Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)"

Transkript

1 Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. ) præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: ( gør det klart hvornår det er det ene det andet) 1. materialer 2. teorier 3. metoder Metodeafsnittet er en væsentlig del af bedømmelsen: (Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.) tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag faglige metoder foretage valg, afgrænsning præcisering i arbejdet med sagen på dette grundlag opstille behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags faglige metoders muligheder begrænsninger i forhold til den konkrete sag - demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

2 Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt (eller produceret) jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger (underspørgsmål), orienterede jeg mig i det overordnede emne mit valgte underemne ved at læse artiklen om... i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med forestillingen om/beskrivelser af/ anvisninger på etc. kommunikation mellem mennesker.., både.. på en systematisk letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nenlunde udtømmende systematisk for en række af de problemstillinger som er relevante i forhold til (mit emne??) Ved at gole med søgeordene (??) har jeg. Mit materiale kan deles op i hvad jeg vil betegne som primære sekundære kildetekster/eller kvantitative kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, eller en anden systematisering, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/hjemmeside etc.] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker leksika, både elektroniske i bform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først fremmest anvendt.. NB Da mit emne er forholdsvist bredt behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, dernæst kraftigt at begrænse selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc.

3 Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, egen sundhed, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser international solidaritet både den enkeltes samfundets forestillinger om (fx) effektiv kommunikation Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori metode (1) Hvad er forskellen på teori metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige materialistiske konflikter, evt. så hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Eks. 3 Maslows behovspyramide

4 Maslows behovspyramide er en teori om menneskelige behov. At indpasse kommunikation i pyramiden er metode. Eks. 4 At anvende fx Minerva-modellen (eller anden model) til illustration af kommunikation på tværs af sociale grupperigner er metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? Diskutere metoder. Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater.

5 Altså: Teori metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere strukturere viden, - ny erkendelse. En metode er ofte= systematisering--> overblik Teori metode (2) Hum samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af net der er censor bekendt, end ved net det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) (fx Minerva-modellen som bl.a. kan findes på Det er ofte let at tale ud fra strukturalistiske modeller. (dvs systematiske oversigter) Husk så følgende mulige formulering evt. flere steder i din synopsis: I forbindelse med min fremlæggelse vil jeg anvende (??) til at illustrere (??) Det er så OK at komme med nye anderledes 'modeller' i forbindelse med fremlæggelsen. Også modeller der ikke er omtalt i synopsen, - så egne modeller konstruktioner. MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori (eller model) end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykoli (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode Birafisk metode Ideolikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Peter AB) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina, en af Kristian Hvidtfelt Nielsen) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metaspr der

6 anvendes til at beskrive et fænomen, er så en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige spr, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedspr, alliteration, genre, perioder, kvantitativ, kvalitativ, diskurs, los, ethos, pathos, påstand>belæg>hjemmel, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. (Måske en idé blot at anvende fagtermer i synopsen så definere begreberne i fremlæggelsen) Indenfor kommunikationsanalyse anvender man en lang række fagspecifikke termer som fx... Teori metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. ( fx: har du produceret et spørgeskema anvendt det, har du anvendt kvantitativ metode. Har du fundet statistisk materiale på nettet, kan du identificere metoden som kvantitativ.) Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) må gerne diskutere problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk spr-) undervisning ( som oftest vil være nykritik, evt. billedanalyse), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori metode. Fx McLuhan. Giddens, Maslow, Emma Gad, Toulmin En påvisning af centrale begreber i en artikel, hvordan disse bruges, er metode. (ex?) Når NN anvender begrebet (???) så mener han... En afvisning af en metodes anvendelighed er så en diskussion af teori metode. Fx: Jeg overvejede om Minervamodellen med dens forskellige typer kunne være en indgangsvinkel til forskellige gruppers kommunikationsmønstre, men kom frem til at. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning:

7 deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 så rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man så afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemoli, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Kommunikation de naturvidenskabelige metoder.

8 Den naturvidenskabelige tilgang til kommunikation forudsætter at begreberne er defineret på en sådan måde at det kommer til udtryk i målbare størrelser. Succes måles i ændringer i de parametre som er opstillet som kriterier etc etc, Derfor: Opstil klare kriterier for succes. Ved konkurrerende teorier metoder måles succes på den teori metode der giver de bedste resultater, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fremmeste opgave at undersøge forklare fænomener, den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav med kontrolgrupper osv. Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med kommunikation mellem mennesker vil mange forklaringer være intentionelle. (Hvilket blot betyder at der ligger en vilje bag) (bemærk struktureringen systematiseringen) Anvend en omskrivning af præamplen fra opgaven til generel indledning. Den er delt op i flere dele Anvend den del der er relevant for din opgave. To gode grunde til dette: Du viser at du har læst det forstået formålet/sigtet med opgaven Der er gode ord overordnede begreber at hente. Generelle indledninger til forskellige fags særlige forhold. Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprfag: (så om arbejdsgange) eller eller Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedspr, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedspr. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedspr.

9 eller Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber metoder som faget naturligt lægger op til, i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, de arbejdsgange metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedspr, her tænker jeg på ordbøger, leksika håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type så at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming speedreading, i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter kommentarer udarbejdet af andre, i så tilfælde må man nødvendigvis så, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknoli har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men så at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først fremmest tekster, både trykte elektroniske, ( evt. film, reklamer andre medier) opgaven har bestået i at fortolke analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som (kommunikation i forskellige former), vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, så om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på

10 om den diskurs der foregår i forbindelse med (kommunikation) er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx ytringsfrihed, menneskerettigheder, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Net om italesættelse af menneskelig kommunikation: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen knition. Spret er i stadig udvikling, det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemoliske (erkendelsesteoretiske) formåen vores spr. Spret optager til stadighed nye ord vendinger bruger gamle ord på nye måder, gennem en slags forhandling opnås der nenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan spret den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om så forholdsvist et diffust begreb som '...'. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på de forestillinger vi har om vores kommunikation dermed skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative kvalitative tilgange i fx hum. Fag Gerne kildekritik i psykoli, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til (problemstillinger, teorier metoder fra) studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger mere specifikke teorier metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige den humanistiske faggruppe. Med udgangspunkt i de foredrag skulle vi skriftligt besvare en række spørgsmål om videnskabelige teorier metoder. Til denne opgave har jeg så fundet anvendelse for net af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg så i denne opgave brugt etc etc

1. materialer 2. teorier 3. metoder

1. materialer 2. teorier 3. metoder Noter til seminar 14-3-13 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge og diskutere (..) den opfattelse af det gode liv,

Læs mere

1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar 13-3-12. Synopsen skal indeholde (fra læreplanen)

1. materialer 2. teorier 3. metoder. Noter til seminar 13-3-12. Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Noter til seminar 13-3-12 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) Bedømmelse titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2015 Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen 2014 s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT

Læs mere

AT eksamen 2013 Elevvejledning

AT eksamen 2013 Elevvejledning AT eksamen 2013 Elevvejledning INDHOLD: Plan for AT-eksamen 2013 s. 2 Opgaveformuleringen s. 6 Synopsis s. 7 Den mundtlige prøve talepapiret s. 8 Dialog ved den mundtlige prøve s. 9 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag

FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling 2. Eleven skal vælge en sag FAQ om AT 1. Emne og overordnet problemstilling Ifølge læreplanen udmelder Undervisningsministeriet emne og overordnede problemstillinger som skal danne udgangspunkt for den mundtlige prøve i almen studieforberedelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

KNÆK KODEN. Danglish

KNÆK KODEN. Danglish KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Eksempel på AT- eksamen 2012

Eksempel på AT- eksamen 2012 Vidensmønstre Program Velkomst Professor Finn Collin (KU) foredrag Et nyt tværfagligt sprog oplæg Øvelser Al forståelse pararbejde med supplerende oplæg De tværfaglige begreber i forløb gruppearbejde med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Livet i Familien. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin MAJ/JUNI 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Psykologi C Niels Hornborg

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX)

RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) RÅD OG VINK - OM STUDIERETNINGSPROJEKTER MED DANSK (STX) FORORD... 2 EMNE- OG TEKSTVALG... 2 FAGKOMBINATIONER... 3 Dansk- engelsk...3 Dansk- samfundsfag...4 Dansk- naturvidenskabelige fag (inkl. matematik)...5

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

AT EKSAMEN 2015. Navn og klasse: AT EKSAMEN 2015 SANKT ANNÆ GYMNASIUM 1

AT EKSAMEN 2015. Navn og klasse: AT EKSAMEN 2015 SANKT ANNÆ GYMNASIUM 1 AT EKSAMEN 2015 Navn og klasse: AT EKSAMEN 2015 SANKT ANNÆ GYMNASIUM 1 Indholdsfortegnelse AT Eksamen forløbsoversigt... 3 Kompetence- workshoppen med Tine Lynfort torsdag d. 15.1... 4 AT Ressourcerummet...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere