Bemærk: (og gør det klart hvornår det er det ene og det andet)

Transkript

1 Noter til seminar Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) titel på emnet angivelse af fagkombination problemformulering (Du skal undersøge diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. ) præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier metoder) Formuleringen i læreplanen: diskussion af, hvilke materialer, teorier metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Bemærk: ( gør det klart hvornår det er det ene det andet) 1. materialer 2. teorier 3. metoder Metodeafsnittet er en væsentlig del af bedømmelsen: (Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.) tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag faglige metoder foretage valg, afgrænsning præcisering i arbejdet med sagen på dette grundlag opstille behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags faglige metoders muligheder begrænsninger i forhold til den konkrete sag - demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

2 Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt (eller produceret) jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt... både samtidige nutidige kilder.. en række forskellige opslagsværker... oplysninger fra... allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger (underspørgsmål), orienterede jeg mig i det overordnede emne mit valgte underemne ved at læse artiklen om... i... browse på Internettet med søgeordene... rådføre mig med bibliotekaren Der er skrevet ikke så lidt om [...], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi... den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med forestillingen om/beskrivelser af/ anvisninger på etc. kommunikation mellem mennesker.., både.. på en systematisk letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus teksten redegør nenlunde udtømmende systematisk for en række af de problemstillinger som er relevante i forhold til (mit emne??) Ved at gole med søgeordene (??) har jeg. Mit materiale kan deles op i hvad jeg vil betegne som primære sekundære kildetekster/eller kvantitative kvalitative resurser (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, eller en anden systematisering, al systematisering er et +) Eftersom min problemformulering mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/hjemmeside etc.] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale Min problemformulering mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker leksika, både elektroniske i bform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc. (beskriv processen) Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først fremmest anvendt.. NB Da mit emne er forholdsvist bredt behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, dernæst kraftigt at begrænse selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc.

3 Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem samspillet mellem [dit emne] den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, egen sundhed, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser international solidaritet både den enkeltes samfundets forestillinger om (fx) effektiv kommunikation Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori metode (1) Hvad er forskellen på teori metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige materialistiske konflikter, evt. så hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Eks. 3 Maslows behovspyramide

4 Maslows behovspyramide er en teori om menneskelige behov. At indpasse kommunikation i pyramiden er metode. Eks. 4 At anvende fx Minerva-modellen (eller anden model) til illustration af kommunikation på tværs af sociale grupperigner er metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? Diskutere metoder. Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater.

5 Altså: Teori metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder), systematisere strukturere viden, - ny erkendelse. En metode er ofte= systematisering--> overblik Teori metode (2) Hum samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af net der er censor bekendt, end ved net det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) (fx Minerva-modellen som bl.a. kan findes på Det er ofte let at tale ud fra strukturalistiske modeller. (dvs systematiske oversigter) Husk så følgende mulige formulering evt. flere steder i din synopsis: I forbindelse med min fremlæggelse vil jeg anvende (??) til at illustrere (??) Det er så OK at komme med nye anderledes 'modeller' i forbindelse med fremlæggelsen. Også modeller der ikke er omtalt i synopsen, - så egne modeller konstruktioner. MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori (eller model) end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykoli (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode Birafisk metode Ideolikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: Almen videnskabsteori (Peter AB) Videnskabsteori for samf. (Jesper) Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina, en af Kristian Hvidtfelt Nielsen) Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metaspr der

6 anvendes til at beskrive et fænomen, er så en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige spr, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedspr, alliteration, genre, perioder, kvantitativ, kvalitativ, diskurs, los, ethos, pathos, påstand>belæg>hjemmel, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. (Måske en idé blot at anvende fagtermer i synopsen så definere begreberne i fremlæggelsen) Indenfor kommunikationsanalyse anvender man en lang række fagspecifikke termer som fx... Teori metode (3) Nøgleordet er diskussion af hvilke... Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. ( fx: har du produceret et spørgeskema anvendt det, har du anvendt kvantitativ metode. Har du fundet statistisk materiale på nettet, kan du identificere metoden som kvantitativ.) Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) må gerne diskutere problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk spr-) undervisning ( som oftest vil være nykritik, evt. billedanalyse), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori metode. Fx McLuhan. Giddens, Maslow, Emma Gad, Toulmin En påvisning af centrale begreber i en artikel, hvordan disse bruges, er metode. (ex?) Når NN anvender begrebet (???) så mener han... En afvisning af en metodes anvendelighed er så en diskussion af teori metode. Fx: Jeg overvejede om Minervamodellen med dens forskellige typer kunne være en indgangsvinkel til forskellige gruppers kommunikationsmønstre, men kom frem til at. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning:

7 deduktion induktion abduktion Faktum X? X Proces X X? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 så rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man så afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemoli, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): Kommunikation de naturvidenskabelige metoder.

8 Den naturvidenskabelige tilgang til kommunikation forudsætter at begreberne er defineret på en sådan måde at det kommer til udtryk i målbare størrelser. Succes måles i ændringer i de parametre som er opstillet som kriterier etc etc, Derfor: Opstil klare kriterier for succes. Ved konkurrerende teorier metoder måles succes på den teori metode der giver de bedste resultater, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fremmeste opgave at undersøge forklare fænomener, den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav med kontrolgrupper osv. Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med kommunikation mellem mennesker vil mange forklaringer være intentionelle. (Hvilket blot betyder at der ligger en vilje bag) (bemærk struktureringen systematiseringen) Anvend en omskrivning af præamplen fra opgaven til generel indledning. Den er delt op i flere dele Anvend den del der er relevant for din opgave. To gode grunde til dette: Du viser at du har læst det forstået formålet/sigtet med opgaven Der er gode ord overordnede begreber at hente. Generelle indledninger til forskellige fags særlige forhold. Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprfag: (så om arbejdsgange) eller eller Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedspr, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. Da jeg først fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedspr. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedspr.

9 eller Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber metoder som faget naturligt lægger op til, i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika fagspecifikke håndbøger. Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, de arbejdsgange metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedspr, her tænker jeg på ordbøger, leksika håndbøger af forskellig art. Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type så at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming speedreading, i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter kommentarer udarbejdet af andre, i så tilfælde må man nødvendigvis så, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur Den nye teknoli har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men så at krydschecke informationer. Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først fremmest tekster, både trykte elektroniske, ( evt. film, reklamer andre medier) opgaven har bestået i at fortolke analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som (kommunikation i forskellige former), vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, så om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på

10 om den diskurs der foregår i forbindelse med (kommunikation) er påvirket af [y] etc. etc... sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx ytringsfrihed, menneskerettigheder, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Net om italesættelse af menneskelig kommunikation: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen knition. Spret er i stadig udvikling, det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemoliske (erkendelsesteoretiske) formåen vores spr. Spret optager til stadighed nye ord vendinger bruger gamle ord på nye måder, gennem en slags forhandling opnås der nenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan spret den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om så forholdsvist et diffust begreb som '...'. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på de forestillinger vi har om vores kommunikation dermed skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative kvalitative tilgange i fx hum. Fag Gerne kildekritik i psykoli, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering til (problemstillinger, teorier metoder fra) studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger mere specifikke teorier metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige den humanistiske faggruppe. Med udgangspunkt i de foredrag skulle vi skriftligt besvare en række spørgsmål om videnskabelige teorier metoder. Til denne opgave har jeg så fundet anvendelse for net af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg så i denne opgave brugt etc etc