Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de"

Transkript

1 GLOBAL IDÉ tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Formål Deltagelsens potentialer og faldgruber social integration ole steen kristensen, professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og anne marie Villumsen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de mange begreber, der er i spil, når fokus er på skabelsen af lige deltagelsesmuligheder for alle børn i sociale og læringsmæssige sammenhænge. Begrebet deltagelse står derfor centralt i denne artikel. Formålet er at bidrage med nuancer til den omfangsrige inklusionsdebat og dermed bidrage til at skærpe opmærksomheden i praksis i de indsatser, som børn og unge deltager i. I artiklen inddrages diskurser omkring barnet og deres rolle for barnets deltagelse i fællesskaber. Derudover nuanceres begreberne inklusion og social integration, og det påpeges, at barnets deltagelse i børnegrupper kan have såvel positive som negative virkninger for barnet. Konklusionen er, at integration og inklusion er to overordnede processer, der foregår samtidig, men på forskellige vilkår. Forudsætningen for børns deltagelse er ikke kun inklusion, men også integration i et differentieret socialt og læringsrigt fællesskab. Det får konsekvens for den måde, man i professionerne arbejder med børns muligheder for deltagelse. 2 3 opmærksomhed børnegrupper inklusion eksklusion

2 I tide og utide tales der om inklusion. Politiske meldinger og offentlige dokumenter er fyldt med dette ord, og man kan ikke være i tvivl om, at fremtidens strategi i dagtilbud, skoler og andre institutioner er inklusion. Adskillige initiativer bliver taget i den forbindelse: Der oprettes hjemmesider til at fremme inklusion, der oprettes ressourcecentre, og projekter rundt omkring i landet støttes. Forskningslitteraturen om inklusion er stigende, og antallet af programmer, projekter eller metoder, hvori inklusion indgår, stiger voldsomt. En almindelig google-søgning kommer op med omkring 1.6 mio. hits. En bedre indikator på den temmelig bratte stigning i interessen for inklusion er antallet af videnskabelige publikationer om inklusion (her er der søgt i databasen PsycInfo og kun i titlen på artikler om børn og unge indtil 17 års alderen). Mens der før årtusindeskiftet blev udgivet i gennemsnit 12 artikler om året i hele verden, udgives der efter årtusindeskiftet i gennemsnit 30 artikler om året. Inklusion er en global idé og et nyt værdisæt for arbejdet med børn. Hyppigst nævnes Salamanca-erklæringen fra 1994, men ret beset bør FN s børnekonvention fra 1989 nævnes. I denne konvention gives der udtryk for, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Salamanca-erklæringen fra 1994 introducerede begrebet inklusion og gav det en særlig betydning. Forud for vedtagelsen af Salamanca-erklæringen skete der en voldsom stigning i antallet af børn, der henvises til specialtilbud eller specialskoler. Virkningen af erklæringen er, at der sættes store spørgsmålstegn ved den stigende eksklusion af børn. Sproglig set betegner social inklusion en bevægelse mellem grupper. Social inklusion handler om at flytte grænsen mellem to områder (dele), og dermed gøre et område større og et andet mindre, som f.eks. mellem grupper af børn. Grænsedragningen sker uafhængigt af et (passivt) individ og involverer et lighedsbegreb, idet man med social inklusion mener lige muligheder for alle (inkluderede eller ekskluderede). elevers læring, ibid.) og som en strategi ( omstilling af indsatsen i retning af øget inklusion, ibid.). Inklusion er således såvel et omfangsrigt begreb som en omfattende aktivitet. Det gør det ikke lettere, at inklusion ind imellem også bliver set som en forebyggelse af de vanskeligheder, som børn kan havne i. Inklusion kommer derfor til at indebære såvel et organisatorisk som et pædagogisk, socialfagligt og lærerfagligt sporskifte. Inklusion er altså et tvetydigt begreb, et tvetydigt arbejdsfelt; en politisk vision, som skal omsættes til praksis. I artiklen fokuserer vi på nogle af de mange begreber, der er i spil omkring børns muligheder for deltagelse. I flæng kan vi nævne udsathed, social isolation, ensomhed, marginalisering, tilhørsforhold, social differentiering versus social integration, eksklusion versus inklusion, socialt netværk, social støtte, independent living, kohærens, tolerance, foruden tillid og gensidighed. Vi betragter her deltagelse som et begreb, der favner rammen om børns muligheder for at deltage i meningsfulde sociale og lærerige fællesskaber med andre børn og voksne. Der er gode grunde, både i teori og praksis, til at skelne mellem alle de fænomener og begreber, fordi de i en vis udstrækning ligner hinanden og behandler samme fænomen. Sprogbrugen og vores brug af begreber udvikler sig hele tiden. Det vil derfor nok være halsløs gerning at lægge sig fast på ultimative definitioner. og derigennem skærpe opmærksomheden i praksis i de indsatser, som børn og unge deltager i. Som det vil fremgå, bestræber vi os ikke på at reducere kompleksiteten i forståelsen af begreberne. Luhmann (2002: 122) bemærker f.eks., at man ikke længere behøver at beskrive samfundet ud fra en sidste og integrerende enhedsmæssig mening, hvorved han mener, at der ikke er basis for at beskrive samfundet ud fra én dimension (f.eks. menneskets natur), men at man i moderne samfundsteori må arbejde med mange dimensioner. Diskurser om inklusion børns mulighed for deltagelse Ordet inklusion er upræcist defineret. Det fører til, at mange, der skal realisere inklusion i praksis, opfatter ordet forskelligt og derfor gør noget forskelligt i praksis i relation til børns mulighed for deltagelse. Diskurserne, og dermed praksis, omkring barnet kan både fremme og hæmme barnets udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Set i bakspejlet stammer begrebet inklusion fra bekymringer, der var til stede allerede i 1970 erne, men tog til i 1990 erne, om det stigende antal børn, der blev henvist til specialtilbud og specialundervisning. Udskillelsen af børn med særlige behov kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor de første tendenser ses til at undervise børn i henholdsvis normalklasser og specialklasser (Copeland, 2001). Med udskillelsen fulgte også en særlig forståelse af specialklassebørn; en forståelse, der blev hentet fra datidens psykologiske videnskab og lægevidenskab. Der blev anvendt en sprogbrug, der primært karakteriserede barnets intelligensniveau (Hjörne & Säljö, 2008). Omkring den tid udviklede der sig en særlig forståelse af inklusion, nemlig en indlemmelse af børn med nogenlunde samme karakteristika i specialtilbud og specialklasser. I specialklasser var det muligt at udvikle et særligt instruktionsprogram for børnene. Inklusion er til en start en politisk mission: Inklusion handler I denne artikel har vi et ærinde om at komme med perspektiver om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale på begreberne inklusion, eksklusion, social inklusion og social og faglige fællesskab ( ). Inklusionstankegangen betyder integration som en nuancering af den måde, vi forstår og ikke et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles mindst arbejder med børns muligheder for deltagelse. Formålet er at (Undervisningsministeriet, Herudover kan inklusion bidrage med nuancer til den omfangsrige inklusionsdebat; nuancer, også betragtes som et fænomen med forskelige betydninger; der bidrager til at skærpe opmærksomheden på begrebernes indhold inklusion kan ses både som et værdisæt ( alle børn har ret til 4 uddannelse, ibid.), et fagligt begreb ( øget inklusion øger alle 5

3 Udskillelsen fik en selvforstærkende virkning. Udskillelsen var begrundet i særlige behov, der begrundede en særlig praksis, som igen begrundede særlige behov. Den videnskabelige forståelse og den tilhørende praksis gjorde det særlige barn til deres genstand og transformerede barnet i dets forståelse (Foucault, 1991) ernes sprogbrug var præget af en pædagogiskmedicinsk diskurs, hvor barnet blev benævnt med termer som nervøst, psykopatisk, umodent, svagtbegavet, psykisk tilbagestående, ordblind. I 1960 erne ændredes forskningsfeltet, og man opdagede klasserummets betydning. Sprogbruget ændrede sig til en socialpsykologisk diskurs. Børn med vanskeligheder blev kaldt livlige, hæmmede, aggressive, neurotiske, dagdrømmere, udenfor, fabulerende, skolevægrere, elever med læse- og skrive vanskeligheder. Nutidens diskurs er præget af en biomedicinsk sprogbrug eller rettere sagt et diagnostisk sprogbrug. Elever med vanskeligheder kaldes udviklingsforstyrrede, ADHD, Asperger, dyslexi eller dyskalkuli. (Hjörne & Säljö, 2008) nye praksis, eller rettere praksis ændrer sig ikke så hurtigt som sprogbrug eller politiske erklæringer for den sags skyld. Diskurser omkring barnet kan både fremme og hæmme barnets udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Derfor er et fokus på diskursen omkring børn og den deraf følgende indsats en afgørende faktor, når vi ser på børns muligheder for deltagelse. Integration en nuancering af inklusion som begreb I dagtilbud og folkeskolen er der sket et sporskifte fra segregering af børn i specialtilbud og specialklasser til inklusion af alle børn (i betydningen tilrettelæggelse af pædagogik og undervisning, hvor alle børn kan deltage). Der er lighedstræk mellem begreberne social inklusion og social integration. Forskellen mellem inklusion og integration synes at være skabt af forskningshistoriske traditioner om aktørers rolle. Når vi starter med denne konstatering, skyldes det, at begrebet integration vurderes forskelligt i forskellige kredse: ilde set i specialpædagogiske kredse; velset i sociologiske kredse. Det giver forvirring. Ordet inklusion stammer fra latin ( claudere ) og betyder at lukke inde, dvs. indbefatte eller medregne noget. Som nævnt indledningsvis kan inklusion betragtes som en værdimæssig og politisk tilskyndelse til at indbefatte og rumme alle børn i de sociale og læringsmæssige fællesskaber i dag- og skoletilbud. Der er her et fokusskifte fra barnet som individ til fællesskabet og gruppen. Det betyder, at inkluderende tiltag handler om at ændre rammen og aktiviteterne indenfor rammen, således at alle børn har mulighed for at deltage i de sociale og læringsmæssige fællesskaber. mindre, som f.eks. mellem grupper af børn. Grænsedragningen sker uafhængigt af et (passivt) individ og involverer et lighedsbegreb, idet man med social inklusion mener lige muligheder for alle (inkluderede eller ekskluderede). Ordet integration stammer ligeledes fra latin ( integrare ) og betyder at gøre noget helt, dvs. sammenslutning af flere dele. Sprogligt set betegner social integration en bevægelse i fortid, nutid eller fremtid. Bevægelsen kan vedrøre såvel personer som et fælles tredje, f.eks. ideologiske forestillinger. Bevægelsen indebærer et aktivt individ. Social Integration handler om, at et barn skal indplaceres i en større sammenhæng som f.eks. en børnegruppe eller et læringsfællesskab, hvor fokus er både på barnets motivation for at indgå i fællesskabet samt på fællesskabets motivation for at skabe rammer, alle børn kan deltage i. Integration er dermed en flerleddet proces: samfundsmæssigt, socialt, psykologisk. Integration er ikke identisk med inklusion, om end der er et slægtskab. Social integrationen handler om differentiering mellem børn, og mellem børn og voksne. Social integration opstår via asymmetriske relationer i isomorfe strukturer, dvs. aktive processer mellem børn og voksne i engagerende miljøer. Både inklusion, social inklusion og social integration er nødvendige led i at skabe muligheder for deltagelse for alle børn. Et alternativ til disse betragtninger er at benytte Luhmanns (2002) begrebsmæssige skelnen. Luhmann koncentrerer sig om distinktionen mellem social inklusion og social eksklusion som tilføjelser til distinktionen mellem integration, inklusion og differentiering. En af hans pointer er, at en stigende differentiering medfører flere systemer, som man kan være inkluderet i eller ekskluderet fra. At være inkluderet eller ekskluderet bliver i Luhmanns optik et spørgsmål om den måde, hvorpå et barn bliver betegnende, dvs., om barnet bliver en interessant spiller i kommunikation og her betragtes som indskrænkning af frihedsgrader (Luhman, 2002: 122), handler inklusion om den måde, barnet bliver gjort relevant i systemet; inddraget i systemet. Hvor inklusion handler om en værdimæssig placering af et ekskluderet barn i en almindelig social og læringsmæssig sammenhæng, handler social inklusion om at flytte grænsen mellem grupper af børn og voksne, og social integration om at skabe sammenhængen, differentieringen og motivation mellem barn og børnefællesskaber i et temporalt perspektiv. Eksklusionens paradoks Børn deltager konstant i flere systemer. Nogle gange i centrale positioner, andre gange mere perifere. Dette synspunkt indebærer, at børn tildeler deres systemer forskellig vægt og bliver tildelt forskellige positioner i disse systemer (Harré & van Langenhove, 1999). Barnet og dets forhold til børnegrupper har været diskuteret heftigt siden 1970 erne. En del forskning gennem de sidste 50 år viser, at barnets eksklusion fra børnegrupper kan have alvorlige virkninger (Twenge & Baumeister, 2005; Williams & Govan, 2005). Eksklusion virker stærkt på alle, og det kan have paradoksale virkninger. Baumeister & Leary (1995) fastslår, at udover de fysiske behov, er behov for tilhørighed et af de mest dominerende behov, som et mennesker er i besiddelse af. Behovet indebærer, at alle både børn og voksne søger at være en del af en gruppe, hvor de kan knytte forbindelser og være vellidte. Det følger videre af teorien, at mennesker vil gå langt for at få behovet indfriet. Nærer en gruppe antipati mod et af medlemmerne, følger det af teorien, at dette medlem vil internalisere denne antipati, og følgen bliver forringet tillid til sig selv. Adskillige psykologiske eksperimenter (Twenge & Baumeister, 2005; Williams & Govan, 2005) viser, at eksklusion fra gruppen har konsekvenser for aggressiv adfærd (eksklusion skaber Salamanca-erklæring har uden tvivl gjort sit til, at sprogbruget og dermed forståelsen af barnet ændrede sig. Erklæringen var ikke et direkte forsøg på at ændre sprogbrug, men en bestræbelse på at ændre praksis fra sortering og selektion af børn til indlemmelse af alle børn i gængse pædagogiske og skolemæssige tilbud. Den forskningsmæssige baggrund er imidlertid grupper. Social inklusion handler om at flytte grænsen mellem dermed i deltagelsen sammen med andre børn. Mens integration vrede), selv-destruktiv adfærd (eksklusion skaber selv-destruktiv Sprogligt set betegner social inklusion en bevægelse mellem 6 7 vigtig her, idet tankefigurer fra tidligere flytter med over i den to områder (dele), og dermed gøre et område større og et andet

4 adfærd), kognitive præstationer (eksklusion forringer præstationer på kognitive tests) samt prosocial adfærd (eksklusion medfører lavere grad af hjælpsomhed og samarbejdsvilje). Gruppen profiterer dog af eksklusionen, idet gruppens kohærens stiger. Vi står således i et paradoks. Det barn, der bliver udsat for eksklusion, har en fordel af at udvise adfærd, der forøger muligheden for at blive inkluderet igen, men det modsatte sker. De børn, der er reelt eller kunstigt marginaliserede, er mindre tilbøjelige til at udvise den hjælpsomhed, som ellers giver pote i grupper. At være sat uden for fællesskabet indebærer en tendens til, at barnet ikke længere udviser en adfærd, som fællesskabet prioriterer. Den mest rationelle strategi set fra barnets synspunkt vil være at søge ind i gruppen igen ved at være hjælpsom og samarbejdsvillig, men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke. Williams & Goven (2005) bidrager dog med en væsentlig tilføjelse: Eksklusionen har kun sådanne kraftige virkninger, hvis barnet ikke længere har kontrol over sine muligheder for at vende tilbage til gruppen. Strammer vi den lidt, kan man sige, at de problemer, barnet får, fordi det er ekskluderet, tilskrives barnets biologiske eller psykologiske konstitution. Det ekskluderede barn sættes i en position, hvor det ikke kan deltage på lige vilkår med andre. Samtidig skal det ekskluderede barn overvinde psykiske barrierer, som det i eksklusionens natur er meget svært at overkomme, før det igen får mulighed for inklusion og integration. Børnegruppers Janus-ansigt får og mister medlemmer ved fødsel og dødsfald; skoleklasser får og mister medlemmer i kraft af flytninger; institutionsanbragte børn får og mister kammerater i kraft af anbringelse og hjemtagelse. Grupper er allestedsnærværende, og eksklusion og inklusion i grupper er et tema af stor betydning. Det interessante og afgørende er i stedet at forstå gruppens tilbøjelighed til at integrere og inkludere nye medlemmer og dermed for børns muligheder for deltagelse. Grupper har deres egne anliggender. Dette indebærer, at barnet ikke selvsagt bliver accepteret. Anliggender eksisterer, før barnet møder gruppen. Et anliggende har sit eget liv, men er ikke upåvirket af barnets tilstedeværelse. Grupper er ikke en entydig størrelse, men markerer alligevel grænser, som ofte krydses. At en gruppe accepterer barnet (inkluderer barnet) kan her gradbøjes og række fra tilstedeværelse og tolerance over accept og deltagelse til præstation (Farrell et al., 2009). Deltagelse forstås her som det næstøverste niveau i inklusionen og defineres som graden, hvorved alle børn bidrager aktivt i skolens aktiviteter. Når barnet udvikler positive forestillinger om sig selv, er inklusionen fuldendt. Vi udvider dette perspektiv til også at inddrage børnegrupper. Gruppen fastholder sine medlemmer i kraft af dens evne til at opfylde almenmenneskelige behov såsom behovet for forbundethed (belongingness), identitet og autonomi (Baumeister, 2012; Hogg, 2005). Om børnegruppen skaber et engagement hos barnet afhænger i høj grad af, hvilken gruppe der er tale om (Juvonen, 2006). Pointen er, at det er lettere (men ikke nødvendigvis let) at påvirke børnegruppen end barnets emotioner. Når børnegruppen påvirkes, påvirkes også barnets muligheder for deltagelse. Det er på ingen måde nyt at tale om social integration. Det er inklusion, der er det nye ord i samlingen. Almindeligvis kan man nok blive enige om, at både inklusion og integration berører forholdet mellem individ og fællesskab og handler om de sociale bånd mellem mennesker i en gruppe. Alle grupper ændrer sig hele tiden: Familier får og mister medlemmer ved fødsel og dødsfald; skoleklasser får og mister medlemmer i kraft af flytninger; institutionsanbragte børn får og mister kammerater i kraft af anbringelse og hjemtagelse... Det er på ingen måde nyt at tale om social integration. Det er inklusion, der er det nye ord i samlingen. Almindeligvis kan man nok blive enige om, at både inklusion og integration berører forholdet I og omkring gruppen udspiller der sig en række socialpsykologiske mellem individ og fællesskab og handler om de sociale bånd mellem processer, som kan være anvendelige i pædagogiske, socialfaglige 8 mennesker i en gruppe. Alle grupper ændrer sig hele tiden: Familier og lærerfaglige tiltag. Børn tillægger generelt gruppefællesskabet 9

5 stor betydning; faktisk større betydning end fællesskabet med voksne (Stokholm, 2006; Gulløv, 1999). I og omkring gruppen udspiller der sig et spil om, hvilken position barnet kan indtage. Et glimrende eksempel er det barn, der netop ankommer på en døgninstitution, hvor det skal tilbringe de næste mange måneder sammen med andre børn, som det ikke kender (Stokholm, 2006). Det nyankomne barn bestræber sig først og fremmest på at blive gode venner med andre børn, især de børn, der ligger øverst i det interne hierarki. Lykkes dette positionsspil, ender barnet øverst i hierarkiet; lykkes det ikke, rutsjer man ned ad listen og kan ende i nederste halvdel. Denne kamp om position i fællesskabet bestemmer, hvordan barnet opfatter den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats, der skal regulere barnets adfærd eller hjælpe barnet til at lære nye kompetencer, risikerer dermed at støde mod den barriere, at andre børn holder barnet fast i en marginaliseret position (Kristensen, 2013). Dybest set handler social integration om relationer, og om at interaktionen i grupper fungerer optimalt mellem medlemmerne. Det er imidlertid vanskeligere at få fat på end som så. Thomas Scheffs (1997) ambition er at klassificere relationer og derigennem etablere en teori om social integration, som er anvendelig til at skabe og etablere relationer i grupper. Indledningsvis taler han om tre klasser af integration: 1. Solidaritetsrelationer (i et andet sprog anerkendelsesrelationer), som er et forhold præget af gensidig bevidsthed; et ligeværdigt forhold mellem to personer. At forholdet er ligeværdigt betyder ikke nødvendigvis, at der er symmetri mellem de to personer; et chef-ansat-forhold er asymmetrisk, men kan godt være ligeværdigt. 3. Omklamring, som er individets totale opslugen i en gruppes anliggender. Problemet er, at relationer til andre ofte er asymmetriske, og indimellem isolerer eller omklamrer disse relationer (grupper) deltagerne. Når inklusion i en meget snæver forstand kommer til udelukkende at handle om at ændre på rammerne for fællesskabets aktiviteter for at inkludere et barn i fællesskabets aktiviteter uden at se på barnets reelle motivation for deltagelse, så kan inklusion komme til at have karakter af at være isolationsforhold, hvor barnet bliver gjort til et objekt i den professionelle praksis eller i værste fald bliver omklamret og opslugt. Wadel (2008) hælder mere til at betragte social integration som en evigt kørende proces; en speciel form for samarbejde. Det har at gøre med at etablere og vedligeholde sociale relationer, og integration (Wadel foretrækker det norske ord indlemmelse, oversat fra engelsk incorporation p ) kræver menneskelige og mellemmenneskelige aktiviteter (arbejde) for at blive vedligeholdt. Dermed taler vi om værdiskabelse. Wadel ser integration som den mest grundlæggende samhandlingsform. Integration foregår hele tiden og er for det meste skjult for de fleste mennesker (i betydningen noget, man ikke lægger mærke til). Det er en naturlig proces, hver gang vi møder et andet eller andre mennesker. Integration er imidlertid på spil hver gang, vi optræder i en relation til et andet menneske eller får/erhverver os en position i fællesskabet. Og vedligeholdelsen af relationen handler om bekræftelse: behovet for bekræftelse ændrer sig; mennesker vokser fra en gruppe, man indgår i nye grupper med andre intentioner, og motivationen for at indgå i grupper varierer. integration brede begreber, der dækker over mange forhold. Vi har kaldt det gruppers Janus-ansigt for at understrege, at inklusion og integration ikke altid er positiv, men kan rumme negative virkninger eller totalt opsluge eller objektgøre barnet. Afsluttende betragtninger Konklusionen er, at integration og inklusion er to overordnede processer, der foregår samtidig, men på forskellige vilkår. Forudsætningen for deltagelse er ikke kun inklusion, men også integration i et differentieret fællesskab i børnegruppen. Social integration indebærer både at fjerne barrierer i fællesskaberne og samtidig arbejde med at skabe motivation hos det barn, den unge eller de systemer, integrationen skal foregå i. Inklusion indebærer et fokus på rammen og en bekæmpelse eller fjernelse af barrierer for ekskluderede. Integration forudsætter inklusion. En person eller et system kan være inkluderet uden at være integreret, men en person eller et system kan ikke være integreret uden at være inkluderet. Integration er en nuancering, detaljering og ikke mindst komplicering af inklusion. Herudover betragtes et konkret arbejde med barnet og barnets motivation for deltagelse i sociale og læringsmæssige fællesskaber ikke som marginaliserende, men som differentierende! Hvad kendetegner processen? Integration er et spørgsmål om transaktionen mellem et barn, en ung og de omgivelser, barnet lever sit liv i. Vinklen er, hvordan forskellige typer integrerende miljøer producerer bestemte typer adfærd. I moderne kompleksitetsteori (Stevens & Hassett, 2007) vil man sige, at miljøet består af selvorganiserende processer mellem mennesker. Det miljø, et barn integreres i, må kendetegnes ved at tage hånd om alle de kvaliteter, barnet har, og arbejde med barnets motivation for at indgå i fællesskabet på ny måde. Integration foregår på flere hierarkiske niveauer med stigende kompleksitet. Det er altså vanskeligt at opretholde en simpel årsag-virkning-logik. Der er snarere tale om en gensidighed. Faktorer, der fremmer (og hæmmer) integration og inklusion, er til stede i ethvert miljø under en eller anden form, men faktorerne er ikke nødvendigvis i sig selv integrerede med hinanden, og miljøet fungerer derfor ikke altid optimalt. Miljøet skaber et rum, hvor dilemmaer og paradokser kan håndteres eller eksplodere. Håndteringen i praksis af disse dilemmaer og paradokser er afgørende for barnets mulighed for deltagelse. Overordnet set betragter vi forandringerne som et sporskifte; et skifte, der indebærer, at fokus flyttes fra personlige egenskaber hos barnet til barnets behov og motivation for fællesskabet samt fællesskabet i sig selv. Dette er bl.a. baseret på det faglige perspektiv, at børn i fællesskaber opfører sig på måder, som ikke nødvendigvis ses hos barnet isoleret. Det handler også om at få differentierede dele til at hænge sammen i en helhed, dvs. at håndtere balancen mellem det differentielle og det integrerende perspektiv, både organisatorisk, gruppemæssigt og individuelt. Vi ser denne bevægelse og hele inklusionsdebatten som et strategisk sporskifte. Og her er der brug for begreber, der kan differentiere tilstrækkelig præcist og metoder, der kan identificere god praksis. Som fænomen er inklusion og integration brede begreber, der dækker over mange forhold. Vi har kaldt det gruppers Janus-ansigt for at understrege, at inklusion og integration ikke altid er positiv, men kan også rumme negative virkninger eller totalt opsluge barnet. Om end der nu findes en stor mængde viden om gruppers Janusansigt, er der alligevel værdier, begreber og forestillinger om de ideelle opvækstvilkår for børn og unge, som savner efterprøvning i forskning og i praksis. Hos såvel Wadel (2008) som hos Scheff (1997) er social integration 2. Isolationsforhold er derimod et tingsliggjort forhold, hvor den ene part omfattende begreber, der ofte er funderet i emotioner mere end i interaktionen bliver tingsliggjort eller gjort til objekt for den andens tænkning om relationer. Emotioner er afgørende for den måde, virksomhed. vi agerer overfor hinanden på i fællesskaber, hvorfor vi ikke kun kan tale om forandringer i fællesskaber (inklusion), idet vi i så fald 10 ignorerer en af de vigtigste motivationsfaktorer for adfærd; nemlig emotioner. Som fænomener og begreber er både inklusion og 11

6 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 litteratur Baumeister, R. (2012). Need-tobelong theory. I: P. A.M. van Lange, A. W. Kruglanski & E. Tory Higgins (red). Handbook of theories of social psychology. London: Sage. Harré, R. & Van Langenhove (red.) (1999). Positioning Theory: Moral Contexts of Intentional Action. Oxford: Blackwell. Hogg, M.A. (2005) Social identity. in Child Protection Practice. Childhood, 14, 1, Stokholm, A. (2006). At finde sin plads: Hierarki i børnegruppen på døgninstitution. I Kristensen, O.S. (red.). Mellem Baumeister, R.F. & Leary M.R. (1995). The Need to Belong: Desire for Interpersonal Attachments as a Fundamental Human Motivation. Psychological Bulletin, 117 (3): I M.R. Leary & J.P. Tangney (red.). Handbook of self and identity. N.Y.: Guilford Press. Hjörne, E. & Säljö, R. (2008). Att platsa i en skola för alla. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. omsorg og metode. Viborg: PUC. Twenge, J.M. & Baumeister, R.F. (2005): Social Exclusion Increases Aggression and Self-Defeating Behavior while Reducing Intelligent Thought and Prosocial Behavior. In D. Copeland, I.C. (2001). Integration versus segregation: the early struggle. British Journal of Learning Disabilities, 2, 1, Juvonen, J. (2006). Sense of Belonging, Social Bonds, and School Functioning. I P. A. Alexander & P. H. Winne (red.). Handbook of Educational Abrams, M.A. Hogg & J.M. Marques (eds.). The social psychology of inclusion and exclusion. N.Y.: Psychology Press. Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S.R. & Davis, S.M. (2009). Promoting Inclusive Practice in Schools: A challenging Role for School Psychologists. I T.B. Gutkin & C.R. Reynolds (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. Psychology. Second edition. New Jersey: Lawrence Earlbaum Associates. Kristensen, O.S. (2013): Den komplekse anbringelse. København: Samfundslitteratur Luhman, N. (2002). Inklusion og Wadel, C. (2008). Innlemmelser i sosiale fellesskap. Sosiologisk tidsskrift, 16: Williams, K.D. & Govan C.L. (2005). Reacting to Ostracism: Retaliation or Reconciliation. I D. Abrams, M.A. Hogg & J.M. Marques (red.). The social Foucault, M. (1991/1979). eksklusion. Distinktion, 4, psychology of inclusion and exclusion. Governmentality. I Burchell, Gordon, N.Y.: Psychology Press. & Miller (red.). The Foucault effect: Studies in governmentality Chicago: The University of Chicago Press: Scheff, T. (1997). A concept of Social Integration. Philosophical Psychology, 20, 5, Stevens, I. & Hassett, P. (2007). Gulløv, E. (1999). Betydningsdannelse blandt børn. København: Gyldendal. Applying Complexity Theory to Risk social integration

Gjallerhorn. Deltagelse og udsathed. tema: Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18 2014

Gjallerhorn. Deltagelse og udsathed. tema: Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18 2014 Gjallerhorn Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18 2014 tema: Deltagelse og udsathed GJALLERHORN Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18, 2014, ordrenr: 5325 Alle numre af GJALLERHORN ligger elektronisk

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Fra integration til inklusion

Fra integration til inklusion Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Kl : Workshop session 1; Tema 4 Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt. Af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt. Af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 377 Psyke & Logos, 2010, 31, 377-384 Gruppers grænsekontrol studier i inklusion Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt Af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut,

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2008 21.-22. februar 13.-4. marts 3.-4. april 24.-25. april 15.-16. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED 1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der

Læs mere

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler Professor v/ Aarhus Universitet Gästprofessor v/malmö högskola Susan.Tetler@mah.se Hvorfor al den snak om inklusion? Den stigende

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere