Personlig kommunikation & formidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig kommunikation & formidling"

Transkript

1 Personlig kommunikation & formidling Forfatterne , 1. udgave, 5. oplag ISBN Udgiver Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, 302 Omslag Sats Tryk 9220 Aalborg Ø tlf: , fax Ole Skovsmose Bente Vestergaard Thy Bogtryk & Offset A/S Industrivej Thyholm

2 Indhold Indledning Side 7 Helle Alrø & Marianne Kristiansen Kan man grine fagligt forsvarligt? Side 13 - om at finde sig selv i et ingenmandsland mellem fagligheden, systemet, modtageren og sproget Leif Becker Jensen Er skriften til at få i tale? Side 35 Jørgen Stigel Professionelt nærvær Side 77 - om underviseres ubevidste kommunikation Marianne Kristiansen Leder - kommunikation Side om "Lad mig" - "Ja, men"- og "Åh, Gud"- lederen Jørgen Bloch-Poulsen

3 Forord Mange virksomhedsledere har erkendt, at det er vigtigt for virksomhedens produktivitet, at kommunikationen fungerer godt såvel udadtil som indadtil i virksomheden. Kommunikation og formidling er således centrale nøgleord i 90'ernes erhvervskvalifikationer. Det ses bl.a. i det enorme kursusudbud, der er dukket op inden for området. Det ses også i forhold til de højere uddannelser, der for manges vedkommende er blevet mere erhvervsrettede. F.eks. er kommunikation og formidling et gennemgående element i de nyoprettede bacheloruddannelser rundt om på universiteternes humanistiske fakulteter. Men samtidig er kommunikation og formidling et nyt fagområde, der endnu er så godt som ubeskrevet. Derfor denne antologi. "Personlig kommunikation og formidling" henvender sig til studerende, lærere og medarbejdere på virksomheder og offentlige arbejdspladser, der arbejder med kommunikation og formidling i bred forstand - skriftlig og mundtlig. Den retter sig især mod undervisning på et højere niveau inden for uddannelsessystemet på universiteter, lærerhøjskole, lærerseminarier og handelshøjskoler. Den er ikke beregnet til undervisning i gymnasieskolen, men gymnasielærere vil kunne anvende den i forbindelse med teoretisk pædagogikum og supervisionskurser for gymnasielærere. Helle Alrø & Marianne Kristiansen AUC, januar

4

5 Indledning Ordbog over det Danske Sprog definerer en formidler som en "mellemmand". Det at formidle betyder at "tilvejebringe og udvirke ved mellemkomst". Ordet relaterer sig altså ikke kun til kommunikation, men til interaktion i bred betydning. Man kan for eksempel formidle en sending appelsiner eller et parti hjemmesko. Men det er ikke den form for formidling, vi beskæftiger os med her. Det, der her skal tilvejebringes ved mellemkomst, er information, viden, erfaringer, oplevelser osv., og det sker verbalt og non-verbalt, skriftligt eller mundtligt i forskellige kontekster. Vi giver altså ordene "formidler" og "formidling" en bestemt drejning, når vi sætter det i forhold til kommunikation. I direkte ansigt til ansigt situationer taler vi om mundtlig formidling, selv om den også kommunikeres non-verbalt, og vi taler om skriftlig formidling, når den etableres gennem trykte medier som breve, bøger og aviser. I andre medier dominerer den mundtlige formidling. Det gælder f.eks. radio, tv og video. Ordbogen definerer det at kommunikere som "at gøre fælles" og kommunikation som et "samfærdselsmiddel". Ordene "kommunikation" og "formidling" er således nært beslægtede, men de er ikke synonyme. Der er tale om to separate områder med en fællesmængde. Vi har givet eksempler på, at ikke al formidling er kommunikation, og omvendt er heller ikke al kommunikation formidling - f.eks. et øjekast, et smil, eller en henkastet bemærkning. 7

6 En del formidling er lig med pædagogik. Det gælder f.eks. meget af den formidling, der handler om undervisning og læreprocesser. Men pædagogik har desuden at gøre med opdragelse, hvilket formidling ikke nødvendigvis har. Andre former for formidling er imidlertid ikke pædagogik. Det gælder f.eks. det meste informationsarbejde. Ordet "formidling" fokuserer på midlet eller måden, hvorpå noget præsenteres. Formidling er et middel til at nå et mål. Formidleren skal sørge for, at give noget videre. I tilfældet kommunikation, drejer det sig om verbalt og non-verbalt at videregive viden, information, erfaring etc. til modtageren. Formidlingen er derfor et udtryk for det, som man gør med den viden, information etc. for at bringe den videre til andre. Selv om formidling således handler meget om måden, hvorpå budskabet formidles, så handler det selvfølgelig også meget selve budskabet og om den person, der formidler budskabet. Måden er derfor ikke tilfældig og noget man frit kan vælge. Den er afhængig både af det, der skal formidles, af formidleren og de personlige ressourcer, som anvendes i formidlingen. Er formidling nødvendig? I nogle virksomhedsafdelinger kan man høre en bestemt fagjargon eller en bestemt teknisk sprogbrug, der naturligt forstås af dem, der bruger den, men opleves som indforstået af andre. Det giver selvfølgelig et vist fællesskab med en snæver kreds og dermed også en vis tryghed. På den anden side er der nogen, der bliver holdt udenfor på grund af sprogkoden. "Information er magt", som det hedder. Dermed menes, at de, der ved meget, bestemmer meget. I og med at de ikke vil give information fra sig, så sidder de på magten. Man kan derfor omvendt betragte formidling som et vigtigt middel, når det gælder demokratisering af informationsprocesser. Formidling indebærer nemlig en vilje til og interesse i at dele viden, information, erfaringer og oplevelser med andre. Ledelsens uddelegering af ansvar i en virksomhed foregår bl.a. gennem formidling af information. Tilsvarende eksempler kan studeres andre steder - bl.a. på universiteterne. I nogle akademiske kredse er der tilsyneladende den konsensus, at jo mere sprogligt kompliceret og uforståelig en faglig fremstilling er, jo mere lødigt og videnskabeligt er indholdet. Formidling af forskningsresultater til en bredere kreds er ofte blevet betragtet som unødvendig, og 8

7 de der har forsøgt sig alligevel, har gjort det med risiko for at blive videnskabeligt underkendt. "A's Theori (kan) aldrig anses for fyldestgørende med Hensyn til Grunden for Menneskebilledets Fremstaaen, men kun gælde med Hensyn til en formidlende Anledning. "(J. Lange, B.M.I.63) Ordbog over Det Danske Sprog Citatet signalerer et skarpt skel mellem teori og formidling, hvor formidling betragtes som noget sekundært. Vi er uenige i denne rangordning, fordi det først er i det øjeblik, en teori formidles, at den bliver tilgængelig og interessant for andre. Det er således afgørende for diskussionen og udbredelsen af teorien, hvordan den er formidlet. Vi mener, at interessen for formidlingsaspektet trænger sig på i øjeblikket, fordi der er kommet fokus på anvendelsen af viden og information. Derfor er det nødvendigt, at man koncentrerer sig om, hvordan man får andre til forstå det, man beskæftiger sig med. Måske er det ligefrem nødvendigt med teorier om formidling! I hvert fald kan artiklerne i denne bog læses på den måde. Formidling handler om at kunne se ud over sin egen faglige næsetip og etablere kontakt og dialog med grupper, der ikke nødvendigvis har den samme baggrund som en selv. Uanset om man er forsker, medarbejder, leder eta, så udspringer formidling af et ønske om og en interesse i at dele sin viden med andre. 3 opfattelser af formidling Det er vores postulat, at det at formidle noget til andre er en kompliceret proces, der ikke kun drejer sig om at give de rigtige informationer, men også om den måde, hvorpå formidleren personligt forvalter sin kommunikation. Det vil vi kort præcisere. Vi mener, at formidling grundlæggende opfattes og bruges på 3 måder: formidling som faglig information, som pædagogik og som personlig kommunikation. Formidling som faglig information drejer sig primært om envejskommunikation, hvor det faglige indhold er det centrale. Formidlingen er et afsender-modtager-forhold, hvor afsenderen opfattes som den alvidende og modtageren som et tomt kar, der skal fyldes op. 9

8 Formidling som pædagogik drejer sig om et værktøj eller en metode m.h.p. at opnå konkrete resultater i forhold til målgruppen. Det kan f.eks. være varieret brug af overheads, plancher og AV-medier, når man holder foredrag, forskellige teknikker til at styre en diskussion eller bestemte metoder i forbindelse med vejledning af gruppearbejde. Formidling som personlig kommunikation drejer sig om den betydning formidlerens personlighed får i forbindelse med den pædagogiske formidling af det faglige indhold. Det drejer sig om at have kontakt med sig selv og med modtagerne, om at kende sine personlige og faglige ressourcer og deres betydning for at opnå det, som man gerne vil i forhold til modtagergruppen. Det drejer sig om nærvær og både intellektuelt og følelsesmæssigt engagement i forhold til det (faglige) indhold, der formidles og i forhold til den anvendte metode (pædagogik). Det er den 3. synsvinkel - den personlige kommunikations betydning i formidlingen - der er det særlige og det gennemgående i artiklerne i denne bog. Et hovedsynspunkt er således, at formidlerens personlighed er den faktor, som i sidste instans bestemmer både den faglige og den pædagogiske formidling og den personlige kommunikation. Formålet er at vise, hvordan man ved at arbejde med sin personlige kommunikation kan udvikle sine evner som formidler. Bogens indhold Artiklerne behandler både mundtlig og skriftlig kommunikation og formidling, og de går tæt på formidlerrollen og på formidlerens personlige kommunikation. Leif Becker Jensen bidrager med artiklen:"kan man grine fagligt forsvarligt - om at være sig selv i et ingenmandsland mellem modtager, system og faglighed". Den drejer sig om, hvordan formidling kan skabe ny erkendelse, og hvordan man kan kombinere sit personlige nærvær med det faglige overblik, samtidig med at man bevarer hensynet til modtageren og til det institutionelle system. Jørgen Stigel skriver i artiklen: "Er skriften til at få i tale?" om den skriftlige formidling, om hvordan man får læseren med, om den indre dialog, om handling og sproglig spænding og om formidling som udtryk for en personlig investering. 10

9 Marianne Kristiansen skriver i artiklen "Professionelt nærvær - om underviseres ubevidste kommunikation" om fire ubevidste kommunikationsmønstre hos formidlere. Professionelt nærvær defineres som en enhed af indlevelse, distance og engagement, og de ubevidste mønstre, der beskrives, vises at være enten for distancerede eller for indlevende. Formålet med artiklen er at vise, hvordan man ved at blive bevidst om sine ressourcer og sin personlige kommunikation kan arbejde henimod kommunikativ succes so7m formidler. Jørgen Bloch-Poulsen skriver i artiklen "Lederkommunikation - om "Lad-mig"-, "Ja,men"- og Åh-Gud"-lederen" om tre ledertyper og deres personlige kommunikation i forhold til medarbejdere. Formålet med artiklen er at vise, hvordan de tre ledertyper kan øge produktiviteten ved at nedsætte deres stressniveau. De tre ledertyper ses i forhold til tre udbredte former for ledelsestænkning, og de beskrives ved hjælp af genkendelige eksempler. Helle Alrø & Marianne Kristiansen 11

10

11 Leif Becker Jensen Kan man grine fagligt forsvarligt? - om at finde sig selv i et ingenmandsland mellem fagligheden, systemet, modtageren og sproget - Et kys er en sammenpresning af de øvre ender af to af hinanden uafhængige fordøjelseskanaler, læste jeg engang i en fysiologisk lærebog. Det var på det tidspunkt, jeg besluttede, at jeg i hvert fald ikke skulle være læge, og at de hårde naturvidenskaber nok slet ikke var noget for mig. Jeg syntes jeg havde andre - og langt mere nærværende - erfaringer med fænomenet. I stedet slog jeg mig på dansk og historie - gedigne humanistiske discipliner, hvor folk sloges, elskede, kyssede med følelse og spekulerede over livets evige spørgsmål. Men også her blev jeg noget skuffet: Oehlenschlägers lidenskabelige kys blev dissekeret i femfods jamber, og mennesker af kød og blod blev kværnet til benmel i det kapitallogiske analyseapparat. Efterhånden gik det op for mig, at det var normen - og ikke undtagelsen - at man lod sin højre hjernehalvdel blive hængende udenfor på knagerækken sammen med overtøjet, når man gik til undervisning på de højere læreanstalter. Og at det var normen, at lærebøgerne var skrevet i et sprog, som udmærkede sig ved, at forfatteren som person var forsvundet mellem linjerne, og at jeg som læser ikke eksisterede. Det var formuleringer af typen: "Heraf ses det let, at..." 13

12 Det var vistnok omkring det tidspunkt, jeg for alvor begyndte at interessere mig for faglig formidling: Er faglig formidling pr. definition en uengageret og distancerende affære, hvor det er umuligt at grine fagligt forsvarligt? Og hvis ikke - hvordan kan det så være, at forsøget på at skabe engageret og nærværende formidling så tit mislykkes? Til gengæld må jeg så også straks indrømme, at den vellykkede formidling var og er svær at definere - men det gør sådan set heller ikke så meget, for man er slet ikke selv i tvivl om, hvornår det lykkes - på samme måde som man heller ikke behøver at definere et kys for at finde ud af, hvornår det er vellykket. Tværtimod må man sige: Forsøget på at definere og sætte verden på analytiske nåle, kan risikere at spolere den umiddelbare oplevelse og glæde. Men til den vellykkede formidling hører i hvert fald elementære ingredienser som to parter, der er engagerede, interesserede og nærværende, som er åbne og nysgerrige og nok så vigtigt: villige til at skabe ny erkendelse. Det mest centrale kriterium er måske nok, at den vellykkede formidling forandrer verden og os selv: Vi er ikke den samme person bagefter, som vi var før, hvadenten vi nu har været til undervisning, læst en bog eller haft en faglig diskussion. Men det er jo en ringe trøst at have en intuitiv fornemmelse af, hvad der er godt, hvis det alligevel alt for ofte går skidt. Alle formidlere kender denne følelse af, at noget gik galt i formidlingen, på trods af at man havde de bedste intentioner, men hvorfor det gik galt, er det til gengæld ofte svært at svare på. Det ender måske med, at man giver modparten skylden, eller bebrejder sig selv: man var ikke god nok, vidste ikke nok, var for nervøs, var ikke engageret nok - eller hvad det nu måtte være. Det kan godt være at forklaringerne umiddelbart er rigtige, men ofte er de tilsvarende overfladiske, fordi de i virkeligheden er symptomer på dybereliggende generelle konflikter, som har fået lov at spille med musklerne bag om ryggen på formidleren. Det sker tit på det helt ubevidste plan, og derfor er det også naturligt nok, at man i evalueringen retter opmærksomheden mere mod overfladefænomenerne end de forklaringer, som ligger neden under den synlige og hørlige overflade. Så hvis man skal komme videre og skabe vellykkede formidlingssituationer, gælder det om, at man som formidler bliver bevidst om disse konflikter. Denne artikel indeholder derfor ikke den færdige opskrift på hvordan du bliver en god formidler. Men jeg vil prøve generelt at indkredse nogle af de vigtige problemer og konflikter, som forhindrer dig i at blive det.

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER

LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER LÆRING OG MULTIMEDIER REDIGERET AF OLUF DANIELSEN, LONE DIRCKINCK-HOLMFELD, BIRGITTE HOLM SØRENSEN, JANNI NIELSEN, BO FIBIGER Aalborg Universitetsforlag 1997 LÆRING OG MULTIMEDIER SERIE OM LÆRING OG INTERAKTIVE

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvad er et foredrag? Hvad er en tale? Hvad er en præsentation? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Og hvor er der sammenfald?

Hvad er et foredrag? Hvad er en tale? Hvad er en præsentation? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden? Og hvor er der sammenfald? Personlig fremtræden Den bedste tale er den, jeg bagefter holdt i bilen på vejen hjem! Mange af os kender sikkert den fornemmelse, og det ærgrer os grueligt, at vi ikke lige fik sagt det, som vi havde

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere