Mediemennesker. - et selvportræt af Journalistforbundet

Transkript

1 Mediemennesker 1 - et selvportræt af Journalistforbundet

2 Et fællesskab med plads til forskelle Ordet journalist fremkalder billeder af den klassiske reporter, en slags helteskikkelse, en detektiv, som kæmper døgnet rundt i sandhedens tjeneste for at granske magten og spejle virkeligheden. Men også for mennesker, som har et mere realistisk forhold til den journalistiske profession, vil de globale journalistiske værdier forekomme relevante og rigtige at beskæftige sig professionelt med. Det er værdier som uafhængighed, kritisk forhold til og beskyttelse af kilder samt forsvar for ytringsfrihed. For DJ-medlemmer, der er beskæftiget uden for de uafhængige massemedier, har værdierne også betydning, fordi de er med til at opbygge personens faglige identitet og indebærer en række universelle færdigheder som kritisk sans, nysgerrighed, sorteringsevne og overblik, som også har stor betydning, når man i øvrigt beskæftiger sig med informationsformidling og kommunikation. Fællesnævneren for medlemmer af DJ er, at de skaber indhold til medierne med en kreativ og/eller journalistisk indfaldsvinkel, eller arbejder med informationsformidling. Indholdet er først og fremmest nyheds- og aktualitetsstof og offentlig debat, men en stor del er også ren oplysning, stemning, livsstil og underholdning. Formidlingsværktøjet kan være personlig fremførelse, tekst, lys, lyd, billeder og design. 2 3 Journalisternes råstof Forsidebilledet er pressefotograf Gregers Nielsens selvportræt. De øvige billeder inde i hæftet er også taget af Gregers Nielsen (født 1931) over en 50 års periode fra slutningen af 40 erne til slutningen af 90 erne. De fleste har været anvendt i Gregers Nielsens bøger Danmarksbilleder og Billeder til tiden på Tiderne Skifter. Som samfundsbilleder afspejler de det råstof, journalisterne lever af mennesker i Danmark: Som kilder, kunder, læsere, lyttere og seere Udgivet af Dansk Journalistforbund, marts Layout: Marcom. Tryk: Datagraf Auning AS. ISBN Teamarbejde med indhold I takt med den teknologiske udvikling er teamarbejde blevet meget mere almindeligt på mediearbejdspladserne. Det har øget accepten af, at langt flere end tidligere bidrager til produktionens indhold og/eller form. Det opfattes derfor på arbejdspladserne naturligt, at FORBUND I FORANDRING disse samarbejdende faggrupper er organiseret samme Når teknologi og medier udvikler sig drastisk, gør mediemenneskene og deres faglige fællesskab det også. Forandringerne er sted, hvilket DJs traditionelle medlemmer på stedet oplever mange, de kommer hurtigt - og oftest at have glæde af. sideløbende. Derfor tegner Journalistforbundet dette selvportræt om udviklingen i Derfor kalder DJ sig et fællesskab med plads til forskelle, og gør meget ud af at leve og omkring forbundet. På tre opslag i hæftet op til det. går vi detaljeret til værks og tegner billeder af de tre hovedområder, som medlemmerne arbejder på. For at give indtryk af forbundets faglige rådgivning har vi placeret en række konkrete eksempler rundt om i hæftet - i bokse som denne.

3 Et forbund af kritiske formidlere Den indbyggede kritiske sans, der er typisk for DJs medlemmer, overføres naturligt nok til forholdet til forbundet. Kun hvis DJ kan argumentere godt for initiativer af enhver art, vil medlemmerne bakke op. Der er simpelthen en forventning om, at DJ reagerer journalistisk i medlemspleje og -service - det vil sige hurtigt, kort og præcist. Medlemmet bruger DJ som et kildenet - og accepterer ikke megen ventetid. Denne krævende og kritiske medlemsopfattelse opfatter DJ som et gode. Øgede kvalifikationskrav Medierne smelter sammen. Derfor smelter mange jobfunktioner sammen, og kvalifikationskravene ændres. Også i de traditionelle journalistjob i nyhedsmedierne er der gennem årene stillet øgede krav til indsigt i de stofområder, man som special journalist skal behandle og beherske. Derfor er der i DJ en stor gruppe medlemmer med akademisk eller en anden længerevarende uddannelse, der har gjort det til deres job at formidle deres faglige viden og indsigt - ofte ved brug af teknologiske færdigheder. lesskab ville være bedre til at sikre lønog arbejdsvilkår, ophavsret, efteruddannelse mv., hvis GFs fotografer blev medlemmer i DJ i stedet for HK/Industri. DJs delegeretmøde besluttede med samme begrundelse at hilse GFs tegner/grafikergruppe velkommen, hvis de ønsker det. Reklame kalder også på både respekt for offentligheden, høj kvalitet og etik, kreativitet og respekt for motiver/kilder. Men den nye gruppe gør det endnu mere påtrængende for DJ i alle sammenhænge at understrege, at der i alle medier og i forbindelse med al information af offentligheden og pressen skal være vandtætte skotter imellem det redaktionelle og reklamen. er i de nytilkomne medier. For det andet indebar ny teknik, at personer med en særlig teknisk indsigt blev attraktiv arbejdskraft, hvis de også var i stand til at indgå i et skabende samarbejde om indholdet. Dansk Journalistforbund er medieforbundet for journalister, redaktionssekretærer, bladtegnere, tegnere, grafikere, layoutere, fotografer, pressefotografer, filmog tv-fotografer, billedjournalister, online-journalister, multimediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, film-, tv- og videomedarbejdere, instruktører, tilrettelæggere, versionister, tekstere, producere, forlagsredaktører og forlagsmed-arbejdere, undervisere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgi- 4 vere med flere. DJs hovedopgaver Medlemssammensætning Den teknologiske udvikling DJ arbejder for overenskomstdækning Dansk Journalistforbund har altid haft Bortset fra den ekstraordinære optagelse 5 og medbestemmelse på arbejdspladserne mange medlemmer, der ikke havde titel af den samlede gruppe fotografer og for medindflydelse på produk- af journalist. fra GF er de nye medlemmer med en terne. Det er ofte en sej kamp at sikre Faktisk er det ikke mange nye arbejdsområder atypisk uddannelses- og er- gode løn og arbejdsvilkår. og funktioner, der er hvervsmæssig baggrund kommet til i DJ skal ikke kun være kommet til. Der har i mindst 15 år været kraft af den teknologiske udvikling og HIT MED PENGENE faglig kamporganisation, fuldstændig enighed om, at pladeven- ønsket om at være i fællesskab med de Der er ikke så meget at rafle om. Ferieloven men også en seridere (radioværter) og informations- øvrige, der skaber indhold. øst arbejdende udbyder medarbejdere hører hjemme i DJ. Det I den periode, hvor denne tilgang siger klart, hvordan, hvornår og i hvilket af tilbud, som sikrer en samme gælder TV-programmedarbejdere og studieværter, også dem, der Journalisthøjskole (DJH) og pressefo- har fundet sted, uddannede Danmarks omfang en ansat har krav på feriepenge, prompte og effektiv reaktion, når medlemmet f.eks. laver børneudsendelser, undertografuddannelsen for det første ikke når han/hun rejser fra en arbejdsplads. Ikke desto mindre måtte hele tre faglige har brug for bistand i holdning, quiz m.m. Det gælder nok til at dække behovet for arbejdskraft til de indholdsskabende funktion- sekretærer i sving, da en meget genstridig forbindelse med alle naturligvis også deres kolleger i aviser arbejdsgiver ikke ville give en journalist feriepenge. forhold, der har tilknytning og ugeblade. Det hjalp ikke. Til sidst gav alle til ansættelse i me- Det har derfor aldrig været muligt at gode kræfter op, og sagen blev anmeldt til dierne eller virke som definere DJs medlemmer som nogle, politiet. Dét hjalp. Og stridens æble: Knap freelancer. Forbundet der udelukkende beskæftiger kroner! skal også arbejde aktivt sig med at producere for fagets interesser og redaktionelt uafhængigt nyheds- en udvidelse af presseog og aktualitetsstof. ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, Den samlede optagelse af lovgivningsmagten og myndig- fotograferne fra Grafisk For- hederne. bund har for første gang betydet Fra side 12 er der en beskrivelse af optagelse af en gruppe de mange opgaver og interesser, som medlemmer, der beskæftiger medlemmerne kan forvente at få varetaget sig med reklame. gennem medlemskabet af DJ. DJs delegeretmøde traf be- slutningen, fordi både fotograferne fra GF og DJ i fæl-

4 Aviser, blade, tidsskrifter, bureauer, fag- og ugeblade m.m. DJ medlemmer på området i alt ca.: Fastansatte ca.: Freelancere og løst ansatte ca.: Typiske stillingsbetegnelser Journalist, pressefotograf, bladtegner, (web)redaktør, redaktionssekretær, researcher, tegner, fotograf, nyhedsgrafiker, layouter, grafisk designer m.v. Den teknologiske udvikling IT udviklingen de seneste 5-10 år har betydet, at teknikere enten er blevet overflødiggjort eller har dygtiggjort sig til indholdsskabende arbejde. På den baggrund er en del typografer, grafikere og mørkekammerfotografer f.eks. blevet medlemmer af DJ. Samtidig er det blevet nødvendigt for alle grupper at dygtiggøre sig i brug af IT. Der er opstået nye job i online funktioner. Edb-baserede arkiver med avancerede søgemuligheder har gjort tidligere arkivfunktioner til arbejde med journalistisk/redaktionelt indhold. Det sidste har betydet, at DJ har fået en del medlemmer, der har en uddannelsesmæssig baggrund og ugeblade og de dertil knyttede online ceoverenskomst med Sammenslutnin- timesatsen fra 449 kr. til 530 kr. På de 6 som bibliotekarer eller og webudgivelser. 7 fra kontor. Medlemsudvikling I 1990 udgjorde medlemmerne (incl. freelancere og løst ansatte) på aviser, blade, tidsskrifter m.m. ca. 64 % af DJs samlede antal medlemmer i beskæftigelse. I 1999 er den tilsvarende andel faldet til ca. 51 %. På trods af dette fald er det samlede medlemstal på området steget med ca. 28 % i samme periode % % Det skyldes nye medier, nye stillinger i kraft af online udgivelser og funktioner, der tidligere var tekniske, som løbende er blevet integreret i det indholdsskabende arbejde. Beskæftigelsen på dagbladsområdet har været nogenlunde konstant i hele perioden, mens tilvæksten har været på magasiner og fagblade. Arbejdspladser Landsdækkende dagblade, større provinsdagblade, distriktsblade, ugeaviser, nyheds- og billedbureauer, fag- og organisationsblade, brancheblade, personaleblade, magasiner, tidsskrifter Freelancere og løst ansatte De ca. 700 freelancere og løst ansatte fordeler sig ud over hele området. Freelancernes omsætning af redaktionelt stof til de trykte medier fordeler sig næsten ligeligt på tre grupper: magasiner, tidsskrifter og ugeblade fag- og organisationsblade dag- og distriktsblade Overenskomster og aftaler Ansatte: Overenskomsterne med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) for Det Berlingske Hus, Politikens Hus og Fællesoverenskomsten for dagblade i provinsen og distriktsbladene. Overenskomsterne med Aktuelt, Børsen, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Grønlandsposten, Sermitsiak og fotograf-ok med Dansk Industri. Ca. 25 selvstændige overenskomster med nyhedsbureauerne, fag- og organisationsbladene og magasin- og ugebladene. Ud af de ansatte medlemmer på dette område er kun ca. 8 % individuelt kontraktansatte, uden overenskomst. Der er freelance overenskomst med Aktuelt (dog uden lønsatser) og freelan- gen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter (SAFT), med Børn og Unge og Arbejdsmiljørådets Service Center. Løngennemsnit og øvrige ansættelsesvilkår Fastansatte: Gennemsnitlig bruttoløn uden arbejdsgivers pensionsbidrag var for oktober Dagblade: Distriktsblade: Ugeblade/magasiner: Organisations(fag)blade: Nyhedsbureauer: Dagblade Distriksblade 8% Ugeblade/magasiner Organisations(fag)blade Nyhedsbureauer 92% Ansatte med overenskomst Ansatte uden overenskomst kr kr kr kr kr. Arbejdstid: timer ugentligt - for de fleste inkl. frokostpause. Overarbejde: Afspadsering af overarbejde 1:1,5 eller 1:2. Ferie: 6-8 uger årligt (nogle steder orlovsopsparingsordning med løn). Efteruddannelse: Ret til 1 uge årligt med løn og kursusudgifter betalt. Pension: 7-15% arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Opsigelsesvarsler: Længere varsler end Funktionærloven. I freelanceoverenskomsterne varierer ikke-dækkede områder anbefales en timepris for alment journalistisk arbejde på 523 kr. pr. time. Artikler aflønnes også med fast forud aftalt honorar, hvor freelanceren selv må sørge for dækning af både timeløn og omkostninger. Gennemsnitsindtjeningen for en freelancer var i indkomståret 1998 før bidrag til pension kr. pr. måned 3. Faglige sekretærer på området Flemming Reinvard, Hans Jørgen Dybro, Claus Iwersen (Århus) 1 Fordelingen af freelancere og løst ansatte på de tre hovedarbejdsområder er foretaget ved et skøn, der bl.a. baserer sig på omsætningstallene fordelt på arbejdsområder fra freelance lønstatistikken. 2 Løngennemsnittet indeholder alle udbetalte løndele, men der er ikke taget højde for, at der på nogle områder er flere ansatte uden øvre arbejdstid end på andre. 3 Gennemsnitslønnen er ikke opdelt på arbejdsområde, hvorfor dette også dækker freelancearbejde udført på de to øvrige hovedarbejdsområder, som følger på de kommende opslag.

5 TV, radio- og AV-produktion DJ medlemmer på området i alt ca.: Ansatte ca.: Freelancere og projektansatte ca.: Typiske stillingsbetegnelser Journalist, TV- (og film)fotograf, TV-instruktør, producer, tilrettelægger, TVholdt de tunge kameraer. Da minika- grund af nye TV- og radio-stationer, fle- Aflønningsmåder og takster varierer 8 og Radioprogramtekniker, der deltager 9 i programproduktionen, studievært, tekstforfatter, versionering (og tekstning/dubbing), researcher, tegner, visualizer mv. Medlemsudvikling I 1999 lykkedes det at få overenskomsten med Danmarks Radio udvidet, så den også dækker de TV-fotografer og andre programteknikere, som deltager i programproduktionen. Før TV2 kom til i 1988, var næsten alle DJs medlemmer på radio-tv-området ansat i Danmarks Radio. Herudover var der nogle få freelancere og selvstændige producenter, som dog hovedsagelig producerede til DR. Disse funktioner blev også dengang udført af DJ-medlemmer. Men der gemmer sig en særlig historie. Før de lette kameraer kom til, var det DJs filmfotografer i DR, som stod for TV-fotograferingen. Til at bistå sig havde de medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund (DMF), som betjente og vedlige- meraerne kom til, var det DMFs medlemmer, som fik området gennem den såkaldte Mini-kamera aftale. DJs filmfotografer forblev i instruktørrollen. Bl.a. derfor har TV-fotografering, redigering mv. i en længere årrække været dækket af overenskomst med DMF i DR. I 1988 indgik DJ en overenskomst med TV2, som også dækkede TV-fotograferingen og de øvrige kreative programtekniker-funktioner. På det øvrige radiotv-område og på producentområdet fulgte udviklingen TV2 mønstret. Men for DRs vedkommende faldt det - som nævnt indledningsvis - først på plads i I 1990 udgjorde medlemmerne (incl. freelancere og løst ansatte) på området ca. 23% af DJs samlede antal medlemmer i beskæftigelse. I 1999 udgjorde den tilsvarende andel ca. 32 %. Fra 1990 til 1999 er medlemstallet på området steget med ca. 123 % på % % re produktionsselskaber, og fordi tidligere hovedsagelig programtekniske funktioner nu er blevet en integreret del af det indholdsskabende arbejde. Arbejdspladser De landsdækkende radio- TV-stationer, herunder regionerne, lokale radio- og TV-stationer, TV-, AV- og filmproduktionsselskaber. Freelancere, projektansatte og mindre producenter Der arbejder ca. 450 freelancere og projektansatte (løst ansatte) på området. Funktionerne fordeler sig ud over alle de nævnte arbejdspladser. Arbejdsfællesskab med andre freelancere Også Film- og TV-arbejderforeningen (FAF) har mange freelancere på TV og producentområdet (ca men de fleste FAF-medlemmer arbejder hovedsagelig med filmproduktion, og en del af FAF medlemmerne udfører funktioner som kostumier er, sminkører, rekvisitører, gripper og assistenter, som ikke er almindelige for DJs medlemmer). Dansk Filmfotograf Forbund har ca. 75 medlemmer, som foruden spillefilm også producerer til TV. Overenskomster og aftaler Ansatte: Danmarks Radio, TV2, Producenterne, Radio- og TV-overenskomst med DDFF, overenskomst med Danmarks Lokal TVforening, husaftale på Nordisk Film samt godkendte standardkontrakter på Kanal 2. Ud af de ca ansatte medlemmer er ca. 7% individuelt kontraktansatte uden overenskomst. 7% 93% Ansatte med overenskomst Ansatte uden overenskomst To freelance overenskomster med Danmarks Radio (hhv. for produktion og tekstning) og freelance overenskomst med Producenterne (FAF har paralleloverenskomst). Løngennemsnit og øvrige ansættelsesvilkår Fastansatte: Gennemsnitlig bruttoløn uden arbejdsgivers pensionsbidrag pr. oktober 1999: Radio- og TV-produktion: kr. Arbejdstid: 160 timer månedligt - for de fleste inkl. frokostpause. Overarbejde: Afspadsering: 1:1,5 for timer ud over 160 eller 1:2 for timer ud over 320. Ferie: 6-7 uger + 1-1,5 uges opsparing til sabbat/orlov med løn. Efteruddannelse: Adgang til efteruddannelse med løn og udgifter betalt efter aftale. Pension: Op til 10% arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Opsigelsesvarsler: Længere varsler end Funktionærloven. stærkt i forhold til opgave, funktion, varighed m.m. Kontakt DJ for rådgivning og eksempler. Gennemsnitsindtjeningen for en freelancer i henhold til lønstatistikken var i indkomståret 1998 før bidrag til pension kr. pr. måned 2. Faglige sekretærer på området Lone Amtrup, Thorkild Sunesen, Per Sørensen, Fred Jacobsen (Århus) 1 Fordelingen af freelancere og løst ansatte på de tre hovedarbejdsområder er foretaget ved et skøn, der bl.a. baserer sig på omsætningstallene fordelt på arbejdsområder fra freelance lønstatistikken. 2 Gennemsnitslønnen er ikke opdelt på arbejdsområde, hvorfor dette også dækker freelancearbejde udført på de to øvrige hovedarbejdsområder, nævnt på foregående og næste opslag.

6 Web, kommunikation, information og undervisning mv. DJ medlemmer ca.: Ansatte ca.: 850 Freelancere og løst ansatte ca.: Typiske stillingsbetegnelser Journalist, webdesigner, webmaster, 17% webredaktør, online journalist, kom- erhvervsvirksomheder, undervisnings- Løngennemsnit og øvrige lønnes også med fast forud aftalt ho munikationsrådgiver (også online og web), informations- og pressechef, forlagsredaktør, tegner, fotograf, grafiker, visualizer, layouter, underviser i medier og journalistik mv. Medlemsudvikling De fleste af de funktioner, som er beskrevet ovenfor, har altid været udført af DJ medlemmer på området. Men samfundsudviklingen og ikke mindst IT-udviklingen de seneste år har fået flere og flere private og offentlige virksomheder og institutioner til at prioritere professionel bistand til deres eksterne og interne kommunikation. Det journalistiske område har kunnet levere personer, som både mestrer kommunikationen, de journalistiske dyder og den nødvendige IT-viden. Samtidig har en del med teknisk og administrativ baggrund dygtiggjort sig i kommunikation og søgt optagelse i DJ. Nogle er kommet med en edb-mæssig baggrund, andre fra HK og de grafiske fag. I 1990 udgjorde medlemmerne (incl. freelancere og løst ansatte) på området ca. 13 % af det samlede antal beskæftigede DJ medlemmer. I dag udgør den samme andel ca. 17 % % I samme periode er antallet af medlemmer på området steget med 102 % på grund af nye IT kommunikationsvirksomheder og nye stillinger i kraft af professionaliseringen af virksomhedernes informationsarbejde, online udgivelser og IT-udviklingen i det hele taget, og fordi tidligere hovedsagelig tekniske funktioner er integreret i det indholdsskabende arbejde. Også undervisning i journalistik, medier og kommunikation er blevet et større arbejdsmarked for medlemmer af DJ på grund af nye medieuddannelser og større behov for medietræning. Arbejdspladser Stat, amter og kommuner og disses virksomheder, halvoffentlige selskaber, finansielle institutioner, humanitære organisationer, brancheorganisationer, kommunikations- og PR-virksomheder, lønmodtagerorganisationer, institutioner, medievirksomheder, forlag. Freelancere og løst ansatte De ca. 450 freelancere fordeler sig ud over hele området. De fleste udarbejder informationsmateriale af forskellig art til de private og offentlige virksomheder, men en del har specialiseret sig i webdesign og online kommunikation. Mange freelancere underviser også i medier og journalistik og udfører medietræning. Overenskomster og aftaler Ansatte: Overenskomst med stat, amter og kommuner, KL, Grønland (Grønlands Hjemmestyre, Royal Greenland. Overenskomst for (GF)fotografer i det offentlige. Ud af de 853 ansatte medlemmer på dette område er godt halvdelen uden overenskomst, men på individuel kontrakt, da stort set kun de offentligt ansatte inden for området er overenskomstdækket. 56% 44% Ansatte uden overenskomst Ansatte med overenskomst Der er freelance overenskomst med Arbejdsmiljørådets Service Center. ansættelsesvilkår: Fastansatte: Gennemsnitlig bruttoløn inklusiv arbejdsgivers pensionsbidrag pr. oktober 1999: Privat informationsarbejde: kr. Off. informationsarbejde: kr. Undervisning: kr. Forlagsarbejde: kr Arbejdstid: 7,4 timer dagligt el. flydende arbejdstid. Overarbejde: Afspadsering 1:1,5 eller indregnet i lønnen. Ferie: 5 uger efter Ferieloven. Efteruddannelse: Adgang til efteruddannelse efter aftale. Pension: 10% arbejdsgiverbetalt eller indregnet i lønnen. Opsigelsesvarsler: Funktionærlovens minimum. På de ikke-dækkede områder anbefales en timepris for alment journalistisk arbejde på 523 kr. pr. time. Artikler af- norar, hvor freelanceren selv må sørge for dækning af både timeløn og omkostninger. Gennemsnitsindtjeningen for en freelancer i henhold til lønstatistikken var i indkomståret 1998 før bidrag til pension kr.pr. måned 2. Faglige sekretærer på området Ebba Henker, Pia Funder 1 Fordelingen af freelancere og løst ansatte på de tre hovedarbejdsområder er foretaget ved et skøn, der bl.a. baserer sig på omsætningstallene fordelt på arbejdsområder fra freelance lønstatistikken. 2 Gennemsnitslønnen er ikke opdelt på arbejdsområde, hvorfor dette også dækker freelancearbejde udført på de øvrige hovedarbejdsområder, der er beskrevet på de to foregående opslag.

7 Tæt fagpolitisk organisering DJs organisering Delegeretmødet er DJs højeste myndighed med næsten 500 deltagere. Alle medlemmer kan blive delegerede. På det to dage lange møde vælger de delegerede forbundets 15 personer store hovedbestyrelse, som nedsætter et forretningsudvalg på fire. Omkring hovedbestyrelsen arbejder en række faste udvalg: internationalt udvalg, fagligt udvalg, jobudvalget, uddannelsesudvalget, medieudvalget og organisa- DJ optager studerende og elever fra fagets grunduddannelser. DJ er i øvrigt åben for alle, der som hovederhverv og med en kreativ og/ eller journalistisk indfaldsvinkel arbejder i medierne eller med informationsformidling. Det er en forudsætning for medlemskab, at ansøgerne enten er fastansat eller har en freelancetilknytning i mindst tre måneder inden for medierne eller ved informationsformidling. Et medlem af Dansk Journalistforbund skal også være medlem af Journalisternes tionsudvalget. Dertil kommer en arbejdsgruppe for ligestilling, som overvåger og påpeger kønsbestemte skævheder og en arbejdsgruppe for etnisk ligestilling. Formand og næstformand vælges direkte af delegeretmødet og er fødte medlemmer af forretningsudvalget. De to udgør sammen med sekretariatschefen den daglige forbundsledelse. Delegeretmødet er sammen med stævner for tillidsfolk med til at opretholde oplevelsen af DJ som et fagfor- DJ optager medlemmer direkte fra de tre journalistuddannelser på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, Roskilde Universitetscenter og Syddansk Universitet Odense - ca. 350 nyuddannede årligt. DJ optager også medlemmer fra AV- Forbundet følger med i udviklingen på uddannelsesområdet og har repræsentanter i bestyrelser og råd for alle journalistuddannelserne og har også direkte eller indirekte indflydelse på de fleste andre grund-, efter- og videreud- 12 Arbejdsløshedskasse, hvis bund, hvor der ikke er langt fra toppen og MTM-uddannelserne og fotografuddannelser inden for medier og multimetionsudvalget. det er muligt. 13 Du finder de aktuelle MERE LØN END VENTET kontingentsatser til forbund, A-kasse og til DJs Et medlem, der brugte forbundets personlige rådgivning og lønstatistik før ansættelsessamtalen og derfor overbevisende konfliktfond - Sikringsfonden på DJs websted. Der skal også betales et kunne argumentere for sin markedsværdi, fik fuld valuta for kontingentet. Rådgiv- mindre kontingent til de geografiske kredse. Desuden opkræver medarbejningen satte hende i stand til at kræve - og få - en løn i ansættelsen, der lå kr. derforeninger, specialgrupper og specialforeninger over, hvad hun ellers ville have turdet bede om. kontingent. Arbejdsløse er kontingentfrie, hvis deres indkomst er under dagpengemaksimum plus 2000 kr. om måneden. til det menige medlem. Dertil kommer, at medlemmerne er godt organiseret, der hvor de arbejder, hvad enten det er medarbejderforeninger i massemedierne og på andre større arbejdspladser, geografiske kredse (incl. Grønlandskredsen) eller specialforeninger og -grupper, hvor medlemmerne samles omkring deres arbejdsområde. Det er freelancere, pressefotografer, fotografer, bladtegnere, informationsmedarbejdere samt medarbejdere på organisations- og fagblade, distriktsblade og forlag. Desuden har studerende fra fagets uddannelser oprettet særlige elevkredse - også med repræsentation på delegeretmødet, og hvor det er relevant. Uddannelsesbaggrund Journalister, der er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, udgør fortsat den største del af DJs medlemmer - ca. 50 %, mens den anden halvdel har anden uddannelsesmæssig baggrund end den journalistiske. Tekniske uddannelser som lyd, lys, fotografering og redigering fylder en del i de elektroniske medier, mens informationsvirksomhed ofte tiltrækker medlemmer med akademisk baggrund. dannelserne i Viborg og København, fra Grafisk Kommunikation på Den Grafiske Højskole, Visualizeruddannelsen i Odense og Mediekoordinator-Uddannelsen på flere tekniske skoler. Medievilkår i ind- og udland DJ er sin egen hovedorganisation og den største organisation i Danmark, der varetager mediernes og pressens vilkår set med fagets udøveres øjne. DJ har plads i Mediernes Kontaktudvalg, som er statsministeriets koordinator af sager på tværs af ministerierne, som har med medierne og pressen at gøre. DJ påvirker myndighederne til nødvendige og ønskværdige lovændringer, f.eks. de nye regler i retsplejeloven om øget åbenhed og pressens adgang til kære af navneforbud m.m. DJ havde også indflydelse i forbindelse med revisionen af ophavsretslovgivningen i 1995 og har en repræsentant valgt ind i forretningsudvalget for Samrådet for Ophavsret, der løbende følger ophavsretsudviklingen i ind- og udland. dier. Lovgivningsarbejdet i EU koster mange kræfter. DJ har været og er tæt involveret i tilblivelsen af direktiverne TV uden grænser, kabel og satellit, databaser, ophavsret i 65 ÅR OG FÆRDIG informationssamfundet, En journalist blev 65 år og fik i gave en elektronisk handel (ansvar fyreseddel. Det blev han mere end ked af, for internetudbydere), konvergerende medier, beskyttelse af personoplysninger endnu og ikke kendte firmaets interne regel da han havde tænkt sig at arbejde flere år m.m. om 65-år-og-ud. Med forbundets hjælp fik DJ er aktivt engageret i han skabt berettiget tvivl om, hvorvidt Nordisk Journalistforbund, sådan en afskedigelse overhovedet er lovlig. Og tvivlen blev omsat i en konkret af- European Federation of Journalists, International Federation of Journalists og her- fritstillede ham øjeblikkeligt og gav ham et tale, der ikke annullerede fyringen, men igennem også i andre internationale medieorganisa- godt grundlag for at starte sin egen freelancevirksomhedtioner. DJ gør en særlig indsats for udviklingen af en demokratisk presse i lande, der er i en forandringsproces. Det gælder også i ophavsretslige spørgsmål og i forbindelse med styrkelse af den globale indsats for forbedring af freelanceres stilling.

8 Vores forhold til ophavsret er kompromisløst DJ har på medlemmernes vegne indgået en række kollektive aftaler om ophavsret og videreudnyttelse (20, der kun omfatter ansatte, og 15 for freelancere). Aftalerne sikrer, at stoffet bliver behandlet forsvarligt både i forhold til ophavsretsloven og presseetikken og sikrer et ekstra vederlag for udnyttelsen, når denne ligger uden for det, der i forvejen er aftalt i overenskomsten eller kontrakten. Aftalerne (og en liste over dem) kan rekvireres i DJ. Du kan også finde dem på Søg altid råd hos DJ, før du indgår en aftale om videreudnyttelse af dit ophavsretligt beskyttede arbejde. DJ fører sager om overtrædelse af ophavsrettigheder for medlemmerne. Kontakt os straks, hvis du mener, dit stof er blevet misbrugt. Ophavsretsaftaler på radio-tvområdet Der er indgået aftaler om videreudnyttelse for ansatte både med DR og TV 2. Aftalerne sikrer betaling gennem en rundsum og i DR i visse tilfælde også royalty i forhold til konkret brug. Freelancere får royalty i kraft af freelance overenskomsterne med DR. Også freelance overenskomsten med Producenterne sikrer mulighed for royalty. Øvrige freelancere må p.t. sikre deres rettigheder, når de indgår kontrakt. Ophavsretsaftaler for aviser, organisationsblade, ugeblade m.fl. Der er indgået en Rammeaftale om videreudnyttelse af tjenstligt produceret redaktionelt stof med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF). Aftalen giver ansatte en symbolsk årlig rundsum, når stoffet gøres tilgængeligt i elektronisk form for læsning/søgning. Hvis stoffet kun lægges på nettet i tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave, udløser det ikke ekstra vederlag, men aftalen stiller krav om stoffets journalistisk forsvarlige behandling m.m. Ved al anden videreudnyttelse skal der indgås lokal aftale om royalty, inden aktiviteten sættes i gang. Politikens Hus, Det Berlingske Officin og flere andre DDFF virksomheder har indgået lokalaftaler i henhold til Rammeaftalen. Jyllands-Posten, Ak- 14 tuelt, Børsen og Information at sende tv-programmer ud i kabelnet- har egne videreudnyttelsesaftaler. 15 Kun aftalerne med Aktuelt og Børsen gælder også for freelancere. UDEN KREDITERING GÅR DEN IKKE Der er herudover indgået En fotograf optog en række stillbilleder fra et betydeligt antal en tv-serie, der blev vist på en landsdæk- videreudnyttelsesaftaler kende tv-station. Billederne blev brugt til for både ansatte og freelancere presseomtale af tv-serien. Tv-stationen på det øvrige om- havde ikke sørget for, at fotografens navn råde. For freelancere var optrykt i forbindelse med billederne. Da drejer det sig især om der var tale om mange billeder og gentagelsestilfælde, fik fotografen kr. i rene internet-aftaler, der sikrer freelancerne godtgørelse. 12,5% oveni sædvanligt honorar, når deres stof også anvendes i en internetudgave ved siden af den trykte. Ophavsretsaftaler for kommunikations-, informations- og undervisningsområdet Der er enkelte internet-aftaler på dette område, men herudover ingen kollektive aftaler om videreudnyttelse af ophavsretligt beskyttet stof. Området er præget af ansættelse på kontrakt og mange freelancere, som indgår kontrakt fra opgave til opgave. Med de mange nye net- og online funktioner, spørgsmål om udnyttelse af stoffet på hjemmesider m.m. er der et stigende behov for information og opsøgende indsats for at højne bevidstheden om vigtigheden af ikke at overdrage ophavsrettigheder uden at få passende betaling for det og uden at stille betingelser om stoffets fremtidige anvendelse. DJ opfordrer medlemmerne til at kontakte DJ for rådgivning. Ophavsretsfonden er dine penge Der udbetales 10 millioner kr. om året til efteruddannelse og studierejser fra Ophavsretsfonden i Dansk Journalistforbund. De fleste af pengene kommer fra COPY-DAN, som forvalter rettigheder for medlemmerne. Der betales f.eks. vederlag, når skoler kopierer bøger og avisartikler, og der betales vederlag for tet. Ophavsretsfonden får de penge, som COPY-DAN-foreningerne ikke kan fordele individuelt og derfor udbetaler til de enkelte medlemsorganisationer med henblik på videre fordeling. I Ophavsretsfonden uddeles pengene til de enkelte medlemsgrupper på baggrund af oplysninger om, hvor pengene kommer fra. Freelancere og ansatte i produktionsselskaber kan søge penge gennem FreelanceGruppen, ansatte i Danmarks Radio og TV 2 gennem medarbejderforeningerne, pressefotografer gennem Pressefotografforbundet, bladtegnere gennem Danske Bladtegnere og fotografer fra Specialgruppen Fotograferne. Øvrige medlemmer (dagblade, lokalradio-tv m.v.) kan søge penge direkte fra Ophavsretsfonden efter opslag i JOURNALISTEN og Den journalistiske Efteruddannelses programhæfter.

9 Muligheder for mediemennesker DJ samarbejder med Danske Dagblade, DR, TV 2, Rigspolitichefen og Justitsministeriet om udstedelse af pressekort, der sikrer journalister, pressefotografer, TV-hold m.fl. adgang gennem politiets afspærringer. Kortet er i det hele taget et uundværligt redskab for alle, som har behov for at legitimere sig i forbindelse med deres arbejde for medierne. Kortet udstedes til alle medlemmer. FREELANCER I KLEMME Moral & etik Gode råd er gratis DJ udpeger 2 medlemmer til Pressenævnet, De ca. 400 tillidsfolk på arbejdsplad- Godt job - fysisk som psykisk 16 hvortil også Danske Dagblaserne inden for DJs organisationsområnem en gruppeordning, som er obliga- Alle vil helst undgå fysisk og psykisk 17 des Forening, DR og TV 2 i fællesskab udpeger to medlemmer. Herudover består nævnet af to repræsentanter for offentligheden, en formand og en næstformand (der udpeges stedfortrædere for alle medlemmerne efter samme regler). DJs medlemmer er En freelance-journalist fik pludselig problemer med at få sine penge fra en ellers me- disse poster og DJs personligt udnævnt til get fast kunde. Kunden havde nemlig egenhændigt besluttet, at prisen skulle sættes sig ikke i, hvordan de af- hovedbestyrelse blander ned. Og kunden begyndte - i tråd med sin giver stemmer og udtalelser i forbindelse med egen beslutning - at afregne efter den nye nævnets arbejde. pris. Freelanceren havde den aftalte pris på Forbundet gør sig ikke tryk, så der burde ikke være så meget at til dommer i konkrete snakke om. Men det tog alligevel DJ over en sager om presseetik, måned at overbevise kunden om, at ret men gør en indsats i skulle være ret. mange forskellige sammenhænge for at sikre det redaktionelle stof mod misbrug i reklamesammenhænge, politiske eller religiøse formål m.m. Høj kvalitet hænger sammen med god etik. Mediejuridisk rådgivning DJs AkutLinje for mediejuridisk rådgivning sikrer dig særlig hurtig behandling af akutte juridiske spørgsmål om grænserne for ytrings- og pressefriheden, hvornår personer må fotograferes, hvad politiet kan forlange og ikke forlange mv. Benytter du det særlige AKUT nummer i dagtimerne, kommer du forrest i køen hos juristerne. Før 9 og efter 16 omstilles der til en mobiltelefon, så rådgivningen kan ydes i alle døgnets 24 timer. AkutLinjens nummer er: de trækker ofte på de faglige sekretærer i DJ - også når det gælder rådgivning til den enkelte kollega. Rådgivningen kan dreje sig om alt fra fyringstrusler, generel utilpashed med jobbet og fysiske problemer til ophavsret, kontraktforhold eller forhandlinger med arbejdsgiveren. Rådgivningen gælder også de mange medlemmer uden overenskomst og freelancere, som ikke har tillidsrepræsentant. Her er DJ til rådighed i alle faglige spørgsmål, f.eks løn- og kontraktforhandlinger, fortolkninger, tvister og øvrige ansættelsesvilkår. Eksempler på rådgivningen og dens resultater læses i de små tekstbokse, som er spredt i hæftet. Beredskab klar til udrykning DJs hold af faglige sekretærer er klar til at rykke ud på arbejdspladserne med få timers varsel, når der er nedskæringer, fyringer eller andre vanskeligheder i sigte. De faglige sekretærer er først og fremmest en hjælp til tillidsrepræsentanten, som på den måde bedre kan bevare overblikket, dele opgaver ud til medarbejderforeningens bestyrelse og skabe størst mulig tryghed for medlemmerne. I kampens hede er struktur og styring helt afgørende - og her har DJ udviklet et konkret beredskab, som kan bidrage med at undgå panik. Ofte kan det nemlig lade sig gøre at finde alternative besparelser. Hvis det ikke er nok, kan fratrædelser - helst frivillige - eller rokeringer komme på tale. DJs beredskab indeholder også gode råd om informationen; hvem skal vide hvad, hvordan og hvornår? Når du bliver gammel - eller syg Medlemmer af DJ er sikret ved dødsfald, invaliditet og kritisk sygdom gen- torisk for medlemmer med pensionsordning. Freelancere og ansatte uden pensionsordning kan være omfattet, hvis de selv betaler, mens arbejdsløse er dækket uden egenbetaling, hvis de var med i gruppeordningen, inden de blev arbejdsløse. Gruppeordningen er det eneste obligatoriske i DJs pensionsordninger. Alle DJ-medlemmer - undtagen offentligt ansatte - kan selv vælge, hvordan de vil sammensætte deres pension. DJ har sammen med arbejdsgiverne på området indgået aftaler med DANICA (København) og PFA Pension (Provinsen). Disse aftaler sikrer medlemmer, som vælger pensionsordninger i de to selskaber, de lavest mulige administrationsomkostninger og en dækning, der svarer til den enkeltes behov. nedslidning på jobbet, men det kan være svært. DJ har op imod 100 sikkerhedsrepræsentanter, som gennem kurser og seminarer er trænet til at hjælpe kolleger med råd og vejledning. Desuden har DJs medlemmer adgang til to faglige sekretærer med særligt kendskab til arbejdsmiljø i medierne. VIKARER ER IKKE PÅ HERRENS MARK En vikar kan også have krav på et opsigelsesvarsel efter overenskomstens bestemmelse. Dette gode budskab fik ledelsen på et dagblad, da chefen efter flere forlængelser af en vikaransættelse besluttede sig til at skille sig af med vikaren ved den sidste periodes ophør. DJ orienterede ledelsen om den danske retspraksis, som giver langtidsvikarer en del rettigheder, som f. eks. et overenskomstmæssigt varsel, hvis man efter flere forlængelser ikke vil forlænge vikariatet igen. I stedet for en mundtlig besked om at stoppe om halvanden måneds tid fik journalisten et brev om sin opsigelse med fem måneders varsel.

10 JobService med bred tilbudsvifte inden for medierne får den bredest mulige vifte af uddannelsestilbud. CFJE FORSENDELSE RECEPTION, KOPI OG DJ og Journalisternes A-kasse oprettede i 1999 en ny enhed - JobService, har i sin korte levetid bl.a. udviklet et Hvem er hvem Reception: Gitte Hansson hvis formål er at øge medlemmernes muligheder for at komme i - eller skifte - job. JobService formidler omkring 100 vikariater om året og holder kurser for et par hundrede medlemmer - også freelancere. Kursusemnerne er bl.a. redaktionssekretær, freelance-start, web-redaktør, søgning på internet og informationsmedarbejder. Medarbejderne i JobService har desuden den indsigt, evne og erfaring, der skal til for at give arbejdsløse medlemmer den rigtige vejledning. Desuden er JobService også et tilbud for medlemmer, der overvejer jobskifte, efteruddannelse eller at trappe ned på arbejdsmarkedet. efteruddannelsesforløb for produktionsmedarbejdere i de elektroniske medier og flere videreuddannelsesforløb for journalister - diplomuddannelser. FagFestival - en journalistisk markedsplads Journalistforbundet samler hvert andet efterår op imod 1000 journalister og øvrige mediefolk til en efterhånden traditionsrig FagFestival på Nyborg Strand. Her frigør såvel medlemmer som forbund sig fra fagpolitik og blander sig i tre dage i en smeltedigel af debatter og indlæg, der afspejler, at DAGLIG FORBUNDSLEDELSE Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård. Næstformand Christian Kierkegaard. Sekretariatschef og jurist Anne Louise Schelin. Sekretærer: Gitte van der Kam og Ingelise Lendal FAGLIG AFDELING AVISER, BLADE, TIDSSKRIFTER, FAG- OG UGEBLADE m.m. København: Faglige sekretærer: Hans Jørgen Dybro INFORMATION OG WEB Informationschef Esben Ørberg Sekretær Mette Eeg IT IT-koordinator Simon Heinsen EDB DRIFTSAFDELING Edb medarbejdere: Ulla Petersen og Inge Anker MEDLEMS- OG KONTINGENTAFDELING København: Kopi og forsendelse: Gert Nielsen KANTINE, MØDEFORPLEJNING OG RENGØRING Tina Soltic, Susanne Pedersen JOURNALISTEN Redaktør Anette Claudi Journalister: Henrik Møhring Madsen og Øjvind Hesselager Bladsekretær: Christine Møller A-KASSEN Sekretariatschef Linda Garlov Forsikringsleder Vivi Sigvardt Bogholder Lone Pretzmann journalistikken, journalistrollen og me- og Flemming Reinvard Adm. sagsbehandlere: Pia Danbirk, Sagsbehandlere: Anne Sønderskov, dierne er i opbrud. Deltagerne inhalerer inspiration og viden, møder nye og Århus: Anita M. Larsen Clausen og Betina Nielsen Sekretær Mariann Vasbo Inger Hansen, Kirsten Hansen og KONTRAKT FOR FREMTIDEN Gitte Nielsen, Marianne Jaquet, Jørn Et medlem og direktøren på et tv-produktionsselskab røg så meget i totterne på gamle kolleger og har tid til at fordybe Faglig sekretær Claus Iwersen Århus: Sekretærer: Birgitte Vogelius og sig i de emner, som den enkelte selv Sekretærer: Else Abildgaard og Hanne Sekretær (elever/stud.) Else Susanne Mikkelsen hinanden, at direktøren ville give medarbejderen en meget alvorlig skriftlig advarsel. finder afgørende. Formen er workshops, oplæg, film, musik, udstillinger JOBSERVICE Kiel Abildgaard Den unge medarbejder var ny i branchen - og meget andet. Og deltagelse er gratis TV, RADIO- OG AV-PRODUKTION REGNSKABSAFDELING Beskæftigelseskonsulenter: Per og var meget ked af at skulle modtage for medlemmer - bortset fra forplejning København: Regnskabshef Yvonne Bruun Nielsen og Jens Grønlund sådan et stykke papir. Hun var ansat på en og eventuel overnatning. Faglige sekretærer: Lone Amtrup, Fuldmægtig Annette Lassen kortvarig kontrakt og frygtede for sit omdømme Thorkild Sunesen og Per Sørensen Regnskabsmedarbejder Mai-Britt i branchen. DJ gik ind i sagen og fik Sekretær Sanne Anker Olsen forhindret direktøren i at udstede en advarsel. Århus: Regnskabsmedarbejder Pernille I stedet fik medlemmet mulighed for at Faglig sekretær Fred Jacobsen Fahlmann Kristensen fratræde med øjeblikkelig virkning og med Sekretærer: Else Abildgaard og Hanne fuld løn i den resterende kontraktperiode - Kiel og hun kunne straks gå i gang med at søge nyt arbejde. Efter- og videreuddannelse I en række af Dansk Journalistforbunds overenskomster er der en ret til betalt efteruddannelse. DJ arbejder på at sikre, at der bliver et større udbud af relevant efter- og videreuddannelse for alle medlemmer - uanset baggrund og beskæftigelsesområde. Den journalistiske Efteruddannelse, som DJ driver sammen med dagbladene og Danmarks Radio, gennemfører efteruddannelseskurser for næsten 2000 medlemmer om året. Andre medlemmer kommer på efter- og videreuddannelse udbudt af bl.a. Nordisk Journalist Center, Center for Journalistik og Efteruddannelse og Efteruddannelsesudvalg for bl.a. fotografer. Center for Journalistik og Efteruddannelse arbejder på at udvikle ny og relevant efteruddannelse og søger at koordinere efteruddannelses- og videreuddannelsesaktiviteter, så ansatte Pris på dygtige kolleger DJ administrerer en række legater fra enkeltpersoner og fonde. Legaterne opslås normalt i fagbladet JOURNA- LISTEN. Udover legaterne findes faglige hæderspriser, som uddeles af de enkelte prisers bestyrelser efter indstilling fra kolleger. Endelig er der en række øvrige legater og priser for journalister, som uddeles uden for DJ-regi, f.eks. af de enkelte medier eller brancheorganisationer. (WEB-) KOMMUNIKATION, INFORMATION, UNDERVISNING m.m. København: Faglige sekretærer: Ebba Henker (socialrådgiver) og Pia Funder Sekretær Merete Jeilman JURIDISK RÅDGIVNING Juridisk konsulent Elise Hammer Sekretær Eva Monggaard

11 Medieforbundets medier 20 DJs websted er et spejl af DJ. Et besøg her er også et besøg hos DJ - og du kan finde mere om stort set alle de emner, der er omtalt i hæftet. På webstedet kan du følge forbundets udvikling og aktiviteter - dag for dag. Du kan klikke dig ind på praktisk baggrundsviden, debattere, bestille eller downloade over 100 udgivelser og andre dokumenter, undersøge løn- og arbejdsforhold på de enkelte arbejdspladser - og meget andet. Desuden får du et godt indtryk af, hvad der foregår i og omkring mediebranchen i Danmark. Hver dag klikker flere end 600 unikke brugere på webstedet. Virkeligheden overhaler tekst på papir - også teksten i dette hæfte. Men på DJs websted vil de fleste af hæftets aktuelle tal og oplysninger være opdaterede. JOURNALISTEN Journalistforbundet udgiver fagbladet JOURNALISTEN, som alle medlemmer modtager. Forbundet er alene udgiver og ansætter/afskediger bladets ansvarshavende redaktør. Redaktør og redaktion arbejder uafhængigt af forbundsledelsen og fungerer ofte som medlemmernes vagthund over for forbundsledelsen. Netop derfor er bladet respekteret og nyder stor troværdighed - også uden for DJs medlemskreds. Et godt eksempel er Berlingske Tidendes begrundelse for i januar 2000 at give JOURNALISTEN Berlingske Journalistpris på kr.: Bladets kritiske journalistik rammer i sagens natur ofte mediernes chefredaktører, og det tager de næppe skade af, men bladet er også blevet hjemstedet for en selvkritik inden for de menige journalisters egne rækker. Det samlede indtryk viser os et indflydelsesrigt medlemsblad, der ikke er gået i selvtilfredshedens fælde, men som tværtimod er en arrig vagthund over for en branche, der bruger mange kræfter på at kritisere andre, men få på at kritisere sig selv. Sådan får du fat i os Dansk Journalistforbund Gl. Strand København K Telefon: Fax: dj@journalistforbundet.dk Dansk Journalistforbund Klostergade Århus C Telefon: Fax: dj@journalistforbundet.dk Journalisternes A-kasse Gl. Strand Kbh. K Telefon: Fax: akasse@journalistforbundet.dk JobService Gl. Strand 46 Telefon: Fax: jobservice@journalistforbundet.dk JOURNALISTEN Gl. Strand København K Telefon: Fax: journalisten@journalistforbundet.dk AkutLinjen - mediejuridisk rådgivning døgnet rundt Foto: Michael Daugaard DJs telefonavis - aktiv under forhandlinger