Ny it-skandale: Bygninger må brydes ned efter lukning af papirarkiver

Transkript

1 Interview For at skabe innovation skal ingeniørerne ud af komfortzonen. SIDE 6 Matematik For vinderen i Ingeniørens konkurrence om matematikformidling er ligninger som løg. Side 12 Produktion Kagefabrikken Bisca skar en tredjedel af sin energiregning på et år. tema Side Siden februar 2011 ing.dk Eurotunnel sætter Tåge ind mod flammer Efter to storbrande får kanaltunnelen nu sprinkleranlæg. side 8 Ny it-skandale: Bygninger må brydes ned efter lukning af papirarkiver Kommunerne digitaliserer netop nu byggesagsbehandlingen men gør de fysiske papirarkiver med tegninger utilgængelige for de rådgivende ingeniører. byggesagsbehandling Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk En ny digitaliseringsskandale er under opsejling i det offentlige. Denne gang er det kommunerne, som i forbindelse med digitalisering af byggesagsbehandlingen flytter de gamle fysiske tegninger og statiske beregninger over i utilgængelige fjernlagre ofte i rodede flyttekasser. Konsekvensen bliver unødvendigt dyre ombygninger af virksomheder, hospitaler og læreanstalter, fordi ingeniørerne må ud at måle op eller bryde ind i f.eks. betonkonstruktioner såkaldte destruktive undersøgelser for at se, hvordan de er bygget.»der skal iværksættes omfattende undersøgelser for at finde ud af, hvordan bygningen oprindeligt blev konstrueret. Dens indre er jo usynligt for det blotte øje. Resultatet er, at det bliver meget dyrere at bygge om,«siger Jesper Frøbert Jensen, formand for Foreningen af Anerkendte Statikere. Alternativt må ingeniørerne overdimensionere konstruktionerne for at være på den sikre side. Men kommunerne er urokkelige. Eksempelvis skriver Gladsaxe Kommune i en mail til en statiker: Vi kan ikke længere tilbyde, at statiske beregninger kan kopieres. Gladsaxe Kommune har valgt ikke at scanne den del af byggesagsarkivet. Det fysiske arkiv er ikke længere tilgængeligt. Problemet er det samme i andre kommuner, f.eks. i Glostrup, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, viser Ingeniørens research. Lektor i datalogi Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet finder kommunernes adfærd uansvarlig:»det er arrogant samt juridisk, teknisk og sikkerhedsmæssigt til skade for virksomheder og borgere. Det betyder, at der er stor risiko for, at de vigtige oplysninger bortkommer og i praksis ikke vil kunne findes frem.alt materialet skal enten indscannes og arkiveres digitalt, som vi ser store videnskabelige biblioteker gøre. Eller også må de sørge for ikke at opbevare materialet i flyttekasser, men arkivere det kronologisk med sagsnumre,«siger Erik Frøkjær. CBS-professor Erik Bonnerup, der i årevis har kæmpet for velfungerende digitaliseringer i det offentlige, mener også, at de utilgængelige arkiver kan få alvorlige konsekvenser:»hvad nu, når der falder tage sammen på haller og andre store bygninger efter snevejr, og man skal finde ud af, hvordan det har været beregnet? Kommunerne, der sidder og sorterer i det materiale, som de vil digitalisere, kan jo ikke på forhånd vide, hvad man får brug for.det lyder, som om man har glemt at spørge brugerne. Det er en fejl, man jævnligt ser, at folk udvikler noget, de selv synes er smart, men glemmer, hvordan det bliver for dem, der skal bruge det,«siger Erik Bonnerup. Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop i et brev til kommunerne indskærpet, at fremgangsmåden er ulovlig.»som byggemyndighed har kommunen pligt til at arkivere og opbevare samtlige byggesager for eftertiden,«siger chefkonsulent Charlotte Micheelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 28

2 2 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 Ingeniøren Spark ny teknologi ind i landbruget, så det ikke bliver vissengrønt Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk selv om de fleste af os er flyttet til byerne, arbejder i servicesektoren og trives ved at følge tv s Bonderøven i hans sorgløse, romantiske nøjsomhed, er det værd at erindre om, at Danmark er et hypereffektivt landbrugsland: Et intensivt landbrugsland i hård international konkurrence. Og et højteknologisk landbrugsland, der er med til at betale for nationens velstand og velfærd. Alene produktion og slagtning af svin udgjorde sidste år en værdi på omkring 20 milliarder kroner. Værdien af den samlede landbrugseksport var på omkring 65 milliarder kroner, eller hvad der svarer til udgifterne i folkeskolen plus næsten en halv Storebæltsbro. Det er derfor værd at være opmærksom på den gamle sektors forsørgerrolle, når vi skal ændre den i takt med vores ønsker om at gøre den grøn og mindre miljøbelastende. men der er heller ingen grund til at iføre sig flere sæt fløjlshandsker, som det ser ud til, at miljøminister Karen Ellemann (V) gør nu. Hun slækker på kravet om at reducere kvælstofudledningen med ton inden 2015, som hendes forgænger Troels Lund Poulsen (V) lovede i udspillet Grøn Vækst i Tidsfristen er skubbet 12 år til 2027 med henvisning til, at vi ikke skal gøre mere end Holland og Tyskland af konkurrencehensyn. I baghovedet har man, at landbruget herhjemme generelt er stærkt forgældet. Påligner man landbruget stramninger, der sænker effektiviteten eller på andre måder fordyrer produktionen, kan det gå helt galt, forstår man. Det er et godt argument. desværre er truende iltsvind i vores farvande og et stadigt fattigere naturlandskab et vilkår, der kalder på konkrete initiativer nu og ikke bekvemme spark til hjørne. Det må være muligt at holde fast i en nødvendig miljødagsorden, selv om redskaberne måske skal være nogle andre, end dem, man har forestillet sig. Et kommende bureaukratisk og kompliceret marked for kvælstofkvoter er gået til de evige jagtmarker. det ser ud til at være den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsens ideer til et marked for kvælstofkvoter, der er opgivet, hvorimod andre tiltag som gødnings- og dyrkningsfrie randzoner samt forbedrede fysiske forhold for udvalgte vandløb fastholdes. Med tanke på udfordringerne ved CO 2 -kvotesystemet, lyder det både forståeligt og fornuftigt, at et kommende bureaukratisk og kompliceret marked for kvælstofkvoter er gået til de evige jagtmarker på skrivebordet. men så må ministeren sætte noget andet i stedet. Og løsningen ligger lige for: Nemlig en langt mere offensiv, massiv og målrettet indsats med udvikling af teknologier til effektiv gylleseparation og biogasproduktion. Aktuelt kører forsøg, hvor biogas bliver forædlet til at kunne kobles på naturgasnettet, så bidrag fra store svinebrug og mælkeproducenter ikke går tabt i kraft-varme-værker om sommeren. I Grøn Vækst er der allerede afsat midler til energiproduktion i landbruget, men målene er uklare og ambitionen uformidlet. interessant er det, at selv om der har været arbejdet med gylleseparation herhjemme i et dusin år, så var der i 2009 installeret sølle 60 anlæg på de cirka bedrifter, der huser dyr. Anlæggene er for dyre. Landbrugets kolossale betydning for landet taget i betragtning, kan man mene, at det er her, der bør forskes og udvikles i nye miljørigtige løsninger, som bliver til at betale. Derved kan man også formulere mål for en nitrat reduktion, der er tættere på det oprindelige udspil, så vi ikke skal vente endnu 17 år på sunde åer, fjorde og bælter. j ugens satire: forskning SPØRG SCIENTARIET? Bør man skrue ned om natten? Rotteræs Danske forskere bruger for meget tid på at søge bevillinger, mener en tidligere forskningsadministrator fra Københavns Universitet. Han mener, politikerne bør skrue op for basisbevillinger og ned for programbevillinger, så forskerne får tid til at forske. >> se flere på ing.dk/satire Andreas Søren Johansen spørger:»bør man slukke for varmen om natten?«kirsten Engelund Thomsen, seniorforsker ved SFI, svarer: Svaret afhænger bl.a. af bygningens varmetab og varmekapacitet, forskellen mellem inde- og udetemperatur samt hvor længe der skal være slukket for varmen. Natsænkning kan være en energibesparende foranstaltning, hovedsageligt i andre bygninger end boliger. I Dansk Standards Varmenorm (DS469) står bl.a., at varmeanlæg i nye bygninger med veldefineret brugstid f.eks. kontorer, butikker, daginstitutioner og skoler skal forsynes med en tidsstyring, der automatisk standser eller reducerer opvarmningen uden for brugstiden. Tidsstyringen kan dog udelades i fjernvarmeforsynede anlæg og i anlæg med varmepumper. Tidsstyringen kan enten være central for hele bygningen eller opdelt i zoner med ens brugstid eller individuelt for de enkelte rum. Såfremt der er fastlagt en mindste rumtemperatur, f.eks. af hensyn til komfort eller installationer, bør varmeanlægget forsynes med følere og reguleringsanordninger til sikring mod lavere temperatur. I enfamiliehuse kan natsænkningen enten gøres manuelt eller ved at bruge termostater, som sænker temperaturen på de ønskede tidspunkter. Automatiske styringsanlæg skal indstilles i overensstemmelse med forskrifterne, og det skal jævnligt kontrolleres, om anlægget fungerer tilfredsstillende. Er der også en cirkulationspumpe på anlægget, kan en tidsstyring også spare på elforbruget. Det er specielt i overgangsmånederne forår/efterår, at der spares mest. Om vinteren, hvor der kan være rigtig koldt udenfor, risikerer man at afkøle rummet så meget, at der skal anvendes ekstraordinært megen energi til igen at komme op på komforttemperaturen. Sænkningens længde har derfor stor betydning for den opnåede besparelse. Hvis der findes et gulvvarmesystem, er der normalt så megen træghed i dette og i de bygningselementer, der skal varmes op, at natsænkning generelt ikke kan betale sig i dette tilfælde. I beboelsesejendomme med flere boliger kan det være uhensigtsmæssigt at etablere central tidsstyring pga. forskellig brug af boligerne. j Forkortet læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister og community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Tænk stort. Tænk sammen. Tænk videre Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark tættere til Europa.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 FOKUS Digitalisering Digitalisering af byggesager skjuler vigtige bygningsdata Kommunerne er i færd med at digitalisere for hundreder af millioner kroner. Men de digitaliserede byggesagsarkiver er så hullede, at statikerne bruger mange ekstra timer på detektivarbejde. Det påfører ejerne af sygehuse, universiteter og produktionsvirksomheder store ekstraudgifter til ombygninger. byggeri Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Stik imod hensigten spænder digitaliseringen af landets byggesagsarkiver ben for brugernes adgang til statiske beregninger og tegninger. Indtil for nylig vidste landets statikere, at de altid kunne finde oplysningerne i kommunens byggesagsarkiv, når de skulle undersøge en bygnings dimensioner for at hænge et stort lysanlæg op eller lave en større ombygning.»når man havde undersøgt sagen i byggesagsarkivet, vidste man, hvad man havde at holde sig til. I fremtiden bliver det problematisk og kræver meget mere tid at finde. Det vil nu gøre ombygninger og ændringer meget dyrere,«siger civilingeniør Jesper Frøbert Jensen, der er formand for Foreningen af Anerkendte Statikere, lektor på DTU og ansat hos byggerådgiveren Alectia. Digitalisering af de arkiverede byggesager bliver besluttet i den enkelte kommune. Byggesagsbehandling er et af de største enkeltområder i de tekniske forvaltninger. Målet for digitaliseringsstrategien i Kommunernes Landsforening (KL) er, at 80 kommuner har implementeret digital behandling af byggesager i 2015, og at 70 procent af ansøgerne benytter dem. Allerede i dag er mange kommuner i gang. I de seneste måneder har de sendt deres byggesagsarkiver til scanning i Jylland. Den erklærede hensigt er at lette borgernes adgang til information. Det modsatte resultat Hjemme fra deres respektive kontorer skal eksempelvis statikere kunne booke sig ind på det centrale digitale arkiv, weblager.dk, og gennemse byggesagerne, der, afhængigt af byggeriets omfang, fylder fra nogle få til over 100 sider. I en række kommuner har resultatet imidlertid været det modsatte, vurderer flere statikere:»det er fint, at kommunerne søsætter en landsdækkende digital løsning. Når først tingene er scannet ind, er det nok næsten gratis. Men eftersom det koster penge at indscanne, fravælger kommunerne at scanne de dele af byggesagsarkiverne, som de ikke kan se vigtigheden af,«siger Jesper Frøbert Jensen.»Det betyder, at alt, hvad der hedder statiske beregninger, bliver smidt væk eller gemt væk, bortset fra forsiden,«siger han. Kommunerne begrunder det med, at det er bygningsejernes eget ansvar at gemme den slags. Men det holder ikke, vurderer lektor Erik Frøkjær, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet:»Man kan ikke forlade sig på, at det faktiske grundlag for at rekonstruere statiske beregninger i en vigtig sag, hvor både menneskeliv og mange hundrede millioner kroner er på spil, er bygherrens eller totalentreprenørens ansvar. Det konstruerende firma kan være dødt og borte eller befinde sig i Tyskland, Rusland eller Lichtenstein. Bygherrer flytter, og materialet kan alt for let bortkomme. Ansvaret for, at de statiske beregninger er tilgængelige, er kommunens,«siger Erik Frøkjær. Oplysninger forsvinder Civilingeniør Niels Otto Hansen, Alectia, har flere gange været udsat for, at vigtige oplysninger forsvinder:»i sager, hvor jeg f.eks. for ti år siden har siddet med de fysiske beregninger oppe på kommunen, er de samme statiske beregninger forsvundet efter digitaliseringen. De er ikke indscannet, og jeg får at vide, at de ikke længere findes.«så er statikerne henvist til at åbne den fysiske konstruktion i et forsøg på at finde ud af, hvordan den er bygget op:»jeg har flere gange været nødt til at lave destruktive undersøgelser af de konkrete bygninger,«fortæller Niels Otto Hansen. Er det stålkonstruktioner, kan statikerne måle op efter en stålbjælke eller stålsøjle. Med jernbetonkonstruktioner er det sværere at gennemskue, hvordan de er udført og armeret.»derfor medfører de destruktive undersøgelser større udgifter, både i form af flere ingeniørtimer og fordi vi er nødt til at have en håndværker med indover. Der går tid med simpelthen at fremskaffe basisoplysninger om, hvordan det konkrete byggeri er opført og tænkt stabiliseret over for vandrette kræfter,«forklarer Niels Otto Hansen, Overdimensionering Han har ikke hørt om, at bygninger braser sammen, fordi statikerne ikke har haft tilstrækkelig indsigt i bygningernes bærende konstruktion.»nej, for i stedet bliver der overdimensioneret. Dvs. at man indbygger dyre og måske unødvendige sikkerheder, fordi man ikke kender nok til husets konstruktion,«siger Niels Otto Hansen. Nogle kommuner scanner noget af materialet ind og har resten liggende i flyttekasser i et kommunalt lagerrum. Det gælder f.eks. i Frederiksberg og Gladsaxe.»Vi har valgt ikke at lægge de statiske beregninger i større byggerier ind på weblager.dk. Men hvis man retter henvendelse til rådhusets centrale arkiv, kan man få adgang til den gamle papirsag, der er deponeret i flyttekasser,«siger overassistent Claus Christensson fra Gladsaxe Kommunes byggesagsafdeling. Andre får opbevaret arkivmaterialet på kæmpestore lagre i Jylland.»Når man kigger på det digitaliserede materiale, fremgår det ikke, hvad man har valgt ikke at scanne ind, og som måske findes på et lager uden for rådhuset. Jeg har været ude for, at ting er kørt på fjernlager, og så bliver det altså ret meget sværere at få fat i,«siger Niels Otto Hansen. Hjælp fra konkurrenter Andre gange kan rådgiverfirmaerne være heldige at kunne hjælpe hinanden. Det skete f.eks., da Lyngby-Taarbæk Kommune manglede statiske beregninger for DTU i deres arkiv. For Rambøll, der skulle projektere en ombygning på DTU, var de statiske beregninger og tegninger essentielle. Men så fik de hjælp hos Alectia, der havde dem liggende, fortæller Jesper Frøbert Jensen. Jo større byggesag, desto mere omfattende bliver problemet, forklarer Niels Otto Hansen:»Er det en stor byggesag som f.eks. Glostrup Hospital, er der i tidens løb foretaget tusinder af ombygninger. Når man begynder at lede efter aktuelle dokumenter, er sagsfilerne bare forsynet med overskriften byggesag, og der er intet, der leder læseren hen til det ønskede dokument. Så er man nødt til at åbne et hav af digitale byggesagsmapper, der ligger som pdffiler, inden man finder det, man skal bruge. Det har jeg brugt halve og hele dage på,«siger Niels Otto Hansen. I januar sendte Erhvervs- og Byggestyrelsen dette brev til alle landets kommuner. Her indskærpes det, at kommunernes praksis med bare at indscanne forsiden af den statiske dokumentation i byggesagerne er ulovlig. Generelt synes statikerne, det er en fordel, at sagerne bliver digitaliseret, men at det er ærgerligt, at det ikke bliver gjort ordentligt. Og det er professor Erik Bonnerup fra Copenhagen Business School helt enig i:»når man går i gang med at digitalisere, skal der meget gode argumenter til for ikke at tage det hele, så man kan sige, at nu ligger der ikke noget i flyttekasser, som ikke også er digitaliseret.«i Kommunernes Landsforening siger konsulent Anni Kær Pedersen, at kommunerne vælger at digitalisere byggesagsbehandling for at forbedre dialogen med brugerne:»så får de et it-system, der understøtter og oplyser brugerne om dokumentationskrav for at undgå, at folk kommer med mangelfulde ansøgninger. På den måde håber vi at minimere omfanget af fejlbehæftede ansøgninger,«siger hun. I eksempelvis Hillerød Kommune er forklaringen imidlertid en anden:»vi digitaliserede vores byggesager for at spare plads. Vi sendte 400 flyttekasser af sted til Dansk Scanning i Esbjerg, fordi vi har bygget et rådhus uden plads til papir,«siger sektionschef Lone Henriksen, der er ansvarlig for Hillerød Kommunes digitale byggesagsarkiv. j

5 Ingeniøren 1. sektion 11. februar Vi digitaliserede vores byggesager for at spare plads (...) Vi har bygget et rådhus uden plads til papir. Lone Henriksen, sektionschef, Hillerød Kommune Både det Post Danmark-ejede selskab Datascanning (fotos nederst) og det selvstændige Dansk Scanning (t.v.) arbejder med at gøre offentlige arkiver tilgængelige døgnet rundt. For Domstolsstyrelsen scannede Dansk Scanning 60 millioner sider, da tinglysningen for et par år siden blev digitaliseret. For landets kommuner skal scanningsfirmaerne scanne over en milliard sider ind. PR-fotos Kommunalt arkiv i konflikt med dataregisterloven Digitalisering af sagsarkivet skulle give statikere nemmere adgang til byggesager. Men i Hillerød forhindrer personfølsomme oplysninger i sagerne netop statikere i at få adgang til arkivet. Datasikkerhed Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk Hillerød er en af de kommuner, der har digitaliseret sit byggesagsarkiv kommunen har konverteret 400 flyttekasser fyldt med gamle byggesager til et virtuelt arkiv.»vi digitaliserede for at give statikere og andre byggesagkyndige nemmere adgang til det materiale, vi har liggende,«siger sektionschef Lone Henriksen, der er ansvarlig for Hillerøds kommunale byggesagsarkiv. Sådan gik det bare ikke.»vi så gerne, at bygherren skulle kunne give fuldmagt til sine rådgivere, men det kan systemet desværre ikke. Vi har konstateret, at noget af det, der er blevet indscannet, ikke burde være blevet det, fordi det indeholder personfølsomme oplysninger. Derfor har vi lukket arkivet for alle andre end de enkelte bygningsejere,«fortæller Lone Henriksen. De personfølsomme oplysninger kan være alt fra CPR-numre til oplysninger om, at politi eller sociale myndigheder på et tidspunkt har været inde over, oplyser hun. Ny program kigger efter Det var firmaet Dansk Scanning i Esbjerg, der stod for Hillerøds digitalisering. Firmaet er langt den største spiller på markedet og har hidtil bl.a. digitaliseret byggesagsarkiver for 35 kommuner samt Domstolsstyrelsens tinglysning. Hillerød Kommune er ikke ene om problemet med manglende frasortering af personfølsomme oplysninger før indscanning af byggesager. I takt med at problemet viste sig, har Dansk Scanning nu udviklet et program, der kan gå ind og finde de personfølsomme oplysninger, før de scannes ind. Andre kommuner har selv sorteret deres materiale, inden de fik det scannet.»vi troede heller ikke, at vores sager indeholdt personfølsomme oplysninger, fordi vi i nyere tid har sorteret dem fra, men det er altså udtryk for fortidens synder. Nogle af papirerne stammer fra omkring 1925,«fortæller hun.»vi vidste godt, hvad der måtte scannes, men det er også et spørgsmål om, hvor mange penge man vil bruge til at vende blade,«siger Lone Henriksen. Hillerød betalte Dansk Scanning en pris pr. flyttekasse, i alt i omegnen af 1,5 millioner kroner. Om arkivet nogensinde bliver åbent for statikerne, er ifølge Lone Henriksen stadig et åbent spørgsmål:»vi skal beslutte, om vi vil sætte ressourcer af til at kigge 400 flyttekasser med papirer igennem, eller om vi vil ofre penge på at få lavet en speciel scanning for at finde de personfølsomme papirer. Det er i hvert fald ikke noget, man løser fra den ene dag til den anden.«j Digital strategi skal spare millioner i kommunerne I november 2010 vedtog Kommunernes Landsforening, KL, en digital strate gi. Hårdt presset af en stram offentlig udgiftspolitik de kommende år og af, at løbende effektivisering ikke længere er nok til at få enderne til at nå sammen, blev kommunerne enige om strategien, der efter år 2015 skal bidrage med et ekstra årligt økonomisk råderum på 2 milliarder kroner. Strategien sætter ind på tre tværgående indsatsområder: Digital ledelse, et konkurrencepræget it-marked og digital borgerbetjening på beskæftigelses-, social- og sundheds-, teknik- og miljøområdet og børne- og kulturområdet. Alene ved at digitalisere teknik- og miljø området er det årlige sparepotentiale 200 millioner kroner. I Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi står der bl.a. under teknik og miljø: Målet er, at kommuner gennem digitalisering vil opnå markant forbedret service for borgere og virksomheder. Forbedret service skal bl.a. opnås gennem et aktivt arbejde med servicebegrebet, så borgere og virksomheder er indstillet på at anvende digitale kanaler. Et kvantespring mht. data skal sikre grundlaget for udviklingen. Datakvalitet skal forbedres, og vedligeholdelse af data tilrettelægges mindre ressourcekrævende og i kreativt samspil med borgere, virksomheder og andre myndigheder. F.eks. skal borgere og virksomheder have incitamenter til at bidrage til vedligeholdelsen af data. Målet med den digitale strategi er: 1) At alle kommuner anvender otte nye digitale selvbetjeningsløsninger i ) At 80 kommuner har implementeret digital ansøgning i 2015, og at 70 procent af ansøgerne benytter den.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 Interview Tæt på Soulaima Gourani, MBA fra Copenhagen Business School og rådgiver for virsomheder og erhvervsledere STrategirådgiver om Ingeniørers innovationsevne: Ingeniører er først og fremmest specialister, men lige præcis specialisterne står over for en kæmpe udfordring de næste par år. Soulaima Gourani Soulaima Gourani rådgiver store danske virksomheder om strategi, ledelse og karriereudvikling og er personlig sparringpartner for flere skandinaviske toperhvervsledere. Foto: Das Büro»Du skal ud af komfortzonen«hvad kan ingeniører bidrage med for at skabe innovation og vækst i danske virksomheder? Det har Soulaima Gourani nogle kontante svar på. Hun arbejder til daglig som personlig sparringspartner og konsulent for nogle af Danmarks mest krævende erhvervsledere og største virksomheder. innovation Af Bjørn Godske bg@ing.dk Krisen er slet ikke forbi for danske industrivirksomheder. Måske er den kun lige begyndt. Rundt om os, især i Sverige og Tyskland, har de fået gang i maskineriet, men i Danmark er vi tilsyneladende kørt fast i noget genstridigt mudder. Virksomhedsledere forsøger derfor desperat at finde løsninger på, hvordan vi får vækst. En af dem, som hjælper dem med det, er Soulaima Gourani. Hun er uddannet MBA fra Copenhagen Business School og underviser blandt andet i supply chain management på HD-studiet. Men først og fremmest er hun rådgiver for en lang række store danske virksomheder og personlig sparringpartner for flere skandinaviske toperhvervsledere. Det handler om strategi, ledelse og karriereudvikling. Hun kender derfor mange af de udfordringer som danske ingeniørvirksomheder kæmper med i dag, og vi har spurgt hende, hvad vi som ingeniører personligt kan bidrage med for at fremme virksomhedens innovationsevne og skabe vækst:»nu var min egen far ingeniør, så jeg husker den stolthed, han havde for det faglige. Den stolthed genkender jeg hos de allerfleste ingeniører, jeg møder. Ingeniører er først og fremmest specialister, men lige præcis specialisterne står over for en kæmpe udfordring de næste par år. Det skyldes, at virksomhederne i dag skriger på løsninger, hvor vi samtænker hele værdikæden. Men det kræver, at vi kan arbejde tværorganisatorisk, internationalt og tværfagligt,«som seks ens skjorter Her peger Soulaima Gourani på et lidt uheldigt fællestræk for ingeniører: Vi vil helst tale med andre ingeniører, folk som er dygtige, måske på et fagligt komplementært felt, men de skal i hvert fald have det samme akademiske niveau:»men det er ekstremt farligt, hvis man gerne vil udvikle sig selv og virksomheden. Det svarer jo til, at du kun har seks ens skjorter det kommer der altså ikke særlig mange farver ud af,«siger hun og fortæller en historie om en højt placeret erhvervsperson, hun var sparringspartner for. Han havde svært ved at acceptere, at hun var ung og ikke ph.d. som ham selv:»jeg sagde til ham, at ham måtte være blevet vanvittig, hvis han kun ville sparre med folk, som havde samme uddannelse og alder som ham selv. Så ville han ende med at blive meget dum og ensom.«men hvad skal vi så gøre?»som ingeniør skal man ud og skabe sig et godt netværk. Kig først på hvem du kender i forvejen. Hvem ringer du for eksempel til, når du har et problem. Hvis der er for mange med samme uddannelse, alder, køn og nationalitet som dig selv, så kunne det godt være, at du skulle ud og møde nogle nye mennesker. For det bliver mindre og mindre sandsynligt, at de gamle kan overraske dig med nye pointer. De kan måske gøre dig mere effektiv, men de gør dig ikke mere værdiskabende og innovativ. Det kræver, at du går ud og løfter nogle sten, som du normalt ikke ville løfte.«derfor holder Soulaima Gourani fast i, at ingeniører skal tage et personligt ansvar. Det nytter ikke noget at sidde og vente på, at direktøren kommer og sender dig på efteruddannelse i relationsopbygning. Det er dit eget ansvar:»du skal ud af komfortzonen og ind i udviklingszonen. Det kan jo være temmelig hårdt at være sammen med mennesker, som man ikke tror, man har noget til fælles med. Men pointen er, at for at skabe værdi, skal man ikke gøre mere af det samme man skal gøre noget nyt. Og det kræver nye impulser.«hvem kan man så gå ud og møde?»kunderne er et godt sted at starte. Selv i dag er der jo mange virksomheder, som lever i en eller anden form for afsætningsøkonomi, hvor man helst ikke taler med kunderne om hvilke produkter, de egentlig har brug for. Men hvis nu alle ingeniørerne i en virksomhed var dygtige til at netværke og få relationer til kunderne, så ville de få et unikt indblik i, hvad kunderne reelt ønsker sig. Jeg er sikke på, at din hit-rate i produktlanceringen vil være langt højere end i dag.«det handler om tillid Men som Soulaima Gourani oplever det i dag, så er der desværre mange ingeniører, som helst undgår at møde kunderne. En forklaring kunne være, at mange ingeniører er introverte:»det er jo spild af tid, siger de. Eller: Det må være noget, de ekstroverte sælgere må tage sig af. Men det er rigtig ærgerligt. For det har vist sig, at introverte personer faktisk er bedre til at netværke end ekstroverte. Det skyldes, at ekstroverte er rigtig gode til at tale med mange mennesker. Men når man netværker, så gælder det om at tale én til én og i dybden. Der har den introverte ingeniør en kæmpe fordel,«forklarer hun og bemærker, at det ikke bare gælder ingeniører. Soulaima Gourani underviser også advokater og revisorer, og de har præcis samme problem. Det handler om tillid, understreger hun. Alle undersøgelser viser, at vi køber produkter fra folk, som vi har tillid til. Det gælder det daglige indkøb og de store handler mellem virksomheder.»tillid skaber man, hvis man er personlig. Derfor har jeg en regel om, at 30 procent af en samtale skal være personlig. Ikke privat, men noget som viser, at du er et menneske, som man kan have tillid til, og som man gerne vil have en relation til. Produkter og priser kan kopieres, men det kan relationer og tillid ikke,«slår hun fast. Derfor skal vi alle arbejde mere med vores EQ (altså emotionelle kvotient) og lidt mindre med vores IQ. Men er ingeniører ikke lidt for tørre og kedelige til at møde kunderne?»jamen, det gør ikke spor, at man er lidt tør og lidt kedelig bare man er personlig. Ingeniører nyder per definition en høj tillid hos andre, for alle ved, at fagligheden er i orden det skal I turde udnytte. I stedet for at finpolere din IQ, skal du måske bruge lidt mere tid på skærpe din EQ,«siger hun. Når jeg tænker tilbage på samtalen med Soulaima Gourani opdager jeg, at hun faktisk indledte med at fortælle, at hun nok var på vej til at få influenza, men valgte at gennemføre interviewet alligevel. Hun nåede også at fortælle lidt om sin egen far og hans stolthed over at være ingeniør. Måske nåede vi ikke op på 30 procent personlige ting, men det var tæt på. j

7 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 STUDERENDE? Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest 30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en ipad. 7 op til 30 % på forsikringer KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer 30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring. Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed uden alt det med småt. GRATIS MEDLEMSKAB Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag. Beregn din pris på idaforsikring.dk og find din besparelse på få minutter NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

8 8 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 teknologi VANDTÅGEANLÆG I EUROTUNNELEN Eurotunnel-konsortiet bag tunnelen under Den Engelske Kanal har sammen med det tyske firma Fogtec udviklet og testet et avanceret sprinkleranlæg der skal reducere ødelæggelserne ved en eventuel brand i tunnelen. England Dover Eurotunnelen Calais Terminal, Frankrig Når de mikroskopiske vanddråber fra dyserne rammer flammerne, fordamper vandet og sænker flammetemperaturen. Dampen fortrænger ilt i luften, så branden får mindre næring. Kilde/foto: Fogtech Terminal, England 0 10km 20 Frankrig Nordgående tunnel Servicetunnel Sydgående tunnel De fire planlagte brandslukningsstationer, to i hver tunnel, dækker hver 870 meter. Vanddråber 30 meter 30 meter 30 meter Dyser Dyser 1 Hvis der opstår brand om bord på et fragttog, skal togføreren fortsætte til brandslukningsstationen, de såkaldte Safe Stations, som er opdelt i 30 meter lange sektioner. Dyserne i vandtågesystemet er placeret i tunnelloftet på hver side af toget med tre meters mellemrum. I alt er der opsat 600 dyser i hver brandslukningsstation. 2 Ved hjælp af fiberoptiske sensorer, der registrerer branden, åbner vandtågesystemet sig i hele sektionen. Desuden aktiveres sprinklerne både foran og bagved toget og danner et vandgardin, der forhindrer en skorstenseffekt i den 50 km lange tunnel. Sprinkleranlæg skal forhindre nyt flamme helvede i Eurotunnel Efter to voldsomme brande har tunnelen under Den Engelske Kanal fået et vandtågesystem, som kan forhindre skader på tunnelen og begrænse lukketiden. transport Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Eurotunnel tager nu et klassisk britisk våben i brug mod tunnelbrande som dem, der i 1996 og 2008 førte til månedlange lukninger af tunnelen mellem England og Frankrig: Tåge. Begge brande begyndte med brand i en lastvogn på et fragttog, og begge gange stoppede man på grund af en fejlmelding fra toget inde i tunnelen selv om brandstrategien er at fortsætte ud af tunnelen og slukke branden der. En brand i en tunnel er nemlig noget af det værste, der kan ske. Høje temperaturer får betonen til at skalle af i små eksplosioner, fordi vandet i betonen fordamper og udvider sig. Brandene i kanaltunnelen varede henholdsvis 7 og 16 timer, og efterfølgende kunne man se, at betondæklaget var skallet af flere steder, så armeringen var blotlagt og dermed blev svækket af de høje temperaturer. Enkelte steder var der kun 5 cm tilbage af den 40 cm tykke betonmur. Heldigvis omkom ingen under brandene. Ventilationssystemet fik relativt hurtigt blæst røgen væk fra togets front og den vogn, hvor lastbilchaufførerne opholder sig. Men de efterfølgende månedlange reparationer og de tabte indtægter som følge af lukningerne har kostet Eurotunnelkonsortiet millioner og forsikringsselskaberne op mod fem mia. kroner. Sprinkler forkastet to gange Da tunnelen blev projekteret, overvejede man et sprinklersystem, men det var for dyrt og for ustabilt. Efter den første brand i 1996 kom kravet om sprinklere op igen, men Eurotunnel afviste det, fordi de anså risikoen for endnu en brand for at være minimal. Siden fulgte en mindre brand i 2006 og den store i En barsk test af et vandtågesystem fra tyske Fogtec har imidlertid nu fået Eurotunnelkonsortiet til at ændre holdning til sprinkleranlæg. Testen foregik i april 2010 i en kopitunnel magen til kanaltunnelen og viste, at systemet kunne reducere temperaturen fra 900 grader C til 250 grader C på under tre minutter. Når de mikroskopiske vanddråber rammer flammerne, fordamper vandet og sænker flammetemperaturen. Dampen fortrænger ilt i luften, så branden samtidig får mindre næring. Desuden sænkes overfladetemperaturen på togvognene og lastbilerne, så flammerne får sværere ved at brede sig. Systemet, som har været under udvikling til brug i kanaltunnelen i fire år af en gruppe bestående af Fogtec, Rodio, ACIS, Eiffage og Spie, koster 22 mio. (ca. 195 mio. kr.) at installere. En stor del af udgifterne går til at hugge nye hulrum til Vandtågesystemet har under test i en kopitunnel magen til kanaltunnelen vist sig at kunne reducere temperaturen fra 900 grader C til 250 grader C på under tre minutter. I forhold til traditionelle lavtrykssprinklere er dråberne fra højtryksvandtågesystemet fra Fogtec mikroskopiske. Det betyder, at de lettere fordamper, når vandtågen kommer tæt på ilden. Fordampningen øger vandets volumen og fortrænger dermed ilt i luften tæt på brandens kilde. de motorer og højtrykspumper, der skal sørge for trykket i systemet. Hulrummene bliver hugget ud af kridtet mellem togrørene og servicerøret i midten. På trods af den store investering, betegner Eurotunnel systemet som en god forretning. Lavere forsikringspræmier betyder nemlig, at de 22 mio. er tjent ind på to år. Eurotunnel regner med at alle de fire planlagte slukningsstationer på hver 870 m er klar i slutningen af I Danmark forventer Femern A/S at installere en anden form for sprinklersystem i den kombinerede vej- og banetunnel, der skal bygges til Tyskland. I Storebæltstunnelen er der derimod ingen sprinklere, men der er heller ikke lastvognstog på ruten. j

9 Ingeniøren 1. sektion 11. februar Har man stillestående vand, kan man jo lige så godt sætte en kæp i stranden, og en sådan er jo ikke meget bevendt mod stormes rasen. Jørgen Fredsøe, professor, DTU Mekanik Debat Et nyt storskalaforsøg med drænrør er meningsløst kystsikring Af Jørgen Fredsøe Professor, DTU Mekanik det jo dæmper bevægelsen af disse kortperiodiske bevægelser. Dernæst røret: Enhver ved, at stikker man et perforeret sugerør ned i et vandglas, ja så begynder vandet ikke at strømme gennem sugerøret hvis man da ikke suger! Rør anbringes i profiler pr. ca. 100 meter Stål- eller plastrør med 63 mm ydre diameter og 2-3 mm godstykkelse Strandplan ved nedgravning Ca. 0,5 m 1 m Prop med lufthul I årene er der på Holmsland Klit foretaget et fuldskalaforsøg med en ny type kystsikring. Undertegnede var med til at evaluere forsøget, der mundede ud i, at effekten i bedste fald må være yderst ringe. Ikke alle politikere i Folketingets transportudvalg var enige i denne evaluering, og transportministeren har lovet opfinderen et nyt statsbetalt storskalaforsøg på Skallingen. Spørgsmålet er: Kan man grave et hul i en strand, og deri placere et slidset plasticrør, dække hullet til og så få dette system til at sikre kysten? Rørene er ikke forbundet med nogen pumpe og står i rækker vinkelret på kysten oppe i stranden. Bag systemet står Skagen Innovationscenter (SIC), der kalder opfindelsen trykudligningsrør uden at give nogen klar idé om hvilket tryk det er, der skal udlignes, en strand er jo normalt i stand til at ånde. Lad os betragte opfindelsen, hullet og røret: Først hullet. Vi ved fra vor barndom, at gravede man et dybt hul i stranden, så kom der vand ind i hullet. Først piblede det ind, senere stod det på det nærmeste stille. Vandspejlet kunne f.eks. skifte niveau med tidevandet, mens man ikke kunne se effekten af de enkelte bølger, da san- Dræning har en vis effekt på opbygningen af en strand: Det danske firma GEO har et patenteret system, Beach management System, hvor et vandret drænrør nede i stranden forbundet med en pumpe sørger for en lokal sænkning af grundvandet. Herved vil en del af bølgens tilbageskyl synke ned i stranden, så en del af sandet, der transporteres op med bølgen, aflejres. Tæt på røret kan man med det blotte øje se en lokal halv meter høj ophobning af sand omkring systemet, dog næppe nok til at det kan fungere som kystsikring. Det innovative ved SIC s system er, at det ikke er forbundet med en pumpe, rørene ender blindt nede i stranden, et passivt dræn. Hvordan skal man så få vandet til at strømme gennem røret? Ses på et faldende grundvands bevægelse i stranden forårsaget af tidevand, vil vand tæt ved røret have lettere ved at løbe inde i røret end ude i sandet, men da vandet jo skal strømme gennem sand for at komme hen til og væk fra røret, er det en omvej for alt vand, der befinder sig mere end cirka en diameter væk fra røret, at vælge ruten gennem røret. Skruer man kapslen af et rør, vil man da også observere, at vandet inde i røret står pivstille. Man ser da heller ikke nogen lokal ophobning af sand omkring de enkelte rørrækker, som man gør med GEO s dræn. Ikke desto mindre hævder SIC urigtigt, at hver rørrække samler sandet til en sandhøfde, hvilket enhver ved selvsyn kan se er forkert. Så er det jo svært at forstå systemets virkemåde hvis det virker. Har man stillestående vand, kan man jo lige så godt sætte en kæp i stranden, og en sådan er jo ikke meget bevendt mod stormes rasen. SIC har da også hele tiden fortalt mig, at hastighederne ikke kunne måles, dertil var de alt for små! I 2004 fik SIC overbevist trafikudvalget om, at staten skulle finansiere et fuldskalaforsøg ved den jyske vestkyst, systemet er jo billigt (på nær lejen af rør) og miljøvenligt, da det ikke bruger pumpe. Antal rør afhængigt af strandbredde Afstand mellem rør ca. 10 meter 1 meter med slidser SIC ønskede at evaluere forsøget ved at se på virkningen i stor skala, hvor lange strækninger vurderes samlet: SIC ville måle strand, hav, klit og selv baglandet, og dernæst sammenligne områder med rør med områder uden rør. Det gjorde vi så uden at blive meget klogere. Rørene blev sat ned i januar 2005, og første opmåling var lige efter en stor storm. En strand har vinter- og sommerprofiler: En storm om vinteren gnaver af stranden, mens aflejringen sker i roligere vejr. Så efter et halvt år var stranden vokset, nu var det nemlig sommer. Men efter tre år var tilvæksten i rørområdet tilbage til start, og det var vilkårligt, om tilvækst eller erosion skete inde i rørområderne eller uden for i referenceområderne. Lukning Ca. 1,5 m Stranden varierer stærkt i bredde i forsøgsområdet forårsaget af vandrende buler, der bevæger sig mod syd med en hastighed af nogle hundrede meter pr. år, og er af såvel grundejere som politikere blevet mistolket som værende forårsaget af rørene, skønt man kan følge dem på satellitbilleder mange år tilbage i tiden. Svage storskala-ændringer kan analogt til den globale opvarmning ikke måles over nogle få år. Et nyt treårigt storskalaforsøg er meningsløst. j >> Forkortet læs mere og deltag i debatten på ing.dk/k#8qrk 1 m Kilde: Rapport om kystsikringsforsøg ved anvendelse af lodrette drænrør fra Skallerup Klit til Nørlev Strand i perioden maj 2000 til maj Grafik - MFC Kort nyt Kritikere: Vi får iltsvind som i 80 erne miljø Det står sløjt til med livet på bunden af de danske farvande, og det vil ikke blive bedre de næste par år, lyder det fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening, efter at miljøminister Karen Ellemann (V) i onsdags meldte ud, at landbruget for at beskytte danske arbejdspladser får 12 år ekstra til at reducere udledningen af kvælstof med ton. Men det er ikke tilstrækkelig argumentation for at slække på kravene, mener faglig medarbejder i Det Økologiske Råd Leif Bach Jørgensen.»Vandrammedirektivet gør det klart, at der skal være ganske særlige grunde til at udsætte miljømålene,«siger han og frygter, at klimaforandringerne vil give os iltsvind som i 80 erne. Hos Danmarks Naturfredningsforening mener formand Ella Maria Bisscop-Larsen, at argumentet om at have samme krav som vores nabolande er helt hen i vejret, fordi Danmark har en særlig udfordring.»intet land i EU har samme intensive landbrug som i Danmark. Derfor skal vi selvfølgelig også stille skrappere krav for at redde vores vandmiljø,«siger hun. j thd B&O får ny administrerende direktør elektronik Fra 1. marts hedder B&O s topchef Tue Mantoni. Han kommer fra en stilling som CEO i engelske Triumph Motorcycles og har de sidste 18 måneder været bestyrelsesmedlem i B&O en post, som han samtidig fratræder. Den hidtidige administrerende direktør Kalle Hvidt Nielsen vil i en fire måneders overgangsperiode bistå Tue Mantoni, hedder det i en pressemeddelelse fra B&O. Kalle Hvidt Nielsen lægger ifølge meddelelsen ikke skjul på, at han gerne var fortsat:»jeg er stolt over, at vi igennem de sidste knap tre år har fået vendt udviklingen i Bang & Olufsen. Jeg (havde) set frem til at stå i spidsen for næste fase. Imidlertid ønskede bestyrelsen, at en anden profil skal stå i spidsen for dette arbejde,«hedder det. j jak Knivskarpe ydelser målrettet dit behov CertifiCering. inspektion. kompetenceudvikling Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i fødevarekæden. Det kræver styring, systematik og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas. Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, der passer bedst til dig. Lige meget om det handler om inspektioner, kompetenceudvikling eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien førende partner. Vi vil også gerne udvikle din virksomhed. Bureau Veritas Denmark Telefon Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefax Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefax GMP+ 2006, QS, FAMI-QS, MSC IFS, IFS Logistic Standard BRC Food, BRC/IoP, BRC Transport and Distribution ISO DS 3027 GLOBALGAP KONTAKT OS McDonald s, Nestlé, Supply Chain Verification, Inspektioner Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder i Danmark og resten af verden. Hør mere om, hvordan vi også kan arbejde sammen med dig. VeriCert ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS Kurser, ERFA-grupper

10 10 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 teknologi Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk COATEDE GLASKUGLER GØR MALING SELVRENSENDE UDEN BRUG AF GIFT DTU har i samarbejde med Dyrup udviklet en maling med mikroskopiske glaskugler med titandioxid. Sådan virker fotokatalyse med titandioxid Organisk materiale sætter 1 sig på overfladen af malingen. TiO 2 absorberer sollys og frigør OH- radikaler. Radikalerne oxiderer alt organisk materiale som for eksempel alger og svampe. Men desværre vil de også angribe selve malingen, da den ligeledes er organisk. Sensor afslører, om frostmaden har været tøet op Blæk, der skifter farve, hvis temperaturen stiger, kan afsløre om fødevarerne i købmandens frysedisk har været tøet op på noget tidspunkt, og derfor kan være for dårlige til at spise. >> ing.dk/k#8qxf Annoncér i specialsektionen Efteruddannelsessiderne i uge 10 2 Hidtil har malingsproducenter forsøgt at tilføre nanopartikler med titandioxid direkte i malingen. Men fordi partiklerne er så små og deres kotaktflade med det organiske bindemiddel i malingen er stor, så vil oxidationen ske hurtigt og partiklerne falde ud. I praksis betyder det, at malingen skaller af. 3 Fotokatalyse med coatede glaskugler I stedet for at komme TiO 2 direkte i malingen, coates det på mikroskopiske glaskugler. Derved mindskes kontakten mellem den organiske maling og TiO 2. Det bliver kun i overgangen mellem glaskugle og maling, at den fotokatalytiske proces vil ødelægge malingen. Med tiden vil glaskuglen falde ud og et nyt lag vil komme til syne. Med en annonce i Ingeniørens specialsektion Efteruddannelse får du kontakt til læsere, hvoraf har indflydelse på indkøb af kurser, seminarer og konferencer. Glaskugler erstatter gift Som noget nyt laver vi karrerekompas, hvor vi blandt andet skriver om de danske virksomheders globale udsyn herunder undersøgelse af erfaringerne med udenlandsk arbejdskraft. Desuden sætter vi fokus på: Det sidste inden for Master-uddannelserne Nyheder inden for efteruddannelse Seneste udvikling på jobmarkedet for ingeniører Nyheder om globaliseringens betydning for ingeniørerne Deadline for annoncebestilling 25. februar Kontakt din konsulent på Kilde: Index DK/Gallup 1H2010 Mikroskopiske glaskugler belagt med titandioxid (TiO 2 ) giver maling en unik selvrensende effekt helt uden brug af giftstoffer. Den nye maling, der nærmest får alger og svampe til at forsvinde som dug for solen, er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU. Teknologi Af Bjørn Godske bg@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Åh, nej træværket skal males igen. Alger har givet den hvide grundmaling et fint grønt skær, og flere steder skaller store flager af. Hvert år står mange husejere i den irriterende situation, og hvis træværket skal bevares, er der ikke nogen vej uden om en tur til byggemarkedet for at hente friske forsyninger af grundrens og maling. Men måske har Dyrup fundet en løsning, som kan udsætte det trættende malerarbejde med flere år. Ved at blande mikroskopiske glaskugler med en coating af titandioxid (TiO 2 ) i malingen er Dyrup i stand til at gøre malingen selvrensende. Alger, mos og andre organiske plageånder bliver simpelthen slået ihjel og falder af. Og det vel at mærke helt uden brug af giftstoffer eller anden ubehagelig kemi. Ideen med at bruge TiO 2 er ikke ny, mange producenter af maling har forsøgt sig med den løsning, men det er først nu, den virker. Det kommer vi tilbage til. Først skal udviklingschef Søren Poulsen fra Dyrup lige fortælle, hvorfor de kontaktede DTU:»Traditionelt har vi været vant til at bestille råvarer hos vores leverandører og så blande malinger efter recepter vi selv udviklede. Men med tiden er antallet af tilgængelige råvarer, for eksempel biocider og andre aktive stoffer, blevet væsentligt begrænset. Hvis man skal have nye godkendt, skal man igennem en lang og dyr godkendelsesproces. Så vi indså, at vi selv blev nødt til at skubbe på udviklingen og sætte projekter i gang, så vi kunne forberede os på de miljøkrav, som vi ved, bliver skrappere og skrappere.«derfor kontaktede Søren Poulsen professor Per Møller på DTU s Institut for Mekanisk Teknologi:»Det var lidt tilfældigt, at vi kom i kontakt med Per Møller. Vi så en artikel i Dynamo, hvor Hempel havde brugt Per Møllers gruppe til at udvik-

11 Ingeniøren 1. sektion 11. februar OH- OH- Organisk materiale Glaskuglerne har særlige optiske egenskaber på grund af, at de er hule og derfor meget effektive til at reflektere lys. OH- TiO 2 UV-lys OH- OH- OH- Maling 0 10 µm Mikroskopisk foto af malingen med coatede glaskugler 0 20 µm Kilde: DTU Mekanik TiO 2 -nanopartikler Når partiklerne brændes af vil malingen skalle af i lag. Ved en test fik to paneler påført det organiske farvestof methylenblåt opløst i vand. Stoffet skulle i testen gøre det ud for alger. Panelerne blev så eksponeret i et QUV-kammer, hvor de blev udsat for både sollys og vandspray. Efter 28 timer er meget lidt af pletten på den almindelige maling forsvundet på grund af påvirkning af vand og sollys, men på den selvrensende maling er pletten næsten forsvundet. Almindelig maling Methylen Efter 28 timers sollys Lynbeskyttelse Coating Selvom glaskuglen løsner sig en smule, binder den stadig i malingen. Maling med coatede glaskugler Efter 28 timers sollys Fotos fra test på DTU i selvrensende supermaling le en ny type skibsmaling med en selvrensende effekt. Vi tænkte, at det kunne han måske også hjælpe os med,«fortæller Søren Poulsen. Genbrug af viden er en af Per Møllers kongstanker. Derfor greb han hurtigt fat i TiO 2, vel vidende at andre malingsproducenter tidligere havde forsøgt sig med at blande nano partikler med TiO 2 i maling uden held. TiO 2 har den effekt, at når det udsættes for UV-lys, frigøres der kortlivede, men temmelig aggressive radikaler (OH - ). Disse radikaler ødelægger alt organisk materiale i nærheden. Det er jo meget godt, hvis der er tale om alger og andet skidt, som sætter sig på malingen, men da malingen selv er organisk, så ædes den også og falder af ikke lige den effekt, Dyrup kunne ønske. Samtidig kunne nanopartiklerne også udgøre en sundhedsrisiko, da de kunne trænge ind i organismer gennem huden. Coating er hemmeligheden»men så kombinerede vi to teknikker,«fortæller Per Møller med vanlig entusiasme:»i stedet for at putte TiO 2 direkte i malingen som nanopartikler, så lægger vi det på overfladen af de mikroskopiske glaskugler.«vi indså, at vi selv blev nødt til at skubbe på udviklingen og sætte projekter i gang. Søren Poulsen, udviklingschef, Dyrup Diameteren på den type glaskugler er i my-størrelse og udgør derfor ikke nogen helbredsrisiko. De er simpelthen for store til at kunne trænge ind i huden. Mikroskopiske glaskugler i maling har været brugt før. For eksempel i maling til vejstriber, hvor det giver en let skinnende effekt. Så hvad er det nye? Per Møller forklarer:»det, vi har bidraget med fra DTU, er den proces, hvormed TiO 2 coates på glaskuglerne. Det er der ikke nogen, som har været i stand til at gøre før, og heri ligger hemmeligheden og patentet naturligvis. Altså bruger vi bare kendt viden og materialer, men kombinerer dem på en ny måde.«for at få alle de gode ideer ført ud i praksis, har Dyrup finansieret en erhvervs-ph.d. i form af Sverrir Grimur Gunnarsson. Han har stået for hele den eksperimentelle del af projektet, og resultaterne er særdeles lovende:»ved at udføre forcerede test med UV-lys, har vi vist, at organisk materiale bliver renset væk af de frie radikaler. Samtidig kan vi vise, at malingen får større mekanisk styrke, uden at det går ud over viskositeten og oplevelsen for brugeren, når man maler med det,«fortæller han. Med tiden vil vind og vejr dog påvirke malingen, og de yderste lag af glaskugler vil falde af. Så kan man nu læne sig tilbage i solstolen og lade træværk være træværk? Søren Poulsen vil helst ikke udtale sig alt for konkret om holdbarheden med den nye maling. For det handler især om at undgå de problematiske giftstoffer:»men så længe, der er glaskugler i systemet, vil der være en effekt. Normalt vaskes fungicider ud af systemet, så jeg vil formode, at holdbarheden forlænges. Men pointen er måske mere, at vi kan lave et produkt, der er mindst lige så godt, som hvis vi anvender fungicider. Og det har en positiv effekt på miljøet. På DTU udføres der fortsat forcerede test af malingen med forskelligt vejrlig, så Søren Poulsen vurderer, at der nok vil gå et par år, inden vi ser produktet ude på hylderne i det lokale byggemarked. j Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G T: et se Fleksible rørforbindelser Ekspansions-, vibrations-, støjproblemer? ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax ,

12 12 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 perspektiv Den bedste video i konkurrencen om at blive Danmarks bedste matematikformidler er fundet. Vindervideo løser ligninger med løg Ligninger er som løg! Den sammenligning faldt i dommernes smag og vinder Ingeniørens konkurrence om den bedste undervisningsvideo til matematik i folkeskolen. Matematik: Sådan! Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk At sammenligne løsningen af ligninger med at pille et løg gav god mening for alle dommerne, så vinderen af Ingeniørens videokonkurrence om at finde Danmarks bedste matematikformidler blev Jeppe Langes video med titlen Kunsten at isolere X. Dermed har han slået de 22 andre videobidrag, der også præsenterede 9. klasse-matematik, og får en bærbar PC, en tegneplade, et headset og software til en samlet værdi af ca kr. Dommerpanelets første medlem, Mette Andresen, der er leder af Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik ved UCC, er ikke i tvivl om, at hans video er langt den bedste.»videoen behandler på en indbydende og lettilgængelig måde et emne, som volder mange elever problemer, og introducerer begreber (bl.a. regnearternes hierarki og inverse regnearter) ved hjælp af velvalgte, sigende metaforer, som letter både tilegnelse og rodfæstning af det lærte. Mediet udnyttes diskret, men på en frugtbar måde til at forkorte visse processer, så resultatet ikke virker for langtrukkent,«siger hun. Fængende æstetik Morten Misfeldt, der er lektor ved institut for didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, peger også på Kunsten at isolere x, som vinder, fordi han aldrig har set noget lignende.»videoens Jørgen Clevin fast-forward æstetik er skæg og fængende. Den anvender billeder og metaforer på en sjov måde, og den behandler noget vigtigt på en måde, der måske fænger hos nogle elever, der ikke normalt er glade for matematik.«han påpeger, at videoen også viser et eksempel på, hvordan man kan opnå en anderledes matematikformidling med små billige videoer. Peter Limkilde, der er ekstern lektor ved Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitetscenter og lektor ved Odsherreds Gymnasium, havde også videoen med løget blandt sine favoritter.»det er en god visualisering af regnearternes hierarki og principperne i ligningsløsning. Det er en god idé at veksle mellem rigtige og matematiske objekter. Der er også en levende grafik og et rolig flow i videoen.«han påpeger dog, at forudsætningen x>0 ikke er tydeliggjort, og at det kan give lidt forvirring til sidst, hvor x endelig bestemmes. Eleverne i 9.A på Store Magleby Skole på Amager peger også på løget som en af de bedste videoer.»den er matematisk letforståelig og har en rigtig god opstilling med fine billeder i sproget,«lyder det i begrundelsen fra klassen. j >> Se vindervideoen på ing.dk/k#8qr8 Ingeniøren har sat fokus på matematikundervisningen og -evnerne i Danmark, efter at PISA-undersøgelsen har vist, at de danske elever halter efter bl.a. dele af Asien og Finland. Se alle artiklerne om emnet og meget mere på: ing.dk/tema/matematik Læs bl.a. Ingeniørens ekspertpanel visionariets bud på, hvordan vi får forbedret de danske elevers evner i matematik. Og hvad undervisningsministeren vil gøre for at højne de danske elevers evner i matematik. Se også vindervideoen med løget og alle de indsendte videoer til Ingeniørens konkurrence om at blive Danmark bedste matematikformidler. I vindervideoen Kunsten at isolere X sammenligner Jeppe Lange det at løse en ligning med at pille et løg. Og det gør han ifølge en af konkurrencens dommere med en skæg og fængende Jørgen Clevin fast-forward æstetik. Fotos fra videoen Jeppe lange er 23 år og går på arkitektskolen. Han har hjulpet gymnasieelever med matematik siden han selv gik i 1.g og har bemærket, at elever husker matematiske relationer og formler bedre, hvis de kan koble billeder på problemerne. Privatfoto Vinderen: Sæt billeder på matematikken Der skal ske noget i undervisningen, hvis man skal holde elever fanget, mener vinderen af Ingeniørens videokonkurrence. Matematik: Sådan! Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk Jeppe Lange vandt Ingeniørens konkurrence om at finde Danmarks bedste matematikformidler med videoen Kunsten at isolere X. I videoen forklarer han, hvordan man løser ligninger, ved at sammenligne processen med at pille et løg.»det interessante ved at bruge videoen som undervisningsmedie er, at man kan gøre nogle ting, som man ikke kan vise på en tavle,«mener Jeppe Lange, der er 23 år og går på arkitektskolen. Han mener, at børn er kræsne nu til dags, så der skal arbejdes for at holde dem fanget:»børnene bombarderes med indtryk fra tv og internet og er derfor meget mere vant til at omstille sig, end man var for bare 20 år siden. Hvis man skal holde deres interesse fanget, er man derfor nødt til at gøre andet end bare tegne sorte tal på hvidt papir.«en matematisk hjerne Jeppe Lange har altid selv haft let ved matematik, hvilket han begrunder med, at han godt kan lide logikken og har en matematisk hjerne. Han har derfor hjulpet gymnasieelever med matematik siden han selv gik i 1.g og har lagt mærke til, at elever, der har svært ved matematik, husker formler og matematiske relationer bedre, hvis de kan koble nogle billeder på problemerne ligesom løget i videoen. Han er dog stadig overrasket over, at han har vundet, for han synes, at der var nogle gode videoer blandt konkurrenterne. Men det var spændende at lave videoen, så han kunne godt overveje at fortsætte med det, siger han. j Dommerne fandt mange gode videoer i feltet Dommerne fandt mange gode videoer blandt de 23 indsendte kandidater. Matematik: Sådan! Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk Dommerne var også begejstrede for flere andre af de indsendte videoer i Ingeniørens matematikkonkurrence. 9.A på Store Magleby Skole kunne særligt godt lide Ligning med en ubekendt, lavet af Søren Enemark, der er studerende ved DTU. De forklarede det med, at den er let overskuelig og godt fremvist med en meget enkel og forståelig forklaring. Morten Misfeldt var også meget glad for denne video, men ikke nok til at pege på den som vinder.»den viser på mange måder, hvor effektiv en billig og lavteknologisk DOmmerne Mette Andresen, leder af Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, UCC. Morten Misfeldt, lektor ved institut for didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Peter Limkilde, ekstern lektor ved Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitetscenter og lektor ved Odsherreds Gymnasium. 9.A og B Store Magleby Skole i Dragør. produktion kan være. Men desværre gør den ikke opmærksom på, at man ikke må gange og dividere med nul.«jakob Rindoms video Har du råd til computeren, hvor han viser, hvordan man kan bruge regning med ubekendte tal i hverdagen, er Peter Limkildes yndling, da den har en god grafik og et godt flow.»man bliver fanget af denne video, der visualiserer nogle gode pointer ved ligningsløsning. Lighedstegnet som en ligevægt illustreres fint med en vægt, der bevæger sig og dermed viser princippet i arbejde. X og y som pladsholdere for tal er fint vist med små bokse, der kan indeholde tal.«morten Misfeldt havde den også i top, men ikke som vinder.»denne video går direkte i kødet på variabelbegrebet, der er vigtigt og svært. Billedet med en kasse fuld af penge er fint, men videoen springer dog lidt hurtigt videre til to ligninger med to ubekendte.«eleverne i 9. klasserne på Store Magleby Skole er til gengæld særligt glade for videoerne lavet af lærerstuderende. 9.A er glade for Trigonometri i enhedscirklen, da de fire kommende matematiklærere får afdækket begreberne godt, gør det meget let forståelig og har givet videoen en rigtig god opbygning. Mens 9.B godt kan lide videoen Introduktion til reduktion og også har forelsket sig i videoen, hvor tre lærerstuderende leger med de mystiske fibonacci-tal og forunderlige arealer. De kan også godt lide videoen Løs ligninger med kort og ligninger, der er lavet af en udvikler af læringsspil. Morten Misfeldt mener også, at de lærerstuderende, der arbejder med Den udbredte misforståelse, har fat i noget om, hvordan man laver levende præsentationer med teknologi.»ud i skolen med dem i en fart. Det er sjovt, at vinkelsummen i en trekant italesættes som en udbredt misforståelse, fordi det kun gælder i en euklidisk geometri. Men pointen med, at der findes forskellige geometrier med forskellige egenskaber, og en trekant på en kugle altså er noget andet end på en plan flade, kommer ikke rigtigt ud over kanten.«j

13 Hvad skal vores mobilbank kunne? Det ville være nemt, hvis Thomas Jeg ville elske, at man kunne... Ewa Jeg mener, der mangler en... Katrine Kom med din ide på facebook.com/danskebank Danske Idébank Vi vil gerne forme bankens produkter og services efter dine ønsker. Derfor introducerer vi Danske Idébank. Lige nu har du muligheden for at være med til at udvikle vores mobilbank. På vores facebook-side kan du beskrive dine egne ideer, stemme på andres forslag og deltage i debatten. Vi glæder os til at blive inspireret.

14 14 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 viden & erkendelse Er E.T. mere religion end videnskab? Jagten på ukendt liv i universet er legitim og spændende forskning. Men hvad med alle de semi-religiøse fantaster, som hele tiden vil i kontakt med intelligente aliens, der ligner os? Skal man sætte en grænse som forsker? Og hvis ja: Hvor går den? teologi Af Robin Engelhardt roe@ing.dk ArXiv.org er en online database til hurtig publicering af de nyeste forskningsresultater inden for fysik og astronomi. Den indeholder et hav af artikler af høj videnskabelig kvalitet, frit tilgængelige for alle. Engang imellem dukker der dog artikler op, som ligger på grænsen af, hvad man kan kalde normal forskning. Et sådant paper kom for nylig, hvor de tre forfattere Dimitra Atri fra University of Kansas, Julia DeMarines, og Jacob Haqq-Misra fra Penn State diskuterer muligheden for at kommunikere med intelligente væsner fra det ydre rum. Det er selvfølgelig ikke første gang, SETI-bevægelsen (Search for Extra Terrestrial Intelligence) har publiceret i arxiv.org. Faktisk er tendensen stigende, og som formidler af naturvidenskab må man spørge sig selv, hvor grænsen går mellem spændende videnskabelige problemstillinger, der udvider vores horisont, og popforskning, der måske er sjovt, men ligger mistænkelig tæt op ad UFO er og korncirkler og (positivt formuleret) ikke gør meget mere end at reproducere et gammelt mytologisk verdenssyn. Lad mig forklare, hvad jeg mener. Det nye paper på arxiv.org diskuterer, hvordan man kan sende beskeder ud i rummet, som faktisk vil kunne forstås af en fremmed intelligens. Bortset fra det særdeles usandsynlige i, at der findes liv derude, som lytter til radiosignaler fra rummet, aktualiserer paperet en gammel kritik af SETI-forskningen: Det er slet ikke sikkert, at det er muligt at tyde et signal, der nødvendigvis må være behæftet med totalt fremmede sproglige, kognitive og kulturelle præmisser. Vi kan ikke engang forstå delfinerne, endsige svenskerne. Hvordan skal vi så kunne forstå en intergalaktisk flaskepost? Og hvordan kan vi i det hele taget vide, at der er tale om et budskab med mening i, og ikke bare et ukendt naturligt fænomen? Artiklen foreslår, at man forsøger at fjerne den slags antropomorfismer altså overføringer af menneskelige egenskaber på ikke-menneskelige ting ved blot at følge bestemte neutraliserende retningslinjer og så teste resultatet på forskellige befolkningsgrupper. Helt konkret foreslår forfatterne, at man laver en interaktiv hjemmeside, hvor alverdens mennesker kan teste forskellige former for beskeder, og så udvælger dem, der er bedst egnede til interkulturel kom- munikation. De kalder resultatet en METI-protokol, hvor METI står for Messaging to Extra Terrestrial Intelligence. Det bedste budskab vil man så kunne sende til Alfa Centauri eller Gliese 581 og håbe på svar om 42 år. I konklusionen gør forfatterne det måske ubevidst tydeligt, at deres motivation egentlig slet ikke er at tale med E.T. I virkeligheden handler det for dem om at få mennesker til at kende deres skrøbelige plads i kosmos og opføre sig ordentligt. Præcis det samme som langt de fleste religiøse bevægelser også ønsker af deres medlemmer. Dobbelte standarder Der er så mange metodiske, filosofiske og logiske problemer i SETIforskningen, at det er svært at vide, hvor man skal begynde kritikken. Og i sidste ende er det måske også fuldstændig ligegyldigt, om der faktisk findes intelligente rumvæsner et sted i galaksen. Det er, og vil fortsætte med at være, en trossag. Fænomenet går langt ud over den ene artikel fra arxiv.org. Flere og flere seriøse astrofysikere er begyndt ikke fordi de tror på det, men fordi det motiverer publikum at arbejde på CETI- og SETI-projekter (CETI står for Communication with Extra Terrestrial Intelligence og refererer til både afsendelse og modtagelse af rumsignaler, mens SETI kun står for den mere passive lyttestrategi). Et af de mest kendte forsøg på at gøre rumforskningen sexet er screensaverprojektet SETI@home. Her kan enhver med en computer downloade et program, som systematisk tygger sig igennem oceaner af binære repræsentationer af kosmisk radiostråling i håb om at finde et budskab fra en fremmed verden. E.T. phone home blev gjort til en seriøs businessmodel for rumforskningen, og selv om folk med indsigt i sagen ved, at det videnskabelige bidrag fra projektet kan ligge på et infinitesimalt lille sted, så har projektet været en stor succes for ideen om crowdsourcing dvs. måder, hvorpå almindelige mennesker kan bringes til frivilligt at bidrage til videnskaben med deres hjemmecomputere. Andre velkendte CETI-projekter er Pioneer-plaketten fra 1972 og den gyldne LP i Voyager fra I 1974 blev også det såkaldte Arecibo-budskab sendt af sted fra et radioteleskop i Puerto Rico. Signalet blev rettet mod stjernehoben M13, lysår borte. Man vidste selvfølgelig godt, at det ville tage mindst år at få svar og at signalet faktisk slet ikke ville ramme sit mål, fordi M13 i mellemtiden ville have flyttet sig. Men pyt med det! I 1999 og 2003 gentog man øvelsen, denne gang i retning af mere nære stjerner. Officielt er Nasa forsigtig og taler kun om exobiologi, men alligevel har man på fornemmelsen, at de altid sætter to standarder: en Hollywoodstandard til den sensationshungrende offentlighed, hvor intelligente væsner altid er på nippet til at blive opdaget, og en naturvidenskabelig standard, hvor det højeste, man håber på at finde, er lidt vand på en måne eller et par nukleotider i det ydre rum. Nasa sponsorerer gerne projekter som sender flaskepost, men holder sig fra at tage ansvaret for projekternes videnskabelige meritter. Engang imellem kammer Nasas egne nyheder dog også over af ren begejstring, som dengang i 1996, hvor en gruppe Nasa-forskere fandt meteoritten ALH84001 i Antarktis og mente, at dens carbonat-aflejringer i virkeligheden stammer fra bakterier på Mars. Ingen (ud over dem selv) tror på det i dag. Eller som for ganske nylig, hvor Nasa mente at have fundet en helt ny livsform på Jorden, baseret på arsen i stedet for fosfor. Fundets hyperbolske hype i medierne er i mellemtiden blevet pillet godt og grundigt fra hinanden. En proto-religion Ifølge Thore Bjørnvig fra Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet, der i flere år har studeret SETI-bevægelsen, kan dele af SETI-forskningen bedst forstås som en religiøs bevægelse en slags scientistisk religion.»i SETI er der tendenser og strukturer, der meget ligner de strukturer, vi finder i visse religioner. Selvfølgelig findes der mange inden for SETIbevægelsen, som forsøger at forblive værdineutrale, men der er til gengæld også nogle, som giver den fuld gas,«siger Bjørnvig. En af sidstnævnte er Frank Drake. Han var manden bag Drake-ligningen som angiveligt beregner, hvor mange observerbare intelligente civili sationer, der findes i en galakse og medforfatter til Voyager-pladen og Arecibo-budskabet.»Drake mente, at hvis det lykkedes os at kommunikere med aliens, så ville vi få nøglen til udødelighed,«siger Bjørnvig.»Logikken er sælsom, for at sige det mildt: Vi har kun brugt radiosignaler i 100 år, og derfor må de fleste andre intelligente civilisationer, som vi kan få kontakt med, være meget ældre og dermed meget klogere end os. Deres teknologi må altså være eksponentielt meget bedre, fordi SETI-folk generelt har en mærkelig idé om, at teknisk fremskridt er en evolutionært determineret lovmæssighed.på et tidspunkt må de avancerede civilisationer altså finde nøglen til

15 Ingeniøren 1. sektion 11. februar Vi kan ikke engang forstå delfinerne, endsige svenskerne. Hvordan skal vi så kunne forstå en intergalaktisk flaskepost? meta science Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet < én af mange beskeder, som blev sendt mod nærliggende stjerner i perioden fra radioteleskopet i Yevpatoria, Ukraine. De indeholder samme type elementer som Pioneer- og Arecibo-beskederne, bare i en anden kode. Gode løgne er dyre Det koster dyrt at lyve. Også selvom det ikke bliver opdaget. Selvfølgelig koster det for den, der lyver, fordi hun skal holde rede på en masse detaljer, som hun meget bevidst må sammensætte for at danne en konsistent og helt igennem vandtæt historie. Det bliver særlig svært, fordi hun ikke kan få hjælp udefra (fra verden) til at huske. Af den simple grund, at tingene netop ikke forholder sig sådan. < Om bord på de to ubemandede rumfartøjer Pioneer 10 og Pioneer 11 havde Nasa placeret denne plakette, der skulle fortælle eventuelle fremmede civilisationer i det ydre rum om menneskehedens eksistens. Indholdet var udformet af astrofysikeren Frank Drake og og astrobiologen Carl Sagen. Ud over de to nøgne personer kan man se solsystemet og dets position i forhold til 14 pulsarer og Mælkevejen; en silhouet af rumfartøjet, samt brintatomets elektron, som går fra spin ned til spin op. udødelighed. Når man så er blevet udødelig, vil man ifølge Drake være meget mere bange for at dø, fordi ens liv er blevet så meget mere værd, fordi man er udødelig. Hvis man så er en civilisation, som har opnået udødelighed, må man sikre sig, at alle andre civilisationer også opnår udødelighed for at sikre sig, at de værdsætter deres eget liv lige så meget som man selv gør det, og derfor ikke går i krig,«forklarer Bjørnvig. I grene af SETI-bevægelsen findes der også forestillinger om en galaktisk encyklopædi, hvor man samler al viden, som bliver sendt rundt mellem civilisationerne. Som en kosmopolitisk bibel vil den universelle encyklopædi til sidst fortælle os en masse herlige ting om, hvordan vi sikrer os, at vi ikke kommer op at slås, hvordan man bliver udødelig og alle de andre dejlige humanistiske værdier.»disse apokalyptiske og millenaristiske tendenser finder man også i den judæisk-kristne tradition, især i Johannes Åbenbaring,«siger Bjørnvig.»Her findes ideen om et tusindårsrige, hvor alt bliver godt, døden forsvinder, ligesom sorg, gråd og andre dårlige ting. Ens for disse bevægelser er, at de tilbyder en vej til himmeriget ud fra en dualistisk hypotese om, at vi mennesker er utilstrækkelige og lever i en masse dårlige ting, som vi > en binær kode med bit blev sendt mod Kuglestjernehoben M13 i stjernetegnet Herkules fra Arecibo-observatoriet i Puerto Rico i For at forstå budskabet skal modtageren blot nedbryde koden i primtalsfaktorerne 23 og 73, ordne den resulterende rækkefølge af bits i en 23x73-matrix og farve 1-tallerne sorte og nullerne hvide. Derefter er det åbenlyst, at øverste række angiver tallene Derunder ses en 5x5-matrix, der angiver ordenstallene for grundstofferne C, N, O og F. Dernæst kommer tre rækker, som angiver 12 essentielle byggestene for vores biologi, deriblandt de 4 nukleotider. I fjerde afsnit ses strukturen af DNA, det femte afsnit viser et menneske samt tallet , der i 1974 blev beregnet som Jordens befolkningstal. Under mennesket kan man se solsystemet og helt nederst en skitse af Arecibo-observatoriet. Intelligente aliens konstituerer en højvirulent myte, der konstant bliver udbygget. skal komme ud over. Vi skal blot følge den vej, som bliver peget ud for os,«siger han. Der findes dog også folk som advarer mod kontakt. Science fiction-forfatteren David Brin og fysikeren Stephen Hawking mener begge, at E.T. ikke nødvendigvis har gode hensiger se bare på, hvad vi selv gør ved vores egne artsfæller her på Jorden, siger de. Hvad kan E.T. så ikke finde på? Et spejl for os selv En af de bedste bøger om, hvorfor det er så svært, hvis ikke umuligt, at kommunikere med fremmed liv, hedder His Masters Voice, og er skrevet af Stanislav Lem i Den handler om et forskerteam, der uden held forsøger at tyde et fremmed signal. Årsagen er, at enhver tolkning jo kræver et metodevalg, som aldrig kan være helt forudsætningsløst. Man kan ikke bare sådan gøre et budskab rent for kulturelt snavs, som var det skrevet med dårligt blæk. Da enhver kommunikation i form af afbildninger eller symboler også indeholder en konceptualisering af verden, der forudsætter en biologi, en kultur og en historie, vil en gensidig forståelse uden disse fællesnævnere være umulig. Dette gælder ikke kun for sproget, men for alle repræsentationer. Selv universelle sandheder som Pythagoras sætning (i euklidisk geometri) eller termodynamikkens første lov om energiens bevarelse indeholder antropomorfismer i deres matematiske formulering. Forholdet mellem tegnet og det betegnede er nemlig arbitrært, og derfor aldrig givet på forhånd. Hvad er resultatet af disse abstraktioner? Ja, resultatet er, at et virkelig fremmed signal uden fælles referencer ikke kan være andet end et spejl. Et spejl af vores egne tanker. Man bliver offer for en projektion og begynder at lægge sine egne bekymringer og håb i signalets tydninger. Militæret vil sikkert ønske nye våben, videnskabsmanden ny erkendelse og skønånden vil håbe på udødelighed. Men når alt kommer til alt, vil vi mennesker ikke være i stand til at erkende eller forstå signaler fra fremmede verdener, selv hvis de stod med lysende flammer på firmamentet. I den forstand er vores ønske om at komme i kontakt med E.T. vitterlig et spørgsmål om tro. Intelligente aliens konstituerer en højvirulent myte, der konstant bliver udbygget, hjulpet videre af visse forskere og forskningsinstitutioner, og populariseret i de mest fantastiske og sjove science fiction-fortællinger. Det ville være synd at være en Spielverderber. Men på den anden side skal man måske også lige spise lidt brød til. j Men det koster også dyrt for den, der bliver løjet for. Væsentligt ud over den skade, man lider ved selve krænkelsen. Skaden opstår, fordi man på baggrund af den andens løgn, i god tro, bruger energi på at bygge en indre verden op, en repræsentation, som ikke holder vand. Man konstruerer altså repræsentationer, som man hænger sin forståelse af verden op på. Løgn-repræsentationerne står ikke alene, men indgår ligesom ikke-løgne i andre repræsentationer. Løgne findes imidlertid i mere eller mindre graverende udgaver. Lad os først tage den mildere. Drengen, der har fået besked på at gå en times tid med hunden, går i stedet til biblioteket, hvor der er en krog, som hunden kan stå ved, mens hans selv går ind for at læse tegneserier. For forældrene, der uvidende om løgnen tror, at hunden bliver passet, er skaden til at overse. Deres billede af hunden, som har været ude på den lange gåtur indebærer, at de kun går den korte runde morgen og aften. For hunden bliver det derimod dyrt. Den kommer ikke på tur, men må i stedet kede sig med at se døren gå op og i uden Udtrykket hovedpine er f.eks. koblet til oplevelsen af ondt i hovedet. Så længe Maudes mand forstår udtrykket hovedpine på den normale måde, får han faktisk selv lidt ondt i hovedet. forandringer i dens situa tion, mens siddesårene langsomt tager form. Og så er der den skrappere løgn, der tvinger følelsesmæssige repræsentationer frem hos ofret, der lægger øre til. Det kunne være den ansatte, der ringer op for at fortælle, at hun lider af en kronisk sygdom og derfor endnu engang må melde sig syg. Eller partneren i et forhold, en slags Maude, der får hovedpine, hver gang situationen spidser til og hun skal tage ansvar (her ser vi bort fra de tilfælde, hvor løgneren selv bliver overbevist om løgnen). I begge tilfælde kommer repræsentationen sygdom på banen. Repræsentationen består af genstande, der er anderledes og kalder på en anden slags navigation end hvis løgnerne hævdede, de var raske. Arbejdsgiveren og Maudes mand konstruerer en verden, hvor de får tildelt andre handlemuligheder. Kognitionsforskningen kan give os forklaringen på, hvorfor de emotionelle løgne koster ekstra dyrt. Når vi forstår, hvad folk fortæller, og dermed danner repræsentationer af verden, bygger vi på simulationer af egne tidligere oplevelser. Udtrykket hovedpine er f.eks. koblet til oplevelsen af ondt i hovedet. Så længe Maudes mand forstår udtrykket hovedpine på den normale måde, får han faktisk selv lidt ondt i hovedet. Dermed får investeringen i forståelsen en ubehagelig oplevelsesmæssig dimension, som koster ham energi, der kunne have været brugt på noget mere behageligt. Men kan man ikke også fortælle den gode løgn? Den, der giver det andet menneske vinger? Kvinden, der føler sig slank, fordi manden siger det. Den løgn er principielt opbyggelig. Til gengæld er faldet så meget tungere, når illusionen brister sammen med syningerne i hendes hårdt prøvede tøj. j

16 16 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 Ingeniørhøjskolen i Århus fastholder, at Aarhus Universitet er den rigtige og eneste rig tige fremtidige partner gennem en fusion. Debat Fusion skal fremtidssikre diplomingeniøruddannelserne Uddannelse Jørgen Bundgaard, Uddannelseschef IHA Thomas Skjødeberg Toftegaard, Udviklingschef IHA VIA University College har i Ingeniøren udtrykt synspunkter omkring fusionsplanerne mellem Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet. Disse synspunkter vil vi gerne udfordre. Gode ingeniøruddannelser er en central forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og samfundsøkonomisk vækst. Ingeniøruddannelserne i Danmark har et stort ansvar for at uddanne flere ingeniører og for hele tiden at være i front med modernisering af uddannelserne. Dette er afgørende for, at vores studerende kan komme ud på den anden side og også fremover bidrage til værdiskabelsen i samfundet. Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet ønsker en fusion, fordi det skaber den bedste organisatoriske ramme for at uddanne både diplom- og civilingeniører med en kompetenceprofil, der matcher efterspørgslen i erhvervslivet. Det er en stigende opgavekompleksitet, nye organisationsformer, effektivisering og outsourcing af produktion, der udfordrer den traditionelle diplomingeniørprofil. Diplomingeniøruddannelserne skal ikke længere kun være erfaringsbaserede de skal også være udviklingsbaserede. Siden år 2000 har Ingeniørhøjskolen i Århus samarbejdet med Aarhus Universitet omkring udviklingen af både diplom- og civilingeniører i Aarhus School of Engineering (ASE). Med stærk opbakning fra Dansk Industri og Region Midt erkendte Ingeniørhøjskolen i Århus allerede dengang, at en samling af diplom- og civilingeniøruddannelserne var nødvendig for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Vi ønsker at fastholde vores diplomingeniøruddannelser med et praksisnært uddannelsesfokus. Med en fusion vil vi opnå den tættere tilknytning til et teknisk-videnskabeligt videnmiljø, som skal være med til at gøre vores studerende udviklingsorienterede og konkurrencedygtige på et globaliseret arbejdsmarked. Ingeniørhøjskolen i Århus har i samarbejde med Aarhus Universitet via Aarhus School of Engineering (ASE) allerede realiseret landets største tilvækst af både optagne og dimitterede ingeniører. Et tæt samarbejde mellem stærke uddannelses- og udviklingsmiljøer er en grundforudsætning for, at vi kan tiltrække nye talentfulde studerende og sikre kvaliteten af de kommende generationer af diplomingeniører. Desuden har samarbejdet åbnet op for muligheden for at rekruttere nye typer af medarbejdere, der fagligt er på meget højt niveau i forhold til udviklingen i industrien såvel som international udvikling og avanceret undervisning. Ingeniørhøjskolen i Århus fastholder, at Aarhus Universitet er den rigtige og eneste rigtige fremtidige partner gennem en fusion. Dette synspunkt nyder fuld opbakning fra de to bestyrelser, fra medarbejdere og fra studerende. Samarbejdet i ASE har nu nået et punkt, hvor det skal erstattes af et fuldt institutionelt fællesskab omkring kerneydelsen flere og bedre ingeniører til dansk erhvervsliv. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8qtz Hvor hurtigt kan vi lukke internettet? Bland dig i debatten på version2.dk nye, aktuelle emner hver dag! Version2.dk nyheder, debat og blogs for dig, som vil møde ligesindede it-professionelle Tilmeld dig nyhedsbrevet fra version2.dk og deltag i lodtrækningen af QNAP Pro II Turbo NAS-server. I T F O R P R O F E S S I O N E L L E

17 Ingeniøren 1. sektion 11. februar tema produktion energieffektivisering Kagefabrikken Bisca på Møn skar 30 procent af energiforbruget på et år. For at få rodfæstet medarbejdernes fokus på energibesparelser er de bl.a. blevet tilbudt et gratis energisyn i deres hjem. Foto: Polfoto Brug lean til energibesparelser Topstyring dur ikke, hvis virksomheden skal engagere medarbejderne i energispareprojekter. Hele organisationen skal involveres, og det er oplagt at bruge virksomhedens lean-organisation, råder eksperter. Grøn produktion Af Bjørn Godske bg@ing.dk SLUK LYSET! Hvor mange gange er det ikke blevet råbt ind i utallige teenageværelser uden resultat? Og det samme råb høres stadigt oftere ude i de danske industrivirksomheder, for flere af de store energiforbrugende industrier er energi nemlig blevet en økonomisk parameter af voksende betydning.»men hvis energibesparelserne skal blive en succes, skal ledelsen have fat i de medarbejdergrupper, som har størst indflydelse på brugen af energi,«siger Peter Maagøe Petersen, partner i konsulentvirksomheden Viegand & Maagøe.»Mange virksomheder har allerede en lean- eller six sigma-organisation, og det er oplagt at bruge den til at finde de rigtige folk,«påpeger han. Især inden for eksempelvis fødevare- og medicinalindustrien kan det ofte snyde, når man forsøger at finde de rigtige personer:»det er nemlig ofte ikke ham, der går og passer de tekniske installationer, som kan se de store potentialer for energibesparelser. I stedet skal man langt hellere kigge på kvalitetsafdelingen. De har bedre mulighed for at vurdere, hvad der er muligt uden at gå på kompromis med produktionen,«siger Peter Maagøe Petersen. Kun interesse hos hver femte På et bryggeri skal der altid være energi nok. Sådan har det også været hos Carlsberg. Men nu er det slut, for lavt energibrug er blevet en konkurrenceparameter. Budgettet til el, vand og varme til aktiviteterne i Valby, Tåstrup og Fredericia ligger på 130 millioner kroner årligt, og derfor er der sat projekter i gang som både arbejder med tekniske løsninger og medarbejderinddragelse. Et af målene er, at hver tappekolonne har tilknyttet en medarbejder med særlig interesse for at spare på energien. Derfor er energikonsulent Bjarne Pedersen også meget fokuseret på at vælge de rigtige personer:»vi ved fra undersøgelser, at det faktisk kun er 20 procent af befolkningen, som virkelig interesserer sig for energibesparelser. 40 procent taler bare om at de gerne vil gøre noget og resten er bare ligeglade. Nu har vi fundet ildsjælene hos Carlsberg, og er ved at efteruddanne dem, så de for eksempel kan være med til at regne på besparelser,«fortæller han. Medarbejderne er repræsenteret på samtlige afdelinger såsom energicenter, bryghus, tapperier og lagre. Gør det konkret Også konsulenterne fra konsulenthuset KeepFokus peger på, at grundprincipperne fra lean er et godt udgangspunkt for at få medarbejderne med på energibesparelserne. Der skal udarbejdes konkrete målsætninger og informeres, for eksempel ved at sætte skærme op i nærmiljøet.»der skal oprettes en psykologisk kontrakt med medarbejderne,«siger Povl Nielsen, der er adm. direktør i KeepFokus. En måde at gøre det på er at omforme de mange data, som indsamles, til letforståelige budskaber. For eksempel giver det ifølge Povl Nielsen ikke nogen mening at fortælle medarbejderne, hvor mange kwh der spares:»det skal regnes om til kroner og Nu har vi fundet ildsjælene hos Carlsberg, og er ved at efteruddanne dem, så de for eksempel kan være med til at regne på besparelser. Bjarne Pedersen øre, der er noget, vi alle sammen kan forstå. Så kan vi også bruge samme enhed for vand, varme og el,«forklarer han. Topdown-styring dur ikke Ligesom andre lean-projekter er energibesparelser et løbende forbedringsprojekt, og Povl Nielsen har da også masser af eksempler på projekter, som er løbet ud i sandet. Pumper bliver alligevel ikke skiftet, og efter kort tid løber vandhanen igen, eller trykluften står og piber:»dér, hvor hele organisationen er involveret, og der er opsat konkrete og reelle målsætninger, dér går det ofte godt. Dér, hvor det er topdownstyret og med løftede pegefingre, går det som regel skidt,«siger Povl Nielsen. Og så skal man ellers bruge alle de nye medier til information, for eksempel Facebook:»Så kan kollegaerne trykke Synes godt om til dit forslag,«siger Povl Nielsen. j Læs mere side 18-23

18 18 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 TEma / produktion / energieffektivisering Kagefabrik bed en tredjedel af energiregningen på et år Medarbejdernes engagement var helt afgørende for, at kageproducenten Bisca i 2009 kunne begrænse energiforbruget med 30 procent og beskære det med yderligere otte procent i Grøn produktion Af Bjørn Godske bg@ing.dk»vind eller forsvind!«så skarpt stiller teknisk chef Per Jensen det op, når han taler om de energibesparelser, som han har gennemført på kagefabrikken Bisca i Stege på Møn. Hvis ikke sparemålene var nået, kunne fabrikken godt pakke kagerne sammen og flytte til et område, hvor lønningerne ligger væsentligt under de danske. Så det var med kniven for struben et større optimeringsprojekt blev sat i søen og som en del af det, blev en energisparekampagne skudt i gang i Der blev hyret et konsulentfirma til at kortlægge alle de mulige sparetiltag i produktionen.»men langt vigtigere var det at få engageret medarbejderne, for alle erfaringer viser, at hvis medarbejderne ikke er med fra starten, kan man gennemføre nok så mange projekter, uden at der kommer ret meget ud af det,«siger Per Jensen. Derfor oprettede Bisca et såkaldt Ensave-team, som består af medarbejdere fra hele organisationen. De har et budget og får stillet timer til rådighed, så spareprojektet ikke er noget, som skal klares ud over den normale arbejdstid. I Biscas Ensave-team sidder der både timelønnede, funktionærer, håndværkere og ledere:»i forhold til de andre steder, hvor jeg har arbejdet med energibesparelser i virksomheder, er det virkelig medarbejdernes engagement som gør hele forskellen. Det at teamet selv kan tage beslutninger er helt afgørende for, at tingene bliver gennemført,«siger Per Jensen. I 2009 resulterede det i 77 ideer til energibesparelser. Af dem blev 58 gennemført, hvilket har sparet 2,8 millioner kroner ud af et energiforbrug på 15 millioner kroner og sparet atmosfæren for ton CO 2. I 2010 blev det samlede besparelsesresultat 3,3 millioner kroner. Medarbejdere peger på problemer Konsulenterne udpegede naturligvis en række tekniske løsninger, som var oplagte at gennemføre. Det drejer sig En vigtig forudsætning for, at Bisca har kunnet nå sine energisparemål, er det såkaldte Ensave-team, der er sammensat af både timelønnede, funktionærer, håndværkere og ledere. Teamet kan selv tage beslutninger, og det er helt afgørende for, at tingene bliver gennemført. Her har Kurt Hemmingsen fat i dejkrogen. Foto: Polfoto Over for medarbejderne har vi brugt sloganet Problemer er guld. Per Jensen, Bisca om traditionelle energislugere, hvilket har ført til optimering af ventilation, køling og varme. Der er også blevet indført et energiregistreringssystem, så de involverede løbende kan følge med i det aktuelle niveau.»men det er i selve proceslinjen, at vi har opnået de allerstørste besparelser. Over for medarbejderne har vi brugt sloganet Problemer er guld for på den måde at få alle til at se løsninger,«siger Per Jensen. Det har ført til en lang række besparelsestiltag og været den langt overvejende grund til at de 30 pct. er nået. Bl.a. bemærkede en medarbejder, at der på det sted i kageproduktionen, hvor kagedejen mikses, bruges almindeligt postevand til at køle med. Det løber simpelt hen ind i køleenheden og ud igen i den anden ende:»det fik os til at ombygge anlægget, så vandet recirkuleres, og hvis det ikke køler nok, fyldes der lidt mere koldt vand på,«fortæller han. Kom bare med gode ideer Men først skal de gode ideer altså samles ind, og her har Ensave-teamet bl.a. benyttet sig af de traditionelle idékasser. Men det er slet ikke nok for at få alle med. Derfor arbejdes der med belønninger, både til det enkelte forslag og til hele virksomheden, hvis bestemte mål nås, siger Per Jensen:»Og så fortæller vi hele tiden gode historier. Det sker både på tavler rundt om i virksomheden og på små standere, som sættes på bordene i kantinen. Det gælder om at holde fast i opmærksomheden og gøre det til en fast vane hos alle medarbejdere.«for at få det rodfæstet hos medarbejderne har Bisca tilbudt alle medarbejdere et gratis energisyn i deres private hjem:»at spare på energien på arbejdspladsen er jo ikke bare et engagement, man kan tænde for, når man kommer på arbejde om morgenen. Det skulle gerne være en fast bestanddel af, hvordan man omgås energi og ressourcer. Nu skal der holdes fast Som med så mange andre gode ideer har hele energispareindsatsen en tendens til at løje lidt af, når tiden går. Det er heller ikke ukendt hos Bisca, og derfor har hele Ensave-teamet netop holdt en mødedag, hvor man bl.a. har diskuteret hvordan man i fremtiden skal holde dampen oppe.»ellers kunne det let gå hen og blive rutine, og mangel på fokus. Derfor skal vi også kunne blive ved med at fortælle gode energisparehistorier og vise alle, at det nytter. Det er vores ansvar som ledere,«siger Per Jensen. j fra sparepostkassen Ofte er det medarbejderne selv, der ved, hvor store besparelser ligger begravet. Her er et eksempel på et forslag fra Biscas sparepostkasse: Vi køler i dag lagkagemixer L.38 ned med rindende koldt vand. Kunne man ikke montere en vandkøler (som i en bil) i stedet for? Så skulle man kun bruge en brøkdel vand. Besparelsen ville således være: Pr. time bruger vi 240 l rindende vand. I 2009 produceredes i timer Årligt vandforbrug 1696 x 240 = liter Vandafgift ca. 60 kroner. Besparelse pr. år: 397 m 3 x 60 = kr. Med venlig hilsen Tom (som havde brugt cirka en halv time på regnestykket og blev belønnet med et par flasker god vin). Tag os med på råd ved din næste systemløsning.

19 Byer der bruger 30 % mindre energi? Som førende producent af energieffektive løsninger, skaber ABB betydelige energibesparelser uden at ydeevnen forringes. Vores intelligente lysinstallationer giver strømbesparelser på op til 50 % og vores bygningsautomation på op til 60 %. Mens alle andre taler om energipriser, knaphed på energiressourcer og om klimaforandringer, gør ABB noget ved det, lige her, lige nu. Selvfølgelig.

20 20 Ingeniøren 1. sektion 11. februar 2011 TEma / produktion / energieffektivisering I Switch Mode strømforsyninger I Tel.: I Fax: I Kort leveringstid på servosystemer og frekvensomformere _dmp 06/01/04 10:12 Side 1 Servosystemer Stepsystemer PLC HMI IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service Parker EME & Neugart Tlf Den perfekte pakning Egen produktion af alle typer udstansede pakninger Stort lager af asbestfri pakningsmaterialer Klingerit, Teflon, Gummi m.m. til alle opgaver dansk maskinpakning A/S dmp...en del af Erhvervsvej Rødovre Tlf Fax dmp@dmp.dk Benchmarking af bryggerier giver store besparelser Carlsberg sammenligner sine bryggeriers energiforbrug verden over og finder de bryggerier, som ikke er energieffektive nok. bryggerier Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk Best practise er et uvurderligt redskab til energibesparelser for Carlsberg, der har opnået gode resultater med nøje at sammenligne energiforbruget i sine bryggerier i Europa og Asien. Ved at gruppere bryggerierne i sammenlignelige enheder på tværs af landegrænser sørger bryggerikoncernen for, at gode erfaringer med et begrænset energiforbrug i et bryggeri i Kina kan komme et bryggeri i for eksempel Vietnam til gode.»vi har opnået reduktioner i energiforbruget på mellem 10 og 20 procent, blandt andet ved at lave varmegenvinding,«siger Kasper Madsen, som er senior vice president for Carlsbergs supply chain. Mange hensyn i sammenligning Carlsberg drager dermed fordel af, at koncernen ejer 78 bryggerier verden over.»vi grupperer vores bryggerier blandt andet efter graden af automation, hvilke produkter de producerer og deres beliggenhed,«fortæller Karl Danmark har Europas højeste energiafgifter på industri, og derfor vil DI have fritaget de mest energiintensive virksomheder for afgift. energiafgifter Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk Danmark ligger i den absolutte top blandt EU-landene, når det gælder energiafgifter på industrien. Det belaster, ifølge erhvervsorganisationen DI, landets industri og mindsker virksomhedernes lyst til at lægge energiintensiv produktion i Danmark.»Omkostningerne til energi i virksomhederne er blevet en stor post. Staten burde fritage de mest energiintensive virksomheder helt for energiafgift,«siger Troels Ranis, der er Hattesen, ingeniør og investeringschef i Carlsberg.»For eksempel ligger temperaturen på vand leveret fra vandværket ofte på grader i Asien. Derfor skal der bruges langt mere køleenergi. Det betyder, at et europæisk bryggeri typisk bruger 6 kwh pr. hektoliter, mens et asiatisk bryggeri, der bruger samme teknologi, bruger 8-10 kwh,«siger han. Derfor skal man være omhyggelig med, hvordan man sammenligner bryggerier.»vi har brugt lang tid på at samle konsistente data, korrigere for klima og andre faktorer, så man kan sammenligne. Men nu fungerer vores sammenligningssystem,«siger Karl Hattesen netop hjemkommet fra en energirevision af et af Carlsbergs europæiske bryggerier. Når der er taget højde for forskellene, udpeger Carlsberg de bryggerier, som er bagefter med energieffektiviteten, og sender eksperter af sted for at optimere på forbruget. Ledelserne på de enkelte bryggerier tages med på råd, før man lægger deres data ind i sammenligningen. På de pågældende bryggerier vil Carlsberg typisk først høste de gevinster, som kan hentes blot ved at justere på anlæggene. Senere kan man gå skridtet videre og investere i helt nye anlæg. Fokus på Nord- og Vesteuropa I første omgang har Carlsberg sat fo- Energiafgifter presser storforbrugende virksomheder chefkonsulent i DI s afdeling for Energi og Klima. Han henviser til en netop offentliggjort opgørelse fra EU s statistikkontor, der viser, at Danmark ligger øverst på listen, når man sammenligner de energiafgifter, der opkræves hos industrien. Eurostat konstaterer, at de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge har et væsentligt højere afgiftstryk end gennemsnittet. Modsat ligger en række østeuropæiske væsentligt under gennemsnittet. kus på sine bryggerier i Nord- og Vesteuropa.»I dag er vores omkostning til energi i Nord- og Vesteuropa næsten lige så stor som til timelønninger. Derfor er der meget at vinde ved at reducere energiforbruget,«siger Kasper Madsen. Energiprogrammet, som indgår som en del af Carlsbergs Excellenceprogram og i koncernens lean-bestræbelser, har bragt eksperterne rundt for at optimere bryggerier fra Norge til Nepal. Der er blandt andet installeret såkaldte kaskadekøleanlæg, som er væsentligt mere energieffektive end traditionelle kompressoranlæg, Afgiftstryk vokser Taler man kun om industrien, ligger Danmark forrest med afgifter på omkring kr. pr. ton olieekvivalenter (TOE). Danmark er dog tæt fulgt af Storbritannien og Tyskland, på og Italien på omkring kr. pr. TOE. Tallene fra Eurostat stammer fra 2007, og ifølge Troels Ranis er afgiftstrykket i Danmark i mellemtiden blevet endnu højere. Regeringen bestemte i forbindelse med skattereformen i 2009, at virksomhederne fra januar 2010 skulle betale 7,8 procent af den energiafgift, som forbrugerne betaler. Tidligere fik virksomhederne fuld kompensation for energiafgiften.»afgiften på procesenergi bliver godtgjort i det meste af Europa, men den bliver ikke mere fuldt kompenseret i Danmark. Det betyder, at det bliver ekstra svært at være en energiintensiv virksomhed i Danmark,«siger Troels Ranis. Regeringen havde planlagt, at energiafgiften skulle stige fra 7,8 procent til godt 25 procent fra januar 2013, men den udmelding blev trukket tilbage i maj sidste år. j Læs statistikken fra Eurostat ing.dk/k#8pnt