POLIT EN #3 - oktober 2002

Transkript

1 POLIT EN #3 - oktober 2002 cafélittens bad boy family klar til finalen

2 indhold Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Polithuset c/o Politrådet Skindergade 36, København K politen@econ.ku.dk Redaktion: Tine Skovlund (ansv.) Tineskovlund@musling.dk tlf.: Henrik Bøhm Rasmussen Martin Kragh Hansen Frederik Svenning Simonsen Anders Glasdam Axelsen Jakob Kongsgaard Olsson Kasper Dybkjær Hounsgaard Vibe Musaeus Madsen Henriette Høeg Madsen Kristine Schlæger Peter A. Fournais Anne Christine F. Nierhoff Leder side 3 Institutstafet side 4 Vinterstarterne - ude i kulden? side 6 AIESEC side 8 Ørestadsselskabet og Metroen side 10 Fremtidens landsholdsprofiler? side 12 Specialeartikel side 14 Kalender side 16 Polithuset - nødvendigt eller overflødigt? side 18 Politrådet side 19 På RUStur med Ludo rejser side 20 Polit pt. side 22 Ny evalueringsform på polit side 24 Debatkassen side 26 Ålen side 27 Politens redaktion Freelance-skribent: Johan Bernt Nordang Foto: Søren Roschmann Layout: Søren Amstrup Frederik Svenning Simonsen Annoncetegning: Martin Kragh Hansen tlf: Næste deadline: Onsdag d. 13. november 2002 Oplag: 2100 stk. Tryk: Hermann & Fischer A/S 2

3 leder debatten ud af busken... Polit en har gennem de seneste semestre forsøgt at rette op på sit tidligere lidt skrantende renommé, primært ved en grafisk ansigtsløftning samt udvidelse af bladets redaktion. Nu er tiden kommet, til at se på den profil Polit en har, og den rolle den spiller på studiet. Polit ens redaktion består af BA- og kandidatstuderende, sommer- og vinterstartere, og repræsenterer altså en bred del af de studerende på polit. Under planlægningen af kommende udgaver bruger vi ofte lang tid på at diskutere de ting, vi oplever på studiet - særligt de, der ikke fungerer optimalt eller vækker stor utilfredshed. Som studerende på et stort institut kan man få det indtryk, at debatten er begrænset til en meget lille gruppe af mennesker, derfor føler vi, at der er behov for at bringe debatten ud til en bredere skare. Polit en vil derfor fremover arbejde på at øge antallet af artikler med fokus på store og små problemer, man som studerende støder ind i på politstudiet. Kort fortalt, levere kritiske indspark og bringe den verserende debat ud til de studerende. Forhåbentlig med det resultat, at få flere til at engagere sig i at forbedre og udvikle rammerne for de politstuderende og politstudiet generelt. n Fokus er i dette nummer rettet mod to områder: evaluering af undervisning samt forholdene for vinteroptaget. Hvem læser evalueringerne? Bliver de brugt til noget, eller bliver de bare arkiveret lodret? Er det overhovedet muligt at få erstattet en skandaløs underviser? Dette er nogle af de spørgsmål, Polit en har forsøgt at opklare. Vinterstarterne - ude i kulden? er to vinterstarteres beretning om deres oplevelser med at starte på vinteroptaget. Selvom der har været generel tilfredshed med starten og undervisningen som helhed, er der dog flere tilfælde, hvor vinteroptaget har følt sig nedprioriteret i forhold til sommeroptaget. Polit ens redaktion er vel ikke ene om at mene, at der er nogle ting, der kunne fungere bedre, end de gør? På mailadressen politen@econ.ku.dk modtager vi meget gerne artikler eller forslag til fremtidige emner, der bør bringes til debat. Billeder fra semsterstartsfest...

4 institut-stafet: Christian Hjorth-Andersen 38 år på polit I 1963 startede jeg på politstudiet. En tilfældighed; store beslutninger her i livet såsom valg af livsbane og valg af ægtefælle kan ofte synes præget af tilfældigheder. Men det var ikke nogen tilfældighed, at jeg kom på universitet. Det kom man dengang, hvis man kom fra et borgerligt hjem i København (Jeg har i hovedparten af mit liv boet under 1 km fra Studiegården!) og havde pæne karakterer i gymnasiet. I begyndelsen af 60 erne var det de store årganges tid. Mange flere søgte ind på et universitet, som var helt uforberedt på tilstrømningen. Det knagede i fugerne. Starten på studiet var ikke lovende; det var et kursus i bogholderi, varetaget af en ekstern lektor ved navn Svend Jensen. Han var bemærkelsesværdig ved at være helt usædvanligt uforskammet over for de studerende. Han stillede spørgsmål ud i lokalet: Herren dér i den røde skjorte: Hvordan konterer vi dette? Og derefter: Forkert, måske skulle De overveje at læse bogen. Kan den usoignerede herre ved siden af svare noget mere begavet!. Efter 2 år uden anden eksamen end bogholderi skulle man op til eksamen, først skriftlig eksamen og så mundtlig eksamen, 4 fag i løbet af 2 dage. Det var adskillige tusinde siders pensum, der skulle læses op til 2 dage. Først da kunne man begynde at foretage sig noget, der minder om det klassiske begreb at studere. Men det gjorde mange af os nu også. Der var ingen SU, jeg har aldrig fået en krone i studiestøtte! Men til gengæld var der et langt friere studium; det var før begrebet karriereplanlægning vandt indpas. Midt i det hele var der plads til at deltage i et spanskkursus som en forberedelse til en rejse med rygsæk til Sydamerika. Jeg havde jo ikke haft noget fjumreår efter gymnasiet, så behovet for at komme ud og se sig om var der, dengang som nu. Men Sydamerika var ukendt land dengang; på ambassaden i Bogotá gav de mig adresserne på de 13 danskere, der boede i landet, og fortalte mig, hvor der var guerillakrig. Min mor var lidt bekymret, da hun læste, at jeg ville tage igennem Bolivia med bus via Cochabamba (hvor de danske aviser havde oplyst, at Che Guevarra var blevet skudt) og Santa Cruz. Det varede 5 uger, før hun fik et postkort fra Rio om, at alt var vel. Før jeg tog af sted til Sydamerika, var studenteroprøret begyndt. Jeg er en ægte 68 er. Min irritation over den dårlige undervisning gjorde, at jeg deltog aktivt i studenteroprøret. Men det var nu ikke noget oprør, i hvert fald ikke på politstudiet. Det var de dygtige studenter, dem med overskud, der protesterede. Niels Kærgård (den senere overvismand) og jeg stillede op til studenterrådet og blev valgt. De studerende tog initiativet til den studiestruktur, hvis grundtræk stadig væk består (f.eks. matematik på 1 årsprøve og årsprøvesystemet). Efter kandidateksamen i 1971 blev jeg ansat i Forureningsrådet, en forløber til Miljøministeriet. Det var i starten herlige tider. Vi skulle lægge grundlaget for en miljøpolitik. Ingen vidste et klap om miljø, så yngste 46

5 fuldmægtig - teknisk set var jeg sekretæraspirant! - kunne også få et ord indført. Jeg regnede på omkostningerne ved at begrænse svovlindholdet i fyringsolie og startede sagen om blyindholdet i benzinen. Midt i det hele skulle jeg flytte, og en aften, da jeg havde ferniseret gulvet i den nye lejlighed og drukket et par pilsnere bagefter, udfyldte jeg en ansøgning til Universitet om et kandidatstipendium om et projekt vedrørende integration af samfundsvidenskaberne. Et par måneder senere mødte jeg Bodil Nyboe Andersen, der spurgte mig, om jeg som nyansat lærer ville påtage mig undervisningen i nationaløkonomi på de skæve hold. Det var på den måde, at jeg fik at vide, at jeg havde fået stipendiet. Jeg har været på Økonomisk Institut lige siden. Jeg tog nu let på mit projekt og redefinerede det til at blive miljøproblemer. Og i 1975 indleverede jeg en afhandling om Forureningsøkonomi og blev dermed lic.polit. svarende til ph.d. i dag. I nogle år beskæftigede jeg mig med miljøproblemer, men det holdt op. Jeg havde en kontrovers med daværende miljødirektør Jens Kampmann, og da Miljøstyrelsen sad på alle miljødata, og da jeg var en empirisk orienteret økonom, syntes jeg ikke, at der længere var noget perspektiv i at fortsætte det emne. Afløsningen kom ved en frokostsamtale. Jeg havde læst en artikel om aftenen i bladet Mad og Gæster om vinsmagning, og der var en tabel om, hvordan dommerne bedømte de forskellige vine. Vi diskuterede, hvordan disse tal burde analyseres, og Kærgård og jeg debatterede energisk de forskellige statistiske metoders anvendelighed. Det hele udkrystalliserede sig i en diskussion om kvalitetsbegrebet. Det ene tog det andet med sig, og efterhånden blev det til et stort projekt, 10 års arbejde og sluttelig en doktordisputats om Pris og Kvalitet, hvor hovedsigtet er at belyse, om pris og kvalitet på et bredt udsnit af forbrugsgoder står i et rimeligt forhold til hinanden. der skulle dannes et juridisk fakultet, blev jeg automatisk dekan, der er en rent administrativ stilling som leder af fakultetet. Jeg fortsatte som dekan igennem den næste 4 års periode med det hovedjob at få den nye universitetslov, der kom i 1993, til at fungere. Det var et hårdt arbejde, men i retrospektiv tilfredsstillende, især at få indarbejdet en struktur, der gav de enkelte fag (økonomi, sociologi, statskundskab og antropologi) meget frie vilkår. Det har de siden nydt godt af. Ved slutningen af dekanperioden blev jeg enige med de øvrige toneangivende dekaner om, at jeg skulle stille op til rektorposten imod daværende rektor Møllgård. Jeg tabte med et brag (men tak til Politrådet for støtte), så efter 5 år i administrationen kunne jeg vende tilbage til Økonomisk Institut. Det var en underlig oplevelse. Nogle ting var ændret radikalt, andre var præcist de samme. Alle arbejdsgange var ændret, og alting foregik med PC er. Dekaner har sekretærbistand, men ikke nødvendigvis mere end helt overfladisk kendskab til en computer. Og pludselig forventedes jeg at skulle beherske en halv snes computerprogrammer. Det tog sin tid. Men på et andet punkt var tingene nærmest deprimerende uændrede. Undervisningen og undervisningsfaconen havde ikke ændret sig nævneværdigt. Jeg blev bedt om at undervise i erhvervsøkonomi og kunne konstatere, at tingene ikke havde ændret sig meget siden bogholder Jensens tid. Det måtte ændres. Og det er det da heldigvis efterhånden også blevet - i omgangstone, form og indhold. Jeg holder meget af politstudiet - jeg kan stadig blive fascineret af økonomi i alle dets afskygninger, jeg kan lide miljøet og de studerende, og jeg ser ingen grund til, at den kærlighed til studiet, der har været mit lod igennem de første 38 år, ikke også skulle følge mig, indtil jeg bliver pensioneret. Da disputatsen var færdig, var jeg så heldig at få et professorat og havde forestillet mig, at nu skulle jeg passe det fremover, sågar med det nye og fascinerende emne kulturøkonomi (hvor kvalitetsbegrebet står i centrum). Men magtfulde mennesker mente, at der skulle en talkyndig økonom i fakultetsrådet for at sikre vores budgetter. Og ifølge en rotationsordning blev jeg efter 3 år automatisk prodekan. Da så juristerne besluttede sig for (og fik daværende rektor Nathan kuet til at acceptere), at institut-stafet: Christian Hjorth-Andersen

6 vinterstarterne - ude i kulden? Vinterstart på polit-studiet har fungeret siden 1997 og blev startet med det formål at skaffe flere studerende. Tilmeldingen til ordningen er ikke overvældende, men på trods af et meget varierende antal tilmeldinger, har det hver vinter været muligt at oprette mindst 2 hold. De studerende er positive overfor muligheden for studiestart d. 1. februar, men påpeger at vinterordningen stadig har mangler, som kan give den ry som studiets B-hold. Der findes mange fordele, såvel fagligt som socialt, ved at starte om vinteren. Ved undervisningen sidder man færre studerende, hvilket åbner mulighed for diskussioner og mere direkte kontakt mellem underviseren og de studerende. Ligeledes er det sociale liv præget af intimitet, da der er stor mulighed for at lære hele årgangen og alle tutorerne rigtig godt at kende. På sigt kan det lille antal vinterstartere dog godt være en ulempe og netop derfor undrer det, at der ikke sættes større fokus på sociale arrangementer om vinteren. Tværtimod er introforløbet her langt fra er så spækket med aktiviteter som sommerstarternes. Ingen pub-crawl, tur i dyrehaven, immatrikulation, mv. Det føles som om man bliver lukket ind ad bagdøren. Det sociale aspekt er en væsentlig del af polit-studiet, men alligevel har PH-Action og festudvalget adskillige gange undladt at informere vinterholdene om arrangementer. Nu skal man jo heller ikke sætte himmel og jord i bevægelse pga. 40 nystartende, men at føle sig overset og ignoreret som en hel årgang er ikke ligefrem det mest motiverende. Det er ikke blot på den sociale side, at man nemt kan føle sig overset som vinterstarter. Det var f.eks. ikke muligt for os at melde sig til eksamen via Internettet sidste år - der var intet link til vores årgang. Det kom først på efter, vi skulle overbevise damerne på fakultetskontoret om, at vi faktisk eksisterede. Ifølge lektionsplanen skulle vi heller ikke have makro dette semester, da det hverken fremgik, hvilken lærer vi skulle have, eller hvilket lokale vi skulle være i. Det blev dog tilføjet en uges tid inden studiestart, da både vores lærer og nogle studerende kontaktede forelæseren. Kritikken er ligeledes at finde i forbindelse med selve undervisningen for vinterstarterne. Ved de nye revisioner af studieforløbet ved reformerne i 2001 og 2002, virker forholdene for vinterholdene direkte nedprioriteret. I forbindelse med at en del helårsfag på både 1. og 2. årsprøve er blevet delt op i to separate fag, tilbydes vinterholdene disse i omvendt rækkefølge, således at kurserne først følges med sommerholdene der er henholdsvis et semester længere fremme og dernæst med sommerholdene et semester bagud. Dette er fx tilfældet med makro på 2. årsprøve. Her er det tidligere helårsfag delt op i langt og kort sigt. Dette er i sig selv en rigtig god ændring, der gør faget mere overkommeligt. Desværre synes opdelingen af kurserne ikke helt vellykket set fra vinterholdenes synspunkt. Ombytningen af kurserne medførte nemlig, at vinterholdene modsat sommerholdene startede med kurset i kort sigt. Som resultat af dette startede man midt i bogen, kap. 15, og blev derudover mødt med kommentarer som: The first part of our course focused on the long aspect of economic delvelopment., hvilket fik os til at undre os over, om kendskab til de forrige kapitler i bogen, der omhandler langt sigt, var nødvendigt. Forelæseren, der først skulle gøres opmærksom på tilstedeværelsen af vinterstarterne, sagde dog, at det ikke ville blive et problem. Senere stødte vi bl.a. på en teori om pris-og løndannelsen, som var blevet gennemgået sidste semester, og som kun hurtigt blev opsummeret her til frustration for dem, som rent faktisk gerne ville forstå de teorier vi bruger. På trods af at vinterholdene adskillige gange mundtligt har kritiseret forløbet for underviserne, og sågar efter

7 Af Kristine Schlæger og Henriette Høeg Madsen 4. semester, vinterhold eksamen skrev et langt brev til forelæseren, hvori vi stærkt opfordrede til en ændring af forløbet, fortæller institutleder, Peter Erling, at han kun har fået positive tilbagemeldinger omkring den nye studiereform. Dette semester er vi så startet med introduktionen til makro på 2.år, selvom vi faktisk har haft halvdelen af kurset. Den introduktion ville have været rar også at have haft sidste semester. Hvis ordningen skal fortsætte på denne måde, ville det være en rigtig god ide med en grundig gennemgang og revidering af pensum, hvor forelæseren (som også er forfatter til pensum) holdt sig vinterholdenes problemer for øje. Dette ville rette op på et kursus, der grundlæggende er virkelig spændende, især pga. det nye pensum. Har du lyst til at være med i Politrevyen 2003? - så klik ind på Hvert år vælger politstuderende at samle sig om andet end bøger, formler og tal for at lægge krop, sjæl og fantasi i udarbejdelsen af endnu en Politrevy. De studerende der vælger at springe ud i dette halsbrækkende projekt er såvel nye som gamle. Onsdag den 23. oktober 2002 afholdes revyens første fællesmøde i Polithusets kælder kl På dette møde kan man melde sig til en eller flere af de fire grupper, der arbejdes med i revyforløbet: Musik-, PR-, Rekvisit- og Manuskriptgruppen. Læs mere om grupperne og forløbet på

8 udviklingsorganisation og legeplads a beautiful mind Af Jakob Skovgaard, AIESEC Det er en gammel nyhed, men en der er ukendt for mange studerende på KU. Udvekslingsorganisationen AIESEC arrangerer praktikophold eller traineeships hos virksomheder i udlandet. Oven i købet dækker virksomheden basale leveomkostninger, hvilket står i modsætning til mange af de praktikophold der ellers bliver tilbudt. Selvom AIESEC langt fra står lige stærkt i bevidstheden hos studerende på alle fag, er det en organisation der opfylder en unik opgave i det danske universitetslandskab, nemlig kontakten til det private erhvervsliv. Derfor er AIESEC også arrangøren af de årlige Karrieredage, hvor studerende kan få gode råd til jobsøgning, ansættelsessamtaler o.l. samt tale med repræsentanter for landets største aftagere af akademisk arbejdskraft. AIESEC er en international organisation med afdelinger i mere end 85 lande. I Danmark er den mest kendt indenfor handelshøjskolernes miljø, men har mere og andet og tilbyde. Således dækker AIESECs kontor i Købmagergade Københavns Universitet såvel som RUC og IT-højskolen. Kontoret består udelukkende af studerende som arbejder frivilligt med at arrangere konferencer, skaffe traineeships (praktikophold) i hjemlandet og udvælge trainees der skal sendes udenlands. De studerende der bliver udvalgt som trainees får både praktisk erfaring som supplement til de teoretiske studier og oplevelsen af at bo og arbejde i et fremmed land siger Cristina Buck fra AIESEC. Det er to ting der er stærkt efterspurgt på jobmarkedet i dag. Der findes tre slags traineeships: Management, som ikke kun henvender sig til handelshøjskoleelever men også til andre samfundsvidenskabelige studerende; Technical, som retter sig mod folk med praktisk naturvidenskabelig baggrund; og Development, som typisk er græsrodsarbejde i den Tredje Verden. I Danmark er Management-traineeships det mest efterspurgte både blandt studerende og de virksomheder, der ansætter de udenlandske trainees. Men der er et stort behov for Development-trainees ude i verden, så folk fra humanistiske og samfundsvidenskabelige studier skal bare søge siger Cristina. så folk ikke føler sig ensomme. Desuden træder de til hvis der opstår problemer på arbejdspladsen eller andre steder. Selv om folk selv vælger hvor de vil hen og hvilke områder de vil arbejde indenfor, er der dog ikke frit valg på alle hylder. Typisk vil folk helst til USA, Canada eller Australien, men de er oftest så eftertragtede at de hurtigt bliver revet væk og så er det tilmed landet og ikke jobbeskrivelsen, som tæller. I mellemtiden har vi kontakt til både større og mindre virksomheder over hele kloden, hvor erfaringen viser at en mindre virksomhed har givet den studerende større udfoldelsesmuligheder til at bruge teorien i praksis. siger Cristina og tilføjer det betyder dog ikke at folk skal lade være med at søge, men at de skal være åbne overfor at komme forskellige steder hen. Tit er den største oplevelse det at bo og arbejde i en fremmed kultur, og så får man mere ud af at tage til en kultur der er meget forskellig fra ens egen. Ligesom de studerende der tager af sted som trainees får noget at skrive på CV et og som hovedregel en positiv oplevelse, får også de studerende der lægger de frivillige arbejde i AIESEC noget ud af det. I de ni måneder jeg har været her, har jeg lært at tage et ansvar, bruge en række praktiske strategier suppleret fra de teoretiske studier og lært en masse nye mennesker at kende. Det er ligesom en legeplads, hvor teori overføres til praksis. fortæller Cristina. Man får også muligheden for at deltage i kurser og konferencer med folk fra det private erhvervsliv. Organisationen er på vej ind i en opsvingsperiode. Selvom den ikke er indprentet på samme måde i de studerendes bevidsthed, som deres forældres generations, steg medlemstallet allerede med det dobbelte sidste år. Et traineeship kan vare lige fra 2 måneder til halvandet år. På mange studier er der, såfremt opholdet er studierelevant, mulighed for at få det overført i stedet for eksaminer. Når de ankommer til udlandet vil den lokale AIESEC-afdeling have fundet et sted de kan bo, og arrangerer senere forskellige sociale sammenkomster, For yderligere information om AIESEC: AIESEC - Københavns Universitet Købmagergade 52, København K 8 Telefon: Fax: unic@aiesec.dk

9

10 ørestadsselskabet og metroen Af Anders Glasdam Axelsen Om ikke mange dage, åbner den første undergrundsbane i Danmark, Metroen. Det er ingen hemmelighed at dette kæmpe byggeri har været længe undervejs, længere end mange havde forudset. Netop disse forsinkelser har fyldt meget i pressen, hvorfor egentlige fakta og beskrivelser er trådt lidt i baggrunden. Polit ens erhvervsartikel handler derfor denne gang om det selskab der står bag Metroen med en naturlig fokus på undergrundsbanen. Vi interviewer Stine Møller Jensen, Pressekoordinator i Ørestadsselskabet. Hvad kommer Metroen til at betyde for Københavns image? Med metroen bevæger København sig hen mod at blive en metropol. En effektiv kollektiv trafik har stor indflydelse på, om en storby er velfungerende eller ej. En velfungerende storby tiltrækker internationale virksomheder. Metroen er med til at gøre København til en enestående lokaliseringsmulighed for virksomheder - Ørestad betjenes fx af både motorvej, tog, Metro og lufthavnen. Metroen og Ørestaden er bundet mere eller mindre sammen, hvad bliver profilen på denne nye bydel i København? Ørestad bliver et miks af boliger, erhverv, skoler, kultur, natur, cafeer, idræts- og fritidsmuligheder m.m mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, vil studere og mennesker kommer til at bo der. Det bliver en levende bydel og ikke et erhvervsområde, som ligger øde hen kl. 5 om eftermiddagen. Boligerne i Ørestad bliver både kollegier, leje- andels- og ejerboliger. Det bliver boliger, der appellerer til alle former for mennesker og ikke kun for de velbjergede. Hvem ejer Metroen? Det gør de tre interessentselskaber bag Metroen: Ørestadsselskabet I/S (ejet af Københavns Kommune og Staten ved Trafikministeriet), Frederiksbergbaneselskabet I/S (ejet af Ørestadsselskabet og Frederiksberg Kommune) og Østamagerbaneselskabet I/S (ejet af Ørestadsselskabet og Københavns Amt). Kan du uddybe finansieringen af Metroen? Ideen bag finansieringen af Metro og Ørestad stammer fra de engelske New Towns. Her er der igennem mere end 100 år blevet etableret nye bydele, hvor en del offentlige omkostninger til infrastruktur er blevet dækket af indtægter fra salg af arealer, som den nye infrastruktur har tilført en øget værdi. I København finansieres infras- trukturen i Ørestad og Metroen ved lånoptagelse, som forrentes og tilbagebetales med de indtægter, som selskabet får ved: - salg af byggegrunde i Ørestad - tilbageførsel af kommunal grundskyld fra arealer i Ørestad - driftsoverskud fra Metroen Ørestadsselskabets samlede aktiviteter forventes at blive finansieret uden skattekroner. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at udstede garanti for, at projektet kan finansiere sig selv, da der er tale om en prognose, der rækker år ud i fremtiden, og som derfor er omfattet af en vis usikkerhed. Det skal også nævnes, at Frederiksberg Kommune selv betaler sin andel af anlægsomkostningerne for etape 2. Frederiksbergbanesselskabet optager lån til dette formål, og Frederiksberg Kommune vil herefter afdrage lånene over cirka 40 år fra åbning af etape 2. Hvad med efterfølgende etaper skal de finansieres via driften af den på det tidspunkt igangværende Metro (der er jo ikke uendeligt antal byggegrunde i Ørestaden)? Etape 1-3 hører alle under det nuværende anlægsbudget. Finansiering af en eventuel etape 4 kan jeg - af gode grunde - ikke sige noget om. Etapen er ikke politisk besluttet. Budgetterer I med, at metroen i det daglige skal løbe rundt i sig selv, eller modtager I nogen form for statsstøtte? Ørestadsselskabet modtager ikke statsstøtte til driften af Metroen. Driften af Metroen vil derimod bidrage med én tredjedel af den samlede finansiering af anlæggelsen af Metroen. De resterende to tredjedele finansieres via grundsalg i Ørestad (50%), bidrag fra Københavns Amt og Frederiksberg Kommune samt ejendomsskatter fra Ørestad. 10

11 Hvor mange passagerer får Metroen? Når Metroen åbner på første etape ventes omkring passagerer dagligt. Inkl. etape 2 kommer passagertallet op på og inkl. etape 3 når Metroen daglige passagerer. Når Ørestad er fuldt udbygget indenfor år forventes passagerer. dagligt at benytte Metroen. Hvor ofte kører Metroen? I hverdagene kører Metroen hele tiden i intervallet mellem kl. 05 til kl. 01, med tidsintervaller fra 3 min. i myldretiden til 10 min. i de tidlige morgentimer og sene aftentimer. I weekenderne kører Metroen også om natten. Når Metroen kører om natten vil der være 15 minutter mellem hvert tog. Efter etape 2A åbner i maj 2003 sætter vi frekvensen op, således at der bliver 1½ minut mellem togene på hovedstrækningen i myldretiden. Vi går over til natkørsel alle ugens dage omkring det tidspunkt hvor etape 2B åbner - altså sidst i Hvorfor har man valgt et førerløst Metrosystem? Et fuldautomatisk styresystem giver en række fordele. Ved automatisk drift kan man dele lange tog op i mange små tog, der afgår tit. Ud over kortere ventetid giver systemet bedre mulighed for at indhente forsinkelser. Den automatiske drift mindsker desuden risikoen for menneskelige fejl. Selv om togene er førerløse, er de ikke ubemandede. I stedet for at køre toget kan personalet med andre ord koncentrere sig om at betjene passagererne. Kan vi regne med I åbner til tiden? Ja, vi åbner til tiden. Første etape fra Nørreport til henholdsvis Vestamager og Lergravsparken åbner den 19. Oktober i år. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg åbner i maj 2003, og etape 2B til Vanløse åbner i december Etape 3 fra Lergravsparken til Lufthavnen er i udbud i øjeblikket og åbner tidligst Fakta om Metroen Åbning etape 1: 19. oktober 2002 Åbning etape 2a: maj 2003 Åbning etaåe 2b: ultimo 2003 Åbning etape 3: 2007 Ruten: Etape 1: Nørreport til Lergravsparken station samt Nørreport til Vestamager (11 stationer) Etape 2a: Nørreport til Frederiksberg (to stationer) Etape 2b: Frederiksberg til Vanløse (fire stationer) Etape 3: Lergravsparken station til Københavns lufthavn (fem stationer) Strækninger i alt: 21 km Stationer i alt: 22 Toget: Max. hastighed: 80 km/t Gns. hastiged (incl. stop): 40 km/t Siddepladser: 96 ståpladser: 204 Priser og køb: Samme system som HT og DSB

12 nok verdens bedste fodboldhold på polit Af Martin Kragh Hansen Det er i hvert fald det indtryk man får, når man står overfor de gudsbenådede stortalenter fra FC Cafelitten. FC Cafelitten deltager i USG-turneringen Fagenes Dyst, hvor studiehold kæmper om titlen som de videregående studiers mestre i fodboldens kunst. Fodboldkunstnerne fra Polit er netop storfavoritter med en placering blandt de fire bedste hold inden slutspillet starter. Det er de talrige sensationssejre, der for alvor har bragt fokus på klubbens velspillende mandskab. Den sensationelle fremtoning har også allerede fået flere af rækkens andre favoritter til at udvise tendens til slingrevals. Modstanderne kan simpelthen ikke kapere den moderne spillestil samt det høje underholdsningsniveau - både på og uden for banen. Det er da heller ikke nogen utopisk tanke, at FC Cafelitten går efter Superligaen. Presset på rivalerne er netop FC Cafelittens outsider-chance. Og holdet står stærkt. Truppen har trænet sig op i en habil formkurve efter grillsommerferien, og specielt veteranen Morten Falch deltager i sprudlende stil som en anden Frank Sinatra få måneder efter farvel-koncerten i FCK. Som i en anden storklub er der selvfølgelig individualister i FC Cafelitten. Målmand Prinsen, den suveræne forsvarer Bidstrup, midtbanetonseren Kjær, dribleren Frede, den lange Daniel, teknikeren Rocco og ikke mindst - Morten Falch. Alle stjerner, der har vænnet sig til fodboldeventyret 1 - Thomas Prinsen Larsen Civilstatus: to politfester mere uden scoringer og han bliver den nye pave. Mål og meriter: At komme til at kende en til på polit - ligeså godt som han kender Krokolitten. 2 - Thomas Bisse Bidstrup Civilstatus: vides ikke - men ses tit i Polen. Mål og meriter: Forsvarets nye krumtap efter Munkens exit. Uovervindelig i hovedspillet pga. sine høje tindinger. 3 - Michael lige kommet ind med 4-toget Nyhus Civilstatus: vidst nok kæreste med en anden jyde (indavl!) Mål og meriter: Hentet ind fra en mørk mark i Jylland, hvor han har bevidst sit værd. Der ventes meget af ham, men bare vent til han folder sig ud Frederik Lillian Vinten Civilstatus: jf. Henrik Ålen Rasmussen og Christoffer Liste Poulsen. Mål og meriter: Største mål er ikke altid at ende alene på McDonald s efter en politfest. 5 - Søren Plæneklipper Bennike Civilstatus: sæbeskubber. Mål og meriter: Altid første mand til at tabe sæben i fællesbadet. Plæneklipperens mål er at få lov til at starte inde næste gang.. (Har forøvrigt en sød lillesøster!!!). 6 - Jens Lyn Pagh Civilstatus: single. Mål og meriter: Har fået at vide at han er polits svar på Fred Astaire - og!!!!!! 7 - Morten Lærling Falch Civilstatus: Gift med Stine (tidl. cheerleader i FCK). Mål & meriter: På trods af flere sæsoner i FCK er han stadig med for at lære og vænne sig til det højere tempo. Håber stadig at blive anfører, men må nok betragte første år som et læreår. (Med på yderste mandat).

13 8 - Henrik Flasketøs fra Møn Rasmussen Civilstatus: har nedlagt et helt kollegium, mens han venter på, at sømændene kommer til byen. Mål og meriter: Håber at få så langt hår, at han kan binde det fast til røvskægget. Er dog bange for, at det vil hæmme hans spil på og udenfor banen. 9 -Jens Kolbøtten Kjær Civilstatus: forlovet med dejlige Cecilie - bl.a. derfor kaldes han ofte The Lord of the Rings. Mål og meriter: Hysterisk for at blive topscorer, hvilket ikke er helt urealistisk, da han redigerer topscorerlisten. 10 -Anders Rocco Gjelfort Civilstatus: Hjemmeboende. Mål og meriter: Efter 2 år på polit håber Rocco på, bare i en nær fremtid, at kunne leve op til sit øgenavn og forbillede. Et andet og langt nemmere mål for Rocco er at få en plettet skægvækst Henrik Honeymonster Fosse Civilstatus: kæreste med den lille rødhætte. Mål og meriter: Døjer stadig med at bolden er rund! 12 - Daniel Erik Latinlover Zorba Civilstatus: Hans kærlighedsliv er som Zorbas dans, dvs. indehaver af titlen som polits snigende snog. Mål og meriter: eneste med personlig sponsor - nemlig Zorba s Hårolie (hårproduktet fås i nærmeste kiosk). Håber på mildere regler for familiesammenføring (han har sådan en sød fætter på Mykonos!!) Morten Munk Civilstatus: Bortrejst Mål og meriter: Vides ikke FC Cafelitten - Klubfakta Klubhus: Cafelitten Hjemmeside: walk.to/fccafelitten Resterende kampprogram: Kvartfinalen resultat: 8-1 Semifinalen resultat: 11-1 Finalen 11/10 Kl. 16 Rivaliserende hold: Tjaiks og Politinaikos Spillested: Frb-hallerne, Jens Jessens vej 10, 2000 Frb Finalens spillested: Nørre Alle 53 Udenlandske spillere i truppen: Daniel Moustgaard (Portugal eller Grækenland), Henrik Fosse (Bergen, Norge). Største transfers: Morten Munk til FC Barcelona (University of Barcelona) Morten Falch fra FC København. Maskot: Krokkolitten 13

14 japans økonomi er til det tynde øl Af Michael Specht Bruun Er glasset halv fuldt eller halv tomt, når det drejer sig om Japans økonomi? Ølsalget kan måske give et par indikationer! Når det drejer sig om øl er japanerne et entusiastisk folkefærd, med kendte bryggerier som Asahi Breweries Ltd., og Kirin Brewery Co. Det interessante netop nu er dog den stigende efterspørgsel efter den såkaldte happoshu - en lav-malt- og lavprocent-øl, der efter sigende skulle smage af øl. Korrekt smag eller ej - happoshu en sælger, da den pga. et hul i afgiftssystemet er væsentlig billigere end almindelig øl og vin. Med en markedsandel på snart 40% skyller happoshu en hen over nationen, der fortsat plages af deflation, stigende arbejdsløshed og voksende usikkerhed. At substitutions- og indkomsteffekterne virker, som vi kender det fra Varian, er der vist ingen tvivl om. I Tokyo ses fortsat glitrende stormagasiner, dyre restauranter og funklende biler. Men happoshu ens fremmarch røber, at der er adskillige problemer under overfladen. Oprindeligt har recessionen i Japan først og fremmest været knyttet til virksomhederne og ikke husholdningerne. Staten har katalyseret moral hazard ved bail outs i banksektoren, og bankerne har herefter rullet lånene til de store, private virksomheder, der således har undgået konkurs. Masse-arbejdsløsheden er blevet forhindret og husholdningerne har herved været afskærmet fra problemerne hos de gældsplagede virksomheder. Men med den vedvarende deflation og svage vækst synes afskærmningen stadig svagere og problemerne får nu også indflydelse på husholdningerne. til at ordne de fundamentale problemer. Banksektoren plages af dårlige lån og regerings beskyttelse af store virksomheder hæmmer den fri konkurrence og dens positive effekter. Årets stigninger i kursen på Yen, rammer eksporten og adderer endnu et element til det negative økonomiske scenario. Suppleret med fald i Nikkei Stock Average og faldende obligationsrenter synes investorerne at have særdeles negative fremtidsudsigter. Kun få tror på at premierminister Junichiro Kuizomi kan ændre på situationen. I sin embedsperiode er det lykkedes ham at stoppe meningsløse, ekspansive anlægsprojekter, som fx unødvendig opførelse af veje og broer. Men adskillige politikeres modvilje mht. strukturelle forandringer giver et meget begrænset politisk råderum. Den gode nyhed er, at der er rigeligt med muligheder for at drukne de økonomiske sorger. For øl er der masser af - og så er det endda billigt - Skål! Artiklen er inspireret af en artikel af William Pesek Jr. i Bloomberg Markets, september Væksten i lavprisvarerne er en uundgåelig kendsgerning. Såkaldte 100-Yen discount-butikker popper op overalt, Honda Motor Co. lancerer superkompakte billig-biler og lav-malt-øllets popularitet i en ellers øl-elskende nation er ikke til at tage fejl af. De daglige nyheder om konkurser og stigende arbejdsløshed skaber skift i de japanske forbrugsbundter og overdøver ekspansive finanspolitiske tiltag, nul-renter og politiske peptalks. Investorerne kritiserer fortsat den manglende evne 14

15 anmeldelse: hey bagel - skindergade v. polithuset studievejledningen orienterer Det var en tilfældig formiddag i Studiestræde. Sulten skulle stilles, og turen gik denne gang forbi en af de mange bagelforretninger, der den seneste tid har skudt op i det indre Cph. Nærmere bestemt Hey Bagel. Den søde pige, Christina, der stod bag disken, bød op til dans med en bagel med kylling, cremeost, salat, løg, nogle specielle babyauberginer og pickles (jeg bad, som jeg altid gør, eksplicit om at være frabedt agurkeskiver - jeg har aldrig helt forstået hvorfor man putter agurkeskiver i sandwiches, men det beror vel på at agurk er en grøntsag, og at man jo putter så mange grøntsager i sandwiches. Jeg har dog intet imod agurker generelt). Hvorom alting er, så faldt denne bagel på et yderst delikat sted. Den smagte godt! Specielt de såkaldte babyauberginer var spændende. Jeg havde valget mellem cremeost og hommus, og valget faldt på cremeost - måske lidt kedeligt, men den konservative cremeost virkede som et naturligt element i denne komposition. Prisen lød på kr. 36, som alt taget i betragtning er en fair pris - vi politstuderende må nok vænne os til, at en sandwich ofte koster lidt mere, end den 20 er Istanbul tager for en pizzaslice. Det skal til sidst nævnes, at disse bagelforretninger skærer de fyldte bagels over på midten, hvilket gør, at de nemt kan blive delt mellem to personer. Dermed kan en halv bagel udgøre et lille snackmåltid ved 10-11tiden. Summa summarum: Hey Bagel er klart velfærdsforbedrende! God fornøjelse, jeres udsendte - Johan Bernt Nordang. Husk Eksamenstilmelding Du kan melde dig til eksamen i uge 41, 42 og 43 på universitetets selvbetjening eller via blanket i uge 41 på SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13.. Husk, at tilmelding til eksamen skal foregå i alle fag uanset eksamensform. Eneste undtagelser er frie seminarer og øvelser på kandidatdelen. Dispensationsansøgninger i forbindelse med eksamen i januar 2003 skal være Studievejledningen i hænde senest den 18. oktober Bemærk: For studerende på åben uddannelse og meritstuderende ikke indskrevet på Københavns universitet kan tillmelding kun foregå i uge 41 på SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13. Øvelser Tilmelding til øvelser i efteråret 2002 finder sted på hjemmesiden i uge 41. Øvelsesbekræftelse finder sted i perioden November 2002 Aftalemøderne vil blive afholdt i uge 50 og 51. Da det er deltagernes eget ansvar at holde sig ajour anbefales det, at man jævnligt ser på opslagstavlen på studiegangen, eller på studiets hjemmeside. Nye vejledere Studevejledningen har fået nogle nye ansigter; fra dette semester består vejledningen således af Bjarne, Andreas, Pernille, Nikolaj og Kathrine. Translokationsfest Der vil blive afholdt en translokationsfest d.14. november 2002 for færdige kandidater. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig hos Studievejledningen på studievejledningen@econ.ku.dk, senest fredag den 8. november Det er ikke muligt at tilmelde mere end 3 gæster pr. færdig kandidat. Studievejledningens åbningstider Mandag- fredag 10-15, dog kun telefonisk fredag 10-12, på tlf. nr Med venlig hilsen Studievejledningen 15

16 polithuset - nødvendigt eller overflødigt? Alle på polit kender Polithuset, men husets betydning og anvendelsen deraf er meget forskellig for de studerende. For nogle er det et tilflugtssted for at glemme, at de faktisk burde sidde og læse i bøgerne. For andre, et sted man bruger til at drikke øl og/eller spille bordfodbold i ny og næ. For en tredje gruppe er det roden til alt ondt - dårlige karakterer, slemme festvaner og høj useriøsitet. I foråret kom bragte Polit en et indlæg, som rettede fokus på Polithuset og hvor stort behovet synes at være for dette. En vigtig diskussion, som er yderst relevant og tiltrængt. Dette tager vi åbent imod i Polithuset. For vi vil meget gerne gøre stedet bedre, så vi kan få endnu flere til at bruge huset. Det skulle jo gerne være sådan, at alle med behov for at bruge huset, kan gøre det. Derfor må vi optimere det vi har - få det bedste vi overhovedet kan ud af huset. Selvfølgelig skal der tages hensyn til de fysiske rammer, som der desværre er i Polithuset. Pladsmangel til fredagsbarer, regler om lukketid osv. kan vi jo ikke ændre pt., men det optimale ville selvfølgelig være, at have en fredagsbar, der kunne fortsætte til ud på natten. Sådan er det nu engang ikke. Drømmen for mange af os er unægtelig at få et nyt Polithus med bedre og større lokaler. Et sted hvor man bedre kan integrere de forskellige behov, hvor man både kan bruge huset til læsning og sjov og fest uden at dette overlapper hinanden til gene for andre. Dette er for tiden kun muligt i en hvis udstrækning. De studerende må vel være dem, der sætter debatten for optimering af studielivet. Så lad os da sætte debatten i gang og kræve bedre lokaler! Bedre beliggenhed! Et sted der giver en bredere mulighed for at afholde arrangementer - igen med hovedvægten på resultatet som vil være bedre studieliv - bredere sociale netværk og derved formodentligt også lavere frafald på studiet. Lad mig så vende tilbage til det, jeg startede med. Grundlaget for denne artikel er spørgsmålet om behovet for Polithuset. Det er en kendsgerning, at ikke alle sætter pris på huset. Fred være med det, men for nogle af os, og det er her Polithuset kan ranke sine efterhånden ramponerede vægge, er det et støttepunkt, der giver os overskud til at læse på polit, især de første år. Man finder hurtigt en masse venner og bekendte fra andre hold og årsprøver, og dette sociale netværk skaber for mange en god begrundelse for at blive på studiet. Polithuset rummer desuden flere væsentlige organer som PH-Action, Revyen, Politten, Politrådet osv. Men husets primære formål er uden tvivl at skabe rammerne for et sted, hvor politstuderende kan komme og snakke med venner, spille kort, holde læsegruppe og - ja, vi slipper ikke uden om det - en gang i mellem drikke øl og feste. Det kan ligefrem blive et holdepunkt, når man synes, at studiet er ved at blive lidt for svært. Et sted som Polithuset har stort set alle studier, og jeg ser kun en langt bedre begrundelse for, at vi på polit har et sådan tilholdssted, da det ikke er nogen hemmelighed, at folk dropper ud af studiet, som var vi forpestede, og vi virkelig bør værne om sammenhold og social adfærd. Vi er i forvejen spredt for alle vinde hvad angår undervisningslokaliteter, og møder stort set kun vores medstuderende på studiestræde eller på Vor Frue Plads, hvor ingen aner om man er jurist, turist eller bare forbipasserende. Mange spørger mig om det sociale liv i Polithuset er et godt nok grundlag for at blive på studiet, og til det kan jeg kun svare ja. Livet i Polithuset skal selvfølgelig ikke

17 Kalender være eneste årsag til at man bliver, men det er mindst lige så vigtigt som læsningen, at man lærer at færdes socialt, og skaber en masse gode kontakter, som måske kan vise sig nyttige senere i livet. Faktum er, at mange nyder godt af muligheden for at socialisere sig i huset og det er vel egentlig også en sund og naturlig adfærd og en legitim begrundelse for, at politstudiet er et godt studie med et nogenlunde veletableret studiemiljø. Bedre faciliteter i Polithuset ville selvfølgelig medføre bedre studiemiljø. Vi vil i Polithuset så gerne blive bedre, tilfredsstille flere mennesker, og vise, at polit selvfølgelig ikke kan fungere uden et brugerhus, hvor det er brugerne, der i fællesskab får stedet til at være optimalt. Lad os holde debatten i gang og håbe på, at vi med tiden får mulighed for at udvide lokalerne, og indtil da forbedre og opretholde det, vi nu engang har. Har du en idé, ris eller ros, så kom ned i huset og snak med os. Du er også velkommen til at skrive til os, eller du kan snakke med din repræsentant fra din årsprøve/semester. Her i bladet kan du se en kalender med alt hvad der sker i Polithuset i dette semester. Kom ned og støt op om arrangementerne hvis du har tid og få en hyggelig dag. På vegne af Polithusets bestyrelse Anne Martens Oktober: Fredag d. 4: Revyen holder lang bar I Polithuset Onsdag d. 7.: Politrådsmøde Fredag d.11: Fredagsbar v. hold 4 Onsdag d. 23.: Politrådsmøde Onsdag d.23: Revymøde kl i PH-kælder Fredag d. 25: Fredagsbar v. hold 3 November: Fredag d. 1: Fredagsbar v. hold 5 Onsdag d. 9: Politrådsmøde Fredag d.8: Lang bar v. hold 6 (Julebryg) Fredag d. 15: Fredagsbar v. hold 7 Onsdag d. 20: Politrådsmøde Fredag d. 22: Bordfodboldturnering Fredag d. 29: Politrådet holder fredagsbar Lørdag d. 30: Gallafest i Hovedbygningen December: Onsdag d. 4.: Zeuthen-forelæsning Onsdag d. 4.: Politrådsmøde Fredag d. 6: Drengene/ mændenes bar Fredag d. 6.: Zeuthen-forelæsning Mandag d. 9.: Zeuthen-forelæsning Fredag d. 13: Vinderbar Onsdag d. 18.: Politrådsmøde Fredag d. 20: Juleafslutning

18 debatkassen Redaktør: Henrik Bøhm Rasmussen Som et nyt tiltag i Polit en og en mulighed for meningmand at komme til orde genindfører vi nu brevkassen. Det er tiltænkt som et helt frit forum hvor man kan skrive en kommentar til alt hvad der har relevans til studiet i form af kritik, oplevelser og ideer. Da vi af gode grunde ikke har modtaget noget endnu gives der her nogle eksempler på kommentarer. Skriv på mailadressen politen@econ.ku.dk Jeg betragter mig som en seriøs studerende og har brugt to af mine kandidatfag på Datamatik I og II. Derfor ærger det mig meget, at IT-support funktionen på vores software er gone total bad. Særligt irriterende er de mailbox over size limit - mails man får tilsendt hver dag Mickey Fuglesang Pengepolitik har altid været en af mine helt store interesser. Derfor er jeg meget skuffet over at det ikke er lykkedes, at finde en underviser til kreditvæsen. Jeg håber så sandelig at kurset bliver udbudt til foråret i stedet, som et plaster på såret. BA. Polit K.R Severinsen Jeg synes bare det er helt fantastisk med alt det dejlige vejr vi har haft her i starten. Jeg blev så glad i går, at jeg satte mig ovre i studiegården og malede det skønneste akvarelmaleri af indgangspartiet til Anneks A og B i naturlige brunlige farver på en mintgrøn og ice-blue baggrund. Jeg har tænkt mig at hænge billedet op i Kirkesalen. Berit Jeg takker dig Jesus, jeg takker dig for at have givet mig så god en studietid. Jeg bad for at få en god rustur og den blev skøn. Det gav mig anledning til at spørge alle de nye piger, om de ville have et kys. Moses Poulsen polit på ski Den officielle skitur på polit går i år til Avoriaz i uge 5. Polit på ski s tur er klart den SJOVESTE, men på den anden side også den billigste. Til gengæld må vi så affinde os med, at vi er dem med flest pladser - alle kommer med! Prisen? Beskedne 2.845,- inkl. sovebus, ophold og liftkort. Overbevist? Det håber vi. Depositum skal indbetales senest 9. oktober (girokort ligger i Polit på ski s mappe i Polithuset). Tilmeldingsproceduren står beskrevet i mappen samt på hjemmesiden. Dig som medarrangør næste år? Polit på ski søger nye medarrangører fra 1., 2. og 3. årsprøve til næste års skitur med Polit på ski. Mere information herom sammen med evalueringsskemaerne efter turen. Mange snehilsner Lars, Simon og Ulrik politpaaski@politpaaski.dk

19

20 på tur med Ludo Rejser Der er skrevet meget om rusture. De har været rost for at knytte sociale bånd for livet, og de har været udskældt for at være drukture uden egentlig mening eller formål. For os, dette års russere, var rusturen en sjov og blød start på det studie og de mennesker, som højst sandsynligt kommer til at danne rammerne om vores liv de næste år. En tirsdag sidst i august satte næsten alle rushold sig op i en ganske almindelig bus og kørte til en hytte et sted i Danmark, for i fire døgn at lære hinanden bedre at kende. Vi, Hold 3, havde i stedet valgt at hyre Danmarks førende specialist inden for grupperejser - Ludo Rejser - til at sammensætte et aktivt og ekstremt program, og da vi ved afrejsen ikke helt anede, hvad dette indebar, havde vi forberedt os lidt. Alt fra skitøj og bastskørter til den obligatoriske campinguniform var pakket ned, da vi var blevet lovet små afstikkere til både Alperne, Brasilien, Mexico og Callella. Vores mandskab til rådighed - Åbenbaringen & Co - havde sørget for alt, og allerede på udturen udmærkede de sig ved at servere iskolde forfriskninger fra flyets cateringvogn. Ankomsten til destinationen Casa del Gudmindrup foregik smertefrit, og badet i det varme solskin blev vi indlogeret. Allerede fra start kom der fart over feltet, og med spil og papirskegler steg intensiteten hurtigt. Det hele kulminerede i en gevaldig pub crawl, som på trods af ordet intet havde til fældes med svømmedisciplinen... udover store mængder flydende substans. Helt i takt med det idéen endte det hele i et sandt gavehumør hos alle mand. Citroner, salt, og sådan blev uddelt med krop og sjæl i takt med at solen stod op. Eller var det himmelhunden? I hvert fald var det morgengymnastik og fællessang, der satte sit præg på de næste morgener. Vores guider kendte til vigtigheden af en god start på dagen, og det lærte de os hurtigt at værdsætte, så da nyheden om Christiansborgs brand nåede os, var vi alle parate. Resolut dannede vi en ny regering, og politrådet stillede sin værdigfulde insiderviden til rådighed. Venlige som de var, blev de hængende ved vores side til alt for langt ud på natten og op ad næste dag... Ellers stod den på camping i Harzen, et mini OL og slutteligt obligatorisk med afterskiing. Hvem havde vidst at stramme flyverdragter stadig var in?! Bedst som denne aften skulle ende, tabte en uheldig sjæl 3 x 20 tamponer i en sandkasse og en enkelt pølse med ketchup i skoven. Som de fine folk hold 3 nu er, igangsatte vi en eftersøgning, og på trods af lidt kommunikationsproblemer endte det hele alligevel lykkeligt. Alt blev fundet og så lidt til. Turens høje kulturelle niveau udmøntede sig i en særlig interesse for grønlændere og deres kultur. Ja der gik helt Resultater fra Christian Hjorth-Andersens spørgeskemaundersøgelse 20

21 Af Peter A. Fournais og Anne Christine F. Nierhoff sport i det. En dommerkomite, flerfarvede læderveste og nomineringer blev daglige forteelser. Åbenbaringen vandt selvfølgelig til sidst! Turen afsluttedes med stor grisefest på Mallorca, hvor folk pludselig smed hæmningerne og viste sig frem fra overraskende sider. Vores alle sammens guide Nanna gjorde det fremragende som autist, og den aften gik nygifte fra hinanden, folk sprang ud af skabet, var blevet frygtelig senile og havde en pludselig trang til at distribuere sjovt udseende piller. Tja, nogle blev svært glade for brusekabiner... Vores hjemrejse var hård, da der pga. de mange timers tidsforskel ikke var blevet sovet så meget. Da vi igen var landet sikkert på Vor Frue Plads var det som om energien igen vendte tilbage, og det syntes passende at afslutte med en gang macarena til stor fornøjelser for de mange japanske turister. Og givet var det, at de jurastuderende ikke helt kunne følge trop - Det er godt at vi er startet på polit! Til alle jer, der er blevet inspireret af denne rejsebeskrivelse, kan vi kun anbefale Ludo Rejser og alle deres aktiviteter. Der er for resten stadig plads på deres februarafgange.

22 polit pt. 1. Ville du udfylde internetbaserede evalueringsskemaer? 2. Skal cand.polit. Poul Nyrup Rasmussen gå af som formand for Socialdemokratiet? Jan Williard, kandidatdelen 1. Ja, det gælder om at følge med i denne teknologialder. It kan med fordel integreres endnu mere i undervisningen. 2. Jeg er lige kommet hjem fra et 3 måneders udlandsophold, men umiddelbart virker Mogens Lykketoft som en stærkere figur end Poul Nyrup Rasmussen. Kristian Engelund, 1. årsprøve 1. Ja ja, det er vigtigt både for os som studerende og for underviserne. 2. Ja, der ikke andre alternativer. Men de har et stort problem som de må kæmpe for at løse. Morten Kristiansen, 1. årsprøve 1. Joo, det ville jeg nok. Især hvis det var et krav, men nok ikke noget jeg ville gøre med mindre jeg var utilfreds med. 2. Jeg har det fint med Socialdemokratiets krise, da jeg ikke stemmer på dem. Der skal nye kræfter til eksempelvis en Anker Boye-type og i hvert fald ikke Frank Jensen. Daniel Gisen Moustgaard, 3. årsprøve 1. Ja, det er lettere for alle parter ved at gøre det elektronisk. Evalueringen er vigtig især når det gælder øvelseslærerne som ikke altid har den højeste standard. 2. Det er et svært spørgsmål. Jeg tror ikke Poul Nyrup skal gå af, men prøve at genfinde troværdigheden hos vælgerne. Christoffer Poulsen, 3. årsprøve 1. Ja, det er meget nemmere, men det er et personligt valg. Brugbarheden øges i det alt er elektronisk. Reelt ville jeg nu nok kun evaluere hvis der var noget jeg var utilfreds med. 2. Han skal bestemt gå af. Det ville være en stor fordel med en ny frontfigur og en ny linje. Jeg ser Frank Jensen som løsningen. Mark Stougård, 1. årsprøve 1. Ja, helt klart. Det er vigtigt for udviklingen af studiet og for de kommende studerende. 2. Det er svært at svare på. Socialdemokratiet må for min skyld selv bestemme. Måske skulle de vælge Pia Kjærsgaard, man ved jo aldrig. Jane Møller Pedersen, 2. årsprøve 1. Nej, det ville jeg nok ikke. Det er meget nemmere når man får stukket det i hånden til timerne. 2. Ja, de vandt ikke valget og de står ikke stærkt i befolkningen. Mogens Lykketoft er nok for gammel til at træde til, så jeg mener det må blive Frank Jensen. 22 Róar Akralid, 1. årsprøve 1. Ja, selvfølgelig ville jeg det. Det er en vigtig ting. 2. Det betyder ikke noget for mig da jeg er færing og Poul Nyrup ikke bestemmer noget deroppe. Men jeg synes nu alligevel at han skal trække sig.