Det er et kompliceret puslespil at sætte den daglige avis sammen. I redaktionssekretariatet kan de den kunst. Side 10

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er et kompliceret puslespil at sætte den daglige avis sammen. I redaktionssekretariatet kan de den kunst. Side 10"

Transkript

1 Jubilæumsmagasin i anledning af Kalundborg Folkeblads 100 års jubilæum 1. oktober 2007

2 2 INDHOLD Journalisten har mange strenge at spille på, når nyhederne skal findes og serveres. Side 4 Det er et kompliceret puslespil at sætte den daglige avis sammen. I redaktionssekretariatet kan de den kunst. Side 10 Der går kilo papir gennem avistrykkeriet hver måned. Side 11 Avisbudene er alfa og omega for enhver avis også for læserne. Folkebladet alene har omkring 250. Side 12 Læserne inviteres til jubilæumsrevy til efteråret. Side 13 Folkebladet er den lokale avis og giver læserne hjemmebanefordel hver dag. Side 14 Bladhuset i Skibbrogade i Kalundborg er en 104 år gammel labyrint. Side 18 Der skal være tid til service, når kunderne kigger ind. Side 20 Annonceafdelingen kan alt næsten da. Mangfoldigheden er i højsædet hos eksperterne. Side 21 Redaktionen i Kalundborg præsenterer sig. Side 22 Kalundborg Folkeblad dækker stort og småt i Agerup, Akselholm, Alleshave, Asmindrup, Asnæs, Bakkendrup, Bastrup,

3 INDHOLD 3 Høng er blevet nyt centrum for Folkebladet i syd. Side 24 Bladhuset i Jyderup har en særlig position midt i det nordvestsjællandske dækningsområde. Side 25 Sprogartisterne skal finde en rubrik, der passer hver gang. Side 26 Dagligdagens mange gøremål afspejles i pakkeriet. Side 27 Medieselskabet Nordvestsjælland opererer med mange geografier og mange udgivelser og udnytter stordriftsfordelene. Side 28 Mange avisspalter er løbet gennem trykmaskinerne siden og Se hvordan. Side 30 Jørgen Poulsen, i dag generalsekretær i Dansk Røde Kors, fortæller om dengang, han slog sine folder på Folkebladet. Side 32 At give en avis et indbydende og letlæselig design er ikke en enkel opgave. Side 34 Søren Rasmussen, Folkebladets chefredaktør gennem en menneskealder, skabte den moderne lokalavis. Side 38 Et 100 års jubilæum skal fejres med maner. Side 39 Bennebo, Bildsø, Bjerge, Bjergsted, Bjørnstrup, Blæsinge, Bregninge, Brokkebjerg, Brokøb, Brundby, Buerup, Dalby, Davrup,

4 4 FRA KILDE TIL LÆSER Nyheder og historier Journalistik er andet og mere end bare at skrive af fra politiets døgnrapport eller dække borgmesterens indvielse af et nyt boligbyggeri. Af Thomas Rye Groft sagt kan historierne i Folkebladet deles op i to kategorier. Den første kategori kunne man kalde de aktuelle nyhedshistorier. Disse historier har alle det til fælles, at de beskriver en begivenhed, der foregår lige nu og her. Det kunne for eksempel være en ildebrand, et 25 års jubilæum eller historien om et krydstogtskib, der besøger Kalundborg. Historien kan stadig skrives kreativt eller med overraskende vinkler, men journalisten har typisk ikke brugt megen tid på at udvikle ideen bag historien. Hjemmedyrkede historier Den anden kategori af historier er de hjemmedyrkede. De fødes ofte, når journalisten selv, en person i hans omgangskreds eller en af Folkebladets læsere begynder at undre sig over noget, der sker i hverdagen, i stedet for blot at acceptere det som selvfølgeligt. Historier i denne kategori bæres lige så meget af fascinationen over den gode historie som af nyhedsværdien. Der kan sagtens være gode nyhedshistorier blandt de hjemmedyrkede ideer, men de var aldrig blevet skrevet, hvis der ikke var en, der på et tidspunkt havde sat sig ned og tænkt: - Hvorfor er det egentlig sådan, det foregår? Når de er bedst, kan disse historier være de mest overraskende og underholdende, men for journalisten er de ofte også de mest tidskrævende og udfordrende. Gode ideer opstår ikke af sig selv, de skal opdyrkes. At blive journalist Der er mange veje til at blive journalist. Mest kendt er journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, men der er tilsvarende anerkendte uddannelser på Roskilde Universitetscenter og på Syddansk Universitet i Odense. Både uddannelsen til journalist og til fotojournalist tager fire år. Hertil kommer ønsket om forskellige tillægsuddannelser blandt andet en kandidatuddannelse, som er en to-årig universitetsfaglig overbygning. Danmarks Journalisthøjskole, der har knap studerende, markerer sig også internationalt - blandt andet ved etablering af journalistiske uddannelser flere steder - og har især i den 3. verden og i Central- og Østeuropa bidraget til en fri presse gennem nye journalistuddannelser. Drøsselbjerg, Egemarke, Ellede, Eskebjerg, Faurbo, Forsinge, Frankerup, Føllenslev, Gierslev, Gudmandstrup, Gørlev, Gåsetofte,

5 FRA KILDE TIL LÆSER 5 Ud i virkeligheden Research og grundigt forarbejde har nok flere ødelagte historier på samvittigheden end noget andet i journalistikken. Alligevel kan det ikke undværes. Af Thomas Rye Blandt journalister plejer man at sige: - Intet ødelægger en god historie som grundig research. Og research kan da også ind imellem synes som en frustrerende oplevelse for en journalist, der gang på gang må se hans eller hendes gode ideer falde fra hinanden, når de mødes med virkeligheden. Men god research er afgørende for en historie, og hvis journalisten ikke har gjort sit forarbejde ordentligt, risikerer han at spilde megen tid og mange kræfter på, hvad der viser sig at være ingen verdens ting. Research betyder ikke, at journalisten skal vide alt om et emne, inden han begynder. Oftest stiller man de bedste spørgsmål, hvis man forudsætningsløst møder op til et interview og er i stand til at se på tingene med friske øjne. Research er mange ting Research kan være alt fra en snak hen over hækken med naboen til en timelang gennemgang af et omfattende statistisk materiale. Research behøver ikke involvere støvede rapporter eller nørdede eksperter, selv om de også har deres plads i den journalistiske værktøjskasse. Nogle gange er de, der ved mest om et emne, ganske almindelige mennesker. Hvis man skal skrive om ældrepleje, er det for eksempel ikke en dårlig idé at tale med en hjemmehjælper, og hvis man skal skrive om skolerne, er en lærer sjældent et dårligt udgangspunkt. Journalister lever ikke af ord alene, skønt de undertiden må æde dem i sig igen. (Adlai E. Stevenson) Søg på nettet Internettet og dets søgemaskiner, eksempelvis den p.t. mest anvendte, Google, er alfa og omega for journalisterne, når der skal findes informationer frem. Og langt de fleste journalister er skrappe til at finde eksakte oplysninger og har typisk en bred viden om hvilke netadresser, der kan levere hvilke informationer. Nogle søgemaskiner er gode til en type af informationer, andre har andre fortrin. Et enkelt eksempel blandt tusinder kunne være der er en hjemmeside for fakta om EU, den er udgivet og redigeret af Folketingets EU-oplysning og kan derfor anses for at være både dækkende og politisk neutral. Hagendrup, Halleby Ore, Halleby, Hallenslev, Havnemark, Havnsø, Havrebjerg, Helles Klint, Herslev, Hesselbjerg, Hjembæk,

6 6 FRA KILDE TIL LÆSER... efter hvilke øjne der ser Den samme begivenhed kan beskrives på mange forskellige måder. Af Thomas Rye Når først man har fået den gode idé på plads og har undersøgt, at ideen nu også holder vand, kan man begynde at planlægge historien mere detaljeret. Hvordan skal historien skrives? Som en reportage, hvor man beskriver lyde, lugte og andre sanseindtryk detaljeret? Som et interview, hvor spørgsmål og svar skrives ud? Som et portræt af en særlig person, en forening eller en bygning? Eller skulle journalisten måske inddrage sin egen person i artiklen? Der er mange muligheder, og alt efter, hvilken journalisten vælger, kan han få meget forskellige historier ud af den samme grundidé. Ofte går journalisten til opgaven med en idé om, at den skal skrives på en bestemt måde, men det viser sig, at når han står midt i det, er det noget helt andet, der falder meget mere naturligt. Vigtigt at vinkle skarpt En ting, der dog skal være på plads så tidligt som muligt, er historiens vinkel. En journalist får mange forskellige oplysninger og citater med hjem på sin blok. Hver for sig virker de alle interessante eller morsomme, men hvis det hele skrives sammen til en historie, bliver den rodet og uden retning. Derfor er det vigtigt, at journalisten styrer sine historier stramt og holder sig til de oplysninger, der bidrager til den valgte vinkel. Eventuelt kan journalisten skrive flere historier fra den samme begivenhed, hvis han eller hun har svært ved at fravælge oplysninger og citater. Et billede til mig Folkebladets redaktion blive ofte spurgt af interesserede læsere, hvordan man kan få et billede, der har været i avisen. Den nemmeste måde er at kontakte billedarkivet, der har til huse i Holbæk dør om dør med redaktionssekretariatet. Her kan man svare på, om billedet er arkiveret, og om der er copyright på det. Hvis det er tilfældet, skal copyright-indehaveren kontaktes, for kun han eller hun kan i givet fald sælge en kopi af billedet. Måske det er personligt En klassisk journalistisk dyd er ikke at blande det objektive referat med sine personlige synspunkter. Men en god historie kan måske bedst fortælles som en personlig beretning, hvor der bevidst lægges vægt på det subjektive. Blandt de mere kendte udtryksformer er avisens leder, hvor typisk redaktøren forfægter et særligt politisk synspunkt eller giver en sag en ny vinkel. På internettet breder en særlig form for personlige kommentarer sig i disse år: Bloggen, der i sin form er som den trykte presses klumme, men som giver læserne mulighed for at give deres besyv med, så alle nye kommentarer kobles til den oprindelige. Og endelig er der den særlige humoristiske vinkel på tingene, som i Folkebladet dyrkes i den faste rubrik Kalundborg-jyden, ingen begivenhed er her for stor eller for lille til at blive taget under ganske speciel behandling. Holmstrup, Høed, Højsted, Høng, Hørve, Jerslev, Jorløse, Jyderup, Kalundborg, Kelleklinte, Kirke Helsinge, Klovby, Knabstrup,

7 FRA KILDE TIL LÆSER 7 Der er ikke to, der er ens Der findes lige så mange interviews, som der er kilder. Ikke to skal behandles på den samme måde. Af Thomas Rye Interviewet er en kunst i sig selv. Nogle gange tager det få minutter og bliver foretaget per telefon. Andre gange varer det adskillige timer og foregår ansigt til ansigt. Nogle gange er det journalisten, der opsøger en kilde og beder om et interview, andre gange er det kilden selv, der henvender sig med en historie. I de første tilfælde er det ekstra vigtigt, at journalisten har gjort sit forarbejde ordentligt, så han eller hun ikke spilder kildens tid. Samtidig kan det nogle gange være svært at overtale folk til at lade sig interviewe. Især hvis deres historie er meget personlig. Motiver der ligger bag I det andet tilfælde er det vigtigt at huske, at ingen henvender sig til en journalist uden at have en årsag til det. I nogle tilfælde kan årsagen være så uskyldig, som at man gerne vil dele en god historie med andre, men i andre tilfælde har kilden væsentligt mere på spil i historien. For eksempel i forbindelse med nabostridigheder, en strejke eller politiske forhandlinger. I de tilfælde er det vigtigt, at journalisten vurderer kildens troværdighed omhyggeligt og sørger for, at alle de implicerede parter får mulighed for at komme til orde. Trænede og utrænede kilder Nogle mennesker er trænede i at tale med journalister. Fra det sekund, interviewet begynder, forsøger disse mennesker at sælge en bestemt version af deres historier til journalisten, der er nødt til at være på mærkerne, hvis han ønsker at få andet og mere ud af kilden. Andre mennesker bliver nervøse, når de møder en journalist. Deres svar på journalistens spørgsmål er korte, og de er frygteligt bange for at sige noget forkert. I disse tilfælde er det journalistens opgave at skabe en tryg stemning og vinde kildens tillid. Interview på stedet her på Kalundborg Gymnasium. Knudstrup, Koldby Kås, Kongstrup, Kulby, Kundby, Langemark, Lille Fuglede, Lillesø, Lindholt, Løgtved, Løve, Marke,

8 8 FRA KILDE TIL LÆSER Et billede eller tusind ord Stormvejr i Havnsø. Foto: Mie Neel Folkebladet er mere end blot journalisternes artikler. Fotografens billeder er det første, læserne får øje på, når de slår op i dagens avis. Af Thomas Rye På Kalundborg Folkeblad er der normalt kun en fotograf på vagt ad gangen. Hvis en journalist vil have taget en billede til en historie, skal han bestille billedet senest dagen i forvejen, og hver morgen sidder fotografen så og planlægger sin rute. På dage, hvor der er særligt mange fotobestillinger, kan det hænde, at en opgave eller to ryger ud af programmet, fordi fotografen simpelthen ikke kan nå frem i tide. I de tilfælde kan journalisten, efter aftale med fotografen, tage et kamera med i marken og selv skaffe billederne, men som udgangspunkt tager fotografen alle billeder. Billede og ord hænger sammen De fleste fotografer og journalister foretrækker at følges ad, når de skal ud på en opgave. Det giver en bedre mulighed for at få billede og tekst til at hænge sammen, hvilket normalt giver det bedste produkt. Når det ikke kan lade sig gøre, skal journalisten så detaljeret som muligt beskrive, hvilke billeder han eller hun skal bruge til sin historie, sådan at der alligevel bliver en sammenhæng mellem billedet og det skrevne ord. Når fotografen er færdig på sin rute eller har lidt overskydende tid, er det hans opgave at redigere de billeder, han har taget, og lægge dem ind på Folkebladets computer, så journalisten kan koble dem sammen med den tilhørende artikel. Hvis en redaktør kan irritere tilstrækkelig mange mennesker, vil de skrive hans avis ganske gratis. (G.K. Chesterton) Mastrup, Melby, Mullerup, Mørkøv, Mårup, Nekselø, Nordby på Røsnæs, Nordby på Samsø, Nordrup, Nostrup,

9 FRA KILDE TIL LÆSER 9 Ned på papir I dag foregår al manuskriptproduktion og den videre forarbejdning på computer. Her et glimt fra redaktionen i Kalundborg. Efter idéudvikling, research, planlægning og interviews er overstået, skal journalisten skrive sin artikel. Af Thomas Rye Hvis journalisten ellers har gjort sit forarbejde ordentligt, så bør skriveprocessen være det mindste problem i arbejdet med at lave en artikel. I hvert fald i teorien. Ideen er solid, vinklen ligger klar, interviewet er lavet, og nu skal det hele bare ned på papir. I praksis er det sjældent, det går helt så let. Historien har ofte ændret form mange gange undervejs, og det, man troede var én ting, ser helt anderledes ud nu, den er trukket frem i lyset. Samtidig er der ofte opstået en eller flere sidehistorier undervejs, så skriveprocessen ser sjældent ud præcis, som man planlagde det fra starten. Travlhed først på dagen På Folkebladet er det sjældent, man ser den stressede redaktør, der helt blodrød i ansigtet står og råber efter en artikel lige før deadline. De fleste artikler skrives senest dagen før, de skal i avisen, og kun helt aktuelle historier, som for eksempel politistof, skrives på samme dag, som avisen udkommer. Derfor er det mest travle og stressede tidspunkt på dagen for journalisterne på Folkebladet normalt først på formiddagen. Ny Bjergby, Nyby, Onsbjerg, Ornum, Ougtved, Overbjerg, Raklev, Reersø, Ruds Vedby, Rugtved, Rye, Rørby, Hvis jeg var fader og havde en datter, som blev forført, hende ville jeg ingenlunde opgive; men en søn, som blev journalist, ham ville jeg anse for tabt. (Søren Kierkegaard)

10 10 FRA KILDE TIL LÆSER Den sidste finpudsning Når journalisterne på Folkebladet er færdige med artiklerne, tager redaktionssekretariatet i Holbæk over. Her finpudses artiklerne, inden de sættes op i dagens avis. Af Thomas Rye De færdige artikler sendes ved hjælp af computer til Holbæk. Her er Folkebladets redaktionssekretariat, hvis opgave det er at sætte artikler og billeder op i avisen. Redaktionssekretariatet møder klokken seks hver morgen for at få avisen færdig inden middag. Ud over opsætning på siderne er det en sekundær opgave for redaktionssekretærerne der selv for det meste har en journalistisk baggrund - at læse korrektur på artiklerne, samt at give feedback til journalisterne. Folkebladets redaktionssekretærer sidder i det fælles produktionssekretariat i Holbæk, hvor man også tager sig af ombrydningen af Holbæk Amts Venstreblad og en række af Medieselskabets andre produkter. Den daglige ombrydning omfatter både sider, der alene anvendes i Folkebladet, og sider, der anvendes i begge aviser, eksempelvis ind- og udlandsstoffet. Et udsnit af redaktionssekretariatet. Det gør mig oprigtigt ondt for det menneske, der ikke har fantasi nok til at stave et ord på to forskellige måder. (Mark Twain) Deltag i debatten En meget vigtig del af Folkebladets daglige indhold er breve fra læserne. Det er her, meninger brydes, det er her, synspunkter og ideer fra borgerne kommer ud til offentligheden med borgernes egne ord. Samfundsdebatten i medierne er også blevet kaldt det kit, der holder det demokratiske samfund sammen. Redaktionen retter læserbreve til, ja, men den foretager ikke en redigering, der på nogen måde ændrer essensen eller meningen i et læserbrev. Ofte er der behov for at forkorte og skal der forkortes rigtig meget, blive læserbrevsskribenten som oftest bedt om at gøre det selv. Alle er velkommen i spalterne og altid med angivelse af navn og adresse, så læserne ved, hvem der mener hvad. Send dit læserbrev på til: Røsnæs, Saltbæk, Sandby, Sejerø, Skamstrup, Skellebjerg, Skippinge, Snertinge, Solbjerg, Spangsbro, Stavns,

11 FRA KILDE TIL LÆSER kilo papir om måneden Kalundborg Folkeblad trykkes på Nordvestsjællands Trykkeri. Ud over Folkebladet trykkes der her også en lang række andre publikationer. Folkebladet på vej gennem trykpressen. Af Thomas Rye Folkebladet bliver trykt på Medieselskabet Nordvestsjællands Trykkeri i Holbæk. Fra trykpladerne er sat på, og til Folkebladets samlede oplag ligger færdigt i den anden ende, går det en halv times tid. Trykkeriet blev indviet i 2006 med en trykpresse, der kostede 70 millioner kroner. Trykkeriet kører 24 timer i døgnet, seks dage om ugen og trykker ud over Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad blandt andet syv af Medieselskabets distriktsaviser, gratisavisen 24 Timer og en række boligtillæg og reklameaviser. Kun omkring halvdelen af det, der trykkes på trykkeriet, er Medieselskabets egne produktioner. Fire gange rundt om jorden Avisen trykkes på papiruller, der vejer cika kilo, og som ville være meter lange, hvis de blev rullet ud. En sådan rulle bliver til aviser. Hver måned bruger trykkeriet 700 tons papir. Hvilket svarer til tons om året. Hvis man rullede et årsforbrug af papir ud, ville det næsten kunne nå rundt om jorden fire gange. Enhver medalje har en bagside. I pressen er det altid den, der erobrer forsiden. (Ove Fahnøe) Stigs Bjergby, Stokkebjerg, Store Fuglede, Svallerup, Svebølle, Svinninge, Sæby, Særslev, Sønderup, Sønderød,

12 12 FRA KILDE TIL LÆSER Avisen skal ud Avisdistribution er en kompliceret affære. Af Henrik Uhre-Prahl - Avisen skal ud. Det citat stammer fra en af TV s julekalendere, hvor Jesper Klein var den gamle redaktør, der havde respekt for både deadline og posten. Og udtrykket er næsten fast i det daglige sprog i avisafdelingen på Folkebladet. Her holder man styr på abonnenterne og på budene en opgave, der aldrig er løst helt, for der er hver dag mange ændringer, som skal registreres og ikke mindst gennemføres. Eksempelvis en ferieflytning, hvor en abonnent ikke ønsker avisen leveret på sin egen adresse i 17 dage. En ny abonnent. Et midlertidigt stop i leveringen. Avisdistributionen begynder faktisk i trykkeriet på Microvej i Holbæk, hvor aviserne løbende pakkes, alt efter hvor de skal hen. I dag er informationerne til pakkesedlerne lagt i edb-programmer, så er en adresse forkert, er det her, fejlen kommer på papir. De enkelte pakker forsynes med en følgeseddel, så chauffør eller bud kan se hvor mange aviser, der er til en given rute. Og først når avisbudet står ved adressen måske den forkerte ved hun eller han som oftest, om der er sket en fejl. I Folkebladets tilfælde holder avisbilen klar ved pakkeriets port nogle gange lidt utålmodigt, fordi der er forsinkelser på. De kan være af teknisk karakter, men det sker også, at avisen er holdt tilbage, fordi redaktionen vil have en nyhed med på forsiden. Følges planen, er Folkebladet på vej til Kalundborg og Gørlev- Høng kort efter frokost, og først på eftermiddagen kan de første avisbude begynde omdelingen. Nogle af budene klarer sig med apostlenes heste, andre tager cyklen, mens andre igen er i bil - typisk med et rimeligt kilometermæssigt stort landdistrikt som rute. Ikke mindst for de kørende bude er logistikken altid et aktuelt emne: Hvordan sikres en effektiv omdeling på kortest mulig tid. Og hjemme i avisafdelingen registreres alle ændringer, så de enkelte ruter kan optimeres mest muligt - til glæde for modtagerne og for budene. Med ekstra bud Det sker, at avisen ikke kommer ud. Det kan skyldes en fejllevering, en forkert information til budet, en afløser, der ikke lige har tjek på, at i nummer 16 skal avisen lægges et bestemt sted eller noget helt fjerde. Det er naturligvis beklageligt, men når det sker, sidder Folkebladets avisvagt klar ved telefonen frem til klokken 18, så avisen kan bringes ud med ekstra bud eller eventuelt eftersendes. Tjørnelunde, Torpe, Tystrup, Tågerup, Ubby, Ugerløse, Uglerup, Ulstrup, Vester Løve, Vesterlyng, Vinde Helsinge, Vollerup,

13 FRA KILDE TIL LÆSER 13 Avisen på nettet Folkebladet kan også læses på Af Henrik Uhre-Prahl Medieselskabet har naturligvis også sin egen hjemmeside, hvor læsere kan gå ind og se dagens topnyheder i korte uddrag. Eller man kan via et særligt abonnement se hele avisen i en elektronisk udgave, hvor man reelt kan bladre og forstørre artikler op. En såkaldt e-paper udgave. Hjemmesiden indeholder der ud over en række informationer om Folkebladets aktiviteter, kontaktmuligheder og meget andet. Fra scene til er avisbudenes klub det er her, Medieselskabets omkring 650 bude er samlet. Og der er altid plads til flere stort set over alt på Kalundborgegnen er der ledige avisruter. Udskiftningen blandt budene er stor, blandt andet fordi det for mange unge er et korttidsjob, et år eller to inden de skal videre i uddannelsesforløbet. Af Henrik Uhre-Prahl Et af de festlige højdepunkter ved markeringen af Folkebladets jubilæum bliver en revy, som først og fremmest Folkebladets læsere inviteres til at se. Revyen sættes på skinner af Niels Vandrefalk, Kalundborg, der er en dreven herre udi det fag. Og til at hjælpe sig har han erfarne skuespillere, musikere og revyveteraner som Niels Weiglin, Torben Jensen, Michael Hjort Hansen, Merete Jensen, Gorm Dalsgaard og Anders Nielsen. Hvad revyen kommer til at handle om i detaljer ved ingen reelt endnu, men ideen er revy efter bedste danske traditioner, hvor folk og fæ og måske Folkebladet især udsættes for såkaldt kærlig behandling. Værslev, Ærtebjerg, Østrup, Ågerup, Åmosen, Årby - og meget, meget mere.

14 14 FOLKEBLADET 100 ÅR Vi spiller på hjemmebane Avisen er den daglige budbringer. I år har Kalundborg Folkeblad været det i 100 år. Af Claus Sørensen 100 år - og stadig på vej. Kald det bare slagord, når vi siger sådan om os selv i år: Kalundborg Folkeblads 100. årgang. Folkebladet er nemlig stadig på vej. Avisen bevæger sig samtidig med, at den nu - som gennem alle årene - dagligt prøver at være et spejl af, hvad der sker i byen og på egnen. Vi følger med og beretter. Om stort og om småt. Beretningerne er grundlaget for avisens virke - og vi spiller på hjemmebane. Bladets journalister har denne egn som deres arbejdsmark. De kender den. Kalundborg Folkeblad sørger for, at læserne har hjemmebanefordel hver eneste dag. Lokalisering Kalundborg Folkeblad fylder 100 år i en tid, hvor der tales meget om globalisering. På redaktionen foretrækker vi at tale om lokalisering. Fordi det på en lokalavis først og fremmest går ud på at beskrive det nære: At bringe læserne tættere på begivenheder i lokalområdet og give dem indsigt i, hvad der sker lokalt. Heri ligger udfordringen samtidig med, at der gives en overblik over, hvad der sker i landet og i verden. Gennem nyheder, interviews, baggrund, navnestof, underholdning, debat, forbrugerstof, serviceoplysninger, specialstof og annoncer bydes dagligt på en bred vifte af muligheder for at orientere sig. Avisen spiller rollen som daglig nyhedsbærer. Den afløses dagen efter af en ny. På den måde er en avis forgængelig. Og dog. Avisen er godt nok et øjebliksbillede, men den er mere end det. Den er et dokument over og en temperaturmåler på den tid, den bliver skrevet og trykt i. Aldrig ligegyldig Avisen skriver historie, hver dag den udkommer, fordi den fortæller noget, der berører alle til enhver tid. Ligegyldig bliver den aldrig. Alle har haft oplevelser eller fået indtryk, de kan læse om i en avis. Dens opgave er at følge med tiden og ikke alene registrere, men også beskrive, hvordan verden ser ud - den lille og den store. Avisen udvikler og forandrer sig. Nogle gange sker det helt umærkeligt, andre gange mere markant. Men den forandres, ligesom det omgivende samfund forandres. Indholdet tæller I et bladhus, et mediehus, er vi først og fremmest indholdsog nyhedsleverandører, uanset om nyhederne serveres på papir, på internet eller andre steder. Vores produkt er nyhederne: Indholdet. Udfordringen i fremtiden er at være på den platform - på de platforme - læserne ønsker nyhederne serveret på. Ikke enten på papir eller internet, men både og. Blandt den nære fremtids udfordringer er satsninger, der i endnu højere grad end hidtil muliggør, at vi er avis i en række sammenhænge netop ved at levere indhold, hvor folk ønsker det. Stort og småt På Folkebladet lægger vi vægt på at fortælle om stort og småt. Ikke mindst efter tilblivelsen af de nye kommuner har vi en oplagt mulighed for at spille en vigtig rolle som formidler Chefredaktør Claus Sørensen. Foto: Per Christensen Folkebladet vil gerne være i tæt kontakt med både læserne og kilderne. For foreninger, virksomheder og institutioner

15 FOLKEBLADET 100 ÅR 15 og som talerør for befolkningen. Vi vil gerne sikre en tæt dækning af livet både i byen og på egnen. I de store kommunale enheder har borgerne brug for en lokalavis, der stiller skarpt også på de mindre bysamfund. Vi ser det som en vigtig opgave i høj grad at gøre borgernes liv, deres ønsker og deres spørgsmål synlige for politikerne. På den måde sørger avisen for at give borgerne stemme, når de gerne vil trænge igennem til de folkevalgte. Den nye kommunale struktur gør det muligt for os at bruge flere kræfter på det folkelige liv end tidligere og dermed give borgernes liv og hverdag en mere fremtrædende rolle i avisen. Hidtil skulle vi skrive om sager fra fem kommunalbestyrelser og deres dagsordener. Nu er det fortrinsvis fra den nye Kalundborg Kommune, vi skal dække kommunalt stof. Spil med! Vi ser rollen som folkelig formidler som en daglig udfordring. Den løser vi kun fuldt ud, når man rundt om i lokalsamfundene spiller med. Det handler i høj grad om samarbejde mellem avis og befolkning. Avisen er med til at give egnen og befolkningen identitet og med til at fastholde den. I lokalavisen skrives egnens dagbog. Her fortælles nyhederne, her udfolder debatten sig. Kalundborg-egnen er en egn med egen lokalavis. Det er noget, mange egne i landet misunder de efterhånden få steder, der har deres egen avis. En avis på hjemmebane. Nu og i fremtiden med det tilbud, vi i nu 100 år er kommet med hver dag: Kalundborg Folkeblad - så ved du, hvad der sker. Hver dag. Kun konger, redaktører og folk med bændelorm har ret til at bruge det majestætiske»vi«om sig selv. (Mark Twain) Kort sagt 100-års dagen Folkebladets 100 års jubilæumsdag er mandag den 1. oktober. Den dag holdes om eftermiddagen jubilæums-reception på Bispegården i Højbyen i Kalundborg. En festdag for de læsere, annoncører, forretningsforbindelser og venner af huset, som har lyst til at være med til at fejre jubilæet. Hver dag er ny Er der noget sted, det opleves, at hver dag er ny, er det i et bladhus. Også i 2007 er det tilfældet - som det har været det, og som dagene og begivenhederne er blevet beskrevet gennem 100 år i denne avis' spalter. Det jomfruelige papir ligger klar i ruller hver eneste dag. Klar til at blive kørt igennem trykpressen. Klar til at modtage budskaber fra nær og fjern om stort og småt. Fra papirbane til avis. Klar til at blive læst. Avisen er lytteposten. Den er budbringeren. Den er også talerøret for befolkningen. Vores opfordring er: Brug den! Ja, vi blander os Vi lever i en tid, hvor man taler meget om ildsjæle. Folkebladet har i nu 100 år været en ildsjæl på denne egn. Ved at beskrive, formidle, ja, ved at blande os og som udgangspunkt støtte det lokale. Avisen er på én gang både talerør og vagthund. Vi fortæller, og vi rykker ud, når borgere føler sig klemt af systemet. Sig bare, at vi holder med borgeren, der slås med myndighederne. Ikke sådan at forstå, at vi per automatik dømmer om, hvad der er ret, men vi giver borgeren mæle, når han eller hun føler sig i klemme. En rolle, hvor borgeren ofte føler sig som den lille over for systemet: Den store. På samme måde, når kommunen og andre myndigheder ryger i totterne på hinanden. Vi orienterer. Vi sørger for, at man ved, hvad der foregår.. Festen for medarbejderne I jubilæumsugen i oktober holdes jubilæumsfest for alle A/S Medieselskabet Nordvestsjællands medarbejdere med ledsagere. Festen finder sted på Lerchenborg Gods. er Folkebladet det oplagte sted at komme i kontakt med folk, både redaktionelt og i annoncespalterne. I det daglige

16 16 AVISKLIP Det stod i avisen Den østtyske republik, DDR, proklameres. Over alt i øststaten ses plakater af Wilhelm Pieck, der var republikkens præsident indtil 1960, sammen med Stalin, den sovjetiske leder. Folkebladet bragte historien den 19. oktober I 1951 går dansk fjernsyn i luften. Lederen var Jens Fr. Lawaetz, som på billedet står ved det nye fjernsyns pausebillede. Folkebladet skrev om begivenheden den tredje oktober Den 2. august 1965 fortæller Folkebladet om Asnæsværket, der vokser mod vest. Blok 3 forventes i i drift 1967, dernæst blok 4 i og der er plads til mere, står der i avisen.»jylland«sejlede i 1966 sin sidste tur på ruten mellem Kalundborg, Samsø og Århus. Mandag den 23. maj bragte Folkebladet billedet af den gamle færge, som nu var»parkeret«ved Honnørkajen i Kalundborg, indtil den kunne sælges. Angiveligt skulle den fremover bruges som pilgrimsskib i Kuwait. Lørdagen forinden, den 21. maj, var den nye færge»kalundborg«blevet indsat på ruten. Liste H gik i 1962 til kommunalvalg under sloganet»der bør ikke være politik i byrådet«. Borgmester Hagemann- Petersen var frontfigur for listen. Af andre opstillede kan nævnes den unge ingeniør Ib Merling Petersen. Folkebladet bragte historien den 5. marts Folkebladets forside den 13. marts Der er kun fire sider i avisen, men de er store. Og der bliver ikke frådset med billederne. Dagens tophistorier handler om byens bindingsværkshuse - set med en arkitekts øjne - samt hvorvidt sognemenighederne skal have større selvstyre. kommer der mange henvendelser, mange er meget flittige til at bruge Folkebladet, mens andre holder sig tilbage måske

17 AVISKLIP 17 NU skal der gøres noget ved Skovvejen. Fem borgmestre fra egnen taler med trafikministeren, som dengang hed Jan Trøjborg, og man kan vel i dag spørge sig selv, hvad der kom ud af det. Folkebladet skrev om borgmestrenes initiativ den 20. januar Et møde om Røsnæs Skoles fremtid samler mange deltagere. Man diskuterer blandt andet, om en udvidelse af skoledistriktet kan skaffe flere elever til skolen, som dengang havde 120 elever i alt. Folkebladet skrev om mødet den ottende november Den 30. juli 1982 bringer Folkebladet et billede af en pløjemark. Det er her ved Munkesøen, den nye handelsskole skal bygges for fire millioner kroner. Skolen vil rumme fem klasseværelser. I 1918 rasede Verdenskrigen stadig syd for Danmarks grænse. Ved årsskiftet blev det opgjort, at næsten danskere var omkommet i krigen, som sluttede samme år i november.»det er et forfærdende tab«, konstaterede Kalundborg Folkeblad den 30. januar Forsvarsminister Hans Engell slår fast, at det var en menneskelig fejl, da der blev affyret et missil fra Peder Skram med Sjællands Odde som mål. Adskillige sommerhuse blev ødelagt ved "angrebet". Folkebladet skrev om ministerens udtalelse den 16. september fordi de ikke rigtig ved, hvordan man gør, og hvad der interesserer i Folkebladets spalter. Men brugsanvisningen er enkel:

18 18 HUSET I SKIBBROGADE En 104 år gammel labyrint Bladhuset i Kalundborg blev bygget for 104 år siden. Det er lidt af en labyrint, og det har sjæl. Af Claus Sørensen En labyrint er der nogen, der kalder bladhuset i Kalundborg. Der kan være noget om det. For den ikke stedkendte kan de mange lange gange, trapperne og det utal af døre, der præger huset, godt føles som lidt af en labyrint. Det blev bygget i 1903, og siden 1918 har det været bladhus. Her har Kalundborg Folkeblad haft til huse gennem nu 89 af bladets 100 år. Huset, der måtte vige for et højere, mere solidt og moderne hus, var et bindingsværkskompleks bestående af 13 fag mod Skibbrogade og 20 fag mod Bredgade, som langt op i tiden hed Pavestræde. Det gamle forhus var opført af Søren Ennersen Lund mellem 1771 og 1781, og sidehuset mod Pavestræde af bager Hans Skov i cirka Dette sidehus var indrettet til køkken og bageri samt, som det beskrives i byhistorien, til lejevåninger. Altså udlejningsboliger: Lejligheder. I 1902 blev komplekset revet ned. En markant bygning Bladhuset er en af Kalundborgs markante bygninger. Den blev i 1918 købt af Ejendomsselskabet Skibbrogade 40, avisen lejede sig ind og købte i 1920 ejendommen. Gennem årene er der blevet bygget om en del gange, for huset har gennem tiderne altid skullet afspejle tidens behov, også i takt med den teknologiske udvikling. Senest har en stor del af huset - også her i jubilæumsåret - gennemgået modernisering både inde og ude. Et travlt bladhus er en levende organisme. Det trelængede bladhus rummer annoncecenter, avisredaktion, budstue, distribution, distriktsbladsredaktion, ekspedition og pakkeri samt et par lejligheder. Forandret - og dog Meget er forandret gennem de 100 år, især indvendig. Udvendig fremstår bygningen fortsat, så bygmesteren absolut ville kunne genkende den, især efter at der er sat ind for at få den til at fremstå tro mod det oprindelige udseende. Vinduerne i den gamle hovedbygning mod Bredgade og Skibbrogade er for tre-fire år siden blevet skiftet ud og består nu af sprossevinduer. Indvendig er meget forandret. Gennem årene er der bygget om, der er flyttet døre og vægge, blændet af, skiftet ud, Kalundborg Folkeblad. Foto: Mie Neel tapetseret og malet, men bygningens ansigt har fortsat de gamle, karakteristiske træk, der ville få bygmester Hutzelsieder til at kunne genkende det. Huset har sjæl Til tider er det lidt svært at indrette sig så praktisk, som vi ret beset godt kunne ønske det, i et så gammelt hus med alle dets krinkelkroge. Sammenlignet med helt nye og strømlinede kontorhuse er dele af bladhuset i nogle sammenhænge lidt upraktisk, men det har noget, nye huse ofte savner: Det har sjæl. En 100-årig sjæl, de færreste af de bladfolk, der arbejder i huset, vil bytte væk. Nyt og gammelt forenes. Der leves i og leves med huset. Her laves avis året rundt. Vi hæger om det hus. Vi holder af det hus. Ring til den nærmeste redaktion eller send en ( HYPERLINK

19 HUSET I SKIBBROGADE 19 Bladhuset i byens historie Folkebladets hovedsæde fylder godt både i bybilledet og byhistorien. Af Claus Sørensen Nydeligt. Markant. Velproportioneret. Et udmærket hus. Der bruges en hel del tillægsord om bygningen, der rummer Folkebladets hovedsæde. Noget mere syrlig blæk bruges om den trykhal, der midt i 1970 erne blev bygget til. Både de rosende og de syrlige ord står at læse i værket Kalundborgs Historie i bindet om byens huse. Skibbrogade 40. Det er adressen på hovedbygningen, der har fået et kapitel i det historiske værk. Vi bringer her kapitlet med dets fagudtryk og sproglige krummelurer. En karakteristik af et karakteristisk hus med liv og sjæl. Et hus, der gennem årene - især indvendigt - har undergået stor forandring. Et hus, hvorfra der i talrige år er udgået og udgår tidender om stort og småt i byen og på egnen. Et levende bladhus. Hjørnefaget af huset er bygget op som et dværgtårn.»med pinakler på gavlen over det skråt afskårne hjørne«, som skrevet står i byhistorien. Dværgtårn Vi giver ordet til historiebogen og bringer det meste af historiebogens beretning om den 100-årige: To etager højt, grundmuret hjørnehus bestående af otte fag mod Skibbrogade og ni fag mod Bredgade forbundet af et skråt afskåret hjørnefag. Ejendommen har mansardtag dækket med bølgeeternit på de øvre tagflader og skifer på de nedre. Mod såvel Skibbrogade som Bredgade er fire zinkklædte heltagskviste. Mod Bredgade desuden en torammet taskekvist. Hjørnefaget er bygget op som et dværgtårn med pinakler på gavlen over det skråt afskårne hjørne. Huset er opført i 1903 af murermester Hutzelsieder. Husets underetage er pudset, refendfuget og grønmalet med let fremhævet dørparti i det tredje fag fra nord og en antagelig sekundær dør i det sydligste fag, begge mod Skibbrogade. Tilmuret dør I det afskårne hjørne er en nu tilmuret dør med kannellerede indfatninger. Mellem etagerne er en ret svær, profileret cordongesims. Under vinduerne i underetagen er simple blændingsfelter. Under de tre sydligste fag mod Skibbrogade og under de fem vestligste fag mod Bredgade er en dybtliggende kælder. Husets overetage er af røde teglsten med en ret svær, muret konsolgesims mod taget. Over døren i tredje fag fra nord mod Skibbrogade er en lav trekantfronton, langs hvis taglinje løber en savsnitsfrise. Tallene højt til vejrs viser bladhusets alder. Årstal i jern I det afskårne hjørne er i højde med gesimsen et pudset blændingsfelt, hvori årstallet 1903 står med jernbogstaver. Over dette blændingsfelt er to små rundbuede vinduer til et tårnkammer. Pinaklerne er afsluttet med små kugler. Alle husets vinduer er nye, helglas vippevinduer. I det sydligste fag mod Skibbrogade er en sekundær dør, herover en lille fladtagsbaldakin med firmanavnet»kalundborg Folkeblad«. Husets bagside er af gule tagsten med en nogenlunde konsekvent overholdt fagdeling, i øvrigt ganske uden arkitektoniske detaljer. Huset anvendes i begge etager mod Skibbrogade og i en del af fløjen mod Bredgade til kontorer. I tagetagen er et par lejligheder. Kalundborg. Nyt banner på Folkebladet. Foto: Peter Andersen Flad tilbygning Til dette hus er i 1974 opført en ny, toetagers høj fladtagsbygning i tre meget brede fag. Facaden er mellem de bærende betonsøjler beklædt med grønt eternit. I hver etage er et gennemløbende vinduesbånd af smalle, hvidmalede vinduer. Bygningen indeholder trykkerifaciliteter for Kalundborg Folkeblad. Tilføjes kan, at trykpressen i bygningen kørte til 1990, og i sidstnævnte nyere bygning er der i dag pakkeri og budstue i gadeplan og redaktionslokaler på førstesalen. Og lad os så lige vende kort tilbage til bogens karakteristik af den gamle bygning, hovedbygningen fra 1903: En særdeles nydelig og markant hjørneejendom, der som den eneste bygning endnu markerer det gamle Pavestrædes forløb. Et par beklagelser En ros, der går lukt over i en beklagelse. Og vi citerer: Det må beklages, at den nye tilbygning mod øst på så radikal vis distancerer sig fra den bygning, til hvilken den hører. Ligeledes kan man, fortsætter bogen, beklage, at busstopskiltet på Bredgade er placeret på en lidt uheldig måde for oplevelsen af denne del af hjørneejendommen. Og så rundes der af med endnu nogle rosende ord om hovedbygningen med ordene: Det er i øvrigt et velproportioneret og udmærket hus. Vi kan føje til, at naboejendommen i Skibbrogade, nummer 42, også er en del af bladhuset i dag. Det hus er opført i Og alt i alt, sagt af en af dem, der lever i og lever godt med bygningen, så er hele bladhuskomplekset et udmærket hus. eller, hvis der er lejlighed til det, kig ind på en af Folkebladets redaktioner i Kalundborg, Høng, Jyderup eller på Samsø.

20 20 EKSPEDITION OG ANNONCER Tid til service Yvonne Andersen, avisekspedition Ekspeditionerne er en ganske særlig del af bladhuset i Skibbrogade. Af Henrik Uhre-Prahl Der er faktisk to ekspeditionsafdelinger på Folkebladet og de har hver sin indgang, dels Skibbrogade 40 ved hjørnet af Skibbrogade og Bredgade, dels Skibbrogade 42, hvorfra der er direkte adgang til annonceafdelingen. På hjørnet er det typisk abonnenter, der kigger ind. Nogle gange for at betale kvartalsregningen, andre gange for at fortælle en god historie, som måske kan komme i avisen. Antallet af henvendelser svinger meget fra dag til dag og det kan være helt uforudsigteligt, hvad der bringer læserne indenfor. Derfor er det også alfa og omega for medarbejderne bag disken, at de uanset hvor travlt, der måtte være har tid til den service, som kunderne skal have. Fra tid til anden får de en hånd med af afdelingens chef, Peter Kleist, der står for distributionen i hele Medieselskabet. Når avisen kommer fra trykkeriet først på eftermiddagen, er der et par hektiske timer med servicering af budene. Alene i Folkebladets avisekspedition skal der holdes styr på omkring 250 bude. Ikke mindst i ferieperioder kan det være en stor opgave at finde afløsere til de mange meget forskelligartede ruter på Kalundborg-egnen. de alt. Det er jo en sandhed med modifikationer, men omvendt sætter medarbejderne pris på at kunne hjælpe og ved man det ikke selv, kan man vel finde en kollega, der ved, hvor svaret på selv meget usædvanlige spørgsmål kan findes. Spørgsmålene har ikke altid noget med Folkebladet at gøre, men i ekspeditionerne er det lidt af en sport og ofte et sjovt indslag i dagens arbejde at finde brugbare svar. Medarbejderne i annonceekspeditionen tager sig særligt af de mange rubrikannoncer, som folk enten ringer ind eller kommer forbi med. Desuden klarer de en række produktionsrutiner, eksempelvis at føre den daglige oversigt over, hvor hvad sker Folkebladets Det Sker side bliver altså til her. Og det er også her, man passer husets omstillingsbord. Kasia Rasmussen, avisekspedition Peter Kleist, abonnementog distributionschef Pernille Byskov Andersen, avisekspedition Lis Westmann, afdelingsleder, annonceekspedition Svar på næsten alt Både medarbejderne i ekspeditionen og deres tre kolleger i nummer 42 har utallige gange oplevet både i telefonen og fra folk, der kigger ind holdningen, at på avisen ved Pia Nehls, annonceekspedition Hanne Sørensen, annonceekspedition Folkebladet kan også besøges på internettet adressen er HYPERLINK "

21 ANNONCEAFDELINGEN 21 Alt kan lade sig gøre Bent Christiansen, dtp'er Birgit Glitten, annoncekonsulent Annoncecentret har ekspertisen og ressourcerne til at løse snart sagt alle markedsføringsopgaver. Af Henrik Uhre-Prahl som sit arbejdsfelt, men naturligvis fylder Kalundborg Folkeblad, Kalundborg Nyt og nabo-annoncebladene, Jyderup Posten og Ugebladet Vestsjælland, mest i dagligdagen. Kalundborg Nyts redaktion har også til huse i annonceafdelingen, så den nødvendige tætte kontakt mellem annoncekonsulenterne og redaktør Hanne Pedersen kan dyrkes dagligt. Carsten Hansen, annoncechef Gert Fallesen, dtp'er Annonceafdelingen er det officielle navn og det ville da også tage alt for meget plads at skulle remse alle funktioner og mulige produkter op. Men sagt lidt kort, så er annonceafdelingen stedet, hvor enhver type forretning kan få udarbejdet salgsmaterialer af enhver art fra visitkort til facadeudsmykning, fra små rubrikannoncer til helsides annoncekampagner, fra særaviser til årspublikationer og alt uanset om det er til det lokale marked, eller det er til hele Nordvestsjælland eller endnu større områder. Afdelingen, der ledes af Carsten Hansen, rummer ud over annonceekspeditionen en række ekspertiser: Idérige og erfarne annoncekonsulenter, tegnere og grafikere, der har prøvet mange genrer, og dtp'ere, der bidrager med den afgørende finish, når eksempelvis en annonce skal sættes indbydende op på avispapir. Mads Friis er grafiker, Bent Christiansen og Gert Fallesen er dtp'ere (dtp=desk top publishing), mens Inge Johansen, Birgit Glitten og Aage Alfast udgør konsulentgruppen. Afdelingen har den ekstra styrke, at den på dagligt niveau arbejder tæt sammen med de øvrige annoncecentre i Medieselskabet og derfra kan hente yderligere ekspertise og ressourcer, når der måtte være behov for det. Annonceafdelingen, der har til huse i en af bladhusets nyeste fløje med hovedindgang ud mod den offentlige p- plads ved Bredgade, har alle Medieselskabets produkter Hanne Pedersen, redaktør Mads Friis, grafiker/layouter Inge Johansen, annoncekonsulent Aage Alfast, annoncekonsulent Her kan du se de seneste lokale nyheder i kort form. Der er desuden mulighed for at se

22 22 REDAKTIONEN KALUNDBORG Blik for detaljer og helheder Anne Katrine Jørgensen, journalist På Folkebladets redaktioner i Kalundborg, Høng, Jyderup og på Samsø arbejdes der i praksis døgnet rundt på at samle stof til den daglige avis, ikke mindst lokalsiderne, som på en typisk hverdag udgør lidt over halvdelen af det daglige antal sider. Takket være moderne edb-teknik kan alle skrivende og de fotograferende løbende holde øje med, hvad der er skrevet til hvilke lokalrubrikker, for alt stof samles i et fælles edb-program, der med sine hundredvis af kataloger og forbindelser er basis for den endelige sammensætning af avisen, som redaktionssekretærerne kaster siger over fra tidlig morgenstund. Det redaktionelle arbejde er både detaljernes paradis og overblikkets nødvendighed. Detaljerne, fordi Folkebladet dyrker det lokale stof, gerne ned til de små noter. Som det af og til med et glimt i øjet konstateres på redaktionsgangen: Intet er for småt til at komme i Folkebladet men noget er for småt til at blive stort. Og overblikket, fordi prioriteringen af stoffet er en løbende proces, der begynder i samme øjeblik, dagens avis er sendt til trykkeriet. Her knap 24 timer før næste udgave planlægges næste dags avis. Avisens omfang, eksempelvis 40 sider, fastlægges og meddeles de tekniske afdelinger. Og redaktionerne går i gang med at lægge artikler og billeder ind. Måske allerede her, dagen før udgivelsen, er der forslag til næste dags forsideartikel. Men nyhederne kommer forsat i en løbende strøm, og prioriteterne ændres. Det sker, at artikler udsættes yderligere et døgn for at give plads til dagsaktuelle artikler. Hvad der skal på forsiden besluttes som oftest under en time, før siden, som den sidste, sendes til trykning. Mange journalister og fotografer planlægger typisk dagen med interviews, optagelser med mere men meget ofte må planlægningen laves om, fordi der opstår nye situationer og muligheder i løbet af døgnet. Journalister er overfladiske, unøjagtige og upålidelige. De ligner i det hele taget deres medmennesker. (Carl Erik Soya) Claus Sørensen, ansvarhavende chefredaktør Henrik Uhre-Prahl, redaktionschef Jørn Nymand, journalist Hanna Munkebo, journalist Jesper Ernst Henriksen, journalist Ole Brandt, journalist de til en af bladets redaktioner, eksempelvis et læserbrev til HYPERLINK

23 REDAKTIONEN KALUNDBORG 23 Sonja Husted Rasmussen, journalist Torben Husted Rasmussen, journalist Ulrik Reimann, journalist Thomas Rye, journalist Torben Clausen, sportsredaktør Stefan Andreasen, journalist Susanne Uhre-Prahl, journalist PRESSEFOTOGRAFER Billeder af det hele Pressefotograferne kommer overalt. Af Henrik Uhre-Prahl Fotograferne det er den daglige betegnelse for den afdeling i Medieselskabet, hvor alle trykte mediers fælles stab af pressefotografer holder til. Rent fysisk har de kontorer både i Kalundborg og Holbæk, ligesom der er indrettet arbejdsstationer til deres brug på geografiske yderposter som Høng og Nykøbing. Men i praksis er de som oftest på landevejen i det udstrakte nordvestsjællandske område for at hente flere billeder hjem. I praksis skriver aviserne og ugebladene deres billedønsker ind i et fælles bestillingsprogram, hvorefter den planlæggende fotograf tidligt om morgenen forsøger at få ønskerne, tiderne, de redaktionelle prioriteter og ikke mindst de mange kilometer mellem de nordvestsjællandske begivenheder og steder til at gå op i en højere enhed, så alle ønsker kan imødekommes. Det sker, at det lykkes men lige så ofte må der laves om på ønskesedlerne. skrivende er der altid plads til det uforudsete og til kreative ideer. Medieselskabet har sin faste stok af pressefotografer, men året igennem benytter man sig af en række fast tilknyttede freelancere, ikke mindst når nogle af de faste folk skal holde ferie eller er på efteruddannelse. Christian Mikkelsen, ledende pressefotograf Mie Neel, pressefotograf Pressefotograferne har som journalisterne således en række bundne opgaver dagen igennem, men som hos de Per Christensen, pressefotograf Per Jensen, pressefotograf Peter Andersen, pressefotograf eller et tip om en fødselsdag til HYPERLINK

24 24 REDAKTIONEN HØNG Nye udfordringer En historieskriver, det er en journalist, der er stået for sent op. (Poul Hammerich) Folkebladet og Ugebladet er centralt placeret i Høng. Christian Winnem, lokalredaktør Jan Holm, journalist Af Henrik Uhre-Prahl Da Kalundborg Folkeblad og Ugebladet Vestsjælland samlede sine styrker i nye redaktionslokaler i Høng Centret, fik medarbejderne en central placering i udgivelsesområdets sydligste del. Høng er en by i vækst, og den er samtidig med dens nærhed til Slagelse et udviklingsområde for den nye Kalundborg Kommune. Det betyder nye udfordringer for redaktionerne. Folkebladets redaktion dækker hele det område, som de gamle kommuner Gørlev og Høng udgjorde, kaldet Løve af mange, og har desuden som en naturlig del af egnen Ruds Vedby og nærmeste omegn med i den daglige behandling af store og små begivenheder. Ugebladet Vestsjælland dækker et tilsvarende stort område og er i dag en naturlig del af den dækning, som det og nabo-ugebladene Kalundborg Nyt og Jyderup Posten giver i den nye storkommune. Charlotte Koefoed, journalist Helle Baldersbæk, journalist Flemming Skovbjerg, annoncekonsulent Uffe Andreasen, annoncekonsulent Lisbeth Christiansen, kontorassistent Ulla Jensen, kontorassistent På Folkebladets hjemmesider er der desuden adgang til og information om Medieselskabets øvrige udgivelser,

OKTOBER 2012 KALUNDBORG KOMMUNE BYMOSAIK BYBESKRIVELSER

OKTOBER 2012 KALUNDBORG KOMMUNE BYMOSAIK BYBESKRIVELSER OKTOBER KALUNDBORG KOMMUNE BYMOSAIK - BYBESKRIVELSER ADRESSE COWI A/S Havneparken 7 Vejle Danmark TLF + 6 FAX + 6 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER KALUNDBORG KOMMUNE BYMOSAIK - BYBESKRIVELSER BAGGRUNDSMATERIALE

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk Medieinformation 2016 KONTAKT Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk OM AARHUS PANORAMA Aarhus Panorama er et lokalt gratismagasin, der med nysgerrighedens lygte søger

Læs mere

Sådan får I jeres historie i pressen

Sådan får I jeres historie i pressen Sådan får I jeres historie i pressen Jeres arrangement til Dansk Naturvidenskabsfestival er en oplagt anledning til at synliggøre jeres institution og fortælle om jeres aktiviteter i medierne. Derudover

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Medieguide til lokalgrupper

Medieguide til lokalgrupper Medieguide til lokalgrupper Fortællingen om SOS Børnebyerne lever stærkest blandt jer frivillige. På de næste sider finder I tips og tricks til, hvordan I kan få lokalgruppens historier i de lokale medier.

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Få den bedste handel hos EDC Jyderup

Få den bedste handel hos EDC Jyderup www.edc.dk Få den bedste handel hos EDC Jyderup Jyderup Sølystvej 5 B 4450 Jyderup Telefon: 5927 6666 Mail: 445@edc.dk www.edc.dk Kom indenfor hos EDC Jyderup EDC Jyderup blev overtaget af statsaut. ejendomsmægler

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Foreløbigt budget 2016

Foreløbigt budget 2016 drift Bakkendrup 334.625 Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kirken - styringsur (også Alleshave) 42.500 Sognehus - 2 varmepumper 30.000 Præstegård - maling

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum Holbæk Inner Wheel havde den glæde, at vi fra borgmesteren modtog invitation til, på selve jubilæumsdagen den 19.marts kl. 12, at gæste Holbæk gl. Rådhus. Borgmester

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013?

Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? Hvad kan vi lære af online julehandlen 2013? December måned, online butikkernes travleste tid, er forbi, og derfor har vi hos webbureauet webdanmark.com analyseret på tallene og identificeret 5 vigtige

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Holberg.nu 27/2009. Sorø Amatør Teater. Et par knap så påklædte acteurs - Carsten Holm (tv) og Jesper Bernøe (i front) Ludvig Holberg's

Holberg.nu 27/2009. Sorø Amatør Teater. Et par knap så påklædte acteurs - Carsten Holm (tv) og Jesper Bernøe (i front) Ludvig Holberg's s. 1 Holberg.nu 27/2009 Sorø Amatør Teater Et par knap så påklædte acteurs - Carsten Holm (tv) og Jesper Bernøe (i front) Ludvig Holberg's Den Stundesløse Museumsgården i Sorø Fotos og lydklip fra forestillingerne

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

4. generation fører forretningen videre

4. generation fører forretningen videre 1981 2011 4. generation fører forretningen videre 1 Splinterny rustvogn VEJEN: Møbelhandler Søren Fischer Viig, som også driver Fischers Begravelsesforretning i Vejen og P. Brøggers Begravelsesforretning

Læs mere

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Lær at sælge med LinkedIn. Del 1: Din profil

Lær at sælge med LinkedIn. Del 1: Din profil Lær at sælge med LinkedIn Del 1: Din profil Kom godt i gang 1) Undgå at spamme dit netværk med ligegyldige opdateringer Før du går i gang med at ændre i din profil, er der en vigtig ting, du skal gøre.

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

Ugeavisen som socialt medie. Søren Schultz Jørgensen / Ugeavisen som socialt medie / 30.09.15

Ugeavisen som socialt medie. Søren Schultz Jørgensen / Ugeavisen som socialt medie / 30.09.15 Ugeavisen som socialt medie Søren Schultz Jørgensen Erhvervs-phd-studerende, SDU & Fyens Stiftstidende Cand.scient.pol., journalist og selvstændig Kontrabande Mandag Morgen Weekendavisen Ugeavisen som

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Gør din forening kendt

Gør din forening kendt Gør din forening kendt Skal lokale jagtforeninger mere i medierne? 23-02-2017 1 Dagsorden Min baggrund Hvorfor arbejde med synlighed og presse? Hvordan står det til med jeres synlighed i pressen? Hvad

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010

Bestyrelsesmøde referat nr. 124 21-03-2010 Mødet blev afholdt hos Christa Islin Tilstede var: Christa Islin Claus Ole Jørgensen Stefan Garvig Michael Munch-Olsen Inger Lise Kaurin Jens Christensen Fraværende var: Susanne Brown Thomsen Frank le

Læs mere

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07 26 Årgang 2010 Maj Juni Juli Fødselsdage: Maj Heidi Kasper Nicholai Anders D 0605 1305 1405 2405 Juni Jørn Christian Anders R Tobias Sebastian 1206 1406 1606 2306 2706 Juli Kristian 1207 Anne Sofie 1407

Læs mere

Kommunikationskit. I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje

Kommunikationskit. I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje Kommunikationskit I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje 1 Kære multibaneklub, Tillykke med støtten til jeres multibane, der forhåbentlig vil gøre en stor forskel

Læs mere

Efterår 2014. Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Efterår 2014. Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune Efterår 2014 Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune Lad os mødes I denne folder kan du læse om aktiviteter og

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere LØBESEDLEN BMI Motion Marts 2014 DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere Der blæste en kold vind, da 17 BMI ere mødte frem ved NRGi Arena til 2. runde af DuPont løbene. Arrangørerne havde desværre lagt starten

Læs mere

Samlet køreplan for Vestsjælland

Samlet køreplan for Vestsjælland Samlet kørepl for Vestsjælld 2010 12 Holbæk st. - Svinninge st. - Kalundborg V10 Holbæk st. V10 Tuse, Butterupvej V13 Trønninge V13 Kundby skole V71 Svinninge st. V71 Svinninge st. V73 Snertinge V73 Højsted

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE TIL DIG, DER VIL VIDE MERE OM PROJEKT BUSINESS BREV: 29.400 PRIVATE MODTAGERE SAGDE DERES MENING Analysen bag

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere