SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet"

Transkript

1 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

2 HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge børnenes intersprog og se på: hvad der sker på vej mod et fungerende dansk hvor hurtigt børnene udvikler sig 2

3 ANNE HOLMENS MODEL Anne Holmen udviklede i 1990 en model for andetsprogslørneres tilegnelse af dansk. Denne model starter fra de helt elementære færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor andetsprogslørneren kan fungere på linje med førstesprogstalende. Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin fordi der ser ud til at være nogle afgørende og relevante fænomener som vi kunne lave kvantitative undersøgelser af. 3

4 ANNE HOLMENS 5. TRIN I TILEGNELSEN På femte og sidste trin i hendes model tilegner andetsprogslørnere sig grammatiske træk, der samtidig koder flere funktioner (fx passiv, kløvning, ekstraposition) eller som har primær funktion i sprogsystemet (fx inversion efter foranstillet led, subjektsmærke og andre pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i hoved- og ledsætninger) (Holmen 1990 s. 188). 4

5 MIN PRÆSENTATION Udfyldning af fundamentfelt Kløvninger Brugen af centraladverbialer Hypotakse (brugen af ledsætninger i materialet) 5

6 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET I I vores undersøgelse er det vigtigt at vi kan dokumentere udviklingen kvantitativt, men det er ikke nogen enkel opgave. Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne forekommer, er sat i forhold til antallet af taleture i materialet. En taletur er her defineret som alt hvad folk siger fra de starter til de igen stopper (Steensig 2001 s. 39). Det er den bedste løsning, men den har sine unfair sider. Se et eksempel (1): 6

7 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET II 1/EK05: ja 2/ EK02: nej ups 3/ EK06: var det ikke her vi tog sådan sankta +[pron=santas] luciastøj +[lex=sp.ord] på? EK02 kan du huske det? 4/ EK02: ja det er her vi klædte om 5/ EK06: ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas] lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen [pron=tvivl-] du var til sankta lu- [-pron=tvivl] [pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [- pron=hviskende] 6/ EK05: og så hop og så fremad 7/ EK02: #1 nej # 8/ EK06: #2 # EK02 # 9/ EK05: på den der drej- på den der runde tingest # der 10/ EK02: på denne her? 11/ EK05: ja 7

8 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET III Visse ture kan principielt ikke indeholde et højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det gælder tur 1 og 2. Andre har flere mulige placeringer af bare i samme tur (2): ja der hvor vi [bare] skulle stå sankta lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du [bare] herhen du var [bare] til sankta lu- du ved [bare] godt at jeg [bare] er efter dig 8

9 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET IV Taleturene er den sikreste løsning alligevel (frem for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da denne slags problemer sikkert jævner sig ud. Formlen for beregning af kvotienter (3): Frekvensen af markøren x 1000 Antallet af taleture 9

10 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET I analysen af brugen af fundamentfeltet i dansk (førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os for de situationer hvor pladsen er udfyldt med noget andet end subjektet. I praksis er det netop konstruktioner hvor F giver plads til noget andet end subjektet, hvor man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag dette eksempel: Musen åd slangen 10

11 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET Et eksempel af denne type kan fortolkes på tre måder F v n a V N A Musen åd slangen [at] musen åd slangen Musen åd slangen 11

12 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET Fundamentfelt udfyldt af: Adverbialer (bare, så), eller ofte tomt Finit verbum bøjet i modus: Imperativ Sætningens funktion: Bydende sætning Forskellige led Indikativ Fremsættende sætning Tomt Indikativ Spørgende sætning 12

13 IKKE-ANVENDELSE AF F I INDVANDRERDANSK I indvandrerdansk er reglen om ét og kun ét led foran finit verbum ofte ikke til stede: når man er i puberteten, man tænker mere normalt man går på ungdomsskolen wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker bare på fest og kiz (Pia Quist 2000 s. 10 og 15) 13

14 IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALET Vi har enkelt tilfælde i materialet hvor reglen ikke overholdes: sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele dagen rundt (Ellekær, henvist barn, vinter 2009) så han rykker til fætter BR jo (Tilst, henvist barn, vinter 2010) Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen fint. 14

15 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET I vores undersøgelse er der tre typer af udfyldning med noget andet end subjektet der spiller en særlig rolle: Udfyldning med rudimentære scenesættende adverbialer, typisk så og nu Udfyldning med et pronomen, typisk det der henviser til indholdet af en hel sætning Udfyldning med en ledsætning, der markerer en betingelse, typisk indledt af hvis 15

16 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET II I betingelsessætningerne bringes en helt ny sammenhæng i spil: Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et pronomen forbereder at sætningen bagefter er holdningsmarkerende: [A: Nu flytter jeg min brik derhen] B: Det vil du ikke bryde dig om 16

17 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET III Sætningerne med så og nu er ofte meget enkle markeringer af at et eller andet i situationen har skiftet: [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Så kan Malin slå den [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Nu kan vi alle sammen jage dig 17

18 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET IV Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant mellem 125 og 200. Tilsvarende resultater for voksnes sprog ligger mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400 (blandede genrer). 18

19 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET V Kvotienterne blandt de flersprogede børn er klart lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af grupperne. Visse af grupperne (fx Magnetskolen og den almindelige folkeskole) har dog gennemgående tal på linje med kontrolgruppens. 19

20 MARKØR NR. 2: KLØVNINGER Kløvninger er et andet middel til at forme dialogen på. Vi skelner på dansk mellem to former, kløvning med det og kløvning med der. Disse konstruktioner udgør en del af det område som Anne Holmen i sin oversigt sammenfatter som subjektsmærke og andre pladsholdere. Vi har koncentreret os om kløvningerne i vores undersøgelse. 20

21 KLØVNINGERS SEMANTIK Kløvninger med der præsenterer en entitet i tekstsammenhængen (her understreget), som dernæst sættes i forbindelse med et udsagn: Der er nogen der vil snakke med dig Der er en rapport der skal være færdig 21

22 KLØVNINGERS SEMANTIK Kløvninger med det præsenterer et bestemt medlem af en gruppe som bliver involveret i en handling: Det er Shajmaa der skal slå [hverken Asmaa eller Gülsen] Det var Mustafa der begyndte [hverken Ali eller Males] 22

23 KLØVNINGERS SEMANTIK I vores materiale er der en stærk repræsentation af en type som analysen ikke dækker særlig godt, nemlig udkløvning af adverbier: Det er kun at jeg ikke tror det Det er nu jeg skal til at gå rundt Vi har dog ikke gjort op hvor mange der er. 23

24 KLØVNINGERNE I MATERIALET Kontrolgruppen anvender dette udtryksmiddel meget, men tilsyneladende med en nedadgående frekvens (kvotienter: V2009: 56; F2009: 21; V2010: 14; F2010: 17). De flersprogede børn anvender udtryksmidlet i meget svingende grad: nogle gange ret hyppigt (mest i de første runder), andre gange næsten ikke. Da kløvninger er et udtryksmiddel der er veletableret i voksnes talesprog, er det påfaldende at udviklingen nærmest synes at gå mod at udtryksmidlet går af brug igen. 24

25 MARKØR NR. 3: HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Fra grammatikkens beskrivelser kender vi en gruppe af højt rangerende adverbialer hvis funktion det er at give ledsagende anvisninger eller på anden måde levere en subjektiv kommentar til sætningsudsagnet. Vi har undersøgt forekomsten af denne gruppe af adverbier fordi de erfaringsmæssigt også markerer en måde at kommunikere omkring det udsagte på, måder at relativere eller perspektivere indholdet på. 25

26 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Vi beskriver dette grammatiske fænomen Indskyder vi et jo, udsteder vi samtidig en erklæring til modtageren om at indholdet af denne sætning ikke skal modsiges: Vi beskriver jo dette grammatiske fænomen Sætter vi i stedet et derfor ind, bliver sætningen konklusionen på et ræsonnement: Vi beskriver derfor dette grammatiske fænomen 26

27 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Adverbiet alligevel markerer at indholdet af sætningen står i kontrast til noget der tidligere er blevet sagt: Vi beskriver alligevel dette grammatiske fænomen Pointen med disse eksempler er at vise at adverbierne skaber forskellige former for tæthed og sammenhæng i samtalen. De fortæller om afsenderens forventninger om hvad modtageren tror, og de skaber derfor et intersubjektivt rum omkring det der siges. 27

28 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Vi søgte på følgende adverbier: jo mon vel sgu nu da så altså ellers da dog vel vist nok vistnok altså desværre alligevel egentlig endelig også kun bare - netop faktisk heldigvis måske stadigvæk nærmest. Listen repræsenterer nogle af de højstrangerende adverbier med fatisk, proksimal, argumentativ og evidentiel betydning. Af praktiske hensyn er der ikke søgt på alle adverbietyper; vi har nøjedes med det anførte udvalg. 28

29 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Af disse adverbier var mon og vistnok slet ikke repræsenteret i vores materiale, og heldigvis forekom kun to gange. De øvrige forekom tilstrækkelig frekvent til at de indgår i undersøgelsen. Adverbierne blev ikke optalt hvis de forekom uden for en finit sammenhæng, og homonymer blev heller ikke medtalt. Netop homonymproblemet er svært. Et nu i fundamentfeltet har tidsbetydning, men hvis det forekommer på centraladverbialpladsen, har det modal betydning: Nu er han sød (i modsætning til tidligere, altså tidslig) Han er nu sød (indrømmende, og dermed modal) En del adverbialer, f.eks. bare, har stort set samme betydning overalt, hvilket altså ikke gælder en del andre. Adverbierne er talt op sådan at der er taget højde for alle disse forhold. 29

30 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Her er kvotienterne for kontrolgruppen i alle fire optagelsesrunder: Kontrolgruppe Alm FS Kontrolgruppe

31 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Tallene dækker over meget store individuelle udsving. Vi har prøvet at tælle separat for fire børn i kontrolgruppen: Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Forår 2010 TI03 3 ex, K: 61 5 ex, K: 96 6 ex, K: 92 5 ex, K: 96 TI04 7 ex, K: 200 TI09 10 ex, K: 200 TI10 24 ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: 86 9 ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: 40 3 ex, K: 67 31

32 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Hvad vi kan lære af dette, er at adverbier er et sprogligt middel som indsættes i stærkt varierende frekvenser. Vi kan derfor ikke vente regulær progression på dette felt, men nok at børnene samlet når op omkring de frekvenstal som kontrolgruppen når. Vi skal nu se nogle tabeller over den samlede brug af adverbialerne. 32

33 HØJT RANGERENDE ADVERIALER vinter

34 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER forår

35 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER vinter

36 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER forår

37 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Tendenserne i materialet er meget underlige: på den ene side jævner brugen sig ud mellem grupperne, og på den anden side falder tallene. Desuden er der stærke udsving. Adverbialer er en svær gruppe at tilegne sig fordi de er komplekse situationelle signaler. Samtidig er de vigtige for en flydende sprogbeherskelse fordi de skaber fatisk kohærens i samtalerne. 37

38 NEGATION Et meget vigtigt kriterium for et veltilegnet andetsprog er anvendelsen af negationen ikke som negation i syntaktisk sammenhæng, dvs. som negation af en verbalform. Materialet er blevet mærket op for hhv. negation anvendt i verbal konstruktion over for negation anvendt i ikkeverbale konstruktioner. Negationen i verbal konstruktion: du # du behøves ikke at hjælpe # hun vil gerne selv prøve jeg kan ikke finde ud af det (begge Magnetskolen, vinter 2009) 38

39 NEGATION Tilsvarende eksempler på negation af ikkeverbale konstruktioner: ikke den ikke noget (Magnetskolen, vinter 2009) Til de ikkeverbale negationer har vi også regnet anvendelsen i kontraspørgsmål (tag-questions): nej jeg stod her, ikke også (Magnetskolen, vinter 2009) 39

40 NEGATION Negation i verbal sammenhæng Negation anvendt i ikkeverbal sammenhæng Under ikkeverbal sammenhæng regner vi kontraspørgsmål ikk å (i udskrifterne ikke også), En sådan fordeling svarer til hvad man kan forvente af dansk talesprog Negationen er til stede i alle optagelserne. Derfor kan vi fastslå at børnenes anvendelse af negationen fra første færd må modsvare målsproget. 40

41 LEDSÆTNINGER Ledsætninger er i henhold til Anne Holmen et af de afgørende træk ved det lørnersprog der er kommet ud over de første tilegnelsesstadier. I de første stadier fungerer underordningen af udsagn kun semantisk; den syntaktiske relation er paratakse, dvs. sideordning mellem flere sætninger. 41

42 LEDSÆTNINGER Den slags konstruktioner findes i alle typer af talesprog, og de kan derfor findes i børnenes sprog sideløbende med udviklingen af paratakse. jeg k- jeg skulle stå her ; j- jeg kom til at lave [pron=uforståeligt] jeg skulle [pron=uforståeligt] herind (Magnetskolen, forår 2009) ES03 hvor dum kan man være vi skal skiftes (Modtageskole Nord forår 2009) 42

43 LEDSÆTNINGER Tallene fremgår af tabellerne i handoutet. Vi har ikke arbejdet med den parataktiske sammenkædning af sætninger. Fænomenet findes selvfølgelig sideløbende med hypotaksen, men vi har ikke udviklet en metodik til at søge på fænomenet. 43

44 Ledsætninger, absolutte tal Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Magnetskole, henviste børn: Magnetskole, ikke-henviste børn Modtageskole Nord Modtageskole Syd Almindelig Folkeskole, henviste børn: Alm. folkeskole, ikke-henviste børn Alm. folkeskole, kontrolgruppen Heldagsskolen, henviste børn Heldagsskolen, ikke-henviste børn Forår

45 Ledsætninger, kvotienter Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Magnetskolen, henviste børn: Magnetskolen, ikke henviste børn: Modtageskole Nord, henviste børn Modtageskole Syd, henviste børn: Forår Alm. folkeskole, henviste børn Alm. folkeskole, ikke-henviste børn Alm. Folkeskole, kontrolgruppe 0 36 [13] Heldagsskolen, henviste børn Heldagsskolen, ikke-henviste børn

46 LEDSÆTNINGER Kontrolgruppen ligger nogenlunde stabilt omkring +/- 110 i kvotient. Grupperne af ikke-henviste børn er meget små og svinger meget stærkt. Blandt de henviste børn ser man en stadig stigning i kvotienterne for ledsætninger, stærkest på modtageskolerne (ca pts.), svagest på Heldagsskolen (ca. + 5 pts.) Dette skal formentlig forstås sådan at de flersprogede børn lærer at bruge ledsætninger efterhånden. 46

47 KONKLUSION Vi skal ikke påstå at vores undersøgelser giver det komplette billede af hvordan skolerne virker. Det billede der tegner sig, kan være fortegnet af en lang række forskellige faktorer som undersøgelsen ikke tager højde for. Umiddelbart ser den almindelige folkeskole og magnetskolen ud til at være de mest givende skoleformer. De børn der kommer til modtageskolerne, kommer også ret godt med. I grunden er det generelt set heldagsskolen der står svagest. 47

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

En analyse og vurdering

En analyse og vurdering En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Læsekompetence STATUS Afkodning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker Er meget sikker Er meget sikker

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Excel-2: Videre med formler

Excel-2: Videre med formler Excel-2: Videre med formler Tips: Du kan bruge Fortryd-knappen ligesom i Word! Du kan markere flere celler, som ikke ligger ved siden af hinanden ved at holde CONTROL-knappen nede Du kan slette indholdet

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Mediesyntaks Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2 Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Vejleder: Peder Skyum Nielsen Jonas Nygaard Blom Institut for

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Spørgsmål og svar i relation til Esbjerg Kommunens udbud af totalrådgivningsaftale EU-udbud nr. 2016/S

Spørgsmål og svar i relation til Esbjerg Kommunens udbud af totalrådgivningsaftale EU-udbud nr. 2016/S Spørgsmål og i relation til Esbjerg Kommunens udbud af totalrådgivningsaftale EU-udbud nr. 2016/S 017-024870 Spørgsmål til udbudsmaterialet Spørgsmål/ 01 Konkurrence-betingelser 6.4.2 Antal referencer

Læs mere

Statistik og sandsynlighedsregning

Statistik og sandsynlighedsregning Statistik og sandsynlighedsregning DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Indhold og mål Mål At I får får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen får indblik i didaktiske

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken.

Der er felter, og på hvert af disse felter har tårnet træk langs linjen og træk langs rækken. SJOV MED SKAK OG TAL Af Rasmus Jørgensen Når man en sjælden gang kører træt i taktiske opgaver og åbningsvarianter, kan det være gavnligt at adsprede hjernen med noget andet, fx talsjov, og heldigvis byder

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 2 Skrifter om Samtalegrammatik Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN (

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Lørdagen. hardetaltidsjovtderude.duddihåber,hunkankomme

Lørdagen. hardetaltidsjovtderude.duddihåber,hunkankomme Lørdagen Idagerdetlørdag.Detersovelænge-dag.Lørdagen starter altid ens. Efter morgenmaden er det badetid. Det ersimoneogmarkus,derførstskalibad.bagefterer detbenni.hamerderkrudti.hanharfundetpåenny leg.nårhanharbadet,stikkerhanaf.heltnøgenrender

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010

REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010 REGLER FOR DANMARKSRANGLISTEN 2010 1. Licens a. For at være omfattet af Danmarksranglisten skal en spiller være registreret med licensnummer hos DSqF. b. Tegning af licens: Alle spillere, der er medlem

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere