Kløerne i de unge. Revolutionens ansigter. Vi skal have fat i førstegansvælgerne, siger folketingskandidat Rosa Lund Side 14

Transkript

1 Marts 2011 Medlemsblad for Enhedslisten Kløerne i de unge Vi skal have fat i førstegansvælgerne, siger folketingskandidat Rosa Lund Side 14 Revolutionens ansigter Egypten efter Mubarak Side 4-6 Johanne vs. Rønn Hornbech s7 EU-forbehold: Afstemning på vej s8-9 Social dumping s12-13 Fokus: Christianshavn s20 Stil op til Hovedbestyrelsen s22

2 foto: Maibritt Kerner/rød+grøn Inspiration fra Tahrir-pladsen Den 8. marts er det igen kvindernes internationale kampdag. I år er der god grund til at benytte dagen til at vise solidaritet med kvinderne i de arabiske lande. Kvinder har spillet en central rolle i de demokratiske oprør i Tunesien, Egypten og andre arabiske lande. På Tahrir-pladsen i Cairo kunne man se mange kvinder på billederne: Såvel unge som gamle, muslimer og kristne. Kvinderne fortæller selv, at de har oplevet en utrolig frigjort stemning, og de har deltaget på lige fod med mænd i at organisere livet på pladsen i den ugelange protest. De har fået oplevelser, der har forandret dem og givet dem større selvtillid; deres handlinger er en inspiration for andre kvinder. Kvinderne har lige som andre egyptere været bange for at deltage i det politiske liv. Undertrykkende regeringer har gennem årtier begrænset mulighederne for at opbygge uafhængige kvindeorganisationer. Det er der nu mulighed for at lave om på. Kvinderne i de arabiske lande må selv organisere sig og føre deres kamp. I Enhedslisten køber vi ikke ideen om, at Danmark er med til at udbrede demokrati og kvinderettigheder i verden. Ikke mindst, fordi Danmark sammen med USA og EU i årevis har støttet undertrykkende regimer som det egyptiske og tunesiske. Nogle frygter, at de demokratiske revolutioner vil bringe religiøse fundamentalister til magten med øget kvindeundertrykkelse til følge. Det er en fare, vi kan bidrage til at mindske. Vores støtte til kampen mod undertrykkelse kan vise, at modsætningerne ikke går mellem de kristne i vesten og muslimerne i de arabiske lande. Dermed styrker vi de kræfter, der kæmper for frihed, social retfærdighed og kvinderettigheder. God 8. marts!»vores støtte til kampen mod undertrykkelse kan vise, at modsætningerne ikke går mellem de kristne i vesten og muslimerne i de arabiske lande«thomas Eisler Medlem af Enhedslistens forretningsudvalg Værd at vente på Det tog sin tid, men LOs rapport om social dumping var væd at vente på. Der er nemlig masser af konkrete forslag. Side Forklædt spareøvelse Regeringens reform for førtidspensionister og fleksjobbere lanceres som en gave, men er en forklædt spareøvelse. Side Den der tier samtykker foto: nationalbanken Skal danske skattekroner gå til firmaer, der krænker menneskerettighederne? Niks, siger byrødder fra Enhedslisten. De tager kampen op i byrådssalene. Side Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto forestiller: Folketingskandidat Rosa Lund Fotograf: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Næste deadline: den 11. marts kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Sarah Glerup, Simon Halsskov, Mette Grimstrup, Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix, Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 foto: Maibritt Kerner/rød+grøn Fra modermælk og modstandsfolk Farfarens modstandshistorier inspirerede Daniel Skovhus til at blive fagligt aktiv. Nu kæmper han selv for at bevare de rettigheder, som hans farfar var med til at vinde Sarah Glerup Kristensen, Rød+Grøn Hvis man ikke vidste det, ville man aldrig gætte det, for Daniel Skovhus sidder tilbagelænet i sofaen og smiler. Men faktisk er han lige blevet fyret efter endelig at have fået sit første tømrerjob. - Det holdt kun i 22 dage. Mester fik ikke de opgaver, han havde budt på, og eftersom jeg var den sidst ankomne, røg jeg også først ud. Som aktiv i både fagforeningen 3F og i Enhedslisten mangler Daniel dog aldrig noget at tage sig til, og han tager situationen med ophøjet ro og et skuldertræk. - Sådan er vilkårene i min branche. Det er meget almindeligt at have 3-4 jobs om året, især i starten. Det havde mit faglige arbejde heldigvis forberedt mig på. Modstandsmand i fagbevægelsen Daniels faglige interesse er kommet ind med modermælken og gaber over flere generationer. - Min mor fortalte mig engang, at når hun og hendes storesøster havde fyre med hjem, så skulle de ind til morfar. Så skulle han lige tjekke et par ting, og én af dem var, om man nu også var med i en fagforening. Det var vigtigt, griner Daniel. Den største påvirkning kommer dog fra den anden side af familien, nemlig fra Daniels farfar. - Han var både modstandsmand, kommunist og fagligt engageret smed. Det har da helt klart smittet af på mig i forhold til, at det netop er Enhedslisten, jeg har valgt, selvom fagbevægelsen hovedsageligt er socialdemokratisk. Enhedslistens rolle er at skabe det folkelige pres, der sikrer, at en rød regering faktisk fører rød politik. Præcis ligesom modstandsbevægelsen under anden verdenskrig pressede regeringen til at stoppe samarbejdspolitikken. Udgangspunkt i almindelige mennesker Fakta om Daniel Skovhus Det forsøger Daniel selv at gøre på Modkraft.dk, hvor han blogger om faglige forhold. Indlæggene er præget af en ligefrem jargon og konkrete eksempler fra Daniels egen hverdag. Og det er der en klar pointe i, understreger han. - Problemet med venstrefløjen fra SF og ud er, at man har udviklet en lidt elitær tilgang til politik, hvor kun nørder kan være med. Min egen tilgang er, at man altid skal tage udgangspunkt i almindelige lønarbejdere. Det er dem, vi skal mobilisere og i dialog med. Så må vi sgu også bruge folks egne ord, trække på deres ønsker for et bedre liv og så komme med Enhedslistens bud på løsninger og prioriteringer. Daniel Skovhus er 28 år. Uddannet som tømrer i Medlem af Enhedslisten siden 2007 og sidder i københavnerbestyrelsen. Desuden er han fagligt aktiv og medlem af 3F-BJMF s bestyrelse. Bor på Amager sammen med kæresten og venter barn til april. Du kan følge Daniels blog på: modkraft.dk/blogs/daniel-skovhus Rød+Grøn Marts

4 Revolutionens to ansigter Der er to ansigter, der tegner den egyptiske revolution. Khaled Said, der blev banket ihjel af politiet. Et drab, der blev katalysator for de folkelige protester. Det andet ansigt tilhører Omar Suleiman. Egyptens nye stærke mand, der er CIAs favorit og tidligere chef for efterretningstjeneste. Hans fremtidige rolle er uklar, og imens fortsætter revolutionen. Egypten Linda Hansen, Rød+Grøn Khaled Said Khaled Mohammed Said voksede op i havnebyen Alexandria. Khaled var en almindelig ung egyptisk mand. Vild med computere og musik, og elskede at fiske. Men Khaled gjorde noget, der var usædvanligt i Mubaraks Egypten. Han offentliggjorde en video, der angiveligt viser en flok egyptiske betjente, der deler penge og narkotika, som de har samlet ved en razzia. Det lyder vanvittigt, men der cirkulerer en del af den slags videoer, som politiet selv har optaget voldtægt. Der er levende billeder af korruption, voldtægt og andre former for tortur på politistationer. Politiet har haft frit spil, fordi regimet i tre årtier har holdt hånden over deres adfærd. Det fik Khaled at føle. Tævet ihjel på åben gade Den 6. juni sad Khaled på anden sal på en internetcafé i sin hjemby. To civilklædte betjente kom ind, gik hen til Khaled og væltede ham omkuld. Vidner fra internetcafeen fortæller, at betjentene bankede Khaleds hoved ned i et bord. Khaled råbte om hjælp, bad dem om at stoppe og spurgte dem gentagne gange»hvorfor gør I det her?«svaret fra betjentene var at slæbe ham med udenfor cafeen, hvor endnu flere vidner overværede deres mishandling af den unge mand. Vidnerne fortæller, at Khaleds hoved blev banket ind i en husmur, en trappe, i jorden imens slag regnede end over ham. Khaled døde der foran internetcafeen. Fotos taget af ham i lighuset viser et hoved, der er deformeret af slag, hans kæbe og tænder er ødelagte. Det er ikke muligt at genkende den døde som Khaled. Alligevel lyder forklaringen fra politiet: Khaled har slugt en pose med narko for at skjule den for betjentene og derfor er han død.»vi er alle Khaled Said«På internettet begyndte historien om Khaleds død at cirkulere. Inklusive de voldsomme fotos af hans lig. Egyptiske menneskerettighedsorganisationer og Amnesty International lagde pres på den egyptiske regering for at få en uafhængig undersøgelse af Khaleds død. Presset betød, at regimet blev nødt til at foretage en ny obduktion, der viste, at Khaled var død som følge af vold. Og at de to betjente blev tiltalt for volden. På trods af de små indrømmelser fra regimets side i sagen, så fortsatte vreden over Khaleds død med at udvikle sig. Der var sammenstød mellem demonstranter og politi foran retsbygningen, da retssagen begyndte. Khaleds mor udtalte sig til udenlandske medier og rejste yderligere opmærksomhed om sagen. Allerede fem dage efter Khaleds død oprettede en anonym aktivist en gruppe på Facebook med titlen»vi er alle Khaled Said«. Den gruppe blev afgørende for at indkalde til demonstrationer og sprede information om revolutionen. Otte måneder efter Saids død er cirka medlem af enten den arabisk- eller engelsksprogede side for Khaled. Du kan melde dig ind i gruppen her: facebook.com/elshaheeed.co.uk 4 Rød+Grøn Marts 2010

5 Omar Suleiman foto: wikimedia Omar Suleimans ansigt blev første gang kendt udenfor Egypten den 29. januar, hvor en stærkt presset Hosni Mubarak udnævnte ham til vicepræsident i en live-transmission på egyptisk stats-tv. Mubarak den Anden 13 dage senere gik Mubarak af. Glæden var monumental. Suleiman og resten af regeringen trådte af ved samme lejlighed, og magten blev videregivet til hærens øverste råd. Her sidder bl.a. Omar Suleiman, der spås at få en vigtig rolle i arbejdet frem mod afholdelse af frie valg inden for et halvt år. Hvad Suleimans rolle bliver på længere sigt er svært at forudsige. Men for mange egyptere er han simpelthen Mubarak den Anden. Med god grund. Han har stået last og brast med den tidligere diktator, med politi og efterretningstjeneste og ikke mindst med CIA gennem hele karrieren. CIAs mand i Egypten Fra 1993 og til januar 2011 bestred Omar Suleiman posten som leder for det egyptiske efterretningsvæsen. Allerede fra midt 90erne arbejdede han sammen med CIA om ulovlig kidnapning, transport og tortur af terrormistænkte. I to tilfælde er Suleiman mistænkt for personligt at deltage i tortur af kidnappede. Tidligere USA-ambassadør i Egypten Edward Walker beskrev da også Suleiman som»meget begavet, meget realistisk«og»ikke pivet«i forhold til brug af tortur og lignende. Udenrigspolitisk har Suleiman også været en trofast CIA-allieret. Fortsatte protester mod det gamle regime Efter rydningen af demonstranternes samlingspunkt, Tahrir-pladsen, er der dog fortsatte protester mod det gamle regime. Mubarak er væk, men det er hans folk og hans magtstrukturer ikke. Der er strejker blandt transportarbejdere, bankansatte, tekstilarbejdere og sågar politibetjente i hele Egypten. På trods af hærens påbud om, at alle skal vende tilbage til deres arbejde. Så selvom Tahrir-pladsen er ryddet i hverdagene, så er der annonceret demonstrationer hver fredag, indtil det gamle regime er borte. Inklusiv Suleiman. Det er ikke kun undertrykkelsen under Mubarak, der danner baggrund for strejkerne. Fattigdommen og arbejdsløsheden i Egypten er voldsom. 18,5 procent af egypterne lever for under elleve kroner om dagen. Arbejdsløsheden er omkring ti procent. Dertil kommer udstrakt korruption i Egypten. Fagforeninger er nu ved at organisere sig i en komité, der vil forhandle med landets militære ledelse. Den egyptiske revolution er lige begyndt. Forhåbentlig. foto: wikimedia Rød+Grøn Marts

6 foto: Sune Hundebøll Udtalelse fra Hovedbestyrelsen Støt revolutionen i Egypten Det folkelige oprør i Egypten har mindet os om, at magt kan blive forrykket på ganske få dage. Og at mennesker der har fået nok af fattigdom, undertrykkelse og korruption kan finde overraskende mod og styrke til at sige fra og handle. Derfor lykønsker vi det egyptiske folk, der fik regimets diktator Mubarak til at træde tilbage. Deres sejr er til stor inspiration i regionen og verden over. Men det er ikke kun i Egypten, at der er behov for forandring. Det er i hele regionen, hvor Danmark, EU og USA i årevis har støttet diktatorer af hensyn til egne magtpolitiske og økonomiske interesser. Derfor arbejder Enhedslisten for, at Danmark og EU stopper støtten til de diktatorer og forbrydere, der fylder lommerne med støtte fra Vesten. Danmark skal ikke sponsorere undertrykkelse eller lave fede handelsaftaler med regeringer, der begår overgreb på befolkningen. Støtten til regimerne har været begrundet i faren for at ekstremistiske kræfter kommer til magten. Men det er der indtil videre intet der tyder på. Derimod har bevægelsen været et stærkt dementi af, at man ikke ønsker demokrati i Mellemøsten. Udviklingen af nye fagforeninger baseret på en stærk strejkebevægelse peger i samme retning. Man ønsker ikke kun demokrati, men også mere social lighed. Enhedslisten kræver, at regeringen erklærer sin støtte til de øvrige folk i den arabiske verden, der lider under undertrykkende regimer. Vi kan ikke vide, hvad fremtiden bringer i Egypten. Og med militæret ved magten er der stadig langt til demokrati. Vi må fortsat støtte demokratibevægelsen, herunder opbygningen af de nye fagforeninger, f.eks. gennem indsamlinger i europæiske fagforeninger. Det er det eneste som kan sikre, at der fastholdes en demokratisk udvikling. Og vi håber, at det lykkes det egyptiske folk at få et demokrati med plads til mindretal, og omfordeling af landets rigdomme til hele befolkningen. 6 Rød+Grøn Marts 2010

7 Sag om statsløse mørklægges foto: maibritt Kerner/Rød+Grøn I årevis har Integrationsministeriet forbrudt sig imod flere FN-konventioner, når statsløse palæstinensere har fået behandlet deres ansøgninger om dansk statsborgerskab. Ifølge disse konventioner har statsløse børn og unge, som er født i Danmark, krav på dansk statsborgerskab. Et krav som er blevet krænket i mere end ti år Simon Halsskov, Rød+Grøn Det systematiske svigt af de statsløse palæstinensere, der er født i Danmark, har i de forgangne måneder taget mange absurde drejninger. Heriblandt integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs optrin ved et åbent samråd den 9. februar, hvor hun pludselig besluttede sig for at slukke sin mikrofon og dermed afskar bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen for at få svar på sine spørgsmål om konventionsbruddet, der har stået på i mange år. Allerede i 2006 gjorde Institut for Menneskerettigheder den daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj opmærksom på, at de statsløse palæstinensere havde ret til statsborgerskab, hvilket Hvilshøj blankt afviste. Ministeriet kendte til problemet Da det i starten af 2011 via Information blev kendt i offentligheden, at Danmark overtræder FN-konventionerne i sagen, foreslog Dansk Folkeparti ikke overraskende, at Danmark skulle træde ud af de pågældende FN-konventioner. Et forslag som Venstre i første omgang åbnede op for at støtte. Sagerne genoptages, undersøgelsen udebliver Enhedslisten krævede til gengæld en tilbundsgående, uvildig undersøgelse af sagen om de statsløse palæstinensere. - Vi må finde ud af, hvornår man fra politisk side blev gjort bekendt med disse konventionsbrud - og hvor længe man har kendt til det uden at reagere, sagde Johanne Schmidt-Nielsen. Den 18. februar gav Birthe Rønn Hornbech efter for det vedholdende pres. Nu får de statsløse palæstinensere genbehandlet deres sager, hvilket Johanne Schmidt-Nielsen betragter som en logisk konsekvens af årevise, systematiske ulovligheder i ministeriet. Hermed håber integrationsministeren tydeligvis på, at den årelange syltning af sagerne ikke skal undersøges nærmere. Det får ikke Enhedslisten til at opgive kravet om en grundig undersøgelse af sagen. I 1977 tiltrådte Danmark en FN-konvention som betyder, at statsløse unge mellem 18 og 21 år, som er født i Danmark, har ret til dansk statsborgerskab. I 1999 blev tiltrådte Danmark FNs børnekonvention, som giver børn under 18 år ret til statsborgerskab. I årene undlod Danmark at give ca. 500 unge statsløse palæstinensere statsborgerskab, på trods af, at de to ovennævnte FN-konventioner gav dem denne ret. Efter massiv kritik fra ikke mindst Enhedslisten, meldte Birthe Rønn ud den 18. februar, at de statsløse palæstinenseres sager nu genoptages. Rød+Grøn Marts

8 foto: maibritt Kerner/Rød+Grøn Efter valget kommer afstemningen EU Socialdemokratiet og SF vil have afskaffet retsog forsvarsforbeholdet. Sammen med Det Radikale Venstre har de annonceret afstemning efter folketingsvalget. Her står vi overfor et opgør med de tre andre oppositionspartier og en diskussion om udbredte myter; for afskaffelse af EU-forbehold forbedrer hverken flygtningepolitikken eller indsatsen imod menneskehandel Eva Flyvholm, Udenrigspolitisk medarbejder Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt taler for en tilvalgsmodel på retsområdet, så f.eks. terrorbekæmpelse og andre retsområder bliver underlagt EU, mens udlændingepolitikken forbliver et dansk anliggende. På nuværende tidspunkt er Danmark på grund af forbeholdet ikke underlagt EUs retspolitik, men deltager i det retslige samarbejde med EU ved at indgå parallelle aftaler. Kampen imod menneskehandel Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU, peger på, at S og SF selv vil bestemme over udlændingepolitikken, men gerne afgiver politisk indflydelse til EU på andre vigtige områder: - Når det handler om at ramme dem, der ansætter lavtlønnede slavearbejdere, modarbejde trafficking og beslutte hvem der kan retsforfølges som terrorister, skal vi altså ikke bestemme selv, spørger han. Det er et udbredt argument, at græn- seoverskridende politiarbejde, mod f.eks. menneskehandel, lider under retsforbeholdet. Men Danmark har en lovgivning imod menneskehandel. - Det er vigtigt at slå fast, at Danmark kan gøre en kæmpe»danmark kan gøre en kæmpe indsats imod menneskehandel i den nuværende situation, og endda gå længere i vores egen lovgivning end EU«Nikolaj Villumsen 8 Rød+Grøn Marts 2010

9 »Vi er på vej mod Radikale Venstres og Liberal Alliances drømmescenarium: mere åbne grænser og totalt lukkede kasser«søren Søndergaard indsats imod menneskehandel i den nuværende situation, og endda gå længere i vores egen lovgivning end EU, siger Nikolaj Villumsen, folketingskandidat for Enhedslisten. Han er tværtimod bekymret for, at retssikkerheden vil lide under, at Danmark i retssager skal udveksle personer og oplysninger med et land som Bulgarien. Åbne grænser, lukkede kasser Planen fra S og SF er at få erstattet retsforbeholdet med et flygtninge/indvandrerforbehold. Det Radikale Venstre argumenterer ofte for, at Danmark vil få en mere human flygtningepolitik, hvis vi var under EUs regler alligevel er de allierede med S og SF i forbeholdsspørgsmålet. En række af de ting, som Radikale tror vil have en progressiv betydning, handler ikke om retsforbeholdet, men om EUs generelle udvikling og arbejdskraftens fri bevægelighed, forklarer Søren Søndergaard: - Vi er på vej mod Radikale Venstres og Liberal Alliances drømmescenarium: mere åbne grænser og totalt lukkede kasser. Man åbner op for at invitere folk ind, men for at undgå at skulle give ydelser til alle, bliver landene nødt til at ændre velfærdssystemer til forsikringssystemer. Forbehold forhindrer underbetalt sæsonarbejde Søren Søndergaard fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på at indføre et sæsonarbejderdirektiv, der kort sagt handler om, at det skal være lettere at importere midlertidig arbejdskraft til EU fra fattige lande i den tredje verden. - Hvis direktivet kommer igennem som det foreligger, stilles der stort set ingen krav til social sikring af disse udenlandske arbejdere. F.eks. er det ikke en forpligtigelse at sikre dem en ordentlig bolig. Private snerydningsfirmaer kan importere underbetalt ukrainsk arbejdskraft til at rydde sne om dagen og så kan de ellers sove i snedriverne om natten. Retsforbeholdet betyder, at direktivet ikke automatisk gælder i Danmark, hvis det bliver vedtaget. I denne situation kan en fjernelse af retsforbeholdet åbne for grov udnyttelse af fattigdommen udenfor EU, og gennemtvinge mere social dumping indenfor EU. Militær nedrustning i fremtiden Spørgsmålene om undtagelserne handler i virkeligheden om, hvor meget EU skal bestemme over politikken i Danmark, mener Søren. Skal et nyt folketing, valgt af Fakta om retsforbeholdet Danmark har haft en undtagelse for det overstatslige samarbejde i EU om retspolitik siden Det har fået meget større betydning efter Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, og satte gang i flere EU-aktiviteter på retsområdet (sikkerhedspolitik, flygtningepolitik, retspolitik, indvandring mm.). Et flertal af Folketingets partier, regeringen, S, SF og R vil have forbeholdet ændret, så Danmark kan tilslutte sig de dele af det overstatslige samarbejde, som et flertal i Folketinget ønsker. Denne model kaldes typisk en tilvalgsmodel eller»opt-in«. Danmark vil dog ikke have frit valg, men vil kunne vælge sig ind på hele retsområder, samlet i pakker. Det er desuden EU, som kommer til at definere pakkens indhold og har vi først har sagt ja til en sådan pakke, så fanger bordet også i forhold til kommende ændringer indenfor området. Fakta om forsvarsforbeholdet Forsvarsforbeholdet stammer også fra 1993, og det betyder, at vi ikke deltager i militære aktiviteter på EU-niveau. Det betyder bl.a., at Danmark ikke er tvunget til at opruste militært, hvilket de andre lande ifølge Lissabontraktaten er forpligtede til. den danske befolkning, f.eks. kunne nedruste militært eller skal vi være forpligtet gennem EU til at øge den militære kapacitet? Kravet om militær oprustning i EU er en klar årsag til, at Enhedslisten ikke ønsker forbeholdet afskaffet. Fortalerne argumenterer ofte for, at forsvarsforbeholdet forhindrer os i at deltage i humanitære aktioner, siger Nikolaj Villumsen: - Der kører f.eks. en påstand om, at Danmark ikke kan lave minerydning pga. forsvarsforbeholdet, og det er helt forkert, vi er faktisk førende. Men hvis EU insisterer på at koble en militær indsats til minerydningen, så kan vi ikke være med. Og der burde Danmark jo arbejde for at adskille civile indsatser som minerydning fra det militære, i stedet for at afskaffe forbeholdet. Rød+Grøn Marts

10 Håndklædet i ringen før kampen begyndte» Nu har forbundsledelserne travlt med at sælge forligene i bedste mafioso-stil: Et tilbud man ikke kan sige nej til«karsten Ditlevsen, arbejdsmarkedspolitisk medarbejder I skrivende stund den 20. februar - er der indgået forlig på det kommunale område, der omfatter ca ansatte. For en uge siden indgik finans- foto: Ellen Moran/istockphoto Overenskomst 2011 Der er tale om historisk ringe forlig, som de offentlige ansatte kun kan sige nej til. Sådan lyder vurderingen af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2011 Fagbevægelsen har gennem alle tider arbejdet for kortere arbejdstid. Arbejdsgiverne havde op til forhandlingerne krævet øget arbejdstid. En lille drilministeren og de statsansatte forlig for mennesker. Endnu mangler Regionerne og Sundhedskartellet at opnå enighed. Ikke desto mindre kan vi godt nu skitsere resultatet af OK Betydelig reallønsnedgang Resultatet af de første forlig er, at de offentlige ansatte vil få en reallønsnedgang. Og ikke et minimalt reallønsfald, men et fald på mellem 2,7 og 3,7 procent, be- regnet ud fra forbrugerprisindekset for januar måned, der viser en årlig stigningstakt i forbrugerpriserne på 2,7 procent. Ingen øget tryghed i ansættelsen Fagbevægelsens forhandlere, der fra start af havde accepteret reallønsnedgangen ved ikke at antaste reguleringsordningen, der skal sikre at de offentlig ansattes lønninger ikke må stige hurtigere end de privatansattes, har med pauker og piber krævet øget tryghed i ansættelsen. Ikke noget ligegyldigt krav i en tid med store fyringsrunder i mange kommuner og regioner. De fik ingenting. For at skjule dette kummerlige resultat er der i det kommunale forlig oprettet en såkaldt tryghedspulje, som fyrede kan søge til efteruddannelse og omskoling. Indbetalingen til puljen svarer til 60 kr. pr. kommunalt ansat hvert af de to overenskomstår. Ikke et beløb, der rækker langt i en tid med høj arbejdsløshed og stort behov for efteruddannelse. At tabe på point udråbes til sejr lepind til S-SF planen om de 12 minutter. De offentligt ansattes forhandlere fremstiller det nu som en storsejr, at adgangen til den såkaldte plustid ikke er udvidet. Plustiden er muligheden for en øget ugentlig arbejdstid, der i dag skal godkendes af tillidsrepræsentanten. Arbejdsgiverne ville aftale den med den enkelte ansatte med mulighed for en 48 timers arbejdsuge. Spin for et ja I modsætning til i 2008, hvor forbundene mobiliserede og forberedte en konflikt, har de denne gang gjort alt for at snakke forventningerne ned og appellere til medlemmerne kriseberedskab som om krisen er de offentlig ansattes skyld. Nu har forbundsledelserne travlt med at sælge forligene i bedste mafioso-stil: Et tilbud man ikke kan sige nej til. Herfra er konklusionen en anden. Der er tale om historisk ringe forlig, som de offentlige ansatte kun kan sige nej til. Lykkes spinderiet for et ja alligevel, må kampen for at bevare arbejdspladser og ordentlige arbejdsforhold føres ud på de offentlige arbejdspladser. Faglige møder og overenskomststridige konflikter er lige så lidt ulovlige på det offentlige som på det private arbejdsmarked. 10 Rød+Grøn Marts 2010

11 200 faner og 5000 tilllidfolk mødtes i Odense for at kræve en ny regering og en ny politik. Til stormøde med klump i halsen Fagbevægelsen Tænk, at jeg skulle komme til at stå og knibe en tåre sammen med LO-formanden. Det havde jeg dog ikke drømt om Finn Sørensen, stormødedeltager fra 3F Industri og Service Klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Det var, hvad der skete for mig under LO-stormødet i Odense den 2. februar Og helt ærligt det ér altså svært at få sunket klumpen i halsen, når tillidsfolk synger Internationale (med den rigtige tekst!), mens 200 faner bæres ud til kamp. Så kan den Røde Hærs kor og orkester godt gå hjem og lægge sig (hvad de jo så også har gjort). Historien var med Jeg måtte også synke en ekstra gang under åbningen. Her viste de en flot lille film, der fortalte historien om, hvordan arbejderklassen kom ud af mørket, hvordan den op gennem 1900-tallet tilkæmpede sig politiske og faglige rettigheder det var jo mine forældres og min egen historie, der blev fortalt. Okay, filmen gik let hen over de forringelser af efterlønnen, som socialdemokraterne selv har gennemført. Alligevel blev det skåret ud i pap: Hvis vi ikke træder i karakter som klasse og som fagbevægelse, så sætter vi det hele over styr. Fælles kamp og ikke kun om efterløn Næste indslag var formændene fra 3F, FOA, Metal og HK,t der holdt en fælles tale. Drømte jeg eller var jeg vågen? Normalt kan de jo slet ikke komme til for hinanden, men det var et synligt udtryk for en fælles holdning på mødet: Det handler om meget mere end efterløn, det handler om at forsvare de faglige og sociale rettigheder, vi har tilkæmpet os og det hele hænger sammen med kampen for en ny regering og en ny politik. Enhedslisten var på pletten Selvfølgelig er de tillidsfolk ikke enige om alt: Hvor skrappe tør vi være over for de rige? Hvor langt skal vi gå for at hjælpe en S-SF regering? Den diskussion kører allerede rundt om på arbejdspladserne. Derfor skønt at komme med en busfuld kolleger og blive modtaget af Enhedslistens Odense-afdeling, der delte partiets løbeseddel ud med skarpe bud på den nye politik og skønt at se flere af vore folketingskandidater og Line Barfod som deltagere i mødet (men hun der nu altid). Næste dag også stor Jo, det var en stor dag, hvor klumpen i halsen blev skyllet ned med en øl eller to i bussen på vej hjem men ikke flere, end at vi kunne stå op til tiden 3. februar til den første politiske strejke mod VKO-flertallet siden strejkerne mod deltidsloven i maj Buschauffører, lufthavnsarbejdere og stilladsarbejdere tager det åbenbart meget alvorligt, det dér med at»træde i karakter«og tak for det. Til venstrebenet Det korte af det lange: Situationens alvor er gået op for alle fagligt aktive i LO. Der er større vilje end nogensinde, til at samarbejde om at fjerne regeringen og få en ny politik. Alle har fattet, at det slag skal vindes nu. Den ligger lige til venstrebenet for Enhedslisten og alle vores fagligt aktive. Rød+Grøn Marts

12 LO-rapport om social dumping var værd at vente på Arbejdsmarked Den var længe undervejs, LO-rapporten om social dumping. Men den var værd at vente på. Her er mange gode krav til en ny regerings politik Finn Sørensen, Hovedbestyrelsen En arbejdsuge på 48 timer og en timeløn på 80 kroner i timen inklusiv pension og feriepenge LO vil have kædeansvar LO vil have indført et»kædeansvar«ved lov, som betyder, at en hovedentreprenør kan gøres økonomisk ansvarlig for underentreprenørernes indbetalinger af skat og sociale bidrag og overholdelse af arbejdsmiljøregler. Det vil være et klart fremskridt. Det vil stimulere til, at man kun udliciterer til firmaer, der har orden i sagerne, hvilket vil udelukke mange platfirdet er arbejdsgivernes krav til en ny overenskomst med 3F på jordbrugsområdet. Det bliver naturligvis blankt afvist af 3F, men det siger noget om, hvor vigtigt det er at tage kampen op mod social dumping. Det er jo sådanne, eller endnu dårligere betingelser, mange østarbejdere må arbejde under her i landet, og flere og flere danske arbejdsgivere tænker:»so ein Ding m üssen wir auch haben!«gode konkrete krav Det var derfor på høje tid, at LO den 4. februar kom med sin rapport om social dumping. Halvandet år tog det, men den var værd at vente på. Der er blevet lyttet til flere af de forslag, som blev vedtaget af 180 tillidsfolk på konferencen om social dum- LO s krav om fuld gennemførelse af ILO s konvention 94 er klart og skarpt. Danmark har tiltrådt denne konvention, der siger, at der skal stilles krav om»sociale klausuler«, når offentlige myndigheder indgår kontrakter med private tjenesteydere. Det betyder bl. a., at afping den 2. december Det lover godt for fagbevægelsens kamp for en ny politik på dette område. I forvejen har S og SF nogle gode svar på social dumping i deres»fair løsning«. Men LO-rapporten går flere skridt videre og konkretiserer kravene på en række punkter. maer. Her har Enhedslisten dog et endnu bedre forslag, nemlig forslaget om»bestilleransvar«. (Se infoboksen). LO tilslutter sig ikke kravet om»kædeansvar«i overenskomsterne, hvilke ellers ville sikre betaling af løn og andre overenskomstgoder, men det kan måske blive aktuelt ved forhandlingerne i Kommuner og regioner skal holde overenskomsten 12 Rød+Grøn Marts 2010

13 Paneldebat med blandt andre Lennart Damsbo-Andersen (S) og LIne Barfod (Enhedslisten), til en konference om social dumping Enhedslistens forslag om bestilleransvar Den 8. februar var der førstebehandling af Enhedslistens forslag om bestilleransvar (også kaldet solidaransvar). Forslaget siger bl.a., at»den, der bestiller en tjenesteydelse eller aftaler en entreprise til en værdi over kr., i sidste ende kan gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav fra leverandørens ansatte om manglende løn (herunder feriepenge, pension m.m.) og retmæssige krav fra myndighederne om manglende skatteindbetalinger, moms og ATP-bidrag. Ansvaret gælder også ved udlicitering af opgaven, og det gælder alle led i kæden«. S og SF afviste umiddelbart forslaget, selvom især SF s Karsten Hønge leverede mange argumenter for, at det faktisk er nødvendigt f.eks. det faktum, at fagbevægelsen har ca. 30 mio. kr. til gode hos østeuropæiske firmaer uden mulighed for at inddrive disse penge. Følg med og bliv klogere Læs LO s rapport om social dumping på lo.dk Læs om den faglige konference om social dumping 2. december 2010 på Se også Fagligt Ansvars og Fagbevægelsen mod Unionens hjemmesider og Læs faglige nyheder fra Enhedslisten på faglig.enhedslisten.dk Flere gode ideer Der er mange andre gode ideer i rapporten, for eks. en opforlønningen skal ske på overenskomstmæssige vilkår. Sådan er reglerne i staten, men ikke i regioner og kommuner. LO kræver, at det skal være obligatorisk for alle offentlige myndigheder og for alle områder, ikke kun bygge- og anlægsområdet. Der skal også være effektive sanktioner mod virksomheder, der bryder reglerne. Respekt for faglige rettigheder nu Lige siden EF-Domstolens indgreb i konfliktretten i 2007, har den europæiske fagbevægelse (EFS) krævet en»social protokol«, der skal sikre, at faglige og sociale rettigheder er overordnet det indre markeds regler om fri bevægelighed. LO har været tøvende, men nu er der klar op- dring til politikerne om at kigge på de skatteregler, der giver firmaer fra andre EU lande en kæmpemæssig konkurrencefordel. Udvalget har også drøftet»almengøring«af overenskomsterne og lovgivning om mindsteløn, men afviser begge dele, som uacceptable indgreb i den danske overenskomstmodel. Man afviser også tankerne om en EU-mindsteløn, og er meget skeptisk over for direktiver, der griber ind i overenskomstforhold. Alt i alt må vi sige: Godt gået, LO. Men arbejdet er kun lige begyndt. Alle fagligt aktive må hjælpe med at få S og SF forpligtet på de gode krav og presse på for at skærpe og konkretisere dem. Og så skal vi ruste os til overenskomstforhandlingerbakning: EFS forslag skal vedtages»ved førstkommende traktatændring«. Men hvorfor vente? Ingen EU-regler forhindrer Danmark i at rejse kravet nu. Mere kontrol og registrering Rapporten vil også have mere styr på registrering af de udenlandske virksomheder og offentlig adgang til registret. Men her er den for svag. Vi må kræve, at der tilføres langt flere ressourcer og beføjelser til Skat med henblik på at kontrollere virksomhederne, og at fagforeningerne får fuld adgang til alle lønoplysninger. ne i 2012, hvor vi bl.a. skal have indført»kædeansvar«. De regler, der blev indført i 2010 tager kun en lille bitte top af isbjerget. Finn Sørensen er næstformand i 3F Industri og Service samt tovholder på den faglige konference om social dumping den 2. december Rød+Grøn Marts

14 Vi hapser førstegangsvælgerne Rosa Lund er folketingskandidat, men hun er også hovedorganisator bag ungdomsvalgkampen. Socialistisk Ungdomfront og Enhedslisten arbejder nemlig sammen om at slå kløerne i de unge vælgere Folketingsvalg Simon Halskov, Rød+Grøn Rosa har blikket stift rettet mod førstegangsvælgerne. Det er dem, som Socialistisk Ungdomsfront og Enhedslisten vil slå kløerne i med en fælles ungdomsvalgkamp. - Førstegangsvælgerne er vores udgangspunkt. Der bliver tale om klassisk valgkamp blandet med en masse aktioner og brug af sociale medier, som både SUF og vores målgruppe bruger meget. Og så er det jo også vores strategi at skabe opmærksom- 14 Rød+Grøn Marts 2010 hed på en lidt anderledes måde, som man også gør det i Enhedslisten. Man får jo ikke noget i pressen, bare fordi man siger, at man har en vildt spændende historie. Derfor er vi også fokuserede på at komme ud med vores budskaber på en lidt anderledes måde. Bl.a. ved at bruge de sociale medier meget? - Ja, helt klart, primært Facebook. Og så vil vi satse på at få vores budskaber ud med videoer, vores hjemmeside og diverse blogs. Vi satser på at hjælpe alle vores unge kandidater med at få etableret deres egen blog, og vi vil hjælpe dem med at skrive på diverse debatfora. Vores erfaringer fra valget i 2007 siger os dog, at de helt klassiske foto: maibritt Kerner/Rød+Grøn

15 Nyt fra folketinget» Man får jo ikke noget i pressen, bare fordi man siger, at man har en vildt spændende historie«rosa Lund Tre ting du kan gøre Besøg din nærmeste SUF-afdeling og snak den lokale valgkampsninja (som er ungt for valgkampsorganisator) Bliv SUFs kontaktperson på din uddannelsesinstitution, vær med til at uddele materialer og arrangere paneldebatter. SMS»SUF«til 1919, så støtter du ungdomsvalgkampen med 50 kr. Hvem er SUF? Socialistisk UngdomsFront er en landsdækkende organisation for unge, aktive socialister med ca medlemmer. SUF er en uafhængig organisation, men samarbejder med Enhedslisten, bl.a. i forbindelse med det kommende folketingsvalg. Læs mere om SUF på deres hjemmeside: socialistiskungdomsfront.dk. kommunikationsveje, såsom at sætte plakater op på gymnasier, skrive foldere og lave klistermærker, faktisk også virker ret godt i en ungdomsvalgkamp. Det ville sgu også virke lidt underligt, hvis Enhedslisten ikke havde plakater oppe og foldere liggende, når nu alle de andre partier har det. Vi har så bare lavet noget lidt mere»spicy«materiale end Enhedslistens eget. Hvad er din egen rolle i ungdomsvalgkampen? - Altså, jeg er jo folketingskandidat, og i ungdomsvalgkampen har man valgt mig som den primære kandidat. Så først og fremmest bliver jeg den kandidat i København, som ungdomsvalgkampen kommer til at bruge i forbindelse med ak- tioner og paneldebatter og den slags ting. Så jeg kommer nok til at spille en stor rolle, ligesom jeg også har gjort i planlægningen af ungdomsvalgkampen. Kan du komme med et konkret eksempel på et arrangement, I har i tankerne? - Vi planlægger sammen med SFU, DSU og den unge fagbevægelse at lave en stor koncert på Rådhuspladsen eller lignende, hvor vi kan komme ud med nogle budskaber til mange unge mennesker. Partilederne kommer, men de får ikke lov til at snakke så længe. Og så kommer der selvfølgelig en masse kunstnere, som kan trække unge mennesker til. Så skal vi bare overbevise dem om at stemme på en rød regering. Per Clausen forsvarer euroforbeholdet Danmark skal følge EU s nye spareplan til punkt og prikke, mener statsminister Lars Løkke. Men det kan skade dansk økonomi og beskæftigelse, og er desuden på kant med euroforbeholdet, mener Per Clausen. Han har derfor indkaldt en forespørgselsdebat i Folketinget. - Sagen er så alvorlig for Danmarks fremtid, at vi må have debatten i folketingssalen. Der skal finansministeren svare på, hvordan han vil sikre, at Danmark kan føre en selvstændig økonomisk politik, siger Per Clausen. Christiania skal ikke være rigmands-ghetto foto: Brian Berg Højesteret gav staten medhold i sagen om brugsretten over Christiania. Dette udfald forhindrer dog ikke staten i at komme i gang med at lave en bæredygtig aftale for et fremtidigt Christiania. Retsordfører Line Barfod siger: - VKO må forstå, at løsningen ikke er endnu en rigmandsghetto. Det duer simpelthen ikke at overlade området til markedskræfterne. Vi har et unikt område i Danmark. Det skal vi bevare, og det gør vi bedst ved at sikre christianitterne kollektivt ejerskab over området. Rød+Grøn Marts

16 Revolutionen an Danmark skal gå forrest og kræve, at EU gør totalt op med sin forfejlede Mellemøst-politik. Der må gøres op med mange års støtte til diktatur og krig, sagde Johanne Schmidt-Nielsen til en støttedemonstration for det egyptiske oprør den 5. februar. Foto: Sune Hundebøll»Giv Egypten tilbage til folket,«står der på kvindens skilt. København den 5. februar 2011.Foto: Sune Hundebøll Kulde, lys og optimisme. Der var adskillige solidaritetsdemonstrationer i Danmark. Foto: Sune Hundebøll Støttedemonstration den 5. februa usikkerhed om oprørets udfald i Eg 16 Rød+Grøn Marts 2010

17 no 2011 Millioner har været på gaden for frihed og bedre levevilkår. Her er nogle af revolutionens kvinder Aftenen den 11. februar. Fest og glæde. Mubarak har trukket sig. Foto: Mariam Soliman/ WikimediaCommons Vredens Dag i Cairo den 27. januar. Demonstranter på gaderne og tåregas i luften. Foto: Muhammad Ghafari/ WikimediaCommons r i København. Hundreder mødte op på trods af bidende kulde og ypten. Foto: Sune Hundebøll Fra en af de mange solidaritetsdemonstrationer, der fandt sted verden over. Her er det Melbourne den 4. februar. Foto: Takver/ WikimediaCommons Rød+Grøn Marts

18 Tankeløshed eller kynisk spare Regeringens reform af fleksjob og førtidspension vil gå hårdt ud over de mennesker, der har brug for ordningerne. Alligevel møder reformen minimal modstand fra S, SF og R Sarah Glerup Kristensen, Rød+Grøn Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed. Ordene står skrevet hen over billedet af en smi- Socialpolitik lende kvinde ombord på et tog. Hun er antageligt en af de unge, der ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke længere bare skal»se togene køre forbi«, fordi regeringen nu vil åbne»et væld af nye muligheder«for hende. Mere falsk varebetegnelse må man lede længe efter. I realiteten vil regeringens reform af førtidspension og fleksjob lukke døre på stribe for fleksjobbere, mens førtidspensionister risikerer at blive trukket gennem udviklingsforløb i op til 22 år. Begge grupper vil blive markant fattigere. 22 år på sultegrænsen Gennem det sidste årti er antallet af førtidspensionister vok- Også fleksjobberne bliver fattigere. Hidtil fik en fleksjobber cirka samme løn som sine kolleger, selvom hun kun kunne arbejde 20 timer om ugen. Måske har hun narkolepsi og sover 16 timer i døgnet. Måske har han muskelsvind og kun kræfter til korte arbejdsdage, hvis han stadig skal kunne løfte en kop efset. Især får flere helt unge tilkendt ydelsen på grund af en psykisk lidelse. Hvis nogle af disse pensionister med den rette støtte kunne klare et job, så er det dyrt både for samfundet og for det menneske, der går glip af arbejdsmarkedets muligheder. Det er et reelt problem, som må løses. Men regeringens reform gør kun ondt værre. Fremover skal førtidspension generelt være midlertidig for alle under 40 år. Pensionen bevilges i form af 5-årige udviklingsforløb, som skal ruste pensionisten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig sænkes ydelsen markant, antageligt både så ingen fristes til at blive hængende på en førtidspension. Nu er ingen hidtil blevet rig af førtidspension. Fremover bliver den meget svær at leve af. For unge under 40 skal pensionen nemlig svare til den ydelse, man kom fra, da man fik den bevilget. Det vil ofte være kontanthjælp, som er nedsat for unge under 25 år. På den måde kan man blive kastet ud i et udviklingsforløb i op til 22 år. I den tid må man leve af kr. om måneden. Før skat. Færre fleksjob til ringere løn 18 Rød+Grøn Marts 2010

19 øvelse? Socialminister Benedikte Kiær (foto: Steen Evald) og Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (foto: Les Kaner) vil forringe vilkårene for førtidspensionister og fleksjobbere. Enhedslisten mener ter fyraften. For fleksjobberen er 20 timer ikke en loppetjans, men et fuldtidsjob, og det vil aldrig ændre sig. Hovedkriteriet for at få et fleksjob er nemlig, at arbejdsevnen er permanent nedsat: At man hverken kan behandles, udvikles, trues eller bestikkes til at klare et almindeligt fuldtidsjob. Fremover gives der kun løn for reelle arbejdstimer og en beskeden slat for resten. For en almindelig skolelærer vil det betyde et tab på flere tusinde om måneden. Og fleksjobbere under 40 skal, ligesom førtidspensionisterne, nøjes med midlertidige bevillinger med alt hvad det indebærer af utryghed og kontroller. Det gælder selvfølgelig kun de fleksjobbere, der faktisk finder en stilling. Over venter i forvejen på én, og hvis regeringen vil sende førtidspensionister samme vej, bliver der flere om buddet. Samtidig får kommunerne halveret deres statstilskud til ordningen, og reformen pålægger arbejdergiverne ekstra bureaukrati, som nok skal afskrække de fleste fra at ansætte fleksjobbere. Ingen af delene vil få flere i arbejde det vil blot få flere på ledighedsydelse. S, R og SF sover Reformen af fleksjob og førtidspension bygger på en tro på, at økonomisk incitament kan kurere alt fra skizofreni til sclerose. Men den er også fuld af huller. Regeringen har for eksempel En dårligt kamufleret spareøvelse, der lader førtidspensionister betale regningen for skattelettelser til de rigeste pension skal være til at leve af. Det er positivt. Derimod er det uforståeligt, at de samme partier er villige til at ofre den fleksjobordning, der for mange danskere med handicap er eneste vej til et arbejdsliv. Virkeligheden for fleksjobbere er, at de bestemt ikke forgyldes. Der har hele tiden været et loft på statstilskuddet, og en HK-undersøgelse viser, at fleksglemt at undersøge, hvorfor flere får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser. De konkluderer, at det er førtidspensionens skyld, at flere har brug for den. Men havde de set op fra skrivebordene, ville de måske have opdaget, at tendensen gælder i hele Vesten. Der må altså være andre faktorer i spil og bedre steder at sætte ind. To oplagte steder at starte kunne være forebyggelse og bedre forhold i psykiatrien. Ingen af delene nævnes med ét ord. I bedste fald er reformen uigennemtænkt. I værste fald som en dårligt kamufleret spareøvelse, der lader førtidspensionister betale regningen for skattelettelser til de rigeste. For det såkaldte»væld af nye muligheder«, som regeringen tilbyder unge førtidspensionister, består i et liv på sultegrænsen og en trussel om at få frataget forsørgelsesgrundlaget hvert femte år. Den utryghed, det afføder, vil ikke give ro til at håndtere en psykisk lidelse. Det har Socialdemokraterne, SF og De Radikale nogenlunde fanget, og derfor understreger de i deres fælles forhandlingsudspil, at midlertidig førtids- Førtidspension skal være til at leve af. Et førtidspensionsbevis skal gøre det muligt at prøve kræfter med et job under trygge forhold med mulighed for at vende tilbage til pensionen, hvis det ikke går. Tilbud om udviklingsforløb er fint, uanset alder. Det er trusler om at få frataget sin pension ikke. Fleksjobbere skal være ligeværdige medarbejdere. Deres job skal ikke være midlertidige, de skal have overenskomstmæssig løn og samme ret som alle andre til A-kasse og efterløn. Der skal gøres en indsats for at skabe flere fleksjob, og det må ikke koste arbejdsgiverne unødigt papirarbejde at ansætte en fleksjobber. Revalidering skal bruges i langt større omfang til at hjælpe mennesker, der på sigt har mulighed for det, tilbage i almindelig fuldtidsjob. jobbere tjener mindre end kolleger i tilsvarende jobs. Fleksjobberes arbejdsevne er per definition varigt nedsat; deres handicap og lidelser reagerer hverken på pisk eller gulerod. Til de mennesker, der på sigt kan hjælpes i almindeligt fuldtidsjob, findes der allerede en anden meget effektiv ordning, nemlig revalidering. Rød+Grøn Marts

20 Christianshavn Selvstændige Christianshavn I november 2010 fik Enhedslisten en ny afdeling i den københavnske bydel Christianshavn. Afdelingen var før en del af Indre By/Christianshavn. Rød+Grøn har fået kontaktperson Anette Thede og aktivist Lis Schertiger-Nielsen til at fortælle om aktiviteterne og baggrunden for opdelingen Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn De har ry for at have nok i sig selv på Christianshavn, og selvom det ikke er korrekt, er det rigtigt at Christianshavnerne er glade for deres bydel og er villige til at kæmpe for det lokale miljø. Det stærke lokale tilhørsforhold var da også katalysatoren for selvstændighed. - Det var ikke utilfredshed med Indre By, der gjorde udslaget for at få en Christianshavn-afdeling. Det var en række lokale problemstillinger, der send- te tankerne den vej, siger Lis og suppleres af Anette: - Det var lokale sager omkring cykelbroer, Christiania og trafikale forhold, der sparkede afdelingen i gang, forklarer hun. Cykelbroer ødelægger havnelivet Det er helt tydeligt, at de to Christianshavnere er meget engagerede i specielt sagen omkring cykelbroerne over kanalerne i den historiske del af Københavns Havn. Sagen har skabt massivt røre i hele bydelen, hvor der frygtes for sejlbådenes og havnemiljøets fremtid. - Flere af bådene i området er allerede sat til salg og kommer til at forsvinde. Vi forstår ikke, at broerne skal placeres i den sidste del af den historiske havn. Det er ikke kun bådene, der forsvinder, det samme gør vores lokale samlingssted, som bliver inddraget til broerne. Det kommer til at ødelægge en stor del af det historiske og sociale miljø her på Christianshavn, mener Lis og Anette. Lokalt fokus giver gejst Udover at have skabt mere fokus på lokale sager, har selvstændigheden også øget gejsten hos Enhedslistens christianshavnere. - Vores hidtil eneste medlemsmøde samlede næsten 20 deltagere, hvor der førhen kun var to eller tre christianshavnere til medlemsmøderne. Det skyldes ikke modvilje mod Indre By, men meget tyder på, at Enhedslistemedlemmerne på Christianshavn har haft et behov for det lokale tilhørsforhold, fortæller Anette. - Hvis andre afdelinger går med tanker om at dele sig op kan vi sige, at der ikke er noget at være bange for. Vi har fået al den hjælp til opstarten vi har bedt om, så det er bare med at komme i gang, lyder det optimistisk fra Anette og Lis. Fakta om Christianshavn Der er 68 medlemmer i Enhedslistens nystartede Christianshavn-afdeling, hvoraf ca. 20 indtil videre er aktive. Du kan læse mere om Enhedslisten Christianshavn på hjemmesiden christianshavn.enhedslisten.dk og skrive til kontaktperson Anette Thede på mailadressen a.thede@webspeed.dk. Læs desuden mere om sagen med cykelbroerne på ladhavnenleve.dk. 20 Rød+Grøn Marts 2010

21 Tjekliste Har I en kontaktperson, der brænder for den nye afdeling? Er medlemmerne med på ideen? Er der flere der vil være med i f.eks. bestyrelsesarbejdet? Hvor mange medlemmer får den nye afdeling synes I, at det er det nok eller for mange? Er der nogle naturlige geografiske eller kulturelle grænser, som en evt. opdeling skal følge? Hvordan vil I forsætte det gode samarbejde med kammeraterne i jeres gamle afdeling? Har I overvejet, hvad I vil lave i den nye afdeling (såsom valgkampsforberedelse, husstandsomdelinger, plakater, medlemsmøder, offentlige møder, lokale kampagner)? Lad lokalafdelingerne blomstre Rundt om i landet bobler det af aktivitet fra nye og gamle medlemmer, der vil være med til at styrke Enhedslisten. Mange steder er vi nu så mange, at de lokalt er gået i gang med at oprette nye afdelinger. Vi bliver synlige, hvor vi ikke tidligere har været, og dermed er partiet kommet tættere på det enkelte medlem Mette Grimstrup og Janus Noack, Landskontoret Forberedelserne til den kommende valgkamp står på dagsordenen i alle afdelinger i dette forår. Vi skal bare vinde det valg. Og vi skal vinde det ved at involvere vores hastigt voksende medlemsskare i aktive lokalafdelinger. I den forbindelse melder flere spørgsmål sig ude i afdelingerne. Hvordan får man f.eks. alle nye medlemmer til at føle sig velkomne? Og hvordan sørger man overhovedet for, at de nye bliver kontaktet og inviteret med i arbejdet? Der skal også tages stilling til, hvordan man bedst udnytter alle de ideer og talenter, som det nye blod bringer med sig. Og måske afkræver lokalafdelingens vokseværk en opsplitning, så man kan komme endnu tættere på medlemmerne. Der er ikke nogen rigtige svar på disse spørgsmål, kun forskellige lokale løsninger. Hvordan starter vi en afdeling? Rent formelt er det hovedbestyrelsen, der træffer beslutning om at oprette eller nedlægge afdelinger. Det typiske scenarium er dog, at en afdeling beslutter sig for at dele sig i to eller flere. Og når der i et lokalområde er nogle friske medlemmer, der har energi og mod på at prøve selv, så har Hovedbestyrelsen aldrig sagt nej til at starte en ny lokalafdeling. Vil du vide mere om opstart af lokalafdeling, kan du ringe til landskontoret ( ) eller Jyllands-/Fynssekretæren ( ). Rød+Grøn Marts