Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti"

Transkript

1 1 Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Med ændringsforslag udarbejdet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Per Henriksen (Amager), Flemming Bjerke (Lejre), Helmer og Ulla Støvelbæk (Amager), Leif Hermann (Amager) og Knud Erik Hansen (Valby). Delvist tiltrådt af Trine Pertou Mach (Vesterbro) og Peter Westermann (Valby) samt samarbejdet med SF- Hvidovres ændringsforslag. Denne version er udarbejdet af hensyn til muligheden for at danne sig et helhedsindtryk. "Derfor arbejder vi for at rejse en folkebevægelse, der gennem styrkelse af de eksisterende demokratiske institutioner, og skabelse af nye, sætter samfundet i stand til at gribe ind mod kapitalisternes forrettigheder, at beskære og afskaffe dem - og at organisere det økonomiske liv ad socialistiske linier" SF s principprogram Indledning. SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk og grøn retning. Det betyder, at SF kæmper for demokrati, solidaritet og social retfærdighed, bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og dermed grundlæggende forandringer af det kapitalistiske samfund. Udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens historie og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og ansvar for medmennesket. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, nedrustning, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed. Kernen i SF s socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Men den enkeltes frie udvikling er samtidig en forudsætning for andres frie udvikling. Mennesket er kun frit, hvis det erkender, at dets egen frihed ikke må krænke andres ret til fri udfoldelse. Dette betyder, at retten til at disponere over sin ejendom, skal ske med respekt for andres dispositionsret over deres ejendom. Denne klassiske både grundtvigske og marxistiske frihedsforestilling skal suppleres med de klassiske frihedsrettigheder; således er ytringsfriheden og forsamlingsfriheden grundlæggende rettigheder. SF føjer hertil bl.a. retten til uddannelse, retten til arbejde og retten til en bolig samt frihed fra sult og undertrykkelse. SF tror på og tilslutter sig de alment anerkendte menneskerettigheder, således som de for eksempel kommer til udtryk i den danske grundlov, Den europæiske Menneskerettighedskonvention, FN s flygtningekonvention, FN s børnekonvention og andre internationale forpligtelser. Målet er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle.

2 2 SF opfatter økonomi, samfund, kultur, mv. som et samlet politisk system, der med sin indretning fremmer eller svækker forskellige gruppers magt, indflydelse og andel af samfundets velstand. Af særlig betydning for denne fordeling, er ejendomsretten og kontrollen med samfundets økonomi og produktion. Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, som det besiddende mindretals beslutninger først og fremmest skal sikre. Men selv om beslutningerne træffes af få, så påvirker de alle. De har konsekvenser for samfundets generelle økonomiske udvikling, miljøet, beskæftigelsen og alle mennesker, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. Manglen på demokratisk indflydelse og kontrol har ført til endnu en voldsom krise i det kapitalistiske system. En krise, der har medført, at almindelige mennesker både her og i udlandet via de offentlige kasser har måttet stille milliardstore garantier for at sikre finansielle institutioner. Resultatet er, at mange statslige økonomier har undergået drastiske forringelser, som nu skal betales af de samme skatteydere i form af besparelser på velfærdsgoderne samtidig med, at deres egne værdier bliver mindre værd. Dette har for Danmark bl.a. betydet, at den private gældsstiftelse i landbrug og husholdninger navnlig på boligområdet i kraft af uhæmmet spekulation har nået voldsomme højder uden dækning i reelle værdier. Grundlaget for en socialistisk udvikling er en demokratisering. Den enkeltes grundlæggende Frihedsrettigheder skal sikres. Det samme gælder retten til og muligheden for indflydelse på alle aspekter af sit eget liv. Demokratiet skal udvides og udbredes til økonomien. Demokrati er ikke kun en styreform eller et regelsæt demokrati er også en livsform, hvor samtale, argumenter og hensyn til mindretal er i centrum. SF s hovedopgave er at samle befolkningsflertallet bag en socialistisk udvikling. Det sker ved at repræsentere almindelige lønmodtagere og deres allierede i foklkevalgte forsamlinger. Det sker ved at deltage i opbygningen af folkelige bevægelser. Og det sker ved at deltage i den samfundsmæssige idékamp. Dette program skitserer hovedprincipperne for SF s politik. Frihed, lighed og solidaritet er grundlaget for stærke fællesskaber

3 3 Ethvert demokratisk samfund sikrer den enkeltes frihed gennem rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og grundlæggende retssikkerhed. Men formelle rettigheder i sig selv er kun en ringe trøst, hvis mennesker lever i fattigdom eller uden mulighed for at benytte sig af friheden. Derfor har et socialistisk samfund også frihed fra økonomisk og social undertrykkelse. Friheden, solidariteten og ligheden skabes gennem opbygningen af forpligtende fællesskaber. Mennesker, der vokser op i et samfund med forpligtende fællesskaber og uden store sociale forskelle, vil lettere kunne forstå og acceptere forskelligheder, frem for at møde dem med fordomme og foragt. Derfor skal udgangspunktet for fællesskaberne være er et samfund, hvor ligeværd præger menneskers syn på hinanden. Fællesskabet er også en forudsætning for, at vi kan leve som frie individer. Det enkelte menneske udvikler sig i samarbejde og dialog med andre. Gennem uddannelse og erfaring får mennesket forståelse for fællesskaber. At deltage i fællesskaber er med til at udvikle både samfundet og den enkelte. SF vil værne om og styrke den enkeltes retssikkerhed samt retten til og mulighed for frit at ytre sig og med demokratiske midler bekæmpe antidemokratiske bevægelser og holdninger. En grundforudsætning for en kvalificeret debat er åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Dette er tillige er en grundbetingelse for den nødvendige kontrol med magtens udøvelse. Mennesker er sociale individer og er født som ligeværdige. Målet om individets størst mulige frihed sikres bedst gennem stærke fællesskaber, der giver den enkelte muligheder og tryghed. SF kæmper derfor for en stærk offentlig sektor og et stærkt civilsamfund. Stærke fællesskaber er forudsætningen for en ligelig fordeling af magt og velstand. SF ønsker et samfund, hvor alle har lige muligheder for at opnå det, de ønsker i livet. Derfor afviser SF store forskelle i formuer og indtægter, hvor mulighederne er ulige fordelt. At mennesker skal have lige muligheder betyder ikke, at mennesker skal være ens. Vi ønsker et mangfoldigt samfund. Samfundet skal være solidarisk, og SF er derfor tilhænger af et velfærdssamfund finansieret gennem progressiv beskatning af samfundets økonomiske ressourcer. Velfærdssamfundet skal sikre lige og gratis adgang til basale ydelser som sundhed, uddannelse, pleje og understøttelse, for de som har behovet. Staten sætter rammerne for velfærdssamfundet, men det skal i videst muligt omfang forvaltes decentralt med fokus på individet. Grundstenene i et socialistisk velfærdssamfund er stærke lokalsamfund. SF ønsker derfor at styrke kommunerne som den demokratiske ramme om menneskers liv. Kommunerne skal sikres høj grad af autonomi og en stor andel af de fælles ressourcer, inden for rammer som fastlægges af staten. Decentralisering af magt og ressourcer må dog altid ske under hensyn til hele samfundet.

4 4 De enkelte offentlige institutioner skal være kendetegnet ved størst mulig deltagelse fra de involverede borgere og ansatte. Det forudsætter mest muligt demokrati og selvforvaltning i institutionerne. SF s mål er at gøre mennesker til aktive borgere, frem for klienter eller kunder. Parallelt med de officielle fællesskaber, ønsker SF at styrke folks egne fællesskaber. Derfor bakker SF op om, at mennesker organiserer sig efter interesser og værdier. Vigtigst er lønmodtagernes organisering i fagbevægelsen, som grundlag for den danske model for arbejdsmarkedet. Men også bevægelser omkring miljø, bolig, solidaritet, mv. er meget vigtige at opbygge og inddrage. Også de nære frie fællesskaber som familien, boligforeningen, kvarteret og lokalsamfundets fintmaskede netværk af foreninger, borgergrupper, sportsklubber, mv. er essentielle for det fællesskabsbaserede samfund. De officielle fællesskaber skal derfor understøtte og styrke disse. Bæredygtig velstand Den overhængende klimakrise, risikoen for mangel på grundlæggende ressourcer, den omfattende forurening, kemikaos og tilbagegangen i naturens mangfoldighed understreger behovet for et meget hurtigt skift frem mod en bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Reel bæredygtighed kræver, at der skabes en helt ny balance og sammenhæng mellem social udvikling, økonomisk udvikling og vores omgivende miljø, der bygger på at hele jordens befolkning har ret til udvikling, og at det samme sikres for kommende generationer. Derfor vil SF gennemføre en grundlæggende grøn omstilling af hele økonomien. Der er brug for det både i Danmark, i EU og på verdens plan. Den grønne omstilling skal bygge på et markant mindre ressourceforbrug og være 100 % baseret på vedvarende energi. Midlet er en grøn vækst, der bruger avanceret genbrug og genanvendelse, fremmer energi- og vandbesparelser, bekæmper forurening, og samtidig sikrer et naturgrundlag med større biodiversitet. For SF er det afgørende, at løsningen af de omfattende problemer sammentænkes med jobskabelse og en innovativ vækstpolitik. Der skal sikres sammenhæng mellem miljø- og klimapolitikken og en langsigtet erhvervspolitik. Det skal være et kernepunkt i den store ombygning af vores samfund, der skal gennemføres de næste 20 år. Alle politiske styringssystemer skal anvendes for at sikre omstillingen til grøn økonomi. Fra regulering til økonomiske incitamenter. Det afgørende er, at de mest effektive løsninger anvendes, ligesom processen er så omfattende, at alle sektorer i samfundet bidrager. Det gælder også det finansielle system med långivning og investering samt pensionskasserne, når det gælder investeringer. Det gælder produktionsvirksomhederne, landbruget og forbrugeradfærd. Det kræver omfattende samarbejde, en folkelig indsats og en målrettet indsats for at gøre markedet grønt.

5 5 Bindende internationale aftaler skal stadig styrkes og udvikles for at skabe sikre løsninger til gavn for miljøet. Det vil også give mere ensartede økonomiske spilleregler, der respekterer behovet for en grøn omstilling af samfundene. Det er af afgørende betydning, at indsatsen både foregår nationalt, på europæiske niveau og globalt. Danmark skal både turde gå foran og satse på europæiske og internationale aftaler. Demokratisering af økonomien Demokratisering af økonomien er en forudsætning for, at SF s socialistiske målsætninger kan opnås. Økonomien udstikker samfundets rammer og bør derfor underlægges demokratiet. SF s målsætning er således at udvikle en demokratisk styret socialistisk og grøn markedsøkonomi. SF ønsker en socialistisk markedsøkonomi med andre spilleregler end dem, der gælder i dag. En model som er innovativ og sikrer medarbejdere og borgere demokratisk indflydelse på økonomien. En socialistisk markedsøkonomi er dels præget af fælleseje af virksomhederne, offentlig kontrol med vigtige sektorer, demokratiske prioriteringer i økonomien og medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes drift og udvikling. Dels er den socialistiske markedsøkonomi præget af, at produktionen som udgangspunkt baseres på selvstyrende virksomheder, frit initiativ, fri prisdannelse, og at en produktion skal give overskud for at overleve. Markedet må dog underlægges en omfattende politisk regulering i form af incitamenter og regler, der sikrer at markedsøkonomien understøtter bæredygtighed og befolkningens behov. Der vil også være dele af samfundet, hvor konsekvenserne overfor den enkelte borger og den samfundsmæssige betydning gør, at produktet eller ydelsen ikke skal leveres på markedsvilkår. Det drejer sig fx om sundhed og ældrepleje, hvor konsekvenserne for den enkelte gør, at ydelserne ikke kan underlægges vilkårlige markedsmekanismer. Det gælder uddannelsessektoren, hvor den store betydning for den fremtidige udvikling af samfundet og målsætningen om at bekæmpe sociale skel betyder, at samfundsinteresserne er så store, at det er nødvendigt med en offentlig styring af sektoren. En række vitale sektorer må dog helt eller delvist være underlagt offentligt ejerskab eller kontrol. Det gælder de dele af økonomien, hvis fortsatte og uafbrudte funktion er nødvendig for, at samfundet kan fungerer. Det gælder f.eks. den centrale velfærd, forsyning og infrastruktur. SF kræver desuden en særlig omfattende offentlig kontrol med og regulering af udvinding af olie og lignende naturressourcer. En række virksomheder og industrier, hvis fortsatte og uafbrudte funktion er nødvendig for, at samfundet kan fungere, skal fællesskabet styre og eje. Med offentligt ejerskab kan fællesskabet både høste frugterne af gode tider og bære tabene i dårlige, frem for at nøjes med det sidste. Sådan en karakter har f.eks. energi og vandforsyningen samt udvindingen af naturressourcer. Finanssektoren har en lignende karakter. Finanssektorens formål er at sikre, at virksomheder, iværksættere og almindelige borgere har den nødvendige kapital til

6 6 rådighed til investeringer og forbedringer. Men den uigennemskuelige kapitalisme, hvor handlen med finansielle produkter i sig selv bliver formålet, er skadelig. Derfor skal finanssektoren underlægges et samfundsmæssigt ansvar og ejerskab. SF ønsker offentlige og kollektive løsninger til at finansiere investeringer i modsætning til kortsigtede, private løsninger. Således skal der sættes politisk bestemte og snævre grænser for udøvelsen af den private ejendomsret til produktionsmidler og kapital. Dermed sker der et opgør med den kapitalistiske økonomi og den tiltagende forarmelse af naturen. Således skal der skabes en ny relation mellem natur, mennesker, marked og stat, hvor det er de menneskelige behov, der kombineret med erkendelsen af naturens begrænsninger for økonomisk vækst er styrende for samfundets udvikling. SF anser en neoliberal markedsøkonomisk tankegang for uforenelig med en grøn økonomisk vækst. I bedste fald sikrer neoliberalisterne kun de velstilledes velstand og den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det er samtidigt væsentligt at påpege, at SF ikke går ind for en planøkonomi, som vi har set i de forgangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Sovjet. Det er vigtigt at understrege, at markedet principielt fortsat skal fungere som en brugbar mekanisme ved distributionen af en lang række forbrugsgoder og finansielle produkter. Det er ligeledes afgørende, at skal være en åben konkurrence mellem virksomhederne på dette marked. Dette ændrer imidlertid ikke behovet for styring og regulering af dette marked for at undgå monopoldannelser samt sikrer mod sundheds- og miljøskadelige samt uetiske forretningsmetoder. Økonomien skal således underordnes statens og samfundets interesser. SF er tilhængere af et økonomisk demokrati. Forskellige former for fælleseje, som ikke har profitten som primære formål, skal fylde meget mere. Det kan f.eks. ske gennem pensionsfonde, medarbejderejede virksomheder og gennem økonomisk demokrati, hvor en del af den skabte merværdi, inddrages som lønmodtagernes fælles ejendomsret i virksomhederne. SF ønsker dermed at kunne sikre en alsidig og holdbar produktionsstruktur i Danmark. Produktionen skal understøtte menneskers ret til et meningsfuldt arbejde, en god bolig, sund mad og medicin, mv. SF er samtidigt tilhænger af virksomhedsdemokrati. Vi ønsker en udvikling, hvor lønmodtagerne på forskellig vis opnår stadigt større indflydelse på deres eget arbejde, arbejdsliv og på deres arbejdsplads overordnede drift og prioriteringer. Samtidig ønsker SF, at forbrugere sikres indflydelse på de produkter de aftager. SF s mål for virksomhedsdemokrati er udbredelsen af en bred vifte af ejerskabsformer til at forny og supplere de traditionelle virksomhedsformer, herunder kooperativer, andelsmodeller, medarbejderejede og socialøkonomiske virksomheder. Som første skridt på vejen til afskaffelse af monarkiet ønsker SF, dette fratages alle politiske funktioner. Rammerne for en række væsentlige spørgsmål indenfor produktion, produktkvalitet, konkurrence, finanspolitik, arbejdsforhold, energi og miljø bliver i

7 7 dag ikke længere afgjort alene ved politiske beslutninger i Danmark. Disse vedtages især af EU men også af WTO eller FN. En del af den socialistiske markedsøkonomi lader sig derfor kun gennemføre, hvis der er vundet flertal for det, som minimum på EU niveau. Derimod er spørgsmålet om hvilke aktiviteter, der skal være ejet af samfundet, alene et nationalt anliggende. Udviklingen af EU som demokratisk og samtidig effektiv som partner i det internationale samarbejde er en betydelig udfordring i det 21. århundrede. Men skal unionen kunne fungere sådan betyder det også, at EU udvikler stærke kontrolmekanismer for den europæiske kapitalformidlingssektor, således at det sikres, at den økonomiske vækst i EU sker på en afbalanceret og bæredygtig måde. Dette har som konsekvens, at der må ske en samordning af medlemslandenes økonomiske politik samt, at denne samordning tillige benyttes som styringsinstrument og igangsætter i den europæiske politiske økonomi ikke mindst med henblik på skabelsen af arbejdspladser. Erhvervsstøtteordningerne skal til enhver tid tilpasses målsætningerne om bæredygtig vækst. Således vil SF også, men ikke alene arbejde for en socialistisk udvikling i EU. En udvikling, der gør op med kapitalmagten og inddæmmer dens samfundsskadelige konsekvenser. En sådan udvikling skal videre modvirke nationalismen og højredrejningen og skabe samling i hele Europa. International solidaritet globalt ansvar Socialismen er international. SF arbejder derfor på at bygge alliancer med ligesindede over hele verden og udviser solidaritet med undertrykte folkeslag og befolkningers kampe for demokrati og menneskerettigheder over hele kloden. Vi støtter internationale institutioner, der globalt fremmer menneskerettigheder, økonomisk udvikling, grøn omstilling, lighed samt fred og afrustning. SF ønsker de universelle menneskerettigheder og demokrati udbredt til hver en plet på jorden. SF stiller sig solidarisk med befolkninger, der kæmper for at opnå dette og med bevægelser, der kæmper fredeligt for menneskerettigheder, demokrati og sociale og økonomiske rettigheder. SF støtter ethvert folkeslags ret til kulturel autonomi, herunder eget sprog og egne organisationer. SF arbejder for at sikre økonomisk og social udvikling i jordens fattige lande. SF kræver, at de rige lande understøtter denne udvikling økonomisk og politisk, men vi afviser forestillinger om, at fattige lande kan hjælpes frem blot ved overførelse af penge. Udvikling kræver politiske, sociale, kulturelle og økonomiske forandringer af de lande, der skal udvikles, samt fair internationale handelsrelationer. SF bekæmper imperialisme og kolonialisme, der forhindrer fattige landes selvstændige udvikling. SF er imod enhver form for national, kulturel og etnisk chauvinisme. Vi støtter stater, nationer og folkeslags fredelige sameksistens. SF arbejder konsekvent for at sikre fred og afrustning. Fred er ikke kun fravær af krig. SF støtter derfor i nogle situationer, at det internationale samfund, forankret i FN, bruger militære midler for at beskytte civilbefolkninger mod overgreb.

8 8 SF vil en global udvikling frem mod international ret, menneskerettigheder, sociale rettigheder, miljøbeskyttelse og fred. Det kræver internationalt samarbejde. SF støtter FN som samlingspunkt for verdens stater. Vi støtter Danmarks medlemskab af EU, som vi ønsker at videreudvikle som et forpligtende politisk og økonomisk samarbejde mellem de europæiske lande, der kan modvirke nationalisme, skabe samling i hele Europa samt være en politisk modvægt overfor ustyret kapitalisme. SF lægger stor vægt på det nordiske samarbejde, hvor lande med den samme kulturelle baggrund arbejder sammen om at løse fælles problemer og påvirke den globale udvikling. SF støtter i almindelighed dansk deltagelse i internationale samarbejder og arbejder for opbygning og styrkelse af internationale institutioner. SF betragter sådanne fora som politiske kamppladser, hvorfra vi kæmper for vores principper. SF søger samarbejde med ligesindede politiske kræfter i andre lande og arbejder for øget globalt udsyn. Klimaforandringerne, den globaliserede økonomiske udvikling og de væbnede konflikter medfører drastiske forandringer i mange befolkningers livsvilkår. Dette indebærer, at mange søger andre steder hen. Danmark og EU må påtage sig en del af ansvaret. Vi kan ikke undslå os for at modtage flygtninge og andre med en udsigtsløs tilværelse. De udgifter, der er forbundne med modtagelse og integration af andre landes borgere skal anskues som investeringer i en fremtidig økonomisk såvel som social og kulturel udvikling. Det er i denne sammenhæng afgørende, at vi erkender, at integration af mennesker fra andre kulturer hverken er nem eller kan klares på kort tid. Al immigrationshistorie beretter om den langsomme generationsvise forandring, der finder sted afhængig af, hvor fremmedartet de personer og den kultur er, som skal integreres. SF skal understrege, at enhver integration skal finde sted på grundlag af dansk retsorden, herunder de grundlovsbestemte frihedsrettigheder samt Danmarks internationale forpligtelser. SF som samfundsforandrende kraft SF vil skabe grundlæggende forandringer af Danmark, EU og verden, så vi i stedet for en kapitalistisk samfundsstruktur får en socialistisk, som det er beskrevet i dette program. SF udspringer af en europæisk tradition for demokratisk socialisme, der baserer sig på, at stærke og frie fællesskaber, er nødvendige som modvægt til både stat og marked. Dette er en vedvarende proces, hvis fremdrift er bestemt af forholdet mellem menneskers arbejde, naturen og udnyttelsen af ejendomsretten til produktionsmidler og kapital. Samtidig med dette mere langsigtede mål arbejder SF for, at vilkårene for almindelige mennesker forbedres, og at der sker en forbedring af miljøet og en begrænsning i brugen af jordens knappe ressourcer. På denne måde går SF på to ben ved både at have visioner for et andet samfund og ved at have en her og nu politik. SF s og SF eres arbejde foregår både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. Parlamentarisk i byråd, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Udenomsparlamentarisk i fagbevægelsen og folkelige bevægelser og gennem demonstrationer, aktioner og kampagner, hvor der sættes dagsordener, og hvor formålet er at påvirke beslutningstagere lokalt, nationalt og globalt.

9 9 En forudsætning for, at der kan ske forandringer af samfundet, er, at der er magt bag. Derfor er det afgørende, at SF har en sådan indflydelse og magt, at SF kan realisere sin politik eller i det mindste væsentlig dele af den. SF ønsker ikke magt for magten skyld, men fordi SF både vil have sin her og nu politik og sine visioner om socialisme realiseret. Samfundsforandringer kræver, at der skabes alliancer af de partier, organisationer og foreninger, der ønsker disse forandringer. Når det gælder her og nu politikken, er der mange alliancemuligheder. Når det gælder socialisme, er mulighederne for alliancer betydelig færre. Derfor ligger der en politisk opgave for SF i at sætte dagsordener og at få folk overbevist om, hvilke konsekvenser det kapitalistiske system har for mennesker, naturen og fremtidige generationer, og hvilke muligheder der følger med socialisme. Der er mange bud på, hvilke ændringer der skal til for at bevæge samfundet i en mere solidarisk og økologisk retning. Ligesom der er flere bud på, hvordan samfundet kan bevæges i socialistisk retning. Som det fremgår, har vi i SF vore bud. Andre har deres. Sådan vil og skal det være i et demokratisk samfund. Da ingen har patent på at have de eneste rigtige bud, skal der samarbejdes, laves alliancer og indgås kompromisser. Det er vilkårene for alle også for SF og SF ere, hvor indholdet i kompromiser skal måles i forhold til SF s visioner, program og politik. SF s mål er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle. Vi ved at stærke kræfter vil kæmpe for at intet forandres, og at de forbedringer, der er skabt gennem faglig kamp og politiske arbejde, rulles tilbage. Alligevel går vi til opgaven med en ukuelig tro på, at det er muligt at skabe en grundlæggende forandring: Et socialistisk samfund med demokrati, solidaritet, bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed.

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Nr. 7 1. Forslag til indledning: Det eksisterende kapitalistiske system, som Danmark er en del af, er karakteriseret ved stor ulighed,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

Frivillighedens Velfærdssamfund

Frivillighedens Velfærdssamfund Frivillighedens Velfærdssamfund Om velfærdssamfundet, civilsamfundet og de frivillige LOF 5. Februar 2012 Knud Aarup Hvor er vi på vej hen? eller Danmark 2020? 2010 Bandekriminalitet Hvor er vi på vej

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

lighed ligestilling tolerance

lighed ligestilling tolerance SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram ET NYT SAMFUND I ET NYT ÅRHUNDREDE Udkast til SF s princip- og perspektivprogram 1. Indledning 5 10 15 20 25 30 35 40 SF er et socialistisk parti. Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

SOLIDARITET OG FORANDRINGER

SOLIDARITET OG FORANDRINGER SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

SFU S ARBEJDSPROGRAM

SFU S ARBEJDSPROGRAM SFU S ARBEJDSPROGRAM 2017-2018 SFU vil arbejde for vores vision om et bedre, grønnere og mere socialistisk samfund. Vi har dog en regering, der modarbejder vores vision for et bedre og mere socialistisk

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere