Årsberetning 2013 Fiolstræde 17 Postboks København K

Transkript

1 Årsberetning 2013 Fiolstræde 17 Postboks København K

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbrugerrådet Tænk vil være en folkebevægelse... 4 De vigtigste forbrugerpolitiske sager i Gennemsigtighed på mobilmarkedet... 5 EU-Kommissionens forslag om et indre marked for telekommunikation... 5 Bogmarkedet... 5 Afregning af egen elproduktion fra solcelleanlæg ved leverandørskift... 6 Forslag til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakområdet... 6 Kemikaliehandlingsplan... 6 Nedlæggelse af Informationscenter for Miljø og Sundhed... 7 Hestekød... 7 Halalslagtet kød... 7 Tildeling af nyt cpr-nummer til ofre for identitetstyveri... 8 Ny persondataforordning... 8 Tænketanken Digitale Unge... 8 Markedsføring over for børn og unge... 8 Gratis basiskonto... 9 Retningslinjer om kortbetalinger ved nethandel... 9 Direktivforslag om betalingstjenester... 9 Pensionsselskabernes overgang fra gennemsnitsrente til markedsrente Nyt lovforslag om realkreditlån med fleksrente Erstatningsansvarsudvalget Ændring af lov om omsætning af fast ejendom Konkurssikring ved flyrejser Rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringsbevis ophører Ny regulering af samarbejde mellem sundhedspersoner og industrien Forslag om Forbrugerrådet Tænks udtrædelse af patientankenævn Udvalgsbetænkning om forbrugerrettigheder Frihandelsaftale mellem EU og USA Projekter med ekstern finansiering EU-oplysning For Resten Danmark Gældsrådgivning Gældsrådgivning for unge Samarbejdsprojekt med TrygFonden På Rette Spor

3 Fremtidens elforbruger Passagerpulsen (forprojekt) MarketWatch Kvalificering af mærker på de danske forbrugerprodukter Tjek kemien Høringssvar Analyser Test Rådgivning Medlemsbladet og magasinet i Presse i Folkemødet og foredrag Rådsmøder Rådsmedlemmer i Bestyrelsen Udvikling i medlemstal Årsregnskab Status på strategi Forbrugerrådet Tænks sekretariat Årsberetningen kan også læses online på taenk.dk/aarsberetning2013 2

4 Forord 2013 var et ganske særligt år i Forbrugerrådet Tænks historie. Det blev nemlig året, hvor den hæderkronede organisation fik ny vision, strategi, nyt navn og nye klæder. Organisationens to hver for sig velkendte brands, Forbrugerrådet og Tænk, smeltede sammen til Forbrugerrådet Tænk. Dermed kom navnet til at rumme hensigten med den nye strategi: At skabe en tæt kobling mellem foreningens politiske arbejde og de medlemsrettede aktiviteter. Forbrugerrådet Tænk begyndte at kommunikere og agere på en ny måde ud fra de formulerede værdier: Engagerende, troværdig, handlende og i dialog. Utallige var de politiske spørgsmål og sager, hvor Forbrugerrådet Tænk varetog forbrugernes interesser med både fagligheden og troværdigheden i orden. Hormonkemi, bankgebyrer, identitetstyveri. Markedsføringsskik, rejsekonkurs, roaming. Hestekød, kviklån, frihandelsaftaler... Organisationen mødte på forbrugernes vegne myndigheder, erhverv, interesseorganisationer og andre interessenter med styr på både paragraffer og forbrugernes ønsker og behov. Og mange gange dagligt var Forbrugerrådet Tænk til stede i pressen og formidlede viden og gode råd om forbrugerforhold til borgerne. Den nye mission Vi styrker forbrugernes handlekraft blev også kendetegnende for Forbrugerrådet Tænks øvrige arbejde: Over 100 grundige og uafhængige test af produkter, guides til bedre serviceydelser og artikler om alt dét, der betyder noget i hverdagen, blev udgivet i Forbrugerrådet Tænks medlemsblad og magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge, på hjemmesiden og i nye og målrettede nyhedsbreve. Også to gode gratis apps kom til verden, én om købelov og en opdateret app om restemad. På den måde kunne medlemmerne let finde frem til det bedste køb af ny støvsuger, den billigste bank eller den bedste opsætning af bredbåndsforbindelse og have paragraffer og opskrifter lige ved hånden i butikken, i netværket og i hjemmet var også året, hvor den negative udvikling i medlemstallet blev bremset, og der kom sorte tal på bundlinjen. Det krævede organisatoriske ændringer og en ekstraordinær stor indsats af Forbrugerrådet Tænks medarbejdere og styrende organer. På trods af de store ressourcemæssige udfordringer var det entusiasme og professionalisme, der gennemsyrede de mange events, konferencer og møder, der blev til rundt omkring i landet i samarbejde med medlemsorganisationer og samarbejdspartnere. Fx er tusinder af smagsprøver med restemad blevet delt ud, og i tusindvis af bagagetags sat på kufferter alle fulgt af gode, håndgribelige råd til hverdagen blev året, hvor det lykkedes at etablere nye og vigtige samarbejdsrelationer for at forløse det nye strategiske mål om et forbrug i balance. Fx til at tage hul på det vigtige arbejde med at forebygge overgældssætning blandt unge, en nyetableret gældsrådgivning i Nykøbing Falster og en særlig gældsrådgivning til unge, de to sidstnævnte bemandet af dygtige frivillige rådgivere. Og der kom støtte til forarbejdet med at etablere en stærk stemme for de rejsende i den kollektive trafik. Forbrugerrådet Tænk kan således se tilbage på året, der gik, med stolthed og et håb om, at den nye kurs, der er lagt, vil bære friskt frem mod visionen om et Danmark, hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg. Anja Philip Formand i Forbrugerrådet Tænk 3

5 Forbrugerrådet Tænk vil være en folkebevægelse Forbrugerrådet Tænk vedtog i 2013 en ny strategi for perioden I den nye strategi bliver det slået fast, at vi vil være en folkebevægelse, der arbejder med tre strategiske mål for øje: Vi er relevante og vedkommende i alle livets faser. Det er let for den enkelte at træffe et godt valg. Et forbrug i balance. Ambitionen bag den nye strategi er, at mange flere danskere skal have øjnene op for, at det lønner sig at blive en del af forbrugerbevægelsen og melde sig ind i Forbrugerrådet Tænk. Visionen er ambitiøs: Et Danmark hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg. Forbrugerrådet Tænk er i dag en uafhængig interesseorganisation med over personlige medlemmer og omkring 30 medlemsorganisationer. Ønsket er, at medlemstallet skal vokse. På den måde får vi flere muskler, så vi i endnu højere grad kan påvirke myndigheder og virksomheder og bekæmpe identitetstyveri, farlig kemi i hverdagen, fusk i deklarationer og meget andet af alt dét, der har indflydelse på alle forbrugeres trivsel og hverdag. Det skal være nemt, trygt og billigt at være forbruger. Uanset om man køber mad, komplicerede finansielle produkter, elektronik eller noget helt fjerde, hjælper Forbrugerrådet Tænk forbrugeren på vej. Det gør vi ved at kæmpe for de bedst mulige vilkår bl.a. i love og regler og ved at have gode samarbejder med vores medlemsorganisationer og andre interessenter. Vi gør det gennem direkte vejledning, bl.a. via vores rådgivning. Og via forbrugeroplysning fx med vores mange uafhængige test af produkter og services, gennem vores medlemsblad og i vores pressearbejde og øvrige kommunikation. I forlængelse af Forbrugerrådet Tænks nye strategi har organisationen også besluttet sig for at justere navnet og den visuelle identitet. Den 12. november 2013 var skiftedag, hvor Forbrugerrådet ændrede navn til Forbrugerrådet Tænk. Motivationen for navne- og identitetsskiftet er bl.a. undersøgelser, der viser, at over halvdelen af befolkningen fejlagtigt tror, at vi er en statslig organisation. Det nye navn skal derfor cementere, at Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation, som det betaler sig, personligt og samfundsmæssigt, at melde sig ind i. En anden bevæggrund er, at selvom langt de fleste kender Forbrugerrådet og Tænk, så er der mange, der ikke ved, at Forbrugerrådet står bag Tænk. Derfor har vi knyttet de to brands sammen i ét og samme navn. Da PH lancerede det første eksemplar af bladet Tænk, hed sloganet Prøv noget nyt. Tænk. Forbrugerrådet Tænks nye slogan hedder: Vi tænker, før du handler og sætter dermed ord på samspillet mellem organisationen, forbrugerne, medlemmerne og interessenterne. Læs Forbrugerrådet Tænks strategi for på taenk.dk/strategi

6 De vigtigste forbrugerpolitiske sager i 2013 Gennemsigtighed på mobilmarkedet Erhvervsstyrelsen gennemførte i foråret 2013 forhandlinger med Telekommunikationsindustrien, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk om nye tiltag, der skal styrke gennemsigtigheden på markedet for mobiltelefoni. I drøftelserne indgik blandt andet planer om information til forbrugerne om mobiltelefonernes antennekvalitet. Forbrugerrådet Tænk publicerede i marts 2013 en liste over antennekvaliteten på 228 telefoner, målt i 900 MHz båndet, der er det mest brugte i yderområderne. Testen viste stor forskel i antennekvaliteten. Forbrugerrådet Tænk arbejder på at få etableret en vedvarende og mere omfattende testning af mobilantenner, så forbrugerne har et troværdigt faktuelt grundlag at vælge mobil ud fra. På sigt skal der indføres en mærkningsordning på området. Det andet hovedemne var forbedring af informationen om ens mobilforbrug med det formål at gøre det enkelt at se, om man har det rigtige abonnement og sammenligne dette med tilbud fra andre selskaber. Endelig drøftedes behovet for en undersøgelse af markedet for sammenligningsportaler; de hjemmesider, som hjælper forbrugerne til at vælge rette abonnement. Forbrugerrådet Tænk har gentagne gange vist, at kvaliteten af portalerne er meget svingende, hvilket giver stor usikkerhed for forbrugerne, netop der hvor usikkerheden skulle mindskes. EU-Kommissionens forslag om et indre marked for telekommunikation EU-Kommissionen fremlagde i 2013 et forslag til en forordning, der skal tage fat i hovedparten af de problemer, der plager det indre marked for telekommunikation. Forbrugerrådet Tænk har sammen med den europæiske forbrugerorganisation BEUC kommenteret på tre områder af særlig interesse for forbrugerne: roaming, aftaleforhold og netneutralitet. Forbrugerne efterspørger lavere roamingpriser, men desværre havde Kommissionen valgt en model, der fremmer et marked med nogle få store europæiske selskaber, hvilket kan modvirke ønsket om lavere priser. Med hensyn til aftaleforhold indeholdt forslaget også uheldige bestemmelser, der kan afskære muligheden for at sætte et loft på seks måneder over aftalernes bindingsperiode. Det må forventes at føre til en uheldig tilbagevenden til øget pakkesalg af mobiltelefon og abonnement. Til gengæld er det positivt, at der på europæisk niveau blev foreslået fastlagte rettigheder og rammer for netneutralitet; altså ønsket om at undgå, at teleudbyderne af kommercielle årsager kan forfordele nogle internetservices i forhold til andre (fx blokere for Skype). Der udestår imidlertid en detaljeret analyse af de mulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet. Bogmarkedet Den politiske debat om bogmarkedet, og i særdeleshed bogprisernes rolle, blev genopvakt i foråret Forbrugerrådet Tænk gik aktivt ind i debatten med en markering af sin fortsatte støtte til de frie bogpriser. Efter en periode med intens debat konkluderede kulturministeren, at der ikke var grundlag for at gribe ind i det liberaliserede bogmarked. 5

7 I tråd med tidligere handlede debatten især om boghandlernes rolle som kulturformidlere og deres trange kår samt om forlagenes problemer med at have overskud til at fremme nye og smalle forfatterskaber. Kulturministeriets statistik viser imidlertid, at andelen af voksne danskere, som tilkendegiver, at de læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant i perioden fra 1993 til Samtidig er antallet af nyudgiven dansk skønlitteratur steget fra 2002 (et år efter liberaliseringsperiodens begyndelse) til 2011 (et år efter den fulde liberalisering). Endelig viser tal om udviklingen i antallet af boghandlere ikke at adskille sig væsentligt fra udviklingen i detailhandelen i øvrigt. Afregning af egen elproduktion fra solcelleanlæg ved leverandørskift I forbindelse med nettoafregning på årsbasis blev der konstateret et voksende problem, i og med at forbrugere med solceller, der skiftede elleverandør, blev afregnet for deres egen elproduktion på skiftetidspunktet i stedet for ved årsafregning. Den nuværende metode betyder, at forbrugere uforvarende kan miste tusindvis af kroner, da de afregnes med 60 øre, i stedet for at egenproduktionen modregnes i eget forbrug. Det var derfor ikke rentabelt at skifte leverandør m.m., der er tæt på deres normale årsafregningstidspunkt. Problemet ramte aktive forbrugere, der vil gøre noget for miljøet og deltage i markedet. Forbrugerrådet Tænk krævede derfor over for Dansk Energi og Energistyrelsen, at der snarest findes en løsning, der sikrer, at forbrugere tilknyttet nettoafregning på årsbasis beskyttes mod denne type tab. Begge parter ønskede at medvirke til en fornuftig løsning og indledte arbejdet. Forslag til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakområdet Som led i ønsket om at øge konkurrencen på flere områder fremsatte regeringen i oktober 2013 et lovforslag om autorisationsordninger, der sigter mod at opbløde faggrænserne på håndværkerområdet. Lovforslaget handler om at gøre det muligt for håndværkere at opnå en delautorisation, sådan at fx en murer, der gennemgår relevant efteruddannelse, kan blive boliginstallatør inden for el/vand/afløb eller solcelleinstallatør. Samtidig erstattes den personlige autorisation med en virksomhedsautorisation. På den ene side kan det bløde op for stive faggrænser og gøre det lettere (og billigere for forbrugeren) at få gennemført sammensatte håndværkeropgaver. På den anden side kan der være en risiko for, at kompetencerne ikke er betryggende, og at ansvaret for fx den samlede elinstallation i huset er uklart. Der har fra flere sider været en kritisk holdning til forslaget, og der var ved førstebehandlingen i Folketinget ikke flertal for lovforslaget. Forbrugerrådet Tænk støttede det overordnede formål med forslaget, men pegede på behovet for at få sikret et tilstrækkeligt kompetenceniveau hos de delautoriserede, samt for at få forbedret kontrolordningen med virksomhederne ved uanmeldte besøg samt fx en smiley-ordning. Kemikaliehandlingsplan Forbrugerrådet Tænk har stort fokus på kemi i forbrugerprodukter, og i sommeren 2013 bidrog organisationen med input til regeringens planer for indsatsen på kemikalieområdet i

8 Forbrugerrådet Tænk har fremført følgende synspunkter: Handlingsplanen skal være regeringens handlingsplan, ikke kun Miljøministeriets, og det er derfor nødvendigt med tværministerielt samarbejde mellem blandt andet Stats-, Miljø-, Sundheds- og Fødevareministerierne. Der skal fortsat være fokus på hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter og nanoteknologi, og der skal arbejdes mere aktivt for udfasning/forbud af diverse skadelige stoffer. Nedlæggelse af Informationscenter for Miljø og Sundhed Miljøministeren meldte i begyndelsen af juli 2013 ud, at Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) ikke vil få forlænget sit bevillingsgrundlag, og IMS måtte derfor lukke ved udgangen af IMS har været finansieret af midler afsat i forbindelse med kemikaliehandlingsplanen og har hidtil haft toårige bevillinger. Miljøministeriet meldte samtidig ud, at det er tanken også fremover at afsætte midler til en forbrugerrettet informationsindsats vedrørende miljø og sundhed, og at den viden og de ressourcer, der lå i IMS, derfor ikke ville gå til spilde. Der foreligger imidlertid endnu intet konkret om, hvordan eller i hvilket regi dette skal ske, selvom IMS nu er lukket. Forbrugerrådet Tænk har sammen med Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening peget på, som afløsning for IMS, at få etableret et NGO-kemiwatch, der kan fokusere på problemkemi i forbrugerprodukter. Hestekød Der blev i sommeren 2013 fundet hestekød i en række færdigretter såsom oksekødslasagne. Forbrugerrådet Tænk var aktiv i at påpege, at selvom der ikke som udgangspunkt er noget farligt eller galt i at spise hestekød, så skal vi som forbrugere naturligvis kunne stole på varedeklarationerne. Der er tale om vildledning, hvis hestekød deklareres som oksekød. Yderligere efterlystes oplysning til forbrugere om hvilket kød, der bruges til eksempelvis pizzaer. Står der fx 'pizzahak' eller 'hakket kød' på en pizza, skal det være tydeligt, hvilke dyr det hakkede kød kommer fra. Sådan er det ikke i dag, og derfor kan bl.a. hestekød fra kontrollerede slagterier lovligt havne i færdigpizzaen. Hestekødssagen viste, at der ikke er ordentligt styr på industriens fødevareproduktion. Kødet går ofte gennem seks-syv led eller mere fra landmand til forbruger. Undervejs kan hestekød med et pennestrøg og forfalskede papirer altså forvandles til okse. Hertil kommer, at heste skal have et særligt medicinpas, fordi de ofte behandles med stoffet phenylbutazon, som i sjældne tilfælde kan medføre en særlig blødersygdom og derfor ikke må havne i menneskeføde. Halalslagtet kød I august 2013 var der en politisk debat om, hvorvidt halalslagtet kød bør mærkes. Forbrugerrådet Tænk afslog invitationer til at udtale sig i sagen med henvisning til, at der ikke mht. dyrevelfærd eller sundhed er forhold ved kødet, der kan begrunde en mærkning, hvorfor der først og fremmest er tale om en værdidebat, som ikke er et forbrugerpolitisk anliggende. Hertil kommer, at der er andre forhold omkring fødevarer, som ville være nok så vigtige at fokusere på i forbrugeroplysningen, hvis man skulle indføre nye fødevaremærker. Da der er grænser for, hvor mange mærker det er ønskeligt at give forbrugerne, ville en stillingtagen således forudsætte en forudgående prioritering af disse. Som en udløber af debatten meldte den daværende fødevareminister ud, at hun agtede at forbyde slagtning uden forudgående bedøvelse. Da dette ikke praktiseres i dag, har Forbrugerrådet Tænk ikke nogen stærke holdninger til spørgsmålet. 7

9 Tildeling af nyt cpr-nummer til ofre for identitetstyveri Regeringen har fremsat et lovforslag om, at forbrugere i særlige tilfælde og ved vedvarende misbrug kan få tildelt et nyt cpr-nummer. Forbrugerrådet Tænk har i 2013 dækket emnet politisk, i medlemsbladet og i pressen, og ser forslaget som et skridt i den rigtige retning. Lovforslaget, som trådte i kraft den 1. marts 2014, er en hjælp til de personer, som det er gået galt for, men vil ikke nødvendigvis bremse stigningen i antallet af identitetstyverier. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk fortsat have fokus på emnet. Justitsministeriet har desuden, efter kritik fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk, indført krav om brug af NemID til den digitale tinglysning for at hindre let adgang til husejeres personlige oplysninger. Ny persondataforordning I oktober 2013 stemte et meget stort flertal i Europa-Parlamentet for EU-Kommissionens forslag om en ny generel persondataforordning. Der er tale om et kompromisforslag i forhold til det oprindeligt fremsatte forslag fra januar 2012, som indeholdt en meget vidtgående forbrugerbeskyttelse og dermed en stor imødekommelse af ønskerne fra den europæiske forbrugerbevægelse, herunder Forbrugerrådet Tænk. Der er i kompromiset stadig tale om et forbrugervenligt forslag, der giver forbrugerne øget kontrol med deres oplysninger på nettet. En vedtagelse af forslaget forudsætter imidlertid, at også Ministerrådet kan tilslutte sig det. Forbrugerrådet Tænk arbejder på, at den danske regering skal bakke forslaget op, der, udover en helt nødvendig opdatering af hele lovgivningen på person-data-sikkerhedsområdet, også stiller krav til datahåndtering både i det private og i offentlig regi. Tænketanken Digitale Unge Forbrugerrådet Tænk står i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, Institut for Menneskerettigheder, DR Medier og Digital Identitet bag tænketanken Digitale Unge, som blev lanceret i august Tænketanken vil sætte fokus på de unges offentlige og private liv på de sociale medier med undersøgelser, analyser og kampagner. Tænketanken er skabt som indspark i en stigende offentlig debat om privatliv og sociale medier og skal hjælpe med til at skabe overblik over viden, argumenter og perspektiver. I februar 2013 udgav gruppen bag tænketanken en repræsentativ undersøgelse blandt unge og forældre: Teenagere - deres private og offentlige liv på sociale medier. Undersøgelsen viste blandt andet, at unge og deres forældre tillægger det stor betydning, at det, de deler på sociale medier, ikke deles med andre. Forbrugerrådet Tænk sidder i både bestyrelsen for Medierådet for Børn og Unge og i Tænketanken. Markedsføring over for børn og unge Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i 2013 et ekspertudvalg om børn, unge og markedsføring, som lovet i regeringsgrundlaget, med henblik på at undersøge mulighederne for at styrke forbrugerbeskyttelsen af børn og unge under 18 år. Udvalget skal således se nærmere på behovet for nye tiltag til beskyttelse af børn og unge i forhold til markedsføring og i forhold til deres køb og forbrug. Udover reklamer rettet mod børn og unge handler det om børn og unges brug af internettet og mobiltelefoner samt deres vilkår som forbrugere, herunder den finansielle forbrugerforståelse. 8

10 Forbrugerrådet Tænk er repræsenteret i ekspertudvalget, som forventes at afrapportere endeligt til erhvervs- og vækstministeren inden udgangen af juni Gratis basiskonto I forlængelse af Danske Banks udmelding om ny gebyrstruktur i januar 2013 blev det aftalt mellem Erhvervs- og vækstministeren og Finansrådet, at bankerne skal sikre, at forbrugerne, herunder svage forbrugere, har adgang til en basal indlånskonto på rimelige og fair vilkår. Derudover blev det meldt ud, at Finanstilsynet vil åbne en særlig hotline, hvor de kunder, der oplever problemer med at få en basal indlånskonto, kan henvende sig. Endelig skulle pengeinstitutterne fremover på et sammenligneligt grundlag give oplysninger om, hvad det koster at have adgang til en basal indlånskonto. Forbrugerrådet Tænk har under hele forløbet fastholdt, at alle banker bør tilbyde en basiskonto gratis. Diskussionen blev imidlertid stillet i bero, da EU-Kommissionen i maj 2013 fremsatte et direktivforslag vedrørende sammenlignelige gebyrer, regler for bankskift og retten til basale bankydelser. Her foreslås, at alle skal have ret til basale bankydelser, dvs. en konto med tilhørende betalingskort, betalingsservice, mulighed for at lave kontooverførsler samt adgang til netbank. Disse bankydelser skal tilbydes gebyrfrit, men medlemsstaterne kan dog beslutte, at der må opkræves et rimeligt gebyr for enkelte af disse ydelser. Kommissionen har desuden foreslået regler, der skal lette bankskift, samt skærpede regler om gebyrinformation, herunder om etablering af en gebyrsammenligningsportal, der skal drives af en instans, der er uafhængig af bankerne. Retningslinjer om kortbetalinger ved nethandel Forbrugerombudsmanden gik i sommeren 2012 i samarbejde med brancherepræsentanter og Forbrugerrådet Tænk i gang med at udarbejde retningslinjer for anvendelse af kort til betaling ved fjernsalg på internettet. Arbejdet fortsatte gennem hele 2013 og var ved udgangen af året ikke endeligt afsluttet. Retningslinjerne skal ikke mindst regulere forholdene omkring direkte korttræk/debitering i løbende aftaleforhold (recurring payments). Der lægges blandt andet op til, at der vil blive sat en stopper for muligheden for uden videre samtykke at lade et prøveabonnement overgå til et løbende abonnement, hvilket imødekommer et længe fremsat ønske fra Forbrugerrådet Tænk. Direktivforslag om betalingstjenester EU-Kommissionen fremkom i juli 2013 med forslag til nyt direktiv om betalingstjenester og forordning om interbankgebyrer. Forslagene sætter loft over størrelsen af den provision, bankerne modtager, når deres kunder bruger betalingskort i detailhandelen, og lægger op til forbud mod at overvælte kortgebyrer på forbrugerne. Desuden foreslås en bedre regulering af betalingstjenester med henblik på at øge forbrugernes tillid til nye betalingsformer med mobil mv. Forslagene imødekommer ønsker fra den europæiske forbrugerbevægelse om indgreb over for de høje priser, der i dag præger indløsning af betalingskort, både indirekte i form af udgifter til butikkerne, som må formodes at blive lagt på priserne, og direkte i form af gebyr på kortbetalinger. Ud over de mange positive elementer ved forslagene må det undersøges nærmere, hvilken betydning det kan få for den danske gebyrmodel, hvor betaling med debetkort, herunder Dankortet, er gebyrfrit i den fysiske handel, mens butikkerne kan pålægge forbrugerne gebyrer ved betaling med kreditkort. 9

11 Pensionsselskabernes overgang fra gennemsnitsrente til markedsrente En retssag, som Forbrugerrådet Tænk har været mandatar i (ført på vegne af en forbruger), blev i december 2013 tabt ved en landsretsdom. Den handlede om, at SEB Pensionsforsikring har fået medhold i, at en pensionsopsparing baseret på 4,5 % i garanteret gennemsnitsrente ikke medfører et krav om, at der hvert år er 4,5 % i afkast, så længe der hen over årene er mindst 4,5 % i gennemsnit. Retssagen blev startet for næsten ti år siden i en periode, hvor Forbrugerrådet Tænk havde en særlig bevilling til at føre principielle forbrugersager. Det Finansielle Råd har under Finanstilsynet i december 2013 afgjort, at Danica Pension gerne må tilbyde deres kunder en overgang fra pensionsopsparing med en garanteret gennemsnitsrente til et markedsrenteprodukt uden at tydeliggøre over for dem, at de ikke havde foretaget en individuel beregning af den kompensation, de fik for at opgive garantierne, men alene beregnet kompensationen ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger. For enkelte personer har det betydet et tab på op imod to millioner kroner. Finanstilsynet, der havde indstillet det modsatte og blev støttet af både Forbrugerrådet Tænks repræsentant og Forbrugerombudsmanden, har siden arbejdet på et lovforslag, der skal forbyde denne beregningsform, og krævet, at kompensationen beregnes individuelt. Vedtages denne lov vil problemet blive løst fremadrettet. Den vil også få betydning ved overgang fra kapitalpension med garantier til aldersopsparing uden garantier. Nyt lovforslag om realkreditlån med fleksrente Regeringen fremsatte i efteråret 2013 et lovforslag om, at løbetiden på realkreditobligationer med kortere løbetid end de bagvedliggende lån kan forlænges i særlige situationer. Det drejer sig om rentetilpasningslån, CITA-baserede lån og lignende. Løbetidsforlængelsen finder sted, hvis der kommer en rentestigning på over fem procent siden sidste refinansiering. Herved fjernes refinansieringsrisikoen hos realkreditinstitutterne. Hvis kursen på den nye obligation, fx som følge af rentefald, stiger til over 100, kan låntageren førtidsindfri obligationen og optage et nyt lån. Formålet er at berolige de internationale investorer, der har markeret utryghed over for især de etårige flekslån. Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der gøres noget for at mindske den usikkerhed, mange forbrugere har i forbindelse med refinansieringen af deres lån. Det er også positivt, at der i forbindelse med førtidig indfrielse af lånene er en konverteringsret til kurs 100, således at forbrugerne undgår en dyr overkurs ved låneomlægninger og indfrielse af lånene før udløb. Forslaget løser imidlertid ikke problemet med bidragssatsernes himmelflugt eller den store risiko, der fortsat er ved rentetilpasningslån. Mange mennesker med denne type lån kan ikke tåle højere rente. Forbrugerrådet Tænk har talrige gange i 2013 påpeget behovet for et generelt og forenklende forbrugereftersyn af realkreditsystemet. Erstatningsansvarsudvalget Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i februar 2013 et udvalg om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter, blandt andet efter ønske fra Forbrugerrådet Tænk, som også har deltaget i udvalget sammen med de øvrige relevante parter. Udvalget skal aflevere sin betænkning til ministeren i marts Forbrugerrådet Tænk håber at få præciseret, at overtrædelse af de offentligretlige god skik-regler også kan få konsekvenser for bankernes erstatningsansvar ved dårlig rådgivning, og at der i sådanne sager kan blive tale om omvendt bevisbyrde; altså at det er bankerne, der skal bevise, at de har ydet den nødvendige rådgivning. Derudover ønskes regler om kaution og tredjemandspant, hvor 10

12 det præciseres, at den finansielle virksomhed har en informationsforpligtigelse, og at kautioner skal stå i et rimeligt forhold til kautionistens økonomi. Ændring af lov om omsætning af fast ejendom I regeringens lovprogram for 2013/14 står blandt andet en ændring af LOFE, lov om omsætning af fast ejendom, der regulerer ejendomsmæglervirksomhed. Loven har udviklet sig ved knopskydning hen over årene og trænger stærkt til en gennemarbejdning, som Forbrugerrådet Tænk har bidraget til i Forbrugerrådet Tænk ser gerne, at man gentænker hele ejendomsmæglerreguleringen og får åbnet op for nye forretningskoncepter, fx under inspiration fra Norge og Sverige, med krav om at opnå ret til at drive ejendomsmæglervirksomhed, oplysningsforpligtelse, vederlagsregler, tilladelse af budrunder mv. Konkurssikring ved flyrejser Der er almindelig enighed om, at den nuværende lovgivning, hvor forbrugerne skal tilbydes en konkurssikring for 20 kroner, når de køber en flybillet hos en dansk rejseudbyder, ikke fungerer. Dette er især, fordi flyselskaber som fx Norwegian, der ikke har kontor i Danmark, ikke er omfattet. Forbrugerrådet Tænk har længe peget på, at man i stedet kunne pålægge alle flyrejser, der begynder i Danmark, en afgift på fem kroner. Det ville være administrativt simpelt og ville kunne finansiere en konkurssikring. Folketinget behandlede inden sommerferien 2013 et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der i hovedsagen svarede til dette forslag. Det var der imidlertid ikke politisk opbakning til, og Erhvervsog Vækstministeriet har siden efteråret 2013 arbejdet i et udvalg med deltagelse fra relevante parter, herunder Forbrugerrådet Tænk, der skal fremkomme med løsningsforslag. Rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringsbevis ophører Folketinget vedtog i slutningen af 2013, som en del af Finansloven for 2014, at rejsesygeforsikringen på det gule sygesikringsbevis ophører med virkning fra 1. august Herefter vil sygeforsikring på rejser i EU forudsætte, at man har det blå sygesikringsbevis, der alene sikrer samme lokale dækning som det pågældende EU-lands egne borgere. Dette vil i nogle tilfælde medføre en egenbetaling ved sygehusbehandling, som i nogle tilfælde ikke er ubetydelig, hvis man ikke har tegnet en privat rejsesygeforsikring, som dækker det. Forbrugerrådet Tænk har principielt ikke en holdning til niveauet af velfærdsydelser, men har påtalt betydningen af meget klar og omfattende information om konsekvenserne, når der gennemføres en så klar forringelse af sygeforsikringsdækningen ved rejser. Det er vigtigt, at forbrugerne har et informeret grundlag for at tage stilling til behovet for selv at forsikre sig. Sekretariatet vil fremadrettet tage op med Forsikring og Pension, hvordan det kan sikres, at de private forsikringsprodukter, der tilbydes, får en form, der tilgodeser alle forbrugeres behov for at kunne sikre sig. Ny regulering af samarbejde mellem sundhedspersoner og industrien I har Sundhedsministeriet forestået et udvalgsarbejde med deltagelse fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk, som har resulteret i forslag til regler for sundhedspersoner, primært læger, som arbejder sammen med lægemiddelindustrien og medicoindustrien. 11

13 Forbrugerrådet Tænk har opfattet udvalgsarbejdet som positivt. På den ene side er samarbejde nødvendigt, hvis der skal ske en udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr, der er baseret på praktiske erfaringer, men det er på den anden side vigtigt, at der ikke sås tvivl om lægers og øvrige sundhedspersoners uvildighed, når de ordinerer medicin eller tager stilling til bivirkninger. Der har i udvalget været enighed om at stramme op om reglerne for registrering og offentliggørelse af samarbejder, blandt andet således at listen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside også angiver beløbsstørrelser. Desuden sker der en udvidelse, således at reglerne fremover ikke kun gælder lægemiddelindustrien, men også medicinsk udstyr. Der har også været enighed om strammere regler for uvildighed hos medlemmer af diverse nævn og udvalg, hvilket er et vigtigt fremskridt. Det mest kontroversielle spørgsmål har vedrørt sundhedspersoners erhvervelse af aktier i lægemiddel- og medicoindustrien, som dele af udvalget har været imod en regulering af. Forbrugerrådet Tænk har støttet stramme grænser. Forslag om Forbrugerrådet Tænks udtrædelse af patientankenævn Sundhedsministeriet sendte i november 2013 et udkast til lovforslag i høring, som indeholdt en sammenlægning af Patientskadenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet til Ankenævnet for Patientforsikring, hvor der blev lagt op til, at Forbrugerrådet Tænk ikke skal være repræsenteret, sådan som tilfældet er i de to nuværende ankenævn. Borgerne vil herefter alene være repræsenteret af Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Forslaget kom uden forudgående varsel. Forbrugerrådet Tænk har især peget på, at de to patientorganisationer er paraplyorganisationer for en række specifikke grupper af patienter med handicap eller kroniske lidelser, mens Forbrugerrådet Tænk repræsenterer alle slags brugere af sundhedsvæsenet. En væsentlig del af klagerne kommer fra helt almindelige mennesker, der har været (fejl)behandlet, fx for et brækket ben eller i forbindelse med en fødsel, eller har købt en kosmetisk operation. Disse mennesker er ikke repræsenteret af de to andre organisationer. Forbrugerrådet Tænk har desuden peget på sit indgående kendskab til hele klagesystemet og på betydningen for retssikkerheden i kraft af organisationens tværgående ekspertise i ankenævn. Forbrugerrådet Tænk tillægger sagen stor betydning og har bl.a. været i dialog med sundhedsministeren og Folketingets sundhedsudvalg om sagen. Flere andre høringssvar er fremsendt, der støtter Forbrugerrådet Tænks repræsentation, blandt andet fra Forbrugerombudsmanden, Jordmoderforeningen og patientorganisationerne. Lovforslaget behandles af Folketinget i 1. kvartal Udvalgsbetænkning om forbrugerrettigheder Forbrugerrådet Tænk har deltaget i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet om implementering af et EU-direktiv om forbrugerrettigheder. Det handler om forbrugernes rettigheder ved e-handel, herunder de erhvervsdrivendes oplysningspligter, forbrugernes fortrydelsesret mv. Forbrugerrådet Tænk har i flere runder gjort Justitsministeriet opmærksom på behovet for en sådan gennemgang og efterspurgt en mere generel gennemgang af købeloven og forbrugeraftaleloven, da Danmark på mange vigtige områder har en ringere beskyttelse af forbrugerne end andre EU-lande. Det drejer sig blandt andet om reklamationsfristens længde, bevisbyrdereglerne, mangelsbeføjelserne og deres indbyrdes sammenhæng, direkte producentansvar, problemstillingen 12

14 vedrørende de såkaldte undersøgelsesgebyrer samt muligheden for at indføre en generel fortrydelsesret i forbindelse med køb. Frihandelsaftale mellem EU og USA Forbrugerorganisationerne på begge sider af Atlanten støtter overordnet tanken om en frihandelsaftale mellem EU og USA. Imidlertid vækker det bekymring, at der i forhandlingerne indgår elementer, der kan medføre ringere forbrugerbeskyttelse på en række vigtige områder, fx sundhed, produktsikkerhed, finansielle tjenesteydelser, fødevarer, databeskyttelse og intellektuelle ejendomsrettigheder. Især er det bekymrende, at aftalen efter alt at dømme kommer til at indeholde regler om, at erhvervsvirksomheder ved privat voldgift kan anlægge sag mod et land, fordi det efter deres opfattelse har strammet regler eller lovgivning på en måde, der svækker deres indtjening. Tidligere sager har fx drejet sig om sundheds- eller miljøpolitiske regler. Desværre er der meget hemmelighedskræmmeri, og hvis handelsaftalen skal opnå støtte fra offentligheden, er det helt afgørende, at forhandlingerne bliver mere åbne. Foreløbigt har EU- Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på 14 medlemmer. Forbrugerne har fået to pladser besat af henholdsvis den europæiske forbrugerorganisation BEUC og Forbrugerrådet Tænk. Projekter med ekstern finansiering Det følgende er en liste over de projekter, Forbrugerrådet Tænk har indledt, gennemført eller afsluttet i 2013 med ekstern finansiering. EU-oplysning Støttet af Europa-Nævnet med kr. (i alt for perioden ). Forbrugerrådet Tænk vil med dette treårige projekt gennem oplysning, debat og deltagelse i europæiske samarbejdsprojekter bidrage til den folkelige oplysning og debat om EU. Dette primært inden for følgende områder: Hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i fødevarer, fødevaremærkning, flypassager- og rejserettigheder samt forbrugernes digitale rettigheder i informationssamfundet. I 2013 har Forbrugerrådet Tænk gennemført en række arrangementer. Først med offentliggørelsen af resultaterne fra en analyse af teenagere og deres forældres brug af og viden om sociale medier. Herefter fulgte et vellykket debatmøde om salt i gourmetbrød, hvor cirka 55 bagere, madkommunikatører, folk fra industrien, myndigheder og sundhedsorganisationer deltog. I maj 2013 blev der holdt debatmøde om medicinsk udstyr. Her blev der med oplæg og debat diskuteret, hvordan man styrker forbrugernes tillid til medicinsk udstyr. Det afsluttende projekt blev startet op i efteråret med en oplysningskampagne om passagerrettigheder. Kampagnen indledtes med et rundbordsseminar omkring passagerrettigheder, og i november måned uddelte Forbrugerrådet Tænk godt bagagemærker og gode råd til rejsende i Aalborg Lufthavn og Billund Airport. Hormonkampagnen blev der slået et slag for i forbindelse med den årlige Forbrugerdag, hvor hormonproblematikken bl.a. blev diskuteret på live tv og ryddede forsiden på et dagblad. 13

15 For Resten Danmark Støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug med kr. Formålet med projektet var at sætte madspild på den offentlige dagsorden og give forbrugerne konkrete værktøjer til at undgå madspild. Projektet blev lavet i samarbejde med Landbrug og Fødevarer og Stop Spild af Mad. Forbrugerrådet Tænk målte efterfølgende kampagnens kendskabsgrad blandt danskerne, hvilket viste, at 6 procent af den danske befolkning havde hørt om kampagnen, vel at mærke uden at blive hjulpet til genkendelse ved hjælp af logo, tekst eller andet. I sensommeren 2013 kunne forbrugere møde For Resten-kampagnen, da Forbrugerrådet Tænk rejste rundt i landet med den mobile resterestaurant. Forbrugerrådet Tænk indbød til restegilder ved supermarkeder i Roskilde og Odense, på Food Festival i Aarhus, på bæredygtighedsfestival i Aalborg og på kulturnatten i København. Fælles for restegilderne var, at organisationen stod klar med lækre tasting-menuer lavet af overskudsfødevarer, festlig stemning og en masse gode tips til, hvordan forbrugerne kan blive bedre til at bruge sine rester. Gældsrådgivning Støttet af Socialministeriets satspuljemidler med kr. (i alt for perioden ). Formålet med gældsrådgivningen er, gratis og uafhængigt, at rådgive og hjælpe overgældssatte socialt udsatte borgere med at få styr på deres privatøkonomi, baseret på frivillige rådgivere. I 2013 blev der på baggrund af et voksende behov etableret en ny gældsrådgivning i Nykøbing Falster. Den supplerede de fire eksisterende rådgivningscentre i København, Odense, Esbjerg og Aalborg. Ligeledes blev åbningstiden i den landsdækkende telefoniske rådgivning udvidet i Arbejdet med at udvikle og vedligeholde målrettet information til borgerne fortsatte i 2013, hvor Gældsrådgivningen også fik sin egen platform på gaeld.taenk.dk rådgivningsforløb blev afsluttet i den personlige og telefoniske rådgivning i Det er en stigning på 68 procent i forhold til 2012, hvilket kun har været muligt ved en stigning i antallet af frivillige gældsrådgivere, der nu er på 150. Borgernes vurdering af rådgivningen var igen i 2013 meget positiv. 97 procent angav således, at de var tilfredse med rådgivningen, og et stort flertal gav ligeledes udtryk for, at de både i de konkrete økonomiske forhold, men også på et mere personligt plan, havde fået et stort udbytte af rådgivningen. Se Gældsrådgivningens årsrapport for 2013 på gaeld.taenk.dk/rapport2013 (pdf) Gældsrådgivning for unge Bevilget af Socialministeriets satspuljemidler med kr. (i alt for perioden ). I 2012 gik Forbrugerrådet Tænk, Økonomer Uden Grænser og Danske Studerendes Fællesråd sammen om et fælles projekt målrettet unge mellem 18 og 30 år. 14

16 Formålet med projektet er at nedbringe antallet af unge med alvorlige gældsrelaterede økonomiske problemer samt at uddanne og opkvalificere dem til at træffe beslutninger inden for privatøkonomi. I 2013 åbnede muligheden for, at unge mellem 18 og 30 år hver onsdag mellem via chat kan få hjælp til økonomiske spørgsmål af frivillige chatrådgivere i alderen år. Samarbejdsprojekt med TrygFonden På Rette Spor Bevilget af TrygFonden med kr. (i alt for ). Forbrugerrådet Tænk udviklede i 2013 et partnerskab med TrygFonden om at udvikle og tilrettelægge en ambitiøs, langtrækkende og effektfuld forebyggelsesindsats mod overgældssætning rettet mod danske unge mellem 18 og 30 år. Projektet består af tre faser, hvor TrygFonden i første omgang har bevilliget 5 mio. kr. til første fase i I første fase kortlægges problemet blandt unge og dets mulige løsninger. Kortlægningen omfatter dels et litteraturstudie af national og international viden om overgældssætning og forebyggelse heraf, dels fokusgruppeundersøgelser, interviews med relevante interessenter og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Kortlægningen skal munde ud i et antal anbefalinger, som kan ligge til grund for konkrete, forebyggende indsatser i en fase to og tre. Fremtidens elforbruger Støttet af Energinet.dk med kr. (i alt for perioden ). Formålet med dette projekt er at bidrage til formuleringen af en national Smart Grid-informationsog uddannelsesstrategi med sigte på at ruste den danske befolkning til fremtidens Smart Gridsamfund. Forbrugerrådet Tænk deltager i projektet for at sikre, at de fremtidige elforbrugssystemer, der bygger på smarte elmålere, bliver indrettet på en måde, så forbrugerne føler sig inddragede og opnår kontrol over forbrug og udgifter. Projektet vil, med udgangspunkt i EcoGrid EU-projektet på Bornholm, komme med forslag til og gennemførelse af konkrete uddannelses- og informationstiltag. Tiltagene vil blandt andet omfatte energirådgivning om fleksibelt elforbrug. I 2013 har der særligt været fokus på udvikling og webpublicering af FAQ på Eco-Grid EUprojektets deltagerrettede hjemmeside, samt udvikling og indspilning af to videoer om generel information om projektet og om Forbrugerrådet Tænks involvering. Derudover har Forbrugerrådet Tænk været med til at gennemføre EcoGrid Café/event på Bornholm den 3. februar Se video om Forbrugerrådet Tænks involvering i projektet på bit.ly/1lylpbp 15

17 Passagerpulsen (forprojekt) Bevilget af Transportministeriet med kr. i efteråret Baggrunden for forprojektet er, at der i dag er meget begrænset viden om passagerernes behov og oplevelser på deres rejse fra dør til dør i den kollektive trafik. Den kollektive trafik i Danmark er nemlig karakteriseret ved mange og forskellige trafikselskaber, der, inden for hvert deres område, interesserer sig for brugernes oplevelser og behov i meget varierende omfang og på mange forskellige måder. Samlet set betyder fragmenteringen i den kollektive trafik, at der mangler viden om - og ikke mindst fokus på - passagerernes interesser i et sammenhængende kollektivt trafiksystem. Passagerpulsen skal monitorere og sætte fokus på passagerernes samlede rejse med den kollektive trafik, skabe ny viden og sikre, at den samlede passagergruppe får et talerør over for trafikselskaber, operatører, politikere og offentligheden. Det er planen, at Passagerpulsen skal bestå af to dele: Et passagerpanel, som sikrer en organisering af passagererne i den kollektive trafik, og nationale, uafhængige passagerundersøgelser. Panel og undersøgelser skal ses som et samlet hele, der supplerer og understøtter hinanden. Før Passagerpulsen kan igangsættes, er det nødvendigt at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag for den videre proces og tilrettelæggelse. Derfor skal dette forprojekt konkretisere Passagerpulsens aktiviteter og organisering samt levere et budget, som i sidste ende kan danne grundlaget for finansiering af projektet. Forprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Transportministeriet og Forbrugerrådet Tænk. I foråret 2014 vil Forbrugerrådet og Transportministeriet være klar med en anbefaling til, hvorledes der kan udarbejdes nationale tværgående passagerundersøgelser, samt hvordan passagererne kan organiseres i et passagerpanel. Med Passagerpulsen kan brugerne få en stemme i debatten om, hvordan den kollektive trafik skal udvikle sig i fremtiden. MarketWatch Støttet af Intelligent Energy Europe med ca kr. (i alt for perioden ). MarketWatch er et europæisk projekt, der har til formål at undersøge markedet for produkter og forhandlere, der øger forbrugernes energiregning, og som underminerer de europæiske energisparemål. I et tæt samarbejde med myndigheder og kampagnegrupper vil MarketWatch lægge et solidt pres for overholdelse af reglerne. Myndighedernes officielle markedsovervågning hjælper med at sikre lige konkurrencevilkår for producenter og forhandlere, men aktiviteterne varierer meget fra land til land. MarketWatch vil supplere det arbejde, der laves af de nationale myndigheder, og vil hjælpe med at pege på uheldige udviklinger og mistænkelige produkter og dermed bidrage til at øge civilsamfundets opmærksomhed på dette. Forbrugerrådet Tænk har i 2013 foretaget cirka 12 butiksbesøg i fysiske butikker og 12 i internetbutikker. Som projektpartner vil Forbrugerrådet Tænk derudover afholde regelmæssige møder med relevante myndigheder, som fx Energistyrelsen. På EU-basis vil der udover butiksbesøgene også blive lavet over 100 simple test af produkter og 20 dybdegående test på akkrediterede laboratorier af særligt udvalgte produkter. 16

18 Kvalificering af mærker på de danske forbrugerprodukter Støttet af Miljøstyrelsen/Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med kr. I juli 2013 afleverede Forbrugerrådet Tænk rapporten Analyse af 21 grønne mærker til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Rapporten indeholder en gennemgang af de mest almindelige grønne mærker på det danske marked, der er stillet op over for Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af begreberne miljø og etik i markedsføringen. Rapporten konkluderer, at de gennemgåede mærker i det store og hele levede op til retningslinjerne. Det anbefales blandt andet, at der bliver foretaget en udvidet gennemgang af andre mærker, samt at der gøres en indsats for at øge kendskabet til de vigtigste mærker som et bidrag til at lette forbrugernes vej igennem mærkejunglen. Tjek kemien Støttet af Miljøstyrelsen med kr. Projektet har til formål at udvikle og markedsføre en app, som forbrugerne kan anvende til at spørge om uønsket kemi i almindelige forbrugerprodukter. I dag har producenter 45 dage til at oplyse forbrugeren, om der findes såkaldte kandidatlistestoffer (særligt skadelige stoffer) i produktet. Forbrugerrådet Tænk vil med denne app sikre forbrugeren hurtig besked om indhold af stoffer. Projektet sker i samarbejde med Miljøstyrelsen. I 2013 har projektet forberedt den kommende lancering af app, database og hjemmeside. Applikationen lanceres i april Høringssvar I 2013 er i alt udarbejdet 89 høringssvar af Forbrugerrådet Tænk om følgende emner, listet med nyeste først: "Kemikalieindsats på vej til en giftfri hverdag En frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører Obligatorisk digital selvbetjening Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mm. Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring Danske prioriteter til EU's vækstdagsorden De regionale patientkontorers opgaver og funktioner Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler Realkreditlån, realkreditobligationer og finansiel virksomhed Passagerrettigheder på luftfartsområdet Recepter Register over pålagte konkurskarantæner Information om gebyrer og andre omkostninger for forsikringsselskaber Pensionsaftaler Forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet m.v. Kørelæreruddannelsen 17

19 Styrket offentligt-privat samarbejde Indsendelse af indlægssedler til Sundhedsstyrelsen Regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder mv. Mere frit valg af tv-forsyning Omsætning af fast ejendom Fjernaflæste målere og måling af elektricitet i slutforbruget En handlingsplan for at styrke Dit Europa i samarbejde med medlemsstaterne Smart regulering Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse) Kosmetiske produkter (parabener og triclosan) Finansielle rådgivere EU s indre marked for elektronisk kommunikation Kosmetiske produkter Sikkerhedskrav til legetøj (flammehæmmere) Oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer Medicin- og vaccinationsoplysninger Betalingstjenester Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering Forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet Lægers og tandlægers anvendelse brug af implantater Adgang til appel i civile sager ved domstolene og sagstilgangen til Højesteret Register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret Patientmobilitet Forbud mod import og salg af visse ftalatholdige varer Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder Godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg Persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Autorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområderne Tilsyn med referencerenter Internetdomæner Krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler Markedsføring af sundhedsydelser EMIR (forordning om OTC-derivativer, centrale modparter og transaktionsregistre) Mulige problemer med europæiske standarder Ophævelse af tilslutningspligt til fællesantenneanlæg Beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester Tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer Evaluering af lov om trafikselskaber Pant Produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale Mediestøtte Betalingsstruktur for vandafledningsbidrag Eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger 18