P-afgift: Sådan gør de andre steder

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 4. J ULI U G E 2 7 P-afgift: Sådan gør de andre steder Gratis hos IBM og Novo Det er ikke enestående, at en virksomheds medarbejdere skal betale for at parkere ved deres arbejdsplads. Men det er på den anden side bestemt heller ikke reglen. Det synes at være resultatet af en højst uvidenskabelig undersøgelse, DRåben har lavet. Siden man på Inline kunne læse, at DRs medarbejdere fra januar 2009 skal betale 500 kroner om måneden for at parkere ved DR Byen, har parkeringsdebatten som tidligere beskrevet i DRåben været rødglødende. I skrivende stund har 417 deltaget i afstemningen om det rimelige i, at bilende DR-medarbejdere skal betale. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvad gør de på andre arbejdspladser? Vi har ringet til ni tilfældigt udvalgte virksomheder, der har det til fælles med DR, at de er store, kendte - og har hovedkontor i eller tæt på København. Computergiganten IBM har dansk hovedkontor i Lyngby nord for København. Virksomhedens 7400 medarbejdere kan parkere gratis, oplyser pressechef Carsten Grønning. Men det kan af og til knibe med at finde en ledig plads til bilen, siger han. Også fra medicinalvirksomheden Novo Nordisk i Bagsværd lyder meldingen: Gratis parkering til medarbejderne. Og her er der ingen problemer med at få plads, oplyser Media Relations Officer Mette Kruse Danielsen. 500 kr pr. måned hos Nordea Så billigt slipper medarbejderne i Nordeas nye hovedsæde på Christianshavn ikke: Vi betaler 500 kroner pr. måned for at holde i parkeringskælderen under os. Og der er venteliste for at få en parkeringstilladelse. Skal man holde udenfor på en af gaderne, løber det op i et godt stykke over 100 kroner pr. dag i parkeringsafgift, fortæller kommunikationskonsulent Pia Stoklund. Fra både Rockwool i Hedehusene og Oticon i Smørum er meldingerne, at der er gratis medarbejderparkering og 1

2 pladser nok. Fra begge virksomheder understreges det, at det ikke har været noget problem at skabe gode parkeringsforhold, fordi man jo ligger langt ude på landet. Det gælder til gengæld ikke Det Kongelige Bibliotek, der ligger på Slotsholmen i København og konkurrerer om parkeringspladserne med blandt andre medarbejderne på Christiansborg. Vores parkeringspladser administreres af Slots- og Ejendomsstyrelsen, og der er ikke pladser til alle, selv om der er flere forskellige steder, man kan parkere. Så jeg møder, så tidligt jeg kan om morgenen, siger kommunikationskonsulent Jytte Kjærgaard Pedersen. Og parkeringen er ikke gratis, men dog billigere end i DR Byen: Det koster 150 kroner som éngangsudgift for parkeringstilladelsen og derefter 500 kroner om året. Og et af de steder, hvor man kan være heldig at få en plads, er en parkeringskælder under Slotsholmen. Gratis P-kælder Gratis hos TV 2 En P-kælder har de også hos rådgivningsfirmaet COWI i Kongens Lyngby. Den er gratis at benytte - lige som parkeringspladsen udenfor er det. Det er først-til-mølle -princippet der gælder, og som regel er der pladser nok, men der kan være situationer, hvor der er så meget pres på, at nogle må holde udenfor. Og så KAN det selvfølgelig komme til at koste noget - altså hvis man parkerer ulovligt og får en bøde, siger kommunikationschef John Jensen spøgefuldt. Software-verdensfirmaet Microsoft holder til på to adresser i Københavnsområdet: I Vedbæk, hvor 900 mennesker har deres arbejdsplads, og i Hellerup, hvor firmaet bor til leje og beskæftiger 450 medarbejdere. Begge steder er der gratis medarbejder-parkering - dog er der ikke pladser til alle på Hellerup-adressen, og parkeringsproblematikken er et varmt emne i Microsoft ligesom den er det i DR, siger kommunikationsdirektør Sara Helweg-Larsen til DRåben. "Vi råder over et antal pladser i en parkeringskælder, og det er først-til-mølle. De, der ikke får plads dér, kan parkere ved et indkøbscenter lige i nærheden, men dér koster det penge at holde," siger Sara Helweg-Larsen. Og hvad så med medarbejderne hos DRs ærkerival TV 2? Skal de til lommerne for at parkere? Nej, det koster ikke noget hos os - hverken på Kvægtorvet i Odense eller i vores nye mediehus på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Men der er byggerod begge steder, så vi er 2

3 ikke oppe på at have det antal P-pladser, der vil være normalt, oplyser TV 2 s presse- og kommunikationschef Anne- Mette Bro Jöhncke. bnc Fejl på fejl på vej væk Ny ustabilitet i vente "Ja, her skulle der have været en jingle, men den... jo, dér kom den...." Eller: "... Ups, der kom vi lidt hurtigt ud af Radioavisen, men nu kan jeg i hvert fald sige velkommen til...". Eller: "Der er ikke nogen tekster... vi er ikke på... hvorfor er vi ikke på?..." Fejl er der nok af i DRs programmer, men der er slet ikke så mange, som der har været. Fra juni 2007 til juni i år er fejlmængden faldet markant, men vi er stadig et godt stykke fra målet. Det siger Mads Grønborg, der er driftschef i DR Udsendelse, som står for den centrale udsendelse og overvågning af alt DRs tv og radio. "I juni sidste år var der uacceptabelt mange fejl på DR1 og DR2 i forbindelse med at afviklingen blev flyttet fra TV-Byen til DR Byen. Derfor lavede vi en handlingsplan sammen med TES for at få nedbragt mængden af fejl. Det mål nåede vi ved udgangen af 2007, hvor der blev sat nye mål for at få fejlraten yderligere ned. Nu er målet, at vi skal ned på under 25 fejl om måneden i 2009," siger Mads Grønborg. Hver uge mødes DR Udsendelse og DR TES for at gennemgå ugens fejl. Ikke for at fare ud og give synderen et rap over fingrene, men for at finde frem til, hvor problemerne typisk opstår: "Det gælder om at spotte tendenserne for at finde ud af, hvordan vi bedst bruger vores kræfter. Hvis fx Sporten går i gang, før Radioavisen er færdig, så er det jo ikke nødvendigvis teknologien den er gal med. Det kan også skyldes fejlbetjening i det studie, der afvikles fra. De første år i DR Byen har vi været meget fokuserede på de teknologiske problemer og har ikke gjort nok for, at folk ude i produktionen ved, hvordan de skal betjene udstyret, og hvilke procedurer de skal følge. Men vi er ved at nå et punkt, hvor vi har mere ro til at sætte ind med uddannelse og optimering af procedurer, fordi teknologien efterhånden er mere stabil, siger Mads Grønborg. Han siger det dog med krydsede fingre, for selv om teknologien lige nu kører stabilt, regner han med, at der er ny ustabilitet på vej, fordi DR hele tiden udvikler sig. Pt er DR Update ved at blive lagt ind på den fælles afviklingsplatform. Desuden er de nye børne- og historiekanaler på vej - og hele dette udviklingsarbejde foregår på den samme platform, 3

4 som håndterer den daglige tv-afvikling. Derfor vil der ifølge Mads Grønborg helt uundgåeligt opstå nye risici for tekniske driftsproblemer alene pga. udvikling. Dertil kommer, at DR Byens meget avancerede teknologi i sig selv giver en hel del problemer: "Der er MANGE fejlkilder i DR Byen, fordi det hele er samlet i et stort netværk. Det er ren sommerfugleeffekt: fx kom der ingen undertekster på de første fire minutter af portrætudsendelsen af Marie Cavallier, fordi der var en ledning, der var sat forkert i oppe hos DR Ung. Det hele er forbundet, så der skal ikke ret meget til, før der opstår en systemfejl." Skulle man så have lavet systemet på en anden måde? "Nej, jeg mener, at visionen er rigtig, men det ER teknologisk meget ambitiøst at lave det på den måde. Kompleksiteten er højere, men mulighederne er også tilsvarende flere. Men altså, al teknologi skal jo modnes. Det er ligesom, hvis man bygger et hus derhjemme, så går der også noget tid, før tv'et virker, og varmen er rigtig justeret osv. Og her har vi jo et mediehus til flere milliarder kroner...". Et centralt element i bestræbelserne på at nedbringe antallet af afviklingsfejl, er at have et reelt overblik over fejltyper og -mængde, og her er der meget stor forskel på radio og tv. Mens tv hovedsageligt bliver udsendt centralt, afvikles en stor del af radioprogrammer decentralt. Derfor er der mange radiofejl, som aldrig bliver registreret. mjz Radiofejl skal registreres bedre Der er meget stor forskel på radio og tv, når det gælder fejlregistrering. Hvad tv angår, har DR et helt klart billede af, hvor mange afviklingsfejl, der sker hver måned på DR1 og DR2, men når det kommer til radio, bliver fejl-billedet væsentlig mere usikkert. Det fortæller Mads Grønborg, driftschef i DR Udsendelse: "Forskellen er, at mens tv bliver sendt ud til seerne via os i DR Udsendelse, så bliver en stor del af udsendelserne på radio afviklet direkte fra studierne. Dvs. at mens vi registrerer alle tv-fejlene her centralt, fordi vi har det som en del af vores jobfunktion, så skal radio-fejlene registreres decentralt, og det er der alt for få, der gør," siger Mads Grønborg. At den påstand ikke er grebet ud af den blå luft, dokumenteres i en undersøgelse fra efteråret, hvor et lytterpanel registrerede alle de afviklingsfejl der var i radioen i ugerne Resultat: lytterpanelet fangede ti gange så mange fejl, som DR selv registrerede. Det var uholdbart, at vi ikke havde en reel registrering af 4

5 fejlmængden internt i DR, og det var naturligvis også et rigtig dårligt udgangspunkt for at få rettet op på forholdende, siger Mads Grønborg. Afviklingsrapporten er åben for alle Fisk velkomne i kanalen Derfor er der nu lavet en afviklingsrapport på intranettet, som gør det lige så let at registrere afviklingsfejl på radio som på tv. Man skriver simpelthen "afviklingsrapport" i adressefeltet i sin browser og så kan man oprette en ny sag eller kommentere de fejlmeldinger, som andre har lagt ind. Alle kan skrive i loggen, og det skal de også, hvis den skal virke, fortæller Mads Grønborg: "Det ER et meget åbent værktøj, og det lægger op til, at der er en kultur, hvor det er okay at diskutere de her ting åbent og ærligt. Det er den eneste måde, hvis vi alle skal blive klogere og sammen give vores brugere et ordentligt produkt rent afviklingsmæssigt." "2007 og 2008 var præget af hele udflytningen til DR Byen, hvor man skulle lære at bruge nogle teknologisk meget komplekse studier. Samtidig blev udflytningen af Radiocontinuity forsinket, så de fortsatte inde i Radiohuset med afvikling på det gamle nedslidte udstyr. Men nu hvor teknologien er mere stabil, har vi mulighed for at sprede kræfterne mere. Derfor vil jeg meget appellere til at alle bruger afviklingsrapporten, så vi kan finde ud af, hvor vi bruger ressourcerne bedst muligt," siger Mads Grønborg. mjz Arbejdet med at færdiggøre Emil Holms kanal står over for et gennembrud. I helt bogstavelig forstand. Den jordvold, der i månedsvis har forhindret vand fra kanalen mellem DR Byens Segment 2 og Segment 3 i at løbe over på byggepladsen mellem Segment 1 og Segment 4, skal nu fjernes. Det betyder dog ikke, at der kommer vand i hele kanalen lige med det samme: Vi regner med at have kanalen helt færdig i slutningen af august, siger projektleder Jean Mayer, der har ansvaret for kanal-byggeriet. At gøre kanalen færdig er nemlig ikke kun et spørgsmål om at lukke vand ind i den. I den ende af kanalen, der ligger nærmest metrostationen, vokser der i øjeblikket rækker af betonsøjler frem: De skal understøtte en bred vej hen over kanalen, som koncertgæster og andre fodgængere kan benytte. Kanaloverdækningen bliver belyst - og det samme bliver en kaskade med vand, der løber ned over en trappe med fem trin, og som skal afslutte kanalen. 5

6 Mens bygningsarbejderne går og bikser med alt det, skal de selvfølgelig ikke gå i vand til taljen. Derfor er vandet i den stump af kanalen, der ellers har set nogenlunde færdig ud i et stykke tid, blevet pumpet væk. Og hvis nogen har gået og undret sig over, hvorfor dele af kanalbunden både på det gamle og det nye stykke er og bliver oversået med sten, så kommer forklaringen her: Det er for at fisk, hvis der kommer sådan nogen i kanalen, har steder at gemme sig for fuglene. Det kan sagtens ske, fordi der kan hænge fiskeæg fast i fugleekskrementer. Faktisk så vi før nytår nogle små fisk i kanalen, men om de er der endnu, ved jeg ikke - de kan være blevet spist, siger Jean Mayer. bnc Klar til ildkamp 24 timer i døgnet Sprinklere valgt fra Én brand til dato Hvem i hele DR Byen er vigtigst for, at der kan blive produceret og sendt radio, tv og netindhold? Hvem kan absolut ikke undværes? Er det stjerne-reporterne og studieværterne? Computereksperterne? Kantinepersonalet? Økonomerne? Generaldirektøren? Skudt forbi. De uden konkurrence vigtigste personer i DR Byen er de to firefightere, der på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet skal være at finde ét eller andet sted i bygningen. Hvis bare én af dem ikke er det, skal DR Byen evakueres. Med det samme. En nat ved 1-tiden ringede min telefon. En kollega var gået ind i en glasvæg og skulle på skadestuen, men han kunne ikke komme afsted, før der mødte en afløser. Så måtte jeg op, fortæller Kim Vad, gruppeleder for firefighterne. Det er Københavns Brandvæsen, der har stillet de skrappe krav, for DR Byen er - med visse undtagelser - et byggeri uden sprinkleranlæg: De små dimser i loftet, der udløser et brusebad, hvis uheldet er ude, blev i sin tid valgt fra - dels af arkitektoniske hensyn, dels fordi man frygtede, at sprinklerne kunne gøre mere skade end gavn ved at overpøse teknisk udstyr til millioner af kroner. Modkravet fra brandmyndighederne var ekstra mange røgalarmer og to firefightere - brandfolk med specialuddannelse i at bekæmpe brande netop i DR Byen - på vagt 24 timer i døgnet. Og hvor mange gange har firefighterne så været i kamp mod flammerne? 6

7 Én gang. Det var en græsslåmaskine, der brød i brand nede i kælderen. Ilden var slukket på tre minutter, siger Kim Vad - der samtidig understreger, at firefighterne formentlig har forhindret en del brande, når de på natlige runderinger har fundet og slukket glemte tændte stearinlys og strygejern og slukket gløder i askebægre. Næste spørgsmål må så naturligt være, hvad firefighterne laver i alle de arbejdstimer, hvor der IKKE er brand? Først og fremmest går vi runder. En firefighter går 20 kilometer i løbet af en 12 timers vagt, og alle rum i DR Byen bliver kontrolleret en gang i døgnet. Der går også meget tid med at efterse og vedligeholde de brandtekniske installationer. De skal tilses en gang i døgnet og afprøves en gang om måneden. Hvis der er tid til overs, kan ISS bruge firefighterne til andre opgaver, fx flytteopgaver, som DR bestiller gennem Service 2000 og betaler ekstra for, siger Kim Vad. De færreste er formentlig klar over, HVOR mange forskellige avancerede brand-bekæmpelsesanlæg, DR Byen er bestykket med. Ud over det automatiske brandmeldeanlæg, der skal opdage og rapportere brande i bygningerne og de tunge branddøre, der skal lukke automatisk, findes der et kæmpe udsugningsanlæg, der suger røg væk fra brandramte områder, så medarbejderne kan orientere sig, når de skal forlade bygningen. Desuden findes i særligt følsomme områder som fx arkivet, serverkælderen og continuity anlæg, der i tilfælde af brand puster en gas ind, som fortrænger ilten og dermed slukker branden. Mennesker i lokalerne har 30 sekunder til at komme ud, inden ilten forsvinder. Dertil kommer de skabe med vandforsynede brandslanger, der findes med 25 meters mellemrum i det meste af DR Byen - de skal også tjekkes jævnligt. Alvor en dag Umiddelbart kunne det måske lyde lidt kedeligt at tilbringe tiden med at gå rundt og kigge efter brande, der ikke er der, og tilse udstyr, der for det meste er i orden, mens andre brandfolk kører rundt ude i byen med udrykning og slukker rigtige brande? Jeg har været brandmand i lufthavnen i 8 år, og der sker mere her end der. Mere at kigge på, mere, der skal laves. Og så skal man lige huske, at 80 procent af de alarmer, Københavns Brandvæsen får ude i byen, er falske, siger Kim Vad... der i øvrigt er overbevist om, at en dag bliver det alvor, også i DR Byen: 7

8 Der findes statistikker over den slags. Så og så mange kvadratmeter bygning, så og så mange mennesker der færdes i den udløser brand så og så tit. Vi FÅR en brand en dag, siger Kim Vad med overbevisning. bnc Ugens debat Parkeringsafgift: Debatten om parkeringsafgiften på 500 kroner om måneden, som medarbejderne fra nytår skal betale for at holde på DR Byens P-pladser, fortsatte. Nogle af synspunkterne i kort form: - Hvorfor skal det koste 500 kroner om måneden at holde i DR Byen, når medarbejdere på Det Kongelige Bibliotek kan parkere for et tilsvarende beløb OM ÅRET - endda i P-kælder? (Se også artiklen: P-afgift: Sådan gør de andre steder, red.) - For og imod rimeligheden i, at det skal koste det samme at holde på grus og på asfalt. - Ansatte, der er glade og tilfredse, er mere værd for DR end de penge, der kommer ind på en upopulær parkeringsafgift. Kantinemaden: Også debatten om kvaliteten af maden i DR Byens spisesteder, der alle drives af ISS, fortsatte: - Medarbejder fortæller om, at hun knækkede en kindtand, da hun i medarbejderrestauranten spiste rugbrød med en sten i. - WIP, der lavede maden i Radiohuset, var klasser over ISS. - Maden i medarbejderrestauranten er præget af fantasiløshed og er uden smagsnuancer. DR-TES stiller for små krav til ISS. - Svar på kritikken: Smag og behag varierer fra person til person. ISS i DR Byen: En medarbejder beskriver, hvordan han ikke kunne få lukket en port og køre ud med en bil, før en ISS-vagt kom til stede, hvilket tog 25 minutter. Web-bøvl: Web-medarbejder på P3 klager over, at der skal 17 museklik til for at udføre en simpel operation i CMSsystemet (det system, der bruges, når der skal lægges indhold på nettet, red.). Svar gående på, at der allerede er luget en del ud i uhensigtsmæssige arbejdsgange ud af CMSsystemet, og at det arbejde vil fortsætte efter sommerferien. Frokost i solen: En medarbejder spørger, hvorfor det er nødvendigt at indhente særlig tilladelse for at flytte nogle borde, der ikke længere bruges på projektkontoret, ud i solen, så medarbejderne kan nyde deres frokost under åben himmel. 8

9 Net-adgang: En ikke-fastansat medarbejder, der løser forskellige opgaver for DR, fortæller, hvordan han er blevet lukket ude af DRs IT-systemer og uden held har forsøgt at få sin adgang genoprettet. Hvilket kan betyde, at en udsendelse, han skal producere, ikke kan gennemføres. Svineri: Det flyder med kaffekrus, glas, madrester og gammel frugt i produktionsområderne. Vi burde passe bedre på vores faciliteter, skriver medarbejder. Ledige stillinger Interne opslag: Medarbejder til DR Butikken DR Butikken søger timelønnet medarbejder til salg af billetter, merchandise og rundvisninger. Der forekommer aftenog weekendarbejde. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte DR Butikkens daglige leder, Maria Christensen på Skriv 169/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 4. august kl.12. Sekretær/assistent Som sekretær/assistent i DR JPS, er din primære opgave, i samarbejde med kontorets øvrige sekretærer, at holde styr på de administrative opgaver, som er knyttet til afdelingen. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Rørbye Rønn, / MRR@dr.dk. Skriv 174/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 10. juli kl.12. Regnskabsmedarbejder/royalty controller DR Multimedie søger snarest muligt en regnskabsmedarbejder/royalty controller, som sammen med afdelingens økonom indgår i og varetager afdelingens økonomifunktion. Arbejdsopgaver: Almen bogholderi- og regnskabsopgaver, momsberegning, royalty controlling (at sikre at rettighedshavere udbetales korrekt royalty på baggrund af overenskomster og aftaler i forbindelse med DR Multimedies kommercielle forretning). Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anders Kjærsgaard Sørensen, akso@dr.dk hurtigst muligt. Skriv 176/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest tirsdag den 8. juli kl.12. Eksterne opslag: Administrativ medarbejder til P4 Nordjylland 9

10 Vi søger en administrativ medarbejder på deltid fra 1. september og foreløbig et år. Arbejdstiden er på ugentlig 25 timer fordelt på ugens hverdage og vil primært være fra kl. 06. Som administrativ medarbejder på redaktionen morgen og formiddag får du en lang række opgaver - både med hjælp til at få den travle morgenredaktion til at fungere og med selvstændige administrative opgaver, som du deler med en kollega. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Jesper Bradsted, jebr@dr.dk, eller administrativ medarbejder Lone Nielsen, lon@dr.dk / Skriv 172/2008 på din ansøgning og send den elektronisk (vedhæftet relevante papirer) til: personale@dr.dk senest onsdag den 23. juli. To vagtplanlæggere til DR Nyheder DR Nyheders vagt- og produktionsplanlæggere skal i samarbejde med afdelingens redaktionschefer og projektledere sikre en optimal udnyttelse af DR Nyheders personale- og produktionsressourcer.vi søger to vagtplanlæggere: den ene til en fast stilling - den anden til en tidsbegrænset stilling på et år. Begge stillinger har en ugentlig arbejdstid på omkring timer. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte produktionschef Pia Kielstrup, / eller pkp@dr.dk. Skriv 173/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 15. august kl. 12. Værter til Lille Nørd Vi starter en ny omgang Lille Nørd i Århus og søger to nye værter. Du skal hverken være eksperter i natur eller tv, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye udfordringer. Du skal kunne lide at lege og klæde dig ud og for eksempel kravle rundt i en svinesti med grisetryne på eller galoppere i en skov med gevir i panden. Du skal ikke være bange for at synge. Du skal kunne fortælle en historie, som fænger. Du skal have lyst til at være på og at arbejde med børn. Du skal være fyldt med sjove idéer og kunne arbejde både selvstændigt og i teams, da vi forventer, at du er med i udviklingen af programmet. Du skal sende os en ansøgning, hvor du fortæller os lidt om dig selv, og hvorfor du er den nye vært. Hvis du har mulighed for det, må du også meget gerne vedlægge nogle optagelser af dig selv. Vi returnerer ikke fremsendt materiale. 10

11 Jobbet er som udgangspunkt en freelance-ansættelse på 37 timer om ugen. Du kommer til at arbejde i DR i Århus, som har røgfrit indendørs miljø. Ansøgning og evt. optagelser skal sendes til: DR Århus, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Århus N, Att.: Lille Nørd-redaktionen. Ansøgningsfrist: fredag den 1. august kl. 12. IT-/servicetekniker til DR i Århus Er du interesseret i den datatekniske side af radio- og TVproduktion? Kan du lide at arbejde med komplekse tekniske problemer? Har du en solid viden om IT? Hvis ja, så tilbyder vi dig et udfordrende og udviklende arbejde i en uhøjtidelig, kreativ og dynamisk organisation. Din primære opgave bliver at yde service og support i et arbejdsområde, som dækker: IT support på pc ere og 1. linie-support på servere Radio- og TV-redigeringsplatforme (Dalet/Avid). Andet radio-/tv-teknisk udstyr. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Michael Wad Larsen, Skriv 177/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag den 18. august kl. 12. Stærk og alsidig indlandsreporter Danmarks dygtigste nyhedsjournalister søger branchens bedste kollega. Vil du være med i det team, der hver morgen vækker Danmarks befolkning med de seneste nyheder? Kan du lide at fortælle historier om mennesker af kød og blod, mennesker med noget på spil? Nu har du en sjælden chance for at blive en del af DR Nyheder, der er under forvandling og satser på originale egenhistorier, afprøver nye vagtformer, bl.a. kombinerede vagter på flere medier, og som har opfundet begreber som en morgendirigent. Vi er en arbejdsplads, hvor viljen og energien til finde finde og fortælle de nødvendige og nærværende historier blomstrer - nu mangler vi branchens stærkeste indlandskollega på holdet. Vi søger en reporter med forkærlighed for radionyheder. Ud over at arbejde hurtigt og sikkert skal du også være god til at finde og dyrke dine egne historier. Du skal arbejde det meste af tiden på morgenradioaviserne; på P1, P4 eller P3 Nyhederne. Det vil være en fordel, men ingen betingelse, at du i forvejen har erfaring med radionyheder. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef for Indland og Idéredaktionen, Jens Grund, , eller souschef på Indland, Eva Højrup på (træffes først i uge 28). Skriv 178/2008 på din ansøgning 11

12 og send den elektronisk til: senest fredag den 1. august kl. 12. Tiltrådte og fratrådte Fastansatte Sahand Osmann, Konsulent, Programspecialister, 1. juni Bodil Kofoed, Journalist, Indland, 1. juni Jan Petersen, TV-Tekniker, DR UDS, 1. juni Susanne Sundstrøm, Konsulent, Programspecialister, 1. juni Bo Kjeldgaard, Medieforsker, DR Medier, 1. juni Susanne Tegtmeier, Indkøbskonsulent, DR TES, 1. juni Anita Palmgren, Sekretariatschef, DR Medier, 2. juni Tba-ansatte Benno Bodnia, DR-Driftsassistent, Fiktion M1, 1. juni Kim Christiansen, Co prod.manager, DR Medier, 1. juni Carsten Holgersen, IT-Konsulent, DR TES, 1. juni Søren Bygbjerg, Programmedarbejder, DR Live., 1. juni Rune Mygind Mikkelsen, Driftsassistent, Fiktion M1, 1. juni Michaela Maria Arvesen, Assistent, Fiktion M1, 1. juni Morten Schou, Assistent, DR Musik & Medier, 1. juni Klaus Bach, Journalist, DR Medier, 1. juni Lars Foght Pedersen, IT-Konsulent, DR TES, 1. juni Yan Knudtskov Nielsen, IT-Konsulent, DR TES, 1. juni Rune Petersen, TV-Tekniker, DR TES, 1. juni Christina Ankerhus, Journalist, DR Jylland, 1. juni Farshad Farzankia, Grafisk designer, Visuelt Udtryk, 16. juni Bo Bendtsen, IT-Konsulent, DR TES, 23. juni Troels Kaltoft, Journalist, DR Jylland, 25. juni Jeppe Nyrup, Journalist, DR Jylland, 25. juni Fratrådte Claus Nielsen Schrøder, Journalist, DR Perspektiv, 6. juni Bjarke Balleby Søndergaard, Regissør, DR Event, 13. juni Henriette Møller, Tilrettelægger, Fiktion, 15. juni Adam B Petersen, Journalist, DR Perspektiv, 15. juni Rune M Jensen, Webdesigner, DR Medieudvikling, 15. juni Luciano Di Renzo, Violinist, Musik RSO ork.løn, 15. juni Nadia Grevelund, Producerassistent, DR Perspektiv, 15. juni Henrik Moltke, Programmedarbejder, DR Bornholm, 22. juni Steffen Fog, Journalist, DR Bornholm, 22. juni Lars Villemoes, Journalist, DR Perspektiv, 24. juni Rosa Marie Gjerluff Nyholm, Studievært, DR Jylland, 27. juni Hanne Sevald, Violinist, Musik RSO ork.løn, 27. juni Johan Kristian Sarauw, Studievært, DR Jylland, 27. juni Line Fredens, Violinist, Musik RUO ork.løn, 29. juni 12

13 Michael Førster Christophersen, Programmedarbejder, DR Akt.og Vid., 30. juni Birgit Lang, Continuityplanlægger, DR Medier, 30. juni Karin Bjerre Fich, Programmedarbejder, DR Musik, 30. juni Morten Vilhelm, Live- og eventchef, Musik Basis, 30. juni Dorrit Mouritsen, Overassistent, ND APS, 30. juni Mette Overgaard Gotthardsen, Programmedarbejder, DR Live, 30. juni Jørgen Poulsen, Programmedarbejder, DR Kultur, 30. juni Peter Maaløe, Redaktør, ND Penge, 30. juni Bjarne Winther, Programmedarbejder, ND Indland, 30. juni Torben Lydersen Stoklund, Rekvisitør, DR Jylland, 30. juni Steen Ramsgaard, Journalist, ND Penge, 30. juni Ole Charles Lykfeldt, Fuldmægtig, ØD MD Økonomi, 30. juni Susanne Maria Roesen, Sminkør, DR Jylland, 30. juni Kristian Wiese, Journalist, DR Midt&Vest, 30. juni Jan Borges, Programmedarbejder, DR Live, 30. juni Amalie Ørum Hansen, Projektleder, DR Musik, 30. juni Birgitte Rahbek, Programmedarbejder, DR Kultur, 30. juni Per Heckmann, Key account manager, DR TES, 30. juni Erling O Christensen, TV-Inspektør, DR Jylland, 30. juni Ole Matthiessen, Programmedarbejder, DR Live, 30. juni Helle Lundberg, Journalist, DR Jylland, 30. juni Bente Kromann, Programmedarbejder, Akt.og Vid., 30. juni Karsten Pharao, Programmedarbejder, DR Kultur, 30. juni Leon Dennis Schmidt, Overassistent, ØD, 30. juni Gregers Steendahl, Tekster, Tekst og versionering, 30. juni Torben Laursen, Radiofoniinspektør, DR Radio, 30. juni Katja Løth, Assistent, ØC PD Fiktion, 30. juni Jette Nørgaard Jensen, Overassistent, ØD, 30. juni Lene Elisabeth Nielsen, Konsulent, DR HR, 30. juni Jørn Bramming, Projektleder, DR Musik, 30. juni Lars Palsig, Programtekniker, DR Radio, 30. juni Tina Svendsen, Journalist, DR B&U, 30. juni Anette Bruun Johansen, Journalist, DR Kultur, 30. juni Torben Omann Sørensen, Gruppeleder, DR Jylland, 30. juni Dennis Wehde, IT-Konsulent, DR TES, 30. juni Kirsten Laumann, Programmedarbejder, DR Dok., 30. juni Knud Ørsted, Arrangementschef, DR JPS, 30. juni Erik Christensen, Programmedarbejder, DR Musik, 30. juni Nanna Westh, Programmedarbejder, DR Perspektiv, 30. juni Paul Samsøe, Konsulent, DR Medier, 30. juni Hanne Emilie Rasmussen, Kontorfuldmægtig, PD, 30. juni Valdemar Lønsted, Programmedarbejder, DR Musik, 30. juni Ulla Hougaard, Programmedarbejder, DR Jylland, 30. juni 13

14 Emma Emilie Toft Jensen, Programmedarbejder, ND Research, 30. juni Anders Lauesen, Konsulent, DR HR, 30. juni Marie-Louise Jensen, Assistent, DR Medier, 30. juni Marianne Schrøder, Konsulent, Programproduktion, 30. juni Lisbeth Jessen, Journalist, DR Perspektiv, 30. juni Rikke Vadum Bønding, Journalist, DR Jylland, 30. juni Jette Hansen, Planlægger, ND Ledelse, 30. juni Christian Nørgaard, Journalist, DR Kommunikation, 30. juni Thorbjørn Gram, Hornist, Musik RSO ork.løn, 30. juni Lasse Kjederquist, Rekvisitør, DR Visuelt Udtryk, 30. juni Nicoline Eilertzen, Admin. medarbejder, DR Byen, 30. juni Thomas Roger Henrichsen, Journalist, Perspektiv, 30. juni Kristine Jakobsen, Produktionsassistent, Fiktion, 30. juni Lene Lang, Grafisk Tegner, ND Teknik, 30. juni Nanna Schultz Christensen, Studievært, Perspektiv, 30. juni Bente Mikkelsen, Planlægger, ND Ledelse, 30. juni Cæcilie Sønd Hollensen, Runner, DR Sundhed, 30. juni Sara Jensen, Medhjælper, DR Medier, 30. juni Gerard Harnett, Civilingeniør, DR Byen, 30. juni Lone Svane Rasmussen, Adm., Live, Events & Salg, 30. juni Carsten Tornhøj Lektonen, Journalist, DR Fyn, 30. juni Per Holst, Orkesterchef, Musik Basis, 30. juni Anne Højbjerre Andersen, Sekretariatschef, DR Byen, 30. juni Carsten Sørensen, DR-Driftsassistent, DR Medier, 30. juni Peter Overgaard, IT-Udviklingskonsulent, DR Medieudvikling, 30. juni Christian Lund, Redaktør, DR Perspektiv, 30. juni DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Journalist Mia Jørgensen , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 14