Vækst kræver skræddersyede digitale løsninger

Transkript

1 # maj 2015 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV REVOLUTION Dansk erhvervs årsdag 2015 MARKEDER BLIVER VENDT PÅ HOVEDET OMNICHANNEL HANDLER OM MIG INTET FOLKEMØDE UDEN DANSK ERHVERV > 03 > 04 > 09 > KØBENHAVN HAR FÅET NY INDGANG Vækst kræver skræddersyede digitale løsninger Om få dage sætter Dansk Erhvervs Årsdag 2015 fokus på virksomhedernes udfordringer og muligheder, når håndkraft og hestekræfter i stigende grad vil blive erstattet af Big Data, avancerede robotter og intelligent computerkraft. I A.C. Perch s Thehandel er forretningsmodellen tro mod virksomhedens 180-årige historie, men driften bag er i høj grad digitaliseret. Virksomheden finder imidlertid ikke, at IT-standardløsninger er tilstrækkelige, hvis forretningen skal have vækst. Af Kristian Kongensgaard Digitalisering kan udrette meget, men duften af alverdens theblandinger kommer endnu ikke frem ved at klikke på hjemmesiden hos A.C. Perch s Thehandel. Duften skal man ind i butikken for at opleve. Interiøret har ikke forandret sig siden åbningen for 180 år siden, men bag kulisserne kører digitaliseringen i et højt gear. Det gælder både indkøb og salg, personaleadministration og webshoppen. Virksomheden drives af søskendeparret Stine og Christian Hincheldey. De tager al den digitalisering til sig, der giver mening for dem - og det er ikke alt: Der er masser af IT-standardløsninger, der kan bruges. Men det store problem er, at så snart virksomheden skal vokse, skal der mere til. Derfor kan det i reglen bedre betale sig allerede fra starten at bygge det op fra bunden og få helt sin egen løsning, mener Christian Hincheldey. Han har på virksomhedens vegne bidraget til Microsoft og Dansk Erhvervs analyse Barrierer og muligheder for danske SMV er i den digitale vækstkultur. Nogle lukker og andre åbner Analysen omfattede også begrebet disruption. Det kan defineres som ny teknologi eller ny forretningsmodel, der gør op med et hidtidigt marked. De fleste i analysen har svært ved at se, at det kunne ske i deres branche. Det skal de ifølge direktør Birgitte Hass, IT-Branchen, ikke være helt så sikre på: En disruptive technology er noget, der radikalt udfordrer og vender markeder på hovedet. Nogle markeder lukker helt, andre åbner, og indbyrdes styrkeforhold påvirkes. Det er derfor både en vækstmulighed og en konkurrencemæssig udfordring, som alle virksomheder bør forholde sig til på ledelsesniveau. Bliver den nye teknologi anvendt med succes af andre, er det naturligvis et problem for de virksomheder, der ikke er med. Så det gælder om at forstå de nye spilleregler og spille med, siger hun. Revolution eller evolution Som optakt til Dansk Erhvervs Årsdag i næste uge med temaet Revolution eller evolution - new rules for business siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov: Den nye digitale teknologi udfordrer i disse år velkendte forretningsmodeller, og skaber samtidig nye muligheder for erhvervslivet. Alle virksomheder vil blive påvirket, og spørgsmålet er kun, om den enkelte står over for en revolution eller en evolution. På den ene side kan den digitale teknologiske udvikling løfte produktiviteten i erhvervslivet og på den anden side sætte beskæftigelsen under pres - og det kan endda gå meget hurtigt på visse områder. Læs mere på side 2, 3, 5, 6 & 7. A.C. Perch s Thehandel drives af Stine og Christian Hincheldey, der er søskende og 5. generation i den nuværende ejerfamilie. Bag de historiske rammer har virksomheden en høj grad af digitalisering. (Foto: Kaj Bonne).

2 DANSK ERHVERV leder maj 2015 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Revolution eller evolution Om mindre end en uge mødes vi igen på Dansk Erhvervs Årsdag, den 9. i rækken. Udfordringerne for danske servicevirksomheder er ikke blevet mindre og færre med årene. Men de er blevet anderledes. Fokus vil i år blive rettet mod den uomtvistelige kendsgerning, at vi står over for new rules for business. Den nye digitale teknologi udfordrer i disse år velkendte forretningsmodeller, og skaber samtidig nye muligheder for erhvervslivet. Alle virksomhederne vil blive påvirket, og spørgsmålet er kun, om den enkelte står over for en revolution eller en evolution. På den ene side kan den digitale teknologiske udvikling løfte produktiviteten i erhvervslivet og på den anden side sætte beskæftigelsen under pres - og det kan endda gå meget hurtigt på visse områder. Vi taler om såkaldt disruptive technology, der ikke blot udmønter sig i øget konkurrence på kendte parametre, men som udfordrer hele den måde et marked fungerer på. Det var teknologien, der forvandlede Danmark fra et overvejende landbrugssamfund til et industrisamfund og sidenhen til et informations- og servicesamfund. Transformationen til et nyt samfund er i gang, og i mange virksomheder er det på kort tid gået fra fremtidsvisioner til meget konkret handling. Håndkraft og hestekræfter er i stigende grad ved at blive erstattet af Big Data, avancerede robotter og intelligent computerkraft. Den afgørende forskel fra tidligere er måske, at det denne gang går meget stærkt med forandringerne, og at de kan vise sig meget vidtrækkende. På vores Årsdag vil vi derfor rejse debatten om, hvordan erhvervslivet kan udnytte de nye muligheder, så vi arbejder med teknologien og ikke mod teknologien. En nødvendig forudsætning for dette er, at vi som samfund åbner os mod de teknologiske muligheder og fjerner de barrierer, som dæmper innovation og udvikling. Derfor er det politiske budskab, at new rules for business også handler om hurtigt at kunne tilpasse samfundets regler, så de imødekommer de digitale teknologiske forandringer. På gensyn på Årsdagen! Beskæftigelse, omregnet til fuld tid 4. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr. 104,6 +2,7 4. kvartal 2014 Fuldtidsledighed, antal personer Marts 2015 Forbrugertillidsindikator 13,7-0,2 point Målt i april 2015 Konkurser Marts 2015 Detailomsætningsindeks, 96,8 +0,4 2010=100 Marts 2015 Vareeksport mia. kr. 52,5-0,3 Februar 2015 Konjunkturbarometre Målt i april 2015 Serviceerhverv 6-1 point Industri point Detailhandel inkl. biler point *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Status Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld, Louise Jaaks Sletting. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2015 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis FØLG OS

3 DANSK ERHVERV IT maj 2015 S 3 Disruptive technology vender markeder på hovedet Det er ikke teknologien i sig selv, der revolutioner folks hverdag: Revolutionen sker, når teknologien markant ændrer folks adfærd og dermed også hele den kommercielle markedsplads, påpeger IT-Branchens direktør, Birgitte Hass, i dette interview om hendes medlemsvirksomheders udfordringer og muligheder ved disruptive technology. IT Af Morten Bjørn Hansen og Kristian Kongensgaard En disruptive technology er noget, der radikalt udfordrer og vender markeder på hovedet. Nogle markeder lukker helt, andre åbner, og indbyrdes styrkeforhold påvirkes. Det er derfor både en vækstmulighed og en konkurrencemæssig udfordring, som alle virksomheder bør forholde sig til på ledelsesniveau. Bliver den nye teknologi anvendt med succes af andre, er det naturligvis et problem, for de virksomheder der ikke er med. Så det gælder om at forstå de nye spilleregler og spille med. Hvad er disruptive technology? Disruptive technology fortrænger en etableret teknologi. For eksempel har PC en fortrængt skrivemaskinen og ændret den måde, vi kommunikerer og arbejder på: har afløst brevskrivning, og den bærbare computer har skabt en mobil arbejdsstyrke. Hastighed kendetegner branchen Har IT-branchen de rette rammebetingelser til at kunne udnytte de nye digitale teknologiske muligheder? Det, der om noget kendetegner ITbranchen, er den hastighed, vi tager nye teknologier til os, skaber nye markeder, og ser gamle markedspotentialer forsvinde. Det ses ikke voldsommere, hurtigere og mere globalt i nogen andre brancher. Hvis vi skal kunne udnytte potentialet i disruptive technologies, er det vigtigt med adgang til kapital samt attraktive IT-investeringsordninger, så selskaberne kan investere og vokse på det helt rigtige tidspunkt. Men politikerne skal også hurtigt kunne forholde sig til om, og hvordan det danske samfunds allerede vedtagne regler skal dereguleres eller revideres. Vi er stærkt afhængige af regler i både Danmark og EU - Regler, der typisk beskytter eksisterende brancher som for eksempel hotel- eller taxabranchen. Derfor løber USA og Asien foran På den korte bane kan lovgivning beskytte og bevare status quo lokalt. Men hvis målet er at øge danske virksomheders omsætning på et globalt marked, så skal vi hurtigere tilpasse samfundets regler, så de imødekommer forandringerne. Hvis målet er at øge danske virksomheders omsætning på et globalt marked, så skal vi hurtigere tilpasse samfundets regler, så de imødekommer forandringerne. Birgitte Hass, direktør, IT-Branchen Ofte oplever vi, at lande med mindre offentlig regulering kan reagere hurtigere på ny teknologi. Det er en del af forklaringen på, hvorfor eksempelvis virksomheder fra USA eller Asien løber afsted som firstmovers og henter store gevinster på bekostning af danske eller europæiske selskaber. Andre gange ses modsat, at offentlig regulering eller kvalitetsstandar- Telefonens udvikling fra stationær samtalestation til mobil smartphone er et eksempel på, at teknologien markant kan ændre folks adfærd og dermed også hele den kommercielle markedsplads. (Illustration: Colourbox). Birgitte Hass: Disruptive technology er både en vækstmulighed og en konkurrencemæssig udfordring, som alle virksomheder bør forholde sig til på ledelsesniveau. (Foto: IT-Branchen). der kan hjælpe på vækstpotentialet. For eksempel inden for databeskyttelse, hvor de lande, der var hurtigst ude med cloud-løsninger, nu ikke ses som sikre nok. Derimod er lande som for eksempel Danmark pludselig attraktive, fordi vi netop har en skarp regulering på persondata. Evnen til innovativt og succesfuldt at anvende og samtidig beskytte data kan dermed blive et disruptivt knald eller fald for, hvilke virksomheder der overlever på morgendagens marked. Revolution i folks adfærd Hånden på hjertet - er det ikke bare et spørgsmål om, at vores computere er blevet lidt stærkere, end de tidligere var? Det er der vel ikke meget revolution over? Selvom de nye teknologier som for eksempel Big Data og Internet of Things naturligvis kræver mere datakraft, så er det ikke computerdelene i sig selv, der skaber revolutionen. Revolutionen sker, når teknologien markant ændrer folks adfærd og dermed også hele den kommercielle markedsplads. Det så vi for eksempel ske med internettet, smartphones og sociale medier. Det næste bliver sandsynligvis Big Data i samarbejde med Internet of Things, hvor mulighederne for at få teknologien til at reagere proaktivt og i realtid på dig og dine omgivelser vil kunne skabe helt nye services og adfærd hos os.

4 DANSK ERHVERV POLITIK maj 2015 S 4 Sæt pris på medarbejderen OMNICHANNEL Torsdag den 4. juni 2015, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Fredag den 29. maj Få et grundigt indblik i, hvordan du bliver bedre til at skabe en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af både fysiske og digitale kanaler. PROGRAM Kl Registrering, morgenmad og networking Kl Velkommen til og introduktion Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. Kl Hvis det handler om mig, så køber jeg! Rasmus Houlind, forfatter, omnichannel-ekspert samt dagens konferencier. Kl En omnichannel-strategi, der styrker virksomhed og kunderelationer Peter Fabricius, økonomidirektør, Magasin. Kaffepause Kl Hvordan skaber TOP-TOY en legende let kunderejse på tværs af kanaler? Jacob Borup, CRM & Omnichannel Development Manager, TOP-TOY. Kl Borddebat: centrale temaer i Omnichannel Frokost Kl Paneldebat: Perspektiver på Omnichannel Heidi Boye, strategisk direktør, CARAT. Anne Lene Hamann, marketingdirektør, Matas. Lars Fløe Nielsen, co-founder, Sitecore. Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-center. Lone Rasmussen, markedschef, Dansk Erhverv. Kl Cases: Starten på et Omnichannel-eventyr Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. KORT OM Personaleomkostninger sider 21. udgave. Arbejdet bærer langtfra lønnen i sig selv. Der skal også regnes med en del yderligere ydelser og bidrag for at have medarbejdere ansat. KORT OM Personaleomkostninger 2015 er relevant for alle, der arbejder med personalespørgsmål. Den giver et overblik over satserne i 2015 for alle relevante ydelser og bidrag i forholdet mellem arbejdsgiver, lønmodtager og det offentlige. Pris Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Er udlicitering for godt til at være sandt? Økonomi- & udviklingskonferencen Udlicitering for godt til at være sandt? sætter fokus på partnerskaber, udbud, konkurrence og nye veje til bedst mulig fremme af kvaliteten i opgaveløsninger for det danske velfærdssamfund. Torsdag den 21. maj 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Skeptikere af udlicitering som helhed hælder oftest til at hylde det gamle ordsprog, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet! Omvendt melder tilhængere meget klart ud om 2-cifrede milliardbesparelser - og det alene på at overføre tekniske opgaver til private hænder. Men hvad gælder? En meget bred kreds af kompetente personer vil bidrage med at finde svar herpå i løbet af konferencedagen. Det drejer sig både om topfolk fra erhvervslivet og dets organisationer, borgmestre, folketingsmedlemmer, chefer fra centraladministration og kommuner samt eksperter fra offentlige og private institutioner. Målgruppe Private leverandører af rådgivning, service og velfærdsløsninger til det offentlige samt beslutningstagere i offentlige, kommunale og regionale råd og udvalg - både politiske og administrative aktører. Tilmelding og yderligere info info@udlicitering2015.dk Fås også som e-bog. Bestilling shop@danskerhverv.dk Konferencens arrangører og samarbejdspartnere Arrangører CSR Link. UdbudsMedia. Samarbejdspartnere Dansk Erhverv. Kommunaldirektørforeningen i Danmark. Lett Advokatpartnerselskab. Omsorgsvirksomheden Attendo. UdbudsVagten. program og Tilmelding

5 REVOLUTION Dansk erhvervs årsdag 2015 Tirsdag den 19. maj. vi mødes i TAP1, KBH.V DANSK ERHVERV INVITERER TIL ÅRSDAG I TAP1 TIRSDAG D. 19. MAJ 2015 KL SAMFUNDET STÅR MIDT I EN ACCELERERENDE TEKNOLOGISK UDVIKLING, DER PÅ DEN ENE SIDE KAN LØFTE PRODUKTIVITETEN I ERHVERVSLIVET OG PÅ DEN ANDEN SIDE KAN SÆTTE VISSE BESKÆFTIGELSESOMRÅDER UNDER PRES. Den teknologiske udvikling var bærende for transformationen fra landbrugssamfund til industrisamfund og sidenhen til servicesamfund. I dag bliver muskel- og maskinkraft i stigende grad erstattet af Big Data, avancerede robotter og intelligent computerkraft. Der er nye muligheder, og der er New Rules for Business. Til Dansk Erhvervs Årsdag rejser vi debatten om, hvordan erhvervslivet får brugt de nye muligheder, så vi arbejder med teknologien og ikke mod teknologien? Vil transformationen blive en revolution eller en evolution for virksomhederne? Mød dit netværk, politikere og erhvervsliv tirsdag d. 19. maj kl i TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, København V, når Dansk Erhverv holder Årsdag Mød: Kenneth Cukier, data editor, The Economist Helle Thorning- Schmidt, statsminister (S) Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre (V) Eva Berneke, adm. direktør, KMD Kim Simonsen, formand, HK Networked Business Initiative (NBI) v. Jan Futtrup Michael Christiansen, adm. direktør, IDdesign Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv Tilmeld dig på

6 Computeren holder styr på bestillingerne i webshoppen i A.C. Perch s Thehandel. Men de håndteres med en gammel apotekervægt med lodder og vægtskåle, for en digital vægt tager alt for lang tid. (Foto: Kaj Bonne). Her digitaliseres for at bevare Den personlige kontakt og individuelle service over for kunderne har været grundlaget for A.C. Perch s Thehandel igennem 180 år. Kunststykket er at holde fast heri og samtidig brede forretningen ud på de digitale platforme. digitalisering Af Kristian Kongensgaard A.C. Perch s Thehandels erfaringer og traditioner er ikke ensbetydende med, at forretningen står stille: Må vi altid forandre for at bevare står der på hjemmesiden. Men ude i baglokalet i Kronprinsensgade i det indre København, hvor thehandelen har haft adresse i 180 år, er der også et eksempel på det modsatte: at bevare for at forandre. Her håndteres en del af kundernes online-bestillinger på theblandinger. Bestillingerne toner frem på en computerskærm, mens afvejningen foregår med en gammel apotekervægt med lodder og vægtskåle: Det tager simpelthen for lang tid med en digital vægt, inden tallene toner frem. Apotekervægten sparer omkostninger - også selv om kunderne skulle få nogle gram the ekstra, fortæller Christian Hincheldey. ligt i den digitale tidsalder, at de greb de nye muligheder: Inden jeg kom med i forretningens drift, havde jeg arbejdet nogle år inden for IT. I 1998 foreslog jeg min far, at vi skulle gå online. Han var godt nok noget skeptisk men indvilgede. Jeg opbyggede selv den første hjemmeside, og heldigvis blev det en succes fra starten. I virkeligheden var det ikke det helt store spring for A.C. Perch s Thehandel, der i årtier forud havde drevet postordrevirksomhed med theblandinger. Lidt forenklet sagt blev der sat strøm til de gamle kartotekskort. Går forsigtigt frem Det er først de senere år, at A.C. Perch er begyndt at åbne nye fysiske forretningsenheder, og synergieffekten med webshoppen er stor. Først blev der i 2006 åbnet en thesalon oven på den gamle butik i det indre København, og i 2013 tilsvarende thehandel og thesalon i det gamle latinerkvarter i Aarhus. I fjor åbnede virksomheden et tilsvarende koncept i Oslo, og A.C. Perch er også repræsenteret i Japan. Dog ikke med egne butikker men på Strøm til kartotekskortene Han driver A.C. Perch s sammen med sin søster, Stine, og de er 5. generation i thehandelens nuværende ejerfamilie. Det var forholdsvis tidfranchisebasis på hylder i over 100 forskellige eksklusive varehuse. Vi har planer om at åbne i flere lande. Men vi går forsigtigt frem og sætter ikke noget nyt i gang, før det foregående fungerer, som det skal. At vores første udenlandske konceptforretning blev placeret i Oslo, skyldtes, at vi altid har haft mange online-kunder i Norge, siger Christian Hincheldey. Digital integration bag kulisserne Thehandelens århundredgamle interiør og fremtoning skal ikke forveksles med lige så ærværdige driftsmetoder bag kulisserne. Bortset fra apotekervægten fra før, er økonomi- og personaleadministration med vagtplaner, løn, lagerstyring, ind- og udbetalinger, distribution etc. digitalt integreret. A.C. Perch, der har en stab på medarbejdere, er en af de i alt 22 virksomheder, der har deltaget i Microsoft og Dansk Erhvervs analyse Barrierer og muligheder for danske SMV er i den digitale vækstkultur. Analysens resultater er beskrevet i artiklen på modstående side. Analysen handler blandt andet om virksomhedernes syn på digitale standardløsninger: Der er masser af standardløsninger, der kan bruges. Men det store problem er, at så snart virksomheden skal vokse, skal der mere til. Derfor kan det i reglen bedre betale sig allerede fra starten at bygge det op fra bunden og få helt sin egen løsning, mener Christian Hincheldey. Eksempelvis er A.C. Perch s pakkerisystem 100 procent skræddersyet: En af vores services er, at kunderne kan få helt deres egen theblanding, og det kræver meget kodning. Meget aktiv på Facebook og Instagram I det hele taget er den individuelle service over for kunderne den væsentligste del af forretningsgrundlaget. Selv om der ikke er fysisk kontakt, kan de digitale platforme sagtens være med. For eksempel med en tea-timer-app på mobilen, så kunden kan se, hvor længe de enkelte theblandinger skal trække. A.C. Perch er også meget aktiv på Facebook og Instagram: Markedsføring fungerer godt for os på nettet. Med vores historie har vi mange muligheder i storytelling, og hver måned lægger vi tekst og billeder med 5-6 historier ud. En af de seneste var affødt af episoden med journalisten, der sagde du til Dronning Margrethe ved et pressemøde. I A.C. Perch er personalet fortsat De s med kunderne: Det kan man så lide eller lade være. Vi gør det fortsat for at signalere, at vi er til for kunderne, understreger Christian Hincheldey. Data udnyttes ikke fuldt ud I dag udgør online-handelen cirka

7 DANSK ERHVERV digitalisering maj 2015 S 7 A.C. Perch s Thehandel Blev etableret i slutningen af 1700-tallet, og har haft til huse samme sted i Kronprinsensgade i København siden Drives i dag af søskendeparret Stine og Christian Hincheldey. Forretningen har i alt medarbejdere. Foruden København har virksomheden thehandel og thesalon i Aarhus og Oslo samt franchisesalg i Japan. Online-handelen udgør 35 procent af omsætningen. Hjemmeside: 35 procent af virksomhedens samlede omsætning, og andelen er stigende. Webhandelen indebærer, at virksomheden kommer i besiddelse af en lang række data om kundernes indkøbsmønstre. Men Christian Hincheldey er forsigtig med at udnytte dem: Vi kunne blive bedre til at udnytte disse data. Men i et vist omfang ville det også stride mod vores købmandsprincipper. Kunderne skal have lov til at handle i fred og anonymt hos os. Når kunderne handler på nettet, kan de se, hvad de købte sidste gang. Men tallene bliver ikke opdateret, så vi kan se hvad og hvor meget, de har købt i en bestemt periode. Således lagrer A.C. Perch ikke data om den enkelte kunde. Men derimod er forretningen meget aktiv med bredt at nå kunderne på de digitale platforme. Kernemålgruppen er kvinder i alderen år, og dem køres der kampagner overfor - også geografisk. Online-marketing udliciteret Betydningen af den digitale markedsføring fik allerede for tre år siden thehandelens ledelse til at gå nye veje: Online-marketing funktionen blev udliciteret, fordi der skulle større fokus på, end vi kunne afse ressourcer til i det daglige. Udlicitering betyder ikke, at vi så bare kan slippe det helt. Vi skal stadig være inde over og træffe beslutningerne. Men processen er bedre forberedt og mere professionel. Uanset hvad er der dog ét punkt, hvor den fysiske butik er webshoppen overlegen. Når kunderne åbner forretningens hjemmeside, kan duften af theblandinger endnu ikke brede sig omkring computeren, mobilen eller tablet en. Hvem ved, det kommer nok en dag, lyder det med et smil fra Christian Hincheldey. Digitalisering er den eneste vej frem Dansk Erhverv og Microsoft har gennemført en grundig undersøgelse af muligheder ved og barrierer for digitalisering for at opnå et bedre grundlag at debattere digitalisering på og give konkrete anbefalinger til handling. digitalisering Af Kristian Kongensgaard Den digitale revolution kører for fuld damp i alle dele af erhvervslivet og verden - og virksomheder, der ikke har forholdt sig til nye forbrugsmønstre og digitale services, bliver udfordret af digitale forretningsmodeller. Sådan skriver Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft, og Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv, i deres analyse Barrierer og muligheder for danske SMV er i den digitale vækstkultur. Analysen bygger på interviews med 22 medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv inden for detail, transport, engros og spedition. Ambitionerne er højere end digitaliseringsgraden Hos de interviewede virksomheder er der en positiv indstilling til digitalisering. De digitale ambitioner er i overvejende grad højere end virksomhedens nuværende digitaliseringsgrad. Det er tydeligt, at de fleste interviewede virksomheder i samme branche ser ens på fordelene ved digitalisering, da det er de samme termer og værdikædeperspektiver, der fremhæves i interviewene. Men afhængigt af, hvor langt man er i digitaliseringen, og hvor mange barrierer man ser, enten nedtones eller fremhæves mulighederne ved digitalisering. Hvis man er langt bagud på digitalisering, fremhæver man for eksempel vigtigheden af den gode fysiske kundeservice og kontakten med kunden, som man risikerer at miste ved for megen digitalisering. Hvorimod frontløberne har fundet ud af, at man faktisk kan forbedre kundeservicen og komme endnu tættere på kunden ved at digitalisere sig. Interne barrierer bremser digitaliseringen Det er i høj grad virksomhederne selv, der skaber barrierer for digitalisering, og i mindre grad eksterne barrierer der bremser for digitaliseringen. De identificerede barrierer er: Begrænsede ressourcer. Højt fokus på afkast af investeringer. IT-kompetencen hos medarbejderne er ikke høj nok. Dog angives der nogle få eksterne barrierer, som kan være væsentlige i forhold til digitaliseringen, for eksempel manglende standardløsninger. Cloud computing eller skyen er et begreb, som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via internettet. Der er meget varierende kendskab til cloud-baserede løsninger, hvilket hos 1/3 af virksomhederne skaber barrierer omkring data- og driftssikkerhed. Det vurderes, at en del virksomheder mangler basal viden omkring cloudbaserede løsninger. Nogle af dem, der har fravalgt cloud-baserede løsninger, påpeger desuden manglende mulighed for integration til eksisterende systemer og manglende fleksibilitet som barrierer for at benytte cloud computing. Digitalisering skaber mulighed for differentiering Mulighederne, som digitalisering skaber, er klassificeret i tre kategorier: Reduktion af omkostninger. Bedre kvalitet og service. Innovation og forretningsudvikling. Lavere omkostninger er typisk det sted, de fleste virksomheder er startet med at kigge på i forhold til mulighederne for digitalisering. Men når de største procesoptimeringer er gennemført, bevæger man sig typisk videre til fokus på kvalitet og service. Virksomhederne er alle bekendte med disruption-begrebet, men har svært ved at se, at det kunne ske i deres branche. Den enkeltstående faktor, der bliver nævnt i forbindelse med disruption, er internethandel set i forhold til den traditionelle fysiske butik, især hos engros- og detailvirksomheder. Barrierer og muligheder for danske SMV er i den digitale vækstkultur Ingen peger fingre Analysen er udarbejdet af Execution Consulting Group, og partner Stig Bach er blandt andet overrasket over, at mange af virksomhederne peger på, at det i høj grad er deres begrænsede IT-ressourcer, der står i vejen for at udnytte digitale løsninger: Jeg havde regnet med, at de ville pege fingre ad dårlig IT-infrastruktur eller rammebetingelser, som politikerne burde ændre på. Ledelse og medarbejdere i en SMV-virksomhed har imidlertid meget fokus på drift. Hvis de ikke lige har IT-kompetencerne eller interessen for det, så kan det være vanskeligt at gennemføre de helt store forandringer. Der ligger i hvert fald en opgave i at synliggøre mulighederne og hjælpe virksomhederne med at vælge, siger han. Anders Thomsen, direktør for politik og strategi, Microsoft. Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering, Dansk Erhverv. Stig Bach, partner, Execution Consulting Group.

8 TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som andre virksomheder tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag JOBZONEN Få kompetente medarbejdere og spar 20% på Jobzonens produkter BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder med medlemsrabat CARNET OG CERTIFIKAT Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter COMET CONSULAR SERVICES Få visum, legaliseringer og oversættelser WIA ERHVERV Få forsikring med lave præmier og bred dækning PENSION FOR FUNKTIONÆRER Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris FRONTROW BUSINESS Erhvervsklub med rabatter og VIP oplevelser på koncerter, sport, teater mv. PARSIFAL SERVICES Professionel efterforskning til erhvervslivet. SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private TDC Få fordelagtige rabatter på mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer TED ALERT Få relevante offentlige EU-udbud tilsendt hurtigt og billigt TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og alm. abonnementer UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud ØRESUNDSBRON Få halv pris over Øresundsbron og spar depositum på BroBizzer BERLINGSKE Få et godt tilbud på Berlingske og spar mindst 50% Q8 Få rabat på Q8 og F24 tankstationer over hele landet NODECO INKASSO Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året Få del i fordelsaftalerne, kontakt Dansk Erhverv på: Tlf mail:medlemsrabatter@danskerhverv.dk Læs mere om medlemsfordelene på Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger.

9 SERVICESAMFUND DANMARK DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET 2015 FØLG VORES DEBATTER LIVE ONLINE Global Connect streamer direkte TV på MØD DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET OG DELTAG I VORES DEBATTER Kig forbi Dansk Erhvervs arrangementer ved Ydermolen på G6 (scene 1) eller G3 (scene 2 - Scandic To Go). TORSDAG D. 11. JUNI Kl på scene 1 NEW RULES FOR BUSINESS HVAD KRÆVER DET AF LEDEREN? Mød bl.a. Eva Berneke, KMD og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Kl på scene 2 ERHVERVSUDDANNELSER ET HÅNDVÆRKER- TILBUD ELLER EN SIKKER FREMTID? Mød bl.a. Kate Ziegler, HK Handel Nordjylland, Mie Hovmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Palle Thomsen, Dansk Byggecentre, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv. Flemming Møldrup, Grizzly Cph, Kender du typen er moderator. Kl på scene 1 HVOR FRIT SKAL DET FRIE VALG VÆRE? Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker stiller to politikere spørgsmålet: Hvilket frit valg skal danskerne have, og hvor skal grænsen egentlig gå? Kl på scene 2 HVORDAN INDRETTER MAN FREMTIDENS BY? Mød Niels Buus, DTU, Martin Ruby, Google, Klaus Bondam, Cyklistforbundet og Thomas Møller Thomsen, FDM. Kl på scene 1 DANMARK PÅ STØTTEN FRA VELFÆRD TIL FARVELFÆRD? Mød Claus Hjort Frederiksen (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mona Striib, FOA og Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 RETSFORBEHOLDET FORTSAT TRYGT OG GODT? Debat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Morten Bødskov (S) om den kommende folkeafstemning. FREDAG D. 12. JUNI Kl. 8:45-9:15 på scene 2 NASDAQ COPENHAGEN OG DANSK ERHVERV ÅBNER FONDSBØRSEN FRA FOLKEMØDET Mød Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 JUBIII VI SKAL HAVE VIKAR Mød Jan Villadsen, 3F s transportgruppe og Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 HVORNÅR SKAL VI TJENE PENGE PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR? I debatten deltager bl.a. Allan Søgaard Larsen, Falck, Brian Mikkelsen (K) og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Mød os på Folkemødet Kl på scene 2 HVOR SKAL VI MØDES? OM POTENTIALET I MØDETURISME I DANMARK Mød Charlotte Mark, Microsoft og Meetingplace Wonderful Copenhagen, Jan Olsen, Visit-Denmark og Jens Mathiesen, Scandic Hotels Danmark. Kl på scene 1 FREMTIDENS DETAILHANDEL Mød Eva Steensig, Forbrugerekspert, Claus Juel-Jensen, Netto og Peter Fabricius, Magasin. Kl på scene 2 ERHVERVSFREMMESYSTEMET GEVINST ELLER NITTE? Mød Mads Kragh, Væksthus Sjælland, Laila Pawlak, Dare2, Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen og Niels Milling, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 TURISME GIVER VÆKST I VANDKANTEN Mød Pia Kjærsgaard (DF), Jens Mathiesen, Scandic Hotels Danmark, Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl på scene 2 HVORFOR ER USA RIGERE END DANMARK? Mød USA s ambassadør Ruffus Gifford og Steffen Lüders, Mannov A/S og Dansk Erhvervs Rådgivningsog Videnserviceudvalg. Kl på scene 1 OVERIMPLEMENTERING EN DYR KANELSNEGL! Mød bl.a. Eva Kjer Hansen (V). kl på scene 2 EU S DIGITALE INDRE MARKED. HVAD MED KULTUREN? Mød Peter Schønning, specialist i ophavsret, Klaus Hansen, Producentforeningen og Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen. Kl på scene 1 AKTIEMARKEDET TOMME INVESTERINGER ELLER GAVNLIGT SAMFUNDSAKTIV? Mød Brian Mikkelsen (K), Ida Auken (RV), Jakob Ellemann-Jensen (V), Karin Gaardsted (S), Joachim B. Olsen (LA), Jonas Dahl (SF), Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Simon Kirketerp, Børsen (moderator). Kl på scene 2 DET NY LÅNEMARKED: TRUSSEL ELLER MULIGHEDER? Mød bl.a. Asger Aamund, A.J. Aamund A/S og Asger Trier Bing, Lendino. Tom Vile Jensen, FSR danske revisorer er moderator. Kl på scene 1 NETVÆRK MED DANSK ERHVERV OG BRANCHEFORENINGER Mød bl.a. Henrik Sass Larsen (S), når Dansk Erhverv inviterer til branchegryde sammen med Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Cykelhandlere, Danske Guldsmede & Urmagere, De Samvirkende Købmænd, Design Denmark, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forlæggerforeningen, FSR - danske revisorer, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, IT-Branchen, Kreativitet & Kommunikation og Lægemiddelindustriforeningen. LØRDAG D. 13. JUNI Kl på scene 1 ER DANSK ENERGIPOLITIK GÅET I SELVSVING? Mød klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), Steen Gade (SF), Otto Brøns-Petersen, CE- POS og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Thomas Færgeman, Politiken er moderator. Kl på scene 1 ER FORBRUGERNE KLAR TIL EN VERDEN UDEN MADSPILD? Mød Rene Christensen (DF), Helene Regnell, Dansk Supermarked, Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk m.fl på Scene 2 EFFEKTIVITET, EFFEKTIVITET HVAD BLEV DER AF KREATIVITETEN? Thomas Borgen, Danske Bank og Jens Klarskov, Dansk Erhverv udfordres af tv-vært Stéphanie Surrugue. Kl på scene 1 NATURVIDENSKAB EN EKSPLOSIV AFFÆRE? Se om Rosa Lund (Ø) er bedre til kemi end Søren Bregenholt fra Novo Nordisk. Kan gymnasieeleverne fra Bornholm slå dekan Martin Vigild fra DTU, Jeppe Bruus (S) og Peter Juel-Jensen (V)? Kl på scene 2 CSR-PARTNERSKABER - ONE-NIGHT STAND ELLER LYKKELIGT ÆGTESKAB? Mød Helene Regnell, Dansk Supermarked, Mogens Werge, Bestseller, Mimi Stilling Jakobsen, Red Barnet, Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp, Mie Oehlenschläger, Verdensnaturfonden, Mette Jessen, Lauritz.com og Louise Koch, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 BLAND-SELV-SKAT Mød skatteminister Benny Engelbrecht (S), Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Nagy, Novozymes og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl på scene 1 VÆKSTBATTLE REFORMER ELLER HÆNGEKØJE? Hør Bjarne Corydon (S) og Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i en åbenhjertig diskussion om vækst, offentlig-privat samarbejde, uddannelse, digitalisering og meget mere. MODERATORER: Mød bl.a. Line Gertsen, Mads Brandstrup, Thomas Bernt Henriksen, m.fl. G3 G6 YDERMOLEN ALLINGE HAVN HER ER DANSK ERHVERV: SCENE 1 (G6) OG SCENE 2 - SCANDIC TO GO (G3) VED YDERMOLEN, ALLINGE HAVN. FULDT PROGRAM HAVNEGADE

10 Dansk Erhverv har ofte kritiseret Københavns Kommunes behandling af erhvervslivet for at være for myndighedspræget og bureaukratisk. (Foto: Colourbox). Erhvervshuset gav os den helt rigtige idé Københavnske virksomheder har tidligere kritiseret Københavns Kommune for langsom sagsbehandling, mangel på erhvervsvenlighed og manglende vilje til dialog. Det vil kommunen nu gøre op med og har åbnet et nyt erhvervshus for at gøre det nemmere og mere attraktivt at drive virksomhed i byen. En af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder roser Erhvervshuset for sine utraditionelle idéer. erhvervsservice Af Kristian Kongensgaard De nye tilbud til virksomhederne tæller blandt andet en rekrutteringsservice, hvor Erhvervshuset kan sætte en jobsamtale op inden for tre dage. Med dette tiltag er København den første kommune, der tænker erhvervsservice sammen med beskæftigelsesindsatsen. Vi vil gøre det nemt for virksomhederne at finde de rigtige medarbejdere, samtidig med at vi vil hjælpe arbejdsløse i job. Det er en ny måde at tænke rekruttering på, som kan bidrage til større fleksibilitet - og målet er at løfte jobskabelsen og væksten i København, siger beskæftigelsesog integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Speed dating satte gang i rekrutteringen e-conomic, der er Europas førende leverandør af online regnskabsprogrammer, har så meget fart på, at virksomheden har haft store problemer med at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Der er som regel meget mere i folk, end der står på et stykke papir. Jacob Holm Jensen, rekrutteringschef, e-conomic I fjor blev der ansat 97 nye medarbejdere, og det samlede antal medarbejdere er nu steget til cirka 250. I løbet af 2015 regner virksomheden med at runde cirka 300 medarbejdere. Igennem en virksomhedskonsulent fra Københavns Kommunes Erhvervshus, som e-conomic havde kontakt til på forhånd, fik virksomheden hjælp til at udtænke en anderledes måde at rekruttere på - hvor man ikke skulle fokusere på ansøge- res CV er, men i stedet møde potentielle kandidater. Erhvervshuset tog kontakt til Finansforbundet, som har mange ledige medlemmer med en finansiel baggrund. Det resulterede i et speed dating -møde, hvor e-conomic med det samme kom i snak med mulige kandidater. Guldkornene gemmer sig bag CV et Erhvervshuset hjalp med at give vores rekruttering en ny dimension, og vi ville ikke selv have fået den tanke. Det lød imidlertid spændende og nytænkende. Vi kom i direkte snak med nogle rigtig dygtige mennesker, som det måske ikke i første omgang ville være naturligt for os at snakke med, hvis vi bare havde modtaget et CV. Men ansøgere til et job skal ikke vurderes på, om de er gode eller dårlige til at skrive en ansøgning. Det gælder om at kunne se ind bag CV et, hvor guldkornene gemmer sig. Der er som regel meget mere i folk, end der står på et stykke papir, siger rekrutteringschef Jacob Holm Jensen, e-conomic. Rekruttering with a twist Han fortæller, at virksomheden har tænkt sig at tage denne rekrutteringsproces op igen senere på året og videreudvikle den: De medarbejdere, vi skal bruge, skal naturligvis være fagligt dygtige. Men de skal først og fremmest være kundeminded og have en personlighed, der kan brænde igennem, og de skal Jacob Holm Jensen: Vores medarbejdere skal først og fremmest være kundeminded og have en personlighed, der kan brænde igennem. kunne yde en service over gennemsnittet. Derfor er vi gået i tænkeboks omkring, hvordan vi kunne videreudvikle vores rekrutteringsproces. Vi har i øjeblikket flere idéer oppe at vende, blandt andet brug af videoansøgninger. Jacob Holm Jensen er ganske godt tilfreds med Erhvervshusets input: Det rigtig positive er, at Erhvervshusets medarbejdere er gået i dialog med os og har taget udgangspunkt i vores behov og så tænkt videre derfra. Processen har været meget professionel. Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune.

11 DANSK ERHVERV erhvervsservice maj 2015 S 11 Erhvervshuset er et godt tiltag - men konkurrér ikke med private Dansk Erhverv bakker intentionerne med Københavns Kommunes nye Erhvervshus op, men forholder sig kritisk til tiltag, der kan konkurrere med private virksomheder. erhvervsservice Af Kristian Kongensgaard I 80 erne, da venstresocialisten Villo Sigurdsson var byplanborgmester i Københavns Kommune, blev lokalplaner, byggetilladelser, og hvad der ellers kom fra hans magistrat, godkendt af en gruppe partimedlemmer, der til dels bestod af gamle 60 er flippere. Gruppen blev kaldt Banjobanden, fordi der ofte lød banjomusik fra Villo Sigurdssons kontor under sagsbehandlingen. Sådan foregår det heldigvis ikke længere. Men Dansk Erhverv har ofte kritiseret Københavns Kommunes behandling af erhvervslivet for at være for myndighedspræget og bureaukratisk. Det har været en jungle at finde rundt i for virksomhederne på grund af de mange forvaltninger, hvor eksempelvis en ansøgning om udeservering lå et andet sted end den tilknyttede byggesag. Til stor forvirring og irritation for virksomhederne. Nem Indgang er et positivt tiltag Med det nye initiativ Københavns Erhvervshus samles kommunens erhvervsservice ét sted under navnet Nem Indgang, hvilket er et positivt tiltag for erhvervslivet. Systemet med én kontaktperson som indgang er et skridt i den rigtige retning. Nu skal man ikke længere det ene og det andet sted hen i kommunen for at få behandlet en sag. Det vil helt sikkert gøre den rene erhvervsservice nemmere, siger chefkonsulent Per Thye Rasmussen, Dansk Erhverv. Man skal hellere få det eksisterende system til at fungere frem for nye tiltag. Per Thye Rasmussen, chefkonsulent, Dansk Erhverv Erhvervshuset tilbyder også hjælp i forhold til iværksætteri og opstart af virksomhed, og det er Dansk Erhverv mere kritisk overfor: Her er det vigtigt, at man arbejder sammen med resten af erhvervsfremmesystemet, der er karakteriseret ved mange udbydere. Vores holdning er, at man hellere skal få det eksisterende system til at fungere frem for nye tiltag. Vi er også modstandere af, at der skabes offentlig konkurrence med private virksomheder, især hvis det er gratisydelser. Det gælder både for iværksætter området og inden for rekruttering, hvor der i forvejen er gode private udbydere, påpeger Per Thye Rasmussen. Vi ser rekrutteringsbranchen som samarbejdspartnere, ikke som konkurrenter. Heinrich Mortensen, Key Account Manager, Københavns Erhvervshus Københavns Erhvervshus Formålet med Erhvervshuset er at være virksomhedernes dørtrin til Københavns Kommune på følgende 3 områder: Nem indgang Hjælpe virksomhederne med at afklare spørgsmål. Guide dem ind på den rigtige digitale løsning. Sætte dem i kontakt med den rette person i kommunen. Rekruttering Yde gratis hjælp til rekruttering af medarbejdere. Komme med relevante kandidater inden for højst 3 dage. Rådgive om mulighederne for eksempelvis at få løntilskud til medarbejdere eller få dem i praktik. Opstart af egen virksomhed Gratis hjælp, blandt andet et skræddersyet iværksætterkursus. Telefon: Hverdage kl. 8-22, fredag dog kl erhverv@kk.dk Alle henvendelser på telefon og besvares senest efter 24 timer. Hjemmeside: Vores interesse er at få ledige i job Ifølge Key Account Manager Heinrich Mortensen, Københavns Erhvervshus, har kommunen ingen planer om at gå privat jobformidling i bedene: Vi ser rekrutteringsbranchen som samarbejdspartnere, ikke som konkurrenter. Vores interesse er at få ledige københavnere i job. Det kan både private aktører og Erhvervshuset hjælpe med. Men hvor private aktører typisk vil finde nye medarbejdere blandt kandidater, der allerede er i job, så hjælper vi hovedsageligt kun med kandidater, der står uden for arbejdsmarkedet. Heinrich Mortensen understreger, at Københavns Erhvervshus med hensyn til rekruttering så vidt muligt ikke tænker i kommunegrænser, men ser bredt på at løse opgaverne: Vi vil gerne kunne udnytte alle muligheder for at formidle job. Men det er klart, at skal der eksempelvis søges om en eller anden form for løntilskud, skal det foregå via de pågældendes hjemkommune. Svar inden 24 timer Idéen med, at virksomhederne via Københavns Erhvervshus kun skal have én indgang til kommunen, skal forstås helt bogstavligt: Vi tager imod alle henvendelser fra virksomheder på telefon i tidsrummet 8-22 på hverdage - fredag dog kl. 18. Her vil vores virksomhedsteam kunne afklare spørgsmål, guide til digitale løsninger eller sørge for at få sat stik i til den rigtige enhed, hvis det er nødvendigt. Alle forespørgsler vil blive besvaret senest efter 24 timer - det gælder også, hvis virksomheden skriver en mail på: erhverv@kk.dk Vi tilbyder også virksomheder én fast kontaktperson i Københavns Erhvervshus. Her vil virksomheden altid have ét holdepunkt uanset hvil- ken type sager, der er tale om. Ved større sager aftales sagsomfanget, og hvordan det skal forløbe konkret, med den pågældende virksomhed, siger Heinrich Mortensen. Heinrich Mortensen, Key Account Manager, Københavns Erhvervshus. Per Thye Rasmussen, chefkonsulent, Dansk Erhverv.

12 DANSK ERHVERV skat maj 2015 S 12 Virksomheder bør have fradrag for etableringsomkostninger fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Den skattemæssige forskel mellem etablerings- og driftsudgifter er en stor administrativ byrde for virksomhederne og giver anledning til unødvendigt mange skattesager. Derfor foreslår Dansk Erhverv som ét af sine skatte- og afgiftsforslag, at der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Forslaget vil samtidig øge incitamentet til at etablere sig og udvide virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser. Administrativ lettelse og nye arbejdspladser Den skattemæssige forskel i dag mellem etablerings- og driftsudgifter skyldes, at man allerede i statsskatteloven fra 1922 indførte en sondring mellem anlægs- og etableringsomkostninger på den ene side og driftsskat Af Kristian Kongensgaard Et grundliggende princip i skattelovgivningen er, at virksomheder kun beskattes af deres overskud. Derfor er der fradrag for de udgifter, der er gået til at erhverve indkomsten. En vigtig undtagelse fra dette princip er imidlertid anlægs- og etableringsomkostninger. Denne undtagelse skyldes, at man ikke mener, at anlægs- og etableringsomkostninger direkte vedrører indkomsterhvervelsen. Dansk Erhverv mener imidlertid, at denne undtagelse bør fjernes. Først og fremmest fordi virksomhederne uden anlægs- og etableringsomkostningerne ikke ville have noget DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG indtægtsgrundlag, og at de derfor er afgørende for selve indkomsterhvervelsen. Derudover ville det skabe større enkelhed i skattereglerne og dermed mindske virksomhedernes administration, hvis de ikke længere skulle sondre mellem, om udgiften var enten en etablerings- eller en driftsudgift. 50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over kr. Forskerskatteordningen udvides. Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. Selskabsskatten sænkes til 19 procent i Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. Kvaliteten og antallet af DBO er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. Der indføres one-stop-shop på momsområdet. Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. Der etableres et skattebyrdeudvalg. UDDRAG AF DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK omkostninger på den anden side. Den akademiske sondring gav muligvis større mening i Men i dag synes den at savne økonomisk begrundelse og giver anledning til unødvendigt mange skattesager. Skattelovrådet foreslog allerede i 1991 at ændre statsskatteloven på dette punkt, men det er aldrig sket. En sådan ændring af statsskatteloven vil være økonomisk og retligt velbegrundet og vil i væsentlig grad kunne understøtte erhvervslivets bestræbelser på at skabe nye arbejdspladser. Sondringen mellem anlægs- og etableringsomkostninger på den ene side og driftsomkostninger på den anden side giver anledning til unødvendigt mange skattesager. Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at der fremadrettet også gives fradrag for anlægs- og etableringsomkostninger. Herunder fradrag for omkostninger til at udvide virksomheden og for forgæves afholdte omkostninger. Forslaget vil medføre en stor administrativ lettelse for virksomheder, da der ikke vil skulle sondres mellem driftsomkostninger og etableringsomkostninger. Forslaget vil samtidig øge incitamentet til at etablere sig og udvide virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser. Fuldt fradrag koster 10 milliarder kr. Omkostningen forbundet med at give fuldt fradrag for etableringsomkostninger er sat til 10 milliarder kr. FULDT FRADRAG FOR ETABLERINGSOMKOSTNINGER Forslaget vil medføre: Flere inden- og udenlandske investeringer. Stabile og klare rammevilkår. Effektiv ressourceudnyttelse. Publikationen med alle forslagene kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: under Nyheder/ Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag og med linket Dansk Erhvervs Skattepolitik Dette tal er dog meget usikkert, og Skatteministeriet har ikke ment, at det kan svare med sikkerhed på tallet. På den baggrund har Dansk Erhverv valgt et konservativt skøn over udgifterne. Det kan således meget vel være, at provenutabet for staten vil være mindre. Hvis det er tilfældet, vil effekten på beskæftigelsen og bruttonationalproduktet naturligvis også være tilsvarende mindre. Uhensigtsmæssig skat For partner Erik Banner-Voigt, Deloitte, der er medlem af Dansk Erhvervs Skattepolitiske Udvalg, er ønsket om fradrag for etableringsomkostninger ikke kun et spørgsmål om lavere skat: Det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne skattemæssigt skal sondre mellem omkostninger til drift og til etablering, påpeger han. I de kommende udgaver af bladet vil Dansk Erhvervs øvrige skatteforslag også blive præsenteret.

13 DET ER JO MEDARBEJDERNES PENGE OG FREMTID Brian Höyer CFO, Illums Bolighus Pensionspakken er økonomisk attraktiv, fordi afkastet er i den høje ende og stordriftsfordele holder omkostningerne nede. Samtidig har personlig rådgivning til hver eneste medarbejder gjort det hele forståeligt og menneskeligt. Læs hele Brians historie på pfa.dk

14 DANSK ERHVERV kurser maj 2015 S 14 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Expanding your business on social media and the future of social media in Denmark København Torsdag den 21. maj 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 18. maj Expanding your business on social media and the future of social media in Denmark - will be conducted in English. Presentation by Social Media og Digital Manager Alex Sabour - Citrusmedia, Advanced Social Media Strategist from Newhouse University, the first Hootsuite Agency Partner in Denmark, and over 10+ years of working experience with social media and online communities - clients include: Uropa/Warner Music, MXIII/Discowax, TDC, LEGO, Saxo Bank, Maersk. Content Introduction to social media. Social media today. Best practices. Relevant markets. Strategy. Social media in the future. Hiring SM managers. Conclusions. Q/A. Who should participate? Any company that is struggling to take their business on social media platforms, or struggling to keep up with the speed that social media is changing at. Typically persons in marketing and advertising departments, and also owners and HRmanagers. Take aways Tools to audit own social media. Best practices on todays social media. Inspiration and motivation to enhance social media. A look into the future of social media. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. gratis for medlemmer af dansk erhverv Tilmelding find: Expanding your business on social media and the future of social media in Denmark. Godmorgen-møde om den ny klausullov København Onsdag den 13. maj 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Kolding Mandag den 18. maj 2015, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. Regeringen har netop sendt udkastet til den nye klausullov i offentlig høring. Loven vil medføre store ændringer i adgangen til at aftale konkurrence-, kunde- og jobklausuler. Et endeligt lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 29. april 2015, og loven forventes at træde i kraft den 1. juli Informationsmøderne er planlagt til at finde sted kort tid efter, at vi kender det endelige lovforslag, således at vores medlemmer har tid til at indrette sig på de nye regler. Udover de nye regler gennemgår vi naturligvis overgangsreglerne: Hvordan skal man forholde sig til klausuler, som allerede er indgået? Hvis medarbejderen får en ny kontrakt, gælder de nye regler så? Hvis man bruger klausuler, skal nye klausuler fremadrettet tilpasses de nye regler for at være gyldige. Vi berører også den beskyttelse, som findes i markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder og god markedsføringsskik, ligesom vi berører den loyalitetspligt, som medarbejderne har under ansættelsen. Undervisere Charlotte Vester, ansættelsesretschef, (København). Jannie Merete Pedersen, advokat. (København og Kolding). Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Godmorgen-møde om den ny klausullov. Networking - Tør du lade være? Kolding Mandag den 18. maj 2015, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. Tid er en væsentlig faktor i vores hverdag, og fysiske netværk og networking sluger som regel mange timer. Derfor sætter vi her maksimalt fokus på, hvordan man - med forskningen i bagagen - kan effektivisere sin indsats og samtidig opnå maksimalt udbytte. I mange virksomheder trækker lederen det store udadvendte arbejde med relationer, alliancer og vidensdeling. Men kunne man få medarbejderne til at se fordelen i at fungere som netværksambassadører for virksomheden 24/7 - så bliver potentialet enormt både for dem selv og for arbejdspladsen. Hvad får du på mødet? Koden til, hvordan du i én og samme proces sparer tid og forstærker dit netværk: Networking Version 2.0. Redskaber til at gøre medarbejderne til 24/7-virksomhedsambassadører. Underviser Simone Lemming Andersen, journalist, cand.phil., foredragsholder og forfatter. Hun har skrevet 3 bøger om networking. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Networking - Tør du lade være? gratis for medlemmer af dansk erhverv gratis for medlemmer af dansk erhverv

15 DANSK ERHVERV kurser maj 2015 S 15 Beyond Data København Onsdag den 27. maj 2015, kl Sted: Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, København S. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj Der ligger en enorm værdi i big data for din virksomhed, hvor de mange rådata, der ofte flyder ustrukturerede rundt, kan fortælle dig, hvordan du kan forbedre forretningen, processerne, salget og meget andet. Ved at strukturere de mange data kan du øge virksomhedens indtjening og reducere omkostningerne. Virksomhedens datamængder gemmer på værdifulde oplysninger om kunder, indkøbsvaner, supplychain, lagerbeholdning, medarbejdere, pengestrømme m.m., som både samlet og hver især kan anvendes til at optimere salg og interne processer. På konferencen, der arrangeres af Berlingske Media og Computerworld, giver vi ordet til en række virksomhedsledere inden for forskellige sektorer og fagområder. Hør hvordan de helt konkret arbejder med big data for at forbedre forretningen. Hvor ligger mulighederne og begrænsningerne, hvordan håndteres et big dataprojekt, når det først er sat i gang? Pris Kr. 995,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding For at opnå de oven for nævnte 50 procent rabat skal medlemmerne af Dansk Erhverv ved tilmelding benytte koden beydat50. Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer København Onsdag den 27. maj 2015, kl Sted: Danske Bank, ØK-Salen, Holmens Kanal 2, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj Odense Torsdag den 28. maj 2015, kl Sted: Danske Bank, Flakhaven 1, Odense C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj Kolding Torsdag den 28. maj 2015, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj Er din virksomhed inde i et langsigtet udviklingsforløb, og har du brug for tålmodige investorer? Så er denne businessbrief måske noget for dig. Vi sætter fokus på, hvordan du - uden at forlade Danmark - kan skaffe finansiering til din virksomheds fortsatte udvikling. Du er i målgruppen, hvad enten du er en service-, industri- eller teknologibaseret virksomhed. Dansk Erhverv, DVCA - Danish Venture Capital & Private Equity Association, Danske Bank/Danica og Nasdaq København sætter på en række godmorgen- og gå hjem-møder fokus på, hvordan flere danske virksomheder kan opnå adgang til risikovillig kapital uden at skulle forlade dansk grund. Det kan enten være ved investeringer fra en dansk venture- eller kapitalfond, ved et ansvarligt lån eller ved en børsnotering på Københavns Fondsbørs A/S, Nasdaq Copenhagen. Uddrag af programmet Investeringer. v/repræsentant for en kapitalfond. Ansvarlig lånekapital. v/repræsentant for Danske Bank. Vækst via den danske fondsbørs. v/repræsentant for Nasdaq Copenhagen. Et billede fra den virkelige verden. v/repræsentant for virksomheden Ivisys. Spørgsmål. Netværk og let traktement. gratis for alle Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: kurser-og-events, find: Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer. Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Persondata og sociale medier i ansættelsesforholdet København Torsdag den 4. juni 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 28. maj Lær at håndtere personoplysninger om medarbejderne korrekt, herunder brug af sociale medier - både ved rekruttering, under og efter ansættelsen. Kend rammerne i persondataloven for virksomhedens håndtering af oplysninger om medarbejderne. Indhold Indsamling af oplysninger om ansøgere - herunder private forhold, strafbare forhold og kreditoplysninger. Opbevaring af ansøgninger og CV er. Brug af sociale medier til at indsamle oplysninger om ansøgere og ansatte. Hvilke oplysninger må opbevares på personalesagen? Hvordan skal oplysningerne opbevares, og hvornår skal de slettes? Medarbejderens indsigtsret/virksomhedens oplysningspligt. Virksomhedens behandling af helbredsoplysninger. Rammerne for at tage og give referencer - hvad må virksomheden spørge om og oplyse med/uden samtykke fra medarbejderen? Virksomhedens kontrol af medarbejderens brug af og internet, herunder sociale medier. Anvendelse af navn og fotos af medarbejderen på nettet og i virksomhedens materiale. Undervisere Natasia Maria Lange, advokat. Camilla Mondrup Topp, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Persondata og sociale medier i ansættelsesforholdet. Incitamentsordninger Kolding Torsdag den 28. maj 2015, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. maj København Tirsdag den 16. juni 2015, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 9. juni Lær at håndter de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for incitamentsaflønning af medarbejdere. Kurset sætter fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til incitamentsaflønning. Vi følger forskellige modeller fra fødsel til død og gennemgår ud fra en praktisk vinkel de udfordringer, der opstår særligt i forbindelse med aftalernes indgåelse, fornyelse og ophør. Ligeledes vil hverdagens udfordringer ved sygdom og ferie blive behandlet. Mulighederne for at indgå sygebonus og fastholdelsesbonus vil tillige blive berørt. Undervisere Katja Brandt, advokat. Katrin Seirup, advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding find: Incitamentsordninger. gratis for medlemmer af dansk erhverv

16 DANSK ERHVERV videnstafet maj 2015 S 16 Videnstafetten var et wake up call af den gode slags Adfærdsdesign virksomheden /KL.7 vandt i 2013 Dansk Erhvervs Videnstafet i kategorien Rådgivning og Kreativitet. Direktør Mikkel Holm Sørensen svarer her på, hvordan det er gået siden. Af Rikke Sander Matjeka Vi er vokset til 12 medarbejdere - heraf 8 konsulenter - og mere end fordoblet omsætningen. Vi har fået hul på finans-, forsikring- og pharmamarkederne, som vi har sat os for. Nu mangler vi blot energisektoren. Vi har opnået international bevågenhed, internationale kunder og åbner 1. april kontor i Norge. Hvordan vil du beskrive det at få Videnstafetten? Prisen og ikke mindst dommernes kommentarer var et wake up call af den gode slags. Dommernes feedback gav os blod på tanden, idet de fandt vores syn på markedet og portræt af en vinder vækstpotentiale alt for uambitiøst. Vi har været lidt tidligt ude, men de seneste 6 måneder har vi kunnet mærke, at markedet modnes hurtigt. Både på antal konkurrenter, kundehenvendelser og de talenter, der søger job hos os. Vanekoncept til borgere med livsstilssygdomme Hvad er jeres seneste innovative tiltag? De fleste af vores opgaver er innovation, enten i indsigt, metode eller løsninger i forhold til adfærdsændringer. Vi udvikler løbende et helt nyt vanekoncept til for eksempel borgere med livsstilssygdomme. Kan vi opnå robuste metoder her, kan vi tackle de største sundhedsudfordringer med helt nyt fokus. Vi har etableret et samarbejde med CBS Executive om at rådgive bestyrelser om bedre beslutningsprocesser - altså en slags adfærdsdesign vendt mod beslutningstagerne selv for at nedbringe risiko og skabe transparens i grundlag for større beslutninger - og så har vi lige udgivet første bind i vores bogserie om adfærdsdesign. Vi skal takke pænt nej til flere købstilbud Hvordan har I, siden I fik prisen, skaffet kapital? /KL.7 er vokset organisk i alle fire år og udnytter friheden i at arbejde for vores egne penge. Selv om vi fik en større kapitalindsprøjtning, så er det tvivlsomt, om vi ville kunne rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere. Vi har store krav til såvel dybden som bredden i deres færdigheder. Vores felt er så nyt, at Mikkel Holm Sørensen: Dommernes feedback gav os blod på tanden. (Foto: Kaj Bonne). det ville være umuligt at finde de rette lokalt. Hvis du kigger et år frem, hvor er I så henne med jeres forretning? Fortsat vækst i organisation og omsætning. I 2016 bliver vi cirka 12 konsulenter og har en omsætning på 11 millioner kr. Vi har større opgaver og mere internationalisering, både i kundeporteføljen og blandt medarbejderne - og så skal vi takke pænt nej til flere købstilbud fra store konsulentvirksomheder. Videnstafetten var et signal om vores potentiale Virksomheden The Eye Tribe, der udvikler øjenstyringsteknologi, vandt i 2013 Dansk Erhvervs Videnstafet i kategorien Digital og Teknologi. CEO & Co-founder Sune Alstrup Johansen fortæller her, hvordan det er gået siden. portræt af en vinder Af Rikke Sander Matjeka Da vi fik prisen, var vi stadig i udviklingsfasen. Vi har nu nået et stadie, hvor vi shipper vores teknologi via udvikler-kit til hele verden og er tæt på et gennembrud. Som udgangspunkt shipper vi vores udvikler-kits til hele verden, men vores primære Dansk Erhvervs Videnstafet segment er mobil fabrikanter i USA og Asien. Shipping af vores teknologi betyder, at vi har fået en reel omsætning - og så er vi også vokset lidt i størrelse. I dag har vi flere medarbejdere, end vi havde i Hvordan vil I beskrive det at få Videnstafetten? Da vi fik prisen, var vi stadig i den Følgende kriterier skal opfyldes for at vinde Dansk Erhvervs Videnstafet: Virksomheden skal være innovativ & videntung. Virksomheden skal have et forretnings- & markedspotentiale. Virksomheden skal være nytænkende & disruptive. Videnstafettens kalender Onsdag den 13. maj 2015: Besked til de shortlistede Når den samlede jury har afgivet point til alle de indsendte cases, shortlistes der 6 virksomheder - 3 i hver kategori. Torsdag den 21. maj 2015: Pitch af indstilling for juryen De nominerede virksomheder præsenterer deres case på 20 minutter og får 20 minutters spørgsmål fra juryen. Onsdag den 3. juni 2015, kl : Stafetten overrækkes Ved et festligt og fagligt arrangement hos Dansk Erhverv i Christian IV s gamle Børsbygning i København giver de tidligere vindere stafetten videre. Sune Alstrup Johansen: Det gav en del opmærksomhed blandt danske investorer. (Foto: Kaj Bonne). indledende fase, hvor vi ikke foretog os andet end at udvikle teknologien. Derfor var prisen med til at signalere til omverden, at der var potentiale i det. Så er det altid dejligt at få anerkendelse for det, vi har skabt. Skulderklap som dette betyder meget for vores team, og det gav også en del opmærksomhed blandt danske investorer. Både crowdfunding og investorfunding Hvad er jeres seneste innovative tiltag? Det er integration af eye tracker teknologien i mobile devices. Vi lancerede i slutningen af 2013 verdens første prisvenlige eye tracker på mar- kedet, og vi begyndte at shippe dem via udvikler-kits i starten af Siden har vi arbejdet med at udvikle teknologien, så eye tracker systemet kan bygges ind i mobile devices. Hvordan har I, siden I fik prisen, skaffet kapital? Vi har både fået crowdfunding til produktion af vores eye tracker samt investorfunding. I alt 4 millioner US dollars. Fabrikanterne skal integrere teknologien Hvis I kigger et år frem - hvor er I så henne med jeres forretning? Vi er lige nu i fuld gang med at finde samarbejdspartnere, så vi kan få integreret vores teknologi i mobile enheder - og det arbejde fortsætter de næste 1-2 år. Denne del af processen vil ændre rigtig meget for os. Vi skal fremover levere teknologi og produkt til fabrikanterne, som så bygger det ind i deres produkter. Så den store opgave fremadrettet er den kontinuerlige udvikling af det eksisterende produkt samt at finde de rigtige samarbejdspartnere og indgå aftaler med de fabrikanter, der på bedste vis kan integrere vores teknologi i deres produkter.