Koordinationsforum for Klimatilpasning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koordinationsforum for Klimatilpasning"

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 232 Offentligt Koordinationsforum for Klimatilpasning Status for udmøntning af Regeringens klimatilpasningsstrategi 2009 Det forløbne år har på mange måder været et konsoliderende år efter at organiseringen af klimatilpasningsindsatsen faldt på plads i løbet af 2008, herunder med 1) nedsættelse af Koordinationsforum for Klimatilpasning (KoK) og tilhørende arbejdsgrupper og 2) etablering af Videncenter for klimatilpasning og endelig 3) Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT) med tilhørende styregruppe og forskningsfagligt rådgiverpanel. Tilpasning til klimaændringerne er nu sat på dagsordenen over hele landet inden for samtlige sektorer og blandt både myndigheder, erhverv og borgere, hvilket bl.a. antallet af relevante nyheder i dagspressen i det forløbne år vidner om. De statslige myndigheders udmøntning af klimatilpasningsstrategien Der har i årets løb været en række initiativer fra statslig side, som medvirker til at afværge konsekvenserne af klimaændringerne. I Transportministeriet er konsekvenserne af klimaændringerne blevet vurderet bl.a. i forbindelse med udvidelsen af jernbanen mellem København og Ringsted og vil ligeledes indgå i VVMredegørelsen for en kommende Fehmern Bælt forbindelse. Kystdirektoratet afsluttede i foråret deres Smukkere kyster tour rundt til landets kystkommuner. Kystdirektoratet afholdte i september 2009 en kystkonference med temaet Hvordan tilpasser vi de danske kyster og havne til fremtidens klimaændringer? Konferencen havde ca. 150 deltagere fra både myndigheder, organisationer og erhverv. Kystdirektoratet er endvidere partnere i EU-projektet BLAST, som startede i efteråret 2009, hvor et af formålene er at udvikle et beslutningsstøtteværktøj til planlægning af kystnære områder. Kystdirektoratet er også partnere i COADAPT, som er et dansk forskningsprojekt (globaliseringsmidler 2009), som skal udvikle metoder til håndtering af fremtidige oversvømmelser og erosion. Kystdirektoratet har endvidere udgivet et kystplanlægningsværktøj til download. Derudover er Transportministeriet ved at lægge sidste hånd på en klimatilpasningsstrategi for hele ministeriets område. Miljøministeren har i oktober fremsat lovforslag, der gennemfører den del af EU s oversvømmelsesdirektiv, som sigter på at opnå bedre styring af risikoen for ekstreme oversvømmelser fra vandløb og søer. Miljøministeriet har ansvaret for vurdering af risiko og udarbejdelse af risikokort (planlægning) i forbindelse med ekstreme oversvømmelser fra vandløb og 1

2 søer, mens kommunerne har ansvaret for udarbejdelse af risikostyringsplaner. Planlægning i forbindelse med ekstreme oversvømmelser fra havet hører under Transportministeriet. Miljøministeren fremlagde i juli 2009 forslag til Landplansredegørelsen 2009, hvori det bl.a. fremgår, at kommunerne skal sikre, at klimaændringerne er indtænkt i planlægningen. Landplanredegørelsen har været i høring og forventes offentliggjort i december Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte i februar 2009 et udvalg til revision af stormflodsordningen. Bl.a. stormfloden i november 2006 medførte mere end erstatningssager, hvilket oversteg det samlede antal af erstatningssager i de foregående 16 år tilsammen. Efterfølgende oplevede mange af de stormflodsramte uacceptabelt lange sagsbehandlingstider på op til 1½ år. Udvalget har haft til opgave at komme med forslag om en fremtidig stormflodserstatningsordning, der besidder den fornødne fleksibilitet og tilpasningsevne til at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling, samt sikre den fornødne finansiering. Udvalget afrapporterede i november 2009 og der forventes fremsættelse af lovforslag i januar Af udvalgets anbefalinger skal fremhæves, at omkostningseffektiv klimatilpasning i langt højere grad er tænkt ind i den nye stormflodsordning. Erstatningsmodellen giver således incitament til forebyggelse gennem forhøjelse af selvrisikoen ved gentagne skader. Begrænsning af skadesomkostninger er således et vigtigt element i den nye ordning, der i øvrigt er udvidet med oversvømmelser fra indre vandveje. Beredskabsstyrelsen har i oktober 2009 gennemført den nationale krisestyringsøvelse, KRISØV 2009, der havde klimaspørgsmålet som et centralt element både direkte og indirekte. Det overordnede formål med KRISØV var således at øve det nationale krisestyringssystem og udvalgte dele af beredskabsplanlægningen som forberedelse til COP15. Omdrejningspunktet for øvelsen var en række simulerede voldsomme klimarelaterede hændelser, som indtraf under højniveaudelen af COP15, herunder en "tvillingestorm", der blandt andet forårsagede store oversvømmelser ved den jyske vestkyst og kraftige stormskader i Københavnsområdet. En evalueringsrapport forventes at foreligge i marts Sundhedsstyrelsen har indarbejdet klimaforandringer og forholdsregler i forhold til hedebølger i sin vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning for regioner og kommuner. Styrelsen har indgået et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen om forebyggelse af allergi fra Bynke-Ambrosie. På internationalt plan indgår klimaforandringer i udarbejdelsen af en deklaration, som miljø- og sundhedsministre forventes at tilslutte sig på WHO s ministerkonference i marts Sundhedsministeriet deltager aktivt i dette arbejde. I et igangværende projekt i Sundhedsstyrelsen om miljømæssig forebyggelse i kommunerne indgår eksempler med klimarelevans, fx vedr. oversvømmelser og Bynke-Ambrosie. Videnskabsministeriet offentliggjorde i oktober 2009 en samlet plan for grøn forskning og innovation, Grøn Forskning status og perspektiver, som skulle danne rammen for efterårets globaliseringsforhandlinger. Som et af de centrale emner i rapporten indgik fremtidens klima og klimatilpasning, som også var et af temaerne identificeret som særlig relevante i forbindelse med prioriteringsgrundlaget - FORSK2015. I Regeringens nye erhvervsklimastrategi lægges der vægt på at sikre, at Danmark skal drage fordel af de danske virksomheders styrkeposition, hvor visionen er at skabe en ny grøn vækstøkonomi i Danmark. Regeringen gennemførte i samarbejde med erhvervsklimapanelet en foranalyse af eksportmulighederne inden for klimatilpasningsteknologier (marts 2009). Konklusionen var, at klimatilpasning er et område, hvor man vil forvente en kraftig vækst. OECD skønner, at investeringer i vandinfrastruktur i 2030 vil være fem gange større end for elektricitet. 2

3 Som opfølgning herpå er Energistyrelsen i samarbejde med DTU ved at udarbejde en udredning af fremtidige klimatilpasningsteknologiers erhvervspotentiale nationalt og eksportmæssigt for danske virksomheder. Redegørelsen påtænkes anvendt i politikudvikling i forhold til Grøn Vækst, Regeringens Vækstforum og internt til udvikling af klimatilpasningsportalen. Udredningen skal fokusere på de særlige udfordringer som klimaændringerne skaber - nationalt og internationalt: Hvilke teknologier vil nationalt set være fremtidens i et års perspektiv? Hvad er eksportpotentialet? Hvor bør man sætte ind fremadrettet for at styrke dansk tilpasningsteknologi nationalt og internationalt? Hvordan kan en sådan udvikling understøttes? Udredningen forventes sat på dagsordenen på mødet i Vækstforum i februar og endelig afrapporteret inden sommerferien Under den tværministerielle KoK-arbejdsgruppe for samfundsøkonomi er igangsat en tværgående samfundsøkonomisk screening. Det er ikke hensigten, at der skal kunne træffes beslutning om iværksættelse af tiltag på baggrund af den tværgående screening, men screeningen skal illustrere 1) hvor det umiddelbart tyder på, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sætte ind med klimatilpasning, 2) hvor skadesomkostningerne kan forventes at være særligt store, hvis der ikke foretages en klimatilpasning, og hvor det derfor er vigtigt hurtigt at foretage en nærmere analyse og endelig 3) hvor markedet selv er i stand til at varetage tilpasningen (ad-hoc), og hvor der eventuelt kan være behov for at iværksætte yderligere planlagte tiltag. Arbejdet forventes afrapporteret i april 2010 og vil derefter blive forelagt KoK../. KFT har igennem sine aktiviteter og samarbejdsrelationer skabt overblik over de danske klimaforskningsprojekter og kompetencer ved publicering af rapporten Kortlægning af klimaforskning i Danmark. Derudover har KFT i samarbejde med de to KOK-arbejdsgrupper for forskning og samfundsøkonomi og Det forskningsfaglige Rådgiverpanel afdækket videnbehovet inden for klimatilpasning, hvor anbefalingerne findes i rapporten Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer. I en tæt dialog med Videncentret understøtter KFT klimatilpasning.dk ved levering af en lang række produkter, der inkluderer dataleverancer, synteser, nyheder og korte resuméer af forskningsrapporter. Endelig har KFT med en række dialog-møder skabt en dialog med de danske forskningsmiljøer og medvirker gennem deltagelse i en række europæiske netværk i en række nye initiativer, se endvidere bilag 1. Øvrige myndigheder, organisationer mv. indsats mod klimaændringerne En uofficiel screening af de nye kommuneplaner viser, at klimatilpasning indgår i ca. 1/3 af planerne, og en lang række kommuner enten har eller er i gang med udarbejdelse af en særskilt klimatilpasningsplan, herunder bl.a. Hedensted og Københavns kommuner. En lang række kommuner har igangsat klimatilpasningstiltag inden for især vandsektoren f.eks Greve, Egedal og Kerteminde, Nyborg, Fredericia og Odense kommuner. En række organisationer, som fx. KL, DANVA, IDA, Forsikring & Pension, Stormrådet og DN har udarbejdet visioner, afholdt konferencer, gennemført kampagner mv. med fokus på de udfordringer, som følger med klimaændringerne. I april 2009 offentliggjorde KL sit klimaudspil, som lægger op til en dialog mellem myndigheder om løsning af klimatilpasningsopgaver specielt inden for vand, byggeri, veje, natur og planlægning. Efterfølgende blev det aftalt i kommuneaftalen mellem regeringen og KL, at regeringen og KL nedsætter en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et grundlag for den kommunale indsats vedr. klimatilpasning. Arbejdet forventes afsluttet i marts

4 Senest har DANVA i oktober 2009 udarbejdet en vision 2100 for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. DANVA udgav samtidig en inspirationsguide, som skal medvirke til at skabe overblik og formidle viden om klimatilpasning med eksempler på strategier og praktiske løsninger for kommunerne og forsyningerne. Videncenter for Klimatilpasning og udvikling af klimatilpasningsportalen Det overordnede ansvar for udvikling af klimatilpasningsportalen, som gik i luften i slutningen af januar 2009, ligger i Videncenter for Klimatilpasning. Udviklingen sker i samarbejde med den nedsatte KoK-arbejdsgruppe for portalen. Portalen præsenterer viden om tilpasning inden for sektorerne fra klimatilpasningsstrategien samt indeholder p.t. 23 cases med eksempler på, hvordan tilpasning konkret er grebet an af kommuner, borgere og virksomheder inden for stort set samtlige sektorer. I perioden januar-november 2009 er der løbende videreformidlet ca. 150 nyheder på portalen. Hovedparten af disse kommer fra dagspressen, nyhedsbreve samt internationale kilder. Klimakort Portalen opfylder allerede nu sit mål om at stille en opdateret vidensamling om klimaforandringer og klimatilpasning til rådighed ét samlet sted for målgrupperne. Portalen vil løbende blive udbygget med diverse beslutningsstøtteværktøjer. I løbet af foråret blev digitale klimakort gjort tilgængelige på portalen. De interaktive kort viser de klima- og grundvandsdata inden for klimascenarierne A2, B2, EU2C for perioden samt A1B for perioden , som i øjeblikket er tilgængelige fra DMI og GEUS. Primo november blev klimakortene lanceret i en forbedret version, hvor man nu får mulighed for at udforske forventningerne til fremtidens klima i ens eget lokalområde, koble klimadata med viden og handlemuligheder på portalen og vælge at få udskrevet en rapport, der giver et samlet billede for området. Værktøjer til brug for beslutningstagere Der skal ifølge klimatilpasningsstrategien udarbejdes værktøjer, der kan understøtte målgruppernes beslutninger om klimatilpasning. Der er i 2009 blevet udarbejdet en screeningmetode, der ud fra den nye digitale højdemodel kan udpege områder, der kan blive berørt af oversvømmelser ved fremtidige vandstandsstigninger. Den nedsatte projektgruppe foreslår, at screeningsmetoden indarbejdes i et egentligt kystværktøj, der kan bruges af bl.a. kommuner som grundlag for deres arbejde med analyse, planlægning og kystsikring. Endvidere er netop igangsat et projekt, hvor der vil blive udviklet et værktøj, der retter sig specifikt mod forskellige typer af boligejere og deres mulighed for tilpasning. Bruger- og interessent seminar Den 30. marts afholdte Videncentret i samarbejde med portalsarbejdsgruppen et bruger- og interessent seminar inden for temaerne: oversvømmelse, sundhed, natur og byggeri. Seminaret, som bl.a. skulle styrke netværket omkring portalen og afdække målgruppernes behov for viden, var en stor succes med 130 deltagere. Resultaterne fra seminaret er samlet i rapporten Budskaber fra seminaret, tilpasning til fremtidens klima, vil blive anvendt i det videre arbejde med udvikling af portalen. Kommunikationsstrategi Der er udarbejdet en kommunikationsstrategi for portalen, som lægger op til en ringe-i-vandet strategi, der i første omgang fokuserer på kommuner, særlige borgergrupper og repræsentanter 4

5 for særligt relevante virksomhedsbrancher. Der vil blive lagt vægt på at gøre portalen kendt blandt disse særlige målgrupper gennem involverende møder, seminarer og fokusgrupper bl.a. i forbindelse med værktøjsudvikling. Foredrag, konferencer mv. Videncentret lægger stor vægt på netværkskommunikation med og mellem interessenter samt på foredrag og endvidere deltagelse i events med markedsføringsmateriale. Videncentret har holdt mere end 20 foredrag i årets løb på seminarer, konferencer o. lign. arrangeret af bl.a. KL, IDA, DANVA, Primo og flere kommuner. COP15 Videncentret deltager i en side-event arrangeret af DMI den 11. december i Bella-Centret. I sideeventen deltager yderligere GEUS, KU og Risø. Derudover deltager Videncentret i en side-event arrangeret af Kommissionen med fokus på opfølgning på EU s hvidbog både på EU- og medlemsstatsniveau. Endelig vil Videncentret være repræsenteret med en stand i receptionen hos EEA, hvor der under COP15 afholdes en række arrangementer. Forskning i klimatilpasning - koordinering Af klimatilpasningsstrategien fremgår det, at der er behov for at styrke koordinering af den danske klimatilpasningsforskning for at understøtte de administrative beslutningsprocesser i de berørte sektorer. Forskningen skal styrke grundlaget for udviklingen af forvaltningsværktøjer og metoder, som kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for prioritering og igangsættelse af tiltag på klimatilpasningsområdet. Identifikation af forskningsbehov De to KOK- arbejdsgrupper for henholdsvis forskning og samfundsøkonomi har i samarbejde med Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT) og Det forskningsfaglige Rådgiverpanel kortlagt videnbehovet inden for forskning i klimatilpasning. Dette resulterede i formulering af fem tværgående forskningstemaer: 1) Modeller og klimatilpasning, 2) Samfund og klimatilpasning, 3) Byggeri og klimatilpasning, 4) Landskab og klimatilpasning og endelig 5) klimatilpasning i kystzonen. Temaerne er identificeret inden for rammerne af FORSK-2015-udspillets forskningstema om Fremtidens klima og klimatilpasning, og blev efterfølgende publiceret i KFT-rapporten: Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer fra maj De identificerede temaer er langtidsholdbare i den forstand, at de er forankrede dybt og bredt i såvel den danske forskningsverden som i de relevante styrelser og ministerier. Forskningsoplægget blev oversendt til VTU, som indspil til globaliseringsforhandlingerne Globaliseringsmidler til klimatilpasning I medfør af politisk forlig i 2008 om udmøntning af globaliseringspuljen blev der i 2009 afsat 43 mio. kr. til forskning i klima og klimatilpasning. Midlerne blev udmøntet gennem det Strategiske Forskningsråd (SFR). Puljen blev anvendt til etablering af et nyt nationalt klimaforskningscenter (CRES) med en bevilling på knap 29 mio. kr., samt bevilling af et projekt (COADAPT) der skal udvikle nye metoder og løsninger til at beskytte mod havvandsstigninger og kysterosion. Endvidere blev der ved årets start afsat 5 mio. kr. til KFT via et aktstykke, idet KFT ved årets start var ufinansieret. 5

6 I spidsen for det nye nationale klimaforskningscenter står DMI understøttet af et tværfagligt samarbejde med GEUS og de tre store universiteter. Endvidere indgår bl.a. DHI, DANVA, Dansk Landbrugsrådgivning mv., som skal bidrage med forskning inden for specifikke temaer. Centeret lægger stor vægt på en god dialog med brugerne af centerets forskningsresultater herunder gennem direkte inddragelse af kommuner. Det er afgørende, at der sikres et tæt samarbejde mellem Videncentret, KFT og CRES, herunder en koordineret informationsformidling over for kommunerne. Der vil derfor blive udarbejdet en konkret samarbejdsaftale mellem parterne. Der vil endvidere blive nedsat en styregruppe for klimaforskningscentret, hvor både Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet forventes at være repræsenteret. Udmøntningen af globaliseringsmidlerne fra 2009 har således allerede taget hul på forskningen inden for to af de fem identificerede forskningstemaer. Der er en forventning i det nye center om, at en evt. fremtidig udmøntning af globaliseringsmidler til de øvrige tre temaer i forskningsoplægget, vil kunne medvirke til en konsolidering af det nye nationale klimaforskningscenter. I forbindelse med forhandlingerne om globaliseringsmidlerne for 2010 tog Videnskabsministeriet udgangspunkt i den tidligere omtalte rapport om grøn forskning og innovation. Den 5. november 2009 blev indgået et bredt forlig om globaliseringspuljen , hvor der blev afsat 700 mio. kr. til en samlet grøn forskningspakke. I forskningspakken er afsat 20 mio. kr. pr. år i perioden til forskning i klima og klimatilpasning, herunder til videreførelse af de forskningskoordinerende aktiviteter under klimatilpasningsenheden ved Århus Universitet. Samarbejde i EU om klimatilpasning EU s Hvidbog for klimatilpasning EU-Kommissionens Hvidbog for Klimatilpasning blev offentliggjort i april Sammen med offentliggørelsen af hvidbogen, offentliggjorde Kommissionen dels en konsekvensvurdering dels tre arbejdsdokumenter vedr. henholdsvis vand, landbrug og sundhed. Hvidbogen fokuserer på, at der skal ske en øget koordinering mellem EU og medlemslandene omkring klimatilpasning. Et kommende clearingcenter er et væsentligt element i forhold til øget koordination mellem EU og medlemslandene og nedsættelse af styregruppe. Der lægges op til en to-faset proces, hvor fase 1 ( ) vil have karakter af en opbygningsfase med fokus på fire indsatsområder: 1) opbygning af et solidt videngrundlag om klimaændringernes virkninger og følger for EU, 2) integrering af tilpasning i EU s nøgleindsatsområder, 3) anvendelse af en kombination af virkemidler til at sikre en effektiv tilpasning og endelig 4) optrapning af internationalt samarbejde om klimatilpasning. Fase 1 skal lægge grundlaget for implementering af en EU-klimatilpasningsstrategi i fase 2 fra 2013 og frem. Det nye EU-clearingcenter forventes lanceret i løbet af I den forbindelse afholdte Kommissionen i oktober 2009 en workshop, hvori deltog de medlemslande, herunder Danmark, som enten har eller er ved at etablere en klimatilpasningsportal. Et vigtigt element bliver koblingen mellem clearingcentret og de nationale klimatilpasningsportaler. De samme medlemslande vil blive inviteret til at sidde i en arbejdsgruppe, der skal arbejde med videndeling inden for klimatilpasning og som samtidig kommer til at fungere som styregruppe for etablering af clearingcentret. 6

7 I starten af 2010 vil blive nedsat en EU-styregruppe, som får som primær opgave at følge udviklingen inden for de fire ovennævnte indsatsområder samt at pege på de fremtidige hovedudfordringer og dermed bidrage til at definere indsatsen i fase 2. EU s Strategi for Østersøen Rådet vedtog i oktober 2009 EU Strategy for the Baltic Sea Region. Et af indsatsområderne i strategien omhandler to mitigate and adapt to climate change, hvor Danmark er blevet policy area coordinator. Indsatsområdet omfatter en række projekter, hvor Danmarks rolle primært vil have karakter af at være igangsættende og ansvarlig for at projekterne bliver afrapporteret til EU- Kommissionen. 7

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Koordinationsforum for Klimatilpasning

Koordinationsforum for Klimatilpasning Koordinationsforum for Klimatilpasning Status for udmøntning af regeringens klimatilpasningsstrategi 2010 Det er nu ca. to et halvt år siden regeringen offentliggjorde Strategi for tilpasning til Klimaændringer

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

2 Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT)

2 Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning (KFT) 1 Baggrund Danskerne er som andre folkeslag nødt til at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne i tide. Mere og kraftigere nedbør, stærkere storme, længere hedebølger og højere vandstand venter os.

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Klimatilpasning - allerede igangværende og kommende initiativer i 2008

Klimatilpasning - allerede igangværende og kommende initiativer i 2008 Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 241 Offentligt Klimatilpasning - allerede igangværende og kommende initiativer i 2008 Statslige tiltag Kystforvaltning Sandfodring

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen

REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen HVORFOR? VANDPLUS - fælles kampagne 2013-2015 Er klimatilpasning med merværdi

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Værktøjer - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning Opgaven for Klimatilpasning.dk Portalen skal levere viden, der kan bruges af kommuner, borgere og erhverv

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

C2C. Klimatilpasning i Region Midtjylland. 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling. Coast to Coast Climate Challenge

C2C. Klimatilpasning i Region Midtjylland. 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling. Coast to Coast Climate Challenge C2C Coast to Coast Climate Challenge Klimatilpasning i Region Midtjylland 14. september 2016 Dorthe Selmer, Regional Udvikling Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Lidt om mig Midtjyske erfaringer

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Katrine Rafn Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Den 6. og 7. december 2012

Den 6. og 7. december 2012 DANVA Lederforum Den 6. og 7. december 2012 Velkommen DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk DANVA Lederforum Status Vandsektorlov, klimapakker m.v. En fortælling

Læs mere

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer 1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

Hvad er problemet med vandet?

Hvad er problemet med vandet? PRIMO seminar 23. oktober 2009 Klædt på til fremtidens klima Hvad er problemet med vandet? Jacob Høst-Madsen Direktør, DHI Solutions DHI Vand, miljø og sundhed Privat GTS virksomhed 850 ansatte i 26 lande

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0147 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0147 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0147 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT Klima- og energiministeriet 6. maj 2009 Ref: stkje/dho J nr. 2101-0095 Side 1/8 Hvidbog Tilpasning til klimaændringer: et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Åben land konference 2011 9.-10. juni 2011 Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Konsekvenser af havspejlsstigning Permanent oversvømmelse Øget kysterosion 2 Konsekvenser

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

KFT, Aarhus Universitet 22. februar 2010 Rev. 10. maj 2010 Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning AP2010

KFT, Aarhus Universitet 22. februar 2010 Rev. 10. maj 2010 Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning AP2010 KFT, Aarhus Universitet 22. februar 2010 Rev. 10. maj 2010 Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning J. nr. DMU-75-00059 AP2010 1. Baggrund for KFT indsatsen i 2010 Arbejdsprogram 2010 er blevet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Prisen for klimasikring

Prisen for klimasikring Prisen for klimasikring Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne 27. April 2017 Jarl Krausing International chef Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk NASA, 2017 Næst-varmeste

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer

Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer Maj 2009 Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning Klimatilpasning 5 centrale forskningstemaer Maj 2009 Bent Andersen Svend Binnerup Lilian van der

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 382 Offentligt Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BM stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål BM Vil ministeren

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

BRUGERBEHOV FOR KLIMADATA. National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET

BRUGERBEHOV FOR KLIMADATA. National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET BRUGERBEHOV FOR National dialog Noter fra Årsmøde 5. marts 2014 Forskernetværk for Klimatilpasning AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Udgivet april 2014 af Forskernetværk for

Læs mere