Forholdet mellem kirke og stat i det århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d."

Transkript

1 Forholdet mellem kirke og stat i det århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: II. Del: Jens Rasmussen Side 1

2 I. Del: Forholdet kirke-stat: Man forestillede sig en kirkeforfatning, byggende på menighedsråd, provstiråd, Stiftsråd og et centralt kirkeråd. Denne struktur møder vi første gang hos H.N. Clausen i forslag fra 1825, og siden i D.G. Monrads mange forslag. Hovedparten af kirkeforfatningsforslagene taler ikke om en adskillelse af stat og kirke. Siden 1849 har det drejet sig om en vis selvstændighed i indre anliggender (vetoret) og rådgivende funktion i ydre anliggender. Der er tale om naturrettens forståelse (jf. S. Pufendorf, 1687 og H. Ussing, 1776). Skal et kirkeråd være besluttende i indre anliggender? Eller blot rådgivende? Jens Rasmussen Side 2

3 1) Grundloven af 1849: Der er to løfteparagraffer i Grundloven af 1849: Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov ( 80, nuværende 66). De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov ( 83, nuværende 69). Grundlovskomitéen bestod hovedsagelig af jurister. Komitéen havde langt mere indflydelse end Den grundlovgivende Rigsforsamlings øvrige medlemmer, herunder teologerne: På formuleringerne. Således løfteparagrafferne. De var ikke medtaget i regeringens grundlovsudkast (Monrad). På det repræsentative kirkeforfatningsprincip (jf. H. Matzens kirkeret, 1891). Jens Rasmussen Side 3

4 2) Kirkeforfatningsforslagene: De fleste kirkeforfatningsforslag i det 19. århundrede skelner ud fra naturretten mellem indre og ydre anliggender: Kirkens egne indre anliggender (liturgi, troslære, disciplin, herunder bispetilsyn, forkyndelse, sjælesorg, undervisning m.m.), hvor kirken skulle have afgørende myndighed. Kirkens ydre anliggender (økonomi, bygninger, lønninger m.m.) tog regeringen og Rigsdagen sig af gennem bevillings- og lovgivningsmagten. Det var modellen. Foreslået første gang i 1848 af Grundlovens fader, teologen D.G. Monrad. Blev siden fastholdt i de øvrige forslag om en kirkeforfatning. Jens Rasmussen Side 4

5 Kirkeforfatningsforslagene: Der blev i mange forslag især arbejdet med en model, hvor man søgte at etablere en kirkeordning, som startede ovenfra med rådgivende kirkeråd (Monrad, 1848; Clausen, 1849). Men også en model, som arbejdede nedefra (Birkedal, 1854/ Engelstoft, 1857): 1) menighedsråd. 2) Landemode (stiftsmøde/stiftsråd). Blev afprøvet i Fyens Stift. Ligeledes en model, der foreslog en hel løsning fra starten med menighedsråd, provstiråd, landemoder og landskirkeråd (Monrad, 1859; jf. H.N. Clausens forslag fra 1825). Jens Rasmussen Side 5

6 V. Birkedals forslag, 1854: Oprettelse af frivillige menighedsråd: Skulle høres ved præstevalg. Kirkeligt valgte biskopper udgør et kirkeråd: Hver biskop vælges indenfor hele Folkekirkens område, formentlig af gejstlighed og menighedsråd. Kirkerådet kan indgive forslag (initiativret), være rådgivende i alle kirkelige anliggender overfor staten og skal høres i alle kirkelige lovgivningssager. I alle stifter oprettes endvidere et udvidet landemode, dvs. et stiftsråd, forstået som et formøde til det egentlige landemode. Her kan stiftets biskop, alle provster og præster og én delegeret fra hvert menighedsråd mødes. Fri forhandling. Det egentlige landemode (biskop og provster) træder herefter sammen og beslutter sig. Stiftsrådet kan indgive forslag og være rådgivende i alle kirkelige anliggender overfor staten. Det vælger stiftets provster og biskop. Jens Rasmussen Side 6

7 C. Th. Engelstofts forslag, 1857 Oprettelse af obligatoriske menighedsråd: Skulle høres ved præstevalg. Landemoderne udvides til stiftsråd med deltagelse af præster og læge. Alle med stemmeret: Menighedsrådene og præsterne vælger provstivis hver én delegeret. Tæller provstiet mere end 20 sogne vælges to delegerede. Alle menighedsrådsmedlemmer og præster kan på et formøde deltage i stiftsrådets forhandlinger uden stemmeret. Fri forhandling. Stiftsrådet kan indgive forslag (initiativret), være rådgivende i alle kirkelige anliggender overfor staten og skal høres i alle kirkelige lovgivningssager. Et landskirkeråd består indtil videre af biskopperne. Har kun samme kompetencer som stiftsrådene. Jens Rasmussen Side 7

8 Forslagene fra to kirkekommissioner: Forslaget fra kirkekommissionen i indeholdt både sognebåndsløsning, menighedsråd (støtte præsten, frit kirkeligt fattigvæsen m.v.) og kirkeråd. Kirkerådet skulle i indre anliggender (liturgi, lære, disciplin) sammen med kongen have besluttende myndighed; rådet indstillede og kongen godkendte som den formelle lovgivningsmyndighed. Man ville fratage Rigsdagen besluttende lovgivningsmyndighed. Kirkerådet var rådgivende i kirkens ydre anliggender, hvor Rigsdagen havde den besluttende myndighed. Kirkerådet blev valgt ud fra paritetsprincippet, dvs. lige mange gejstlige og læge medlemmer. Jens Rasmussen Side 8

9 Forslagene fra to kirkekommissioner - fortsat: Der var ikke principiel enighed om et kirkeråd i 1868-kommissionen. Ingen i kommissionen ønskede menighedsråd (kun få frivillige råd iflg. cirk. fra 1856). Et flertal indstillede følgende vedr. kirkeråd (imod var de grundtvigske): Fraveg kirkerådets (og kongens) besluttende myndighed i indre anliggender (jf forslaget), og erstattede den med kirkerådets vetoret (jf. Monrads forslag, 1859). Kirkerådet var i alle anliggender rådgivende over for Rigsdagens besluttende myndighed (jf. Monrad, 1848 m.fl.). Paritetsprincippet mellem gejstlige og læge var opgivet (jf forslaget). H.N. Clausen og H.L. Martensen stemte derfor imod hele forslaget. Jens Rasmussen Side 9

10 3) En kirkeforfatning nedefra? Der sker mod slutningen af det 19. århundrede en transformation: Længe har interessen samlet sig om en forfatning opbygget ovenfra (jf kirkekommissionen), men den skifter nu pga. tidens folkelige krav til nødvendigheden af en forfatning ordnet nedefra (jf. D.G. Monrad i Det kirkelige Råd, oprettet 1883). Denne udvikling er med til at bane vejen for J.C. Christensens menighedslov i 1903, der opretter obligatoriske menighedsråd, og som har sine forudsætninger i 1880 ernes og 1890 ernes forhold. J.C. Christensens sognekirkelige anskuelse med plads til de ukirkelige (jf. J.P. Mynster og M. Pontoppidan) sejrede over de kirkelige retningers frygt for indflydelsen fra de ukirkelige i menighedsrådene. Jens Rasmussen Side 10

11 Den politiske aftale om menighedsråd: Vedtagelsen af menighedsrådsloven i 1903 var et kompromis mellem Venstre og Højre i Rigsdagen. Rådenes opgaver blev: Rådgivende ved præstevalg, indflydelse på gudstjeneste og undervisning, kirkens opvarmning, visitatser. Kvinder: valgret/valgbarhed. Loven var gjort midlertidig. Med i aftalen var en følgelov, der gjorde menighedsrådsloven tidsbegrænset fra 1. januar 1904 til udgangen af Menighedsråd permanente fra Højre ønskede en kirkeforfatning. Derfor gik kompromiset i 1903 også ud på, at menighedsråd var 1. del af processen, og et landskirkeråd var 2. del. Herom forhandles i Det kirkelige Udvalg, valgt repræsentativt. Jens Rasmussen Side 11

12 Det kirkelige Udvalg forslag 1907 Forslag om et rådgivende repræsentativt kirkeråd (svarer til 1868-kirkekommissionens forslag: rådgivende, men vetoret). Imod stemte 3 missionske og 6 grundtvigske. 24 stemte for: Kirkerådet: Er Det fælles Organ for Folkekirken. Kirkerådet afgiver betænkning før lovforslag om kirkelige anliggender fremsættes. Kirkerådet skal høres ved kgl. anordninger (dvs. indre anliggender). Kirkerådet har vetoret overfor alle anordninger om rent indre kirkelige Anliggender og Forhold under Overvejelse. Kirkerådet har initiativret: Kan rette henvendelse til regering og Rigsdag. Jens Rasmussen Side 12

13 Kirkeforfatningsforslag fra Lå på linje med 1868-forslaget rådgivende, men vetoret, afgivet af et mindretal (9 ud af 26 medlemmer - især Kirkeligt Centrum): Kirkerådet: Høres om ethvert lovforslag i alle kirkelige anliggender. Høres ligeledes om forslag vedrørende skolen, ægteskabet og helligdagene (nyt). Høres om kgl. forordninger vedr. alle kirkelige anliggender. Vetoret vedr. spørgsmål af Indre kirkelig Art. Indstille størrelsen af ligningsbeløb for kirken (nyt). Jens Rasmussen Side 13

14 II. Del: De kirkepolitiske perspektiver Det er ikke lykkedes i det århundrede konkret at give den lovede kirkeforfatning og føre det til en egentlig lovbehandling. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (1986): Når en kirkeforfatning aldrig er blevet gennemført hænger det sammen med at der hverken i befolkningen eller indenfor gejstligheden er noget stærkt og enigt ønske herom. Indenfor grundtvigske kredse er der afgjort modstand mod tanken herom. Jens Rasmussen Side 14

15 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige forvaltning - dvs. en statsanstalt. Det drejer sig især om følgende områder: Folketingets lovgivningsmyndighed. Tilsyn med Danske Lovs bekendelsesskrifter gældende for Folkekirken (på baggrund af biskoppens indstilling i læresag). Autorisation ved kongelige anordninger med hensyn til liturgi, bibeloversættelse osv. (de indre anliggender). Kirkeministeriets fastsættelse af kirkens samlede økonomi og bevilling på finansloven: Fællesfonden. Med indtægter fra statstilskud og landskirkeskat. Jens Rasmussen Side 15

16 I sidste halvdel af det 20. århundrede har forslag om stiftsråd fået en del opmærksomhed. Strukturkommissionens forslag i 1971: Man vil i kølvandet på kommunereformen af 1970 ændre i provstistørrelser og indføre provstiråd. Det blev dog kun til mindre ændringer. Endvidere skal man have stiftsråd til det stiftskirkelige, der som noget nyt skulle ansætte institutionspræster, kirkekonsulenter m.m. Altså rent praktiske opgaver. Langt mindre end i forslagene fra 1800-tallet om stiftsråd (f.eks. hos Vilh. Birkedal og E. Th. Engelstoft). Det nye i 1971 er, at præsterne er gledet ud af rådet: Stiftsrådet skulle bestå af biskop (født formand), stiftsamtmand og læge medlemmer, valgt iblandt medlemmerne af provstiudvalgene. Jens Rasmussen Side 16

17 Stiftsråd i 2009: Reglerne om et repræsentativt stiftsråd: Lovbekendtgørelse om Folkekirkens økonomi af 17. juni 2009: Kompetencerne i 2009-loven er kommunikation, formidling, undervisning, IT, medier, det mellemkirkelige osv. Opgaverne er igen mindre end forslagene fra 1800-tallet. Stiftsrådene (tidligere landemoderne) i 1800-tallet: Stiftsrådet har en rådgivende funktion ved kirkelige lovforslag. Betænkning sendes til landskirkerådet, eventuelt direkte til regeringen. Stiftsrådet har initiativret. Det kunne indsende andragender til Rigsdag og regering. Der er med andre ord endnu et stykke vej, før man når samme kompetencer for nuværende stiftsråd, som man nærede i 1800-tallets sidste halvdel. Jens Rasmussen Side 17

18 Forslaget fra Selskab for Kirkeret henviser til Kirkens Mund og Mæle (1992): Kirkemødet består i kirkeretselskabets forslag af de 168 valgte medlemmer af stiftsrådene, efter samme princip som i Kirkens Mund og Mæle. Dette kirkemøde er debatforum, hvor de store linjer lægges: Kirkemødet har diskussionsret og afholdes årligt. Kirkemødet udgør endvidere den valgforsamling, der skal vælge halvdelen af kirkerådet (anden halvdel af dette kirkeråd udpeges af biskopperne og de teologiske fakulteter). Jens Rasmussen Side 18

19 Selskab for Kirkeret nyt forslag om kirkeråd: Paritetsprincippet: Kirkerådet består af 16 medlemmer, 8 læge og 8 gejstlige. Halvdelen udpeges af kirkemødet og resten af biskopperne og de teologiske fakulteter. Kirkerådet autoriserer selv sine ritualer. Er besluttende i indre anliggender. Dronning og minister skal ikke længere underskrive. Kirkerådet får initiativret til nye forslag. Kirkens bånd til staten bevares: Statens tilskud til lønninger omlægges til bloktilskud. Folkekirken beholder begravelsesvæsen og civilregistrering. Kirkerådet fastsætter landskirkeskatten. Fællesfonden Folkekirkens pengetank overgår fra kirkeministeriet til Kirkerådet. Jens Rasmussen Side 19

20 Vurdering af kirkeretselskabets forslag: Kirkerådet er besluttende i indre anliggender og delvis i økonomi, men rådgivende i ydre anliggender. Folkekirken er fortsat en del af den offentlige forvaltning. Forslaget går længere end andre forslag fra det århundrede: Tættest på dette forslag anno 2011 kommer kommissionens forslag fra 1854, hvor kirkerådet og regenten i indre anliggender er besluttende (rådet indstiller og regenten godkender). Et rådgivende kirkeråd vil sikre det eksisterende forhold mellem stat og kirke - med Folkekirkens fortrinsstilling. Et besluttende kirkeråd i indre anliggender og økonomi vil løsne forholdet mellem stat og kirke. Der er mellemregninger : 1) Dronningens bånd til kirken løsnes hun er ikke længere en selvskreven del af anordningsområdet. 2) Biskoppernes lutherske tilsynsembede må afgive magt. Kompetence i liturgi og lære må afgives til kirkerådet. Jens Rasmussen Side 20

21 Regeringens kommissorium, dvs. instruks af 10. sept. 2012: Instruksen pålægger det nedsatte regeringsudvalg at komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Udvalget skal ifølge instruks se på økonomiske og indholdsmæssige forhold, herunder indre anliggender. Der er fremkommet oplysninger om fire modeller: Den nuværende ordning, bisperådsmodel, lille kirkerådsmodel og store kirkerådsmodel. Vurdering: Tilsyneladende betragtes den nuværende Styringsstruktur som utilstrækkelig. Jens Rasmussen Side 21

22 Den fynske stiftsrådsmodel (jf. Inspireret af V. Birkedals forslag og af C. Th. Engelstofts forslag. Nuværende forudsætning: menighedsråd, provstiråd og stiftsråd i samarbejde med biskoppen. Det lutherske bispeembedets tilsynspligt og dronningens rolle opretholdes. Spørgsmålet er om et centralistisk kirkeråd kan undværes? Her kan opstilles et forsøg: Et landskirkenævn, landets biskopper: Rådgivende ved kirkelig lovgivning. Rådgivende vedr. lære og liturgi efter indstilling fra stiftsrådene. 10 stiftsrådsforsamlinger: Alle stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer kan deltage. Et årligt møde med anbefalinger til stiftsrådet. Emner der vedr. stiftet kan være: Folkekirkens økonomi, provste- og bispevalg, kirkelige initiativer som konfirmation, undervisning, kommunikation m.m. 10 stiftsråd (efter det repræsentative princip): Rådgivende ved lovgivning. Besluttende i kirkens lokale økonomi (penge fra fællesfonden fordeles mellem stiftsrådene) og i alle lokale kirkelige anliggender (biskoppen har dog vetoret vedr. tilsynspligten, og læresager skal indstilles til landskirkenævn). Et centralt økonomiudvalg laver regnskab og budget med ansvar over for regering og folketing. Udvalget består af valgte repræsentanter for alle stiftsråd. Udvalget fordeler fællesfondens midler til stiftsrådene efter vedtagne retningslinjer i stiftsrådene (godkendt af kirkeministeren). Nævnet indstiller landskirkeskatten til kirkeministerens og stiftsrådenes godkendelse (godkendes med mindst 2/3 flertal). Jens Rasmussen Side 22

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni

Folkekirkens styre. Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni Folkekirkens styre Lisbet Christoffersen Bidrag til årskursus 2014 Danmarks Kirketjenerforening Nyborg Strand 11 Juni 2014 11-06-2014 lic@ruc.dk 1 Oversigt over formiddagen 1. Hvem er I og hvem er jeg

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2)

Bilag nr. 65. Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Stat og kirke samt kirkernes interne beslutningskompetencer i Sverige, Norge og Island (Version 2) Der har i Sverige, Norge og Island traditionelt været et forhold mellem staten og kirken, som i mange

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Vedtægt for folkekirken.dk

Vedtægt for folkekirken.dk Vedtægt for folkekirken.dk I medfør af 11, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012 fastsættes følgende: Folkekirken.dk 1. Folkekirken.dk er den institution,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Menighedsrådets opgaver og kompetencer

Menighedsrådets opgaver og kompetencer Menighedsrådets opgaver og kompetencer Alle folkekirker ledes af et menighedsråd Menighedsrådet - beslutter hvilke aktiviteter der skal være i kirken - fastlægger gudstjenesteformer f.eks. salmesangsgudstjenester,

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Debatoplæg. fra. Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Debatoplæg. fra. Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April 2013 Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken April

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel

Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi

Forslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi 2008/1 LSF 58 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin. Fremsat den 13. november 2008 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning 1544. Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 Betænkning 1544 Folkekirkens styre Udgivet

Læs mere

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016

Status for kirkegårdenes økonomi. DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Status for kirkegårdenes økonomi DKL og FDK årsmøde 6. september 2016 Udviklingen i kirkeskatteprocenten 0,88 2 Højeste og laveste kirkeskatteprocenter Kommune Kirkeskattepct. Gentofte 0,43 Frederiksberg

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)

Udkast til Forslag. til. (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål) Udkast til Forslag til Dokument nr.: 102133/11 Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love (Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende

Læs mere

Landsforeningen af Menighedsråd

Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Sabro, den 22. februar 2010 Vor ref.: 28.10/03243 ILP/SMR Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver

Om menighedsrådet. Menighedsrådets hovedopgaver Om menighedsrådet Menighedsrådets hovedopgaver Menighedsrådenes hovedopgaver er ifølge menighedsrådsloven at styre sognets kirkelige og administrative anliggender, samt at virke for gode vilkår for evangeliets

Læs mere

Notat om Betænkning 1544 om Folkekirkens styre

Notat om Betænkning 1544 om Folkekirkens styre Århus, den 1. maj 2014 Ole Wolf Talsmand Humanistisk Samfund Notat om Betænkning 1544 om Folkekirkens styre Indhold 1) Baggrund og sammenfatning 1 2) Overordnet om betænkningen 2 3) Etablering af Folkekirkens

Læs mere

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold

Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Lørdag den 7. september 2013 i Sct. Hans Kirke, Odense DSUKs bestyrelse havde inviteret medlemmer af stiftsbestyrelser, repræsentanter for menighedsråd/kirkeråd

Læs mere

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde

Velkommen. Til orienterings- og opstillingsmøde Velkommen Til orienterings- og opstillingsmøde 1 To møder i ét Del 1 Orienteringsmøde På orienteringsmødet fortæller menighedsrådet om dets arbejde og om reglerne for valget. Menighedsrådet er vært for

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Frederikssund den 23. februar 2010 Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høring vedrørende Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.

enighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904. M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. Dokumentnr.: 322724 Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. af 2007 Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. I medfør af 2-5 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner

Læs mere

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.

København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km. København, d. 25. oktober 2013 Til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K km@km.dk Humanistisk Samfund takker for opfordringen til at fremsende kommentarer

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012

Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Oplæg til høring på Christiansborg den 16. april 2012 Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd Tak for lejligheden til at formulere nogle ønsker til arbejdet med modernisering af

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk provsti Bygaden 40 B Søborg 3250 Gilleleje Tlf. 48 39 15 99 Frederiksvaerk.provsti@km.dk Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 611 af 06.06.2007 om menighedsråd 43 1 om Folkekirkens skoletjeneste i Menighedsrådene i Annisse, Blistrup, Esbønderup,

Læs mere

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Betænkning Folkekirkens styre. Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Betænkning 1544 Folkekirkens styre Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet - April 2014 2 Sammenfatning Udvalget har haft til opgave

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C

ÅRHUS STIFT Telefon DALGAS AVENUE 46 Telefax ÅRHUS C ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Den 28. januar 2010 Dokument nr.: 2258/10 Sagsbeh.: AL/bq Forretningsorden for

Læs mere

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud

Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud Betænkning fra Udvalg om bloktilskud Kirkeministeriet - Oktober 2009 Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken

Læs mere

Provstens ansættelsesforhold

Provstens ansættelsesforhold Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden

Læs mere

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Resultataftale For. Viborg Stift

Resultataftale For. Viborg Stift Resultataftale 2009 For Viborg Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for institutionens virke Denne aftale vedrører Viborg stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen varetager

Læs mere

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511

Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10. Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Den 23. februar 2010 Løbenr. 16430/10 Kirkeministeriet (e-post: km@km.dk) Høringssvar vedrørende Betænkning 1511 Under henvisning til ministeriets høringsbrev af 12. november 2009, fremsender jeg hermed

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen

Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion. v/ Inge Lise Pedersen Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion v/ Inge Lise Pedersen 1 Hvad handlede det om? Ansættelse af provster Provstens kompetence, specielt ledelseskompetence Provstiudvalgets kompetence

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om menighedsråd

Bekendtgørelse af lov om menighedsråd LBK nr 771 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58719/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Undervisning for formænd /næsteformænd/sekretærer

Undervisning for formænd /næsteformænd/sekretærer Undervisning for formænd /næsteformænd/sekretærer kl 19.00 20.22 Dagsorden 1. Formandens/næsteformandens ansvarsområder v. BA 2. Menighedsrådsloven v. BA 3. Forretningsorden + diverse vedtægter. BA og

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time.

Overenskomsten rummer derudover en sats for vikarierende organister. Satsen udgør i 2015 kr. 85,01 pr. time. Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen Partii Naleraq Svar på 37 spørgsmål nr. 292 om kateketer, organister, præster, menighedsrepræsentanter

Læs mere

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift

RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift Vedtægter for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd om RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift De menighedsråd i sogne beliggende

Læs mere

Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund.

Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. Forsiden: Adam af Arne Haugen Sørensen. Den samarbejdende folkekirke Forslag til indførelse af stiftsråd udarbejdet af Kirkeligt Samfund. www.vartov.dk Maj 2007 Den samarbejdende folkekirke Forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Side 1 af 10 Dato for udstedelse 28-04-2006 Dokumenttype Lovbekendtgørelse Forskriftens nr. 376 Forskriftens titel Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi Ressortministerium Kirkeministeriet Status

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi

Udkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Sahl-Gullev sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m.

Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. 1. Indledning Med bekendtgørelse nr. xx af xxxxx 2013 har ministeren for

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer:

I Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken (Ansættelser inden for kirken, gebyr for attester, præsters og kateketers fritagelse fra handlinger af teologiske grunde,

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Bekendtgørelse om stiftsråd

Bekendtgørelse om stiftsråd Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode

Læs mere

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.

Notat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde Tirsdag den 17. september 2013 kl. 16.30 20.00 i Bispegården, Nørregade 11, 1165 København K. Afbud fra Margrethe Winther - Nielsen, Ole Pagels, Susanne I. Rasmussen, Finn

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Skelund sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke

Menighedsrådet, der tager ansvar for den lokale kirke og menighed, er grundlaget for den danske folkekirke Menighedsrådsløftet Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Margrethe

Læs mere

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken

Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Én folkekirke men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold til folkekirken Kirkeministeriet Juni 2004 Én folkekirke - men tæt på Et debatoplæg om demokrati, økonomi og statens forhold

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere