Valgundersøgelsen 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgundersøgelsen 2011"

Transkript

1 Valgundersøgelsen 2011 Teknisk rapport Rune Stubager Kasper Møller Hansen Jørgen Goul Andersen Jakob Majlund Holm Katrine Kramb Nielsen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet august 2012 ISBN

2 Forord De danske valgundersøgelser har været gennemført som spørgeskemaundersøgelser efter hvert folketingsvalg siden Denne tekniske rapport dækker undersøgelsen efter folketingsvalget i Datamaterialet kan rekvireres gennem Dansk Data Arkiv. Rapporten indeholder en oversigt over datamaterialet, en bortfalds- og repræsentativitets analyse, de kodenøgler, der er anvendt til at kode variablerne stilling og vigtigste problem samt en beskrivelse af de fire vægte, der indgår i datasættet. Rapporten er udarbejdet af stud.scient.pol.erne Jakob Majlund Holm og Katrine Kramb Nielsen. Rune Stubager har haft det overordnede ansvar. Vægtene er beregnet af Kasper Møller Hansen.

3 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over datamaterialet Bortfalds- og repræsentativitet i hovedundersøgelsen Demografisk repræsentativitet Beskrivelse af kodenøgler Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering Kodenøgle til vigtigste emne Vægte til valgundersøgelsen 16 Appendiks /38

4 1. Oversigt over datamaterialet Valgundersøgelsens datamateriale er indsamlet af SFI gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte personer i alderen 18 år og derover. Inden indsamlingen blev påbegyndt faldt fem personer fra pga. udvandring, dødsfald m.v. og stikprøven bestod herefter af personer, der er interviewbare, hvilket vil sige, at de er uden forskerbeskyttelse og med folkeregisteradresse i Danmark. Bruttostikprøven er stratificeret efter region, køn og alder. I Valgundersøgelsen er de yngste aldersgrupper oversamplet og den ældre del af befolkningen er undersamplet. I forhold til tallene for den danske befolkning, er der udtrukket 1,5 gange så mange årige og kun halvt så mange i alderen 75 og derover. Undersøgelsen er gennemført ved besøgsinterviews med et fuldt struktureret spørgeskema. Der indgik enkelte åbne spørgsmål; stilling og vigtigste problem. Kodenøglerne fremgår i afsnit 3. Undersøgelsen blev sat i gang på valgdagen d. 15. september På denne dato blev der sendt informationsbreve ud til alle de personer, der var blevet udtrukket til undersøgelsen, med opfordring til at svare på undersøgelsen via web. Undersøgelsen blev lukket d. 17. december 2011, hvilket vil sige, at det efter denne dato ikke var muligt at påbegynde flere interviews eller svare via web. Den endelige datafil blev afleveret d. 4. januar Tabel 1 viser en opgørelse over, hvor mange interview, der blev gennemført, og årsagerne til, at nogle kontaktforsøg ikke har resulteret i et interview. Langt den hyppigste grund til, at det ikke lykkedes SFI at gennemføre interview på en given adresse eller med den givne respondent, var at vedkommende afviste at deltage de såkaldte nægtere. En anden grund var, at SFI ikke kunne træffe respondenten hjemme selv efter gentagne besøg. Dertil kommer, at nogle personer ikke talte tilstrækkeligt godt dansk eller var for svækkede af alder eller sygdom til at kunne interviewes. Respondenter, der af den ene eller den anden årsag ikke har kunnet interviewes, kaldes under ét for frafald. 4/38

5 Tabel 1. Oversigt over deltagelse og frafald i bruttostikprøven. Antal Procent Deltagelse: Gennemført via interview ,6 Gennemført via web ,0 Delvist gennemført 8 0,2 I alt interviews ,9 Frafald: Nægter ,4 Ikke truffet 161 4,6 Sygdom 73 2,1 Bortrejst 36 1,0 Sprogvanskeligheder 29 0,8 Flyttet 20 0,6 Handicap 30 0,9 Flyttet til udlandet 10 0,3 Død 6 0,2 Hævder at have svaret via web 12 0,3 I alt ,1 Samlet nettostikprøve ,0 Kilde: SFI, teknisk rapport for Valgundersøgelsen Som det fremgår af Tabel 1 er frafalds- og svarprocenten er på henholdsvis 41,1 og 58,9, hvilket svarer til, at respondenter har deltaget i Valgundersøgelsen Den andel af stikprøven som interviewerne har været i kontakt med, kontaktraten, er 95 pct. (Kontaktraten beregnes her ved, at de flyttede og ikke trufne divideres med stikprøve minus døde og udvandrede). I Tabel 2 ses frafaldsandelen og svarprocenter for valgårene 1998, 2001, 2005, 2007 og Frafaldsandelen for Valgundersøgelsen 2011 adskiller sig ikke væsentlig fra de tidligere års frafaldsandele. Kun 2007 undersøgelsen skiller sig ud med en lavere svarprocent, der opstod som følge af manglende omhyggelighed fra indsamlingsbureauets side. Tabel 2. Brutto- og nettostikprøve samt frafaldsandel for Valgundersøgelserne Valgundersøgelse Nettostikprøve Gennemførte interviews Frafald i procent Svarprocent 42,0 58,0 41,3 58,7 46,8 53,2 68,0 32,0 41,1 58,9 Kilde: For 1998, 2001 og 2005: Valgundersøgelsen 2005, teknisk rapport og 2011: Beregninger ud fra oplysninger fra TNS Gallup og SFI Survey. 5/38

6 2. Bortfald- og repræsentativitet i hovedundersøgelsen Selv med en svarprocent på 58,9 for Valgundersøgelsen 2011, er det nødvendigt at gennemføre en bortfalds- og repræsentativitetsundersøgelse for at sikre, at der ikke er systematiske skævvridninger mellem de interviewede og de danske vælgere generelt. Frafalds- og repræsentativitetsanalysen gennemføres ved at sammenholde fordelingen i stikprøven og populationen på en række demografiske variabler, hvor populationsfordelingen er kendt; køn, alder, geografi, uddannelse og stilling. Oplysninger om den danske befolkning er fundet på Statistikbankens hjemmeside, Danske statsborgere på 18 år og derover pr er anvendt som sammenligningsgrundlag. 2.1 Demografisk repræsentativitet I Tabel 3 ses kønsfordelingen for Valgundersøgelsen 2011 og den danske befolkning. Valgundersøgelsen 2011 adskiller sig fra den samlede befolkning ved at have en overrepræsentation af mænd på 0,6 procent-point og en dertil svarende underrepræsentation af kvinder på 0,6 procentpoint. I valgundersøgelserne i 1994, 1998, 2001 og 2005 var mændene ligeledes overrepræsenteret og kvinderne underrepræsenteret 1. Tabel 3. Kønsfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelsen 2011 i forhold til det samlede stikprøveudtræk og den samlede danske befolkning pr Antal og procent. Valgundersøgelsen 2011 Stikprøveudtræk 2011 DK befolkning pr (18 år +) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Pct. 49,4 50, ,6 51, ,8 51,2 100 I alt antal Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): Folk 1 efter alder og køn. Næste led i frafaldsanalysen er en sammenligning af aldersfordelingen i Valgundersøgelsen 2011 med den danske befolkning. Tabel 4 viser fordelingen efter alder og køn. Der er en generel tendens til at de årige er overrepræsenteret i Valgundersøgelsen I den yngste aldersgruppe, de årige, er der en overrepræsentation på 3,8 procent-point. Dette kan forklares ud fra den oversampling, som bevidst er foretaget i blandt denne aldersgruppe. Modsat er de ældre 1 Valgundersøgelsen 2005, teknisk rapport 6/38

7 aldersgrupper, de årige, underrepræsenteret. Især den ældste aldersgruppe er underrepræsenteret. Her ses en forskel på 5,9 procent-point mellem Valgundersøgelsen 2011 og den danske befolkning. Denne underrepræsentation er dog bevidst skabt via en undersampling. Tabel 4. Alders- og kønsfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelsen 2011 i forhold til det samlede stikprøveudtræk og den samlede danske befolkning pr Antal og procent. Valgundersøgelsen 2011 i pct. Stikprøveudtræk 2011 DK befolkning pr i pct. Mænd Kvinder I alt Justeret Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år 13,7 13,8 13,8 9,2 15,9 14,4 15,2 9,8 10,3 10, år 6,0 8,2 7,1 7,1 5,9 8,7 7,3 6,8 6,3 6, år 16,1 19,0 17,5 17,5 15,5 16,9 16,2 16,5 15,5 16, år 20,0 17,3 18,6 18,6 19,2 16,3 17,7 19,5 18,1 18, år 17,0 16,3 16,7 16,7 17,1 15,4 16,2 17,4 16,5 17, år 18,3 14,4 16,3 16,3 16,3 15,8 16,1 16,8 16,4 16, år 8,9 11,0 9,9 14,9 9,1 12,6 10,9 13,2 16,9 15,0 I alt pct I alt antal Note: I kolonnen Justeret under Valgundersøgelsen 2011 er tallene justeret for oversamling og undersampling. Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): Folk 1 efter alder, køn og måned. I forhold til den geografiske repræsentation, hvilken ses i Tabel 5, er der en tendens til, at der er en overrepræsentation af respondenter fra Jylland. Især Østjyllands Storkreds er overrepræsenteret. Omvendt er de sjællandske storkredse, især Københavns Storkreds og Københavns Omegns Storkreds, underrepræsenteret. Dette er ret typisk i spørgeskemaundersøgelser, hvor villigheden til at deltage synes at stige, jo længere væk man kommer fra hovedstaden. 7/38

8 Tabel 5. Geografisk fordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelsen 2011 i forhold til det samlede stikprøveudtræk og den samlede danske befolkning pr Procent. Valgundersøgelsen 2011 i pct. Stikprøveudtræk 2011 i pct. DK befolkning pr i pct. Nordjyllands Storkreds 9 9,4 10,5 Vestjyllands Storkreds 11,4 10,4 9,1 Østjyllands Storkreds 18,2 15,8 13,4 Sydjyllands Storkreds 13,3 13,5 13,4 Fyns Storkreds 8,5 8 8,1 Sjællands Storkreds 13,2 13,6 14,7 Københavns Omegns Storkreds 7,9 8,4 9,2 Københavns Storkreds 10,3 12,4 13,1 Nordsjællands Storkreds 7,4 7,7 7,8 Bornholms Storkreds 0,8 0,8 0,7 I alt pct I alt antal Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): Folk 1 efter alder, område og måned. I Tabel 6 ses en sammenligning af stillingsfordelingen i Valgundersøgelsen 2011 med den danske befolknings stillingsfordeling i Der er en del uoverensstemmelser mellem de to fordelinger. Især ved kategorierne Lønmodtagere mellemste niveau, Andre lønmodtagere, Udenfor arbejdsstyrken og Studerende ses skævvridninger. Ved Lønmodtagere mellemste niveau er der en overrepræsentation på 7,8 procent-point i Valgundersøgelsen. Forskellen skyldes ikke umiddelbart kategoriseringsforskelle idet kategorien i både Valgundersøgelsen og hos Danmarks Statistik udelukkende indeholder lønmodtagere på mellemste niveau. Ved Andre Lønmodtagere er der en underrepræsentation på 6 procent-point i Valgundersøgelsen. Dette skyldes formentlig, at kategorien for den danske befolkning indeholder Danmarks Statistiks Lønmodtagere uden nærmere angivelse, hvilket er en opsamlingskategori for de lønmodtagere, det ikke har været muligt at klassificere under de øvrige grupperinger på grund af mangelfulde oplysninger. Vedrørende kategorien Studerende skyldes overrepræsentationen på 8,6 procent-point i Valgundersøgelsen, at respondenterne her er klassificeret efter hovedbeskæftigelse. Dette vil sige, at studerende, der har et arbejde, er klassificeret som studerende, hvorimod Danmarks Statistik anvender et arbejdsmarkedsperspektiv, hvilket resulterer i, at studerede, der, ender i en stillingskategori. 8/38

9 Tabel 6. Stillingsfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelsen 2011 i forhold til det samlede stikprøveudtræk og den samlede danske befolkning i Pct. Valgundersøgelsen 2011 i pct. DK befolkning 2011 i pct. Selvstændige 3,3 4,7 Topledere 3,8 2,3 Lønmodtager højeste niveau 12,6 13,1 Lønmodtager mellemste niveau 14,7 6,9 Lønmodtager grundniveau 18,5 22,7 Andre lønmodtagere 3,2 9,2 Arbejdsløse 4,6 3,5 Udenfor arbejdsstyrken 3,2 10,2 Pensionister 24,3 24,2 Studerende 11,7 3,1 I alt pct Note: Følgende kategorisering er lavet af RAS3: Medarbejdende ægtefælle og Lønmodtagere uden nærmere angivelse er lagt ind under Andre lønmodtagere. Midlertidigt udenfor arbejdsstyrken, Øvrige udenfor arbejdsstyrken og Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken er langt ind under Udenfor arbejdsstyrken. Kontanthjælpsmodtagere er lagt ind under Arbejdsløse. Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): RAS3 efter socioøkonomisk status, alder og år. Nedenfor i Tabel 7 er en opgørelse over uddannelsesfordelingen i henholdsvis Valgundersøgelsen og den danske befolkning. Der er en generelt tendens til, at personer med korte uddannelser er underrepræsenterede i Valgundersøgelsen, mens personer med lange uddannelser er overrepræsenterede. Den største forskel ses ved kategorien Grundskole, hvor der er en underrepræsentation på 10 procent-point i Valgundersøgelsen. Ligeledes er der en underrepræsentation i Valgundersøgelsen på 4,2 procent-point ved kategorien Erhvervsuddannelse. Omvendt er der en overrepræsentation i Valgundersøgelsen af Almen gymnasial uddannelse, Mellemlang videregående udannelse og Lang videregående uddannelse på henholdsvis 3,2, 3,7 og 5,1 procent-point. 9/38

10 Tabel 7. Uddannelsesfordeling. Stikprøvepopulation i Valgundersøgelsen 2011 i forhold til det samlede stikprøveudtræk og den samlede danske befolkning i Procent. Valgundersøgelsen 2011 i pct. DK befolkning 2011 i pct. (25-70-årige) Grundskole 13,9 23,7 Almen gymnasial uddannelse 6,4 4,2 Erhvervs gymnasial uddannelse 0,3 1,6 Erhvervsuddannelse 35,0 38,7 Kort videregående uddannelse 6,6 5,2 Mellemlang videregående uddannelse 20,2 15,9 Bachelor 3,5 1,9 Lang videregående uddannelse 14,2 8,8 I alt pct Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): KRHFU1 efter alder, uddannelse og år. 10/38

11 3. Kodenøgler Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de kodenøgler, der er anvendt ved kodningen af Valgundersøgelsens to åbne spørgsmål. 3.1 Kodenøgle til stillinger og socioøkonomisk gruppering Respondentens stilling er kodet efter en kodenøgle, der tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks standard til kodning af stillinger: DISCO-88, men som på væsentlige punkter er udvidet med præciserende oplysninger. Kodenøglen er gengivet i sin helhed i appendikset. DISCO-88 er ikke i alle henseender hensigtsmæssig, fordi den sammenblander lønmodtagere på forskellige niveauer, hvilket har gjort det nødvendigt at indarbejde visse omkodninger. Disse omkodninger skulle gøre det muligt at skelne mellem grupper, der ellers er slået sammen i DISCO- 88, samtidig med, at kompatibiliteten med standardkodningerne bevares. Formålet med omkodningerne af stillingskategorierne er at kunne skelne klart mellem følgende hierarkiske niveauer: e, ledende funktionær, højere/mellem funktionær, lavere funktionær, faglærte og ufaglærte e. For at dette er muligt, er det vigtigt at få adskilt de stillingsbetegnelser, der i DISCO-88 er slået sammen, men indeholder stillinger fra flere af disse forskellige socioøkonomiske grupper. Fremgangsmåden har været den, at der i den udvidede stillingskode er tilføjet et femte ciffer, som er brugt til at opdele de kategorier i DISCO-88, der indeholder stillinger, hvor der findes overlap mellem de ovennævnte socioøkonomiske grupperinger. Dette gælder for eksempel de kategorier, hvor der både optræder e erhvervsdrivende og lønmodtagere indenfor samme DISCO- 88 kode fordi deres arbejdsfunktion er identisk. I de tilfælde, hvor der ikke er sådanne overlapninger er der blot tilføjet et 0. Med det ekstra ciffer bliver det derfor muligt at få en mere nuanceret stillingskode, der kan anvendes som fundament for en socioøkonomisk gruppering af respondenterne. Udover det ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra kategorier i den udvidede stillingskode, hvilke ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem og /38

12 På baggrund af den udvidede stillingskode er der kodet 3 forskellige socioøkonomiske grupperinger: En simpel gruppering (variabel: simpel ) En udvidet gruppering (variabel: udvidet ) En variabel som er næsten identisk med Danmarks Statistisk nuværende gruppering (variabel: socio ) Kodningen til SOCIO er kun næsten identisk, da det ikke er muligt at skelne mellem e efter antallet af ansatte, sådan som det gøres i SOCIO. Af kodenøglen fremgår der følgende oplysninger 2 : I første kolonne (D88) er DISCO-88- koden 3 angivet efterfulgt af denne kodes overordnede stillingsbetegnelse. Dernæst findes en angivelse af eventuelle overlap mellem distinkte socioøkonomiske grupperinger. Denne kategori og den næste kolonne indeholder den udvidede femcifrede stillingskode (Nye koder). Det er disse femcifrede stillingskoder, som anvendes til at danne tre forskellige socioøkonomiske grupperinger ( simpel, udvidet og socio ). I tilfælde, hvor det har været vanskeligt at afgøre, hvilken underkategori af den udvidede DISCO-88, respondenten tilhørte, slutter koden på 0. De sidste tre kolonner (S, U og Socio) indeholder koderne, der anvendes til at kode de tre forskellige socioøkonomiske grupperinger. Den simple socioøkonomiske inddeling ( simpel ) er baseret på den klassiske inddeling Danmarks Statistik anvendte før Socio blev taget i brug ved blandt andet folketællingerne (og tidligere valgundersøgelser). Denne inddeling indeholder følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Højere funktionær 3: Lavere funktionær 4: Faglært 5: Ufaglært 6: Uden for arbejdsstyrken 7: Studerende 2 Navnene i parentes angiver hvad kolonnens navn har i kodenøglen. 3 Danmarks Statistik, DISCO 88 er tilgængelig på 12/38

13 Den udvidede socioøkonomiske inddeling ( udvidet ) er ligeledes baseret på den klassiske inddeling, men indeholder lidt flere kategorier ud fra den betragtning, at den simple inddeling i visse tilfælde bliver for unuanceret. Af denne grund er der inkluderet en ekstra opdeling af funktionærerne samtidig med, at der skelnes mellem de lønmodtagere, der har et almindeligt job og de som har ledelsesfunktioner i jobbet (fx chefer/ledere, formænd/værkførere). Den udvidede inddeling indeholder derfor følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Funktionær med ledelsesfunktioner 3: Funktionær på højeste niveau 4: Funktionær på mellemste niveau 5: Funktionær på laveste niveau 6: Arbejder med ledelsesfunktioner 7: Faglært 8: Ufaglært 9: Uden for arbejdsstyrken 10: Studerende Socio-variablen indeholder en socioøkonomisk inddeling på baggrund af Danmarks Statistiks nuværende standard - Socio - og er næsten identisk med denne. Den eneste forskel er, at det ikke er muligt at skelne mellem de e på baggrund af antallet af ansatte sådan som det gøres i Danmarks Statistiks version, SOCIO. Inddelingen af lønmodtagerne sker her på baggrund af den faktiske jobfunktion arbejdstageren udfører i jobbet og det færdighedsniveau, der knytter sig til denne funktion (Danmarks Statistik 1997). 4 Socio indeholder følgende kategorier: 11: Selvstændige erhvervsdrivende 12: Medhjælpende ægtefælle 131: Topledere 132: Lønmodtagere på højeste niveau 133: Lønmodtagere på mellemniveau 134: Lønmodtagere på grundniveau 135: Andre lønmodtagere 2: Arbejdsløse 4 Denne publikation henviser til: SOCIO: Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, Danmarks Statistik, (http://www.dst.dk/dst/dst.asp?o_id=545) 13/38

14 3: Personer uden for arbejdsstyrken 31: Studerende 32: Pensionister 14/38

15 3.2 Kodenøgle til vigtigste problem I forbindelse med Valgundersøgelsen 2001 blev en emneinddelt trecifret kodenøgle til kodningen af spørgsmålene om de vigtigste problemer udviklet. Denne kodenøgle blev anvendt i 2001, 2005, 2007 og anvendes ligeledes til kodning af spørgsmålene i Valgundersøgelsen De emnekategorier, der løbende er blevet tilføjet til kodenøglen fra 2001, er alle markeret med kursiv i den samlede kodenøgle, som findes i appendiks. Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variabel v14_1, v15_1, v16_1 samt v17_1 i Valgundersøgelsen Det åbne spørgsmål havde ordlyden: "Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge dig, hvilke problemer du mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag?". Respondenten måtte give op til fire svar. Kodningen består således af en kategorisering af respondenternes svar via kodenøglen. 15/38

16 4. Vægte til valgundersøgelsen Vægten weight_1 er Geografi * alder * køn + Uddannelse + Parti_valg2011 og er en iterativ vægt (dvs. rank), hvilket resulterer i, at fordelingen på variablene i Valgundersøgelsen 2011 vil svare til fordelingen i populationen, såfremt vægten anvendes. Det anbefales, at vægten anvendes, hvis man med deskriptive analyser (f.eks. frekvenstabeller og krydstabeller), men ikke ved multivariable analyser (f.eks. regression og korrelationsanalyser). Kategorierne i vægten er; Geografi (de fem regioner): Hovedstaden, Sjælland, Sydjylland, Midtjylland og Nordjylland, Alder (i intervaller): år, år, år, år, år, over 70 år, Køn: Mand og kvinde. Fællesfordelingen for disse tre variable er anvendt i vægten. Populationen er danske statsborgere per 1. januar 2011 som oplyst af Danmarks Statistik. Kategorien Uddannelse er opdelt i seks kategorier: Grundskole (inkl. uoplyste), Gymnasial uddannelse, Erhvervsuddannelse, Kort videregående, Mellemlang videregående og Lang videregående. Den sidste kategori, Parti_valg2011, består af 11 grupper, da vægten for gruppen "stemte-ikke" (stemte ikke og havde ikke stemmeret) er sat sådan, at vægten hverken vægter gruppen op eller ned (dvs. vægten er sat til 1 for disse 68 respondenter). Hvis man fravælger "stemte-ikke"-gruppen rammer man partiernes tilslutning i 2011 perfekt. De 11 grupper er: A. Socialdemokratiet, B. Det Radikale Venstre, C. Det Konservative Folkeparti, F. Socialistisk Folkeparti, K. Kristendemokraterne, O. Dansk Folkeparti, V. Venstre, Danmarks Liberale Parti, Y. Ny Alliance, Ø. Enhedslisten, 10=Andre, 11= Stemte ikke. Den primære vægt weight_1 har følgende deskriptive karakteristika: gennemsnit: 1 standardafvigelse: 0,44 variationsbredde: 0,26-3,5 n = ,8% af vægtene er under 2 99,5% af vægtene er under 3 Histogrammet for vægten er vist i Figur 1. 16/38

17 0.5 Density Valgundersøgelsen 2011 Teknisk rapport Figur 1: Fordeling af vægte i Valgundersøgelsen 2011, Weight_ Weight by (age groups X region X gender) + education + partychoice 2011 Udover weight_1 indeholder datasættet til Valgundersøgelsen 2011 tre vægte, som er lavet på følgende måde: weight_2: alder * region * køn weight_3: alder * region * køn + uddannelse weight_4: uddannelse Disse vægte kan f.eks. anvendes, hvis man enten ikke ønsker en partivægt eller, hvis man ønsker at undgå, at veje på en bestemt variabel. 17/38

18 Appendiks Tabel 8. Kodenøgle for Stilling. D88 Stillingsbetegnelser Bemærkninger Nye koder S U Socio Gruppe 1 omfatter: Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og off. sektor 1110 Lovgivningsarbejde/ledelse i off. adm Eks. Borgmester, politimester, minister. n/a Ledelse i politiske partier, el. Eks. Partisekretær, fagforeningsformand. n/a partiorganisationer Ledelse i øko interesseorg, fx fagforeninger. Ingen bemærkninger n/a Ledelse i hum interesseorg, fx miljøorg. Ingen bemærkninger n/a Ledelse i virksomheder med 10 eller flere beskæftigede Overordnet/ og eller tværgående ledelse i virksomhed m 10+ medarb Her kan både administrerende direktør, bankdirektør, direktør, forlagsdirektør og skibsredder både være lønmodtagere eller e = direktør () = direktør (lønmodtager) Ledelse af bedrift (landbrug mv) Denne kode skal kodes som i den socioøkonomiske kode. Eks. Godsejer Ledelse af produktionen indenfor industri el. håndværk. I denne kategori tjekkes med filterspørgsmål for at afgøre om personen er a eller ej. Eks. Driftschef, filialdirektør, slagteriejer Ledelse af produktion indenfor bygge og anlæg. Denne gruppe er e Eks. Entreprenør Ledelse af salget i en gros og detailhandel I denne kategori kan der både være e og lønmodtagere Eks. Butikschef Ledelse af hovedaktiviteten indenfor I denne kategori tjekkes med hotel/restauration filterspørgsmål for at afgøre om personen er eller ej. Eks. Hotelejer, restauratør Ledelse af hovedaktiviteten indenfor transport/kommunikation 1227 Ledelse af hovedaktiviteten indenfor forretningsservice 1228 Ledelse af hovedaktiviteten indenfor personlig tjenesteydelse 1229 Ledelse af øvrige virksomheder m 10+ mede 12221: direktør/fabrikant () 12222: direktør/chef (lønmodtager) : : lønmodtager : direktør/ejer () 12252: chef/direktør (lønmodtager) Eks. Postmester, banechef, reder Eks. Bankbestyrer, bureaudirektør Denne gruppe er formentlig e Eks. Kurbadeejer. Her er igen sammenblanding mellem og lønmodtager Eks. Hospitalsdirektør, rektor, teaterdirektør, filmproducent : direktør/chef () 12292: direktør/chef (lønmodtager) Ledelse af specialområder i virksomheder med 10 eller flere beskæftigede Ledelse vedrørende administration og Eks. Budgetchef, sygehusinspektør, finansiering i ikke finansiel virksomhed økonomichef, godsforvalter Personaleledelse Eks. Personalechef, udd.chef, sikkerhedschef Salgs og afsætningsledelse Eks. Salgschef, eksportchef Informations og markedsføringsledelse Eks. Marketingschef, pressechef Indkøbs og forsyningsledelse Eks. Indkøbschef, logistikchef Edb-ledelse Eks. Datachef, edb-chef Forsknings og udviklingsledelse Eks. Udviklingschef, planlægningschef Ledelse af øvrige specialområder i virksomheder med 10+ mede Eks. Miljøchef, kvalitetschef, kundechef /38

19 Ledelse af virksomheder med mindre end 10 beskæftigede Ledelse af landbrug, skovbrug el. fiskeri Her skal tjekkes om de er e eller lønmodtagere. Eks. Gårdbestyrer, planteskolebestyrer 1312 Ledelse af håndværk/industri Her skal tjekkes om de er e eller lønmodtagere Eks. Systueindehaver, bageribestyrer Ledelse af bygge/anlæg Her skal tjekkes om de er e eller lønmodtagere Eks. Bygmester Ledelse af detailhandel/en gros Eks. brugsuddeler, butiksbestyrer, forretningsbestyrer : : lønmodtager : : bagerbestyrer 13131: : lønmodtager : : lønmodtager Ledelse af hotel/restauration Eks. Krovært, lejrchef, cafeindehaver : : lønmodtager Ledelse af transport/kommunikation Eks. Depotbestyrer, bedcentralejer Ledelse af forretningsservice Eks. Serviceudlejer, biludlejer, garageejer : : lønmodtager Ledelse af personlig tjenesteydelse Eks. Renseriejer Ledelse af øvrige virksomheder med 0-10 Her skal tjekkes om de er e 13191: medarb eller lønmodtager specielt bestyrer,, biografdirektør, atelierchef, manager, promotor og teltholder : lønmodtager Gruppe 2 omfatter arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau Forskning og/eller anvendelse af færdigheder indenfor ikke-biologiske grene af naturvidenskab, samt datalogi, statistik, arkitektur og tekniske videnskaber Arbejde indenfor fysik/astronomi Eks. Fysiker, astronom Arbejde indenfor meteorologi Eks. Klimatolog, meteorolog Arbejde indenfor kemi Eks. Kemiker Arbejde indenfor geologi Eks. Hydrolog, geolog, geofysiker Arbejde med matematik Eks. Aktuar Arbejde med statistik Eks. Statistiker Design, analyse og planlægning af EDB Her skal tjekkes for om personen er 21311: Eks. Edb-konsulent, databaseadministrator : lønmodtager Konstruktion af EDB-programmer Her skal tjekkes for om personen er 21321: Eks. Systemprogrammør 21322: lønmodtager Andet edbarbejde på højt niveau Her skal tjekkes for om personen er 21391: Eks. Datalog, applikationskonsulent : lønmodtager Arkitektarbejde Her skal tjekkes for om personen er 21411: Eks. Arkitekt, byplanlægger : lønmodtager Ingeniør vedr. bygning og anlæg. Her skal tjekkes for om personen er 21421: Eks. Bygningsingeniør, 21422: lønmodtager bygningskonstruktør, vejingeniør Ingeniør vedr. stærkstrøm Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. svagstrøm Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. ikke-elektrisk motor Eks. Maskiningeniør, skibsingeniør Ingeniør vedr. kemi Ingen bemærkninger Ingeniør vedr. miner Eks. Boreingeniør Ingeniør vedr. landinspektør Ingen bemærkninger Andet arkitekt/ingeniør arbejde Eks. Brygmester, møbelartitekt, mejeriingeniør, tekstilingeniør. Forskning og/eller anvendelse af færdigheder indenfor medicin, farmaci og de biologiske grene af naturvidenskab samt sygeplejearbejde mv Biolog, genetik, zoolog mv. Ingen bemærkninger /38

20 2212 Anatomi, biokemi, fysiologi mv. Ingen bemærkninger Agronomi og plante/dyreavl Eks. Landbrugskandidat, skovrider, planteavskonsulent Lægearbejde Tjekke om disse er e 22211: Eks. Kirurg, psykiater, læge : lønmodtager Tandlægearbejde Tjekke om disse er e 22221: Veterinærarbejde Tjekke om disse er e Dyrlæge 2224 Farmaceutarbejde Her er en apoteker i visse tilfælde e 22222: lønmodtager : : lønmodtager : : lønmodtager Øvrigt medicinsk arbejde mv Eks. Arbejdsmiljøkonsulent Jordemoder/overordnet sygepleje Her skal alle kodes separat 22301: afd. sygepl Vær opmærksom på at alm. Sygeplejerske er under koden : hjem.sygepl : instruktionssygepl 22304: jordemoder Undervisning i folkeskoler, erhversskoler, gymnasier og højere læreanstalter samt forskningstilrettelæggelse og kontrol af undervisningsarbejde Undervisning på universitet og andre højere læreranstalter 2320 Undervisning på gymnasier, erhvervsskoler og lign. Her skelnes mellem fastansatte og tidsbegrænsede stillinger (fx undervisningsass, el. amanuensis) Eks. Professorer, konservatorielærer. Her er en vis sammenblanding af forskellige typer undervisere. Her kodes gymnasielærer, handelsskolelærer, faglærer, husholdningslærer, højskolelærer, musiklærer (inkl. musikpædagog/spillelærer), sygeplejelærer for sig (Engelsklærer/dramatiklærer og handelslærer kodes under øvrige) 2331 Undervisning i folkeskoler og lign. Her skal skelnes mellem lærere med ledelsesfunktioner (viceskoleinspektør) og lærere med almindelige undervisningsfunktioner 22305: oversygepl : sundhedsplejerske : fastansatte : undervisningsass.,a manuensis : gym-lærer : hh-lærer : faglærer : husholdningslærer 23205: musiklærere 23206: sygepl.lærer : øvrige : vice skoleinspektør : alm. lærer Undervisning af handicappede Eks. Talepædagog, hørekonsulent, døvelærer Forskning, rådgivning og udvikling vedr. Eks. Undervisningskonsulent, faginspektør, undervisningsmetoder ungdomskonsulent Tilrettelæggelse og kontrol af undervisning Eks. Amtsskoleinspektør, skolekonsulent Andet arb. vedr. undervisning. Herunder Eks. Studievejleder, kursusbestyrer også kursusvirksomhed. Forskning og/eller anvendelse af færdigheder indenfor samfundsvidenskab og humaniora Overordnet revision/regnskab Eks. Registreret revisor, statsautoriseret 24111: alm revisor : elev 2412 Planlægning og udvikling af Eks. Beskæftigelseskonsulent, personalespørgsmål erhvervsvejleder, personalekonsulent Specialfunk. vedr. organisation Dette er en meget heterogen gruppe, hvor 24191: prokurist det kan være svært at gennemskue hvad titlerne dækker over. Her kodes prokurist, kontorchef, fuldmægtig for sig, mens alle 24192: kontorchef /38

21 de titler der dækker over ansættelse i bankverdenen slås sammen (fx finans giver/aktiechef/markedsanalytiker mv). Det samme gøres for konsulenterne. Resten kodes som øvrige : fuldmægtig : bankjob : konsulent : markedsanalytiker 24197: øvrige Advokatarbejde Her skal tjekkes om de er e advokater eller ej 24211: : lønmodtager Dommerarbejde Eks. Dommer, retsassesor, dommerfuldmægtig Juridisk præget arbejde i øvrigt Eks. Havariagent, notar, statsadvokat, auditør Museums/arkiv arbejde Eks. Museumsinspektør, arkivar Bibliotekar Ingen bemærkninger Samfundsøkonomi Eks. Cheføkonom, nationaløkonom Sociologi/Antropologi Ingen bemærkninger Historie/Filosof Ingen bemærkninger Sprogvidenskab Eks. Oversætter, tolk, translatør Psykologi Her skal tjekkes om personen er 24451: eller ej Eks. Psykolog, skolepsykolog : lønmodtager Overordnet socialrådgivning Eks. Besøgskonsulent, bistandsadministrator, socialrådgiverkonsulent. (Bemærk at socialrådgiver har koden 3460) Alment journalistik og skribentarbejde Her opdeles chefredaktør, kulturredaktør, 24511: ledende programchef, programredaktør, redaktionschef, redaktør, sportschef, tvproducer journalist og udsendelsesleder i en gruppe for sig selv (ledende journalist) mens de 24512: øvrige øvrige kodes for sig selv som fx journalist studievært, skibent, anmelder. Derudover skal de personer som er e kodes i en gruppe for sig selv som fx forfatter, freelance, tekstforfatter : e Kunst og grafikarbejde Tjekke om personen er. Eks. Art-director, billedhugger, kunstmaler, scenograf, illustrator Musikudøvelse Tjekke om personen er. Eks. Guitarist, koncertmester, operasanger, solist Dans/Koreografi Tjekke om personen er. Eks. Balletdanser, koreograf, solodanser Film/skuespil Tjekke om personen er. Eks. Entertainer, skuespiller, filminstruktør : : lønmodtager : : lønmodtager : : lønmodtager : : lønmodtager Arbejde indenfor religion Eks. Nonne, præst, provst Administration af lovgivning indenfor den Eks. Bilinspektør, byrådssekretær, offentlige sektor. ministersekretær. Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Teknikerarbejde indenfor ikkebiologiske emner 3111 Teknikerarbejde (fysik, kemi mv) Her skal flyvemeteorolog skilles ud. Under øvrige placeres eks. Laborant, geotekniker, laboratorietekniker : flyvemeteorolog 31112: øvrige Teknikerarbejde (bygninger og anlæg) Eks. Byggetekniker, landmålingstekniker Teknikerarbejde (elektriske anlæg) Eks. Elektrotekniker, installatørtekniker Teknikerarbejde (elektroniske anlæg) Eks. Teletekniker, køletekniker Teknikerarbejde (maskiner og røranlæg) Eks. Gastekniker, maskintekniker, VVStekniker Teknikerarbejde (vedr. kemiske processer Eks. Kemotekniker ved industriel produktion) 3117 Teknikerarbejde (udvinding) Eks. Raffinaderitekniker, offshoretekniker /38

22 3118 Teknikerarbejde (tegnearbejde) Eks. Teknisk tegner, korttegner, matrikeltekniker Teknikerarbejde (øvrigt) Her skal driftsleder pilles ud for sig : driftsleder Under øvrige placeres fx kvalitetstekniker, produktionstekniker, servicetekniker : øvrige Programmørarbejde Eks. Edb-assistent, programmør Edb-operatørarbejde Eks. Edb-driftsassistent, konsoloperatør Arbejde med industrielle robotprogrammer Ingen bemærkninger Arbejde m. lyd, lys og billeder vedr. Eks. Filmklipper, fotograf, lydtekniker, fotografering, optagelse og teaterforestillinger. kameraassistent, filmklipper Betjening af maskiner ved radio/tv Eks. Programtekniker, telegrafist, TVassistent Betjening af medicinsk udstyr Eks. EEG-assistent, hospitalstekniker, røntgenfotograf, radiograf Øvrigt arbejde med lyd, lys mv. Eks. Kursustekniker, scenetekniker Teknisk arbejde ombord skibe Eks. Maskinofficer, skibsmaskinist Skibsførerarbejde Her burde måske skelnes mellem kaptajn, 31421: kaptajn lods og nogle af de øvrige, og den burde i øvrigt være placeret i højere funktionær : lods : øvrige Flypilotarbejde Eks. Trafikflyver, pilot, flyvenavigatør Flyvelederarbejde Her skal flyveleder pilles fra 31441: flyveleder : flyvelederass Flyvemaskinistarbejde Ingen bemærkninger Bygning/Brandsikkerhed Her skal brandchef pilles ud : brandchef Under øvrige placeres fx sprinklerinspektør, brandtekniker : øvrige Kontrol af miljø, sikkerhed og kvalitet Eks. Kvalitetskonsulent, sikkerhedskoordinator, arbejdsmiljøtekniker. Teknikerarbejde indenfor biologiske emner Teknikerarbejde (biologi, medicin) Eks. Hospitalslaborant, biologiassistent Teknikerarbejde (landbrug, skov) Eks. Skovfoged, planteavlstekniker Rådgivningsarb. landbrug/skov Eks. Landbrugstekniker, skadedyrskonsulent Assistentarbejde og rådgivning Ingen bemærkninger (fødsel/sundhed) 3222 Assistentarbejde og rådgivning (hygiejne) Eks. Miljøtekniker, hygiejnekonsulent Assistentarbejde og rådgivning Eks. Økonoma, ernæringskonsulent (kostforplejning på institutioner) 3224 Optikerarbejde Her kan der muligvis også være nogle 32241: optiker e () 32242: optiker (lønmodtager) 32243: Optometrist Assistentarbejde (tandlæge) Ingen bemærkninger Fysioterapi/kiropraktik Her skal tjekkes om personen er 32261: : lønmodtager Assistentarbejde (dyrlæge) Eks. Kennelassistent, veterinærsygeplejerske Assistentarbejde (farmaci) Ingen bemærkninger Ergoterapi/zoneterapi/yoga mv Her skal tjekkes om personen er 32291: : lønmodtager Sygeplejearbejde Eks. Sygeplejerske, narkoseassistent : Alm : Elev Undervisnings- og omsorgsarbejde Undervisning af børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33101: leder lederfunktioner og de som ikke har Eks. Børnehaveklasselærer : øvrige Pædagogisk arb børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har 33201: leder lederfunktioner og de som ikke har Eks. Vuggestueassistent, pædagog, 33202: øvrige barneplejerske Omsorgsarb med handicappede Her skelnes mellem de personer der har 33301: leder /38

23 lederfunktioner og de som ikke har Eks. Socialpædagog, omsorgsassistent Undervisning/omsorgsarb i øvrigt Her kan være e imellem Eks. Aftenskolelærer, kørelærer, ungdomsleder. Arbejde med salg, finansiering, forretningsservice, administration med videre Finansielt arb vedr værdipapirer, lånebetingelser, kreditværdighed mv. Her skal kreditforeningsassistent kodes særskilt og der skal tjekkes om vekselerer er. Af andre stillingsbetegnelser er der fx bankier, dealer, valutahandler og børsmægler : øvrige : : øvrige : leder : kreditforeningsassis tent 34112: vekselerer () 34113: øvrige Forsikringsarbejde Eks. Assurandør, forsikringskonsulent Køb/salg, leasing og leje af fast ejendom Her skal tjekkes om personen er 34131: eller ej. Eks. Ejendomsmægler 34132: lønmodtager Tilrettelæggelse af rejser Eks. Rejsekonsulent Opsøgende salgsarbejde (eksklusiv Eks. Handelsrejsende, salgsagent, detailhandel) cateringkonsulent, sælger, mediekonsulent Indkøbsarbejde Eks. Disponent, indkøbskonsulent Vurderings/takseringsarbejde Eks. Auktionsleder, kreditforeningskonsulent, havariinspektør Salg/finansiering i øvrigt Eks. Bankfuldmægtig, kunderådgiver, økonomiassistent, controller Mæglerarbejde Eks. Kommissionær, varemægler Speditionsarbejde Eks. Befragter, speditør, shippingmand : Alm : Elev 3423 Jobformidlingsarbejde Ingen bemærkninger Agentarbejde i øvrigt Eks. Reklamekonsulent, brugerkonsulent Administrativt arbejde i sekretariat og Her skal direktionschef og 34311: lignende direktionssekretær pindes ud. Herunder findes i øvrigt fx korrespondent, direktionschef 34312: sagsbehandler, kontorfuldmægtig, personaleassistent. direktionssekr : øvrige Advokatsekretærarbejde Eks. Advokatsekretær, juridisk assistent Revisions og regnskabsarbejde Eks. Bogholder, revisorassistent, 34331: Alm hovedkasserer : Elev 3434 Assistentarbejde (matematik/statistik) Ingen bemærkninger Administration i øvrigt Her skal afdelingsleder og arbejdsleder 34391: pindes ud. Eks. Div. Inspektører, vagtchef, supervisor, afdelingsleder 34392: øvrige tilsynsførende : arbejdsleder Toldarbejde m publikumsbetjening Eks. Toldbetjent, toldvagtmester Toldarbejde m administration Eks. Toldassistent, skattekontrollør Arb vedr. tildeling af off ydelser Eks. Bistandsrådgiver, socialformidler Arb. vedr. udstedelse af pas, licens mv. Ingen bemærkninger Administrationsarbejde vedrørende off Eks. Havnefoged, vejer, brofoged ydelser og afgifter i øvrigt 3450 Politimæssigt undersøgelsesarb Eks. Detektiv, politiinspektør, kriminalkommisær Social omsorg/vejledningsarb Eks. Socialrådgiver, hjemmevejleder, familievejleder Arbejde m dekoration/design Her skal blomsterbinder og boligarkitekt 34711: kodes særskilt. Under øvrige placeres fx dekoratør, tegner, blomsterbinder 34712: designer. boligarkitekt 34713: øvrige Speakerarbejde Eks. Discjockey, sufflør, speaker Arbejde m dans/musik Her skal tjekkes om personen er 34731: : lønmodtager Eks. Danser, korist Artistarbejde mv Her skal tjekkes om personen er 34741: /38

24 . Eks. Dressør, gøgler, statist, stuntman Sportsudøvelse/trænerarbejde Her skal nok tjekkes om personerne er e eller lønmodtagere fx danselærer og berider 34742: lønmodtager : : lønmodtager Arbejde m tilknytning til religion Eks. Kordegn, missionær Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Kontorarbejde) Internt kontorarbejde 4111 Stenografering og maskinskrivning Ingen bemærkninger Betjening af telefax mv Eks. PC-assistent, telexoperatør Edb-indtastningsarbejde Eks. Dataassistent, tasteoperatør Andet indtastningsarbejde Eks. Faktureringsassistent Alment kontorarbejde Eks. Privatsekretær, lægesekretær, eksportsekretær Beregningsarbejde (bogføring) Eks. Bogholderassistent, regnskabsassistent Beregningsarbejde (finansiel) Eks. Dealerassistent, forsikringsassistent Registreringsarbejde (lager) Eks. Depotassistent, lagerforvalter, distributør, rekvisitør Registreringsarbejde (ordrer/forbrug) Eks. Driftsassistent, indkøbsassistent, produktionsassistent Registreringsarbejde (transport) Eks. Ekspeditør, postassistent Registreringsarbejde (bøger) Eks. Registrator, arkivsekretær Post/betjentarbejde Her skal post og postbud pindes ud. Under øvrige placeres fx bankbetjent, 41421: postbud/arb rådhusbetjent, kontorbetjent : øvrige Korrekturlæsning, kodning og lign. Eks. Kodeassistent, korrekturlæser Internt kontorarbejde Her skal de der er medhjælpende ægtefæller kodes. Under alm kontorarbejde placeres fx kontorassistent, journalmed, annoncemed : Alm. kontor arbejde 41902: Medhjælpende ægtefælle una 41903: Medhjælpende ægtefælle landbrug 41904: Medhjælpende ægtefælle håndværksfag 41905: Medhjælpende ægtefælle detail/ butik/handel 41906: Medhjælpende ægtefælle engrosvirksomhed 41907: Elev Kontorarbejde med kundebetjening Kassererarbejde/billetsalg Ingen bemærkninger Registreringsarbejde (penge) Her skal pensionsrådgiver pindes ud for 42121: sig. Under øvrige placeres fx bankassistent, pensionsrådg 42122: øvrige valutaassistent : Elev 4213 Bookmaker/Croupierarbejde Her skal tjekkes om personen er 42131: bookmaker 42132: lønmodtager Pantelåner arbejde Her skal tjekkes om personen er 4215 Inkassoarbejde Her skal tjekkes om personen er 42141: : lønmodtager : : lønmodtager Rejsebureauarbejde Eks. Bookingassistent, rejsebureauassistent Receptionsarbejde Her skal klinikassistent og kliniksekretær 42221: klinikass /38

25 kodes for sig. Under øvrige placeres fx portier, skrankeassistent, receptionist : kliniksekr : øvrige Telefonomstillingsarbejde Ingen bemærkninger Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Salg, service og omsorg) Service og omsorgsarbejde 5111 Betjening af passagerer/besætning Eks. Stewardesse, kahytsjomfru Kontrol- og informationsvirksomhed under Eks. Togbetjent, færgebillettør rejser 5113 Turist/rejseleder Eks. Guide, rejseleder Generelt husholdningsarbejde Eks. Oldfrue, hovmester Tilberedning af måltider Her skal der tjekkes for om personen er 51221: og så skal kogekone, kok og skibskok kodes for sig selv under ét. Det samme skal smørrebrødsjomfru og kok/kogekone 51222: gastronom. Alle bestyrerne slåes sammen under én kode hvis de ikke er e, og alle assistentstillinger slås sammen til en kategori smørrebrødsjomfru 51223: gastronom : bestyrer () 51225: bestyrer (lønmodtager) 51226: assistenter Serveringsarbejde Her skal tjener og overtjener kodes for sig 51231: (over)tjener selv. Under øvrige placeres fx bartender og 51232: øvrige servitrice Børnepasning i private hjem Eks. Barnepige, dagplejemoder Plejearbejde på institutioner En ret heterogen gruppe, hvor dagplejer :dagpleje assistent, hospitalsportør, plejehjælpere og pædagogmedhjælper/vuggestuemedhjælper ass 51322: kodes separat hospitalsportør 51323: plejehjælpere 51324: pædagogmedhjælp + vuggestuemedhjælp 51325: social og sundhedsassistent 51326: øvrige : Elev 5133 Omsorgsarbejde i private hjem Eks. Hjemmehjælper Omsorgsarbejde i øvrigt Eks. Hundetrimmer, desinfektør, laboratoriebetjent Personpleje Her skal barber, damefrisør, frisør, 51411: frisør mv frisørass og herrefrisør kodes for sig. Under øvrige placeres fx massør, kosmetolog, badeassistent : øvrige Kammertjenerarbejde Eks. Påklæder Bedemandsarbejde Her skal tjekkes om det er eller 51431: ej : lønmodtager Servicearb for private i øvrigt Her skal tjekkes om personen er. Eks. Astrolog, naturhelbreder : : lønmodtager Brandbekæmpelse Ingen bemærkninger Politiarbejde Eks. Havnebetjent, politibetjent Overvågningsarbejde i fængsler Eks. Fængselsbetjent, arrestforvarer Overvågning og redning i øvrigt Eks. Livredder, vægter, bjergningsinsp Salgsarbejde 5210 Modelarbejde Ingen bemærkninger Ekspedient/kassearbejde Dette er igen en meget heterogen gruppe, hvor nogle af titlerne kræver uddannelse mens andre slet ikke gør. Jeg foreslår brugsmedhjælper, butiksassistent, butiksekspedient, butiksmed, 52201: ufaglærte butikse /38

26 demonstratør, forretningsassistent, kasseassistent, kasseekspedient, kioskassistent og tankpasser kodes for sig da de meget ofte vil være ufaglærte, mens de andre kræver en butiksuddannelse på 3-4 år. Derudover kan en bilsælger og en tankbestyrer godt være e = uddannede butikse/her kodes tankbestyrer/bilsælg er der er lønmodtager også 52203: e 52204: Elev Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (landbrug/fiskeri) 6111 Arbejde med markafgrøder indenfor landbrug 6112 Arbejde vedrørende plantevækst indenfor gartneri 6121 Arbejde m husdyr (ikke fjerkræ) Her skal også tjekkes om personen er eller ej fx fåreavler, hesteopdrætter, inseminør, kvægavler, opdrætter 6122 Arbejde m opdræt af fjerkræ Her skal tjekkes om personen er Er e Eks. Kartoffelavler Eks. Frugtavler, gatner : : lønmodtager : Lærling 61211: : lønmodtager : : lønmodtager Arbejde m dyr i øvrigt Her skal også tjekkes for om personen er 61291: Eks. Biavler, dyrepasser : lønmodtager Arbejde m markafgrøder/dyr Her skal igen tjekkes for hos 61301: farmer, jordbruger og landmand. Landbrugsmedhjælper med grønt bevis 61302: lønmodtager skal også kodes her : Elev 6141 Skovbrugsarbejde Eks. Plantør, skovløber Kulsvierarbejde Ingen bemærkninger Arbejde m opdræt af fisk og skaldyr Her skal tjekkes om personen er 61511: : lønmodtager Arbejde m kystfiskeri Her skal tjekkes om personen er Eks. Bundgarnsfisker, fisker Arbejde m havfiskeri Her skal tjekkes om personen er Eks. Fanger Arbejde m jagt Her skal tjekke om jæger/skytte er 61521: : lønmodtager : : lønmodtager : : lønmodtager Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (håndværksprægetarbejde) Arbejde med råstofudvinding og bygningshåndværk Minearbejde Ingen bemærkninger 71111: alm : ledende arb Arbejde med miner, fyrværkeri Ingen bemærkninger 71121: alm : ledende arb Stenhuggerarbejde Ingen bemærkninger 71131: alm : ledende arb Bygningsarbejde med naturmaterialer Her skal tække kodes for sig 71211: tække 71212: alm : ledende arb Murer og brolægningsarbejde Her skal brolægger kodes for sig selv, 71221: brolægger /38

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010 Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011 Erhvervsgrupper og stillingsbetegnelser ifht. nordjysk katalog over Jobrettet Uddannelse 2011 Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Erhvervsgrupper Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Endelig_liste. Erhvervsgruppe Stilling Disco88

Endelig_liste. Erhvervsgruppe Stilling Disco88 Erhvervsgruppe Stilling Disco88 Akademisk arbejde: Projektleder 1237 Aktuar 2121 Statistiker 2122 It-ingeniør 2131 Arkitekt 2141 Byggesagsbehandler 2141 Anlægsingeniør 2142 Bygningsingeniør 2142 Energikonsulent

Læs mere

2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil

2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil 1. Indledning 2. Grønlands befolknings uddannelsesprofil 6 Forskeruddannelser 5B Videreg. erhvervsudd. 5A Videreg. akademiske udd. 4 Suppleringskurser 3C Erhvervsuddannelser 3A Studieforberedende udd.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Datadokumentation for Valgundersøgelserne, Referencer Introduktion Teknisk rapport... 6

Datadokumentation for Valgundersøgelserne, Referencer Introduktion Teknisk rapport... 6 Datadokumentation for Valgundersøgelserne, 1971-2011 Indholdsfortegnelse 1. Referencer... 2 2. Introduktion... 4 3. Teknisk rapport... 6 3.1. Design og dataindsamling... 6 3.2. Population og repræsentativitet...

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3

Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3 Side 1 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Side 2 Erhvervsgrunduddannelser og gymnasiale uddannelser 2012 Kompetencegivende uddannelser 2009 Side 3 1. Indledning Side 4 Erhvervsgrunduddannelser

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Startskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette startskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/02. Erhvervsfaglige uddannelser også for de stærke

Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2008/02. Erhvervsfaglige uddannelser også for de stærke Øje på uddannelse Erhvervsfaglige uddannelser også for de stærke Øje på uddannelse, 2008/02 Erhvervsfaglige uddannelser også for de stærke Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013 Lederlønninger i den offentlige sektor september 2013 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, at en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

SOCIO. Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation. 1. udgave, 1997

SOCIO. Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation. 1. udgave, 1997 SOCIO Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1. udgave, 1997 Forord Socioøkonomisk gruppering har traditionelt været en central oplysning til klarlægning af befolkningssammensætningen efter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Særkørsel

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

De sociale klasser og arbejdsmarkedet

De sociale klasser og arbejdsmarkedet De sociale klasser og Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på for de forskellige sociale klasser. Der er set på, i

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

8. Bilag med indkomsttabeller. 2005

8. Bilag med indkomsttabeller. 2005 Indkomsttabeller - 97 8. Bilag med indkomsttabeller. 2005 Tabel 68 Gennemsnitlig indkomst fordelt efter køn, alder og indkomsttype. 2005 Mænd og kvinder Alle Under 25 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL) t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Index Danmark/Gallup

Index Danmark/Gallup Index Danmark/Gallup DAGENS MEDICIN Interviewperiode: 1. halvår 2010 Projektnr.: 21018 Kunde: A/S Rapporteringsmåned: Christian IX's Gade September 2010 1006 Kbh K Denne rapport må ikke offentliggøres

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Vejledende indplacering i beskæftigelseskategori

Vejledende indplacering i beskæftigelseskategori Vejledende indplacering i beskæftigelseskategori Beskæftigelse/arbejdsområde Advokat Kontor/salg uden kørsel 1 Afrydder Hotel/restauration 2 Agronom med brug af farlige stoffer Laboratoriearbejde med farlige

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

REKRUTTERING I NORDJYLLAND

REKRUTTERING I NORDJYLLAND REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Forår 2009 SAMMENFATNING Det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere i Nordjylland. Virksomhederne

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed.

Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed. NOTAT 22. november 2010 Potentielle a-kassemedlemmer J.nr. 10-440-0005 A-kassetilsyn og benchmarking Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt 700.000 af de 18-64-årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 31. juli 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 31. juli 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 31. juli 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Kultur og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756

Danskernes Parti. Vælgertilslutning 9. august Danskernes Parti. TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Vælgertilslutning 9. august 2016 TNS Dato: 9. august 2016 Projekt: 62756 Gallup for Feltperiode: Den 5. til 9. august 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere