Finansielle kriser - Analyse af forskelle og ligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansielle kriser - Analyse af forskelle og ligheder"

Transkript

1 Copenhagen Buisness School Finansielle kriser - Analyse af forskelle og ligheder Af: Dennis Vosgerau Vejleder: Torben Henning Nielsen 13. maj 20133

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Metodevalg Empiriske grundlag Afgrænsning Tre kriser på dansk grund Den finansielle krise (Den Store Depression) Den spæde start Verdenskrigs muligheder for Danmark Nedturen og den finansielle krise starter Den finansielle krise Perioden op til krisen Økonomiske vanskeligheder i Danmark Påvirkning i den danske finansielle sektor Redning af den finansielle sektor Udviklingen i Skandinavien Hvordan blev krisen løst Finanskrisen 2008 til Udviklingen op til den Finanskrisen Forbrugs- og udlånsfesten stopper De danske pengeinstitutter i knæ Roskilde Bank Danmarks 8. største bank Redning af den finansielle sektor Opsummering af de tre kriser Analyse af de tre finansielle kriser i den finansielle sektor Analyse af bankernes ageren op til de finansielle kriser Hvad er årsagen til at det går galt for den finansielle sektor Delkonklusion Eufori Dårlig ledelse i den finansielle sektor Governance

3 7.0 Regulering af den finansielle sektor Pengeinstitutterne BASEL BASEL I BASEL II Søjle 1 kapitalkrav Søjle 2 - Tilsyn Søjle 3 Rapportering/markedsdisciplin Mangler og svagheder ved Basel II BASEL III Hvad mangler i Basel III reglerne Opsummering Basel reglerne Reguleringer fra Finanstilsynet Systematisk vigtig finansiel Institut (SIFI) Rapporten over SIFIer Øget krav til SIFIer Analyse af økonomernes synspunkter på SIFI regulering EU som en fælles bankunion Omfanget af den nye bankunion Analyse af EU forslaget Reguleringer gennem tiden og dens virkning Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Artikler via Internettet Rapporter via internettet Bilag

4 1. Indledning En krise kan være mange ting, og kan opfattes på mange forskellige måder fra person til person. Udgangspunktet er, at kriser bliver opfattet som noget negativ og noget som vi så vidt muligt ønsker at undgå. Men af en eller anden årsag rammes mange af en krise, og langt de fleste vil komme ud på den anden side endnu stærkere end før, fordi man har lært af krisen 1. Der findes ikke alene personlige kriser, men også samfundsmæssige og økonomiske kriser. I de seneste 5 år, har udtrykket finanskrise / den finansielle krise været flittigt brugt i de danske medier. Danmark blev ramt af den verdensomspændende finansielle krise tilbage i 2008, hvor bolig- og aktiemarkedet for alvor ramlede sammen i store pris- og kursfald. Toppen af isbjerget var den amerikanske sub-prime krise, som fik krisen til at rulle i USA og senere hen rullede videre til store dele af verden, da USA s fjerde største bank, Lehman Brothers kollapsede 2 og måtte erklære sig konkurs. Dette resulterede i en større likviditetskrise, hvor interbankmarkedet frøs til, og banker ikke længere kunne skaffe den nødvendige likviditet. Krisen havde nu udviklet sig til at være en likviditetskrise og senere en gældskrise, eftersom mange havde optaget store lån op til krisen, grundet den højkonjunktur vi befandt os i. Den finansielle krise har frem til nu haft alvorlige konsekvenser verden over, specielt i de Sydeuropæiske lande hvor økonomien og udviklingen er gået helt i stå. Især for Grækenland, har den finansielle krise haft store konsekvenser for samfundsøkonomien, og har tvunget flere grækere til at søge tilværelsen på gaden. Ud over at hele landes økonomi er gået i stå, har den finansielle krise også haft store konsekvenser på det finansielle marked, hvor et stort antal finansielle institutter har måtte gå konkurs, lade sig fusionere. Alene i Danmark har den finansielle krisen siden starten af krisen i 2008 kostet mere end 100 pengeinstitutter livet 3, enten via konkurs eller fusion. Seneste Spar Lolland i januar Man skulle ikke tro, at det kan gå så galt i den finansielle sektor, som ellers er stærkt overvåget af myndighederne, herunder Finanstilsynet. De har op til den finansielle krise haft løbende kontrol med den finansielle sektor, og burde umiddelbart have set, hvordan markedet udviklede sig og hvordan pengeinstitutterne pådrog sig mere og mere risiko. Dette bl.a. via kraftige udlånsvækster, som resulterede i store indlånsunderskud for hele sektoren. 1 Krisekommunikation, kap. 2 (Winni Johansen og Finn Frandsen) Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2012, udvikling i antal pengeinstitutter 4

5 De eksisterende Basel II regler, havde vist sig ikke at være tilstrækkelige og kunne ikke dæmme op for den værste finansielle krise siden 30 erne. Basel reguleringerne kunne ikke forudse den manglende likviditet på det finansielle marked, samt at flere bankers kapital ikke kunne modstå større tab. Trods de store konsekvenser som ligger bag en finansiel krise, er de initiativer/reguleringer og tilsyn der bliver ført med den finansielle sektor, fortsat ikke tilstrækkelige og kriserne gentager sig igen og igen. I forlængelse af den seneste krise, er der igen kommet nye reguleringer fra flere instanser herunder Baselkomiteen, EU, Finanstilsynet. Nogle reguleringer er et sammenspil, mens andre er individuelle for eksempelvis Danmark. Men om disse nye reguleringer og initiativer vil kunne dæmme op for fremtidige finansielle kriser i verden og ikke mindst i Danmark, er svært at sige. 2. Problemstilling I de seneste år, har ordet finansiel krise været en del af dagligdagen i Danmark og ikke mindst ude i den store verden. Det er dog ikke første gang, at man befinder sig i en finansiel krise. Over de sidste 100 år har der været flere finansielle kriser i Danmark, hvor de største og mest betydningsfulde kriser, har været krisen i 30 erne, krisen i slut 80 erne start 90 erne samt den nuværende krise, som startede i Problemformulering Med udgangspunkt i disse tre kriser i Danmark, hvilke årsager er det så der gør, at vi ender i en finansiel krise og hvad bliver gjort for at undgå dem og kan de undgås? Underspørgsmål Hvad har været baggrunden for de tidligere finansielle kriser i Danmark og hvorledes adskiller kriserne sig fra hinanden? Hvorfor er en finansiel krise alvorlig og hvilke initiativer/tiltag gør man, for at komme ud af en finansiel krise, og hvordan har vi tidligere sikret os imod finansielle kriser? 5

6 4. Metodevalg De tre Finansielle kriser i Danmark, i henholdsvis 30 erne, slut 80 er start 90 erne og 2008, vil være fundamentet for opgaven. Jeg vil derfor indledningsvis beskrive de nævnte finansielle kriser, og deres indvirkning på samfundet og den finansielle sektor, samt hvordan de har påvirket det finansielle marked i Danmark. Efterfølgende analyseres de finansielle kriser, med udgangspunkt i forskelle og tilblivelse for den finansielle sektor. I analysen vil jeg inddrage forskellige teorier og teoretikere samt beskrive begreberne Lender of last resort og too big to fail ud fra et historisk perspektiv. Beskrivelsen og analysen af de tre finansielle kriser vil, afslutningsvis føre frem til en delkonklusion på, hvordan de tre kriser adskiller sig fra hinanden og hvad baggrunden for deres opstået har været. Til at finde svar på hvordan vi har og i fremtiden vil sikre os mod finansielle kriser, vil jeg helt kort beskrive vigtigheden i, at der laves reguleringer af den finansielle sektor. Efterfølgende vil jeg analysere Baselreglernes indhold og hvordan de har påvirket den finansielle sektor. Igennem analysen vil der være en gennemgående beregning af kapitalkravet, med udgangspunkt i simpel udlånsforretning for et pengeinstitut på kr. til en virksomhed som rated A+. Udregningen vil vise forskellen mellem Basel I og de muligheder der blev tilført ved Basel II regler. Efter den finansielle krise fra 2008, er reguleringer af den finansielle sektor taget op til revurdering. Dette indebære bl.a. Strategi (18 nye initiativer) fra Finanstilsynet, samt direktiv fra EU om et fælles banktilsyn. Jeg vil i opgaven give et indblik i hvad disse reguleringer indeholder og hvilke konsekvenser de har for den finansielle sektor. Med analyse heraf, vil jeg finde frem til, om disse reguleringer kunne have forhindret tilblivelsen af de finansielle kriser. ændret tilblivelsen af de finansielle kriser. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion, som besvarer alvorligheden i en finansiel krise og hvordan vi sikre os mod fremtidige finansielle kriser. Konklusionen vil samle op på de to delkonklusioner og til sidst besvare hovedspørgsmålet i problemformuleringen. 4.1 Empiriske grundlag Det empireske grundlag for opgaven bygges på primær og sekundær data. Den primære data, tager udgangspunkt i egne erfaringer fra mit job i den finansielle sektor. Den sekundære data, er valgt ud fra bøger, artikler og internets dokumenter

7 Fundamentet for opgaven er bygget på bøger fra økonomer, samt rapporter fra Nationalbanken og avisartikler fra faget Finansielle kriser og krak på HD studiet på CBS. Til at supplere denne data, har jeg benyttet hjemmesider fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Gyldendal Historie og Børsen. Jeg vil anse dem alle for at være valide, med forbehold for Gyldendal Historie og Børsen, hvor det er svært at finde dokumentation for deres udsagn, samtidig med at journalistens holdning kan komme til udtryk i teksten. 5. Afgrænsning Opgaven afgrænses til at omhandle tre finansielle kriser i Danmark, herunder krisen i 30 erne, krisen i slut 80 erne start 90 erne og den seneste frise fra På den baggrund har jeg afgrænset mig fra at gå i dybden med kriser, som ligger udenfor Danmark eller på andre tidspunkter end de ovennævnte. Opgaven ligger vægt de finansielle kriser i den finansielle sektor, herunder pengeinstitutterne. Dette gør at opgaven hovedsageligt beskæftiger sig med pengeinstitutterne, mens de andre finansielle institutter kun vil blive berørt kort. Under afsnittet omkring reguleringer af den finansielle sektor, afgrænses reguleringerne til Basel reglerne, Finanstilsynet strategi 2011 og 2015, EU udspil omkring en fælles bankunion og rapporten omkring de Systemisk vigtige banker i Danmark (SIFI). Governance beslutninger vil afgrænses til at blive behandlet i overfalden, og med vægt på det, som har relevans for opgaven. Valutakurspolitik vil afgrænses til at læser har kendskab til dette, og vil ikke blive beskrevet i dybden. Under gennemgangen af Basel I og Basel II reglerne, vil der være et gennemgående regneeksempel. Eksemplet afgrænses til at give en forståelse af forskellen mellem de to regler og ikke regnefærdigheder. I opgaven afgrænses det til, at læseren har kendskab til regnskab og den finansielle sektor som helhed, herunder bankernes balance og opbygning. Ydemere at læseren har kendskab og forståelse til devaluering og dyrtidsregulering. 6. Tre kriser på dansk grund For at finde svar på hvad der har været baggrunden for de finansielle kriser i Danmark, samt hvilke ligheder/forskelligheder der har været, vil jeg i det efterfølgende afsnit, finde årsagen til de tre kriser. 7

8 Historisk set har finansielle kriser været en tilbagevende begivenhed i Danmark og ude i verden. Kriserne rammer forskelligt og med forskellig grad af konsekvenser. Ens for dem alle er at de betegnes som alvorlige for samfundet. Trods dette gentager historien sig igen og igen. Vi har indtil videre ikke kunne gardere os mod de finansielle kriser, og ud fra historikken, vil sandsynligheden for at undgå en fremtidig finansiel krise, være nærmest ikke eksisterende. Med udgangspunkt i de tre største finansielle kriser indenfor de seneste 100 år i Danmark, vil jeg gennem en historisk analyse finde frem til, om vi overhovedet har lært noget af historien, eller om historien bare gentager sig på ny. 6.1 Den finansielle krise (Den Store Depression) Inden vi kigger nærmere på den finansielle krise i , skal vi tilbage til begyndelsen af 1900, hvor der også er finansiel krise i Danmark. En krise som hovedsageligt skyldes spekulation på det danske ejendomsmarked Den spæde start I de tidlige år af 1900 startede der et større byggeboom i Danmark, hovedsagelig i København, hvor man opførte størstedelen af ejendommene på Østerbro og Nørrebro. De ejendomme man byggede var lejligheder og forretningslokaler. Byggeriet blev finansieret via flere mellemstore og til dels aggressive banker i København. Udlånet i perioden var steget kraftigt og de tre største, banker som medvirkede til denne finansiering af nye ejendomme, havde hver præsteret en 9 dobling af deres udlån i samme periode. Disse tre banker var Centralbanken, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken 5. Til trods for en faldende efterspørgsel på lejligheder og butikslokaler, fortsatte man med at bygge nye ejendomme. Dette resulterede i, at 7% af de samlede Københavnske lejligheder stod tomme i 1907, hvilket gjorde at udlejerne fik problemer med indtjeningen, og havde dermed problemer med serviceringen af deres forpligtigelser overfor banken. De tomme lejligheder resulterede i faldende ejendomspriser og bankerne blev tilbageholdende for nye udlån grundet tab. Hvilket en hvidere resulterede i en finansiel krise i Danmark. De tidligere omtalte banker Centralbanken, Grundejerbanken og Detailhandlerbanken led alle store tab og var blevet insolvente. De måtte alle have hjælp fra staten, Nationalbanken og af de største banker i Danmark

9 Verdenskrigs muligheder for Danmark August 1914 starter 1. verdenskrig, som Danmark ikke var særlig involveret i rent militært. Det danske erhvervsliv så den gang mulighed i, at tjene store summer på, at levere kødkonserves til de krigsførende nationer, så som den tyske og østrigske hær. Danmark og dens industri rammes af spekulation og udlånet fra bankerne stiger fra 1914 og frem til Stigningen skyldes bl.a. at producenterne bygger store produktionsfabrikker til kødkonserves. Disse producenter går under navnet Gullaschbaroner 6. I forbindelse med slutningen af 1. verdenskrig i 1918, beslutter Danmark sig for at være det nye handelscentrum for Europa og skulle kunne levere varer til størstedelen af den Europæiske befolkning 7. I de sidste år af krigen, køber og producerer Danmark et større antal varer billigt, for at lægge det på lager til efter krigen, med henblik på videre salg. Dette gør man på baggrund af, at mange af de Europæiske lande i de senere år, ændrede deres produktion til våben, og at det angiveligt ville tage lang tid at ændre denne produktion tilbage til almindelige fødevarer igen. På den måde ville der blive skabt en stor efterspørgsel på almindelige fødevarer, en efterspørgsel som Danmark håbede på at kunne servicere. Planen kører og Danmark producerer og køber fødevarer som aldrig før, og produkterne bliver lagt på lager. Det store projekt bliver finansieret af meget villige danske banker, som ikke nøjes med at yde lån til virksomhederne, men også vælger at finansiere aktier til investorer, som ønsker at investere i virksomhederne Nedturen og den finansielle krise starter Efter en længere tids prisstigninger, går det for alvor den gale vej i 1920 erne. Det går ikke som ventet, de krigsførende nationer var hurtigere end forventet til at omstille sin produktion fra våben til almindelige fødevarer, hvilket resulterede i, at Danmark ikke kunne afsætte sine oplagrede varer på det Europæiske marked som forventet. Udviklingen resulterede i kraftige prisfald på markedet fra 1920 erne og virksomhederne fik svært ved at servicere deres forpligtigelser. Bankerne i Danmark lider store tab, og bliver fremadrettet mere forsigtige og reducerer deres villighed til udlån 8. Perioden fra 1920 til 1933 resulterer i, at 63 banker går ned. Sammenbruddet rammer også flere af datidens store banker. Fra 1921 til 1931 kom 5 af Danmarks største banker i problemer. 3 af de 5 største banker i Danmark bliver alvorligt ramt. Det drejer sig om Landmandsbanken som havde 29% af den samlede bankbalance i Danmark, Københavns Diskonto- og Revisionsbank som havde 7% af den samlede Det har ikke været muligt at finde en graf som illustrere udviklingen i udlånet men bygger på udsagnet i note 7 9

10 bankbalance og Andelsbanken som havde 5% af den samlede bankbalance. De to sidstnævnte måtte begge lade sig gå ned i Landmandsbankens kollaps er en kombination af flere ting, men overordnet var årsagen spekulation. Landmandsbanken var stærkt involveret i råvarespekulationerne, ved at den havde finansieret store dele af den lageropbygning af råvarer, der opstod efter 1. verdenskrig. For at komme disse tab til livs, tilbagekøbte Landmandsbanken egne aktier, for på den måde at få kursen til at stige, og gøre det eftertragtet at investere i banken. Samtidig øger banken kraftigt sit udlån, for at påvirke kursen i positiv retning. Denne udlånspolitik resulterer i, at man begynder at finansiere tvivlsomme virksomheder, herunder Transatlantisk Kompagni 9. Engagementet lød på 178 mio. kr., mens bankens egenkapital udgjorde 165 mio. kr. Allerede ved indgåelse af engagementet, havde Transatlantisk Kompagni flere underliggende selskaber, som var nødlidende eller i andre problemer. Selskabet krakkede i 1922 og var dermed en kraftig årsag til Landmandsbankens sammenbrud samme år. Landmandsbankens tab på Transatlantiske Kompagni blev opgjort til ca. 250 mil. Kr., hvilket på tidspunktet svarede til 2 ½ gange bankens egenkapital 10. Yderligere havde banken finansieret store aktiespekulationer for i alt ca. 250 mio. kr., som ligeledes blev ramt af den store tilbagegang i markedet. Landmandsbanken var Skandinaviens største bank og man kunne ikke lade den gå konkurs, da det kunne/ville skade det finansielle system yderligere. Derfor gik den danske stat og Nationalbanken i forening ind og reddede Landmandsbanken. Redningen af landmandsbanken kostede den danske stat ca. 176 mio. kr.. Derefter skulle staten indskyde ny aktiekapital, hvilket også gjorde staten til eneejer af banken, og blev kaldt socialistbanken, da det var en socialdemokratisk regering som redede banken. Redningen af Landmandsbanken fører til en ny banklov i Danmark; Bankloven af I den nye lov stiller man øget krav til regnskab og revision af bankerne. Loven forbød direktører og funktionærer i bankerne at deltage i spekulationsforretninger og begrænsede samtidig deres mulighed for at deltage i anden erhvervsvirksomhed. Yderligere øgede loven kravet til bankernes likviditet, egenkapital og hvor meget bankerne kunne låne ud til enkeltvirksomheder 11. Den Store Depression begyndte i USA den 24. oktober 1929, ved et historisk kursfald på de amerikanske aktier. Dagen blev senere hen døbt Black Thursday. Flere banker forsøgte at rede situationen, med flere 9 Et holdingselskab for en række underliggende selskaber hvis virke var handel og industri. 10 Kilde: ni 11 Appendiks B Bankloven af 1930 (Danske pengehistorie 2) 10

11 redningsaktioner, men havde ikke den store indvirkning på udviklingen, og den 29. oktober 1929 mistede aktieejerne yderligere 14 milliarder dollars. November måned 1929, havde aktierne tabt 40% af deres værdi og i 1930 var en verdensomspændende depression en realitet. I 1931 kollapsede det tyske banksystem, og det engelske og franske system blev hårdt ramt. Nedenfor i figur 1, ses udviklingen i det amerikanske aktieindex fra Grafen illustrerer hvordan det amerikanske aktieindex faldt med mere end 50%, på ganske kort tid. Figur 1: Udviklingen for det amerikanske aktieindex fra Kilde 12 I 1931 kom krisen for alvor til Danmark og hang fast frem til I perioden var der for alvor lavkonjunktur i Danmark og resten af verden. Tilliden til de tyske banker var forsvundet, som følge af deres kollaps, hvilket smittede af på resten af Europa og dermed også Danmark. Bankerne ville ikke låne penge ud til hinanden, og bankernes udlån faldt markant i perioden. Det faldende udlån medvirkede til faldende produktion, faldende vækst og stigende arbejdsløshed blandt befolkningen. I figur 2 ses udviklingen i den danske arbejdsløshed fra 1930 til Figur 2: Udviklingen i den danske arbejdsløshed i perioden kilde Kilde: 11

12 I figur 2 kan det ses hvordan Den Store Depression ramte den danske beskæftigelse. Arbejdsløsheden steg med ca. 15%-point fra året 1931 til 1932, hvorefter den faldt stødt igen. En af årsagerne til at den stigende arbejdsløshed ikke fik lov til at hænge sig fast, skyldes at Danmark året inden krisen, havde indført den tidligere omtalte Banklov af Det resulterede i færre bankkrak og tab, hvilket holdte hånden under beskæftigelsen, da bankerne fortsat lånte penge ud til industrien hovedsageligt byerhvervene. Den store taber i krisen fra 1931 til 1933 var landbruget. Årene op til krisen havde flere landmænd og godser investeret i store svineproduktionsanlæg og stalde, hvilket var en del af planen i forbindelse med at Danmark skulle være det førende handelsmarked i Europa. Det slog som sagt fejl og landmændene kunne ikke få afsat deres varer. Udviklingen tvang landbruget i knæ og mange danske landmænd og godser endte i en tvangsauktion i denne periode. Bankloven af 1930 kunne ikke rede bankerne for at komme i problemer i 1931, efter de store bankkollaps i Europa. Tvært imod. Nationalbanken indledte i perioden en lender of Last ressort 14 politik, som tilnærmelsesvist lignede den der var blevet brugt i starten af krisen, Landmandsbanken. Der var dog forskel, idet Nationalbanken nu samarbejdede med Banktilsynet og der blev lagt stor vægt på at undersøge den enkelte bank, inden der blev ydet hjælp til banken. Hvis det ikke kunne fastslås, om banken havde en udsigt til en rimelig indtjening i fremtiden, ønskede man ikke at hjælpe banken. De største banker i Danmark spillede også en væsentlig rolle i perioden. De agerede som økonomisk buffer/ lender of last resort overfor erhvervsvirksomheder og ikke mindst de små provinsbanker, trods de selv var plaget af alvorlige problemer. Storbankerne fungerede som bindeled mellem banker med overskudslikviditet, til de banker som havde mangel på likviditet. I takt med at manglen på likviditet blev forværret, og de store banker ikke selv kunne fremskaffe likviditet, blev de tilbageholdende for at yde lån/likviditet til de mindre provinsbanker 15. Resultatet blev, at flere af provinsbankerne fik alvorlige problemer, og i flere tilfælde måtte disse banker igennem en rekonstruktion. Dette skete gennem samarbejde med Nationalbanken som kom med størstedelen af den nødvendige kapital, for at banken kunne fortsætte. Dette gjorde man bl.a. for at tage hensyn til indskydernes og lokalsamfundets behov. Nationalbanken var ikke alene om at rekonstruere de nødlidende provinsbanker. Mange af de store banker i Danmark bidrog også til redningerne, hvilket dog var af anden årsag end Nationalbankens. Storbankerne gjorde det alene af egne interesser, da de typisk havde store tilgodehavender med disse banker. 13 Kilde: 14 Den sidste mulighed for hjælp/finansiering 15 Bankredninger i Danmark, en stabil tradition (Hansen, Per H.) 12

13 6.2 Den finansielle krise Inden vi kigger nærmere på krisen fra 1987 til 1993, er vi igen nødsaget til at kigge på udviklingen i den danske økonomi op til krisen. Dette vil igen fremme forståelsen og baggrunden for krisens tilblivelse Perioden op til krisen Efter en periode fra 1979 til 1982, som var præget af, at den danske krone flere gange blev devalueret for at øge konkurrenceevnen i verdensmarkedet, ændrede Danmark politik. I 1982 kom de borgerlige til magten i dansk politik. Regeringen ledes af Poul Schlüter 16 fra det Konservative Folkeparti. Den nye regering omlagde den tidligere flydende valutakurspolitik i EMS 17, til at den fremadrettet skulle køres som en fastkurspolitik. Målet var at der skulle skabes tillid til den danske krone igen, efter at der i de foregående år havde devalueret kronen og på den måde skabt uro omkring vores valuta. Samtidig medvirkede afskaffelsen af den automatiske dyrtidsregulering devaluerings- og inflationsforventningerne, i løbet af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne 18 Den nye regerings politik virkede og der blev hurtigt skabt en ny optimisme i markedet, stærkt hjulpet af en faldende rente, som skabte en kraftig højkonjunktur i Danmark. I figur 3 er det illustreret hvordan både den lange og korte rente faldt fra 1982 til Figur 3: Udviklingen i den 20-årige enhedsobligation, 2-årige statsobligation og kassekreditrentesatsen i banker og sparekasser. Kilde Poul Schlüter f. den Medlem af Det Konservative Folkeparti, dansk Statsminister fra 1982 til European Monetary System- pengepolitiks samarbejde i EU (EF) 18 Kilde: Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt kvartal del 1 side Kilde: Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt februar 1986 side 28 (tabeller og figurer) 13

14 Den lave rente satte bl.a. gang i boligmarkedet, som siden 1979 havde været præget af tilbagegang og dermed faldende priser. Den stigende efterspørgsel på bolig fortsatte, og der begyndte en spekulation i boliger, hvilket resulterede i stigende ejendomspriser i Danmark og ikke mindst i København, hvor erhvervsejendomme med stor stil blev erhvervet som investering. Finansieringen af opsvinget kom fra bankerne og realkreditinstitutterne, som igennem opsvingsperioden havde markant stigende udlånsvækst. Fra 1982 til 1983 steg udlånet til bolig- og erhvervsejendomme med ca. 80% 20. Stigningen fortsatte og fra 1983 til 1984 steg udlånet til bolig- og erhvervsejendomme med henholdsvis 20% på boligejendomme og ca. 25% på erhvervsejendomme. Realkreditinstitutterne og bankernes markante udlånsvækst er illustreret i figur 4. Figur 4: Udviklingen i realvæksten i penge- og realkreditinstitutternes udestående udlån, ultimo. Kilde Økonomiske vanskeligheder i Danmark Udgangspunktet for den kraftige højkonjunktur var meget gældsat økonomi, med store underskud på betalingsbalancen og et strukturelt svagt arbejdsmarked. Det var derfor nødvendigt at forbedre de offentlige finanser og skabe opsparing blandt private. I oktober 1986 indførte regeringen en økonomisk-politisk pakke, der fik tilnavnet kartoffelkuren 22. Kartoffelkuren skulle fremme opsparing og bekæmpe gældsætningen. De væsentligste punkter fra kartoffelkuren, var en afgift på 20% på renter til forbrugslån, samt en opstramning af 20 Se udregning i bilag 1 21 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt kvartal del 1 side

15 realkreditfinansieringsmulighederne. Forbrugsafgiften på 20% på renter til forbrug, blev dog afskaffet i Ved skattereformen i 1987 blev der vedtaget en reducering af rentefradraget. Fradraget skulle gradvist reduceres fra 73% til 50% fra perioden 1987 til Med dette blev rentefradragets skattemæssige værdi reduceret kraftigt og realrenten efter skat, som siden begyndelse af 70 erne havde være negativ, var nu positiv. Dette medvirkede til en opspringsfremmende retning, der dog på kort sigt ville det gå udover udviklingen i forbruget og på boligmarkedet. Ydermere havde overophedningen af den danske økonomi medført en lønstigning på 10%, ved en overenskomstforhandling i Vedtagelsen af denne medførte en kraftig forværring af eksporterhvervenes konkurrenceevne. Regeringen var nødsaget til at gribe ind, med en omlægning af arbejdsgiverafgifterne, så den danske konkurrenceevne kunne opretholdes. Til trods for tilbagegangen i den danske økonomi i slut 80 erne, havde den danske eksport fortsat en solid fremgang, hvilket bl.a. skyldes høj vækst i Tyskland, efter murens fald i september Som følge af kartoffelkuren i 1986 og skattereformen fra 1987, fulgte en markant tilbagegang i ejendomspriserne på bolig- og erhvervsejendomme. Banker og realkreditinstitutterne begyndte at lide store tab grundet udviklingen på ejendomsmarkedet, som nu var præget af et stærkt stigende antal tvangsaktioner. De store tab resulterede i, at realkreditinstitutterne og bankerne blev tilbageholdende med hensyn til udlån fra 1987, hvor udlånsvæksten faldt kraftigt. I 1992 og 1993 tiltog krisens omfang til resten af Skandinavien og Europa, der ligesom Danmark, befandt sig midt i en lavkonjunktur. Dette medførte en tilbagegang i eksporten, som i de sidste 5 år havde haft gennemsnitlig vækst på ca. 6% 24. Tilbagegangen i eksporten resulterede i, at økonomien og væksten i Danmark for alvor stoppede. På baggrund af manglende aktivitet i virksomhederne, steg arbejdsløsheden markant i denne perioden. Arbejdsløsheden gjorde, at folk havde svært ved at servicere deres forpligtigelser over for bankerne og realkreditinstitutterne. Perioden blev på baggrund af dette, ramt af øget stigning i antallet af tvangsauktioner i Danmark Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt Kvartal del 1 (side 124, figur 2) 15

16 Figur 5: Tvangsaktioner over ejerboliger, Kilde 25 I figur 5 ses det at fra ca stiger antallet af tvangsauktioner markant frem til 1991, hvor antallet topper Påvirkning i den danske finansielle sektor Lavkonjunkturen og det stigende antal af tvangsauktioner, resulterede i store nedskrivninger og tab for realkreditinstitutterne og bankerne på deres udlån. Disse tab og nedskrivninger medførte, at flere banker og realkreditinstitutter kom i problemer, på baggrund af relativt store ejendomsrelaterede engagementer. Omfanget af de institutter som kom i problemer, varierede fra de helt små, til at være nogle af landets største. To af de helt store spillere på markedet som kom i problemer, var datidens største kreditforening; Kreditforeningen Danmark 26, som havde problemer med at opfylde solvenskravet 27. Danmarks anden største bank; Unibank var ligeledes i problemer. Unibank kom i problemer, grundet rygter der gik i markedet vedr. bankens foranstående betalingsstandsning. For at skabe ro omkring Danmarks anden største bank, gik Finanstilsynet ud med en erklæring om, at Unibank ingen problemer havde med opfyldelse af solvenskravet. På baggrund af denne udtalelse, udstedte Nationalbanken følgende meddelelse: db0047a87e/$FILE/kap03.htm 26 Ændrede navn i 1993 til Realkredit Danmark (kilde: 27 Institutternes krav til Solvens vil blive gennemgået i afsnit 7.1 Basel side 37 16

17 Danmarks Nationalbank finder den seneste tids uro om Unibank ubegrundet. For at undgå, at der opstår likviditetsproblemer for Unibank, har Nationalbanken med Unibank aftalt et beredskab, således at Nationalbanken stiller den eventuelt fornødne likviditet til rådighed. 28 Med denne udmelding måtte Unibank anses for at være Too big to fail. Grundet bankens størrelse, ville en konkurs kunne resultere i et større kollaps, for betalingssystemerne og den reelle økonomi i Danmark. I perioden fra 1985 til 1995 ophørte der 102 banker i Danmark 29, heraf var det alene 8 banker 30 sparekasser som måtte lade livet. De 8 banker og sparekasser ses i figur 6: og C&G Banken Grølsted, Aks. Fossbankin Kindknud-Hovborg Aks. Højderyggen, Aks. Lannung bank Benzon Bankier Samson Bankier Figur 6: Oversigt over banker og sparekasser som måtte lade livet i periode 1985 til kilde 31 Kendetegnet for disse 8 banker, var at de alle var meget små eller nichebanker og havde ikke den store nationale og regionale betydning for samfundet. De resterende banker blev ofte overtaget eller fusionerede med andre banker. Ydermere havde staten og nationalbanken været med til at rede 5 banker. Konkurser var altså en sjældenhed i perioden og der blev gjort hvad man kunne, for at rede bankerne og sparekasserne. Dette gjorde man bl.a. fordi Staten og Nationalbanken branchen, både nationalt og internationalt. ønskede at bevare tilliden til I to tilfælde under krisen, er det blevet kendt at Staten, Nationalbanken og Finanstilsynet har været villige til at gå langt for at rede en bank, som betegnes for at være too big to fail. De to kendte tilfælde vedrører redningen af Varde Bank og Himmerlandsbanken Redning af den finansielle sektor Som nævnt ovenfor, ville man gå langt for at rede den finansielle stabilitet i Danmark, og dermed bevare tilliden til branchen. Mange af de redninger og fusioner som skete i perioden, blev holdt hemmeligt for 28 Danmarks Nationalbank 1992, side Danmarks Nationalbank kvartalsoversigt 2011, 1. Kvartal del 1. En fortælling om to danske bankkriser 30 Den Finansielle sektor (Mølgaard, Eigil) 31 Den Finansielle sektor (Mølgaard, Eigil) 17

18 offentligheden, for at der ikke skulle skabes panik i markedet og runs på bankerne 32. Nogle af metoderne, der skulle sikre et stabilt finansielt marked i Danmark, kan ikke ligefrem siges at være 100% efter loven. Disse metoders berettigelse, bliver den dag i dag stadig diskuteret blandt økonomer og politikkere. Disse metoder som jeg vil betegne, som værende en gråzone, blev for alvor kendt i forbindelse med redningen af Himmerlandsbanken i 1993, med den berømte skattesag der resulterede i, at den tidligere skatteminister Ole Stavad måtte trække sig fra posten 33. Himmerlandsbanken har i perioden fra 1988 til 1992 halveret sin egenkapital, hvilket bl.a. skyldes tab og hensættelser samt dårlig ledelse. I forbindelse med fremlæggelse af regnskabet for 1992 i begyndelsen af 1993, fandt Finanstilsynet hensættelserne for mangelfulde og krævede på baggrund af dette, regnskabet tilrettet. Finanstilsynet foretog selv en undersøgelse af de største engagementer i Himmerlandsbanken, hvilket resulterede i yderligere hensættelser for banken. Hensættelserne var nu blevet så store, at banken ikke kunne efterleve solvenskravene. Fra Finanstilsynets side, gav man Himmerlandsbanken en uges frist til at opfylde kravet. Himmerlandsbanken valgte på baggrund af dette, at sælge ud af filialerne samt tegne ny aktiekapital på 20 mio. kr., hos en række andre pengeinstitutter. Det skal siges, at man året før havde solgt obligationer for ca. 75 mio. kr. til investorer. Finanstilsynet anbefalede en fusion, men der var ingen der ville fusionere med Himmerlandsbanken, grundet deres problembarn K/S Rebild, som havde en sag ved retten, der kunne medfører banken et tab på ca. 12 mio. kr.. I 1993 valgte man at udskifte bestyrelsen, som efterfølgende udskiftede direktionen og revisionen. Banken kunne den 11. august 1993 oplyse, at solvensen var 5,3%, hvilket var langt under Finanstilsynets krav på 9%. Finanstilsynet gav banken yderligere to uger, til at få løst problemet. Den 15. august blev det besluttet at banken skulle søge en fusion med Spar Nord. Spar Nord skulle overtage alt, undtaget K/S Rebild projektet og efterstillede krav, hvilket var de 75 mio. kr. obligationer. Resterende aktiviteter skulle erklæres konkurs. Spar Nords betingelse for overtagelse af den kriseramte Himmerlandsbank, var at staten skulle udstede en check på 53 mio. kr., hvilket svarede til den underbalance der var i Himmerlandsbanken, eller også skulle Spar Nord have et skattefradrag på 173 mio. kr. Staten ønskede ikke at udstede en check til Spar Nord, men de ønskede heller ikke at Himmerlandsbanken skulle gå konkurs. Derfor endte sagen hos Told- og Skattestyrelsen, som blev presset igennem af statsministeren og erhvervsministeren jf. kilder tæt på 32 TV indslag med Professor Finn Østrup Copenhagen Business School: erne.htm 33 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo) 18

19 statsministeren 34. Banken måtte ikke gå ned, og der skulle findes en løsning. Løsningen blev at Spar Nord fik skattefradraget på 173 mio. kr., og banken fusionerede med Himmerlandsbanken. Fusionen resulterede i, at investorerne havde tabt den supplerede kapitale og aktiekapital, hvilket fik sagen til at rulle. Var Spar Nord berettiget til skattefradraget eller ej? Sagen kom for retten og det blev en lang og besynderlig sag, som indeholdte en masse bortforklaringer om hvem der havde sagt hvad osv. Sagen blev afgjort i en 900 sider lang rapport, som konkluderer at fradraget var ulovligt, men at Spar Nord skulle have lov til at beholde det de var blevet lovet. Efter sagen med Himmerlandsbanken blev der lavet en undersøgelse af skatteforholdene ved 66 redningsaktioner, over en 10 årig periode indtil Undersøgelsen viste, at der i næsten 50% af sagerne var tale om handel med ulovligt skattefradrag, til en værdi på 2-3 mia. kr. 35. Den danske metode er blevet annerkendt internationalt, mens der i Danmark var øget skepsis omkring den Udviklingen i Skandinavien Hvordan blev krisen løst Den finansielle krise havde ikke alene ramt de danske banker, men havde også ramt andre Europæiske banker. Bl.a. vores nærmeste naboer i Skandinavien, som også oplevede store tab og hensættelser i deres finansielle sektor. I perioden fra 1987 til 1992 oplevede de skandinaviske banker tab og hensættelser for i alt 287 mia. kr., fordelt med 60 mia. kr. i Danmark, 34 mia. kr. i Finland, 69 mia. kr. i Norge og 124 mia. kr. i Sverige 36. Tidspunktet for udviklingen i tab og hensættelser varierede mellem landene. Den negative udvikling i Norge startede allerede i 1987, mens udviklingen i Finland for alvor tog fat i For Danmarks vedkommende, tog antallet af tab og hensættelser for alvor fat i forbindelse med vedtagelsen af kartoffelkuren og skattereformen af I de fem største banker og forsikringsselskaber blev egenkapitalen fra 1989 til 1992, reduceret fra 60 mia. kr. til 46 mia. kr. Det var virksomheder som Den Danske Bank, Unibank, Baltica, Hafnia og Topdanmark. Især de tre forsikringsselskaber Hafnia, Baltica og Topdanmark, skulle forsøge sig som konglomerater 37 og satsede enorme milliardbeløb på ekspansion og nye aktiviteter, trods samfundsøkonomiens nedtur. De skandinaviske bankers tab og hensættelser, blev alle finansieret af deres respektive statskasser, hvilket viste sig at være en dyr her og nu udskrivning, men senere en god investering, da redningerne hovedsageligt var ved indskud af aktiekapital, som sidenhen er steget markant. Den dag i dag ejer den svenske stat fortsat aktier i flere banker, grundet krisen fra 1987 til Disse informationer ikke er ikke bekræftet fra nogen side, og oprigtigheden kan derfor være tvivlsom. 35 Hovedsageligt skattefri fusioner 36 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo) 37 Virksomhed bestående af en moderkoncern der driver minimum to eller flere meget forskellige virksomheder. 19

20 I Danmark måtte den finansielle sektor selv dække tabene, hvilket sparede den danske stat for en del milliarder, men gjorde også at den danske stat ikke fik glæde af de stigende aktierkurser, i den finansielle sektor, hvis de havde valgt den svenske model. 6.3 Finanskrisen 2008 til 2013 Finanskrisen fra 2008 til 2013 er den største finansielle krise, der har været på verdensplan siden den store depression i 30 erne. Krisen har medført at hver fjerde danske bank er lukket 38, og har bragt de største aktører på det finansielle marked i knæ og enkelte gået konkurs. Samtidig skal det nævnes, at den finansielle krise langt fra er overstået endnu. Der er fortsat flere pengeinstitutter i Danmark som har alvorlige problemer, senest så vi SparLolland gå konkurs, hvorefter banken blev overtaget af Jyske Bank. Den kom det frem, at yderligere 8 danske banker er i problemer 39, og er alle under skærpet tilsyn fra Finanstilsynet. Årsagen til det skærpede tilsyn fra Finanstilsynet, skyldes bl.a. problemer med efterlevelse af solvenskravene. For at finde frem til hvordan krisen kunne udvikle sig til det den har gjort, skal vi igen kigge på udviklingen op til krisen Udviklingen op til den Finanskrisen Den amerikanske økonomi var hårdt ramt efter IT-boblen braste i Op gennem slut 90 erne var der en styrket tro på elektronik- og it-virksomheder. Den positive tro på elektronikmarkedet resulterede i store aktiestigninger indenfor branchen, og flere it-virksomheder var blevet mere værd end mindre banker 40. Troen på it-virksomhederne og elektronikken forsvandt, hvilket medførte store kursfald i branchen. Året efter IT-boblen braste, blev USA ramt af et af de største angreb på USA, nemlig angrebet på World Trade Center (WTC) den 11. september Den amerikanske økonomi var som sagt allerede hårdt ramt efter IT-boblen, og Forbundsbanken havde inden angrebet på WTC, nedsat renten ved 7 lejligheder i 2001 med i alt 3%, hvilket skulle sikre mod en hård landing af økonomien. Forbundsbanken reagerede hurtigt på angrebet og nedsatte den korte rente med 0,5%, da aktiemarkedet åbnede 6 dage efter angrebet. Efter denne rentenedsættelse fulgte yderligere 3 rentenedsættelser, med i alt 1,25%. FED 41 funds target rate nåede herved ned på 1,75%, hvilket var det laveste niveau i 40 år 42. FED fasteholdte den lave rente frem til sc3luo1nr5njwzxq, Federal Reserve System 42 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab

21 2004, trods at der igen var kommet gang i økonomien. Dette fik investorerne til at søge nye veje mod et godt afkast, hvilket resulterede i øget investeringer i ejendomme og nye investeringsprodukter. Den Europæiske Centralbank(ECB) fulgte efter amerikanerne, med sænkelse af renten og Danmarks Nationalbank efterfulgte ECB, med tilsvarende rentenedsættelser i Danmark. Den lave rente var med til at sætte et yderlige skub, på den positive prisudvikling der var på det danske boligmarked, jf. figur 7. Det var ikke alene den lave rente, som gav et positivt skub til boligmarkedet. I november 2001 var der ligeledes regeringsskifte i Danmark, hvor Venstre og de Konservative overtog magten med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Regeringen blev valgt på at ville føre en lempelig skattepolitik, ved bl.a. at indføre skattestoppet og give mindre skattelettelser i Skattestoppet tilgodeså boligejerne, ved at værdistigningerne i fast ejendom, ikke ville udløse yderligere ejendomsværdiskat, samtidig med, at der blev sat et mål for, hvor meget boligejerne kunne betale i ejendomsværdiskat. Den 1. oktober 2003 blev afdragsfrie lån indført i Danmark 43. Intensionen var at give de unge første gangs købere, en mulighed for at komme ind på det attraktive boligmarked, som siden 1993 var præget af prisstigninger. Indførelsen resulterede i øget prisstigninger og spekulation i boligmarkedet. Som det kan ses i figur 7 så udviklede ejendomspriserne sig markant fra 2003 og Figur 7: Indeks for ejendomspriser i forhold til byggeomkostninger. Kilde 44 Udviklingen i boligpriserne medførte som tidligere nævnt, spekulation på boligmarkedet. Der blev opført store ejendomsprojekter, som blev finansieret via den finansielle sektor, med minimal sikkerhedsstillelse, da bankerne ikke så den store risiko i projekterne, idet priserne på fast ejendom fortsatte med at stige. Det stigende boligmarked, medførte også et øget forbrug blandt danskerne, som havde fået muligheden for Kilde: Danmarks Nationalbank kvartals oversigt kvartal Del 1 side

22 at låne billigt op i boligen, til eksempel ny bil, ferie, indskud på pension, istandsættelse af ejendommen, investering i aktier osv. Det var kun fantasien som satte grænserne, og ikke den finansielle sektor. Realkreditinstitutterne og bankernes udlånsvækst, havde siden 1994 været stærkt stigende frem til 1997, hvorefter det stagnerede frem til I 2003 tog udlånsvæksten for alvor fat igen, med markante stigninger, og fra 2005 til 2007 var den gennemsnitlige udlånsvækst 25%, hvilket man aldrig havde set før 45. Den finansielle sektor var som resten af den danske befolkning ramt af eufori, hvor det var svært at se, hvordan dette kunne gå galt. Bankerne begyndte at sløse med kreditgivningen, for at jagte yderligere indtjening til banken. Det var ikke længere et krav, at køberne skulle komme med en udbetaling, for at kunne få finansieret et køb af bolig. I nogle tilfælde er det også set, at det heller ikke var nødvendigt at kunne afvikle gælden, bare man på sigt havde en økonomi som kunne. Jeg har selv set bevillinger fra denne periode, hvor en rådgiver bevilger finansieringen af et huskøb med mere end 100%, hvor køberne er under uddannelse og har på bevillingstidspunktet ikke råd til at afvikle gælden. Rådgiverne bevilger sagen på følgende baggrund: Boligen vil være steget med mere end 25% efter et år, hvilket giver dem en fremtidig positiv formue. Samtidig vil kunderne have endt deres uddannelse og have fast arbejde, og en indtjening som kan servicere forpligtigelserne overfor banken og realkreditinstituttet 46. Jeg forestiller mig, at denne type bevilliger er set mange steder i de danske pengeinstitutter i denne periode Forbrugs- og udlånsfesten stopper Nedturen og begyndelsen på krisen startede i USA 47, da boligboblen sprang. Finansieringen af det amerikanske boligmarked var bygget op omkring, at alle skulle kunne have deres egen bolig 48. Finansieringen skete ved at lånegiverne samlede huslånene i puljer, for at sprede risikoen for at lånetager ikke kunne tilbagebetale. Jo flere lånetagere, jo større spredning af risiko for lånegiver. Ydermere blev risikoen yderligere reduceres via en geografisk spredning, grundet USA s geografiske størrelse. Dette skal forstås på den måde, at der kan opleves stigende huspriser i øst, mens priserne falder i vest. Med denne spredning af risiko, resulterede det i at der kunne tilbydes lån, til sort ser alle dem der ønskede at købe egen bolig. 45 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 1. Kvartal 2011 del1. En fortælling om to danske bankkriser 46 Egen erfaring fra dagligdagen i en af Danmarks største pengeinstitutter i perioden 2005 til Finansernes fald (Berg, Jesper & Bech, Morten) 48 Finansernes fald (Berg, Jesper & Bech, Morten) 22

23 Der blev åbnet et nyt marked, hvor der blev ydet boliglån til dårlige kunder, dvs. Kunder der scorede dårligt i kreditvurderingerne. Disse kunder befandt sig i supprime kategorien 49. Ud over at der blev ydet lån til kreditmæssigt dårlige kunder, blev produktpaletten også ændret i perioden op til krisen. De variabelt forrentede lån, blev mere og mere populære i forhold til de traditionelle fastforrentede lån. Denne popularitet blev også en realitet på det danske finansieringsmarked, hvilket kan ses i figur 8. Figur 8: Udvikling i sammenhæng af de danske realkreditmarked. Kilde 50 Udviklingen af lån tog fart i USA, hvor mange lånetager fik tilbudt de såkaldte teaser lån. Denne lånetype er kendetegnet ved, at der ikke betales afdrag det første år, men alene en lav rente, som så stiger efter det første år. Ideen bag denne type lån, er at stigende boligpriser giver mulighed for at låne mere og dermed finansiere en højere rentebetaling 51. Disse tiltag satte gang i efterspørgslen på det amerikanske boligmarked, og udløste stigende ejendomspriser. Udviklingen resulterede i dårligere kreditvurderinger af kunderne, og de såkaldte NINJA-lån 52 opstod. Den sløsede kreditvurdering, kunne muligvis hænge sammen med, at lånegiverne havde diversificeret risikoen væk, i det de havde solgt risikoen som højt ratede investeringsprodukter til investorer, som spekulerede i stigende boligpriser. Kategorien med de kreditmæssigt dårlige kunder var blevet rated af rating bureauer, som vurderede kunderne ud fra en sammenligning af andre dårlige kunder. Dette resulterede i, at disse investerings puljer kunne få en AAA 49 Finansernes Fald (Berg, Jesper & Bech, Morten) Finansernes Fald Berg, Jesper & Bech, Morten 52 NINJA-Lån: No Income, No Job or Assets 23

24 rating 53, trods den øget risiko i forhold til kreditmæssige gode kunder. I figur 9 er givet en illustration af hvordan rating fandt sted. Figur 9: Illustration af fordeling og tilblivelse af rating. Kilde 54 Det som man troede ikke kunne ske skete, efterspørgslen på boliger faldt over hele landet, hvilket resulterede i at de stigende boligpriser i USA stoppede. Der skete nu en kædereaktion, idet de bagvedliggende lån, som var bygget på et stigende boligmarked ikke længere holdte stik. Lånetagerne kunne ikke længere servicere deres forpligtigelser, da den stigende rente ikke længere kunne finansieres via et stigende boligmarked. Dette udviklede sig til, at flere og flere boligejere valgte at gå fra hjemmet. I USA hæfter boligejeren typisk ikke personligt for der deres boligfinansiering, men alene med ejendommen. Dette medførte at lånegiverne i denne periode, modtog en hel del Jingle mail 55. De store tab som udviklingen medførte gik for alvor ud over investorerne. Subprime krisen i USA, blev i første omgang set som et amerikansk problem, og der var ingen reaktion fra dansk side. De danske aggressive banker, forsatte med at låne penge ud til ejendomsspekulanter og forbrug. Men krisen spreder sig som ringe i vandet og rammer også Europa og dermed også Danmark. Ejendomsboblen som havde pustet sig op siden midt 90 erne braste, som en eftervirkning af, at den amerikanske ejendomsboble braste. Årsagen til at den amerikanske ejendomsboble braste, skyldes til dels 53 Højeste rating en kunde kan få 54 Risk Management and Finansiel Institutions (Hull, John C.) 55 Lånetager som sender nøglerne på ejendommen til lånegiver 24

25 en faldende efterspørgsel på boliger, og til dels at udbuddet stadig var stort. Dette resulterede i faldende ejendomspriser, hvilket var en giftig cocktail for det amerikanske lånemarked. Som tidligere nævnt havde mange amerikanere finansieret ejendommen via sub-prime lån, som byggede på et stigende boligmarked. De faldende priser medførte en stor bølge af tvangsrealisationer i USA, og de amerikanske banker tabte store penge på udviklingen. Det var ikke alene de amerikanske banker, som led under de mange tvangsrealisationer. Omfanget viste sig at være endnu større, da mange Europæiske banker havde investeret i subprime lånene. Udviklingen medførte, at det finansielle marked blev usikkert og bankerne var tilbageholdende for at låne ud til hinanden. Effekten blev yderligere forværret den 15. september 2008, hvor USA s fjerde største investerings bank; Lehman Brothers 56, meddeler deres konkursbegæring, grundet markant spekulation i det amerikanske boligmarked og de såkaldte sub-prime lån. Forbrugsfesten er stoppet og banker bliver tilbageholdende med at låne penge ud til hinanden og til den almindelige husholdning. Samtidig begynder tabene for bankerne at melde sin ankomst, og de får travlt med at nedskrive de store ejendomsengagementer De danske pengeinstitutter i knæ Den store udlånsvækst op igennem 0 erne fra de danske pengeinstitutters side, medførte større og større indlånsunderskud i sektoren. Indlånsunderskuddet var 1. halvår 2008 på 545 milliarder kr., hvilket svarede til en stigning på 100 milliarder kr. alene de første 6 måneder i Bankernes udlån var i denne periode ikke finansieret via almindelig indlån fra kunderne, men ved korte lån på Interbank-markedet. Interbankmarkedet er en kilde for bankernes finansiering via andre banker. De danske banker optager både lån i andre danske banker, men også via udenlandske banker. Der findes tre former for lån på Interbankmarkedet. Der findes lån uden særlig sikkerhed, lån med sikkerhed i form af en repo-forretning (banken køber et værdipapir fra en anden bank, med aftale om et senere tilbagesalg) og lån mod sikkerhed i valuta. I september 2007 blev Finanstilsynet opmærksom på udviklingen i udlånsvæksten og det stigende indlånsunderskud. Dette resulterede i at Finanstilsynet bad 38 danske banker heraf 16 børsnoterede institutter, om at oplyse deres udlånsvækst. De mest udsatte banker var: Aarhus Lokalbank, EBH Bank, Roskilde Bank, Sparekassen Himmerland og Østjydsk Bank. Disse fem banker blev alle bedt om egentlig redegørelse. Fælles for disse banker og sparekasser var, at de alle var overeksponeret i ejendomme Finanstilsynet, Pengeinstitutternes regnskaber 1. halvår

26 6.3.4 Roskilde Bank Danmarks 8. største bank Roskilde Bank havde i perioden fra 2004 til 2007, haft en stigning i balancen, på mere end 232%. Allerede den henvendte Finanstilsynet sig til Roskilde Bank, med en bekymring over at bankens udlånsvækst var steget med 46,1% et enkelt år. Gennemsnitlig vækst i branchen for samme periode var 21,6%. Udlånene til ejendomssektoren repræsenterede 43% af Roskilde Banks samlede udlån på 32,5 milliarder kr.. Derudover var store dele af udlånet koncentreret om enkelte store ejendomsspekulanter 58. I Finanstilsynets konklusioner over bankregnskaber for 1. halvår 2008, blev Roskilde Bank helt usædvanligt fremhævet, i det Roskilde Bank bidrog til en betydelig del at sektorens nedskrivninger i 1. halvår 2008, med i alt 3.5 milliarder kr. mod 1.9 milliarder i de øvrige institutter. På et bestyrelsesmøde i juni 2008 stod det klart, at bestyrelsen ikke havde overblikket over nedskrivningsbehovet i Roskilde Bank, men at yderlige nedskrivninger ville kunne medfører manglende overholdelse af 152 i lov om finansielvirksomhed, herunder likviditetsdækning. I Juli 2008 nedsatte Moody s Invester Service, Roskilde Banks rating fra C til C-, hvilket fik bestyrelsen til at overveje et salg af banken. FIH Erhvervsbank meldte sig på banen som mulige købere. FIH Erhvervsbank lavede en grundig gennemgang af Roskilde Banks engagementer og på baggrund af dette kunne FIH Erhvervsbank konkludere følgende: Der var et behov for yderligere nedskrivninger på 982 millioner kr., hvilket svarede til 19,8% af bankens basiskapital. De antog at der var en yderligere risiko på øvrige ejendomsengagementer på over 500 millioner kr. Der var 29 engagementer, som udgjorde 12.9 milliarder kr., som alle blev klassificerede som afviklingsengagementer. Efter gennemgangen fra FIH Erhvervbank, stod det klar at banken måtte afvikles. Ledelsen i Roskilde Bank frygtede, at de yderligere nedskrivninger samt Moody s nedgradering ville medfører run på banken, som ville skabe et akut likviditetsbehov. Roskilde Bank henvendte sig til Nationalbanken og bad om hjælp med at tilvejebringe den nødvendige likviditet, for at banken kunne drives videre. Nationalbanken indvilgede i at hjælpe Roskilde Bank, da banken var Danmarks ottende største bank, med en balancesum på 42,9 milliarder kr. Et kollaps ville være uacceptabelt for Danmarks finansielle stabilitet. Likviditeten blev bevilget af nationalbanken, efter at have 58 Information, : En ære slutter i Roskilde Information 26

27 fået støtte fra den danske regering og finanssektor 59. Støtten blev givet på betingelse af, at Roskilde Bank måtte bestræbe et salg af banken, inden for en periode på 6 måneder. Den 24. august 2008 stod det klart, Roskilde Bank ikke længere kunne leve op til lovens krav om solvens 60. Der var ingen købere som havde meldt sig på banen. Nationalbanken vurderede fortsat, at et kollaps ville skade den finansielle stabilitet i Danmark og dermed øge mistilliden til hele det danske banksystem 61. Roskilde Bank bliver efterfølgende overtaget af Nationalbanken sammen med Det Private Beredskab Redning af den finansielle sektor Roskilde Bank var ikke det eneste pengeinstitut, som kom i problemer. Stort set hele den danske finansielle sektor var hårdt ramt af krisen og likviditets problemer. Danmarks største bank; Danske Bank, kom også i problemer, efter at have udvidet deres marked til Irland i Ligesom Danmark og resten af Europa, blev Irland også ramt af finanskrisen. De irske banker havde ligesom de danske, haft en ekspansiv kreditpolitik til ejendomsmarkedet, hvilket også resulterede i store nedskrivninger og tab for bankerne. I oktober 2008 meddelte den irske regering, at de stillede garanti for de irsk ejede banker. Dette omfattede altså ikke Danske Bank s datterselskab i Irland; National Irish Bank, og medførte et øget pres på likviditeten i banken, i det folk ønskede at flytte deres likvide midler til en sikker havn. Situationen med Danske Bank og udviklingen på det finansielle marked i verden, gjorde at den danske regering måtte gribe ind med en hjælpepakke til de danske banker. Den 10. oktober 2008 sent på aftenen, blev loven om finansiel stabilitet vedtaget af folketinget. Loven blev hurtigt døbt til Bankpakke 1. Bankpakke 1 skulle primært sikre pengeinstitutternes mulighed for at finansiere aktiver ved hjælp af simple kreditorer, hvilket skete ved to års ubegrænset statsgaranti af simple kreditorers tilgodehavender. Prisen for Bankpakke 1 var 15 milliarder kr. fra Det Private Beredskab i garantiprovision til staten. Derudover skulle sektoren betale op til de første 10 milliarder kr. af tabene i Finansiel Stabilitet A/S, som blev stiftet samtidig med indførelsen af bankpakke Den 19. januar 2009 vedtages bankpakke 2, som blev kaldt kreditpakken, hvis formål var at give kapital til pengeinstitutterne i form af 3 årige lån. Kreditpakken ydede lån på ca. 46 milliarder kr. til bankerne. Prisen for lånene skulle matche den risiko, som staten påtager sig ved at stille kapital til rådighed for det enkelte 59 Europa Kommissionen, K(2008)4138, Statsstøttesag NN36/2008 Danmark, 31. juli, Peter Müller: Roskilde Bank A/S Selskabsmeddelelse pr. 24. august : Nationalbanken: Bankkrak truer finansiel stabilitet Politikken. 62 Finansrådet: Regnestykkerne for bankpakkerne juli 2010 Finansrådet 27

28 pengeinstitut. Dette betød at renten varierede fra 9 og 11,25% alt efter pengeinstitut 63. Til forskel fra bankpakke 1, var det op til det enkelte pengeinstitut, om de ville deltage i bankpakke 2. Bankpakke 3 bliver vedtaget ved et bredt flertal i juni Pakken var en afløser til bankpakke 1, om ubegrænset garanti, til at der i fremtiden ville være en garanti på euro, svarende til kr. Ydermere vedtages det, at Finansiel Stabilitet A/S videreføres med mulighed for overtagelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter. På den måde overtager Finansiel Stabilitet A/S aktiviteten i det nødlidende selskab og sikrer på den måde at privat- og erhvervskunder, ikke med kort varsel skal finde ny bankforbindelse 64. Bankpakke 4 blev vedtaget i august Bankpakken skulle gøre det attraktivt for de sunde banker at overtage de usunde banker, ved at staten garanterede for likviditet til de større banker, der overtager en nødlidende bank. Samtidig skal den såkaldte medgiftsordning udvides, så sunde banker lettere kan overtage hele, eller dele af en nødlidende bank. Yderligere får staten mulighed for at overtage dårlige engagementer i banker, inden de går konkurs. Engagementerne bliver placeret i Finansiel Stabilitet A/S. Sidste hovedpunkt i bankpakke 4, er at der blive nedsat et udvalg, som skal tage stilling til hvilke systematisk vigtige banker vi har i Danmark. Her menes der hvilke banker der er for vigtige til at gå ned 65 (too big to fail). Bankpakke 5 blev vedtaget i marts 2012 og er blevet kaldt udviklingspakken. Baggrunden for pakken er, at kreditmulighederne er blevet strammet for især små og mellemstore erhvervsvirksomheder, samtidig nedbringer pengeinstitutterne deres eksponering indenfor konjunkturfølsomme brancher, samt ejendomme og landbrug. I vækstpakken blev etableret et landbrugsfinansieringsinstitut, som skulle sikre landbruget den fornødne kapital og der blev givet 15 milliarder kr. til vækst- og eksportfinansiering. Den sidste del af aftalen, var at FIH Erhvervsbank A/S overdrager deres ejendomsportefølje på 16 milliarder kr. til Finansiel Stabilitet A/S. Denne overdragelse skulle sikre at FIH Erhvervsbank A/S forbedrede deres mulighed for at yde lån til små og mellemstore virksomheder 66. Ovenstående viser, at der har været foretaget en del tiltag, for at sikre en finansiel stabilitet i Danmark, ved at undgå at bankerne går ned. Samtidig har man gjort tiltag, som skulle forsøge at holde gang i væksten og dermed de danske virksomheder. 63 Finansrådet: regnestykkerne for bankpakkerne juli 2010 Finansrådet 64 Erhvervs- og vækstministeriet: Finansielle forhold og vækstkapital bankpakke III 65 Børsen den 25. august 2011 Bankpakke 4 faldet på plads, af Mette Dyrskjøt 66 Udviklingspakken Initiativer til fremme især små og mellemstore virksomheders finansiering 28

29 Den finansielle krise fra 2007 til 2013, har resulteret i at antallet af pengeinstitutter er reduceret kraftigt. Siden 1993 til 2013 er antallet af pengeinstitutter reduceret med ca , inklusiv lukningen af SparLolland. 6.4 Opsummering af de tre kriser Jeg har nu i hovedtræk gennemgået de tre finansielle kriser, som jeg vil betegne som de største finansielle kriser, der har været på dansk jord de seneste 100 år. Den finansielle krise i Danmark i 30 erne, startede med en forudgående overophedning af det danske ejendomsmarked, bl.a. i København hvor der blev bygget ejendomme, trods manglende efterspørgsel. Yderligere satsede mange virksomheder og banker på, at Danmark i efterkrigstiden fra 1. verdenskrig, skulle agere som handelsmekka for de krigsførende nationer. Danmark opbyggede kæmpe lagere af handelsvare, men de krigsførende nationer svigtede Danmark, og havde ikke brug for vores produkter. Samtidig havde USA haft datidens største børskrak, hvilket satte en stopper for væksten i USA. Det svigtende salg resulterede i store tab for de danske virksomheder og de banker som havde finansieret og investeret i virksomhederne. Krisen resulterede i, at mere end 63 danske banker gik ned. Optil den finansielle krise i 1980 erne og start 90 erne, havde vi I Danmark endnu en overophedning af den danske økonomi, hvilket bl.a. resulterede i store underskud på betalingsbalancen. Det danske forbrug steg markant op til krisen, og der blev især handlet ejendomme, grundet den nye regerings fastkurspolitik, som gjorde det attraktivt at finansiere boliger, grundet lave renter. Bankerne og realkreditinstitutterne tog del af euforien, og lånte penge ud som aldrig før. Alene fra 1982 til 1983 steg udlånet til institutterne med ca. 80%, og de efterfølgende år var der en gennemsnitlig stigning på ca. 20%. Underskuddet på den danske betalingsbalance blev dårligere og dårligere, og regeringen måtte stramme op om den danske økonomi ved at føre en stram finanspolitik. Dette skete ved indførelsen af Kartoffelkuren i 1986 og Skattereformen i 1987, som satte en stopper for forbruget og udviklingen i ejendomsmarkedet. Priserne på ejendomsmarkedet styrtdykkede og flere måtte lade deres ejendom tvangsrealisere. Udviklingen medførte store tab og hensættelser i den finansielle sektor, og bragte nogle af landets store aktører i knæ, herunder Dansk Realkredit og Unibank. Krisen resulterede i, at antallet af pengeinstitutter i Danmark blev reduceret med 77 institutter fra 1982 til Hovedårsagen til at bankerne fik problemer, skyldes en overeksponering i ejendomsmarkedet. 67 Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2012, udvikling i antal pengeinstitutter 29

30 Finanskrisen eller den finansielle Krise fra 2007 til 2008, blev skabt af en flerårige positiv udvikling bl.a. på ejendomsmarkedet, som var steget siden udgangen af Den positive udvikling blev forstærket i 2001, da den tidligere VK-regering kom til magten, på baggrund af indførelsen af skattestoppet samt mindre skattelettelser til danskerne. De positive udmeldelser, samtidig med en historiks lav rente, satte for alvor gang i væksten og ejendomsmarkedet. I 2003 blev indførelsen af afdragsfrie lån vedtaget, for at sikre at de unge førstegangskøbere kunne komme med på det attraktive ejendomsmarked. Afdragsfriheden satte yderligere gang i ejendomsmarkedet, og ejendomsspekulanterne. Der blev investeret i store ejendomsprojekter rundt om i landet. Banker øjnede muligheden for at gøre gode forretninger, bl.a. ved at finansiere disse spekulanter, men også den almindelige forbruger, som skulle have finansieret sit ejendomskøb eller forbrug via optagelse af lån i fast ejendom. Bankerne var som resten af Danmark ramt af eufori, og der blev slækket på kreditgivningen i forbindelse med jagten på nye rekordstore overskud. Udviklingen vendte på det amerikanske boligmarked og ramte senere det danske, grundet en verdensomspænde likviditetskrise. Bankerne havde pludselig svært ved at skaffe likviditet ude i interbankmarkedet. Boligpriserne styrtdykkede, og de mange ejendomsprojekter var ikke længere lige så meget værd som tidligere. Dette resulterede i store nedskrivninger hos bankerne, som havde stået for finansieringen. De mange nedskrivninger resulterede i, at flere banker havde svært ved at opfylde lovens krav om solvens. Finanskrisen har indtil videre resulteret i, at antallet af pengeinstitutter er reduceret med 100 stk., til i alt at udgøre 106 eksisterende pengeinstitutter. 6.5 Analyse af de tre finansielle kriser i den finansielle sektor Jeg har nu beskrevet de tre finansielle kriser i Danmark, for så vidt mulig at få et overblik over kriserne og deres respektive omfang. I beskrivelsen har jeg været inde på årsagerne til krisernes tilblivelse, men har ikke analyseret den enkelte årsag eller lighederne. I dette afsnit vil jeg analysere bankernes ageren op til de finansielle kriser, men vigtigst af alt, finde frem til de ligheder, som der nu må måtte være. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at det har været vanskeligt at finde statistikker og dokumenterede tal for udviklingen op til 30 erne Analyse af bankernes ageren op til de finansielle kriser. Kendetegnet ved alle tre finansielle kriser er, at der op til hver krise har været en periode med høj vækst i Danmark. Inden krisen i 30 erne, var det hovedsageligt væksten inden for landbrugsprodukter, som skabte vækst i den danske økonomi. I begyndelsen af 80 erne var det et stigende forbrug, herunder køb af fast ejendom. Inden krisen i 2008, har det hovedsagelig været den positive udvikling i ejendomsmarkedet og aktie markedet, som har skabt den øgede vækst i Danmark. 30

31 Fælles for de finansielle kriser er at den finansielle sektor, herunder bankerne og den brede befolkning, har været ramt af eufori i håb om at nå et endnu bedre afkast og dermed indtjening 68. Op til hver af de ovennævnte perioder med positiv drift, viser det sig at pengeinstitutterne de forgående år, har haft store hensættelser og nedskrivninger, hvilket har kostet dyrt for pengeinstitutterne. De har i den efterfølgende periode været tilbageholdende / forsigtige med at yde finansiering, hvilket har været med til at bremse væksten i Danmark. Dette bygges på en lav udlånsvækst hos bankerne i perioden jf. figur 4 side 14. Denne udvikling er igen i alle tre tilfælde blevet ændret, gennem enten udefra kommende faktorer, herunder vækst i andre lande, eller ved lovmæssig regulering herunder governance 69. Sidst nævnte har vist sig at være en vigtig faktor for udviklingen. Efter hårdt trængt økonomi i 70 erne grundet oliekrisen, kom der i 1982 en ny regering til magten i Danmark og indførte en fastkurspolitik, som resulterede i stigende tro til den danske krone. Som nævnt tidligere, udviklede det sig til en faldende rente og en øget aktivitet på boligmarkedet. Pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne, som der for ganske få år siden havde haft store tab og nedskrivninger, øjnede muligheden for at gøre gode forretninger på ejendomsmarkedet. Udlånsvæksten steg med ca. 80% fra 1982 til 1983, hvorefter udviklingen lå med en vækst på ca. 20% årligt 70. Tilsvarende var der også lovmæssige ændringer, som har var med til at påvirke den nuværende krise fra Den daværende VK-regering indførte skattestoppet, skattelettelser og afdragsfrie lån som nogle af de væsentligste vedtagelser, der har været med til at påvirke udviklingen af dansk økonomi. Bl.a. ses det helt tydeligt hvordan indførelse af afdragsfrihed i 2003, får pengeinstitutternes udlån til at stige markant (figur 4). Pengeinstitutternes udlåns vækst lå på ca. 5% i 2003, men stiger til ca. 15% i 2004 og til 25% i Denne type vækst blev også set i krisen i 80 erne og tilsvarende i 30 erne Hvad er årsagen til at det går galt for den finansielle sektor Den finansielle sektor har gennem tiden udviklet sig i takt med udviklingen i samfundet. Fra at være en virksomhed som alene formidlede likviditet mellem borgere og virksomheder, er det i dag en virksomhed som har en kæmpe produktplatte indenfor finansielle instrumenter. Denne produktplatte er stille og roligt 68 Udtalelse fra Professor ved Center for kredit og Kapitalmarkedsret på CBS Finn Østrup Beslutninger der er foretaget ved magt herunder regeringer 70 henvisning til udregning i bilag. 71 Danmarks Nationalbank Finansielstabilitet Jeg har ikke kunne finde tal på udlånsvæksten for 30 erne, men tager udgangspunkt i artikler om bankerne øget udlån i perioden Per H. Hansen Bakredninger i Danmark, en stabil tradition. 31

32 blevet bygget op, i takt med at pengeinstitutterne tjente mindre og mindre på de almindelig bankforretninger, herunder ind- og udlån. Pengeinstitutterne har gennem tiden benyttet sig af innovation, til at skabe en merforretning og dermed højere indtjening og afkast til aktionærerne. Innovation er desværre af den karakter, at vi først bagefter kan se, om det har været en god eller dårlig ide. Hvis det har været en god ide, vil du modtage anerkendelse for din tankegang og nytænkning, omvendt hvis det går dårligt, vil du blive stillet til ansvar for udviklingen og ville skulle redegøre for det. Innovation hænger også godt sammen med en af de andre årsager, som gentager sig i historien, nemlig dårlig ledelse i den finansielle sektor. Ved dårlig ledelse er det ikke alene direktionsgangen, som er problemet men den bagvedliggende bestyrelse, som i flere tilfælde har vist sig at være for svag og uerfaren indenfor den finansielle sektor. Mange af de finansielle krak, der har været i den finansielle sektor, har hovedårsagen ikke været den udefrakommende udvikling, men været ledelses problemer. Typisk har det været manglede reaktion fra bestyrelsen side overfor instituttets innovative direktør 73. Nedenfor ses nogle af de institutter som er krakket grundet dårlig ledelse: Varde Bank (bestyrelse som ikke tog ansvar i forbindelse med nedturen 74 ) Himmerlandsbanken (Bestyrelsen var involveret i større engagementer i banken 75 ) Roskilde Bank Capinordic EBH Bank EIK Bank (Danmark og Færøerne) Løkken Sparekasse Dette er kun nogle af de banker, som er krakket hvor der har været dokumenteret dårlig ledelse. Det skal bemærkes, at der ikke er nævnt nogen institutter fra krisen i 30 erne. Dette skyldes ikke, at der ikke har været dårlig ledelse den gang, men at jeg ikke har kunne finde oplysninger herfor. De 5 pengeinstitutter som alle er markeret med fed, er alle pengeinstitutter som er gået ned i den seneste finansielle krise. Den 15 marts 2013 meddelte Finansiel Stabilitet, at de ville hive samlet 50 forhenværende direktører, kreditchefer, revisorer og bestyrelsesmedlemmer i retten fra de nævnte institutter, bl.a. på 73 Udtalelse fra Henning Kruuse Pedersen ved et foredrag i Asia House den 19. November Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo) 75 Ansvaret der blev væk (Gården, Hugo) 32

33 grund af dårlig ledelse. Finansiel Stabilitet stiller krav om en erstatning på ca. 2,8 milliarder for de 5 pengeinstitutter 76. Yderligere skal det bemærkes at disse pengeinstitutter, alle har det til fælles, at direktionen kun har talt en person, dog med undtagelse af Roskilde Bank. Dette kan have medført at lederen har taget mange beslutninger selv, hvilket kan være en farlig kombination hvis pengeinstituttet samtidig har en svag bestyrelse, som ikke tør gå imod direktøren. Sidstnævnte var tilfældet i Roskilde Bank, hvor den tidligere direktør Niels Vallentin gentagende gange tog større kredit beslutninger alene, til trods for at de skulle have været drøftet med bestyrelsen. Direktørerne i de omtalte banker var: Poul Blicher Johnsen (Løkken Sparrekasse), Finn Strier Poulsen (EBH Bank), Henrik Juhl (Capinordic) og Morner Jacobsen (EIK Bank). 6.6 Delkonklusion Jeg har nu gennemgået de tre kriser, med henblik på den finansielle sektors udvikling op til kriserne, under kriserne og hvad der er blevet gjort af tiltag, for at komme ud af kriserne igen. Navnlig i forhold til den seneste finansielle krise. Vigtigst af alt er, at jeg har fundet frem til, at kriserne i store træk ligner hinanden på visse punkter. Disse ligheder har alle været afgørende for udviklingen i den finansielle sektor har været som den har været. Jeg har fundet frem til tre hovedårsager, som har været de væsentligste faktorer for tilblivelse af de finansielle kriser. De tre hovedårsager er eufori, governance og dårlig ledelse i de finansielle virksomheder, som i en sammenblanding har vist sig at være en uhensigtsmæssig kombination, for den finansielle sektor Eufori En vigtig parmeter i alle tre kriser, har været en kraftig eufori blandt den finansielle sektor, erhvervslivet og hos den almindelige befolkningen. Den finansielle sektor har i alle tre finansielle kriser haft en forgående periode med store nedskrivninger og hensættelser inden konjunkturerne vendte til det positive. Den positive udvikling blev taget imod med åbne arme og øget udlån, fra den finansielle sektor. Den finansielle sektors udlånsvækst var nærmest eksploderende op til hver af de tre kriser. De havde set muligheden for at øge indtjeningen og skabe større overskud til deres aktionærer. Udviklingen har efterfølgende vist sig, at 76 rcmf2o0jhbms7ymfuazttb2qgum9za2lszgugqmfuaztsb3nrawxkzttfcnn0yxruaw5nc2tyyxygbw9ko2vyc3rhdg5p bmdza3jhdibtb2q7bw9kigvyc3rhdg5pbmdza3jhdjtsb3nrawxkzsbiyw5r 33

34 have haft indflydelse på den bagvedliggende kreditgivning, som var blev mere og mere slap, i takt med at indtjeningen i den finansielle sektor steg Dårlig ledelse i den finansielle sektor Den omtalte eufori og jagt på merindtjening gik ud over kreditgivningen, som blev slap. Dette ansvar ligger ikke ude i den enkelte filial, men i instituttets ledelse. De finansielle kriser og hovedsageligt de seneste to, har vist sig, at mange af de krakkede pengeinstitutter, har haft en utrolig dårlig ledelse og svage bestyrelser sidende, som alle har været grådige efter merindtjening. Bestyrelserne har ikke været kompetente nok, og i de værste tilfælde har der været tale om en tante bestyrelse, hvor medlemmerne har været mindre erhvervsdrivende fra lokalområdet. Sådan en bestyrelse sammensat med en direktion, bestående af én stærk direktør, har vist sig at være en farlig kombination, da direktøren har haft fri rammer, uden at blive stillet til ansvar overfor bestyrelsen Governance Eufori starter i de fleste tilfælde ikke sig selv, der er været en kilde, eller en årsag til at udviklingen gør som den gør. Dette er også tilfældet indenfor den finansielle sektor og finansielle kriser. I dette tilfælde har det vist sig, at der i alle tre finansielle kriser har været governance beslutninger, som har været med til at sætte gang i væksten men også været med til at sætte en stopper for den igen. I krisen i 30 erne blev det politisk besluttet, at Danmark skulle være hovedleverandør af varer til de krigsførende nationer under 1. Verdenskrig. Dette satte gang i produktionen af varer, væksten og bankernes udlånsvækst. Danmark som hovedleverandør, blev som nævnt ikke til noget, og Danmark røg ind i en finansiel krise, efter en periode med stor udlånsvækst. I 80 erne var det igen en governance beslutning, som var med til at udvikle den danske økonomi samt pengeinstitutternes udlånsvækst positivt, da indførelsen af fastkurspolitikken medførte faldende renter. Den positive udvikling, var for positiv, da det resulterede i negativ udvikling på Danmarks betalingsbalance. Udviklingen blev stoppet, af endnu en governance beslutning, nemlig Kartoffelkuren og skatteindgrebet i 1986 og Indførelsen af skattelettelser, skattestop og afdragsfrie lån var nogle af de governance beslutninger, som var med til at buste den danske økonomi, og pengeinstitutternes udlånsvækst ved den seneste krise. Andre governance beslutninger som indlysende har været med til at påvirkede udviklingen i den finansielle sektor, har været reguleringer. Herunder regulering af den finansielle sektor, bl.a. ved indførelsen af nye 34

35 internationale regnskabsprincipper i Dette betød at bankerne ikke længere skulle foretage hensættelser på udlån, på baggrund af sandsynliggjort risiko for tab efter et forsigtighedsprincip. Bankerne skulle i stedet foretage nedskrivning af udlån efter et neutralitetsprincip, hvor der forud for en nedskrivning skulle være en synlig objektiv indikation på en værdiforringelse 78 (OIV). Der hvor kriserne har adskilt sig fra hinanden, har været måden kriserne er blevet håndteret fra myndighederne og sektorens side. Ved krisen i 30 erne var det de største banker i Danmark samt Nationalbanken som spillede en væsentlig rolle, idet de gik ind som lender of last resort for henholdsvis erhvervsvirksomheder og mindre provinsbanker. I samarbejde indskød de ny kapital i bankerne. Ved krisen i 80 erne slut 90 erne, blev der gået langt for at rede de nødlidende banker. Finanstilsynet, Nationalbanken og staten, var villige til at bevæge sig i gråzoner for at rede en bank, og dermed undgå en svækkelse af den finansielle stabilitet. Der blev blandt andet fortiet oplysninger i investeringsprojekter, om tilvejebringelse af ny kapital i bankerne og givet skattemæssige lempelser i forbindelse med overtagelse af en nødlidende bank. Ved den seneste krise, er der løbende kommet nye initiativer, som har været med til at føre os ud af den finansielle krise. Der er bl.a. indført 5 bankpakker, som har sikret likviditet i markedet, kapital til at sætte væksten i gang til hårdt ramte brancher, samt gjort tiltag til hvordan vi undgår kriser i fremtiden. Den seneste krise adskiller sig fra de andre, idet staten, tilsynet og Nationalbanken fra krisens udbrud, har stået klar med initiativer til at rede sektoren og dermed samfundsøkonomien. Ydermere skal det bemærkes, at disse pakker er finansieret af sektoren selv. 7.0 Regulering af den finansielle sektor Pengeinstitutterne Jeg har nu fundet frem til, hvad årsagen og hvilke sammenhænge der har været mellem de finansielle kriser. For at finde frem til svaret for delspørgsmål to, vil jeg i dette afsnit finde svaret via regulering af den finansielle sektor. Et pengeinstitut er en virksomhed, som har samme målsætning som så mange andre virksomheder, nemlig at give et stort afkast til ejerne/aktionærerne. Dette er dog også en af de få ligheder, et pengeinstitut har med en almindelig driftsvirksomhed. Hvis vi ser nærmere på hvordan et pengeinstituts balance er bygget op, vil en balance kunne se ud som følgende i figur 10 (ud fra en simpel tilgang): 77 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 1. Kvartal 2011 del 1. En fortælling om to danske bankkriser. 78 Det kunne eksempelvis være: Negativ egenkapital, manglende evne til at servicere sine forpligtigelser. 35

36 Aktiver Passiver Kontanter 5 Egenkapital 5 Omsættelige værdipapirer 10 Udlån 80 Efterstillede gæld 5 Anlægsaktiver 5 Indlån 90 Aktiver i alt 100 Passiver i alt 100 Figur 10: En simple bank balance. kilde 79 Det specielle ved bankens balance er, at både passivsiden og aktivsiden er med til at skabe indtjening for aktionærerne. Kundernes indlån på passivsiden, som hurtigt bliver genereret ud, som udlån på aktivsiden. Banken har altså deres indtjening (i de grove linjer), på forskellen mellem ind og udlånsrenten. Dette gør også, at bankerne tilstræber at have så meget kapital ude at arbejde, at egenkapitalen er så lav som muligt (inden for lovens krav), i forhold til den samlede balance. Dette skyldes, at der ikke er nogen indtjening, i at have en stor egenkapital. Nu er et pengeinstitut ikke alene en virksomhed, som håndtere ind- og udlån. Pengeinstitutterne er en væsentlig og vigtig spiller for udviklingen af vores samfund/økonomi, da de er med til at fordele og håndtere kapitalen i samfundet, så der fremadrettet kan skabes vækst. På baggrund af pengeinstitutternes vigtige rolle for samfundet, er vi nødsaget til have reguleringer for at sikre en finansiel stabilitet i Danmark. Professor Finn Østrup ved CBS i København har udtalt 80, at der er tre væsentlige årsager til reguleringer for finansielle virksomheder. Det første argument er, at det kan være ønskeligt fra et samfundsmæssigt synspunkt, at begrænse risikoen i finansielle virksomheder. Herunder etablere mekanismer, som giver investorer hel eller delvis dækning for tab, i forbindelse med placeringer i den finansielle virksomhed. Det andet argument er, at regulering vil øge effekten i den finansielle sektor, da de vil tage mere risiko end hvis der ikke var reguleringer. Det tredje og sidste argument er, at sikre den enkelte forbruger via forbrugerbeskyttelse. Reguleringer skal altså være med til at sikre den enkelte boger, men også den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark. Der ligger derfor en risiko i, at pengeinstitutterne kan gå konkurs. En konkurs i et pengeinstitut, vil ikke alene gå udover det enkelte pengeinstitut og dens aktionærer og indskydere, men vil kunne have konsekvenser for andre pengeinstitutter, samfund og måske indvirkning på udviklingen i resten af verden - Vi har tidligere været inde over, hvordan Lehman Brothers konkurs, medførte likviditets mangel 79 Risk Management and Financial Institutions, tabel 2.2, side 22 (Hull, John C.) 80 Det Finansielle System, side 89 (Østrup, Finn) 36

37 på det finansielle marked i Samtidig har det vist sig at finansielle kriser har en negativ indflydelse på, bankernes villighed til at låne penge hvilket skyldes stigende tab i bankerne. Dette er illustreret i figur 11 Figur 11: Udlånsvækst samt tab og hensættelser i pct. Af udlån og garantier. kilde 81 For at hindre en konkurs i de danske pengeinstitutter, har vi et offentligt tilsyn 82, som kontrollerer de danske pengeinstitutters sundhed. Ydermere har vi siden 1987 haft indskydergarantien 83, som i dag er på euro, der sikre mod runs på bankerne. I de efterfølgende afsnit vil jeg give en beskrivelse, samt analyse af de reguleringer, som tidligere har været foretaget, samt give en beskrivelse og analyse af de reguleringer som ligger i støbeskeen for fremtiden. 7.1 BASEL Basel Committee on Bankking Supervision også kaldet Basel-komiteen blev af en række centralbankchefer etableret i Centralbankcheferne som var med til etableringen af Basel-komiteen, kom alle fra gruppen af G10 lande 85. Komiteen omfatter repræsentanter fra banktilsyn og centralbanker. I begyndelsen var det kun repræsentanter fra G10 gruppen, som mødtes i Basel, men komiteen er løbende blevet udvidet og senest i 2009, så den samlede komite i dag bliver repræsenteret af 27 lande Danmarks Nationalbank - Beregning og regnskab Finanstilsynet 83 Bankredninger i Danmark, en stabil tradition (Hansen, Per H.) 84 Det finansielle System (Østrup, Finn) 85 Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Schweitz, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA 86 Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Frankrig, Hong Kong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Holland, Kina, Korea, Luxembourg, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Schweitz, Singapore, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA 37

38 Komiteen afholdte sit første møde i , med det formål at fremme samarbejdet mellem de nationale banktilsyn, og styrke den internationale finansielle stabilitet. Visionen er stadig den samme, men komiteen er som sagt bare blevet udvidet, så visionen gælder for store dele af verden. Komiteen mødes cirka tre gange om året, for bl.a. at diskutere spørgsmål vedrørende regulering af pengeinstitutter og tilsyn med pengeinstitutter. Allerede på det første møde i 1975, nåede den daværende komite til enighed om det såkaldte konkordat, som indeholdte retningslinjer, for samarbejde mellem nationale myndigheder, med hensyn til tilsyn af pengeinstitutternes udenlandske enheder. Komiteen fastlage at det er et fælles ansvar, at der bliver ført tilsyn med disse enheder, hvilket føre os hen til Basel-komiteens hovedprincip, som er følgende: At alle pengeinstitutter skal være under opsyn, specielt de globale For at sikre udførelsen af dette, har komiteen udarbejdet et notat 88 med retningslinjer for udførelsen. Det skal bl.a. udføres på følgende måder: Udveksling af oplysninger om udviklingen i banksektoren og de finansielle markeder, for at hjælpe til at udpege aktuelle risici for det globale finansielle system. Deling af tilsynserfaringer, metoder og teknikker for at fremme en fælles forståelse og forbedre det internationale samarbejde. Oprette og fremme de globale standarder for regulering og tilsyn med pengeinstitutter At lov- og tilsynsmæssige mangler, udgør en risiko for den finansielle stabilitet Basel-komiteen består ikke udelukkende af komiteen, men der er oprettet en række mindre regionale komiteer/udvalg, som løbende reportere til Basel-komiteen. Dette skal være med til at fremme udviklingen af nye tiltag. Det skal samtidig bemærkes at Basel-komiteen ikke har nogen autoritet, idet det udelukkende har status som en uformel arbejdsgruppe. Men grundet dens opbygning med repræsentanter fra verdens centralbanker, bliver dens retningslinjer for reguleringer og tilsyn fulgt i stort set hele verden. EU benytter sig oftest af Basel-komiteens anbefalinger, og udstikker nye diaktiver til medlemslandende på den baggrund. Herefter er det op til det enkelte land at indfase diaktivet. Basel-komiteens arbejde er nok mest kendt for deres implementering af kapitalkrav til verdens pengeinstitutter. Det første initiativ kom tilbage i 1988 og blev indført for at sikre at pengeinstitutter kunne overvåges af andre udenfor pengeinstituttets hjemland. For at give et overblik over Basel-komiteens 87 Danmarks Nationalbank finansiel stabilitet

39 historiske initiativer har jeg nedenfor opsummeret de væsentligste begivenheder/initiativer, som komiteen er kommet med. Der er alene tale om et overblik og en uddybning vil komme løbende gennem afsnittet om de enkelte Basel regler Basel-komiteen nåede til enighed om Basel Capital Accord (Basel I), som var startskuddet for pengeinstitutternes kapitaldækning. Basel I indførte at pengeinstitutterne skulle holde en basiskapital på 8% af de risikovægtede poster og et minimum på 5 millioner euro. Basel I skulle være implementeret senest ved udgangen af Basiskapitalen på 8%, tog ikke højde for markedsrisikoen. Det blev derfor vedtaget, at markedsrisiko skulle tilføjes til Basel I reglerne og blev implementeret i udgangen af Grundstenen til Basel II blev etableret, da der blev stillet forslag om at raffinere kapitaldækningsreglerne, således at reglerne ville afspejle de forskellige grader af risiko I juni måned bliver Basel II vedtaget, som omfatter søjle 1, søjle 2 og søjle 3. Basel II var implementeret ved udgangen af Basel II reglerne har i forbindelse med den seneste finansielle krise, været udsat for en del kredit. Der blev derfor udstedt to oplæg med en række forslag til ændringer af Basel II reglerne, hvilket bl.a. blev støbeskeen til Basel III. Implementeringen af Basel III reglerne blev påbegyndt i januar 2013, og skal være fuldt implementeret i BASEL I Basel-komiteen vedtog Basel I reglerne tilbage i Hovedformålene med aftalen var at sikre at pengeinstitutterne kunne overvåges internationalt, hvis pengeinstitutterne havde filialer i udlandet. Der var altså tale om en opfølgning på konkordat aftalen fra Yderligere skulle det sikres at pengeinstitutterne havde tilstrækkelig med kapital, og at kapitalkravet blev ens i alle landene, for at skabe en så gunstig konkurrence som muligt. 39

40 Som nævnt tidligere, blev det indført at pengeinstitutterne skal holde en basiskapital svarende til 8% af de risikovægtede aktiver, med en minimumskapital på 5 millioner euro. Dette satte krav til pengeinstitutterne og deres balance for udlån, da der nu skulle lægges kapital til side, for den risiko de nu havde taget ved at give lån. Risikoen blev vægtet forskelligt, alt efter hvem udlånet var givet til. Risikovægten var inddelt i fire klasser, med følgende risikovægt; 0%, 20%, 50% og 100%. I figur 12 ses hvordan risikovægten fordeles. Risiko vægt Aktiv kategori 0% Risikoen vægtede 0% ved tilgodehavender hos OECD 90 regeringer, så som statsobligationer eller forsikrede realkreditobligationer. 20% Tilgodehavender hos OECD banker og OECD offentlige enheder. 50% Uforsikrede realkreditlån 100% Alle andre tilgodehavender Figur 12: Oversigt over risikovægt ved Basel I. Kilde 89 I figur 13 er givet et simpelt regneeksempel, for et almindeligt udlån på 1 million kr. fra et pengeinstitut til en virksomhed. Udregningen illustrerer, hvad der bliver stillet af kapitalkrav ved udlånet, ud fra Basel I reglerne. Jf. figur 12, vægter udlånet 100%, da virksomheder befinder sig i gruppen over andre tilgodehavender. BASEL I Lån Risikovægt 100% Nødvending solvenskapital Figur 13: udregning af nødvendig solvenskapital ved Basel I. Kilde 91 Som det bliver illustreret i figur 12, udgør risikovægten 100% for virksomheden, hvilket medfører at pengeinstituttet skal tilsidesætte 8% i nødvendig solvenskapital, for at leve op til Basel I kravene. I 1996 blev Basel I tillagt markedsrisiko, men reglerne var stadig ikke optimale. Basel I var ikke tidssvarende i forhold til markedets udvikling af nye finansielle produkter. Samtidig afspejlede kapitalkravene heller ikke pengeinstitutternes risikoprofil. 89 Risk Management and Financial Institutions, side 224 (Hull, John C.) 90 Organization for Economic Cooperation and Development 91 Kilde: Egen udregning 40

41 I 1999 blev forslaget om at ændre reglerne for kapitaldækning, så de fremadrettet kom til at afspejle de forskellige grader af risici, der er tilknyttet et pengeinstituts aktiver. Der blev arbejdet længe og diskuteret en masse omkring dette forslag BASEL II Basel II blev en realitet i 2004, og blev implementeret frem til udgangen af Fundamentet og intensionen ved Basel II, var den samme som ved Basel I, at der forsat skulle sikres, at der var tilstrækkelig kapital i pengeinstitutterne. Basel II reglerne var altså en udvidelse af Basel I, med bl.a. et differentieret syn på kapitalgrundlaget og risikostyring. Grundlæggende er Basel II delt op i tre søjler, hvor søjle 1 skal skabe disciplin for bankledelser, hvilket sker gennem reglerne for kapitaldækning. Søjle 2 indeholder tilsyn af pengeinstitutterne fra myndighedernes side. Søjle 3 skal sikre en transparent finansiel sektor, ved offentliggørelse af regnskabsdata og andre data, som giver investorer mulighed for at vurdere bankens drift. De tre søjler skal tilsammen skabe et stabilt bankvæsen. I figur 14 er de tre søjler illustreret ved tre lodrette søjler, hvis fundament er Basel forslag hvor EU direktivet bygges ovenpå, mens det i sidste ende afsluttes med en dansk lovgivning. Figur 14: Oversigt over de tre søjler i forbindelse med indførelse af Basel II. Kilde Søjle 1 kapitalkrav Mindstekapitalkravet for pengeinstitutter kan ved indførelsen af Basel II, beregne den risiko som er forbundet med kredit, markedet og operationelt. Til at beregne denne risiko, kan institutterne selv vælge mellem følgende tre modeller, som beregner den fornødne risiko: Standartmetoden, hvor instituttets

42 forskellige aktiver tildeles standardiserede faste risikovægte. Eller en af de to interne rating-modeller, som er IRB 93 -metoden og den avancerede IRB-metode, hvor institutternes egen viden omkring kreditrisici udnyttes til at estimere risikovægten. Standard metoden Benyttes oftest af de små og mellemstore pengeinstitutter. Der er tale om en simpel model, som klassificerer risikoen ud fra forskellige vægte, alt efter rating. Modellen er delt op i kategorierne; lande, banker og virksomheder. Rating AAA to AA- A+ to A- BBB+ to BBB- BB+ to BB- B+ to B- Under B- Unrated Lande 0% 20% 50% 100% 100% 150% 100% Banker 20% 50% 50% 100% 100% 150% 50% Virksomheder 20% 50% 100% 100% 150% 150% 100% Figur 15: Risikovægte i procent af hovedstolen for engagementer med lande, banker og virksomheder. kilde 94 Som det kan ses i figur 15, fordeler risikoen sig forskelligt mellem de tre kategorier, lande er knap så risikobetonet som banker, og banker er knap så risikobetonet som virksomheder. Ratingen af de tre kategoriger bliver typisk foretaget af ratingbureauer, såsom Standard and Poors. Det er naturligvis ikke alle der er rated, derfor er der i standard-modellen taget højde for dette, ved at have en fast vægtning af unrated virksomheder, lande og banker. Med udgangspunkt i vores eksempel fra Basel I i figur 13, vil det nødvendige kapitalkrav nu se ud som følgende, via standardmetoden hvis virksomheden er rated til A+. BASEL 2 Lån Vægt 50% Nødvending solvenskapital Figur 16: Udregning af nødvendig solvenskapital efter standardmetoden. Kilde 95 Som det ses i figur 16, er kravet til den nødvendige kapitalkrav blevet halveret, grundet virksomhedens rating som en A+ virksomhed. Dette gør at pengeinstituttet har mulighed for at udlåne yderligere kr. til forskel fra Basel I, da der skal tilsidesættes det mindre. 93 Internal rating-based 94 Risk Management and Financial Institutions, side 233 (Hull, John C.) 95 Egen udregning 42

43 IRB-metoden og den avancerede IRB-metode Denne metode er langt mere avanceret end standardmetoden, og bliver hovedsageligt brugt af de største institutter. I Danmark var der 9 finansielle institutter 96, som valgte at benytte IRB-metoden tilbage i Det er dog ikke alle, som kan benytte sig af IRB-metoden. For at et institut kan benytte sig af IRB-metoden, er det en forudsætning, at instituttet lever op til Finanstilsynets krav om at opstille et eller flere ratingsystemer, der på en meningsfuld måde inddeler lånetagerne i forskellige klasser, på baggrund af deres kreditkvalitet. Disse systemer kan være udviklet af instituttet selv, eller være købt ud i markedet. Typisk ses det, at institutterne rangordner deres kunder på baggrund af kvantitative og kvalitative data. Når først et pengeinstitut har fået tilladelse til at benytte IRB-modellen, er rammerne for udformning af kapitalkrav forholdsvis fleksible. Det er op til det enkelte institut at foretage en række valg, i tilknytning til estimering af kreditrisici. Disse valg kan have stor betydning for det endelige kapitalkrav. Til beregning af kapitalkravet for udlån under IRB-metoden, benyttes følgende fire parametre: 1. Probability of default (PD) Sandsynligheden for at et lån misligholdes i løbet af det kommende år. 2. Loss Given Default (LGD) Den forventede tabsprocent, givet at lånet misligholdes 3. Exposure At Default (EAD) Lånets størrelse på misligholdelsestidpunktet 4. Maturity (M) Lånets løbetid IRB-metoden er delt op i den avancerede metode, hvor alle ovenstående parametre skal estimeres af institutterne selv, mens det ved den grundlæggende metode udelukkende er PD som skal estimeres. Med udgangspunkt i den avancerede IRB-metode, har jeg nedenfor udregnet det nødvendige kapitalkrav for vores pengeinstitut, som låner 1 million kr. ud til den tidligere omtalte virksomhed. I det der er tale om den avancerede model, har pengeinstituttet ud fra deres egne interne modeller, udregnet PD, EAD, LGD, M samt WCDR 97. LGD PD EAD M WCDR 35% 3% % Figur 17: Viser pengeinstituttets egne forudsætninger. Kilde Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Alm. Brand Bank, FIH Erhvervsbank, Nykredit, BRFkredit og DLR kredit. Kilde: Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 2006, side Worst case default rate 98 Egne forudsætninger 43

44 Kapitalkravet findes via følgende formel 99 : Hvor b er: Kapitalkrav: Eksemplet viser at kapitalkravet kan variere en del, alt efter hvilken model pengeinstituttet benytter, til at udregne kapitalkravet. Fra standard-metoden til den avancerede IRB-metode, er der en forskel kr. Forskellen er hvad pengeinstituttet kan undlade at sætte til side, hvis de benytter IRB-metoden. Omvendt kunne udregningen også have vist, at pengeinstituttet skulle have tilsidesat yderligere kapital, i forhold til standard-metoden Søjle 2 - Tilsyn Søjle 2 indeholder tilsynsstandarder og processer, for opgørelse af institutternes solvensbehov. Der bliver i søjle 2 lagt op til, at det er ledelsen af det enkelte pengeinstituts opgave, at opgøre instituttets solvensbehov, hvilket som udgangspunkt kan være større end lovkravet på 8%. I ledelsens opgørelse af solvensbehovet skal ledelsen vurdere de væsentligste risici, som instituttet står over for jf. LFV , stk. 4. Dette kunne eksempelvist være; indtjeningsevne, indtjeningsstabilitet, aktivernes kvalitet, forventet fremtidig vækst, mulighed for at fremskaffe kapital, udbyttepolitik, konjunktursituationen, strategiske risici og omdømme risici. Det solvens behov som ledelsen kommer frem til, skal efterfølgende drøftes med Finanstilsynet, som i sidste ende kan pålægge pengeinstituttet at have mere kapital end de 8% jf. LFV 124 stk Søjle 3 Rapportering/markedsdisciplin Den sidste søjle stiller krav til hvilke oplysninger der skal offentliggøres, fx vedrørende risici, risikostyring og kapitalstruktur. Dette skal være med til, at gøre udviklingen i instituttet så transparent som mulig for den enkelte investor. Pålægger Finanstilsynet et kapitalkrav, som er højere end det som svarer til 99 Risk Management and Financial Institutions (Hull, John C.) 100 Lov om finansiel virksomhed 44

45 minimumskravet på de 8%, er det dog ikke et krav at dette bliver offentliggjort, ligesom det heller ikke er tilfældet for instituttets solvensbehov Mangler og svagheder ved Basel II De mangler og svagheder som der er ved Basel II, er først for alvor kommet til udtryk efter den seneste finansielle krise. Det har først her været muligt, at konstatere hvilke uhensigtsmæssigheder og mangler der har været forbundet med Basel II. Kravet til kapital har vi gennem vores eksempel vist, at dette kan variere væsentligt, om vi bruger standardmetoden eller IRB-metoden. Ved den avancerede IRB-metode, er det op til pengeinstituttet selv, at vurdere risikoen ud fra deres egene modeller, som naturligvis skulle være godkendt af Finanstilsynet. Denne metode gør at pengeinstitutterne i grove træk selv kan justere risikoen, da det er deres egene data som bruges i modellerne. Største delen af disse modeller bygger typisk på historisk data, hvor de seneste oplysninger bliver vægtet tungt, i forhold til de oplysninger som er 2 år gamle. Disse former for modeller kan være rigtig gode i op- eller nedture, men de kan ikke sige noget om hvornår det vender. Dette gør at når minimumskapitalgrundlaget skal præsenteres for Finanstilsynet, kan det være svært at vurdere, om det udregnede minimumskrav er tilstrækkeligt, eller om det i realiteten skulle have været højere. Basel II stiller ikke krav til, at pengeinstitutterne skal opbygge kapital til dårlige tider, og der var ligeledes ikke rettet fokus på dette. I den seneste finansielle krise, var der ingen myndigheder, som råbte vagt ved gevær, da pengeinstitutternes udlån steg markant under opsvinget. Kravene til likviditet, har heller ikke været en del af de bagvedliggende reguleringer i Basel II. Dette var bl.a. med til at pengeinstitutterne, op til krisen opbyggede det tidligere omtalte indlånsunderskud BASEL III Kritikken af Basel II medførte en række ændringer af de tidligere regler, da det nu var blevet bekendt, at Basel II ikke havde synliggjort de problemer, der havde været forbundet med den finansielle krise. Disse ændringer er nu blevet til Basel III, som fremadrettet medfører strengere krav på likviditets- og kapitalområdet. Hensigten er, at styrke den finansielle sektors robusthed i forhold til tidligere, så den i fremtiden kan stå igennem en økonomisk uro, uden at det vil have så alvorlige konsekvenser for realøkonomien. Basel III har følgende fire overordnede hovedområder, for at sikre en fremtidig finansiel stabilitet, de fire hovedområder er: 45

46 Likviditetskrav Styrkelse af kvaliteten og kvantiteten af kapital Kapitalbuffer / modcyklisk buffer Gældsandel Likviditetskrav Før den seneste krise brød ud, var det forholdsvist enkelt for pengeinstitutterne at skaffe likviditet i markedet. Men det blev som bekendt vanskeligt, da interbankmarkederne frøs til. For at sikre bedre tilgang til likviditet bliver der nu gennem Basel III stillet krav til pengeinstitutternes likviditet gennem to kvantitative krav; Liquidity Coverage Ratio (LCR), og Net Stabel Funding Ration (NSFR). Hensigten med LCR er, at det fremadrettet sikres at pengeinstitutterne får opbygget en tilstrækkelig stor likviditetsbuffer/stødpude. LCR vil angive den mængde af højkvalitetsaktiver, som instituttet skal holde under et evt. intensivt kortsigtet likviditetstress på 30 dage 101. Omfanget og kravet til likviditet for det enkelte institut, afhænger af instituttets likviditetsrisici. Opgørelsen af LCR aktiver opdeles på to niveauer, hvor niveau 1 består af kontanter, centralbankreserver og statsobligationer. Niveau 2 er dækkede obligationer, herunder realkreditobligationer. I opgørelsen af LCR, må niveau 2 alene udgøre 40% af likviditetsstødpuden. Yderligere skal der laves et haircut på 15% på denne type aktiver, hvilket betyder at kun 85% af aktivets værdi vil tælle med i opgørelsen. Dette har medført, at Danmark har stillet spørgsmålstegn ved, at realkreditobligationer ikke tæller med i niveau 1. Størstedelen af den danske finansielle sektor ligger inde med et stort antal realkreditobligationer, som nu ikke kan tælles 100% med i opgørelsen af likviditeten. I januar 2013 udmeldte Basel-komiteen i et sekulære, hvornår det ville forventes at LCR ville være 100% indfaset i pengeinstitutterne. Minimumskravet for LCR er 100% i 2019, men bliver indfaset med 60% i 2016, hvorefter LCR stiger med 10% årligt frem til LCR udregnes på følgende måde: For at give et indblik i hvad er kan ske i de omtalte 30 dage under stress, kunne det være en sammensmeltning af følgende faktorer: Kombineret bank- og markedskrise, three-notch downgrade i kredit

47 rating, run-off af en andel af retail deposits, ikke muligt for lån hos andre banker på usikret basis, forøgelse af volatilitet, uforventede træk på kreditfaciliteter 103. LCR koncentrerer sig om den kortsigtede likviditetsstyring, men der er Basel III også lagt op til at tage sig af den langsigtede likviditetsstyring, også kaldet Net Stable Funding Ratio (NSFR). Indfasningen af NSFR er endnu ikke faldet på plads, men jf. Basel-komiteen vil standarderne blive introducerede i NSFR har til hensigt, at skabe en stabil finansiering, hvilket skal ske ved at pengeinstitutterne i højere grad skal finansiere sig af mellem- og langsigtede finansiering af deres aktiver. NSFR skal i fremtiden fastsætte et minimumsniveau for stabil finansiering af instituttets aktiver. Ved stabil finansiering er der tale om finansiering, som har en løbetid over en 1-årig periode. På nuværende tidspunkt er der en observeringsperiode i gang, som startede i 2011 og slutter i Der testes bl.a. om det er hensigtsmæssigt, at medtage finansiering med en retsløbetid på under et år, som en stabil finansiering 104. NSFR udregnes på følgende måde 105 : Meningen er at den tilgængelige stabile funding, skal vægtes på tilsvarende vis som ved LCR. Vægtningen er endnu ikke færdig behandlet, men der er kommet et udspil til hvordan den fremtidig vægtning vil være. Vægtningen tager udgangspunk i den tilgængelige stabile funding, nemlig passivsiden i instituttet, mens kravet til stabil funding tager udgangspunkt i aktivsiden for instituttet. Vægtningen ses i figur Risk Management and Finsial Institutions (Hull, John C.) 104 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt Kvartal del

48 Aktiver krav til funding Passiverne Stabil funding Kategori Vægt Kategori Vægt Kontanter, usikrede instrumenter og 0% Total mængde af egenkapital og udlån, som har 100% værdipapirer med en løbetid på under 1 år en løbetid på mere end 1 år. Ubehæftede værdipapirer som har en løbetid 5% Indskud på under 1 år, som er stillet af private 90% på mere end 1 år kunder og mindre erhvervskunder Ubehæftede erhvervsobligationer eller særligt dækkede obligationer med en AA rating. 20% Mindre stabile indskud med løbetid på mindre end 1 år. Forudsat private og mindre erhverv 80% Ubehæftede guld og ubehæftede virksomhedsobligationer, med lav kreditrisiko 50% Wholesale-funding fra ikke finansielle selskaber med en restløbetid på under 1 år Ubehæftet boliglån, samt andre ubehæftede 65% Alle andre forpligtigelser 0% lån med løbetid over 1 år. Ubehæftede lån til private og mindre 85% erhvervskunder med en restløbetid under 1 år. Alle andre aktiver 100% Figur 18: Oversigt over den forventede vægtning af NSFR. kilde 106 Det er værd at bemærke, at de helt korte rentetilpasningslån F1, tilhører kravet til stabil funding, mens de bagvedliggende obligationer ikke hører med til tilgængelig stabil funding. Det har altså en negativ effekt på kreditforeningerne, som de seneste år har udsted de helt korte rentetilpasningslån, da de ikke tæller med på begge sider. Det kan være forklaringen på, at bidraget på netop den type lån er steget markant de seneste år i kreditforeningen. Hverken LCR eller NSFR er blevet implementeret endnu, men i Danmark har de danske institutter siden 1. januar 2012 skulle indberette LCR og NSFR til Finanstilsynet. Allerede i juni måned 2012 fik Danske Bank et påbud 107 om kravet til LCR, som ikke var tilstrækkeligt jf. Finanstilsynet. Styrkede kapitalkrav Ved de gamle Basel II regler, viste det sig i den seneste finansielle krise, at pengeinstitutternes kapital var blevet for spinkel, og ikke havde den nødvendige stødpude til at absorbere tab. Årsagen til dette skyldes bl.a. indførelsen af nye kapitaldækningsregler i januar Ideen bag de nye kapitaldækningsregler, er at pengeinstitutterne skal reservere mere kapital til aktiviteter med større risiko og mindre kapital til aktiviteter med mindre risiko. Det betød, at i højkonjunkturs perioder vil kapitalkravet være reduceret, for de institutter som benytter sig af den interne IRB-metode, da sandsynligheden for konkurs (PD) falder. Omvendt ville institutterne i lavkonjunktur opleve at kapitalkravet ville være stigende, da PD stiger i disse 50% Likviditet.aspx 108 Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet

49 perioder. Problemet med denne nye metode, var at den ikke kunne forudsige hvornår det vendte, og tilfældet var, at de befandt sig midt i knækket, og pengeinstitutterne have begrænset kapitaldækning. Dette har resulteret i at Basel-komiteen i Basel III, har lagt op til at kapitalforholdene skal styrkes, så pengeinstitutterne i fremtiden kan være bedre til at absorbere tab, selv i stressede situationer. Dette skal ske gennem to punkter Styrke kvaliteten af institutternes kapital Højere minimumskapitalkrav For at give en bedre forståelse af det efterfølgende afsnit, er det afgørende at have sammenfatningen af et pengeinstituts kapital på plads. I figur 19 er et pengeinstituts kapital skitseret, samt hvad de forskellige kategorier indeholder. Supllerende kapital Her er der også tale om lån, som kreditinstitutterne har optaget. Skal ligesom Hybrid kernekapital opfylde en række kriterier, men adskiller sig ved at lånene gerne må have en begrænset løbetid og der stilles ikke krav om bortfald af renter og afdrag. Denne type kapital skal kunne dække tabne når banken ikke kan overleve på markedsvilkårne. I konkursreækkefølgen kommer denne kapital efter de to andre Hybrid kernekapital Obligationer eller anden type lån som pengeinstituttet har optaget på særlige vilkår. I Basel III skal lånene have ubegræset løbetid, betaling af afdrag og renter skal kunne bortfalde, og kapitalen skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives. I konkursreækkefølgen hæfter denne kapital ummidelbart efter ikkehybridkernekapital. Ikke-hybrid kernekapital Består typisk af aktiekapital og reserver inklusiv overført overskud. Ikke-hybrid kernekapital ansen som kapital af højeste værdi. I tilfælle af en konkurssituation er det den kapital som først dækker tabet. Figur 19: oversigt over kapitalformer. Kilde 109 Der fastholdes et minimumskrav på 8% i basiskapital, men der ændres på minimumskravene til den samlede kernekapital og ikke-hybrid kernekapital, som fremadrettet vil blive forøget til henholdsvis 6% for den samlede kernekapital og 4,5% for ikke-hybrid kernkapital. Yderligere ophører reglen, om at supplerende kapital højst må udgøre halvdelen af basiskapitalen 110. Hvilket er en stigning af ikke-hybrid kernekapital på 2,5%-point og en samlet stigning på 2%point i den samlede kernekapital. I figur 20 er udviklingen illustreret. 109 Egen tilblivelse ud fra Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt Kvartal 1.del 110 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt Kvartal 1.del 49

50 Figur 20: Minimumskrav til kapital under Basel II og Basel III. Kilde 111 For at skabe en så solid kapital, er der tilsvarende blevet ændret i kriterierne for, hvad der kan opgøres til at være hybrid-kernekapital. Fremadrettet skal det bl.a. kunne nedskrives eller konverteres til aktiekapital, ved en forudbestemt begivenhed. Yderligere må Hybrid kernekapital ikke have begrænset løbetid, og der må ikke være incitamenter til at indfri. Der udover må der heller ikke være incitamenter til at indfri supplerende kapital og den skal have en minimums løbetid på 5 år ved udstedelsen. Basel III har nu sikret, at kvaliteten af kapitalen er blevet højnet og minimums ikke-hybrid kapitalen er blevet styrket med 2,5%-point til i alt 4,5% i forhold til Basel II reglerne. Basel III indeholder yderligere krav til kapitalen, som fremadrettet skal indeholde to typer af buffere, henholdsvis en Kapitalbevaringsbuffer Modcyklisk kapitalbuffer Begge buffere skal ligge over minimumskapitalkravet på 8%, hvis formål er at sikre pengeinstitutterne tilstrækkelig kapital, i perioder hvor de rammes af store tab. Kapitalbevaringsbufferen skal svare til 2,5% af de risikovægtede poster, mens den modcykliske kapitalbuffer vil ligge på mellem 0 og 2,5% i de perioder, hvor instituttet opbygger systemiske risici, såsom en høj udlånsvækst. Der er i realiteten ikke nogen grænse for hvor høj, den modcykliske kapitalbuffer kan være. Der er langt op til, at myndighederne herunder Finanstilsynet kan bestemme grænsen. Dette kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor et institut har kraftig udlånsvækst. Det er bl.a. de risici, som efter de 111 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt Kvartal 1.del 50

51 gældende regler i Basel II dækker inden for rammerne i søjle 2, hvor de individuelle solvensbehov fastsættes. Hensigten med modcykliske kapitalbuffere er, at den skal bygge op i de tider, hvor der er overnormal udlånsvækst i økonomien, og nedbringes i dårlige tider. Det er samtidig tilladt for det enkelte institut, at lægge under kravene på kapitalbevaringsbufferen og modcykliske buffer, men vil medføre begrænsninger om bl.a. udbyttebetalinger, bonusbetalinger og rentebetalinger på hybrid-instrumenter. Det betyder at det fremadrettede krav til den samlede kapital, vil ligge på mellem ca. 10,5% og 13%, alt efter tilsynsmyndighedernes krav til den modcykliske kapitalbuffer. I figur 21 er udviklingen illustreret. Figur 21: Krav til kapitalen inklusiv bufferkrav under Basel II og Basel III. Kilde 112 Kapitalen er nu blevet stærkere og den har fået tillagt to kapitalbuffere til det eksisterende kapitalkrav på 8% + det individuelle krav jf. søjle II. Gælds andel / gearings ratio Der indføres en gearing ratio i Basel III, som skal begrænse en overdreven gearing i den finansielle sektor. Grundlæggende for gearingen er, at den tager udgangspunkt i forholdet mellem instituttets kernekapital på den ene side og instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster på den anden side. Basel-komiteen har fastsat en gearings ratio på 3%, som løbende vil blive testet og fra januar 2015 vil institutterne skulle offentliggøre deres gearings ratio. 112 Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt Kvartal 1.del 51

52 Gearings ratio udregnes på følgende måde: Årsagen til indførelsen af gearingsration er, at pengeinstitutterne under den seneste finansielle krise havde en ekstrem høj gearing af deres kapital. Dette skyldes bl.a. at pengeinstitutterne havde for let ved at leve op til de stillede krav om solvens, grundet en større del af hybrid kapital, samtidig med at der ikke var nogen krav til hvor meget de måtte være gearet Hvad mangler i Basel III reglerne Indførelsen kommer på baggrund af den seneste finansielle krise, som belyste de tidligere nævnte fejl og uhensigtsmæssigheder ved Basel II. Basel III har nu sikret krav om likviditet, øget kapital og begrænset gearing af den finansielle sektor. Men reglerne har ikke taget højde for, at der under den seneste finansielle krise var nogle pengeinstitutter som var too big to fail, altså en sikring/opbakning til de største aktører på det finansielle marked, så risikoen for fremtidige kollaps af den finansielle sektor mindskes. Spørgsmålet er om reguleringerne i Basel III er tilstrækkelige for, at kunne undgå disse finansielle lammelser i sektoren, eller om reguleringer på dette område er nødvendigt. Emnet er taget op i EU-regi 113 samt i Danmark (bliver behandlet i afsnit 7.3 side 57). Kravet til indførelsen af den modcykliske kapitalbuffer, sættes af den tilsynsførende myndighed i samarbejde med det enkelte institut (jf. søjle 2 om systemisk risici). Hvordan virkningen heraf vil fungere kan diskuteres. For hvis instituttet og myndigheder alene benytter bufferen som et minimumskapitalkrav, så vil dens effekt ikke være det som den er tiltænkt, nemlig som en buffer til dårlige tider. Med andre ord, hvis den ikke bliver taget alvorligt, og brugt på den rigtige måde, vil den i værste tilfælde kunne give en falsk tryghed. Man kan derved godt få den opfattelse af at alt er sikkert, så længe man holder sig til kravene. Det at man holder sig til kravene, er ikke en ensbetydende med, at man er sikret mod dårlige tider, da kravene ikke tager højde for det uventede. 113 Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: identifikation, krav og krisehåndtering 52

53 7.1.5 Opsummering Basel reglerne Jeg har nu gennemgået hovedpunkterne i Basel reglerne, ud fra deres tilblivelse og dertil Basel-komiteens løbende justeringer af reglerne, ud fra de svaghedstegn de igennem tiden har vist. Basel I indførelsen i 1988, med et minimumskapital grundlag på 8%, var en ny måde at sikre en samlet finansiel stabilitet i verden. Kravet til kapitalen på 8% var for nogen lande en stor opgave, mens det for andre var en reduktion af de eksisterende krav, herunder pengeinstitutterne i Danmark. Kravet til kapital i Basel I, var meget firkant og tog ikke højde for differentieret risiko, hvilket var grundstenen til indførelsen af Basel II regler, som blev indført i Basel II blev lanceret som tre søjler; kapitaldækning, tilsyn fra myndighederne og offentliggørelse af data. De tre søjler skulle fremadrettet skabe grobund for den finansielle stabilitet. Kravet til kapital blev mere differentieret og udregnes ud fra tre metoder; standard-metoden, IRB-metoden og den avancerede IRBmetode. Tilsynet fra myndighederne, tog udgangspunkt i det enkelte instituts egen udregning til solvens, hvilket blev det individuelle solvensbehov. Den tredje søjle, tog som sagt udgangspunkt i offentliggørelse af data, så den enkelte investor skulle føle sig bedre klædt på til at kunne investere i den finansielle sektor. Den seneste finansielle krise viste, at pengeinstitutterne havde for lidt likviditet, for lidt kerne kernekapital, problemer med modpartsrisiko, for gearede balancer, og nogle var too big to fail. Alle sammen senarier, som smittede af på resten af samfundet, men som Basel II ikke havde taget højde for. Grundstenen for en opdatering af Basel II regler var klar, og Basel III blev lanceret. Der skal fremadrettet være krav til den kortfristede likviditet (LCR) og den langfristede (NSFR), samt styrkelse af kapitalforholdene, så de fremadrettet kan absorbere tab, i perioder med store tab. Yderligere indføres der kapitalbevaringsbuffer, samt en modcyklisk kapitalbuffer som skal tillægges minimumskapitalkravet på de 8%, så den fremtidige kapital vil ligge på mellem 10,5% og 13%. Til sidst indføres der en gearingsratio, for at mindske gearingen i de finansielle institutter. Gearings ratio tager udgangspunkt i kernekapitalen og den samlede eksponering. Gearings ratio skal fremadrettet være større end 3%. 7.2 Reguleringer fra Finanstilsynet Vi har tidlige nævnt hvordan Finanstilsynet har været involveret i flere redninger af finansielle virksomheder i Danmark. Nogen redninger er lykkedes bedre end andre. Et af de gentagende augmenter i forbindelse med redninger af de finansielle virksomheder, har været, at Finanstilsynet har manglet den nødvendige magt til at gribe ind tidligere i processen og ikke når skibet allerede ligger under vand. Dette 53

54 blev man specielt opmærksom på under krisen i starten af 90 erne, hvor de stort set fungerede som tilsyn og rådgivningsvirksomhed for de nødlidende pengeinstitutter. Finanstilsynet er ikke alene en kontrollerende enhed, som er vagthund for den finansielle sektor i Danmark. Finanstilsynet arbejder under tre hovedområder som er tilsynsvirksomhed, lovgivningsarbejde og information. Hovedopgaven er, at de skal føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark, om virksomhederne eksempelvis har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici de påtager sig. Yderligere kontrollerer Finanstilsynet også de finansielle virksomheder, om de overholder loven om finansiel virksomhed, hvilket bl.a. sker via tilsyn med virksomhedens regnskaber. Udover dette er Finanstilsynet også medvirkende til udformning af den finansielle lovgivning og udsteder bekendtgørelser på det finansielle område. Oven på den seneste finansielle krise, har Finanstilsynet løbende udmeldt nye reguleringer af den finansielle sektor vi deres Strategi planer. Den første strategi kom i 2009 og gik under navnet Strategi 2011 Tilsyn med kant og havde 27 initiativer til, at forbedre den danske finansielle stabilitet. De væsentligste punkter var: Offensiv tilsynsarbejde 114 : Kritisk vurdering af holdbarheden af virksomhedernes forretningsmodeller, med særlig fokus på risikoområderne. Nye reguleringer, der skal gøre det muligt for Finanstilsynet at gribe ind tidligere i en virksomhed, der kører med en høj risikoprofil, eller afsætte ledelsen i en finansiel virksomhed der drives uansvarligt. I juni 2010 lancerede Finanstilsynet Tilsynsdiamanten, som skulle være indfaset i den finansielle sektor ultimo Tilsynsdiamanten fastlægger en række grænseværdier for særlige risikoområder, hvor det finansielle institut som udgangspunkt bør ligge inden for. I figur 22 er tilsynsdiamanten illustreret. 114 Finanstilsynet: Strategi 2011 Tilsyn med Kant

55 Figur 22: Tilsynsdiamanten med dens grænseværdier. Kilde 116 Hvis et pengeinstitut skulle overgå grænse værdierne, vil det enkelte pengeinstitut komme i dialog med Finanstilsynet jf. tilsynsstigen som ses nedenfor i figur Skærpet overvågning og overvågning af risikooplysninger Redegørelse, undersøgelse og /eller 349 redegørelse påbud Figur 23. kilde 117 Indførelsen af tilsynsdiamanten samt værdierne er løbende blevet reguleret. Den illustrerede tilsynsdiamant i figur 22 blev gældende fra januar I oktober 2012 lancerede Finanstilsynet Strategi 2015, som er en opfølgning til den tidligere tilsyn med kant. Strategien indeholder 18 nye initiativer som forsat skal sikre finansiel stabilitet i Danmark. Strategi 2015 bæger præg af, at Finanstilsynet er blevet opmærksomme på den manglende kompetence i den finansielle sektors bestyrelser. Strategien skal sikre, at bestyrelserne kommer mere på banen i det daglige, hvilket indebærer at deres kompetencer styrkes. Ydermere præcisere Finanstilsynet, at det er den enkelte ledelses ansvar, at den finansielle virksomhed forbliver sund, med andre ord fit and proper. Dette ansvar 116 Finanstilsynet Vejledning om Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter 117 Finanstilsynet Vejledning om Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter 55

56 skal bestyrelsen og direktionen tage, men skal samtidig drives hele vejen ned i den enkelte organisation, for at undgå eller begrænse fremtidige problemer. Den mere styrkede bestyrelse sikres via Finanstilsynets krav til den samlede viden og erfaring i finansielle bestyrelser, som blev fremlagt i juli Det grundlæggende er, at kravene til bestyrelsen stiger i takt med forretningsmodellens kompleksitet. Finanstilsynet stiller bl.a. krav til, at der mindst er et medlem af bestyrelsen, som tidligere har haft ledelseserfaring fra en anden relevant finansiel virksomhed. Det kunne eksempelvis være administrerende direktør, vicedirektør eller kreditchef 118. Udmeldingen fra Finanstilsynet, har medvirket til at den finansielle sektor, i gennem de seneste år har forsøgt at tilpasse deres bestyrelse, så den lever op til kravene. I en redegørelse fra Finanstilsynet fremgår det, at syv ud af landets 15 største banker endnu ikke lever op til de nye skærpede krav 119. Finanstilsynet ønsker ikke at oplyse hvilke institutter der drejer sig om, men vil blive tydeliggjort, når generalforsamlingerne finder sted i foråret. Ulrik Nødgaard 120 har den 21 februar 2013 udtalt følgende til Børsen 121 : Som det ser ud nu, vil en lang række bestyrelser foretage justeringer i personsammensætningen, som generelt vil styrke det strategiske overblik og styrke bestyrelsernes evne til at udfordre direktørerne Ved Danske Bank generalforsamling blev der tilført tre nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen 122. Kendetegnet ved dem alle, er store erfaring indenfor erhvervslivet. En af dem skiller sig ud fra de andre. Det drejer sig om Carol Sergeamt, i hendes CV 123 på bankens hjemmeside bliver der gjort ekstra meget ud af, at hun har stor finansiel ledelseserfaring på højt niveau i Sverige. Er dette en tilfældighed eller havde Danske Bank behov sådanne en kompetence. En af de banker som muligvis ikke lever op til Finanstilsynets skærpede krav, er Jyske Bank. Dette er min egen antagelse, ud fra en analyse af bestyrelsens sammensætning på bankens hjemmeside. Bestyrelsen Børsen den 21 februar 2013 Finanstilsynet dumper hver anden bankbestyrelse af Simon Kirketerp 120 Direktør i Finanstilsynet 121 Børsen den 21 februar 2012 Finanstilsynet dumper hver anden bankbestyrelse af Simon Kirketerp

57 mangler i den grad kompetencer på kreditområdet, samtidig med at den ikke indeholder minimum et medlem som besidder høj finansiel ledelsesmæssig erfaring fra en anden finansiel virksomhed 124. Kravet til den forstærkede bestyrelse i de danske finansielle virksomheder, kan være svært at efterleve 100%, hvilket naturligvis ikke er acceptabelt. Men et krav om at alle bestyrelser i finansielle virksomheder, som minimum skal indeholde et bestyrelsesmedlem med høj ledelseserfaringen inden for den finansielle sektor, er et stort krav. Danmark har som nævnt 100 pengeinstitutter, med tilhørende bestyrelser. Godt nok har vi mange dygtige og erfarende ledere, som besidder de efterspurgte kompetencer, men har vi 100 personer? eller kan flere af disse personer tage flere bestyrelsesposter uden at det går udover kvaliteten i deres arbejde i den enkelte bestyrelse? Hvis det går ud over kvaliteten vil det ikke længere have den ønskede effekt, at have denne kompetence sidende. Senest har EU stillet krav til hvor mange bestyrelsesposter man må besidde, hvis man allerede besidder en bestyrelsespost i en bank 125. Kravet for EU medfører, at et bestyrelsesmedlem alene kan besidde 4 bestyrelsesposter. Hvis personen samtidig har en direktionspost, vil personen alene kunne besidde 2 bestyrelsesposter. De nye krav fra EU vil resultere i, at flere at de mest erfarende og kompetente erhvervsfolk må reducere deres antal af bestyrelses poster væsentligt. Det drejer sig bl.a. om; Niels B. Christiansen (Direktør, Danfoss A/S), Tom Knutzen (Direktør, Jungbunzlauer), Ole Andersen (bl.a. formand Danske Bank A/S) og Torben Nielsen (tidl. Nationalbank Direktør). Lovforlaget vil være med til at gøre det endnu mere vanskeligt, at få besat bestyrelsesposterne med kompetente bestyrelsesmedlemmer 126. Det er en hårdfin balance at skelne mellem hvor mange bestyrelsesposter en person kan besidde. Nogen personen vil kunne klare få poster, mens andre vil kunne klare et større antal, uden at det går udover kvaliteten af arbejdet. EU har valgt en grænse på 4/2 bestyrelsesposter, om dette er gennemsnitsgrænsen for hvad et bestyrelsesmedlem kan klare er svært at sige. 124 Denne betragtning er lavet den 28. Marts 2013 se bilag for bestyrelsen for Jyske Bank på den pågældende dag. 125 Berlingske Business, mandag den 29 April 2013 EU trækker kasketterne af bestyrelseskongerne (Sixhøj, Mads & Nyholm, Peter) 126 jf. Birgitte Bundgaard Madsen, Kontorchef i Finansrådet udtalelse til Berlingske Business den 29. April 57

58 7.3 Systematisk vigtig finansiel Institut (SIFI) Ved vedtagelsen af bankpakke 4, blev der som tidligere nævnt i afsnit Redninger i Danmark, at der i forbindelse med vedtagelsen, blev nedsat et udvalg som skulle finde frem til de systemisk vigtige banker i Danmark, eller med andre ord banker der var too big to fail. Den 11. marts 2013, kunne udvalget præsentere sit oplæg over de systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (SIFIer). Men SIFIer er ikke et nyt fænomen inden for den finansielle sektor i Danmark, det nye ligger i, at institutterne skal udpeges som SIFI. Historisk set har der været en del pengeinstituts redninger fra det offentlige, National Banken og det private beredskab, da de har ment, at de pågældende pengeinstitutter har været et systemisk vigtigt finansielt institut. Bl.a. blev Varde Bank kategoriseret som et systemisk vigtigt finansielt institut under krisen i slut 80 erne. Varde Bank sad stort set på hele bankmarkedet i Varde og omegn og en konkurs ville kunne lamme udviklingen i lokalsamfundet og dele af den finansielle sektor. Da Varde Bank i start 90 erne kom i alvorlige problemer, bl.a. med at opfylde lovkravet til solvens, blev der forsøgt flere redningsaktioner, for at holde Varde Bank i live. Redningsaktionerne kom fra Finanstilsynet, Nationalbanken, det private beredskab samt politikkerne. Redningsforsøgene er der senere hen blevet stillet spørgsmålstegn ved, da de var på kant med hvad man kunne tillade sig 127 I den seneste krise diskuteres det fortsat, om vedtagelen af bankpakke 1, hovedsageligt var en redning af Danske Bank, grundet finanskrisen og det tidligere omtalte opkøb i Irland. I en artikel fra Børsen Finans den 26. november 2012, bliver socialdemokraten Henrik Sass Larsen citeret for at sige følgende om situationen i Danske Bank i oktober 2008: Vi fik at vide, at situationen var så alvorlig, at der var stor fare for, at dankortautomaterne ville være lukkede mandag morgen 128 Denne udmelding skulle givetvis have tvunget politikkerne til en hurtig handling, så der kunne blive spændt et sikkerhedsnet ud under Danske Bank og den resterende finansielle sektor i Danmark. I en udtalelse fra den ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, bekræftede han i en tale ved et arrangement på Hotel Hvide Hus i Køge, at Bankpakke 1 blev hastet igennem over en weekend. 127 Ansvaret der blev væk, skandalerne i erhvervslivet og politik (Gården, Hugo) 128 Udtalelsen er taget fra Børsen Finans den 26. November 2012, men citatet er oprindeligt fra DR-dokumentaren, sikke en fest, sendt mandag den 26. November på DR1 58

59 Om hurtigheden skyldes Danske Banks alvorlige situation, eller om det var fordi at alle i den finansielle sektor havde det svært, er svært at finde svar på. Men som tidligere nævnt, var bankpakke 1, med til at rede en run på Danske Bank i Irland. En konkurs af Danske Bank, ville have så alvorlige konsekvenser for det danske samfund og den finansielle stabilitet i Danmark, at en konkurs for så hvidt muligt skal undgås. Danske Banks balance udgør 55,6% af den samlede bankbalance i Danmark, og den samlede balance for kreditinstitutterne udgør 435% af det danske BNP 129, svarende til en balance på milliarder kr Rapporten over SIFIer Det nedsatte udvalg 130 har i deres rapport fra den 11 marts 2013, givet deres anbefaling på hvilke finansielle institutter, som de mener kan betegnes som systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. Rapporten er som sagt en anbefaling og er endnu ikke vedtaget, men en vedtagelse forventes at ske i april Udvælgelse af de danske SIFIer, skal være med til at sikre og opretholde en finansiel stabilitet i Danmark, og være med til at skabe den fornødne tillid til den finansielle sektor. Dette sker bland andet via denne udvælgelse af SIFIer, samt en beredskabsplan for SIFIerne, hvis de skulle komme i vanskeligheder. Udvalget har udpeget seks finansielle institutter i samarbejde med Finanstilsynet, som alle vurderes som værende SIFIer i Danmark. Til baggrund for udvælgelsen, opfylder alle seks banker de opstillede kriterier, som udvalget har fastsat i forbindelse med kategoriseringen af et SIFI institut. Der er opstillet tre kriterier, hvoraf bare et af dem skal være opfyldt, for at et institut bliver kategoriseret som værende et SIFI. Kriterierne tager udgangspunkt i det enkelte instituts samlede balance i forhold det danske BNP, samt på instituttets samlede ind- og udlån i forhold til sektorens samlede ind- og udlån. Kriterierne for balancen, er at hvis den er lig eller over 10% af det danske BNP, vil instituttet bliver betegnet som et SIFI. For ind- og udlån er grænsen sat til 5%, hvilket betyder at hvis instituttets samlede indlån er lig eller svare til mere end den samlede sektors indlån, vil instituttet blive betragtet som et SIFI. 129 Rapport: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark. København den 11. Marts Udvalget består af: Michael Møller (professor ved CBS), Jesper Lau Hansen (professor Københavns Universitet), Niels Tørslev (adm. direktør Letpension), Signe Krogstrup (vicedirektør i centralbanken i Schweiz), Jens Lundager (vicedirektør Danmarks Nationalbank), Kristian Vie Madsen (vicedirektør Finanstilsynet), Louise Mogensen (kontorchef Erhvervs- og Vækstministeriet) og Niels Kleis Frederiksen (Kontorchef Finansministeriet) 59

60 De seks institutter som udvalget har udpeget er: Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank. Alle seks opfylder et eller flere af de ovennævnte kriterier. Figur 24, giver et overblik over de seks institutter, samt kriterier de opfylder, for at blive betegnet som SIFI i Danmark. Disse kriterier er markeret med fed skrift. Figur 24: Danske penge- og realkreditinstitutter der opfylder de kvantitative kriterier for identifikation som SIFI, Koncernniveau, juni Yderligere kan der være enkelte institutter, som trods manglende opfyldelse af kriterierne, kan blive betragtet som SIFI i Danmark. Dette kunne bl.a. være et institut som har store markedsandele indenfor en specifikt sektor, og som ville være svært at overtage for et andet institut, i tilfælde af en konkurs. Udvalget opfordrer bl.a. Det Systemiske Risikoråd, til at overveje at henstille, at DLR Kredit udpeges på baggrund af deres store eksponering indenfor udlån til landbruget Øget krav til SIFIer At de seks finansielle SIFIer i Danmark, for rakt et sikkerhedsnet ud under sig, stiller øget krav til de enkelte institutter. I rapporten ligger udvalget op til, at der skal være: Øget kapitalkrav, øget tilsyn, krav til selskabsledelse samt øgede beføjelser til tilsynsmyndighederne. Kravene skal være med til at sikre/forbygge en eventuel konkurs i et SIFI institut. Det anbefales at kapitalkravet stiger differentieret med 1-3,5% af de risikovægtede poster, samt at det kan stige til 4% eller højere, ved en øget systemiskhed. Dette skal forstås således, at de mest systemiske institutter tillægges højere krav. Til grund for dette, argumenterer udvalget, at risici stiger mere proportionalt jo mere systemisk et institut er. 131 Rapport over systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og Krisehåndtering side Rapport over systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og Krisehåndtering 60

61 Yderligere stilles der krav om en krisehåndteringsbuffer på 5%, af de risikovægtede poster bestående af gældsinstrumenter, der kan konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives, hvis instituttet overgår til en krisehåndtering. Dette resulterer i et samlet kapitalkrav på 15,5%, for de mest systemiske institutter plus søjle II kravet, som er det individuelle krav. For de mindre systemiske institutter, vil kapitalkrav ligge på ca.13%, svarende til Basel III kravet. Disse nye kapitalkrav må betragtes som værende væsentlig højere, end det nuværende krav på 8%. Solvenskravet på 8% fastholdes for ikke SIFIer, hvilket fortsat betyder at ved brud på de 8%, medfører en afvikling af instituttet. Grænsen for afvikling eller krisehåndtering differentieres yderlige for SIFIer. Allerede ved brud på 10,125% af kapitalkravet, vil krisehåndteringen blive iværksat. Krisehåndteringens plan er udarbejdet af instituttet selv, og er blevet godkendte af Finanstilsynet. I figur 25 er kapitalkravet samt overgangen til afvikling eller krisehåndtering for danske SIFIer og ikke-sifier illustreret. Figur 25: Overgang til afvikling eller krisehåndtering for danske SIFIer og ikke-sifier. Kilde 133 De øgede kapitalkrav til SIFI institutterne, kan have alvorlige konsekvenser for konkurrenceevnen, da institutterne er nødsaget til at lægge ekstra kapital til side, mens ikke SIFIer fortsat kan agere i markedet på uændret vilkår. Prisen for den øgede kapital, vil med stor sandsynlighed blive lagt ud til forbrugerne, via højere marginaler, gebyrer osv. Omvendt kan SIFI klassificeringen også medføre at institutterne, kan fonde sig billigere i markedet end ikke SIFIer, da kreditorerne vurdere sandsynligheden for fail lavere end ved ikke SIFIer. Yderligere kan det forventes at den enkelte borger eller erhvervsvirksomhed, søger mod et SIFI institut i stedet for et ikke SIFI, da man sikre sig eller virksomheden mod en evt. finansiel konkurs. 133 Rapport Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering side 14 61

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Et overordnet og samfundsmæssigt syn på den finansielle sektor i fremtiden. Michael Møller,

Et overordnet og samfundsmæssigt syn på den finansielle sektor i fremtiden. Michael Møller, Et overordnet og samfundsmæssigt syn på den finansielle sektor i fremtiden Michael Møller, mm.fi@cbs.dk Klag ikke for meget Færre amatører pga. fallitter, fusioner og omdannelse af kreditforeninger, sparekasser

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest

Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest Bilag 1 Velkommen til generalforsamling i BIL Nordic Invest Dagsorden 1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsens beretning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Sikkerhed i danske covered bonds

Sikkerhed i danske covered bonds Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere