Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner"

Transkript

1 UNNI LIND Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner - et spørgsmål om magt, etik og pædagogik KROGHS FORLAG

2 u n n i lind Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner et spørgsmål om magt, etik og pædagogik Kroghs Forlag

3 Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner et spørgsmål om magt, etik og pædagogik 2006 Unni Lind og Kroghs Forlag A/S Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Tlf , fax Foto: Nexus Kommunikation Omslag: Nexus Kommunikation Layout: Marianne Hofman, LayoGRAF Tryk: Printed in Polen Bogen er sat med Goudy og Myriad ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Magt, etik og pædagogik Del A: Magt baggrund og perspektiver Magtdimensioner Moderniseringen af den offentlige sektor Styring og kontrol Fixe ideer Magtdimensioner i det pædagogiske arbejde Forforståelser af børn Udviklingsmuligheder Den pædagogiske praksis Dokumentation og evaluering som redskab i pædagogisk arbejde 31 Del B: Etiske aspekter Etik Omsorg interessen for den anden Etik moralske vurderinger Etikkens funktion Dag for dag etik Værdier for og i praksis Formål og principper i loven Værdier formuleret af kommuner og daginstitutionerne FN s børnekonvention Traditioner i danske daginstitutioner Børns etik i samspillet en historie om et udviklingsprojekt Etiske overvejelser Etik i forhold til børnene d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

5 Etik personalet imellem Etik i forhold til forældrene og andre samarbejdspartnere Del C: Pædagogik overvejelser og redskaber Prioriteringer og valg Dokumentation og evaluering mellem valg og lovkrav Dokumentation og evaluering mellem kontrol og udvikling.. 75 Objektivitet, og validitet Koblingen mellem dokumentation og evaluering Den pædagogiske overvejelse Forældrene og forældresamarbejdet Forældrebestyrelsen Forældremøder, forældresamtaler og hverdagens dialog Dokumentation i praksis Begrundelser for at dokumentere Dokumentation af læring Mål Læringsrum Dokumentation i forhold til børn med særlige behov Børns indflydelse Dokumentationsredskaber Børns produkter og forældrearrangementer Fortælling Fortælling og iagttagelse Fortælling og narrativitet Observation Nogle generelle overvejelser i forbindelse med observationer Ikke deltagende observation Interaktionsbaserede iagttagelsesmetode Foto Overvejelser om fotodokumentation Samtaler med børn Børneinterview Spørgsmål og valg Dagbøger informationsbøger Barnets bog /portfolio d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

6 Optagelser via video eller båndoptager Video Marte Meo Båndoptager Matrix Evaluering i praksis Hvad er evaluering Analyse og tolkning af data Perspektiv i analysen Læring og medlæring Barneperspektiv Leg Voksen- og institutionsperspektivet En tolkningsramme Vurdering Evaluering spørgsmål, modeller og redskaber Vurdering af værdier, mål og læringsmiljø Vurdering af, hvorledes børnene har det Vurdering af rammer og ressourcer Vurdering af børn med særlige behov Vurdering af forældresamarbejde Appendiks: Introduktion til den medfølgende dvd Præsentation af de to institutioner Filmens indhold Litteraturliste Noter Stikord d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

7

8 Forord I Lov om Social Service står der, at dagtilbudene skal lave en pædagogisk læreplan, og at de skal dokumentere og evaluere læreplanen. I 2004 skrev jeg bogen At sætte en pædagogisk dagsorden, som primært forholdt sig til de begrundelser, der var blevet fremført for at lave læreplaner, og hvorledes man kan lave pædagogiske læreplaner på en pædagogisk forsvarlig måde. Der forestår imidlertid endnu en stor opgave, nemlig kravet om dokumentation og evaluering. Det har givet mig anledning til at skrive en bog om, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i dagtilbudene. Bogen har undertitlen: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik, fordi der ud fra min synsvinkel er brug for, at det pædagogiske personale forholder sig kritisk og konstruktivt til det at dokumentere og evaluere. Dokumentation og evaluering er nye styringsteknikker, og det er afgørende, at det pædagogiske personale byder ind med meningsfulde og pædagogisk relevante måder at gribe det an på. Alternativet er nemlig, at andre fagfolk med økonomiske, tekniske, administrative og juridiske uddannelser kommer med forslag, modeller og løsninger, der ligger langt fra den måde, man ser og opfatter tingene på i dagtilbuddene. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale i forbindelse med dokumentations- og evalueringsarbejdet sætter en pædagogisk dagsorden. En pædagogisk dagsorden indebærer, at man aktivt og kritisk forholder sig til, hvad dokumentation og evaluering handler om, men også, at man aktivt byder ind med måder at tackle det på, men vel at mærke måder, der er funderet i det pædagogiske arbejde, og som respekterer daginstitutionernes praksis. Dokumentations- og evalueringsarbejdet handler i en pædagogisk institution om andet og mere end at måle og veje med henblik på at sikre bestemte forudbeskrevne resultater. Det handler om at få indsigt i det liv og de samspilsprocesser, der har sigte på at skabe et miljø, der giver børn og voksne mulighed for udvikling og læring. d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

9 Det er afgørende, at det pædagogiske personale forholder sig til baggrunden for, at vi alle nu skal til at dokumentere og evaluere, samt at det opfattes som gode og relevante løsninger på komplicerede pædagogiske problemstillinger. Den viden kan danne afsæt for, at personalet går i gang med at udvikle relevante og pædagogiske adækvate redskaber, metoder, modeller og spørgsmål, der passer til netop deres daginstitution. Udgangspunktet med at synliggøre og vurdere bør rette sig mod at se på, hvorledes personalet arbejder med børns læreprocesser med det sigte at kvalificere hverdagslivet i institutionen. Derfor er etikken, værdierne og principperne betydningsfulde som overordnede pejlemærker. De bør danne afsæt for vurderinger af dokumentationen! I hele 2005 har jeg undervist i pædagogiske læreplaner på blandt andet CVU Storkøbenhavn og Nordsjællands læreplanskurser. På de mange kurser, oplæg m.m. har det pædagogiske personales erfaringer og forslag været centrale, og de har været en uvurderlig hjælp i mit arbejde med at skrive denne bog. Derudover vil jeg særligt takke personale og børn i henholdsvis Fredskovhellet Vuggestue og Schougens Bros förskola for deres inspiration til bogen samt deres bidrag til den medfølgende film. Afslutningsvis vil jeg takke Vibe Larsen og Claes Benthien for deres faglige såvel som sproglige hjælp. København, den 3. februar 2006 Unni Lind d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

10 Indledning I august 2004 blev Servicelovens formålsparagraf 8 udvidet med 8a, hvilket betyder, at alle dagtilbud skal lave en pædagogisk læreplan. Af den skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. 1 Derudover skal læreplanen evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision. 2 Loven er formuleret bredt og overordnet, hvilket betyder, at den kan tolkes og udmøntes på mange måder. Der er således ingen færdige skabeloner for, hvordan en pædagogisk læreplan skal se ud, ligesom der ikke er peget på metoder og redskaber til, hvordan man skal dokumentere og evaluere. Den konkrete udformning og det konkrete arbejde afhænger af daginstitutionernes og kommunernes ønsker og prioriteringer. Dette giver det pædagogiske personale mulighed for at finde frem til en form, der passer dem. Hvad angår dokumentation af arbejdet med børns læreprocesser, er der allerede en række erfaringer og metoder at trække på. Især det pædagogiske arbejde i Norditalien, og især Reggio Emilia-pædagogikken, har gennem de seneste år inspireret mange skandinaviske institutioner. Gennem fotodokumentation søger man at opnå indsigt og viden om, hvordan børn undersøger, eksperimenterer, lærer m.m. At tage billeder af børn og livet i institutionen er ikke et nyt fænomen i danske daginstitutioner. Man har gennem billeder, whiteboardtavler og gennem samtaler mellem børn, forældre og personale synliggjort børns trivsel og oplevelser. I de senere år er flere og flere institutioner begyndt at arbejde med fortællinger, og endelig har en mindre gruppe institutioner erfaringer med matrixmodeller, videooptagelser og børneinterviews. I daginstitutionerne har man også evalueret arbejdet. Mundtlige vurderinger har fundet sted på stuemøder, personalemøder, forældremøder og lignende, og skriftligt er det sket i de årlige årsplaner og virksomhedsplaner. Fokus i vurderingerne har været børns samspil og de d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

11 ting, der er foregået i institutionen. Der arbejdes således med at synliggøre og vurdere arbejdet, men netop nu er udfordringen at få alle til at dokumentere børns læreprocesser og det læringsmiljø, de tilbydes, samt at dette kommer til at foregå løbende og systematisk med en afsluttende evaluering. Det er en stor mundfuld, fordi det kræver, at man som personalegruppe for det første forholder sig både kritisk og konstruktivt til, hvad det vil sige at dokumentere og evaluere, og hvorfor. For det andet, at man drøfter, hvad man vil dokumentere og evaluere, og hvilke etiske aspekter der er væsentlige at medtænke i arbejdet. For det tredje, at man finder frem til, hvordan man så kan og vil gribe det an i praksis. Umiddelbart kan det måske forekomme at være tidsspilde at anvende tid på at forholde sig kritisk til dokumentation og evaluering. Det er jo noget, man skal! Men der er mange måder, man kan gøre det på, og der er mange interesser og bud på, hvorfor og hvordan man kan og bør gribe det an. Det interessante ved pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering er, at de er meget modsætningsfyldte begreber. Det handler både om magt og udvikling. De er ikke blot uskyldige ord i loven, som bare skal omsættes i praksis. Det er vigtigt, at personalet går ind i arbejdet med åbne øje og med en bevidsthed om, at man skal sætte en pædagogisk dagsorden i forbindelse med udfærdigelsen af dokumentation og evaluering i daginstitutionerne. Magt, etik og pædagogik Dokumentation og evaluering er nye styrings- og udviklingsredskaber, der blandt andet sættes i værks for at gøre institutionerne effektive, kvalitetsbevidste, målrettede og rentable. Disse styringsredskaber kan på den ene side ses som udtryk for magt, kontrol og regulering og på den anden side som en mulighed for erkendelse og udvikling af det pædagogiske arbejde. Derfor er det vigtigt, at man i institutionerne forholder sig til, at dokumentation og evaluering er udtryk for nogle interesser og forståelser, der dels handler om at få styr på et relativt ustyrligt område, dels om børns læring. Daginstitutionerne har indtil midten af 1980 erne levet et ret ubemærket liv, hvad angår lovgivningen og den statslige regulering. I takt med moderniseringen af den offentlige sektor 10 d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

12 rettes fokus på de offentlige institutioner, herunder daginstitutionerne. Pædagogiske læreplaner, dokumentation af børns læring og evaluering af målene kan således ses som et led i moderniseringen af den offentlige sektor. Det handler om magt, kontrol og regulering af børn og det pædagogiske arbejde. Det kan føre til en rigid tænkning af læreplaner, dokumentation og evaluering. Det kan betyde, at redskaberne anvendes til at tænke i indlæring af færdigheder, der skal dokumenteres og vurderes i forhold til, om de er tilfredsstillende og på det niveau, man forventer og ønsker. Dermed bliver dokumentation og evaluering redskaber i ekskluderings- og normaliseringsprocesser. På den anden side kan dokumentation og evaluering også ses som et redskab til at synliggøre og forholde sig til den (særlige) måde, man arbejder med børns læring i daginstitutionsregi på. Det kan anvendes til at blive klogere på praksis, til at forholde sig til det, man gør, til det, man vil, og til det, man kan. Gennem dokumentation kan man få øje på de læreprocesser, der foregår i legen, i hverdagens mange samspil og på diverse udflugter. Gennem dokumentation bliver det muligt at se på, hvordan børn og voksne påvirker hinanden, samt på hvorledes miljøet og omgivelserne spiller ind på de læreprocesser, der foregår. Det bliver muligt at se de ekskluderings- og stemplingsprocesser, der finder sted i institutionen. Dokumentation og evaluering rummer derfor mulighed for faglig udvikling og optimering af børns opvækstmiljø. Det indebærer dog, at man som personale drøfter de etiske implikationer, der er forbundet med at synliggøre børn og voksne. Etik handler om omsorgen, respekten og interessen for den anden. Etik tjener som ledetråd i arbejdet og som målestok for, hvordan vi kan og bør være sammen i institutionen. Etikken danner grundlag for vores vurderinger af, om det, vi gør, og det, vi ser og oplever i dagligdagen og gennem dokumentationen, er ok. Etik indebærer at forholde sig til, hvad det er, vi vil, og hvad det er, der er vigtigt og betydningsfuldt for børn og i det pædagogiske arbejde. Det er nødvendigt at drøfte grænser for dokumentationen, retten til at sige nej, retten til ikke at blive udstillet, samt hvilke værdier, principper og mål der skal lede arbejdet med børns læring, og som skal danne baggrund for evalueringen. Bogen bevæger sig indholdsmæssigt fra at være kritisk og problematiserende til at være praksis- og handlingsorienteret. At forholde sig kritisk samt at tage etisk stilling er de første led i dokumentations- og evalueringsarbejdet. Det sidste led er valg af relevante og meningsfulde d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r 11

13 redskaber og metoder. Bogen er inddelt i tre overordnede dele: A) Magt baggrund og perspektiver, B) Etiske aspekter og C) Pædagogik overvejelser og redskaber. Disse tre dele forholder sig på forskellig vis til dokumentation og evaluering. Afsnittet om magt sætter fokus på, hvorfor man skal dokumentere og evaluere. Her introduceres de samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for blandt andet dokumentation og evaluering. Disse kan ses som fixe ideer, der ofte opleves som gode og nødvendige løsninger på komplicerede problemer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de har tvangsmæssig karakter, og at de implicerer magt og kontrol samt normalisering og eksklusion af børn. Og som sådan er de langt fra ligegyldige eller uskyldige. Der er imidlertid også en anden side i forbindelse med dokumentation og evaluering, som består i, at man gennem synliggørelse af arbejdet opnår erkendelse om egen praksis. Gennem pædagogisk dokumentation og evaluering åbnes der for faglige drøftelser af, hvad man gør, hvad man vil, og hvad man kan. I afsnittet om etik sættes der fokus på, hvad man skal overveje og lægge til grund for dokumentation og evaluering. Der introduceres til etiske overvejelser og problemstillinger i forbindelse med dokumentation og evaluering. Der ses nærmere på de værdier og mål, der formuleres i forskellige fora, eksempelvis af det internationale samfund i form af FN s børnekonvention, af staten i form af lovgivning, i kommunen i form af for eksempel indsatsområder og endelig i institutionen og dens formulering af værdier, principper og mål. Derudover ses på etik blandt børnene som omdrejningspunkt for dokumentation og vurderingsprocesser. I afsnittet om pædagogik sættes der fokus på, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i praksis? Der ses nærmere på dokumentation og evaluering i spændingsfeltet mellem valg og lovkrav og mellem kontrol og udvikling. Der introduceres til håndværksmæssig kvalitet. Det dækker over den måde, personalet indsamler og bearbejder dokumentationen på, hvilket skal være pålideligt og have en vis grad af gyldighed. Det vil sige, at det er fornuftigt, velbegrundet og forsvarligt. Der argumenteres for, at løbende dokumentation skal ses som fundamentet for en pædagogisk evaluering, samt at dokumentation og evaluering er en del af de pædagogiske overvejelser. Evalueringen af arbejdet med børns læring kobles til, hvorvidt institutionens værdier, principper og mål indfries. I kapitlerne 6 og 7 introduceres en lang 12 d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

14 række redskaber og metoder, der viser, hvordan dokumentations- og evalueringsarbejdet kan gribes an. Intentionen med at præsentere diverse metoder og redskaber er ikke, at disse skal opfattes som opskrifter. I stedet gennemgås en lang række redskaber og metoder, som kan supplere hinanden, og som kan inspirere forskellige personalegrupper forskelligt. Det betyder, at man som personale er nødt til at udvælge sig nogle redskaber, prøve dem af og eventuelt udvikle dem, så de passer til børn og personale. Bogen afsluttes med et appendiks, hvor der kort introduceres til den medfølgende dvd. Filmen viser, hvordan nogle institutioner arbejder med dokumentation, hvilke overvejelser de har, samt hvordan de anvender og bearbejder dokumentationen. d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r 1

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Styrkede pædagogiske læreplaner

Styrkede pædagogiske læreplaner 1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør:

Læs mere

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014 Børnehuset Mariendal AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Uddanelsesplan for Pædagogstuderende

Uddanelsesplan for Pædagogstuderende Uddanelsesplan for Pædagogstuderende Velkommen til Hedemarken & Hvidbjerg Børnehave Kære studerende! Vi håber, du må få en god og indholdsrig praktik hos os. En praktik som vil være lærerig, ikke bare

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø. 1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede 1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen

Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen Pædagogisk praksis 1. praktikperiode Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i kompetencemålene for praktikperioden. Der er angivelse

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave! at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Indledning Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumentere mål og indsatsområder. Institutionslederen er ansvarlig

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere