Høringsudgave Brugerpolitik for borgere, der har et handicap

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsudgave Brugerpolitik for borgere, der har et handicap"

Transkript

1 Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Brugerpolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING BRUGERINDFLYDELSE, BRUGERINDDRAGELSE OG SELVBESTEMMELSE NIVEAUER FOR BRUGERINDFLYDELSE OG BRUGERINDDRAGELSE (INDFLYDELSESKANALER) DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER BRUGERES RETTIGHEDER FN s handicapkonvention FN s Børnekonvention Sociale Rettigheder for voksne National lovgivning OVERORDNEDE VÆRDIER ETISK KODEKS DEN INDIVIDUELLE INDSATS HANDICAPCENTER KØBENHAVN Repræsentation Indsatsen for børn og unge Indsatsen for voksne SOCIALFORVALTNINGENS HJEMMEPLEJE - VISITATION OG UDFØRERENHED BOTILBUD Botilbud til børn og unge Botilbud til voksne DE ENKELTE TILBUD I SOCIALFORVALTNINGEN SOCIALFORVALTNINGENS TILBUD Centerråd Brugerråd Forældreråd og bruger-/børneråd på botilbud til børn og unge Dagtilbud til voksne Botilbud til voksne Brugerråd for hjemmepleje Bestyrelser Brugertilfredshedsundersøgelser INDSATSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE HANDICAPRÅD BRUGERORGANISATIONER AD HOC-GRUPPER Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Bitten Christensen Mål- og rammekontoret for handicap og psykiatri Bernstorffsgade 17, København V Telefon EAN nummer

2 1. Indledning Socialforvaltningens brugerpolitik for borgere, der har et handicap omfatter mennesker, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (FN s konvention om rettigheder for personer med handicap), og som derfor har behov for støtte og/eller vejledning i Socialforvaltningen. Målgruppen for brugerpolitikken er børn -, unge - og voksne borgere, der har et handicap og som modtager støtte i Socialforvaltningen. Når vi taler om børn og unge, er forældremyndighedsindehaveren også omfattet af målgruppen for brugerpolitikken. Det samme gør sig gældende for voksne brugere, hvor der er iværksæt værgemål. Her vil værgen også være omfattet af brugerpolitikken, for så vidt angår forhold, som er omfattet af værgemålet. Betegnelserne udspringer af gældende lovgivning. Børn refererer til personer under 15 år. Unge refererer til de årige. Voksne refererer til personer på 18 år eller ældre. Brugerpolitikken har 2 formål: 1) Den skal skabe en tydelig ramme om samarbejdet, og sikre at borgere med handicap får størst mulig indflydelse på eget liv. 2) Den skal være med til at skabe større kvalitet i indsatsen i Socialforvaltningen, og sikre at den enkelte borger tilbydes en helhedsorienteret indsats. Vi skal sikre et højt serviceniveau og en fagligt velkvalificeret indsats. Brugerpolitikken danner sammen med Socialforvaltningens pårørendepolitik det fælles grundlag for samarbejdet med borgere, der har et handicap. I begge politikker er fokus på dialog og samarbejde. Brugerpolitikken tager afsæt i Verdenserklæringen om menneskerettighederne, FN konventionen om handicappedes rettigheder, FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, national lovgivning, København Kommunes Handicappolitik, Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik og Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: Respekt, ligeværd, dialog og tillid. Brugerpolitikken omfatter alle Socialforvaltningens tilbud til borgere, der har et handicap. Side 2 af 19

3 1.1. Brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse Brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse er omdrejningspunkterne for brugerpolitikken. I brugerpolitikken skelnes der mellem to former for indflydelse: 1) Indflydelse på egen sag. Her er der tale om indflydelse i forhold til den konkrete sagsbehandling, udarbejdelsen af handleplaner mv. (jf. Retssikkerhedslovens 4). Derudover er der tale om indflydelse på, hvilken udvikling der skal ske for den enkelte. 2) Indflydelse på det fælles. Her er der tale om indflydelse i forhold til det organisatoriske niveau i form af brugerråd, brugerorganisationer mv. Det kan handle om indflydelse på det enkelte tilbud eller brugernes forhold generelt (jf. Servicelovens 16 & 18). Endvidere kan der søges indflydelse gennem engagement i frivillige sociale organisationer og foreninger. Københavns Kommune har en generel forpligtigelse til at samarbejde med disse jf. Servicelovens 18. For børn og unge gælder, at forældremyndighedsindehaveren skal inddrages og sikres indflydelse på sagsbehandlingen og de beslutninger som træffes. Barnet eller den unge skal dog altid høres, og sikres indflydelse. Unge har krav på at blive inddraget i samme omfang som voksne, når der træffes beslutninger. Brugerinddragelse er tæt forbundet med brugerindflydelse. Når vi taler om brugerinddragelse handler det om, at borgeren bliver hørt, men ikke nødvendigvis har indflydelse på den endelige beslutning. Brugerinddragelse er også relevant i situationer, hvor borgeren eksempelvis ikke ønsker indflydelse, men stadig skal/kan inddrages. Selvbestemmelse er en overordnet lovgivningsmæssig rettighed, som betyder, at den enkelte bestemmer over sit eget liv. Side 3 af 19

4 Faktaboks - Værgemål For børn og unge er forældremyndighedsindehaverne værger (Værgemållovens 2). Forældremyndighedsindehaverne skal skabe de bedst mulige betingelser for barnet eller den unges udvikling og trivsel, og kan træffe beslutning om pågældendes personlige forhold (Forældreansvarslovens 2). For voksne kan der iværksættes værgemål, hvis den enkelte ikke er i stand til at varetage sine anliggender (Værgemållovens 5). En anmodning om iværksættelse af værgemål kan fremsættes af: den pågældende selv, dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, værgen eller en særlig værge, kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller politimesteren (politidirektøren), jf. værgemålslovens 16. (http://www.erstatningsnaevnet.dk/fondskontor/vaergemaal/ hvordan_soger_man.aspx) En værge skal varetage brugerens anliggender i relation til de områder, som er vedtaget i værgemålet. Det kan være i forhold til: Økonomiske forhold Personlige anliggender Hvis den enkelte bruger har behov for støtte til at administrere sin økonomi, kan der iværksættes samværgemål (Værgemållovens 7). Samværgemål betyder, at brugeren og værgen handler sammen. Ved et værgemål efter 5 og 7 er den enkelte bruger fortsat myndig. Det betyder, at værgemålet ikke er et indgreb i selvbestemmelsesretten. Hvis der er risiko for, at en bruger udsætter sine økonomiske forhold eller bliver udnyttet økonomisk kan vedkommende fratages sin handleevne (Værgemållovens 6). Hvis man fratages handleevnen, er man umyndiggjort og kan dermed ikke råde over sin egen økonomi. Vi vil i Socialforvaltningen blive ved med at udvikle måder, hvorpå indflydelse og inddragelse bliver muligt, både i forhold til den individuelle indsats og i forhold til det fælles. Nogle gange vil der være modstrid mellem hensynet til den enkelte og hensynet til det fælles. Denne politik skal gøre det tydeligt, hvordan vi håndterer interessekonflikter. Side 4 af 19

5 Brugerpolitikken skal dermed være med til at sikre en velkvalificeret indsats på handicapområdet, hvor den enkelte bruger skal mødes af medarbejdere med et højt fagligt niveau Niveauer for brugerindflydelse og brugerinddragelse (indflydelseskanaler) Brugerpolitikken er under direkte indflydelse af overordnede værdier og perspektiver på området og centreres omkring 4 niveauer: De styrende perspektiver og værdier sætter rammerne for den samlede indsats i Socialforvaltningen. Det handler om grundlæggende rettigheder fastsat ved lov samt værdier i indsatsen. De betyder således noget i forhold til den indflydelse, der kan søges, både når det gælder den enkelte borgers situation og det fælles. Det individuelle niveau handler om det direkte møde mellem bruger og medarbejdere i Københavns Kommune. Her gælder det mulighederne for indflydelse i forhold til behandlingen af egen sag og selvbestemmelse i eget liv. De enkelte tilbud i Socialforvaltningen handler om de mere formelle fora i de konkrete tilbud. Fora som giver mulighed for at søge indflydelse i forhold til de specifikke tilbuds indhold og tilrettelæggelse. Indsatsen i Københavns Kommune vedrører den overordnede planlægning på området. Vi tilrettelægger indsatsen ud fra lovgivningen og ud fra kommunens overordnede værdier på området. Derudover tilrettelægger vi indsatsen ud fra de behov, som borgerne i kommunen har. De styrende perspektiver og værdier Niveauer for indflydelse Indflydelseskanaler Den individuelle indsats Inddragelse, indflydelse og selvbestemmelse De enkelte tilbud Centerråd og brugerråd Bestyrelser Indsatsen i Københavns Kommune Brugerorganisationer Handicapråd Ad-hocgrupper Nedenfor uddyber vi de 4 niveauer. Side 5 af 19

6 2. De styrende perspektiver og værdier 2.1. Brugeres rettigheder Brugerpolitikken bygger på FN s handicapkonvention, Børnekonventionen, på sociale rettigheder, national lovgivning og Københavns Kommunes handicappolitik og Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik FN s handicapkonvention Brugerpolitikken skal med afsæt i FN s Handicapkonvention være med til [ ] at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Socialforvaltningens tilbud skal understøtte Handicapkonventionens principper. Handicapkonventionens principper omhandler: a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlig autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet FN s Børnekonvention Brugerpolitikken bygger på nogle grundlæggende rettigheder for børn, som beskrives i FN s Børnekonvention. Børnekonventionen kan deles op i fire grupper: 1) Børns grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed). 2) Børns ret til udvikling (skolegang, leg, fritid, information). 3) Børns ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika, seksuel udnyttelse). 4) Børns ret til medbestemmelse (ytringsfrihed, indflydelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse). 1 Brugerpolitikken skal være medvirkende til at sikre, at børn og unge, der har et handicap, får samme muligheder som andre børn og unge. 1 Side 6 af 19

7 Sociale Rettigheder for voksne Brugerpolitikken bygger på nogle grundlæggende sociale rettigheder, som udspringer af FN s standardregler om lige muligheder for mennesker, der har et handicap. Rettighederne handler om at: tage beslutninger om eget liv bo i egen bolig have egen økonomi komme omkring og have kontakt med andre have arbejde eller anden aktivitet i hverdagen få undervisning og uddannelse dyrke interesser få råd og vejledning få behandling Brugerpolitikken sætter fokus på de sociale rettigheder. Målet er at styrke ligebehandlingen og øge integrationen for borgere, der har et handicap National lovgivning Faktaboks: Hvad siger loven? Den enkeltes ret til selvbestemmelse er en overordnet rettighed, der afspejles overalt i den danske lovgivning. Selvbestemmelse betyder, at man bestemmer over eget liv. I særlige situationer kan selvbestemmelsen dog tilsidesættes. Der er imidlertid tale om helt særlige, lovgivningsbestemte undtagelser. Københavns Kommune har en generel forpligtigelse til at yde en særlig hjælp og støtte til børn, unge og voksne, der har fysiske, psykiske eller sociale problemer (jf. Servicelovens 46 & 81). Denne forpligtelse er et tilbud, som den enkelte kan vælge at tage imod. Lovgivningen siger dog også, at kommunen har en omsorgspligt i forhold til børn, unge og voksne, som fx pga. svære handicaps har vanskeligt ved at kende konsekvenserne af deres valg og fravalg. Der vil til tider være modstrid mellem den enkelte brugers selvbestemmelse og medarbejderens omsorgspligt, hvor der skal ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde Overordnede værdier Brugerpolitikken følger Københavns Kommunes værdigrundlag, hvor kerneværdierne i mødet med brugerne er: Respekt, ligeværd, dialog og tillid. Side 7 af 19

8 Værdierne afspejles overalt i vores tilbud, og kommer bl.a. også til udtryk i Københavns Kommunes Handicappolitik 2, hvor målsætningerne er: At borgere med handicap sikres samme rettigheder og vilkår som andre ved i videst muligt omfang at kunne tage vare for sit eget liv, at have valgmuligheder og indflydelse på kommunens serviceydelser samt at have mulighed for at leve et godt, sundt og indholdsrigt liv på egne præmisser med nødvendig støtte. At styrke samarbejde mellem bruger, pårørende og medarbejdere for at sikre brugerne af Københavns Kommunes bo- og dagtilbud for mennesker med handicap størst mulig inddragelse og medbestemmelse i forhold, som har betydning i deres hverdag. Med brugerpolitikken sættes der fokus på samarbejdet med og om den enkelte bruger i Socialforvaltningen. På handicapområdet foregår der løbende drøftelser af hvilke værdier, der skulle være omdrejningspunktet for den socialfaglige indsat på handicapområdet. På en temadag med deltagelse af brugere, pårørende og medarbejdere blev alle parter enige om tre centrale værdier for den direkte relation mellem bruger, pårørende og medarbejder: ÅBENHED RESPEKT ANSVARLIGHED Åbenhed er at have en løbende dialog mellem bruger, pårørende og medarbejder. Åbenhed er at samarbejde - også når der er uenighed. Åbenhed er at sikre brugerne adgang til relevante oplysninger. Åbenhed er at dele succeser og udfordringer. Respekt er at opfatte det enkelte menneske som enestående med ret til at bestemme over sit liv og sit helbred. Respekt er at vise tillid i samarbejdet mellem bruger, pårørende og medarbejder. Respekt er, at alle parter har mulighed for at udtrykke sine holdninger og synspunkter, selv om man har forskellige værdier og forskellige ting at tilbyde. Respekt er at udvise omsorg og støtte, selv når man er uenig. Respekt er åbenhed, dialog og samarbejde i indfrielsen af fælles mål. Ansvarlighed er, at alle skal tage et personligt ansvar for at nå den bedste løsning. Ansvarlighed er, at medarbejderne lever op til rollen som professionelle og er til stede, når brugere og pårørende har behov 2 En handicappolitik beskriver en kommunes initiativer og mål på handicapområdet inden for alle kommunens sektorer. Formålet er at skabe lige muligheder for handicappede. Side 8 af 19

9 for hjælp, støtte og omsorg. Ansvarlighed er åbent og respektfuldt at stå ved sine handlinger og konsekvenserne af dem. For at skabe de bedste betingelser for, at indsatsen er karakteriseret ved åbenhed, respekt og ansvarlighed, skal alle tilbud opfylde en række krav. Kravene vil blive gennemgået nærmere i de følgende kapitler. Generelt gælder det, at det enkelte tilbud skal være udfordrende og kreativ i udviklingen af nye hensigtsmæssige metoder og tilgange i arbejdet med inddragelse af brugere og pårørende Etisk Kodeks Medarbejderne har som nævnt en omsorgspligt, hvilket kan medføre en række dilemmaer i det daglige arbejde. Der er udarbejdet et Etisk Kodeks, der skal ses som en fælles handlingsramme for alle ansatte i Socialforvaltningens bo- og dagtilbud for borgere, der har et handicap. Det etiske kodeks skal inspirere og vække til eftertanke samt give alternative handlemuligheder i forhold til de etiske problemstillinger, der melder sig i mødet med borgeren (Etiks Kodeks side 4) De grundlæggende principper er: Respekt for selvbestemmelse Hensyn til fysisk og psykisk integritet Agtelse for værdighed Omsorg for det sårbare liv. 3. Den individuelle indsats Brugerindflydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse er centrale omdrejningspunkter i det direkte møde mellem brugeren og medarbejderen. Den enkelte har ret til en individuelt tilrettelagt indsats, og de enkelte tilbud skal løbende sørge for, at der er plads til, at individualiteten kan udfoldes. Tilbudene skal være så fleksible, at de kan rumme forskellige behov samtidigt med, at de skal kunne tilpasses brugerens individuelle behov. Den første kontakt med Socialforvaltningen sker som oftest enten i Handicapcentret eller i Hjemmeplejevisitationen Handicapcenter København I Handicapcenter København behandles ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til den sociale lovgivning. Målet er, at den enkelte bruger oplever de grundlæggende rettigheder som en reel mulighed, og at det er en nødvendig og relevant indsats som sættes i gang. Side 9 af 19

10 Det er således afgørende, at brugeren oplever en helhedsorienteret indsats, og at brugeren har mulighed for at få indflydelse på den indsats, som sættes i gang. Handicapcentret koordinerer med relevante samarbejdsparter, og sikrer at brugeren inddrages. Indsatsen skal målrettes ud fra den enkelte bruger, og det forudsætter en løbende dialog mellem bruger og medarbejdere på handicapcentret. Gennem handicapcentret kan borgere, der har et handicap søge en bred vifte af tilbud fx: Vejledning og rådgivning Hjælpemidler Ledsagerordning Hjemmepleje Afholdelse af merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap Dagtilbud Botilbud Aflastning Døgnanbringelse Handicaphjælperordning Repræsentation Alle har i henhold til Forvaltningslovens 8 mulighed for at lade sig repræsentere af andre. Handicapcenteret kan dog forlange, at brugeren også medvirker, når det er af betydning for sagens afgørelse. Brugeren kan lade sig repræsentere af en bisidder og/eller en partsrepræsentant. Brugeren udpeger selv vedkommende. En bisidder er en person, som deltager i mødet som en støtte. En bisidder lytter, gør notater og giver råd, men har ikke taleret eller selvstændige funktioner i forhold til den myndighed, der holdes møde med. En partsrepræsentant påtager sig på samme måde som en advokat at føre sagen. Det betyder, at det er partsrepræsentanten, der skal høres i sagen, og som modtager afgørelsen. Det er muligt at lade sig repræsentere under hele sagen eller under en del af den, fx ved et enkelt møde Indsatsen for børn og unge Børn og unge, der har et handicap, skal sikres samme muligheder som jævnaldrende (jf. Servicelovens 19). Vi har en generel forpligtigelse til at tilbyde gratis familieorienteret rådgivning til alle familier, og vi skal derudover tilbyde undersøgelse og behandling af bl.a. børn og unge med handicap (jf. Servicelovens 11). Der er mulighed for at iværksætte forskellige støtteforanstaltninger som spænder fra praktisk eller pædagogiske støtte til afslastnings- og døgnophold (jf. Servicelovens 52). Side 10 af 19

11 Når der skal iværksættes særlig støtte til barnet eller den unge har Handicapcentret en forpligtigelse til at overveje, hvordan familie og netværk kan inddrages systematisk (jf. Servicelovens 47). Derudover skal sagsbehandleren i Handicapcentret inddrage barnet eller den unge og dennes synspunkter, når der skal ydes særlig støtte. Inden en støtteforanstaltning iværksættes skal der være en samtale med barnet eller den unge (jf. Servicelovens 48). Unge skal give samtykke inden der kan iværksættes en støtteforanstaltning. Handleplaner Forud for iværksættelse af foranstaltninger efter Servicelovens 52, 58 og 76, skal Handicapcentret udarbejde en handleplan (jf. Servicelovens 140). Handleplanen skal angive varigheden og formålet med indsatsen, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges: udvikling og adfærd familieforhold skoleforhold sundhedsforhold fritid og venskaber. Andre forhold kan inkluderes, hvis de skønnes relevante. I særlige tilfælde kan handleplanen også omfatte støtteordninger over for barnets eller den unges familie. Hvis barnet eller den unge skal anbringes udenfor hjemmet, skal forældrene endvidere tilbydes en særskilt plan for støtten (jf. Servicelovens 140 stk. 8). Handleplanerne skal løbende følges op, og handicapcentret har en koordinerende funktion i forhold til at sikre samarbejde med relevante parter Indsatsen for voksne Handleplaner For borgere, der har et handicap, vil der ofte være mange professionelle involveret, og det er derfor afgørende, at der sker en løbende koordinering. I henhold til Servicelovens 141 stk. 2 skal brugeren tilbydes en handleplan, når der ydes hjælp efter Servicelovens bestemmelser for voksne. Handleplanen er et redskab, der skal skabe sammenhæng i den indsats, der sættes i gang. Handleplanerne medvirker også til øget brugerinddragelse. Formålet med handleplanen er at: Fastlægge realistiske mål og støtte brugeren i at nå sine mål gennem en positiv proces. Side 11 af 19

12 Få konkretiseret midlerne, hvorved målene nås. Støtte op om og være i dialog med brugeren om hverdagslivet. Sætte fokus på brugerens ressourcer og på, hvordan brugerens behov kan imødekommes inden for rammerne af den samlede tilbudsvifte. Sikre en helhedsorienteret indsats. Fastlægge opgavefordelingen mellem de involverede personer og tilbud. Sikre regelmæssig opfølgning. Handleplanen skal bidrage til en koordineret indsats mellem de kommunale myndigheder, botilbuddene m.m. Formålet er at sammensætte den rette indsats, både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af tilbudene. Andre planer kan indgå som delelementer i handleplanen, fx de pædagogiske planer, der udarbejdes på botilbud eller jobplaner, der udarbejdes på jobcentrene Socialforvaltningens hjemmepleje - Visitation og Udførerenhed Visitations og udførerenheden i Socialforvaltningen yder personlig og praktisk hjælp til borgere i aldersgruppen år, som har bl.a. betydelige fysiske eller psykiske handicap, som kan være medfødt eller pludselig opstået. Hvis en borger har brug for hjælp, sker ansøgningen til Visitationen. Henvendelsen kan komme fra borgeren selv, pårørende, praktiserende læge, sygehuse eller fra Socialforvaltningens kommunale leverandørvirksomhed. Ved udskrivelse fra hospital skal visitator altid kontaktes telefonisk. Når der ansøges om hjemmehjælp, vil borgeren få oplyst, hvornår en visitator kommer på besøg i borgerens hjem. Ved besøget vurderes borgerens funktionsniveau, hvorvidt borgeren kan få hjemmehjælp, samt hvilke hjemmehjælpsydelser, borgeren kan være berettiget til. Efterfølgende afgør visitatoren, hvilken hjælp der kan gives, og afgørelsen sendes til borgeren Botilbud Socialforvaltningen har en række botilbud til børn, unge og voksne, hvor brugeren har mulighed for at få indflydelse og blive inddraget i den indsats der ydes Botilbud til børn og unge Samarbejdet og dialogen vedrørende det enkelte barn eller den enkelte unge, varetages altid i det løbende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og den respektive forældremyndighedsindehaver. Selve behandlingens mål og perspektiv, herunder omfanget af kontakten og informationen til forældrene i øvrigt, drøftes og tilrettelægges med udgangspunkt i de faste kontakt- og behandlingsmøder. Side 12 af 19

13 Botilbud til voksne Det er fælles for alle botilbud, at boligen er beboerens hjem, og at den enkelte har ret til privatliv. Der skal således være en klar adskillelse mellem den indsats, som tilbydes, og boligen som sådan. Det betyder også, at det er beboeren, som beslutter, hvad der skal ske, og hvordan der skal se ud i boligen. Der er mange beboere i kommunens botilbud, og derfor er det også nødvendigt, at de individuelle hensyn altid afvejes i forhold til de fælles. Det kan eksempelvis være i modstrid med de øvrige beboeres interesser, hvis én beboer gerne vil spille høj musik hele natten. I alle kommunens boenheder er der løbende husmøder/fællesmøder, hvor beboeren har mulighed for indflydelse på bl.a. husorden, madplaner, aktiviteter, indkøb af inventar til fællesrum mv. Beboeren har også mulighed for at komme med forslag til emner eller problemstillinger, der skal drøftes. Pædagogiske handleplaner På kommunens bocentre og bosteder arbejdes der med pædagogiske handleplaner. De pædagogiske handleplaner skal danne rammen om det daglige samarbejde for og med beboeren. Handleplanen udarbejdes så vidt muligt i tæt samarbejde med beboeren og omhandler alle de aspekter af beboernes hverdagsliv. 4. De enkelte tilbud i Socialforvaltningen 4.1. Socialforvaltningens tilbud Socialforvaltningen har en bred vifte af tilbud til børn, unge og voksne borgere, der har et handicap. I alle tilbud skal der løbende og systematisk arbejdes hen mod øget brugerinddragelse og -indflydelse, således at brugerne kan udøve deres rettigheder på lige fod med andre. Socialforvaltningen sikrer, at der i alle tilbud løbende foregår faglige refleksioner omkring både etiske og værdimæssige dilemmaer i den indsats, kommunen tilbyder. Det sikrer en høj grad af faglighed i indsatsen, når medarbejderne i de enkelte tilbud reflekterer over, hvordan de grundlæggende rettigheder tilgodeses, og når de skal opveje modsatrettede hensyn mod hinanden. På bo- og dagtilbudsområdet er der som nævnt udarbejdet et etisk kodeks, som danner en fælles ramme for medarbejderne i forhold til de dilemmaer, som opstår i omsorgsarbejdet. Side 13 af 19

14 Vi vil skabe rum for erfaringsudveksling om brugerindflydelse og - inddragelse på tværs af tilbuddene, så de forskellige tilbud løbende kan lære af hinanden. Enkelte tilbud har fx gjort sig erfaringer med at have brugere i ansættelsesudvalg, hvilket har været positivt for såvel brugere som medarbejdere. Det er centralt, at brugerne oplever, at de har reel indflydelse. Derfor skal de enkelte tilbud klart definere og nedskrive rammerne for brugerindflydelse. Det er i den forbindelse afgørende, at der også er åbenhed i forhold til de områder, hvor der ikke er mulighed for indflydelse. Åbenhed er forudsætningen for dialog og diskussion. Når medarbejderne i de enkelte tilbud løbende reflekterer over de dilemmaer, der kan være i forhold til brugerindflydelse og brugerinddragelse, skabes samtidig et fundament for udvikling. Brugerne har mulighed for at få indflydelse på et specifikt tilbud ved at deltage i centerråd og brugerråd. De kan herigennem få indflydelse på indsatsområder, målsætninger og udviklingsplaner for det pågældende sted. Derudover har de mulighed for Centerråd Socialforvaltningens tilbud til børn, unge og voksne borgere med handicap er organiseret i en række centre. På hvert af disse centre skal der etableres et centerråd. Centerdannelsen på handicapområdet forventes at være forankret ultimo På Handicapcenter København er der allerede etableret et centerråd, hvorimod centerdannelsen på bo- og tilbudsområdet fortsat kører. Centerrådet på Handicapcenter København er nedsat som led i Københavns Kommunes bestræbelser på at udbygge brugerinddragelsen i handicapindsatsen. Centerrådet har i alt 11 medlemmer samt 10 suppleanter/stedfortrædere. Fra Handicapcentret deltager handicapcenterchefen og fire medarbejderrepræsentanter og fra Danske Handicaporganisationer (DH) udpeges seks repræsentanter. Der udpeges 5 suppleanter, der kan indtræde ved et DH medlems forfald til Centerrådsmøder eller ved varig forfald i valgperioden samt 4 stedfortrædere for handicapcentrets medlemmer. Formålet er at sikre brugerne en rådgivende rolle i forhold til handicapcentrets daglige såvel som fremadrettede virke og således styrke en løbende dialog mellem bruger og handicapcenter. På bo- og dagtilbudområdet er centerdannelsen som nævnt i gang og forventes afsluttet senest med udgangen af Alle bo- og dagtilbuddene skal organiseres i centre, og på hvert center skal der etableres et centerråd. Hvert centerråd skal bestå af beboere, pårørende, medarbejdere og ledere. Formålet med centerrådet er at skabe et tværgående hørings- og dialogforum, hvor medarbejdere, brugere og pårørende har mulighed for at blive orienteret, hørt og drøfte den generelle overordnede udvikling i Københavns Kommunes indsats i bo- og dagtilbud for børn, unge og voksne med handicap. Side 14 af 19

15 Udover at fungere som høringsorgan har centerrådene mulighed for at tage emner op af generel interesse i forbindelse med Københavns Kommunes indsats i bo- og dagtilbud for børn, unge voksne med handicap. Centerrådsmøderne afvikles på et af de enkelte bo- og dagtilbud Brugerråd Hvis brugerne ønsker det, skal alle tilbud etablere et brugerråd. Medarbejderne er forpligtiget til løbende at drøfte muligheden for et brugerråd med brugerne. Rådene er centrale i forhold til at sikre, at tilbudene kan imødekomme brugernes forskellige behov. De enkelte tilbud fastsætter sammensætningen af rådene, hvordan der sikres en repræsentativ deltagelse, og hvor længe den enkelte kan sidde i rådene med udgangspunkt i Københavns Kommunes standardvedtægter for brugerråd på handicapområdet. Brugerrådene kan bl.a. bruges til værdimæssige og etiske drøftelser, men også andre emner, der har betydning for brugeres hverdag kan tages op. Samtidig skal brugerrådet høres eller orienteres om generelle forhold vedrørende tilbuddets drift og udvikling, fx driftsbudget, større fysiske ændringer, omfanget af magtanvendelser, tilsynsrapporter mv. Når en sag omhandler alle brugere på det enkelte tilbud, skal brugerrådet bidrage til at sikre, at alle brugeres interesser tilgodeses. Det gøres ved, at rådet drøfter konsekvenser af den enkelte sag for gruppen af kognitivt og psykisk mindst velfungerende brugere samt for den samlede brugergruppe i det enkelte tilbud Forældreråd og bruger-/børneråd på botilbud til børn og unge Vi har en pligt til at sørge for, at alle opgaver og tilbud til børn og unge udføres i samarbejde med forældrene (Servicelovens 19). På alle vores botilbud til børn og unge er der nedsat forældreråd og bruger/børneråd. På bruger/børnerådsmøderne har børnene og/eller de unge mulighed for at få indflydelse på bl.a. fritidsaktiviteter og kostplaner. Alle døgninstitutioner og opholdssteder til børn bør have et forældreråd. Formålet med forældrerådene er at sikre en mere sammenhængende orientering og information til forældrene om de overordnede rammer og vilkår for drift og udvikling af det enkelte tilbud. Forældrerådet mødes typisk 4 gange om året, og har udtaleret i spørgsmål, der vedrører tilbuddets drift som sådan Dagtilbud til voksne Brugere af kommunens dagtilbud har mulighed for at få indflydelse på hovedparten af de aktiviteter, der finder sted i dagligdagen. Brugerne har også mulighed for at foreslå nye aktiviteter. Stederne skal rumme Side 15 af 19

16 forskellige brugere og på samme tid målrette indsatsen, så den enkelte brugers behov tilgodeses. Flere steder inddrages brugerne i ansættelsesudvalg, når der skal ansættes personale, ligesom de kan få indflydelse i forhold til nyanskaffelser af fx møbler. Brugerne kan foreslå udflugter, arrangementer og komme med ideer til madplaner mv. Derudover kan brugerne komme med ris og ros samt forslag til principielle diskussioner omkring eksempelvis misbrug m.v. Socialforvaltningen skal løbende sikre, at Københavns Kommunes dagtilbud modsvarer brugernes behov, og at der er mulighed for udvikling Botilbud til voksne På nogle af kommunens botilbud er brugerne repræsenteret og inddraget, når der ansættes nye medarbejdere, ligesom de har indflydelse på hvem, der skal være deres kontaktperson. Brugerne skal på sigt altid være repræsenteret i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. De enkelte botilbud skal udfærdige skriftlig information om hverdagslivet på botilbuddet. Denne information skal som minimum indeholde oplysninger om dagligdags rutiner, tildeling af kontaktpersoner, rettigheder, medarbejdernes ansvarsområder, værdigrundlag mv. Det er afgørende, at materialet gøres tilgængeligt og konkret, og at brugerne inddrages og gives indflydelse i den løbende proces med ajourføringen Brugerråd for hjemmepleje For at skabe bedre mulighed for brugerinddragelse og brugerindflydelse på hjemmeplejeområdet er der blevet knyttet et brugerråd til Socialforvaltningens hjemmepleje - Visitation og Udførerenhed. Formålet er at sikre brugerne en rådgivende rolle i forhold til hjemmeplejens daglige såvel som fremadrettede virke og således styrke en løbende dialog mellem bruger og hjemmepleje. Brugerrådet har i alt 11 medlemmer samt 10 suppleanter/stedfortrædere. Brugerrådet mødes minimum 4 gange årligt. Side 16 af 19

17 Bestyrelser På dag- og botilbudsområdet findes en række selvejende institutioner, der har indgået samarbejdsaftale eller driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Flere steder er brugere og pårørende engageret i stedernes bestyrelser, hvilket giver mulighed for indflydelse på driften af tilbudet i henhold til bestyrelsens vedtægter Brugertilfredshedsundersøgelser Vi ønsker løbende at forbedre kvaliteten af vores tilbud. Derfor skal alle bo- og dagtilbud udarbejde hhv. en bruger- og en pårørendetilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelserne belyser brugernes og de pårørendes tilfredshed med kvaliteten af tilbuddets ydelser. Som en del af Københavns Kommunes værdi om åbenhed indgår resultatet af tilfredshedsundersøgelserne i hvert tilbuds årsplan. Tilfredshedsundersøgelserne gennemføres på en sådan måde, at brugere og pårørende i videst muligt omfang får mulighed for at deltage. 5. Indsatsen i Københavns Kommune Københavns Kommune er forpligtiget til at sikre brugere mulighed for indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger og udnytter tilbudene. (Servicelovens 16 ff.). Det betyder, at der skal være en dialog med brugere og pårørende, herunder bruger- og pårørendeorganisationer, med henblik på at inddrage brugernes og de pårørendes viden og erfaringer. Formålet er, at kommunen sikrer den bedst mulige varetagelse af brugernes forskellige behov for behandling og social støtte i hverdagen. Socialforvaltningen ønsker løbende at videreudvikle rammerne for brugerindflydelse og -inddragelse. Der er afgørende, at brugere og pårørende oplever en reel mulighed for indflydelse, og at der foregår en konstruktiv dialog. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at vi har den bredest mulige repræsentation, når vi går i dialog med brugere og pårørende om den samlede indsats. Kommunen har det overordnede ansvar for at planlægge og sikre en samlet indsats inden for rammerne af loven, kapacitet, faglighed og økonomi. Det er afgørende, at både nuværende og kommende brugere kan tilbydes den fornødne støtte, og at deres retssikkerhed bliver tilgodeset. Der kan således være hensyn i forhold til den samlede indsats på området, som vægter højere end individuelle hensyn. Derfor er der også områder, hvor der ikke er mulighed for at søge indflydelse. Side 17 af 19

18 5.1. Handicapråd Københavns Kommune har i 2006 nedsat et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen om alle handicappolitiske spørgsmål, ligesom handicaprådet skal høres, hvis der skal etableres initiativer, som har betydning for mennesker med handicap (jf. Retssikkerhedslovens 37a). I København består handicaprådet af 14 medlemmer. Paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer er repræsenteret i rådet med syv medlemmer, mens de øvrige syv medlemmer er repræsentanter for hvert af de syv politiske udvalg i Borgerrepræsentationen Brugerorganisationer Brugerorganisationerne står som en central aktør i forhold til både den nationale og den kommunale indsats. Brugerorganisationerne understøtter på hver sin måde rettighederne for borgere, der har et handicap. Organisationerne tilbyder forskellige arrangementer og netværk for borgere, der har et handicap og for pårørende og medarbejdere. Brugerorganisationerne støtter også brugere, bl.a. gennem netværk med andre i lignende situationer. Ved at engagere sig i brugerorganisationer får den enkelte mulighed for at få indflydelse på det fælles både nationalt og lokalt. Brugerorganisationerne er vigtige uafhængige samarbejdspartnere for Københavns Kommune, og bidrager til at gøre opmærksom på aktuelle problemstillinger. De kan tilføre en væsentlig dimension i forhold til nytænkning og en helhedsorienteret indsats. Københavns Kommune støtter forskellige organisationer økonomisk. En gang om året uddeler vi de såkaldte 18 midler, der ydes til forskellige former for frivilligt socialt arbejde. Midlerne ydes som tilskud til fx leje af lokaler, aktiviteter eller lignende Ad hoc-grupper Der nedsættes allerede i dag forskellige former for grupper (arbejdsgrupper, følgegrupper), der på hver sin måde medvirker til at udvikle indsatsen for borgere med handicap. Grupperne kan have forskellige karakter, alt efter om formålet er at evaluere eksisterende metoder eller at udvikle nye initiativer. Der skal skabes mulighed for øget brugerindflydelse og -inddragelse i diverse ad hoc grupper på handicapområdet i Socialforvaltningen. Brugere skal have mulighed for at deltage fx i arbejdsgrupper, som har relevans for den enkelte bruger. Vi skal derfor i højere grad nedsætte ad hoc-grupper, der kan evaluere tilbud, som er i gang, og som kan komme med forslag til nye Side 18 af 19

19 initiativer. Hensigten med ad hoc-grupperne er at understøtte nye ideer og sætte større fokus på brugernes behov. Side 19 af 19

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

pårørendepolitik f o r b o r g e r e d e r h a r e t h a n d i c a p

pårørendepolitik f o r b o r g e r e d e r h a r e t h a n d i c a p pårørendepolitik f o r b o r g e r e d e r h a r e t h a n d i c a p 1. INDLEDNING 3 indfl ydelse 4 politikkens rammer 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 6 indfl ydelse, inddragelse og information

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Brugerpolitik f o r bor g e r e, der har e t handic a p

Brugerpolitik f o r bor g e r e, der har e t handic a p Brugerpolitik f o r bor g e r e, der har e t handic a p 1. indledning 3 Brugerindfl ydelse, brugerinddragelse og selvbestemmelse 4 Niveauer for brugerindfl ydelse og brugerinddragelse 5 2. DE styrende

Læs mere

Brugerpolitik. for BoRgeRe MeD SINDSlIDelSeR

Brugerpolitik. for BoRgeRe MeD SINDSlIDelSeR Brugerpolitik for BoRgeRe MeD SINDSlIDelSeR 1. indledning 3 BRUGERINDFLYDELSE, BRUGERINDDRAGELSE OG SELVBESTEMMELSE 4 NIVEAUER FOR INDFLYDELSE OG INDDRAGELSE 5 2. de StyreNde perspektiver og værdier 6

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse

Læs mere

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Overordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune

Overordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune Lovgrundlaget for brugerinddragelse ifølge Lov om Social Service afsnit 3: 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen

Læs mere

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri

November 2014. Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud. Center for Handicap og Psykiatri November 2014 Retningslinier for bruger- og pårørenderåd Inddragelse i Handicapafdelingens dag- og døgntilbud Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag - Serviceloven 3 Handicappolitikkens

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

indhold Bruger- og pårørendepolitik

indhold Bruger- og pårørendepolitik Forord 3 Indledning 4 Brugernes indflydelse på eget liv 8 Samarbejde med pårørende 12 Fra politik til praksis 16 Inspirationskatalog 17 Hvis du vil vide mere 22 indhold Bruger- og pårørendepolitik Udgivet

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3 Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien

Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Odense Kommune, Handicap- og psykiatriafdelingen Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at virkeliggøre intentionerne Oplæggets struktur

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

'REVE Handicappolitik Handicappolitik Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Bruger- og pårørenderåd

Bruger- og pårørenderåd Bruger- og pårørenderåd høringsudgave Retningslinjer og vedtægter Forord Dette er retningslinjer og vedtægter for brugerog/eller pårørenderåd i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. Formålet er at beskrive

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver

Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle. Hjælp og støtte til forældreopgaver Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 161 Offentligt Bilag 1 til oplæg 2014 Hjælp trods rask ægtefælle Scleroseforeningen Hjælp i hjemmet trods rask ægtefælle Hjælp og støtte til forældreopgaver Indhold:

Læs mere

Retningslinjer for Centerråd for bo- og dagtilbud for borgere med funktionsnedsættelser Under Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Retningslinjer for Centerråd for bo- og dagtilbud for borgere med funktionsnedsættelser Under Socialforvaltningen i Københavns Kommune Retningslinjer for Centerråd for bo- og dagtilbud for borgere med funktionsnedsættelser Under Socialforvaltningen i Københavns Kommune Formålet med centerrådet er, at skabe et hørings- og dialogforum,

Læs mere

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 Pårørendesamarbejde Uden og med værgemål Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 1 v/ vicecenterleder Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Indhold Principper for pårørendesamarbejdet

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere