Daginstitutionernes Lands-Organisation Blågårdsgade København N. Tlf fax

Transkript

1 BERETNING FOR PERIDOEN Daginstitutionernes Lands-Organisation Blågårdsgade København N. Tlf fax

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HOVEDUDFORDRINGER I DEN FORLØBNE PERIODE 3 DLO`S STRUKTUR... 7 DLOS INFORMATIONSVIRKSOMHED... 8 DLOS INTERESSEARBEJDE... 9 BØRNS HVERDAG FORLAG KURSER OG KONFERENCER VARESALG PROJEKT BØRNEPASNING SAMARBEJDET MELLEM PARAPLYORGANISATIONERNE KREDSARBEJDET I DLO DLO OG DEN ORGANISATORISKE OMVERDEN AKTUELLE BØRNEPOLITISKE TEMAER OG PROBLEMSTILLINGER ORGANISATORISKE OG INTERNE FORHOLD

3 Indledning Denne skriftlige beretning dækker perioden fra DLOs Landsmøde i Næstved, november 2008 og frem til 5/ , hvor DLO afholder Landsmøde på Hotel Kolding City. Landsmødet 2010 er praktisk tilrettelagt af DLOs regionsbestyrelse i Region Syd. Den skriftlige beretning understøtter og udbygger landsformandens mundtlige beretning på landsmødet. Årene 2009 og 2010 har i DLO-sammenhæng blandt andet været præget af: Fortsat implementering af DLOs strukturændring vedtaget i 2006 Valg af Peter Duetoft som ny Landsformand Fortsatte og tiltagende eksistentielle problemer for de selvejende institutioner, på trods af: o o Implementering af lov om privatinstitutioner og Implementering af lov om selvejendes ret til egen administration og administrationsbidrag. Accelererende kommunal udvikling i retning af klynge-/områdeledelse, distriktsinstitutioner etc. Genudgivelser og revisioner af DLOs håndbøger til Bestyrelser og Forældrebestyrelser i hhv. Selvejende og kommunale daginstitutioner En intern undersøgelse/analyse af DLOs prioriteringer og arbejdsgange Samarbejdsrelationer i DLOs styrende organer Lobbyarbejde generelt og specifikt i forhold til 5 konkrete forslag, der kan bedre på de selvejende daginstitutioners rammevilkår. Deltagelse i Dialogforum og lukningen af dette Lovgivning om Annonceringspligt Fortsat interessevaretagelse vedr. igangsætning af Undersøgelsen om de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser Rådgivning og starthjælp til ny-etablering af eller omdannelse til Privatiinstitutioner Ændringer i den ellers nye Dagtilbudslov Lov om fleksibelt frokostmåltid til alle børn i alle dagtilbud Hovedudfordringer i den forløbne periode Selvejet i Danmark er under stigende pres. På trods af de positive meldinger bl.a. fra politisk hold, er dagligdagen en kamp for at fastholde og udbygge selvejet. Det er ikke alene daginstitutionsområdet, der er under pres. Det gælder også de øvrige sektorer. DLOs kamp for fleksibilitet og nærdemokrati på daginstitutionsområdet er altså et led i en bredere indsats. Den gennemførte kommunalreform medførte at kommunernes størrelse steg drastisk. Hvor man tidligere havde kommuner på indbyggere, taler vi nu om og flere pr. kommune. I utallige undersøgelser og i adskillige udtalelser fra politisk hold erkendes det, at nærdemokratiet og de lokale politikeres indflydelse er under pres. Der kan være langt fra det lokale område til magtens centrum og det kan være vanskeligt at overskue problemstillinger for fritidspolitikere. Denne udvikling kan ud fra et demokratisk synspunkt være bekymrende. For at styrke den enkelte borgers indflydelse på eget liv, kunne selvejet være eet af de elementer, der nu udfyldte det opståede hul. Man kunne derfor forvente, at de kommunale myndigheder (såvel i kommuner som i KL) med kyshånd tog imod denne model. Samtidig taler man meget om frivillighed og inddragelse af civilsamfundet. Faktisk er disse to elementer formodentlig vigtige fundamenter for fremtidens velfærdssamfund. Det er derfor overraskende, at de kommunale myndigheder både på administrativt og politisk plan træffer beslutninger, der er ødelæggende for selvejet. Det sker på mange måder. Strukturændringer er én af dem. Prioriteringer i dagligdagen 3

4 (kurser, konferencer, efteruddannelse, informationer) en anden. Vi har ofte set, at tilbud kun gives til kommunale institutioner og deres medarbejdere eller at man i forbindelse med beskrivelse af tilbud i en kommune, helt overser tilstedeværelsen af eksempelvis selvejende daginstitutioner. Det er vanskeligt at finde en reel forklaring på dette. Hvor man ud fra et ønske om aktive borgere skulle støtte selvejet prioriterer man åbenbart stordrift og et effektivt kommandosystem højere. Naturligvis er det lettere at kunne styre rundt med et system uden at skulle høre og have tilslutning fra bestyrelser, der måske tillader sig at have deres egen mening. Tidligt i den forgangne periode reagerede DLO overfor Kommunernes Landsforening under devisen skal vi ikke være venner?. Baggrunden for henvendelsen var, at kommuner og selveje må have mange fælles interesser. Det må være i alles interesse at støtte aktive og engagerede borgere. Flere undersøgelser viser, at såvel forældre som ansatte er langt mere tilfredse i selvejende og private institutioner end i kommunale. Det burde da også være i alles interesse at støtte en sådan udvikling. Meget tyder på, at det fortsatte fald i antallet af selvejende institutioner mere skyldes et (uudtalt?) ønske i de kommunale forvaltninger om at afskaffe selvejet end det skyldes manglende styrke og engagement i institutionerne. Det er på mange måder uforståeligt. For der er to klare resultater: Enten får man flere kommunale institutioner og dermed mindre direkte nærdemokrati eller også får man flere private institutioner, hvor den kommunale indflydelse i virkeligheden er mindre end i dag. At der er bekymring for denne udvikling i nærdemokratiet viser den kendsgerning, at SF i efteråret 2010 bebudede et lovforslag, der skulle give kommunale institutioner ret til at blive selvejende. DLO hilser dette initiativ med glæde. Denne overordnede problemstilling har naturligvis givet DLO udfordringer i den forløbne periode. For det første, skubber DLO på et fælles samarbejde for selvejet på tværs af de enkelte sektorer. Plejehjem, opholdssteder osv. står i den samme situation som os. Derfor bør man styrke den fælles indsats. For det andet kræver de nye tider en afklaring af DLOs forhold til private institutioner. Skal DLO alene beskæftige sig med selvejende institutioner eller skal vi også tage de private under vore vinger? DLO har besluttet, at vor målgruppe er alle kategorier ikke mindst fordi private ofte er tidligere selvejende institutioner. For det tredje bliver det frivillige sociale arbejde mere og mere professionelt. Den frivillige del er naturligvis det vigtigste men den kan ikke klare sig, hvis der mangler professionel støtte. Det er både på rådgivningsområdet og i forbindelse med lobbyarbejdet. Der har været en omfattende intern diskussion i DLO om prioriteringer, arbejdsgange og arbejdsområder i organisationen. Hvordan kan DLO styrke og hjælpe de institutioner, vi kalder enkeltstående, altså de, der ikke er medlem af én af paraplyerne? Ofte befinder de sig alene eller sammen med få andre i en kommune. De er lette ofre for kommunale frierier eller pres, hvis de føler sig mutters alene i verden. Derfor er netværksbygning, support og rådgivning væsentlige elementer i arbejdet for at fastholde selvejet. På denne baggrund, igangsatte DLOs bestyrelse et analysearbejde om udfordringer og arbejdsgange i DLO. Den 27.april 2009 fremsendte Menighedernes Daginstitutioner et notat til DLO vedrørende en analyse af den politiske situation for selvejende daginstitutioner, refleksioner om lobbyudvalgets arbejde og forslag og anbefalinger. Notatet analyserede såvel de eksterne udfordringer til selvejet som de interne udfordringer i DLO. Notatet mundede ud i et forslag om igangsættelse af et analysearbejde, der skulle munde ud i handlingsplan, en række anbefalinger og scenarier, der kan forelægges bestyrelsen til beslutning til januar

5 På DLOs bestyrelsesmøde i maj, 2009 besluttede man, at en sådan kortlægning skulle fortages frem til januar Det blev endvidere besluttet, at formandskabet kunne lægge de praktiske rammer for arbejdet. I forbindelse med bestyrelsens temadag i juni 2009, drøftede man et notat om det videre arbejde. Heri blev det slået fast, at: formålet med undersøgelsen er at nå frem til konklusioner og forslag på de områder, der er omtalt i MDs notat. Arbejdsformen er en blanding af intern analyse og dialog med organisationer og kredse bag DLO. Bestyrelsen tilsluttede sig tankerne i det fremlagte notat. Bestyrelsesmødet blev senere af praktiske grunde fastsat, så planen skulle drøftes på et særligt møde i marts I notatet blev en række kernespørgsmål rejst. Det er disse, der har været retningsgivende for arbejdet. I de efterfølgende måneder blev der indhentet synspunkter fra organisationer, kredse og personale. Principperne i DLOs økonomi blev afdækket. Den endelige rapport med adskillige anbefalinger fremkom i februar Efter rapportens fremkomst har der været en livlig intern debat bl.a. ved et fællesmøde mellem Kredse og organisationer ligesom Kredsudvalget og Organisationsudvalget har drøftet spørgsmålene ved selvstændige møder. I tiden op til landsmødet, har man forsøgt at få et klart billede af, hvilke praktiske tiltag og ændringer, der er støtte til. Dette arbejde er endnu ikke slut. Det er vigtigt, at reformarbejdet nu afsluttes i løbet af den første tid efter landsmødet. Usikkerhed om DLOs prioriteringer og struktur må ikke tage kræfter fra arbejdet for selvejet. Usikkerhed i dagligdagen må ikke skabe misnøje på sekretariatet. Derfor er håber, at disse diskussioner kan afsluttes med et positivt resultat snarest. Såfremt der er behov for vedtægtsændringer, er det en mulighed at holde et ekstraordinært én-dags landsmøde i efteråret 2011 for at få disse rammer på plads. Rapportens mange anbefalinger bygger imidlertid alle på, at ændringer kan ske indenfor de nuværende rammer. Endelig har Lobby-udvalget været i front mht. Politiske tiltag til støtte for selvejet. Det er fremkommet med 5 politiske punkter, der blev støttet i bestyrelsen. Kvaliteten i lobbyudvalgets arbejde har været høj og der har været et godt samspil mellem organisationer, kredse og DLOs sekretariat i den politiske proces. Det er imidlertid et ønske, at DLOs bestyrelse i højere grad vil deltage og tage stilling i den politiske debat. Bestyrelsen er organisationens øverste ledelse mellem landsmøderne og har dermed også et ansvar for den politiske linie, DLO lægger. Der er grund til at takke bestyrelsen, kredsenes medlemmer, organisationerne, deres ledelse og medarbejdere, medlemmer af diverse DLO-udvalg samt ikke mindst DLOs egne medarbejdere (faste og freelance) for samarbejdet de forløbne 2 år. Bølgerne kan gå højt, men det er en del af demokratiets væsen. Til gengæld er det lykkedes at stå sammen, når det var nødvendigt. Dette arbejde kan imidlertid blive endnu mere effektivt og virkningsfuldt. Reformer og prioriteringer er vejen dertil. Det er det, der bliver DLOs hovedopgave i de kommende måneder. Hvad er DLOs formål og hvem er DLO? DLO er organisatorisk og strukturelt en organisation for udbydere af dagtilbud: D.v.s. selvejende daginstitutioner, private daginstitutioner og puljeordninger. DLO er desuden en organisation for ovennævnte institutionsformers paraplyorganisationer, idet det er DLOs formål at samle og styrke dagtilbudene i et fælles arbejde for disses interesser og ved at bevare og udvikle de værdier, som er skabt og skabes gennem private og offentlige initiativer, der tages for at løse de store socialpædago- 5

6 giske opgaver, som findes indenfor dagtilbudsområdet. DLOs arbejde udføres i respekt for og i erkendelse af, at DLO har en mangeårig tradition for særligt at arbejde for de selvejende og private daginstitutioner. Det er desuden en del af DLOs formål at medvirke til, at der på landsplan og lokalt skabes et samarbejde mellem DLOs medlemmer og offentlige myndigheder og institutioner, medarbejdernes organisationer m.v., herunder at forhandle med disse på medlemmernes vegne. I forhold til institutionsmedlemmerne er det formelt daginstitutionernes bestyrelser / overordnede ledelsesorganer, der tegner medlemskabet i DLO, men DLO s daglige kontakt til medlemsinstitutionerne foregår ofte via den daglige leder. DLO varetager daginstitutionernes og organisationsmedlemmernes interesser gennem børnepolitisk arbejde og udgivelsen af tidsskriftet BØRNS Hverdag m.m.. I forhold til institutionsmedlemmerne yder DLO også service til daginstitutioner og deres bestyrelser. Det drejer sig om konsulenthjælp, rådgivning, forhandlingsbistand, forlagsvirksomhed, varesalg, kurser, foredrag og konferencer. Kommunale institutioner kan som servicetilknyttede medlemmer også benytte disse services. DLO er organisatorisk opbygget med 5 regioner, med hver deres regionsbestyrelse. Disse regionsbestyrelser samles i et Kredsudvalg, som i realiteten fungerer som en bestyrelse i forhold til store dele af DLOs virksomhed (herunder konsulentfunktion, varesalg og kurser og konferencer. De Organisationer og foreninger etc., der har valgt at være organisationsmedlem i DLO udgør tilsammen et Organisationsudvalg, der vælger 4 medlemmer til DLOs bestyrelse. Hertil kommer 3 Bestyrelsesmedlemmer som vælges af og blandt Kredsudvalgets medlemmer og disse 7 bestyrelsesmedlemmer udgør, sammen med DLOs landsformand (der vælges af Landsmødet), DLOs bestyrelse. De 5 regioner i DLO følger geografisk landets Regioner, således som disse blev opdelt i forbindelse med nedlæggelsen af amterne i Danmark. Følgende organisationer og foreninger er pt. organisationsmedlem af DLO: Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Menighedernes Daginstitutioner Børneringen Landsorganisationen Danske Daginstitutioner KFUM's Sociale Arbejde i Danmark Gentofte Børnevenner Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Det københavnske og Nørrebros Asylselskab De danske Børneinstitutioner i Aabenraa Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver og vuggestuer i Danmark Som organisationsmedlem kan optages foreninger/organisationer/virksomheder, når disse har til formål at oprette og medvirke til driften af selvejende/private daginstitutioner, for så vidt foreningen/organisationen/virksomheden repræsenterer flere daginstitutioner/ dagtilbud. DLOs sekretariat er beliggende i Blågårdsgade på Nørrebro i København. Med hensyn til den nøjagtige formulering af DLOs vedtægter henvises til DLOs vedtægter, der kan downloades på 6

7 Hvordan lever DLO op til sit formål? Alene DLO s eksistens - med regionsstruktur, bestyrelses- og udvalgsstruktur, mødevirksomhed, sekretariat og bladet BØRNS Hverdag medvirker til, at medlemsinstitutioner og organisationer samles om fælles interesser. Desuden afvikler DLO konferencer - ofte med børnepolitiske budskaber. DLO s rolle som høringsberettiget organisation i forbindelse med lovændringer etc. er også værd at understrege. Når Folketinget hører kommuner, fagforeninger og andre, er det vigtigt, at DLO kan repræsentere forældrene, bestyrelserne og de selvejendes paraplyorganisationer. I denne mere politiske sammenhæng er det nødvendigt med lobbyarbejde og vedholdende børnepolitisk interessevaretagelse, hvilket bl.a. udføres af et af Bestyrelsen nedsat lobbyudvalg, der konkret arbejder med lovforslag, ønskede regelforandringer, forhandlinger med ministerier og andre offentlige myndigheder m.m. Lobbyudvalget har i perioden haft flg. sammensætning: DLOs landsformand Peter Duetoft Charlotte Biil, generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner Svend Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver og Fritidshjem, og Morten Kyst, sekretariatschef i DLO Som serviceorganisation hjælper DLO desuden den enkelte institution via rådgivning, konsulentbistand, forhandlingsbistand, information og via DLO s mange andre servicetilbud. Struktur: DLOs nuværende struktur blev besluttet på et Repræsentantskabsmøde i Strukturen kan grafisk fremstilles således (Idet Kredsenes betegnelser ikke er ajourført og der mangler organisationerne Sammenslutningen af Rudolf Steiner Børnehaver og Asylselskabet.): 7

8 Strukturen blev i 2006 vedtaget efter flere års udvalgsarbejde. Formålet var, at DLO skulle repræsentere flere selvejende daginstitutioner, og have et endnu tættere og formaliseret samarbejde med de regnskabsførende, idébetonede paraplyorganisationer. Frem til 2006 var det udelukkende de enkelte daginstitutioner, der kunne være medlem af DLO. Nu kan både organisationer og enkeltinstitutioner være medlem af DLO. I 2006 skete der en væsentlig slankning af den "politiske" organisatoriske opbygning af DLO; Færre kredse/regioner, færre bestyrelsesmedlemmer, intet forretningsudvalg og et mindre repræsentantskab (Nu Landsmøde) med reduceret kompetence. Magtfordelingen i DLOs styrende organer er desuden blevet vendt på hovedet i forhold til i tidligere, hvor kredsrepræsentanterne udgjorde flertallet i hovedbestyrelsen - overfor et mindre antal repræsentanter fra paraplyorganisationerne. Nu er det lige omvendt. Men det forholdsmæssigt overens med at paraplyorganisationerne repræsenterer flere institutioner end der er såkaldt "enkeltstående" medlemmer i DLO (Enkeltstående = institutioner der ikke er medlem af andre organisationer end DLO). Det skal for god ordens skyld præciseres, at DLO fortsat er tilgængelig for alle typer dagtilbud, herunder også kommunale institutioner. Alle daginstitutioner kan opnå rabatter ved medlemskab, konsulenthjælp og rådgivning etc. - Det er kun i forhold til den "politiske" struktur i DLO, der er sket afgørende forandringer. På de store linjer har gennemførelsen af strukturændringen i DLO levet op til forventningerne, men der er stadig elementer der skal videreudvikles, herunder en visualisering af den økonomiske struktur. Når dette stadig er en aktuel udfordring, skal det ses i lyset af, at strukturændringen ideelt set efter intentionerne skulle medføre at DLO internt, og i realiteten, fungerer som to samarbejdende dele af den samme juridiske organisation. Nemlig en Bestyrelse og et Kredsudvalg, med hver deres forskellige arbejds- og ansvarsområder: Bestyrelsen = Børnepolitik, Interessevaretagelse, Bladvirksomhed og overordnet ledelse hvortil Bestyrelsen råder over sit separate budget. Kredsudvalg = konsulenthjælp, kurser/konferencer og øvrig servicevirksomhed hvortil Kredsudvalget råder over sit eget separate budget. DLO s informationsvirksomhed DLO s arbejde og virksomhed drejer sig i høj grad om at frembringe og viderebringe viden og formidle relevante holdninger og information. I denne beretningsperiode er det især udviklingen omkring Privatinstitutioner, som medierne har haft fokus på. Men også kommunernes indførelse af områdeledelse og institutionslukninger eller kommunaliseringer har fået meget omtale i især de trykte medier, men DLO har også i denne beretningsperiode medvirket i mange radiointerviews og tv-indslag. Desuden har en række enkeltsager givet anledning til mediedækning og udtalelser fra DLO. I forhold til de mere overordnede politiske forhold, har der ikke været helt samme synlighed omkring vore problemstillinger i indeværende beretningsperiode som i den forrige; Rammeundersøgelsen har levet sit helt eget (inaktive) liv, hvilket på mange måder har blokeret for lobbymæssige initiativer og medie-interesse herfor. Men DLO er i høj grad et sted, hvor journalister i forbindelse med deres research ringer hen for en udtalelse eller eksperthjælp eller for at blive ledt på sporet af en relevant historie. 8

9 I forhold til hjemmesiden og udsendelse af elektroniske nyheder råder vi i DLO over en teknologi og nogle værktøjer, hvor der er plads til forbedring. Derfor arbejder vi på en systemudvikling, der - blandt meget andet vil bringe os i stand til at kommunikere bedre og mere, og også kompensere for, at vi på kommunikationsområdet råder over stærkt begrænsede personaleressourcer. Funktionerne som hhv. webmaster og redaktør af bladet Børns Hverdag varetages til af DLOs sekretariatschef. BØRNS Hverdag udsendes ved hver udgivelse til pressen, og vi oplever, at både temaindhold og andet stof i bladet giver inspiration til konkret indhold andre steder i dags- og fagpressen, ligesom det medfører mange henvendelser fra medlemmerne. Presseovervågning til DLOs besluttende organer, medlemsorganisationer, medarbejdere og andre nøglepersoner er indtil til 1/1-10 sket via services hos Infomedia. Men vi har nu indgået aftale med en anden leverandør, Meltwater, hvilket udover en økonomisk fordel har givet mulighed for at der på DLOs og medlemsorganisationers hjemmesider kan være en nyhedsfeed-funktion. DLO s Interessearbejde I beretningsperioden har DLO behandlet en lang række små og store spørgsmål i vores rolle som interesseorganisation. Det gælder blandt andet følgende typer spørgsmål og konkrete sager: - Konflikter omkring selvejende daginstitutioners overgang til privatinstitution - Udfordringer omkring institutioners ønske om hjemtagelse af administration - Selvejendes stilling og status i forbindelse med nye ledelsesstrukturer - Kommunernes urimelige monopolstilling - Kommuners behandling af selvejende og private daginstitutioner - Kommuners ønske om nye og forringede driftsoverenskomster - Kommuners ønske om ikke at have selvejende daginstitutioner - Kommuners opsigelse af driftsoverenskomst med institutioner i kommunalt ejede lokaler. - Institutioners ansøgning om at blive privatinstitution - Ministeriets og Servicestyrelsens håndtering af undersøgelsen om selvejendes rammebetingelser - Lov om Annonceringspligt vedr. opgaver og aftaler i kommunerne, hvor disse overstiger kr. Den mere politiske del af vores interessearbejde lobbyarbejdet er i beretningsperioden blevet videreført v/ det af Bestyrelsen nedsatte Lobbyudvalg, der bl.a. har haft møder med de skiftende ministre (Karen Ellemann og Benedikte Kiær). Ved møder med repræsentanter fra det landspolitiske niveau møder vi altid respekt for de selvejende daginstitutioner. Der er en generel forståelse for, at der i Danmark bør være den mangfoldighed og folkeligt og privat engagement, som de selvejende og private daginstitutioner er et udtryk for. Samme forståelse oplever vi desværre ikke i den barske kommunale hverdag. Flere af DLO s virksomhedsområder er en integreret del af indsatsen for at skabe bedre vilkår på daginstitutionsområdet. Det gælder som nævnt ikke mindst BØRNS Hverdag og (nogle af) vore konferencer. Officiel høringspart DLO får alle forslag til ændringer af love og andre regler med relevans for daginstitutionsområdet til høring. Det er vores opgave at formulere og formidle et høringssvar, som på den ene side skal være markant, men på den anden side også skal være dækkende for en bred og broget skare af daginstitutioner. 9

10 Rækken af modtagne lovforslag og udkast til lovforslag, bekendtgørelser, vejledninger m.m. i rummer blandt andre: - Ændringer af Dagtilbudslov - Afbureaukratisering på det sociale område - Lovgivning om frokostmåltid - Ramme for Undersøgelse af de selvejende daginstitutioners rammebetingelser - Bekendtgørelse om Brugerinformation - Undersøgelse om borgernes frie valg - Udbudsrådets undersøgelse om private daginstitutioners konkurrencevilkår Via internettet er der stor offentlighed omkring lovgivningsarbejdet i Danmark. Lovforslag er offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside, og det samme gælder alle høringssvar og spørgsmål og svar. Det betyder, at pressen og offentligheden har adgang til og bruger vore høringssvar. Det er fortsat op ad bakke for de selvejende daginstitutioner Af DLOs tidligere beretninger er det hver gang fremgået, at de selvejende daginstitutioner af forskellige årsager og på forskellig vis har været i krise. Det er de stadig. Lovgivningen om en fri etableringsret for privatinstitutioner og den samtidige lovgivning om selvejende daginstitutioners ret til decentral administration og et krav på administrationsbidrag her til, har desværre ikke været tilstrækkelig til at dæmme op for nedgangen i antallet af selvejende daginstitutioner og for kommunernes urimelige og dis-respektable håndtering af samarbejdet. Samlet set er antallet af selvejende og private daginstitutioner faldet medgennemsnitligt én institution om ugen i beretningsperioden! Den faktor der netop i disse år er blevet en endnu større udfordring for de selvejende daginstitutioner er kommunernes indførelse af nye ledelses- og institutionsstrukturer, hvor kommunernes første udspil til de selvejende næsten hver gang er et tilbud om at blive kommunaliseret, så institutionen passer ind i det, der i bund og grund er en hierarkisk kommunal ledelsesmodel. Når en kommune ruller ud med en masterplan for en sådan ny struktur, så har det hidtil betydet et fald i antallet af selvejende daginstitutioner på i gennemsnitligt ca. 25%, hvilket dækker over, at det i nogle kommuner er lykkedes at overleve som selvejende for en større andel af de selvejende hvorimod de i andre kommuner, som for eksempel i Sønderborg i 2009, betød at antallet af selvejende faldt fra 26 til ca. 10 institutioner. Loven om private daginstitutioner Pr. 1/ blev det nemmere at etablere en private daginstitution. Og det er om muligt - lovligt at trække et overskud ud af driften. DLO hilste loven velkommen, idet vi først og fremmest så dette som en chance for at skaffe de selvejende daginstitutioner et stærkere fundament i form af en bedre forhandlingsposition, hvis kommunen ville kommunalisere eller lukke. Loven om privatinstitutioner bygger på en godkendelsesmodel hvor selvejende og puljeordninger hidtil har eksisteret ud fra en aftalemodel, der fordrer kommunens vilje til at være en del af aftalen. Det er ikke nødvendigt i godkendelsesmodellen, hvor kommunen SKAL godkende privatinstitutionen, hvis den kan leve op til lovens krav og de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. Som nævnt i det foregående afsnit har loven om privatinstitutioner ikke i det ønskede omfang styrket de selvejende daginstitutioners (forhandlings)position. Derfor må loven efterhånden generelt set mere betragtes som de selvejende daginstitutioners overlevelsesmulighed. Deres mulighed er at blive en non-profit selvejende privatinstitution, der på basis af den samme vedtægt, i de samme lokaler og med den samme bestyrelse, drives uden en driftsoverenskomst, men efter en kommunal godkendelse som privatinstitution. 10

11 Faktisk vil driften af en selvejende privatinstitution langt hen ad vejen minde meget om den måde som selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst fungerede på tilbage i 60erne og 70erne (Med egen venteliste, egen administration, egen forældreopkrævning og et minimum af kommunal indblanding og omklamring). I Børns Hverdag nr udgjorde de midterste 8 sider et tema-hæfte med en guide om omdannelse af en selvejende daginstitution til Selvejende Privatinstitution. Følgegrupper og dialogmøder: De relevante ministerier har i beretningsperioden inviteret DLO med til dialogmøder og følgegrupper. Det gælder følgende projekter og tiltag: - Undersøgelse af de selvejende daginstitutioners rammebetingelser - Borgernes frie valg - Afbureaukratisering på det sociale område. BØRNS Hverdag Bladet BØRNS Hverdag er et fuldfarvet magasin på 24 sider, der udkommer 8 gange årligt, og bl.a. udsendes til alle medlemsinstitutioner og personligt til institutionernes bestyrelsesmedlemmer. BØRNS Hverdag er på mange måder DLO s flagskib og ansigt udadtil. Og bladet er et centralt element i DLO s børnepolitiske arbejde. Det er en enestående platform for 11

12 igangsættelse af debat, for afsendelse af budskaber og informationer, og for påvirkning af den politiske udvikling. Bladportoen er en afgørende økonomisk faktor for fagbladene i Danmark, og de senere års forhøjelser og omlægninger har medført at mange blade har måttet lukke. For Børns hverdag hænger den økonomiske drifts stadig fornuftigt sammen på trods af de stadigt stigende udgifter til bladporto. Dels har vi kunne sætte abonnementssatsen op, og dels modtager vi årligt et distributionstilskud fra Bladpuljen, der efter ansøgning fordeles til blade med humanistiske og velgørende formål. Økonomien i Børns Hverdag har dog også i beretningsperioden været belastet af, at der bl.a. som en konsekvens af finanskrisen har været et markant fald på Annoncesalgsmarkedet. Efter et annoncemæssigt meget skidt første halvår i 2009, valgte vi pr. 1/ at skifte annoncesælger, og overlod annoncesalget til Rosendahls, der da også har fået bragt annoncesalget opad igen. Af forskellige årsager er det nødvendigt at revurdere vort samarbejde med både Trykkeri, annoncesalg m.m. frem til sæsonen En opgave som DLOs Bladudvalg løser i samarbejde med redaktøren og Bestyrelsen. Hvervet som redaktør for Børns Hverdag varetages pt. af DLOs sekretariatschef Morten Kyst. DLOs Servicevirksomhed (V. DLOs Kredsudvalg) Som nævnt er det Kredsudvalget (som består af op til 3 repræsentanter fra hver af de 5 Regioner i DLO), der - som overordnet bestyrelsesorgan er politisk ledelse for DLOs servicevirksomhed, som i det daglige drives af DLOs medarbejdere i sekretariatet. Konsulentfunktionen DLO s konsulentopgaver retter sig dels mod enkelte institutioner, der har efterspurgt vores bistand, og dels er der tale om kollektiv konsulenthjælp til alle de selvejende eller private institutioner i en kommune eller lokalområde. Efterspørgslen på DLO s konsulenthjælp er meget stor, og vi bruger mange timer i telefon og ved mail - og tilbagelægger mange kilometer i bestræbelsen på at yde en god service til medlemsinstitutionerne, hvor end de befinder sig i landet. I perioden har vi som altid arbejdet med en broget buket at opgaver, der generelt bliver mere og mere komplekse og juridisk prægede. Det gælder især selvejende institutioner, der skal indpasses i nye strukturer og/eller selvejende institutioner, der arbejder på at konvertere til at blive privatinstitution, hvilket kan medføre problemer eller ligefrem konflikter om formueanvendelse og ejendomsret. Men der er også løbende mange sager af personalejuridisk art. Nye ledelsesstrukturer og daginstitutions-sammenlægninger præger altså fortsat vores område i disse år - og hér kræver det ofte taktisk snilde og stor kreativitet at få lov til at bevare sin selvstændige status i en ny kommunal struktur. I forbindelse med implementering af store kommunale ledelsesstruktur-ændringer har vi blandt andet været aktivt involveret i følgende kommuner: Århus, Fredensborg, Frederikshavn, Fredericia, Kolding, Sønderborg, Svendborg, Aalborg, Kerteminde, Haderslev, København m.fl., ligesom vi gennem projektet Odense-modellen, hvortil velfærdsministeriet ydede tilskud har været involveret i opfølgning på Odense kommunes områdestruktur, hvor de selvejende daginstitutioner via nye driftsoverenskomster er indgået i forpligtende samarbejde med områdeinstitution og områdeleder. Der henvises i øvrigt til den selvstændige hjemmeside 12

13 DLO ansatte i efteråret 2006 Nana Nyhuus i konsulentstillingen. Nana har siden i særlig grad været travlt beskæftiget med at yde starthjælp, rådgivning og støtte til initiativtagere eller nyetablerede privatinstitutioner, hvoraf en del er selvejende institutioner eller puljeordninger der vælger at konvertere til det nye helt private driftsgrundlag. Nana har derved et indgående konkret kendskab til området, og DLO er blandt andet derigennem i stand til at have et godt overblik over udviklingen indenfor privatinstitutionerne. Meget, men ikke al, konsulenthjælp overfor medlemmerne er gratis. Indebærer en sag DLOs personlige deltagelse på institutionen opkræver DLO fra og med 1/ et fremmødegebyr på kr. 500,- Derudover er al hjælp pr. tlf., brev eller inkluderet i medlemskontingentet. Er der tale om decideret foredrags- eller kursusvirksomhed, leveres ydelsen altid mod betaling af et konsulenthonorar. Medlemmer får ydelserne til medlemspris, hvor transportudgifterne er inkluderet. Når kunderne ikke er medlemmer, er prisen højere, og transportomkostninger kommer oveni. En prisliste over DLOs konsulentydelser og kurser og konferencer er tilgængelig på Forlag En del af DLO s varesalg kan karakteriseres som egentlig forlagsvirksomhed. Vi sælger for tiden følgende bøger og pjecer: "Bestyrelsen i Selvejende daginstitutioner. DLOs eget forlag, 4 udgave, udkommet 1/ Forældrebestyrelsen i kommunale daginstitutioner. DLO s eget forlag. Skrevet af Michael Engell Hansted og Morten Kyst. Udkommet 1/ Pjecen Smitsomme sygdomme hos børn. Pjecen Smitsom diarré. Vurdér Kvaliteten. Grundbog + arbejdshæfter (Dansk Pædagogisk Forum). Om Sorg (pjece skrevet af 3 pædagoger fra Kolding-egnen) Legeplads Sikkerhed (af Gert Olsen) Pædagogiske læreplaner i praksis håndbog inkl. Cd-rom. DLO s egen udgivelse 1. udgave 2004, skrevet af Michael Engell Hansted. Pædagogiske læreplaner i dagplejen håndbog inkl. Cd-rom. DLO s egen udgivelse på bestilling fra FOA - 1. udgave 2005, skrevet af Michael Engell Hansted. Det undersøges løbende om forlagsvirksomheden kan udvides med egne mindre udgivelser. 13

14 Kurser og Konferencer Kurser Introduktionskurser eller grundkurser for bestyrelsesmedlemmer er en af vores kerneydelser. I stigende omfang tilrettelægges kurserne af sekretariatet i varierende grad af samarbejde med kredsene. Og formidling og tilmelding sker nu som regel altid via vores hjemmeside. I perioden har vi udbudt basale kursustilbud om blandt andet: Introduktionskursus for nyansatte ledere og souschefer i selvejende daginstitutioner. Formålet med kurserne er at højne bevidstheden om de selvejende institutioners identitet, rettigheder og ansvar. Jura for ledere i selvejende daginstitutioner Personalejura Netværksmøder for privatinstitutioner Men vi har også udbudt en række andre selvejende-faglige kurser, samt en lang række temadage og foredragsaftener med primært populære og kendte foredragsholdere indenfor forældreskab og pædagogik. Det drejer sig om: Berit Bae (Norge), Margrethe Bruun Hansen, Erik Sigsgaard, Per Schultz Jørgensen, Lola Jensen, Lars Bom og Ole Flemming Petersen. Konferencer og temadage DLO har i lighed med mange andre udbydere i de forgangne år oplevet en vis afmatning i i søgningen til dagskonferencer og hele temadage. Det afholder os dog ikke fra til stadighed at udbyde konferencer om, hvad vi opfatter som, aktuelle, relevante og vigtige emner. I 2009 og 2010 har vi bl.a. udbudt følgende konferencer og temadage: - Berit Bae Børns medvirken i dagligdagen - Lola Jensen - Temadage for ledere og souschefer i selvejende daginstitutioner - Temabaserede daginstitutioner - Konference for og om Privatinstitutioner - Mobning DLOs politik er at tilbyde konferencer på et højt fagligt kvalitetsniveau med en acceptabel forplejning og til en - i forhold til markedet rimelig brugerbetaling. Konferencer er generelt af stor betydning for DLO s interessearbejde. Dels fordi konferencerne er med til at finansiere vores rolle som interesseorganisation, men i endnu højere grad fordi konferencerne er en meget synlig aktivitet. DLO s valg af konferenceemner ansporer andre til at beskæftige sig (yderligere) med et emne, hvilket ofte får indflydelse på den aktuelle debat og på længere sigt børnepolitikken. Det er ofte lykkedes os at være et skridt foran udviklingen - forstået sådan, at vi på konferencer har taget temaer op, som efterfølgende er blevet genstand for en bredere debat. Imidlertid har det i de senere år vist sig endog meget vanskeligt, at kunne samle deltagere nok dels til overhovedet at kunne gennemføre alle dagsarrangementer, dels i forhold til at kunne afvikle arrangementerne med en tilfredsstillende økonomi. Det må konstateres, at markedet har ændret sig radikalt. Der er kommet nye udbydere (Bl.a. University Colleges). Kommunerne afholder i stigende grad egne lukkede arrangementer, og institutionernes kursus- og uddannelsesbudgetter er blevet beskåret og/eller båndlagt til andre aktiviteter. 14

15 Varesalg DLO s generelle varesalg af administrationsartikler, publikationer, regelsamlinger og bøger er svagt faldende. Vore egne bogudgivelser betyder meget for omsætningen. DLOs omfattende håndbog BESTYRELSEN i selvejende daginstitutioner udkom omsider i en helt ny og gennemgribende revideret 4. udgave i august I september 2010 udkom så en helt ny udgave af DLOs håndbog til Forældrebestyrelsen i Kommunale daginstitutioner De Blå mapper (regelsamling vedrørende løn - og ansættelsesforhold på daginstitutionsområdet) distribuerer vi i papirudgave, samt ved salg af net-licenc. Udgiveren Kommuneinformation påtænker fortsat udelukkende at overgå til en internetbaseret version, men hvornår, det sker, er uvist. Under alle omstændigheder er denne distribution af en stadig mindre betydning for omsætningen i DLOs Varesalg. Projekt Børnepasning Siden 1/ har Projekt Børnepasning og dets projektleder haft kontorfællesskab med DLO. De første to år blev projektlederens løn hovedsageligt dækket af et tilskud fra Socialministeriets virksomhedspulje. Pr. 1/ var det nødvendigt at finde en ny organiserings- og finansieringsform. DLO tilbød et samarbejde, hvor Projekt Børnepasning og DLO delte en medarbejder. Tilbuddet blev positivt modtaget, og der blev indgået en aftale mellem parterne. Senere pressede økonomien igen projektet, hvorefter projektlederen nu kun var og stadig er ansat på ¼ tid. I 2006 forlod daværende projektleder Lone S. Jacobsgaard stillingen, og denne blev besat med cand.mag. Michael Engell Hansted, der i forvejen igennem en årrække havde arbejdet som freelancekonsulent for DLO, og i øvrigt også havde ydet assistance med databehandling og rapportskrivning i forbindelse med Projekt Børnepasnings årlige åbningstidsundersøgelse. Projekt Børnepasning består i dag af ca. 20 organisationer og virksomheder. Den årlige åbningstidsundersøgelse, der på det seneste også har haft fokus på Lukkedage har i både 2009 og 2010 være omgærdet af meget stor medie-interesse, hvilket har ført til megen avisomtale og mange indslag i både radio og TV. Der henvises i øvrigt til hjemmesiden Samarbejdet mellem paraplyorganisationerne DLO er koordinator og sekretariat for Forretningsfører-samarbejdet, hvor forretningsførere og administrative chefer fra medlemsorganisationerne mødes og udveksler erfaringer, planlægger og koordinerer fælles indsatser. Samarbejdet består af de organisationer, der er medlem af DLO. Forretningsførerne mødes ca. en gang i kvartalet. Sideløbende med forretningsførersamarbejdet er DLO også koordinator for, at organisationernes politiske ledere/formænd mødes mindst en gang årligt, hvor de mødes i organisationsudvalget, der efter vedtægtsændringen i 2006 er en formel del af DLOs demokratiske opbygning. 15

16 DLO har i 2010 desuden været omdrejningspunkt for et todages møde/seminar, hvor forretningsførerne og organisationsformænd også deltager. I denne sammenhæng har de organisatoriske forhold i DLO været særligt højt på dagsordenen, da DLOs strukturelle og organisatoriske forhold i høj grad omfatter og forpligter medlemsorganisationerne. Kredsarbejdet i DLO = Regionerne I 2006 blev DLOs vedtægter som nævnt ændret bl.a. med henblik på en modernisering af DLOs kredsstruktur. DLOs geografiske struktur svarer i dag til de Danske Regioner, hvilket vil sige at DLO har følgende kredse: Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syd Region Midtjylland, og Region Nordjylland Ændringen er forløbet tilfredsstillende. I flere af regionerne har vi en stor og stabil bestyrelse med adskillige frivillige og aktive DLOere. I andre regioner har det knebet med rekrutteringen af nye medlemmer til Regionens kredsbestyrelse, men vi har kredsbestyrelsesmedlemmer og dermed Kredsudvalgsmedlemmer fra alle 5 regioner. Generelt må det dog erkendes, at DLO i lighed med mange andre frivillige foreninger og organisationer har en meget stor udfordring med hensyn til rekruttering og foryngelse i kredsen af frivillige. For DLO gælder den særlige udfordring at den kernegruppe, som vi skulle appellere til; Forældre til børn i daginstitutioner er travle mennesker, som har rigeligt at gøre med at engagere sig i deres barns institution. DLO og den organisatoriske omverden Som interesseorganisation er det vigtigt at have alliancepartnere og et godt netværk. Af de mere strukturerede af DLOs relationer kan nævnes: Ekstern repræsentation DLO er eksternt repræsenteret i følgende sammenhænge og fora: Børnesagens Fællesråd Hvor John Hebo Nielsen repræsenterer DLO. John Hebo Nielsen er næstformand i DLO og sidder i DLOs hovedbestyrelse, udpeget af Organisationsudvalget, hvori han repræsenterer Gentofte Børnevenner. DLO har i John Hebo Nielsen en dybt engageret repræsentant i BF, hvor han er næstformand. Udover John Hebo Nielsen deltager også DLOs landsformand Peter Duetoft i Børnesagens Fællesråds repræsentantskab. DLO nyder årligt stor glæde af at kunne tilgodese en række medlemsinstitutioner med tilskudsportioner fra de kollektmidler, vi modtager fra BF til videreuddeling. Dialogforum Dialogforum blev etableret i 2003, og udsprang fra kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde og fik en form for starthjælp fra Center for frivilligt socialt arbejde. Dialogforum er en uformel forening, et skæbne- eller interessefællesskab for alle frivillige, sociale organisationer der har med selvejende institutioner at gøre. Hvad enten det drejer sig om ældreboliger, kvindekrisecentre, daginstitutioner eller noget helt fjerde. Vores skæbnefællesskab består i, at vi alle er en del af den tredje eller frivillige sektor. Vi oplever alle store vanskeligheder i forhold til vores muligheder for at agere på området og blive brugt som et respekteret alternativ til kommunale institutioner. Det første synlige resultat af Dialogforums arbejde var en hvidbog om de selvejende institutioners aktuelle problemstillingen, udkommet i 2004, med bidrag fra bl.a. DLOs sekretariatschef Morten Kyst. 16

17 Dialogforum har igennem flere år med succes - arbejdet seriøst og vedholdende med at afværge negative konsekvenser af en ny lov om kommunernes Annonceringspligt i forbindelse med indgåelse af nye aftaler og ordrer af en størrelse på over kr. I beretningsperioden er det blevet forsøgt at nystrukturere og revitalisere Dialogforum, som en mere effektiv fælles platform for interessevaretagelse for hele det selvejende område. Dette indebar en kontingentforhøjelse, hvilket betød at flere små organisationer ikke længere ønskede at deltage. Kombineret med andre problemer og en erkendelse af, at den ønskede slagkraft ikke var blevet skabt, blev det i juni 2010 besluttet at nedlægge Dialogforum. Morten Kyst har repræsenteret DLO i Dialogforum, hvor han sad med i styregruppen. Seminariebestyrelser DLO har tidligere været repræsenteret i nogle få af landets seminariebestyrelser. I forbindelse med seminariebestyrelsernes fusioner i først CVUer og senere i professionshøjskoler er seminariebestyrelserne imidlertid nedlagt, og DLOs repræsentation dermed også. Der er formentlig enkelte steder i stedet etableret studenævn vedr. pædagoguddannelserne, men i disse tilfælde er der i givet fald tale om mere lokalt forankret ekstern repræsentation. Børnepolitisk netværk I 2002 blev det tidligere venteliste-udvalget omdefineret og omdøbt til Børnepolitisk Netværk. Samtidig blev nogle nye organisationer inviteret med i netværket. Heriblandt DLO. Det var vi glade for for netværket kan potentielt sætte fokus og trumf på vigtige emner, og det er et godt forum, hvor samarbejdsrelationer kan forbedres og udbygges. Desværre ebbede aktiviteten i dette netværk helt ud i Projekt Børnepasning Som nævnt andetsteds er DLO med i Projekt børnepasning, hvor sekretariatschef Morten Kyst er formand. Den øvrige organisatoriske omverden I forhold til den øvrige organisatoriske omverden er der grund til at nævne et altid velfungerende samarbejde med de faglige organisationer BUPL og FOA. Fra tid til anden sidder vi på hver sin side af bordet med modsatte interesser. F.eks. når anledningen er en personale- eller afskedigelsessag i en af DLO s medlemsinstitutioner. Men det bliver vi ikke fjender af. I disse situationer er der en klar rollefordeling, som ikke forhindrer, at DLO i mange andre sammenhænge indgår i et konstruktivt og frugtbart samarbejde med de pædagogiske fagforeninger. DLO har den glæde at blive inviteret med som gæst ved BUPLs kongresser. Og i 2010 sker det også i vores egenskab af overenskomst/arbejdsgiverpart på det private område, idet DLO i 2010 med BUPL har forhandlet og indgået en tiltrædelsesoverenskomst, som privatinstitutioner og puljeordninger, der er medlem af DLO, kan tiltræde. Aktuelle børnepolitiske temaer og problemstillinger Undersøgelse af de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i efteråret 2006 en aftale om at afsætte 2 millioner kroner til en undersøgelse af de selvejende daginstitutioners ramme- og konkurrencebetingelser. Undersøgelsen blev sat på stand-by i forbindelse med ministerskifte i Familieministeriet i november 2006, siden blev udbuddet annulleret i sommeren 2007 blandt på baggrund af klage fra de selvejendes organisationer over ministeriets og servicestyrelsens håndtering af udbuddet. Igen i 2008 blev undersøgelsen udbudt men igen var Udbuddet og valget af undersøgere ikke i orden efter DLOs og de øvrige organisationers opfattelse. På trods af 17

18 dette igangsattes undersøgelsen, men mens Karen Ellemann var minister blev undersøgelsen stoppet i I 2010 er undersøgelsen så igen blevet startet forfra. Denne ved konsulentfirmaet Rambøll. Via deltagelse i interviews og følgegruppemøder m.m. følger vi nøje undersøgelsen, og det er vores opfattelse, at undersøgelsen der forventes gennemført i foråret nu kører på rette spor. MEN det er beskæmmende, at der, når undersøgelsen er gennemført, vil være gået 5 år siden den blev besluttet gennemført. Når dertil lægges den tid som det vil tage at konkludere på undersøgelsen og evt. gennemføre tiltag til ændring/forbedring af de selvejendes rammevilkår vil der være gået 6-7 år, i hvilken periode der immervæk vil være sket en stor reduktion i antallet af selvejende daginstitutioner. Lovforslag om Frokostmåltid til alle børn og ændring af budgetter og takster henover året. I oktober 08 fremsatte Velfærdsminister Karen Jespersen et lovforslag om at alle børn i alle dagtilbud senest fra 1/ skal tilbydes et sundt og obligatorisk frokostmåltid i dagtilbuddet. Lovforslaget medførte en ophedet debat og en storm af læserbreve, internetaktioner og forældreprotester. Dette ændrede dog ikke på, at loven blev vedtaget, men dog siden ændret. I foråret 2010 blev der således vedtaget en lov om en mere fleksibel frokostordning, hvorefter forældrebestyrelser, bestyrelser eller forældregrupper kan vælge frokostordningen fra. DLO ser gerne, at der i daginstitutioner serveres et sundt og gerne pædagogisk måltid mad, men hilser på den anden side velkomment, at det er endt med en ordning, der respekterer nærdemokratiet og de lokale ønsker. Kommuner ønsker rummelighed målet er ofte besparelser på anbringelser, specialskoler og institutioner Af de kommunale budgetter kan man aflæse, at mange kommuner har hjemtaget børn med særligt støttekrævende elever og børn fra amtslige institutioner og skoler. Tilsyneladende er dette alene styret af økonomien. Man kan nu mange steder registrere konsekvenserne. Pædagoger beretter om stadigt flere støttekrævende børn samt manglende støtte fra kommunerne. Ofte er disse ekstra krav til normalområdet formuleret med krav om større rummelighed, hvilket tilsyneladende er et af tidens store mantraer. Men der bør være grænser for rummelighed, for ellers kan prisen vise sig at blive endog meget høj! Selvejende daginstitutioner er fortsat trængte Selvom der landspolitisk og i mange situationer også på det lokale kommunalpolitiske plan er en positiv interesse i, at viften af dagtilbud fortsat rummer mange selvejende daginstitutioner, der repræsenterer mangfoldighed, folkeligt engagement og giver valgmuligheder bl.a. via inddragelse af Civilsamfundet - har vi igennem en årrække i et skræmmende omfang set, at kommuner ønsker at sammenlægge, kommunalisere eller lukke selvejende daginstitutioner. Det dalende antal selvejende daginstitutioner er et problem, fordi det repræsenterer et kvalitetstab. Der sker en indskrænkning af mangfoldigheden på området og en begrænsning af det private og folkelige engagement. I den forbindelse er spørgsmålet om retten til at administrere sig selv og få et anstændigt administrationsbidrag til opgaven fortsat problematisk, selvom det jo faktisk ikke burde være det. For pr. 1/10-05 fik de selvejende daginstitutioner jo en lovformelig ret egen decentrale administration og til et administrationstilskud. Desværre måtte kommunerne videreføre de administrationsprocenter de hidtil havde kørt med. 18

19 Loven rummede derudover en Tilbagefaldsregel, som skal bruges i de kommunerne, hvor der ikke hidtil har være udbetalt administrationshonorarer. Tilbagefaldsreglen giver ret til et administrationstilskud på 2,1 %. På trods af loven og den administrationsprocent på 2,1%, der har udviklet sig i retning af en standard på området, er der fortsat kommuner der slår sig i tøjret, når selvejende institutioner ønsker at hjemtage administrationen fra rådhuset. Og kommunernes kreativitet for at undgå at give slip på administrationsopgaven er stor. Nogle kommuner vil med den ene hånd yde administrationstilskud, mens de med den anden hånd på anden vis, og på helt usagligt grundlag, økonomisk vil straffe de samme selvejende daginstitutioner. Andre steder har vi oplevet, at kommuner mener det er en forudsætning for institutioners hjemtagelse af administrationen, at det specifikt fremgår af driftsoverenskomsten, at dette er en mulighed (Hvilket det jo er i kraft af loven og ikke i kraft af driftsoverenskomsten). Paradokssalt nok oplever vi, at der samtidig med, at der opstår mange nye privatinstitutioner, stadig sker en nedgang i antallet af selvejende institutioner. Paradoksalt fordi denne driftsform rummer mange af de muligheder, der ligger i private former. Det peger på, at selvejende institutioner er oversete i debatten om privatisering, udbud og udlicitering. Det tydeliggør behovet for en styrket fokusering på de muligheder, der ligger i de non-profit-baserede selvejende institutioner. Men de selvejende daginstitutioner må også selv udnytte de muligheder, som ligger i sammenlægning og fleksibel anvendelse af ressourcerne. De bør af egen drift arbejde på at blive større og mere fleksible. Det kan de bl.a. gøre ved at fusionere med andre selvejende institutioner eller med kommunale institutioner, der gøres selvejende. Som initiativer der kan imødegå udviklingen har Lobbyudvalget formuleret, og DLOs bestryesle har godkendt 5 forslag, som vi ønsker at ministeren hhv. Folketinget vil tage positivt imod: 1. Forslag om at kommunalt drevne daginstitutioner, der selv ønsker det, får ret til at overgå til selvejende institution med driftsoverenskomst. 2. Regulering og opfølgning på dagtilbudsbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende administrationsbidrag. Forslaget skal sikre, at selvejende daginstitutioner, der ønsker at bruge sin allerede nu lovsikrede ret til at administrere sig selv, ikke risikerer at få opsagt driftsoverenskomsten på dette grundlag. 3. En ændring af de regionale statsforvaltningers tilsyn vedrørende selvejende institutioner, således at der opbygges et nyt kompetent tilsynsorgan vedr. selvejende institutioner. 4. Etablering af en pulje til finansiering af afdækning af betydningen af det anderledes og evt. værdibårne element i selvejende institutioner. 5. Etablering af et center for selvejende institutioner i lighed med Center for socialøkonomi (som vedrører socialøkonomiske iværksættere) Selvejende kan rette op på det tabte nærdemokrati efter kommunalreformen I 2007 blev antallet af kommuner reduceret til 98. Der er blevet stor afstand fra rådhusene og ud til de enkelte institutioner og lokalområder og andelen af borgere, der er repræsenteret i de styrende kommunale organer vil blive meget lille. Nogle kommuner har tydeligvis vanskeligheder ved at administrere de mange decentrale enheder. Derfor peger vi i DLO på, at udvidet brug af selvejeformen kan medføre en styrkelse af nærdemokratiet. Med større kommuner er mere blevet overladt til embedsværket. Derfor vil brugerbestyrelser udfylde det demokratiske tomrum, som kommunalreformen har 19

20 medført. Desuden er det svært både politisk og administrativt at styre og drive daginstitutionerne, der så passende kunne få lov at styre sig selv. Inden for visse politisk fastsatte rammer naturligvis. Imødegå skolificering af børneområdet Der er ikke mange fritidshjem tilbage, som drives efter Dagtilbudsloven. Blandt de få kommuner har Aabenraa Kommune i det indgåede budgetforlig for 2011 besluttet at Fritidshjemmene nedlægges/omdannes til SFOer dog får de selvejende Fritidshjem mulighed for at vælge at fortsætte som Private fritidshjem. De fleste 6-10 årige børn tilbringer hele deres skole/institutions hverdag på skoleinstitutioner under skoleinspektørens overordnede ledelse. Der er mange interessenter og kræfter, der arbejder for, at SFO er i endnu højere grad skal være en del af skolen, og generelt er der meget, der peger i retning af, at børnenes hverdag på afgørende områder overtages af Undervisningsministeriet, skoleinspektører og skolelærere. Børnehaveklassen er nu gjort obligatorisk, og har fået ny indholdsbeskrivelse. Der er ikke langt til, at børnehaveklassen kan betragtes som første klasse og den nuværende 9. klasse rykkes op og bliver det 10. almindelige skoleår. Tidligere var børnenes fritid udenfor den egentlige skoletid præget af, at det foregik under sociallovgivningens rammer sammen med pædagoger i fritidshjem, der udmærkede sig med en helt unik dansk fritidspædagogik. Der er stadig noget at kæmpe for på indskolingsområdet, men som om det ikke skulle være nok, er børnehaver og 3-6-årige børn nu også på vej ind under skolesystemets og skolelærernes vinger. På mange små skoler rundt omkring i landsbyer og små samfund har man fået dispensation og har oprettet ordninger, der går under betegnelsen landsbybørnehaver og lignende. Det er frit for kommunerne at fastsætte forældrebetalingen i SFOen, og det har kommunerne i vid udstrækning benyttet sig af i deres søgen efter budgetforbedringer. Bunden eller toppen er nået i kommuner, hvor forældrebetalingen i SFO er tæt på 100%. Det er meget muligt, at børnene i mange landsbyordninger og SFO-ordninger har en rar og en god hverdag i en god institution med en kompetent ledelse og medarbejdere med forståelse og flair for børnehavebørns behov. Men man bør naturligvis se organiseringen af dagtilbudsområdet i et større perspektiv, og hér har DLO som forældrenes og daginstitutions-bestyrelsernes organisation nogle stærke principielle indvendinger. Herunder at forældrebetalingen skal holdes nede på et realistisk niveau, som ikke medfører at alt for mange forældre fravælger et fritidstilbud til deres børn. DLO vil modarbejde, at traditionerne, kulturen og pædagogikken i den danske børnehave falder væk. Dagtilbudslovens rammer er en hjørnesten. Den danske model er bevaringsværdig. DLO ønsker, at der på ALLE småbørnsinstitutioner er: En majoritet af pædagoguddannet personale. En lovsikret forældreindflydelse med kompetencehavende selvstændig bestyrelse Et loft over den maksimale forældrebetaling svarende til Dagtilbudslovens bestemmelser herom. En selvstændig pædagoguddannet leder I denne forbindelse ville et muligt skridt være, at alle kommuner efter tilsvarende principper som gælder for private dagtilbud ligesom Aabenraa kommune åbner op for muligheden for at etablere private fritidshjem. Eller endnu bedre, at dette via en lovændring blev indarbejdet som en ny mulighed/rettighed i loven. DLO ønsker at både vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidshjem er selvstændige enheder i egne lokaler og helst drevet i henhold til Dagtilbudsloven. 20