Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur"

Transkript

1 Alderdom og etnicitet kommunikation og kultur Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn (EGV Fonden) Ældre mennesker med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er vidt forskellige præcis som etnisk danske ældre. De har, som alle andre, brug for at blive inviteret med ind i fællesskaber, og for at blive mødt med interesse for deres liv og ressourcer. I forhold til sundheds- og omsorgssystemet har de brug for at blive mødt med en personlig og helhedsorienteret tilgang og for at få kvalificeret og tilstrækkelig hjælp, hvis de bliver svækkede og syge præcis som danske ældre. Der, hvor der er brug for en særlig indsats over for ældre med ikke-vestlig baggrund, er i forhold til at styrke deres deltagelse i samfundets store fællesskab ; det kan bl.a. ske gennem inklusion i institutioner og organisationers små fællesskaber. Kommunikation er mere end sprog Ældre indvandrere og flygtninge fremtræder anderledes, fordi de spiser, ser ud, klæder og morer sig på måder, der er majoritetsdanskere fremmed. De taler oftest andre sprog end dansk. Men sprogbarrierer er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan kommunikere med hinanden. Kommunikation er også betoning, øjenkontakt, mimik og kropssprog. En invitation til at træde ind i et fællesskab kan gives uden ord. Denne artikel argumenterer for en mere inkluderende tilgang i samfundet, dvs. i offentlige, private og frivillige institutioner og organisationer såvel som i vores hverdagsliv. Der er brug for, at ældre med ikke-vestlig baggrund, i højere grad end tilfældet er i dag, inviteres ind i fællesskabet, og at vi lærer hinanden at kende og finder ud af, hvad vi kan bruge hinanden til. Fælles berøringsflader og interesser danner basis for al kommunikation. Kommunale spørgsmål og mulige løsninger I mange kommuner er der fokus på minoritetsetniske ældres sundheds- og plejemæssige behov, efterhånden som 30

2 Til Birgitte Jeg er en mand der kommer fra et land et land ødelagt af krig. Jeg tørster efter godhed klarhed kærlighed. 30 års krig gjorde mig træt nervøs urolig. Jeg tørster efter latter hjertelighed medfølelse. Jeg kom til jeres lille by hørte latter latter og hjertesprog mærkede nærvær nærvær og venlighed. Mon jeg drømmer eller er det virkelig sandt? Jeg vil aldrig glemme din hilsen til os med armene i vejret din latter dine smil dine hvide, skinnende tænder. En hjertevarm oplevelse for manden der kommer fra landet landet ødelagt af krig. Af Abdul Rashid Sorgul 29. maj 2012, skrevet på pashto/afghansk i bussen på vej hjem fra Ensomme Gamles Værns ferie for Venskabsforeningen for Ældre Danskere og Indvandrere i Dronningens Ferieby ved Grenå; her bearbejdet til dansk af Bente Marie Knudsen og Abdul Rashid Sorgul. 31

3 det er blevet klart, at de i mindre grad end etniske danskere modtager offentlige omsorgsydelser. De spørgsmål, kommunerne især søger besvaret, er, hvordan information skal udformes, så man når ud til familier med ældre, som har behov for hjælp og pleje? Hvordan skal sundheds- og omsorgsydelserne udvikles, og er der brug for etniske plejeafdelinger eller -centre? Rundt i landet forsøger kommunerne sig frem. For eksempel udformes informationsmateriale på relevante sprog, der ansættes tosprogede professionelle i hjemmepleje og på plejehjem, og i enkelte kommuner tilbydes minoritetsetniske ældre forebyggende hjemmebesøg allerede fra 65 års-alderen. I kommunerne er der særlig fokus på, om man kan matche ældre flygtninge og indvandreres sproglige, kulturelle og religiøse behov. Hermed er der ikke givet meget plads til at interessere sig nærmere for deres hverdagsrelationer, livserfaringer og livsbetingelser. Tilbage står det indtryk, at social- og sundhedssektoren hvis bare vi gør det rigtige kan imødekomme ældre flygtninge og indvandreres særlige behov, og så bliver der plads til alle. Men det giver ikke mening at kategorisere ældre med vidt forskellige livsløb, personligheder, familiesituationer, økonomiske, religiøse og nationale baggrunde under ét. Hvis vi vil begribe, hvordan vi bedst støtter og hjælper, er vi nødt til at beskæftige os med den enkeltes livssituation, af videnssociologen Alfred Schutz kaldet den biografiske situation, hvor livsbetingelser ses i lyset af såvel den enkeltes livserfaringer som ønsker og håb for fremtiden. Udformning af informationsbreve og skemaer, genoptræning og flytning til plejebolig, psykologhjælp og rehabilitering af torturofre, støtte til ældre med demens, behov for hjælp i hverdagen eller personlig pleje er alle tiltag, der kalder på løsninger, som er personligt tilpasset. Forskellige ældreliv Det har gennem årtiers gerontologisk forskning vist sig vanskeligt at skabe et billede i yngre voksnes bevidsthed af, hvor forskellige ældre mennesker er. Så hvordan får vi skabt en forståelse for, hvor unikke alle ældre er, også ældre med en ikke-dansk baggrund? De er kommet til Danmark med vidt forskellig baggrund; kvinder, mænd, som yngre eller som ældre voksne. Bosniere, afghanere, iranere, somaliere, palæstinensere og libanesere er kommet hertil med forskellig uddannelses-, familiemæssig og kulturel baggrund, med forskellige sprog, arbejdserfaringer og religioner. Andre er indvandret til Danmark som yngre voksne, hvor mændene kom hertil fra landsbyer i det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet, som arbejdskraft i den danske industri, og efterhån- 32

4 den fik deres koner og børn herop. En tredje gruppe er ældre, der er familiesammenført fra fx Tyrkiet eller Vietnam, uden selvstændig økonomi og afhængige af deres voksne børn, som de bor hos. Hvis vi skal opnå en forståelse for forskellighederne, og for hvordan forskelle både overvindes og udnyttes positivt, kræver det, at vi interesserer os for at forstå andet og mere end den enkeltes behov i forbindelse med svækkelse og sygdom. Hele liv på tværs af generationer I et studie af tyrkiske ældres hverdagsliv i Berlin og København udtrykte de interviewede en stærk bekymring for deres børn og børnebørn, hvis arbejdsløshedsprocent og andel af lavt uddannede er højere end majoritetsbefolkningen. Det kan antages, at sproglige problemer ebber ud med nuværende ældre, som er født og opvokset i andre lande. Men hvad sker der med deres voksne børn og børnebørn, hvor og hvordan kan de føle sig hjemme? Udfordringerne handler derfor ikke kun om sprog, religion og særlige behov, men også om sociale forhold og om italesættelse og forståelse af minoritetsetniske ældres hele hverdagsliv. Hvis vi formår at understøtte disse ældres oplevelse af at føle sig hjemme i Danmark, vil det, med udgangspunkt i dette studie, kunne understøtte yngre generationer. De lever nemlig med den kæmpe udfordring, det er at syntetisere erfaringer og fortællinger fra flere kulturelle sammenhænge i deres egne liv. Vores folk kom her, da de var unge, og de brugte deres ungdom på at arbejde for danskere. De betalte skat, og nu er der nogle, der siger: Rejs hjem. De var alle sammen sunde og raske, da de kom. Nu er de syge og gamle. De udførte hårdt og beskidt arbejde. Der var ikke meget sol i Danmark. I juli måned da var det 40 grader i Tyrkiet, men jeg tændte for varmen i Danmark for at bade min datter. Det var for 20 år siden. Der var altså mørkt og koldt. Man blev syg af det. Dengang var der ikke tyrkisk tv, der var ikke telefon, der var ikke mange fra Tyrkiet rundt omkring i nabolaget. Mændene gik på arbejde, så vi kvinder sad inden for hjemmets fire vægge i mange, mange år. Vi talte ikke dansk. Det var koldt og mørkt. Det var meget, meget svært i begyndelsen. Det var lige som et fængselsophold. Nu tv, telefon og kørekort, omgangskreds osv. Men tiden er også løbet fra os. Nu er vi syge og gamle. (Citat af 50-årig tyrkisk kvinde i København, fra Swane & Tireli 2011). Ældre mennesker har brug for, at nogen interesserer sig for dem som hele personer og ikke kun betragter dem som syge, traumatiserede, fattige og på andre måder marginaliserede og 33

5 udsatte. Det kan de bl.a. opleve ved at fortælle om andre sider af deres liv og identitet, om roller og positioner i tidligere livsfaser. De har som alle andre behov for, at også deres ressourcer bemærkes, og for at fremstå som kompetente, udholdende m.m. Denne problemstilling som ældre at være forbillede for yngre generationer berøres af formanden for EM-DER, en ikke-religiøs, tyrkisk ældreforening i Berlin (fra Swane & Tireli 2011): Det er afgørende for dem at blive ved med at have dette sted [foreningen]. Hvis de ikke havde dette sted at mødes, ville de være et dårligt eksempel for børn og børnebørn, så kunne de kun mødes ved supermarkeder og på gadehjørner. De unge skal ikke miste lysten til at tage en uddannelse og et arbejde, fordi de ser de ældre, der har arbejdet i 40 år, men som ikke har opnået noget som helst. Indsatsen i samarbejde med tyrkiske og andre minoritetsetniske ældre består således i at understøtte de ældres bestræbelser på at føle, at de hører til og også har noget at bidrage med, trods eventuel svækkelse, sygdom og fattigdom. Dvs. at der er behov for tiltag, der befordrer, at den enkelte ældre kan føle sig respekteret og værdifuld i hverdagen. I denne sammenhæng forekommer forsøg på at kortlægge deres kulturog religionsspecifikke behov, samt at indrette sundheds- og omsorgssektoren på at dække disse behov, snæver og utopisk. Hvert menneske har sin kulturelle og sociale baggrund, men også sit livsløb baseret på individuelle erfaringer. Opløsning af dem og os De mennesker på centret er meget flinke, og de kan godt lide udlændinge. (Udtalelse fra feriedeltager fra Mosaikken, Esbjerg med Ensomme Gamles Værn langs den jyske vestkyst i 2012). Hvordan kommer vi bort fra opsplitningen i samfundet i et dem og os? Hvordan tilpasser vi, der tilhører majoriteten af etniske danskere, os vores multikulturelle samfund? Hvordan åbner vi os for hinanden, så den enkeltes identitet og ressourcer ikke drukner i generaliserede forestillinger om svækkelse og særlige behov? Generelle problemstillinger som mangel på ressourcer, dvs. veluddannede sundheds- og omsorgsprofessionelle, sektoropdeling og dårlige overgange fra hospitalsindlæggelse til eget hjem m.m., kan ramme alle ældre mennesker med komplekse sygdomme og behov for hjælp. Skal det gå godt, er det nødvendigt med tilstrækkelig tid til at fokusere på det enkelte menneskes livshistorie, nuværende situation og fremtid og at skabe løsninger på tværs af fag og institutioner. 34

6 Her er der ikke tale om behov for en særlig indsats, men om, at nogle ældre er særligt udsatte, og at indsatsen ikke virker efter handleplanen og de fastsatte mål, hvis fagpersoner ikke har tid nok til at sætte sig ind i og tage højde for det ældre menneskes samlede situation. Alle har brug for at blive mødt med indsigt og helhedstænkning. Syge gamle menneskers problemer ligner ofte hinanden, mens løsningerne er individuelle og personlige. Minderige fællesskaber i institutioner og organisationer Ferietur til Slettestrand i 2012 for ældre fra Mosaikken i Esbjerg Den særlige indsats, der er brug for, er, at der bliver tænkt langt bredere i retning af inddragelse af ældre menneskers livserfaringer, ressourcer og involvering. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber etnisk, kulturelt og socialt rummelige fællesskaber? Inden for sundheds- og omsorgssektoren, i foreninger og interesseorganisationer skal den enkelte kunne udfolde sig på egne betingelser. Kan det hjælpe at blande nogle af de danske kulturelle genstande som Madam Blå, stramajbroderier, juleplatter og Børge Mogensen stole, der er relateret til forskellige generationer og sociale positioner blandt danske ældre, med kulturelle genstande fra nær og fjern? Er det muligt at indrette fællesarealer på plejehjem og i ældrecentre med kakler, samovarer, tæpper, musikinstrumenter m.m. fra den vide verden? Kan fx indere, iranere og russere bidrage med genstande og aktiviteter, der kan være med til at gøre dag- og 35

7 aktivitetscentre til vedkommende steder for dem? Heri er også ansatsen til at finde fælles berøringspunkter. De fleste danskere, der er ældre nu, har oplevet at rejse. Nogle har været på charterferier på Mallorca, andre har rejst verden rundt og været på trekking i Himalaya. Alle stimuleres vi af billeder og genstande, måltider og musik uanset etnicitet, kultur og socialt tilhørsforhold. For alle ældre har genkendelse og erindringer stor betydning for at fastholde identitet, involvering og tilhørsforhold. Det drejer sig ikke kun om indretning af bederum og specialkost, men at vi er villige til at blande os og skabe et springbræt for kommunikation og fællesskaber. Gensidighed i en global verden Ensomme Gamles Værn samarbejder bl.a. med organisationer, som vægter fællesskaber, hvor der er plads til at mødes og langsomt, gradvist lære hinanden at kende og finde fælles berøringspunkter og interesser. Bl.a. Venskabsforeningen for ældre danskere og indvandrere i Aarhus og Aktivitetscentret Sankt Joseph i København er med til nedbryde grænser ved at skabe en etnisk, kulturel og social rummelighed. Kan andre foreninger og organisationer aktivt åbne dørene ved at invitere ældre med forskellig etnisk og kulturel baggrund til at holde foredrag om deres livserfaringer, arbejde, familie og fortælle om deres organisationer, hvor de kan medvirke til at organisere aktiviteter, som både de selv og danske ældre kan have glæde af? Frygten for ensomhed sidst i livet ligger mange ældre på sinde, ikke mindst de som er flyttet eller flygtet fra kulturer, hvor de har været vant til at leve i tættere fællesskaber med familie og slægt. De føler sig mere ensomme end danske ældre. Hvis disse ældre får mulighed for at få et bedre kendskab til danskere og danske forhold, giver det ikke bare dem selv et bredere perspektiv på deres bopælsland og et bedre liv, det kan også skabe bedre betingelser for familierelationer og udviklingsbetingelser for deres voksne børn og børnebørn. Det er sådanne processer, vi i Ensomme Gamles Værn tilstræber bl.a. ved at lave ferier for minoritetsetniske og danske ældre. Herved kan vi alle blive klogere på mangfoldige måder at leve og blive gammel på, finde forskelle og ligheder, møde personer, vi har interesser og livsindhold til fælles med. Denne gensidighed er nødvendig og en betingelse for at føle, at man hører til i lokalsamfundet i de små fællesskaber og i en global verden i det store fællesskab. 36

Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre?

Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Danske Ældreråd: Ældrepolitisk konference Vingstedcentret, 24. oktober 2017 Christine E. Swane, mag.art. i kultursociologi,

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats Ældre med anden etnisk baggrund viden og inspiration til indsats ÆldreForum er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats

Ældre med anden etnisk baggrund. viden og inspiration til indsats Ældre med anden etnisk baggrund viden og inspiration til indsats ÆldreForum er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund

Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund Ældre borgere med ikke-vestlig baggrund Som led i undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund end dansk, har Center for Social og Sundhed undersøgt, hvilken

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Et aktivt ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Forord Formålet med Brønderslev Kommunes nye ældrepolitik er at sætte retningen for arbejdet på Ældreområdet, som vil give trækkraft for udvikling

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018 Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Værdighedspolitikken er sammensat af seks overordnede værdier, som skal understøttes i ældreplejen:

Værdighedspolitikken er sammensat af seks overordnede værdier, som skal understøttes i ældreplejen: GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling 3. april 2018. Af Stine Nielsen og Kimia Doroudian Bilag 2. Forslag til opdateret og revideret værdighedspolitik Værdighedspolitik

Læs mere

Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker

Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker Rubya Mehdi, cand.jur., ph.d., forskningsadjunkt, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet Forskningsassistent Pervaiz

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund

Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Lektor Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Center for anvendt sundhedstjenesteforskning UCL

Læs mere

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv. Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314

Værdig Seniorpolitik. SUOC - Team Sundhed og Udvikling Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe /18 18/1314 Værdig Seniorpolitik SUOC - Team Sundhed og Udvikling 19-12-2018 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. NannaMoe 289053/18 18/1314 Indledning Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup kommune. En vigtig

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Værdig Seniorpolitik. Høje-Taastrup Kommune

Værdig Seniorpolitik. Høje-Taastrup Kommune Værdig Seniorpolitik Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indhold Indledning......................................4 Rammer for den værdige seniorpolitik: Målgruppe, vision og principper.. 6 Målgruppe 6 Vision 7 Principper

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv

Værdighedspolitik. Glostrup kommune Et værdigt liv Værdighedspolitik Glostrup kommune 20186 Et værdigt liv Alle borgere Som borger i Glostrup kommune skal du have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de du bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen.

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2 0 2 2 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Ældre MIGRANTER. ulighed og veje frem. KONFERENCE ONSDAG 17. MAJ 2017 KL Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Ældre MIGRANTER. ulighed og veje frem. KONFERENCE ONSDAG 17. MAJ 2017 KL Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Ældre MIGRANTER ulighed og veje frem KONFERENCE ONSDAG 17. MAJ 2017 KL. 10-16.15 Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PRIS: 1.100 kr., ph.d.-studerende 300 kr. Prisen inkluderer forplejning samt rapporten

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Citater fra borgere:

Citater fra borgere: Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd 1 Ældre tyrkiske indvandrere hvorfor nu? - Arbejdskraftsindvandring,

Læs mere

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Værdighedspolitik. Proces FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdigheds-politik

Værdigheds-politik Værdigheds-politik 2018-2021 for ældreområdet Forord Herlev Kommune kan her præsentere Værdighedspolitik 2018-2021. Med værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle og styrke

Læs mere

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik Indhold: Forord Indledning Tilgang og værdier Visionen om det gode ældreliv Strategimål 1: Et aktivt liv med høj livskvalitet Strategimål 2: Sundhed hele livet

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

2016 Værdighedspolitik

2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2016 Et værdigt liv Alle borgere i Glostrup kommune skal have mulighed for at leve et værdigt liv. Også når de bliver ældre og kommer i folkepensionsalderen. Den

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål

Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Bryd vanen, bøj fisken og nå jeres mål Kursus for kursusledere den 25. september 2013 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Få inspirationsmail på www.habitmanager.com 1 Værktøj:

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere