Sammenhængende børnepolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængende børnepolitik"

Transkript

1 Sammenhængende børnepolitik Hedensted Kommune

2 Indhold: 1. INDLEDNING PROCESSEN RAMMEN FOR DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK MÅLGRUPPER STATUS VEDR. ANTAL BØRN ÅRIGE I SÆRLIGE TILBUD SÆRLIGE SKOLETILBUD FAMILIEOMRÅDET STRUKTUR OG ORGANISERING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE MÅLSÆTNINGSHIERARKIETS FORSTÅELSESRAMME REVISION POLITISKE MÅLSÆTNINGER FOREBYGGELSE, TIDLIG INDSATS OG TÆT OPFØLGNING HELHEDSORIENTERET INDSATS FORÆLDRENES ANSVAR/LØSNINGER TÆT PÅ FAMILIEN BARNET I CENTRUM KVALITET OG FAGLIGHED OMKOSTNINGSBEVIDST INDSATS...22 BILAG BILAG Bilagsoversigt: Bilag 1. Forlig om en forstærket indsats for udsatte børn og familier (anbringelsesreform) Bilag 2. FN s Børnekonvention - forkortet - 2 -

3 1. Indledning Dannelse af en sammenhængende børnepolitik er et lovkrav, der er vedtaget som et led i ændringerne i lov om social service, der trådte i kraft den 1. januar Formålet med dannelse af en sammenhængende børnepolitik er at sikre sammenhængen mellem det generelle forebyggende arbejde for alle børn og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Kravet om en sammenhængende børnepolitik indgår i en større reformpakke, som har til formål at styrke arbejdet for børn og unge med behov for særlig støtte. Sigtet med dannelse af en sammenhængende børnepolitik er, at der skal sættes fokus på den rolle i det forebyggende arbejde, som f.eks. dagtilbud og skoler skal spille. Desuden skal der sikres sammenhæng i arbejdet over for børn med behov for særlig støtte, hvor der sættes særligt fokus på et velfungerende forebyggende og tværfagligt samarbejde. Den sammenhængende børnepolitik skal første gang være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af Den sammenhængende børnepolitik, som skal sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, retter sig som udgangspunkt mod alle børn og unge. Enkelte del- og handlemål er dog rettet mod særlige grupper af børn, unge og familier med behov for særlig støtte. I Hedensted Kommune har det politiske niveau opstillet følgende politiske mål for arbejdet med børn, unge og familier med behov for en særlig indsats: Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning Helhedsorienteret sagsbehandling Løsninger tæt på familien Barnet i centrum Forældrenes ansvar Kvalitet og faglighed 1.1. Processen Processen med dannelse af udkastet til den sammenhængende børnepolitik har været kort og intensiv bl.a. som følge af øvrige opgaver i relation til kommunalreformen samt stillingsbesættelser. Arbejdet med dannelse af politikken er påbegyndt i august 2006, hvor styregruppen har planlagt forløbet og involveret deltagere. I september og oktober er der afholdt temadage, hvor deltagerkredsen har været bredt sammensat af fagpersoner fra de 4 afdelinger inden for børneog ungeområdet. Det politiske niveau har også været repræsenteret på temadagene, hvor fokus har været at få beskrevet mulige del- og handlemål til de opstillede politiske mål samt at få inddraget så mange gode input som muligt til tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats i Hedensted. Processen har medført et forslag om, at Løsninger tæt på familien og Forældrenes ansvar set under ét som et samlet politisk mål samt, at Helhedsorienteret sagsbehandling omformuleres til Helhedsorienteret indsats. Endvidere er der foreslået tilføjet et yderligere politisk mål Omkostningsbevidst indsats, hvilket medfører, at de politiske mål, som yderligere konkretiseres er følgende: 1 Hele forligsteksten omkring ændringerne i lov om social service fremgår af bilag 1-3 -

4 1. Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning 2. Helhedsorienteret indsats 3. Løsninger tæt på familien/forældrenes ansvar 4. Barnet i centrum 5. Kvalitet og faglighed 6. Omkostningsbevidst indsats 1.2 Rammen for den sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik i Hedensted Kommune skal ses ind i en større sammenhæng, hvilket er illustreret i figur 1.1. Figur 1.1. Rammen for den sammenhængende børnepolitik FN s Børnekonvention børn skal beskyttes mod diskrimination - barnets tarv skal sikres - forældrenes ansvar skal respekteres - barnet skal sikres overlevelse og udvikling, barnet har ret til navn og nationalitet, barnet har ret til at bo sammen med sine forældre medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv barnet har ret til at udtrykke en mening - barnet har ret til udtrykke følelser og synspunkter barnet har ret til at søge, modtage og videregive information barnet har ret til frit at bestemme og praktisere sin tro barnet har ret til frit at tilslutte sig foreninger barnet har ret til beskyttelse mod indblanding i sit privatliv barnets forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse, hvor staten har forpligtelse til at vejlede og hjælpe barnet skal beskyttes mod alle former for mishandling børn, der har mistet deres forældre og familie skal sikres alternativ pleje evt. adoption adoption tillades kun, når det er til barnets bedste børn, som er flygtninge skal have særlig beskyttelse det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv barnet har ret til at opnå den højest mulige grad af sundhedsydelser og lægehjælp forholdene skal regelmæssigt vurderes for børn, der er anbragt i pleje- eller behandlingsøjemed børn har ret til at nyde godt af social sikkerhed barnet har ret til en levestandard, der sikrer fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling barnet har ret til undervisning barnet har ret til beskyttelse til at praktisere religion og sprog i lande, hvor det tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal barnet har ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter børn skal beskyttes mod arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling børn skal beskyttes mod brug, produktion og distribution af narkotiske midler - barnet skal beskyttes mod seksuel udnyttelse og mishandling bortførelse og handel med børn skal forhindres barnet har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse børn under 15 år må ikke deltage i kamphandlinger børn, der har været udsat for forsømmelse, mishandling eller udnyttelse skal have en hensigtsmæssig behandling, så de kan integreres i samfundet igen Landets lovgivning Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn Sammenhængende børnepolitik F.eks. Skolepolitik Børnepasningspolitik Sundhedsfremme og forebyggelse Artiklerne i FN s børnekonvention 2 udgør grundlaget for de nationale lovgivninger herunder alle love rettet mod børn, undervisning, sundhed m.v. Kommunalbestyrelserne formulerer inden for disse rammer et børne- og familiesyn, hvor dette grundlag i Hedensted vil blive skabt i Forkortet udgave af FN s Børnekonvention fremgår af bilag 2-4 -

5 2. Målgrupper Den Sammenhængende børnepolitik i Hedensted Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge, og politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form af specifikke indsatser/foranstaltninger i forhold til den mest udsatte del af målgruppen. Der tages udgangspunkt i følgende hovedkategorier: A. Børn og unge i trivsel B. Sårbare børn midlertidige, hvor børn og unge er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. C. Risikobørn konstante/permanente, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv, eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side (herunder børn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne) D. Truede børn, hvor børn og unge vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. E. Børn med svære problemer f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne. A Børn og unge i trivsel Generel forebyggelse kerneydelser i normalområdet Skole Daginstitution + dagpleje SFO SSP Sundhedsfremme og forebyggelse Foreningslivet Tandpleje Sundhedspleje Fritidsområdet Ungdommens Uddannelsesvejledning C Risikobørn Konstant Permanente B Sårbare børn Midlertidig Særlig forebyggende indsats Specialskole/SFO PPR Råd og vejledning Behovssundhedspleje Støtte daginstitutioner Ungdomskonsulent Samtalegrupper mv. Skole Daginstitution + dagpleje SFO SSP Sundhedsfremme og forebyggelse Foreningslivet Tandpleje Sundhedspleje Fritidsområdet Ungdommens Uddannelsesvejledning Undersøgelser efter SEL 38 D Truede børn Forebyggende foranstaltninger efter SEL 40 Familiebehandling Aflastningsfamilie Personlig rådgiver mv. Specialskole/SFO PPR Råd og vejledning Behovssundhedspleje Støtte daginstitutioner Ungdomskonsulent Samtalegrupper mv. Skole Daginstitution + dagpleje SFO SSP Sundhedsfremme og forebyggelse Foreningslivet Tandpleje Sundhedspleje Fritidsområdet Ungdommens Uddannelsesvejledning E Børn med svære problemer Foranstaltninger efter SEL 40 og 42 Anbringelser med/uden samtykke Familiebehandling Aflastningsfamilie Personlig rådgiver mv. Specialskole/SFO PPR Råd og vejledning Behovssundhedspleje Støtte daginstitutioner Ungdomskonsulent Samtalegrupper mv. Skole Daginstitution + dagpleje SFO SSP Sundhedsfremme og forebyggelse Foreningslivet Tandpleje Sundhedspleje Fritidsområdet Ungdommens Uddannelsesvejledning Generelt tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde om det enkelte barn/sager Kilde: Oversigten er anvendt af Servicestyrelsen i arbejdet i projektkommunerne vedr. dannelse af en sammenhængende børnepolitik

6 3. Status vedr. antal børn I Ny Hedensted Kommune er der i september 2006 i alt børn i alderen 0-17 år, hvor fordelingen på aldersgrupper er vist i figur 3.1. Figur 3.1. Børnetal på aldersgrupper 0-2 årige 3-6 årige 7-16 årige årige i særlige tilbud Figur 3.2. Status vedr. 0-2 årige i særlige tilbud Børn, som 0-2 årige i Procent pr. Specialdagpleje tæller for 2 særlige tilbud 0-2 årige Hedensted ,1 Der er i alt 21 børn i aldersgruppen 0-2 år, som i 2006 frekventerer et særlige tilbud svarende til 1,1% af aldersgruppen. Der er tale om risikobørn med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Figur 3.3. Status vedr. 3-6 årige i særlige tilbud Specialgruppe Støtte i egen institution i kommunen Amtsinstitution 3-5 årige i særlige tilbud Procent pr. 3-6 årige Ny Hedensted ,3 Som det fremgår af figur 3.3. er der i alt 85 børn i aldersgruppen 3-6 år, der modtager et særligt tilbud, hvilket svarer til 3,3% af børnene i aldersgruppen Særlige skoletilbud For skolebørnene er der foretaget følgende sondring, svarende til den, som fremgår af folkeskoleloven: 20 stk. 1: Alm. specialundervisning. Børn som har behov for specialundervisning, som kan begå sig i den almindelige folkeskole herunder også kommunale specialklasser. 20 stk. 2. Børn med vidtgående behov Socio-emotionelle problemer (socialt og følelsesmæssigt omsorgssvigt) Autisme Opmærksomhedsforstyrrelser (DAMP) Bevægelseshandicappede Tale/høre handicappede Psykisk og fysisk handicappede 20 stk. 3. Døgnanbragte børn Efter 1. januar 2007 har kommunen ansvar for udredning, visitation og matchning af tilbud for alle børn. Nedenfor er der en status fra efteråret 2006 vedr. antallet af børn i de forskellige tilbud

7 Figur 3.4. Oversigt over elever i specialklasser i Ny Hedensted Kommune ( 20 stk. 1) Procent pr kl kl kl kl. I alt 7-16 årige Ny Hedensted ,5 Der er i alt 166 børn (2,5% af aldersgruppen 7-16 årige), som er tilknyttet specialklasserne i Ny Hedensted Kommune dvs. børn, som har behov for specialundervisning, som kan begå sig i den almindelige folkeskole. Herudover er der et ikke optalt antal børn, som modtager specialundervisning i klasserne eller på skolernes specialcentre. Kønsfordelingen viser, at 123 af de 166 børn, som er tilknyttet de kommunale specialklasser er drenge svarende til 74%! Aldersfordelingen for børn tilknyttet klasserne er illustreret i figur 3.5. Figur 3.5. Aldersfordeling på børn i specialklasser ( 20 stk. 1) kl. 10. kl. 9. kl. 8. kl. 7. kl. 6. kl. 5. kl. 4. kl. 3. kl. 2. kl. 1. kl. 0.kl. Figur 3.6. Børn i 20 stk. 2 tilbud Specialklasser 44 Centerklasser 35 Enkeltintegrerede 8 I alt 87 Der er i alt 87 børn (svarende til 1,3% af de 7-16 årige) fra Ny Hedensted Kommune, der modtager et undervisningstilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2 dvs. børn med vidtgående behov (socialt og følelsesmæssigt, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser, børn med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne m.v.). Der er på folkeskolerne i Ny Hedensted Kommune i alt 17 enkeltintegrerede elever, hvoraf ca. halvdelen er børn fra Ny Hedensted Kommune. I den følgende tabel fremgår det, hvilke skoletilbud børnene benytter. Der er i alt 24 elever på Stjernevejskolen, hvoraf 17 af børnene er fra Ny Hedensted Kommune og de resterende 7 børn kommer fra andre kommuner

8 Figur 3.7. Skoletilbud til børn, der modtager et undervisningstilbud efter 20 stk. 2 Skoletilbud Målgruppe Antal Specialskoler 44 Lundagerskolen, Horsens Svære generelle indlæringsvanskeligheder 14 Skovagerskolen, Jelling Svære generelle indlæringsvanskeligheder 11 Fredericiaskolen Hørehandicappede 4 Sejet Skole, Horsens Socio-emotionelle 4 Mølledamskolen, Fredericia Socio-emotionelle 2 Kildebjerget Kostskole Svære generelle indlæringsvanskeligheder, ældre elever 9 Centerklasser, Vejle 17 Damhavens Skole Tale- og sprogvanskeligheder 6 Hældagerskolen Bevægelseshandicappede 1 Skibet Skole Autisme 6 Mølholm Skole ADHD (DAMP) 4 Centerklasser, Vamdrup Autisme 1 Centerklasse Stjernevejskolen 17 Enkeltintegrerede på folkeskoler 8 Kommunaliserede centerklasser 8 Bankagerskolen, Horsens 2 Højvangskolen, Horsens 6 Der er i alt 6 børn, som er anbragt af sociale eller familiemæssige omstændigheder, som går i et særligt skoletilbud jævnfør figur 3.8. Hertil kommer 20 børn, som er anbragt af andre kommuner, hvor Ny Hedensted er handlekommune. Figur 3.8. Anbragte børn i særlige skoletilbud ( 20 stk. 3) Anbragt af andre Kommunen kommuner Socio-emotionelle 6 15 Lettere mentalt retarderet (generelle indlæringsvanskeligheder) 0 2 Opmærksomhedsforstyrrelser (DAMP) 0 2 Autisme 0 1 I alt Familieområdet Der er i alt 102 børn fra Ny Hedensted Kommune, der er anbragt uden for hjemmet, hvilket svarer til 0,9% af de 0-17 årige (nogle anbringelser går ud over det fyldte 18 år.) I figur 3.9 er anbringelsesformen opgjort og gennemsnitsalderen er desuden anført for de enkelte tilbud. Som det fremgår heraf er gennemsnitsalderen forholdsvis høj. Figur 3.9. Børn anbragt uden for hjemmet Døgninst. Opholdssteder Kost/efterskole Familiepleje Anbringelse familie Ny Hedensted Gennemsnitsalder 14,8 15,2 15,5 12,

9 Udover de 102 børn er der desuden 31 børn, der er i aflastning på institution 56 børn, der er i aflastning i familiepleje (gennemsnitsalder 11,2 år) 22 børn, som er anbragte i familiepleje, hvor andre kommuner er betalingskommune men Ny Hedensted handlekommune

10 4. Struktur og organisering af det tværfaglige samarbejde Strukturen for det forebyggende tværfaglige samarbejde i Ny Hedensted Kommune er vist i figur 4.1. Kommunen er inddelt i 3 geografiske områder, hvor socialrådgivere, PPR, sundhedsplejen og dagplejen er repræsenteret i hver af områdegrupperne. På alle niveauer kan der tilknyttes adhoc deltagere f.eks. børne- og ungelægen, praktiserende læger, tandlæger, politi, SSPmedarbejdere m.v. Figur 4.1. Struktur og organisering af det forebyggende tværfaglige samarbejde Chefgruppen Områdegrupper Distriktsteam Koordinationsgruppen Rådgivningsforum Netværksmøder Som et led i at skabe en fælles forståelse er følgende terminologier valgt: Chefgruppen (de 4 overordnede chefer for Dagpasning, Skoleafdelingen, Social Service, Sundhed og forebyggelse) Koordinationsgruppen (de 4 afdelingsledere for de faggrupper, som indgår i de tværfaglige team, 2 tværfaglige koordinatorer samt 2 konsulenter til sikring af, at alle fagområder er repræsenteret) Områdegrupper (grupperne, som dækker de 3 geografiske områder) Distriktsteam (fagpersoner fra skoledistrikterne) Rådgivningsforum (faglige fora på de enkelte institutioner/skoler/faggrupper, hvor frontpersonale får sparring/rådgivning) Netværksmøder (på individniveau indeholder relevant fagpersonale og forældre samt evt. øvrigt netværk omkring barnet)

11 5. Målsætningshierarkiets forståelsesramme Den sammenhængende børnepolitik er en væsentlig og tværgående politik jævnfør afsnit 1. I afsnit 6 vil der være en nærmere behandling af de overordnede politiske mål: 1. Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning 2. Helhedsorienteret indsats 3. Løsninger tæt på familien/forældrenes ansvar 4. Barnet i centrum 5. Kvalitet og faglighed 6. Omkostningsbevidst indsats Figur 5.1. Nedbrydning af mål Politiske mål Ca. 4 år Delmål Hvert af de overordnede mål kan nedbrydes i en række delmål. Delmålene er de specifikke intentioner/hensigter i forhold til de overordnede mål. Ca. 2-3 år Handlemål Hvilke målbare handlinger ønskes foretaget inden for de enkelte delmål i en given periode. Ca. 1-3 år De politiske mål nedbrydes i en række delmål (derfor vil vi ), som igen brydes ned i konkrete handlemål (det betyder at ). Af politikken fremgår kun politiske mål, delmål, handlemål og succeskriterier jævnfør figur 5.2. Koordinationsgruppen laver en detailplan/ masterplan omkring succeskriterier, evaluering, tids- og handleplan samt angivelse af tovholder. Masterplanen forelægges til politisk godkendelse i 1. kvartal Figur 5.2. Nedbrydning af de politiske mål Politisk mål: 1. Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning A B C D E F Handlemål Evaluering Tids- og handleplan Tovholder (det betyder at..) (målemetode) for aktiviteter Delmål (derfor vil vi ) Det politiske mål konkretiseres i delmål Delmålet omsættes til konkrete handlinger. Succeskriterier (det er en succes hvis ) Der opstilles mål indsatsen/initiativet er en succes, hvis det givne mål opfyldes. Evalueringsmetoden beskrives. Der foretages en konkret planlægning, således det opsatte mål kan nås. Der angives en tovholder

12 5.1. Revision Første udgave af den sammenhængende børnepolitik er gældende fra den 1. januar Ændringer vil alene finde sted efter evaluering og revision med efterfølgende drøftelse og beslutning i kommunalbestyrelsen. I sin fulde ordlyd revideres den sammenhængende politik som minimum hvert 4. år i forbindelse med sammensætning af en ny kommunalbestyrelse. Drøftelser og vedtagelse i forbindelse hermed foregår i løbet af den ny kommunalbestyrelses første funktionsår. Der foretages årlig evaluering af de opsatte del- og handlemål ligesom Koordinationsgruppen løbende (mindst én gang årligt) kan forelægge nye initiativer til opfyldelse af de politiske mål

13 6. Politiske målsætninger I dette afsnit operationaliseres de 6 politiske mål. Under hvert mål er der i øvrigt taget stilling til, hvordan sagsbehandlingen skal foregå med henblik på målopfyldelse (standarder). De opstillede politiske mål, delmål og handlemål er som udgangspunkt rettet mod alle børn. Undtagelser herfra er angivet med Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning Politisk mål: 1. Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning Delmål (Derfor vil vi ) have en sundhedsfremmende tilgang arbejde med rummelighed i skoler og dagtilbud arbejde forebyggende og iværksætte en tidlig indsats ved at ruste frontpersonalet professionalisere dagplejetilbuddet og arbejde med etablering af alternative tilbud til de 0-2 årige Handlemål (Det betyder at ) de enkelte skoler, dagtilbud og faggrupper m.v. har et sundhedsfremmende perspektiv ved udarbejdelse af den årlige planlægning de enkelte skoler, dagtilbud og team foretager årligt planlægning af initiativer til styrkelse af rummeligheden der etableres relevante mødefora: Distriktsgruppemøder Rådgivningsforum (ressourcecenter, forum med fagligt sigte) Netværksmøder, (samler barnets netværk om konkrete problemer/ løsninger) Tandplejen tilknyttes ad hoc dagplejen opkvalificeres og professionaliseres ved der sættes mål og planer op for kompetenceudvikling for det første år. der arbejdes med etablering af integrerede institutioner ansættelseskriterier opstilles tilsynet styrkes der udarbejdes kostpolitik der udarbejdes politik vedr. rygning de øvrige pasningstilbud til de 0-2 årige professionaliseres (f.eks. private pasningsordninger) Succeskriterier (Det er en succes hvis ) En sundhedsfremmende tilgang bliver en naturlig del af arbejdet Årsplaner for institutioner/skoler/fagområder vedr. driftsog udviklingstiltag indeholder beskrivelser (f.eks. virksomhedsplaner) Kommissorier udarbejdes Retningslinier nedskrives i håndbogen (se under helhedsorienteret indsats) Der udarbejdes beskrivelser for, hvordan tandplejen indgår mere aktivt i det forebyggende arbejde Mål og planer gennemføres Lederen og tillidsrepræsentanten evaluerer om alle har været gennem forløbet samt udbyttet heraf

14 Politisk mål: 1. Forebyggelse, tidlig indsats og tæt opfølgning (fortsat) Delmål (Derfor vil vi ) have fokus på at bryde den negative sociale arv Handlemål (Det betyder at ).. der etableres tilbud til børn og/eller forældre f.eks. mentorordninger/ praktikophold i daginstitutioner klar til barn tilbud om lektiehjælp til forældre tilbud om skemalagt lektiehjælp til børnene frivillig lektiehjælp afprøvning af åben skole med lektiehjælp øvrige ad hoc grupper/projekter efter behov samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere styrkes ved, at der etableres et formaliseret samarbejde med læger jordemødre skadestuer børneafdelinger m.v. Succeskriterier (Det er en succes hvis ) Projektbeskrivelser vedr. hjælp til selvhjælpsforløb : Der afholdes 2 årlige møder. Der udarbejdes nedskrevne retningslinier for det formaliserede samarbejde. Handlemålet er rettet mod alle børn, der ikke er i trivsel

15 6.2. Helhedsorienteret indsats Politisk mål: Delmål (Derfor vil vi ) have et tværgående politisk børne- og familiesyn 2. Helhedsorienteret indsats Handlemål (Det betyder at...) der i 2007 foretages gennemføres drøftelser med henblik på kommunalbestyrelsens vedtagelse af et børneog familiesyn Succeskriterier (Det er en succes hvis ) have et velfungerende forebyggende tværfagligt samarbejde baseret på vidensdeling og monofaglig bevidsthed Delmålet er rettet mod alle børn, der ikke er i trivsel faggrupperne er kompetente og forpligtet til at formulere egen faglighed arbejdet i den tværfaglige struktur har klare mål og fungerer kendskabet mellem faggrupper øges ved at nye metoder for samarbejde og vidensdeling udvikles og afprøves f.eks. fysisk tilstedeværelse af sagsbehandler, sundhedspleje og PPR på institutioner og skoler der arbejdes systematisk med udgangspunkt i fælles sprog og redskaber, hvor bekymringsbarometeret introduceres og anvendes som redskab bl.a. for dannelse af et fælles sprog sagsbehandling vedr. underretninger styrkes der udarbejdes håndbog/ handlevejledning (f.eks. elektronisk) for alle, der har med børn at gøre Antallet af underretninger fra kommunens egne institutioner til familieafdelingen nedbringes, idet problemerne er afhjulpet forinden Antallet af indstillinger til PPR nedbringes, idet problemerne er afhjulpet forinden Antallet af sen-anbringelser nedbringes Samarbejdspartnere og familie ved, hvad hinanden gør. Der sker en kortlægning af perspektiver og erfaringer med teamets fysiske tilstedeværelse på skoler m.v. Vidensdeling og samarbejde foregår i en gennemskuelig og ubureaukratisk organisering Der afholdes temadage for medarbejderne i de 3 områdegrupper Der udarbejdes en konkret plan for implementering i dagtilbud, skoler m.v. Forløbet kan anvendes som afsæt for forløb vedr. værdigrundlag/fælles børnesyn Alle kender procedurer for underretninger og er tryg ved at foretage en underretning Håndbogen/handlevejledningen udarbejdes Håndbogen indeholder konkrete anvisninger til, hvad der gøres i konkrete tilfælde

16 Politisk mål: Delmål (Derfor vil vi ) arbejde for, at der etableres alternative helhedsorienterede tilbud have fokus på overgange i barnets liv 2. Helhedsorienteret indsats (fortsat) Handlemål Succeskriterier (Det betyder at...) (Det er en succes hvis ) der er en fleksibilitet i organisationen, som tilskynder til at udvikle nye tilbud. Der etableres fleksible lokale lokale tilbud (herunder også økonomisk rammestyring se også omkostningsbevidst indsats) aftale, fastholde og udvikle procedurer for samarbejdet omkring barnets overgange mellem forskellige tilbud Der opleves kontinuitet og naturlighed ved overgangen Procedurer overholdes

17 6.3. Forældrenes ansvar/løsninger tæt på familien Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) yde forældrene vejledning, således de bedst muligt bliver i stand til selv at tage vare på familiens vanskeligheder og helst inden de opstår inddrage familien i drøftelser omkring indsatser og foranstaltninger 3. Forældrenes ansvar/løsninger tæt på familien Handlemål Succeskriterier (Det betyder at ) (Det er en succes hvis ) der arbejdes på etablering af fleksible familiedagtilbud der sker en løbende tilpasning af lokale tilbud med henblik på at imødekomme børn og familier med behov for en særlig indsats forældrene har hovedansvaret for overdragelse af information om deres børn mellem institutioner og fagpersoner. Fagpersoner sikrer, at nødvendig information overdrages Der er sket behovsafklaring og projektbeskrivelse vedr. etablering af et udvidet fleksibelt familieværksted med en vifte af tilbud, som afstemmes efter behovet. Familiens muligheder for at klare egne problemstillinger understøttes. Der sker en ændring i familiens adfærd og holdninger Forældre bliver de centrale formidlere og oplever sig som centrale og aktive i forhold til deres børn hjælpe til netværksdannelse blandt forældre elevplaner/ handleplaner på alle niveauer udgør et dialogredskab. forældrene indbydes til et tværfagligt møde med relevante fagpersoner, når der er særlig bekymring for et barns udvikling. På mødet afklares gensidige forventninger samt aftales, hvilke initiativer, der skal sættes i værk hvem der gør hvad - hvornår. institutioner og skoler arrangerer forældrearrangementer/kurser m.v. for alle forældre i en klasse/et hold, hvor forældrene lærer hinanden at kende oplever sig som en del af en gruppe tager ansvar over for børnegruppen Skolens og forældrenes ansvar afklares Barnets udvikling og trivsel bliver et fælles projekt for forældre og fagpersoner. Der er sket en tidlig og koordineret indsats med inddragelse af forældre og fagpersoner, som kan byde ind i forhold til at understøtte familien De udsatte børn oplever de andres forældre som rollemodeller Forældregruppen fastholdes som en gruppe i hele skoleforløbet ved vedvarende involvering At forældregruppen inkluderer de udsatte børns forældre Forældre er aktive og føler sig inddraget

18 Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) tilskynde til brug af fritidsaktiviteter målrette indsatsen over for de større børn 3. Forældrenes ansvar/løsninger tæt på familien (fortsat) Handlemål Succeskriterier (Det betyder at...) (Det er en succes hvis ) alle børn har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter fagpersoner samarbejder med fritidsorganisationer der etableres AKT og SSP tilbud, der kan opfange problemer hos de unge (socialt, skole, fritid) Børn, der ikke tidligere deltog i fritidsaktiviteter, benytter et tilbud Alle børn, der ønsker at deltage i fritidsaktiviteter/sport har et tilbud lokalt (nogle aktiviteter vil have et stort lokalt geografisk område andre et mindre, alt efter arten) Børnene skal have mulighed for at få styrket deres sociale relationer, få gode rollemodeller, få motion, interesser, selvtillid og oplevelser Forældrene inddrages i netværket omkring fritidsaktiviteten Alle unge kan skabe mening i deres liv i samarbejde med deres familie der etableres tilbud til børn med ensartede problemstillinger der sker en tidlig indsats over for ungdomsgruppen - herunder med fokus på overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse At børn og unge, der er i mistrivsel eller i risiko for det, kommer i trivsel UU-vejledningen tænkes ind i indsatsen. Færre børn dropper ud af ungdomsuddannelserne. der arbejdes med etablering af unghuse / ungdomshybler Behovsafdækning og projektbeskrivelse

19 6.4. Barnet i centrum Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) have fokus på barnets tarv frem for forældrenes og iværksætte indsatser med udgangspunkt i barnets tarv 4. Barnet i centrum Handlemål (Det betyder at ) indsatser og foranstaltninger ses med udgangspunkt i barnets perspektiv professionelle tager udgangspunkt i barnets tarv frem for forældrenes barnets tarv tilgodeses uden hensyntagen til barrierer mellem faggrupper eller økonomiske hensyn.. der i kommunen laves procedurer for, at alle børn/unge skal høres/inddrages, inden en indsats iværksættes Succeskriterier (Det er en succes hvis ) Evaluering af indsatser herunder, at barnet involveres omkring de indsatser, der iværksættes

20 6.5. Kvalitet og faglighed Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) uddanne, opkvalificere, opgradere og kompetenceudvikle frontpersonalet/de professionelle ift. at få forældre til at mestre eget liv og ift. at turde engagere sig i problemer, som ikke er af egentlig social karakter foretage et grundigt forarbejde før der iværksættes indsatser/ foranstaltninger etablere et samarbejde omkring alle anbragte børns dagtilbud, skoletilbud, fritidstilbud og beskæftigelsessituation synliggøre og udvikle tilbudsviften for de, der skal stå for visitationen 5. Kvalitet og faglighed Handlemål (Det betyder at ) der laves status på, hvad vi kan tilsammen fremadrettet (faglige og personlige kompetencer) der skabes fælles forståelse og en fælles platform (værdigrundlag/børnesyn bl.a ved hjælp af introduktion af bekymringsbarometer) der afholdes kursusforløb mv. for at styrke frontpersoner/fagpersonale i eksempelvis at foretage svære samtaler, således dialogen med familien/netværket sikres nye plejefamilier uddannes der udvikles og anvendes metoder, så de involverede fagruppers faglighed kan koordineres i den tværfaglige indsats der skal helhed i sagsbehandlingen så optimal løsning kan iværksættes økonomisk kontering må ikke være en hindring. der udarbejdes et katalog over eksisterende tilbud til børn og unge med beskrivelse af nuværende rammer og indhold, så der fremadrettet kan ændres og udvikles. Succeskriterier (Det er en succes hvis ) Det fælles nul-stillede 2007 udgangspunkt aftales og afdækkes Fagpersoner er gode til at kommunikere Plejefamilierne kan leve op til forventningerne hos den anbringende myndighed. at det sker! Der kan handles tværfagligt det sker! Det udarbejdes et overblik Tilbuddene kan målrettes behovene sætte fokus på ledelse lederen tilsigter og sikrer, at medarbejderne fungerer og arbejder efter de vedtagne mål Personalet er uddannet og tryg ved de opgaver, der forventes udført

21 Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) arbejde med at adskille myndighedsudøvere (bestillere af en indsats) og behandlerne foretage systematisk opfølgning og evaluering 5. Kvalitet og faglighed (fortsat) Handlemål (Det betyder at ) familieafdelingen arbejder med løbende tilpasning af organisationen, så myndighedsog behandlingsopgaver adskilles. der orienteres om intentionerne bag organisationsændringerne i de enkelte distriktsteams. Succeskriterier (Det er en succes hvis )

22 6.6. Omkostningsbevidst indsats Overordnet mål: Delmål (Derfor vil vi ) have en samlet økonomisk ramme for de udsatte børn på tværs af sektorer arbejde med model, hvor der skabes råderum/ investeringsmuligheder i nye mindre omkostningskrævende tilbud arbejde med at skabe økonomiske incitamenter for fortsat inklusion af børnene 7. Omkostningsbevidst indsats Handlemål (Det betyder at...) der træffes politisk beslutning om at samle reference og beslutningskompetencen ift. udsatte børn ét sted med udgangspunkt i helhedsløsninger rammestyring der arbejdes med muligheder i nærmiljøet bl.a. ved inddragelse af netværk, frivillige organisationer m.v. tilpasse den økonomiske styring således faggrupper, skoler og institutioner tilskyndes til fleksible lokale løsninger (f.eks. pengene følger barnet ) Succeskriterier (Det er en succes hvis ) Budgettet overholdes Der er faglig tilfredshed Der er overblik over områdets udvikling Der trækkes på samme hammel i organisationen Der findes løsninger, så der sker en udvikling/progression Handleplan Familien holdes samlet såfremt det er foreneligt med barnets tarv Børnene bliver i lokalmiljøet træffe individuelle beslutninger med udgangspunkt i en helhedsvurdering Holde ud! - effekten skal ses på sigt Det har en effekt på længere sigt

23 Forlig om en forstærket indsats for udsatte børn og familier (anbringelsesreform) Bilag 1 Indsatsen i forhold til de mest udsatte børn og unge er ikke god nok. Børn, der har været anbragt, klarer sig dårligere som voksne end andre, både erhvervs-, familie- og sundhedsmæssigt. Samtidig peger en række undersøgelser på, at indsatsen på området ikke lever op til lovgivningens intentioner. Satspuljepartierne har i forbindelse med aftalen om udmøntningen af satspuljen for 2004 tilkendegivet, at de er enige om nødvendigheden af at gennemføre en anbringelsesreform som led i indsatsen for at bryde den negative sociale arv. Der er nu indgået et forlig, hvis pejlemærke er barnets bedste målet med reformen er således, at indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier skal forbedres. Anbragte børn skal have bedre betingelser for en ordentlig opvækst, på trods af de dårlige vilkår, de har mødt. Målet er at give anbragte børn de samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. Reformen lægger op til en holdningsændring i synet på børn og i indsatsen for at hjælpe udsatte børn. Reformen skal give markant større kvalitet i indsatsen og dermed betyde færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Forliget består af et lovforslag og derudover en række initiativer, der ikke indebærer lovgivning. Tidlig indsats Partierne er enige om, at forebyggelse og tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Derfor skal kommunerne lave en sammenhængende børnepolitik, som skal øge fokus på den rolle i det forebyggende arbejde, som fx dagtilbud og skole skal spille samt sikre sammenhæng med den særlige sociale indsats over for de udsatte børn. Derudover skal kommunen i disse børnesager altid undersøge, om barnet har søskende, som også har brug for hjælp, så eventuelle problemer kan fanges i opløbet. Det skal i højere grad sikres, at kommunerne tidligt får øje på og hjælper de børn, som har problemer. Det er vigtigt, at kommunen får underretninger om udsatte børn. Derfor er det vigtigt, at borgerne oplever, at der handles i forbindelse med en underretning. Kommunerne forpligtes derfor til at kvittere skriftligt på alle henvendelser. Derefter har kommunen maksimalt 4 måneder til at få gennemført en undersøgelse af barnets forhold. Forskningen peger på, at anbringelser af teenagere bryder sammen i op til pct. af tilfældene. Derfor er der enighed blandt partierne om, at det er nødvendigt at sætte særlig fokus på indsatsen for denne gruppe, og bl.a. satse på tilbud i nærmiljøet, så de unge ikke, ved en anbringelse, må sige farvel til et ellers velfungerende liv med venner, skole og fritidsliv. Bedre kvalitet og kontinuitet i indsatsen for udsatte børn Partierne ønsker at sætte ind i forhold til problemet med mange skift i anbragte børns liv de såkaldte svingdørsbørn. Målet er således både at hæve kvaliteten i indsatsen og at skabe større kontinuitet i anbragte børns livsforløb. Derfor aftales flere initiativer. For det første skal plejefamilier fremover deltage i et kursus som led i at blive godkendt af kommunen. Det forventes både at øge kvaliteten i anbringelsen og mindske antallet af sammenbrud som følge af plejefamiliens opsigelse. Kurserne vil samtidig styrke rekrutteringen af plejefamilier, da kurserne giver mulighed for at få indblik i opgaven, inden man modtager et barn. Dette er også vigtigt i forhold til plejefamilier med anden etnisk baggrund, som der i dag er stor mangel på. For det andet søges kontinuiteten styrket ved at forlænge den periode, hvor kommunen kan opretholde en anbringelse, efter et samtykke til en anbringelse er blevet trukket tilbage. For det tredje vil en mere grundig 38-undersøgelse, mål for indsatsen, handleplan ved alle foranstaltninger betyde, at barnet får den rigtige indsats første gang. Og bedre tilsyn med de anbragte børn og styrket indsats efter, at barnet fylder 18 år (efterværn), bidrager ligeledes til at styrke kvaliteten i indsatsen og kontinuiteten for det enkelte barn. Partierne har drøftet andre metoder til at sikre kontinuitet i børns liv, fx barndomsanbringelser, permanente anbringelser og tvangsadoption. Der er imidlertid enighed om, at disse metoder indebærer meget komplicerede juridiske og socialfaglige problemstillinger, og at der ikke er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag på nuværende tidspunkt

24 Derfor aftales det, at socialministeren iværksætter et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes overfor børnenes retssikkerhed. Udredningen skal bla. inddrage erfaringer fra andre lande og se på spørgsmålet om udlevering af oplysninger til barnets bisidder mod forældrenes vilje. Udvalget skal endvidere komme med forslag til en ny sammensætning af børn og unge-udvalget, der i højere grad kan sikre de fire kriterier: Retssikkerhed, faglighed, uafhængighed af usaglige økonomiske hensyn og ensartethed. Udredningsarbejdet afsluttes senest juni 2005, og partierne mødes med henblik på en drøftelse af resultaterne. Bedre sagsbehandling Partierne er enige om, at der skal gøres brug af den eksisterende bemyndigelse i servicelovens 58 b, hvorefter socialministeren kan fastsætte regler om standarder for sagsbehandlingen. I disse standarder skal kommunerne bla. fastsætte, hvorledes de vil inddrage børn, familie og netværk, hvordan de vil sikre tidlig indsats, og hvordan de vil sikre, at der bliver fulgt op på, om indsatsen har den ønskede effekt. Med standarderne styrkes den kommunale ledelses ansvar, og implementeringen af lovgivningen forbedres. Der er samtidig enighed om at stramme op på lovgivningen, så det tydeligt fremgår, hvordan sagen skal gribes an. Der fastsættes derfor 6 punkter, som skal indgå både i undersøgelsen af et barns forhold og i barnets handleplan. Punkterne er: 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber, 6) andre forhold. Punkterne giver mulighed for løbende systematisk at følge op på, om indsatsen virker efter hensigten, eller om der er behov for noget andet. Samtidigt rettes fokus mod hele barnets livssituation, herunder også barnets og familiens ressourcer, ikke kun problemerne. Endelig giver de faste punkter og den klare målbeskrivelse bedre grundlag for dokumentation og evaluering. Bedre uddannelse til sagsbehandlerne Partierne er enige om, at dygtige og veluddannede medarbejdere er grundlaget for en social indsats af høj kvalitet. Uddannelse er derfor et centralt element i anbringelsesreformen. Der er behov for både kortere og længere efteruddannelsesforløb. Derfor etableres introduktionsforløb for alle nye medarbejdere på området. Der afsættes 3 mio. kr. i 2005 til udvikling af forløbet og herefter 8,2 mio. kr. årligt fra 2006 til afholdelse. Forløbene skal indeholde både undervisning i viden om børn og viden om lovgivningen på området. Derudover etableres en pulje på 10 mio. kr. i 2006, 20 mio. kr. i årene samt 15 mio. kr. årligt fra 2010 og fremefter til længerevarende uddannelsesforløb som fx diplomuddannelse, uddannelsesstillinger, supervision eller lignende. Målet er at sikre, at der på sigt vil kunne være flere specialuddannede medarbejdere i alle kommuner. Styrket inddragelse af udsatte børn og øget brug af deres familie og netværk Styrket inddragelse af de ressourcer, der måtte findes hos familie og netværket, kan både styrke indholdet i den sociale indsats og sikre, at sagen belyses bedst muligt. Inddragelsen af familie og netværk skal fremmes, hvor det kan støtte og medvirke til at imødekomme barnets behov bedst muligt, dvs. være til barnets bedste - ikke fordi der skal tages mere hensyn til familien og forældrene på bekostning af barnet. Inddragelse sikres ved at stille krav om høring af barnet i langt flere spørgsmål end i dag, ligesom kommunen får pligt til at overveje, hvordan der kan ske en inddragelse af familie og netværk fx ved brug af familierådslagning. Endelig lægges op til mere inddragelse af familie og netværk i form af netværksanbringelser. Netværksanbringelser med relevant supervision og støtte fra kommunen bryder sjældnere sammen, og en omlægning til flere netværksanbringelser er derfor en fordel i forhold til kontinuiteten i anbringelserne. Ved netværksanbringelser skal der gives den samme støtte som ved andre anbringelser, dvs. at netværksplejefamilien skal have kursus i forbindelse med godkendelsen, kommunen skal løbende føre tilsyn og tilbyde supervision, forældrene skal have tilbudt en støtteperson og barnet skal tilbydes den nødvendige professionelle bistand sideløbende med anbringelsen

25 Mere fokus på anbragte børns skolegang Forskningen peger på, at uddannelse kan være med til at bryde den negative sociale arv. Samtidig peges på, at anbragte børn ofte ikke uddannelses- og erhvervsmæssigt klarer sig på linie med andre børn. Derfor er der enighed blandt partierne om, at der er behov for øget fokus på anbragte børns skolegang og uddannelse. Lovgivningen ændres, så skoleforhold nu skal indgå i 38-undersøgelsen og i barnets handleplan. Målet er, at anbragte børn så vidt muligt skal fortsætte i deres egen skole eller gå i den lokale folkeskole. Særlig støtte, fx i form af en anbringelse uden for hjemmet, må ikke betyde eksklusion af fællesskabet. Kontinuitet i velfungerende skolegang, venskaber og fritidsliv betyder meget for de større børn, og det skal de så vidt muligt have en chance for at bevare. Det er vigtigt at tænke i lokale løsninger for store børn, men det er altid en faglig vurdering, hvilken støtte den unge har behov for. Der vil således stadig være årige, for hvem den bedste løsning er en anbringelse uden for hjemmet. Derudover stilles lovkrav om, at der i forbindelse med en anbringelse skal være taget stilling til skolegangen og reglerne om hjemtagelse ændres, så der i højere grad bliver muligt at tage hensyn til, at barnet skal gøre et skoleforløb færdigt. Og endelig skal kommunen altid tage hånd om den unges uddannelse eller beskæftigelse, når en anbringelse ophører den unge må ikke stå uden faste holdepunkter. Børns retssikkerhed styrkes Partierne er enige om at styrke børnenes retssikkerhed ved i højere grad at give dem mulighed for at medvirke til, at den rigtige afgørelse træffes. Derudover styrkes børnenes retssikkerhed ved, at de får bedre klagemuligheder. Med reformen får børn over 12 år således ret til at klage over anbringelsessted og over flytning. Samtidig får klagen opsættende virkning, så en evt. flytning først kan få effekt, efter en klage er behandlet. Det samme gælder klage over efterværn i form af opretholdt anbringelse. Derudover får børn over 15 år ret til gratis advokatbistand, og der udarbejdes en pjece til anbragte børn om deres rettigheder. I denne pjece vil mulighederne for at have en bisidder med til møder blive beskrevet. Øget efterværn - forbedret udslusning efter en anbringelse Efterværn er foranstaltninger til unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt frem til de blev myndige. Der er ligeledes enighed om, at det er vigtigt, at unge, der har været anbragt, fortsat kan få hjælp, hvis de har behov for det også efter de er fyldt 18 år. Der er enighed blandt partierne om, at efterværnet i dag ikke fungerer godt nok, og at det skal være bedre. Det styrkes for det første ved, at der senest ½ år før ophøret af en foranstaltning skal træffes afgørelse om efterværn. Dermed øges opmærksomheden om muligheden for efterværn. For det andet får den unge mulighed for frem til han/hun fylder 22 år at fortryde et tidligere nej til efterværn. For det tredje indføres en ny type fleksibelt efterværn, hvormed den unge får mulighed for at komme kortvarigt tilbage til anbringelsesstedet fx i forbindelse med højtider. Der afsættes knap 118 mio. kr. årligt, når forslaget er fuldt indfaset, til styrkelse af efterværnet. Ny aflønningsmodel Aflønningen af plejefamilier foregår i dag ud fra en vurdering af barnets problemers sværhedsgrad, som udløser et antal vederlag. Udgangspunktet bliver hermed både ved anbringelsen og i det videre forløb barnets svagheder frem for dets ressourcer. Nogle plejefamilier benævner meget sigende den nuværende aflønningsmodel som omvendt resultatløn, idet en positiv udvikling for barnet medfører færre plejevederlag for familien. Det betyder selvsagt en omvendt incitamentstruktur, uanset hvor engagerede og opofrende plejefamilien er. Forligspartierne finder det derfor nødvendigt, at socialministeren sammen med relevante organisationer på området udarbejder forskellige modeller for håndtering af skismaet mellem en aflønning ud fra opgavens omfang og samtidig en uheldig incitamentsstruktur. Modellerne skal være båret af ønsket om at understøtte barnets ressourcer mest muligt, både som udgangspunkt og som redskab i en anbringelse. Modellerne forelægges forligspartierne primo Økonomi og faglighed Udviklingen på området for udsatte børn har på en gang været præget af både en meget betydelig ud

26 giftsvækst og af enkeltsager, hvor kommuners spareiver betyder, at udsatte børn ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. Partierne er derfor enige om at præcisere, at der ikke må tages usaglige økonomiske hensyn ved valg af tilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må tage økonomiske hensyn, som betyder, at der vælges en løsning, som ikke tilgodeser barnets behov for støtte. Men der er også enighed om, at på et område, hvor der årligt anvendes knap 10 mia. kr., er det nødvendigt, at der tages saglige økonomiske hensyn. Kommunerne skal således være opmærksomme på at få mest muligt for pengene indsatsen skal være omkostningseffektiv, og der skal være fokus på effektiv tilrettelæggelse af arbejdet, både i forvaltningen og i de sociale tilbud. Det afgørende grundlag for forbedringer i indsatsen og for at gøre op med usaglige økonomiske hensyn er, at der sker tydelige forbedringer af den kommunale sagsbehandling og at kontrollen med kommunerne strammes op. Bedre sagsbehandling og dokumentation gør det vanskeligere for kommunen at tage usaglige hensyn, og gør det samtidig lettere at følge op på og kontrollere såvel sagsbehandlingen som indsatsen. Stærkere kontrol med kommunerne Partierne er enige om, at der er behov for en bedre kontrol med kommunernes indsats på området for udsatte børn. Det er nødvendigt at kontrollere kvaliteten i indsatsen såvel som i sagsbehandlingen. Derfor sættes øget fokus på de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelses kompetence til at tage sager op ad egen drift. Både nævnenes og Ankestyrelsens egen driftskompetence udbredes således til også at omfatte afgørelse om iværksættelse af handleplaner og høring af barnet, hvis kommunen ikke gør det, samt pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen. Samtidig pålægges Ankestyrelsen at følge op på, om lovgivningen følges med henblik på at sætte ind med oplysning og undervisning i kommuner, hvor der er problemer. Det skal ske ved, at Ankestyrelsen udover sin generelle praksiskoordinering løbende gennemfører stikprøvevis praksisundersøgelser i kommunerne i de kommende år. Der er blandt partierne bekymring for, at sagsbehandlerne i nogle kommuner har ansvaret for så mange sager, at det går ud over kvaliteten i behandlingen. Derfor skal Ankestyrelsens stikprøveundersøgelser bl.a. rette fokus på antallet af sager pr. sagsbehandler med henblik på at vurdere kvaliteten. Der afsættes ca. 5 mio. kr. i 2006 og derefter ca. 10 mio. kr. årligt til styrkelse af kontrollen med kommunerne. Implementering Der er enighed om, at der allerede i den eksisterende lovgivning er lagt vægt på grundig sagsbehandling, inddragelse samt kontinuitet og sammenhæng i indsatsen. Men lovgivningen anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med de gode intentioner. Det søger anbringelsesreformen at råde bod på ved at klargøre og sætte øget fokus på kravene til fx sagsbehandling og inddragelse af barnet. Men samtidig er der enighed om, at reformen skal følges op af en omfattende implementeringsindsats med fokus på information og uddannelse til sagsbehandlerne. Og endelig indebærer reformen øget kontrol af kommunernes sagsbehandling og sociale indsats i forhold til udsatte børn. Partierne er enige om løbende at følge op på implementeringen af reformen. Opfølgning Partierne er enige om vigtigheden af at følge udviklingen på området tæt. Derfor afsættes 2 mio. kr. årligt i årene til forskning og evaluering af reformens virkninger dvs. om lovens intentioner føres ud i livet, så sagsbehandlingen forbedres, og børnene klarer sig bedre. Proces Lovforslaget forventes udsendt i høring primo maj. Partierne mødes i august med henblik på drøftelse af eventuelle justeringer i lovforslaget nødvendiggjort af en evt. ændret kommunal opgavefordeling som led i en kommende strukturreform samt indkomne høringssvar

27 Finansiering Reformen indebærer systematisering og fokusering af indsatsen og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne. Der vil samlet være et finansieringsbehov på 237 mio. kr., som partierne bag aftalen er enige om at finansiere over satspuljen for Lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Partierne bag aftalen er enige om, at finansieringen fra satspuljen justeres i overensstemmelse med de endelige resultater af disse forhandlinger

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

BKF-kommentarer til anbringelsesreformen. Tidlig indsats Tiltag Formål BKF-kommentar. Sikre sammenhæng i den sociale indsats over for udsatte børn.

BKF-kommentarer til anbringelsesreformen. Tidlig indsats Tiltag Formål BKF-kommentar. Sikre sammenhæng i den sociale indsats over for udsatte børn. BKF-kommentarer til anbringelsesreformen. Tidlig indsats Kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Fokus skal være på den forebyggende indsats i skole- og dagtilbud. I børnesager skal det

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 18.11. 2010 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2010 Eksemplarer

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2013-2017 Godkendt i byrådet den 28. februar 2013. INDLEDNING... 3 DEN RØDE TRÅD... 3 RELATIONER... 5 FOKUSOMRÅDE... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 6 FOKUSOMRÅDE... 2

Læs mere

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungeudvalget Oktober 2007 INDLEDNING Silkeborg Kommunes overordnede sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de værdier og holdninger, der skal

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen 11/12-2014 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2014-07-09

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Notat til Børne- og Skoleudvalget Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel

Læs mere

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Bilag til den sammenhængende Børne- og ungepolitik for Nordfyns kommune. Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december 2006. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere