Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner

Transkript

1 UNNI LIND Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner - et spørgsmål om magt, etik og pædagogik KROGHS FORLAG

2 u n n i lind Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner et spørgsmål om magt, etik og pædagogik Kroghs Forlag

3 Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner et spørgsmål om magt, etik og pædagogik 2006 Unni Lind og Kroghs Forlag A/S Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Tlf , fax kf@kroghsforlag.dk Foto: Nexus Kommunikation Omslag: Nexus Kommunikation Layout: Marianne Hofman, LayoGRAF Tryk: Printed in Polen Bogen er sat med Goudy og Myriad ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Magt, etik og pædagogik Del A: Magt baggrund og perspektiver Magtdimensioner Moderniseringen af den offentlige sektor Styring og kontrol Fixe ideer Magtdimensioner i det pædagogiske arbejde Forforståelser af børn Udviklingsmuligheder Den pædagogiske praksis Dokumentation og evaluering som redskab i pædagogisk arbejde 31 Del B: Etiske aspekter Etik Omsorg interessen for den anden Etik moralske vurderinger Etikkens funktion Dag for dag etik Værdier for og i praksis Formål og principper i loven Værdier formuleret af kommuner og daginstitutionerne FN s børnekonvention Traditioner i danske daginstitutioner Børns etik i samspillet en historie om et udviklingsprojekt Etiske overvejelser Etik i forhold til børnene d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

5 Etik personalet imellem Etik i forhold til forældrene og andre samarbejdspartnere Del C: Pædagogik overvejelser og redskaber Prioriteringer og valg Dokumentation og evaluering mellem valg og lovkrav Dokumentation og evaluering mellem kontrol og udvikling.. 75 Objektivitet, og validitet Koblingen mellem dokumentation og evaluering Den pædagogiske overvejelse Forældrene og forældresamarbejdet Forældrebestyrelsen Forældremøder, forældresamtaler og hverdagens dialog Dokumentation i praksis Begrundelser for at dokumentere Dokumentation af læring Mål Læringsrum Dokumentation i forhold til børn med særlige behov Børns indflydelse Dokumentationsredskaber Børns produkter og forældrearrangementer Fortælling Fortælling og iagttagelse Fortælling og narrativitet Observation Nogle generelle overvejelser i forbindelse med observationer Ikke deltagende observation Interaktionsbaserede iagttagelsesmetode Foto Overvejelser om fotodokumentation Samtaler med børn Børneinterview Spørgsmål og valg Dagbøger informationsbøger Barnets bog /portfolio d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

6 Optagelser via video eller båndoptager Video Marte Meo Båndoptager Matrix Evaluering i praksis Hvad er evaluering Analyse og tolkning af data Perspektiv i analysen Læring og medlæring Barneperspektiv Leg Voksen- og institutionsperspektivet En tolkningsramme Vurdering Evaluering spørgsmål, modeller og redskaber Vurdering af værdier, mål og læringsmiljø Vurdering af, hvorledes børnene har det Vurdering af rammer og ressourcer Vurdering af børn med særlige behov Vurdering af forældresamarbejde Appendiks: Introduktion til den medfølgende dvd Præsentation af de to institutioner Filmens indhold Litteraturliste Noter Stikord d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

7

8 Forord I Lov om Social Service står der, at dagtilbudene skal lave en pædagogisk læreplan, og at de skal dokumentere og evaluere læreplanen. I 2004 skrev jeg bogen At sætte en pædagogisk dagsorden, som primært forholdt sig til de begrundelser, der var blevet fremført for at lave læreplaner, og hvorledes man kan lave pædagogiske læreplaner på en pædagogisk forsvarlig måde. Der forestår imidlertid endnu en stor opgave, nemlig kravet om dokumentation og evaluering. Det har givet mig anledning til at skrive en bog om, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i dagtilbudene. Bogen har undertitlen: et spørgsmål om magt, etik og pædagogik, fordi der ud fra min synsvinkel er brug for, at det pædagogiske personale forholder sig kritisk og konstruktivt til det at dokumentere og evaluere. Dokumentation og evaluering er nye styringsteknikker, og det er afgørende, at det pædagogiske personale byder ind med meningsfulde og pædagogisk relevante måder at gribe det an på. Alternativet er nemlig, at andre fagfolk med økonomiske, tekniske, administrative og juridiske uddannelser kommer med forslag, modeller og løsninger, der ligger langt fra den måde, man ser og opfatter tingene på i dagtilbuddene. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale i forbindelse med dokumentations- og evalueringsarbejdet sætter en pædagogisk dagsorden. En pædagogisk dagsorden indebærer, at man aktivt og kritisk forholder sig til, hvad dokumentation og evaluering handler om, men også, at man aktivt byder ind med måder at tackle det på, men vel at mærke måder, der er funderet i det pædagogiske arbejde, og som respekterer daginstitutionernes praksis. Dokumentations- og evalueringsarbejdet handler i en pædagogisk institution om andet og mere end at måle og veje med henblik på at sikre bestemte forudbeskrevne resultater. Det handler om at få indsigt i det liv og de samspilsprocesser, der har sigte på at skabe et miljø, der giver børn og voksne mulighed for udvikling og læring. d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

9 Det er afgørende, at det pædagogiske personale forholder sig til baggrunden for, at vi alle nu skal til at dokumentere og evaluere, samt at det opfattes som gode og relevante løsninger på komplicerede pædagogiske problemstillinger. Den viden kan danne afsæt for, at personalet går i gang med at udvikle relevante og pædagogiske adækvate redskaber, metoder, modeller og spørgsmål, der passer til netop deres daginstitution. Udgangspunktet med at synliggøre og vurdere bør rette sig mod at se på, hvorledes personalet arbejder med børns læreprocesser med det sigte at kvalificere hverdagslivet i institutionen. Derfor er etikken, værdierne og principperne betydningsfulde som overordnede pejlemærker. De bør danne afsæt for vurderinger af dokumentationen! I hele 2005 har jeg undervist i pædagogiske læreplaner på blandt andet CVU Storkøbenhavn og Nordsjællands læreplanskurser. På de mange kurser, oplæg m.m. har det pædagogiske personales erfaringer og forslag været centrale, og de har været en uvurderlig hjælp i mit arbejde med at skrive denne bog. Derudover vil jeg særligt takke personale og børn i henholdsvis Fredskovhellet Vuggestue og Schougens Bros förskola for deres inspiration til bogen samt deres bidrag til den medfølgende film. Afslutningsvis vil jeg takke Vibe Larsen og Claes Benthien for deres faglige såvel som sproglige hjælp. København, den 3. februar 2006 Unni Lind d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

10 Indledning I august 2004 blev Servicelovens formålsparagraf 8 udvidet med 8a, hvilket betyder, at alle dagtilbud skal lave en pædagogisk læreplan. Af den skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. 1 Derudover skal læreplanen evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision. 2 Loven er formuleret bredt og overordnet, hvilket betyder, at den kan tolkes og udmøntes på mange måder. Der er således ingen færdige skabeloner for, hvordan en pædagogisk læreplan skal se ud, ligesom der ikke er peget på metoder og redskaber til, hvordan man skal dokumentere og evaluere. Den konkrete udformning og det konkrete arbejde afhænger af daginstitutionernes og kommunernes ønsker og prioriteringer. Dette giver det pædagogiske personale mulighed for at finde frem til en form, der passer dem. Hvad angår dokumentation af arbejdet med børns læreprocesser, er der allerede en række erfaringer og metoder at trække på. Især det pædagogiske arbejde i Norditalien, og især Reggio Emilia-pædagogikken, har gennem de seneste år inspireret mange skandinaviske institutioner. Gennem fotodokumentation søger man at opnå indsigt og viden om, hvordan børn undersøger, eksperimenterer, lærer m.m. At tage billeder af børn og livet i institutionen er ikke et nyt fænomen i danske daginstitutioner. Man har gennem billeder, whiteboardtavler og gennem samtaler mellem børn, forældre og personale synliggjort børns trivsel og oplevelser. I de senere år er flere og flere institutioner begyndt at arbejde med fortællinger, og endelig har en mindre gruppe institutioner erfaringer med matrixmodeller, videooptagelser og børneinterviews. I daginstitutionerne har man også evalueret arbejdet. Mundtlige vurderinger har fundet sted på stuemøder, personalemøder, forældremøder og lignende, og skriftligt er det sket i de årlige årsplaner og virksomhedsplaner. Fokus i vurderingerne har været børns samspil og de d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

11 ting, der er foregået i institutionen. Der arbejdes således med at synliggøre og vurdere arbejdet, men netop nu er udfordringen at få alle til at dokumentere børns læreprocesser og det læringsmiljø, de tilbydes, samt at dette kommer til at foregå løbende og systematisk med en afsluttende evaluering. Det er en stor mundfuld, fordi det kræver, at man som personalegruppe for det første forholder sig både kritisk og konstruktivt til, hvad det vil sige at dokumentere og evaluere, og hvorfor. For det andet, at man drøfter, hvad man vil dokumentere og evaluere, og hvilke etiske aspekter der er væsentlige at medtænke i arbejdet. For det tredje, at man finder frem til, hvordan man så kan og vil gribe det an i praksis. Umiddelbart kan det måske forekomme at være tidsspilde at anvende tid på at forholde sig kritisk til dokumentation og evaluering. Det er jo noget, man skal! Men der er mange måder, man kan gøre det på, og der er mange interesser og bud på, hvorfor og hvordan man kan og bør gribe det an. Det interessante ved pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering er, at de er meget modsætningsfyldte begreber. Det handler både om magt og udvikling. De er ikke blot uskyldige ord i loven, som bare skal omsættes i praksis. Det er vigtigt, at personalet går ind i arbejdet med åbne øje og med en bevidsthed om, at man skal sætte en pædagogisk dagsorden i forbindelse med udfærdigelsen af dokumentation og evaluering i daginstitutionerne. Magt, etik og pædagogik Dokumentation og evaluering er nye styrings- og udviklingsredskaber, der blandt andet sættes i værks for at gøre institutionerne effektive, kvalitetsbevidste, målrettede og rentable. Disse styringsredskaber kan på den ene side ses som udtryk for magt, kontrol og regulering og på den anden side som en mulighed for erkendelse og udvikling af det pædagogiske arbejde. Derfor er det vigtigt, at man i institutionerne forholder sig til, at dokumentation og evaluering er udtryk for nogle interesser og forståelser, der dels handler om at få styr på et relativt ustyrligt område, dels om børns læring. Daginstitutionerne har indtil midten af 1980 erne levet et ret ubemærket liv, hvad angår lovgivningen og den statslige regulering. I takt med moderniseringen af den offentlige sektor 10 d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

12 rettes fokus på de offentlige institutioner, herunder daginstitutionerne. Pædagogiske læreplaner, dokumentation af børns læring og evaluering af målene kan således ses som et led i moderniseringen af den offentlige sektor. Det handler om magt, kontrol og regulering af børn og det pædagogiske arbejde. Det kan føre til en rigid tænkning af læreplaner, dokumentation og evaluering. Det kan betyde, at redskaberne anvendes til at tænke i indlæring af færdigheder, der skal dokumenteres og vurderes i forhold til, om de er tilfredsstillende og på det niveau, man forventer og ønsker. Dermed bliver dokumentation og evaluering redskaber i ekskluderings- og normaliseringsprocesser. På den anden side kan dokumentation og evaluering også ses som et redskab til at synliggøre og forholde sig til den (særlige) måde, man arbejder med børns læring i daginstitutionsregi på. Det kan anvendes til at blive klogere på praksis, til at forholde sig til det, man gør, til det, man vil, og til det, man kan. Gennem dokumentation kan man få øje på de læreprocesser, der foregår i legen, i hverdagens mange samspil og på diverse udflugter. Gennem dokumentation bliver det muligt at se på, hvordan børn og voksne påvirker hinanden, samt på hvorledes miljøet og omgivelserne spiller ind på de læreprocesser, der foregår. Det bliver muligt at se de ekskluderings- og stemplingsprocesser, der finder sted i institutionen. Dokumentation og evaluering rummer derfor mulighed for faglig udvikling og optimering af børns opvækstmiljø. Det indebærer dog, at man som personale drøfter de etiske implikationer, der er forbundet med at synliggøre børn og voksne. Etik handler om omsorgen, respekten og interessen for den anden. Etik tjener som ledetråd i arbejdet og som målestok for, hvordan vi kan og bør være sammen i institutionen. Etikken danner grundlag for vores vurderinger af, om det, vi gør, og det, vi ser og oplever i dagligdagen og gennem dokumentationen, er ok. Etik indebærer at forholde sig til, hvad det er, vi vil, og hvad det er, der er vigtigt og betydningsfuldt for børn og i det pædagogiske arbejde. Det er nødvendigt at drøfte grænser for dokumentationen, retten til at sige nej, retten til ikke at blive udstillet, samt hvilke værdier, principper og mål der skal lede arbejdet med børns læring, og som skal danne baggrund for evalueringen. Bogen bevæger sig indholdsmæssigt fra at være kritisk og problematiserende til at være praksis- og handlingsorienteret. At forholde sig kritisk samt at tage etisk stilling er de første led i dokumentations- og evalueringsarbejdet. Det sidste led er valg af relevante og meningsfulde d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r 11

13 redskaber og metoder. Bogen er inddelt i tre overordnede dele: A) Magt baggrund og perspektiver, B) Etiske aspekter og C) Pædagogik overvejelser og redskaber. Disse tre dele forholder sig på forskellig vis til dokumentation og evaluering. Afsnittet om magt sætter fokus på, hvorfor man skal dokumentere og evaluere. Her introduceres de samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for blandt andet dokumentation og evaluering. Disse kan ses som fixe ideer, der ofte opleves som gode og nødvendige løsninger på komplicerede problemer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de har tvangsmæssig karakter, og at de implicerer magt og kontrol samt normalisering og eksklusion af børn. Og som sådan er de langt fra ligegyldige eller uskyldige. Der er imidlertid også en anden side i forbindelse med dokumentation og evaluering, som består i, at man gennem synliggørelse af arbejdet opnår erkendelse om egen praksis. Gennem pædagogisk dokumentation og evaluering åbnes der for faglige drøftelser af, hvad man gør, hvad man vil, og hvad man kan. I afsnittet om etik sættes der fokus på, hvad man skal overveje og lægge til grund for dokumentation og evaluering. Der introduceres til etiske overvejelser og problemstillinger i forbindelse med dokumentation og evaluering. Der ses nærmere på de værdier og mål, der formuleres i forskellige fora, eksempelvis af det internationale samfund i form af FN s børnekonvention, af staten i form af lovgivning, i kommunen i form af for eksempel indsatsområder og endelig i institutionen og dens formulering af værdier, principper og mål. Derudover ses på etik blandt børnene som omdrejningspunkt for dokumentation og vurderingsprocesser. I afsnittet om pædagogik sættes der fokus på, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i praksis? Der ses nærmere på dokumentation og evaluering i spændingsfeltet mellem valg og lovkrav og mellem kontrol og udvikling. Der introduceres til håndværksmæssig kvalitet. Det dækker over den måde, personalet indsamler og bearbejder dokumentationen på, hvilket skal være pålideligt og have en vis grad af gyldighed. Det vil sige, at det er fornuftigt, velbegrundet og forsvarligt. Der argumenteres for, at løbende dokumentation skal ses som fundamentet for en pædagogisk evaluering, samt at dokumentation og evaluering er en del af de pædagogiske overvejelser. Evalueringen af arbejdet med børns læring kobles til, hvorvidt institutionens værdier, principper og mål indfries. I kapitlerne 6 og 7 introduceres en lang 12 d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r

14 række redskaber og metoder, der viser, hvordan dokumentations- og evalueringsarbejdet kan gribes an. Intentionen med at præsentere diverse metoder og redskaber er ikke, at disse skal opfattes som opskrifter. I stedet gennemgås en lang række redskaber og metoder, som kan supplere hinanden, og som kan inspirere forskellige personalegrupper forskelligt. Det betyder, at man som personale er nødt til at udvælge sig nogle redskaber, prøve dem af og eventuelt udvikle dem, så de passer til børn og personale. Bogen afsluttes med et appendiks, hvor der kort introduceres til den medfølgende dvd. Filmen viser, hvordan nogle institutioner arbejder med dokumentation, hvilke overvejelser de har, samt hvordan de anvender og bearbejder dokumentationen. d o k u m e n tat i o n o g e va l u e r i n g i b ø r n e i n s t i t u t i o n e r 1