Hippocampus. nr. 26 oktober ruc s uafhængige universitetsmagasin. Mød Studenterrådet og Frit Forum TEMA: Kom med på udveksling med Hippo- Campus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hippocampus. nr. 26 oktober 2010. ruc s uafhængige universitetsmagasin. Mød Studenterrådet og Frit Forum TEMA: Kom med på udveksling med Hippo- Campus"

Transkript

1 Hippocampus ruc s uafhængige universitetsmagasin nr. 26 oktober 2010 Valg på RUC: Mød Studenterrådet og Frit Forum Billeder fra årsfest og RUC-Cup Institut vil spare halvdelen af vejledningen væk TEMA: Kom med på udveksling med Hippo- Campus

2 Hippocampus November 2010 indhold Indefra Studenterorganisationer: Studerende har mulighed for forme RUC...05 Guide til valg på RUC...06 Pensionerede VIP ere skal have bedre vilkår...07 RUC s nye prorektor har fokus på bedre uddannelse...08 Studerende vrede over gratisarbejde...10 Institut vil spare halvdelen af projektvejledningen væk...12 Journalistik handler ikke om høje karakterer Rusforløb under lup...14 Did someone call me green?...15 Tema Vidensdeling skal gøre udveksling nemmere...17 Sådan er det at være på udveksling...18 Tips og tricks til udveksling...20 Skal det være svært at komme på udveksling?...21 Udefra SU en angribes med retorik...23 Minister trækker gruppeeksamen tilbage...24 WOBAL...25 Studieliv DSB ABC...29 RUC-Cup...30 De studerende skal udvikle campus...33 Videnskab Nordvest, nordvest, luk dig op!...35 Debat En håbløs studiereform...37 Det er nu kæmp for vores SU!...38 Foto Kristine Jensen, Laurids Hovgaard, Troels Weinreich, Jakob Bang Schmidt, Tor Birk Trads, Bo Ejstrup Deadline Næste deadline er 15. November 2010 WWW Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få forkortelser godkendt af debattøren. Debatindlæg skal være debatterende, altså give udtryk for debattørens holdning og tage et emne op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign. HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Reg.nr kontonr Kolofon Redaktion...hippocampus@ruc.dk Helga Mathiassen...hema@ruc.dk Laurids Hovgaard...laho@ruc.dk Peter Eg Schwarz-Nielsen...peterni@ruc.dk Kristine Jensen...krijens@ruc.dk Klaus Emborg...kemborg@ruc.dk Jakob Bang Schmidt...jabasc@ruc.dk Atlan Jensen...atlan@ruc.dk Anita Jensenius...anchje@ruc.dk Ulrik Stavnsbjerg Offersen...uso@ruc.dk Ida Mangor...imangor@ruc.dk Simon Brix Justesen...sbrixj@ruc.dk Lukas Müller...lumamu@ruc.dk Tor Trads...tbtrads@ruc.dk Kristian Corfixen Sørensen...kcs@ruc.dk Magdalena Misiak...mmisiak@ruc.dk Louisa Hayman...lhayman@ruc.dk Trykt af: Uberkant (2000 stk ) Layout: Mads Bendtsen...madslb@gmail.com I dette nummer ansvarlig for loven: Ulrik Stavnsbjerg Offersen...uso@ruc.dk Side 2

3 Leder Løb hurtigere og få mindre projektvejledning Folketingets åbningsdag blev igen i år markeret af store protester. Mens Jesper Langballe sad og sov i Folketingssalen stod der atter engang titusindevis af vrede elever og studerende på Christiansborgs Slotsplads og råbte på investeringer i uddannelse. Det kan nærmest virke som et skuespil, der bliver gentaget år efter år, men det er desværre gode grunde til, at demonstrationerne på folketingets åbningsdag gentager sig: Der bliver år efter år skåret massivt ned på vores uddannelser. Det mærker vi så sandelig også her på RUC, hvor der skal sparres 30 millioner over tre år. På Institut for Samfund og Globalisering (ISG) svinger de sparrekniven og truer med at halvere vejledningstimerne. Det vil sige, at hvis du er studerende på Offentlig Administration, Socialvidenskab eller EU-studies, så skal du måske til at vænne dig til halvt så meget projektvejledning, som du er vant til. Underviserne klager i forvejen over, at de har for få timer til vejledning og derfor må bruge flere timer end de bliver betalt for. Når ISG skærer endnu mere ned på vejledningen presses de ansatte til at arbejde endnu mere over, og vi studerende bliver endnu mere afhængige af at få en vejleder, der er parat til at lægge flere timer end hun er allokeret til. Projektarbejde er en vigtig del af RUCs pædagogik og varemærke, men det er også et let sted at skære ned. Hvis man ikke prioriterer ressourcer nok til vejledning, så bliver projektarbejde til en slags selvstudie, hvor det faglige niveau vil falde og hvor de svageste studerende lettere bliver tabt. Efteråret har ramt os. Det betyder mudrede stier og triste gåture mod Trekroner station. Det betyder også, at vi alle snart skal til de digitale stemmeurner og beslutte os for, hvem vi studerende vil have som repræsentanter i RUC s bestyrelse og Akademisk Råd. Du kan læse om nogle af kandidaterne her i bladet og ellers kan du sikkert møde Studenterrådet og Frit Forum til en kop kaffe ved toget eller i kantinen. Sidste år stemte op mod 30 % af de studerende til valget og det er endda højere end de foregående år. Det svarer til valgdeltagelsen i Afghanistan. Ikke ligefrem imponerende. Så husk dine medstuderende på at stemme på Portalino i slutningen af oktober. God læselyst Redaktionen Side 3

4 RUC Indefra Snart er der valg på RUC. Hippo- Campus mødte Torben fra Studenterrådet og Max fra Frit Forum til en politiker-snak om studenterpolitik, RUCs fremtid og studiemiljø.

5 Indefra Studenterorganisationer: De studerende har stor indflydelse Torben Holm, 27 år, læser lang forvaltning og skal til at skrive speciale. Har siddet i RUC s bestyrelse for Studenterrådet i 1 år. Hippocampus har mødt Max Genske fra Frit Forum og Torben Holm fra Studenterrådet for at få en snak om hvad, der er sket på RUC siden sidste valg og hvilke udfordringer RUC står over for i fremtiden. Kristine Jensen, journalistik Sidste år krævede Frit Forum bedre evaluering af 48-timers eksamen og en læsesal i København, er der sket noget på den front? Max: Vi er gået i gang med kigge på hvem der kan facilitere en læsesal, også i forhold til sponsorer. Vi er desværre ikke noget så langt i forbedringen af evalueringen. Hvad med studiemiljøet på RUC? Max: Vi synes der er nok læsepladser ude på RUC, men vi oplever at RUCstuderende på læsesalene i København føler sig som flygtninge. Det er jo ikke meningen vi skal besætte de andres læsesale. Vi ønsker at skabe et studiemiljø for RUCere inde i København. Torben: Jeg synes i stedet at de RUCstuderende skal have et sted at være på RUC, som er deres. Vi har behov for et studenterhus, hvor vi kan drive studenterpolitisk arbejde, men også et sted hvor vi kan mødes, hygge og læse. Jeg er bange for at vi smadrer studiemiljøet på RUC ved at rykke det til København. at give folk et studenterhus ude på RUC. Torben, sidste år ville Studenterrådet have styr på studiet og mere plads er der sket et fremskridt? Torben: I forhold til mere plads har Studenterrådet stillet et forslag, der handler om en bedre udnyttelse af plenumlokaler og grupperum på RUC. Vi har stillet et forslag, der handler om et elektronisk bookingsystem, sådan at alle har mulighed for, at få et grupperum til at skrive projekt i. I forhold til styr på studiet, så arbejder vi i studienævnene på at gøre studieordningerne mere enkle og overskuelig. RUCs fremtid Hvilke forbedringer skal der til på RUC? Max: I Frit Forum mener vi, at der er en slacker-kultur på RUC. Mange gange er kompendier ikke klar ved studiestart, og på mange fag er undervisningen er direkte dårlig. Derfor mener vi der skal stilles større krav til underviserne. Vi kalder det undervisningskvalitet. Vi ønsker stadig bedre evaluering, for det er vigtigt for at de studerende udvikler sig sig. Torben: Vi står over for to store udfordringer, nemlig implementeringen af både uddannelsesreformen og strategi Det er vores opgave som studerende i de styrende organer, at sørge for at de bliver implementeret på en måde der er til gavn for studerende, og ikke et skalkeskjul for besparelser. Vi skal sørge for at uddannelsesreformen bliver brugt til at skabe et sammenhængene studiemiljø, både fagligt og socialt. Hvorfor er det vigtigt at de studerende stemmer til RUC-valg? Max: Det er vigtigt i forhold til det her demokrati, som vi snakker så højt og flot om. Når man har muligheden for, at være med til at vælge medlemmer til de forskellige organer, så skal man gøre det. Det er de studerende i de valgte organer, der er med til at forme RUC og de har brug for deres medstuderendes opbakning. Torben: De studerende har, hvis de gerne vil have det, enorm meget indflydelse. Gennem de senere år har vi vist, at vi kan sætte nogle enorme fingeraftryk på de beslutninger, der bliver truffet fx i forhold til Uddannelsesreformen og Strategi Jo flere der stemmer, jo større legitimitet giver det vores arbejde i de forskellige råd og nævn. Max Genske, EU-Studies, bachelormodulet. Har siddet i Akademisk Råd for Frit Forum i 1 år. Max: For Frit Forum handler det om en accept af, at de fleste RUC ere bor i København. Jeg køber ikke den der med, at studiemiljøet kun skal skabes ude på RUC. Torben: Der er nogle studier, hvor de har et fantastisk studiemiljø, hvor de fester og hygger sammen. Det er det social miljø vi gerne vil udvidde, ved Vi har behov for et studenterhus, hvor vi kan drive studenterpolitisk arbejde, men også et sted hvor vi kan mødes, hygge og læse Torben Holm Det er jo ikke meningen vi skal besætte de andres læsesale. Vi ønsker, at skabe et studiemiljø for RUCere inde i København. Max Genske Side 5

6 Hippocampus November 2010 Guide Fra d. 26. til d. 29. oktober er der valg til alle organer på RUC, dvs. bestyrelsen, Akademisk Råd, institutråd og studienævnene på de forskellige fag. Som studerende kan du stemme på de studerende fra Studenterrådet og Frit Forum. Ansatte stemmer på andre ansatte og stiller op som enkeltpersoner. De studerende vælges for et år ad gangen, mens ansatte sidder i tre eller fire år. Tænker du Valg på RUC what the f***?, så læs med her og få mere at vide om de forskellige organisationer, råd og studienævn. Dem kan du stemme på: Studenterrådet Formand, Toke Høiland-Jørgensen om Studenterrådet Studenterrådet er din organisation som studerende på RUC. Det er her du har mulighed for at påvirke din hverdag. Om du vil lave fester, arrangere politiske debatmøder, organisere rusvejledning eller noget helt fjerde, så er Studenterrådet stedet. Mere info: Universitetsbestyrelsen (UB) Bestyrelsen er RUCs øverste beslutningsmyndighed og består af 9 medlemmer. To pladser repræsenterer de studerende, én plads det videnskabelige-instruktive personale (VIP) og én plads det teknisk-administrative personale (TAP). De sidste 5 pladser er eksterne medlemmer udpeget af bestyrelsen. Bestyrelsen varetager bl.a. RUCs budget og økonomi og de laver også de overordnede uddannelses- og forskningsstrategiplaner. Institutråd (IR) På RUC er der seks Institutråd et for hvert institut på universitetet. Institutrådene fungerer, ligesom Akademisk Råd, som en rådgivende instans. De rådgiver institutlederen, som varetager den daglige ledelse inden for de rammer, som er sat af RUCs bestyrelse og ledelse. Akademisk Råd (AR) Akademisk Råd er et rådgivende organ, der består af 16 medlemmer. Der sidder seks studerende og 10 VIP ere, der bliver demokratisk valgt. Akademisk Råd har to underudvalg Uddannelsesudvalget (UDDU) og Forskningsudvalget (FOU). Medlemmerne af Akademisk Råd Frit Forum Om Frit Forum om Frit Forum Roskilde: Frit Forum Roskilde er et åbent debatforum for alle studerende på RUC og andre med interesse for politiske diskussioner. Vi sætter den politiske debat højt, og vi afholder hver uge debatter med kendte og spændende meningsdannere fra den danske og internationale offentlighed. Mere info: Det stiller de op til: vælger hvem der sidder i udvalgene. Formålet med Akademisk Råd er at rådgive Universitetsbestyrelsen og rektor i de beslutninger, der skal træffes. Studienævn, Ph.D.-udvalg og styregruppen for Masteruddannelser Studienævnene, ph.d-udvalg og styregruppen for Masteruddannelser har til opgave at implementere RUCs politik i studieordningen eller i administrationen af det enkelte fag. De skal altså udføre de planer, som bestyrelsen vedtager. I alle tre organer er de studerende og det videnskabelige personale (VIP erne) repræsenteret ligeligt, dvs. at der fx sidder 2 studerende og 2 vip ere. Der er i alt 26 Studienævn, heraf fire basisstudienævn, og seks Ph.D. udvalg. Sådan stemmer du: 1. Åbn din web-browser, fx. Firefox. 2. Gå til Portalino. 3. Gå til Aktuelt og tryk evalg. Herefter dukker stemmesedlen op. Husk at trykke på Send stemmeseddel. Du kan stemme fra d. 26. oktober kl. 9 til d. 29. oktober kl. 12 Side 6

7 Indefra Pensionerede VIP ere skal have bedre vilkår Lektor smidt på porten I september blev lektor emeritus Herman Schmid bortvist fra Institut for Samfund og Globalisering (ISG) med få dages varsel. Årsagen var, at han i en til hele instituttet havde kritiseret en IT-medarbejder. Tillidsrepræsentanterne på ISG mener, at bortvisning er en alt for hård sanktion, men institutleder Gorm Rye har ikke ændret holdning i sagen. Sagen har imidlertid sat fokus på, at emeritienes forhold er kritisable. Hvad er emeritus? Emeritus er den status lektorer eller professorer får, når de går på pension men fortsætter med at have tilknytning til universitetet. Typisk fortsætter de deres forskning og har en plads, computer og telefon til rådighed på universitetet. Nogle har et eksternt lektorat som undervisere ved siden af. Som emeritus er man ikke ansat, og man har derfor ingen formelle rettigheder. På RUC er der lige nu ingen fælles regler for emeriti. Lektorer og professorer, der fortsætter med at forske, efter de er gået på pension, har ingen rettigheder, fordi de ikke er formelt ansatte. Både rektor og fagforeningen Dansk Magisterforening mener, at der bør være bedre retningslinjer på området. Af Helga Mathiassen, teksam I september blev lektor emeritus Herman Schmid bortvist fra Institut for Samfund og Globalisering (ISG) med få dages varsel, fordi han i en til hele instituttet havde kritiseret en ITmedarbejder. Tillidsrepræsentanterne på ISG mener, at bortvisning er en alt for hård sanktion, men institutleder Gorm Rye har ikke ændret holdning i sagen. Sagen har imidlertid sat fokus på, at emeritienes forhold er kritisable. Emeritus er betegnelsen for lektorer og professorer, der helt eller delvist fortsætter deres arbejde på universitetet, efter de er gået på pension. Problemet er, at når man som emeritus ikke længere er ansat, så har man heller ingen rettigheder f.eks. kan man bortvises med øjeblikkeligt varsel. Emeritus bør være en ret, ikke en gave Herman Schmid mener, at manglen på regler for emeritus-stillinger sætter de pensionerede lektorer og professorer i en urimelig situation. Problemet er, at man ser emeritus-stillinger som noget, universitetet tildeler lektorer og professorer som en gave, der kan trækkes tilbage når som helst. Den opfattelse er Herman Schmid modstander af. Emeritus-stillinger bør ikke tildeles som en gave, det bør være en rettighed og gerne kombineret med et gensidighedsprincip, hvor emeriti både har rettigheder og forpligtelser, siger han. Rektor Ib Poulsen vil ikke udtale sig om, hvorvidt en emeritus-stilling i fremtiden skal være en rettighed, men emnet er på dagsordenen på RUC. Vi skal have en snak om det her i universitetsledelsen, siger han. Pensionerede lektorer og professorer har for ringe vilkår på RUC. Senest er en lektor emeritus blevet bortvist med få dages varsel. Fælles regler er en fordel Der er ingen fælles regler for emeriti på RUC, så lige nu er det op til den enkelte institutleder, hvilke aftaler de vil lave med de pensionerede VIP ere. Formand for Dansk Magisterforening (DM) Ingrid Stage opfordrer til, at man laver fælles retningslinjer for emeritus-stillinger. Emeriti er jo ikke ansat, så som fagforening kan vi ikke rigtig gå ind i en sag, som bortvisningssagen på RUC, siger hun. Men emeriti skal behandles med respekt. Det lyder ubehageligt, at man kan blive smidt ud på den måde. Jeg vil opfordre til, at universiteterne laver nogle retningslinjer på området. Også Claus Bryld, der er professor emeritus på Institut for historie, kultur og identitet, argumenterer for fælles regler. Jeg er altid blevet behandlet godt, men man bør helt sikkert lave nogle regler, der sikrer emeriti mod overgreb som det Herman Schmid var udsat for, siger han. Rektor: RUC skal have en emeritus-politik Rektor Ib Poulsen mener også, at man bør værdsætte det grå guld bedre på RUC. Disse lektorer og professorer bidrager for manges vedkommende jo stadig til den videnskabelige produktion. Jeg synes derfor, det kunne være rigtig godt at få en generel diskussion af forholdene for emeriti. Ifølge Ib Poulsen vil emnet snart blive taget op i de forskellige udvalg og i ledelsen. Vi skal have formuleret en fælles politik på det her område, slår han fast. I forhold til den konkrete bortvisningssag fastholder Ib Poulsen, at det er en sag for institutlederen på ISG. Som det er nu, er det den lokale institutleder, der selv må vurdere situationen, siger han. Side 7

8 Hippocampus November 2010 RUC s nye prorektor har fokus på bedre uddannelse Friske øjne på RUC s uddannelsesprofil, solid studieledelse, mere kompetente undervisere samt bedre former for evaluering. Det er redskaberne, der skal gøre RUC s uddannelser endnu bedre, mener Hanne Leth Andersen. Af Ulrik Stavnsbjerg Offersen, Journalistik og Socialvidenskab foldede flyttekasser står lænet op ad den fyldte bogreol, der fylder hele den ene væg på Hanne Leth Andersens kontor. Langs en anden væg står ca. 15 ringbind fulde af noter fra hendes Ph.D. afhandling. De burde egentlig være smidt ud for længst men bliver det nok først nu, når kontoret skal ryddes, fortæller Hanne Leth Andersen. Godt tre kvarter kan hun afsætte til Hippocampus udsendte, før hun atter retter opmærksomheden mod sin computer. Som afgående leder af CBS Learning Lab er der stadig masser at lave, før hun kan tiltræde jobbet som prorektor for RUC den 1. oktober i år. Dog har der været tid til at udtænke flere visioner på RUC s vegne. Alle universiteter skal flytte sig på det undervisningsmæssige område. Der findes stadigvæk mindre god undervisning, og det er ikke kun den enkelte undervisers men ledelsens ansvar. Der skal være god studieledelse, der tydeliggør, hvad det er, vi gør her Kompetent kvalitetsundervisning Hanne Leth Andersen er primært blevet ansat til at nytænke RUC s uddannelsesprofil. Ganske enkelt stoppe op og stille grundlæggende spørgsmål til de pædagogiske metoder, som RUC benytter sig af: Hvordan laver man grupper? Hvordan laver man projektarbejde? Hvordan laver man projektarbejde andre steder? Hvordan virker det i forhold til forskellige fagligheder? Hvad er det, de studerende skal kunne, og kan de det så, forklarer hun som nogle af de spørgsmål, hun ønsker at stille, når hun starter i jobbet. Med 24 års undervisningserfaring i bagagen i alt fra fransk undervisning til ph.d. vejledning, en forskerbaggrund, bogudgivelser samt flere lederstillinger ved Hanne Leth Andersen et par ting om ledelse, og hvordan man højner kvaliteten i undervisningen. For hende vil kvalitet altid uløseligt hænge sammen med underviseren og det miljø, som underviseren indgår i. Derfor vil hun gerne kigge nærmere på RUC s undervisere og deres arbejdsbetingelser. Som tingene er nu, har RUC mange deltidsansatte undervisere. Det kan være en styrke at have eksterne undervisere, da de har erfaring uden for universitetet, men nogle af de deltidsansatte har universitetet som deres hovedarbejdsplads. Det er ikke en holdbar situation, hvis man ønsker forskningsbaseret uddannelse, mener Hanne Leth Andersen. Hun ser derfor gerne, at man enten forsøger at samle timer, så de kompetente deltidsansatte får noget, der minder om fuld tid. Man kan også gøre de dygtige deltidsansatte opmærksom på muligheden for at opnå en fast ansættelse ved at erhverve sig en ph.d.-grad. Under alle omstændigheder gælder det om at have fokus på at have dygtige undervisere ansat: Vi skal ikke have universiteter, hvor der ikke er kvalificerede undervisere. Vi skal helst ansætte de bedste men samtidig prøve at skabe et godt arbejdsliv for de deltidsansatte, forklarer hun og uddyber, at underviserne skal brænde for deres fag ellers er det svært at engagere og motivere de studerende. Studieledelse & lærerteams God undervisning er uløseligt forbundet med god ledelse, mener Hanne Leth Andersen. Hvis underviserne er usikre på den større sammenhæng i uddannelsen eller ikke får opbakning til at udvikle deres pædagogiske kompetencer, vil det i sidste ende gå ud over undervisningen. Dét vil Hanne Leth Andersen forsøge at sætte ind overfor: Alle universiteter skal flytte sig på det undervisningsmæssige område. Der findes stadigvæk mindre god undervisning, og det er ikke kun den enkelte undervisers men ledelsens ansvar. Der skal være god studieledelse, der tydeliggør, hvad det er, vi gør her, siger hun og fortsætter: Der er ofte ikke nogen, der samler trådene. Og det er dét, jeg mener med god studieledelse. Det er det, jeg gerne vil. Et andet tiltag, Hanne Leth Andersen ønsker at sætte på dagsordenen, er evaluering. Her skal både ledelsen, studieledere, undervisere og studerende mere frem i skoene, mener hun. Blandt andet opfordrer hun de studerende til at bruge Studenterrådet mere, da det er deres forum for at forsøge at ændre tingene til det bedre.» Side 8

9 Indefra En anden form for undervisningsudvikling, som Hanne Leth Andersen har erfaringer med, er at samle undervisere i grupper. Her kan de udveksle erfaringer og udvikle sig som undervisere. Som Hanne Leth Andersen understreger, er det primære fokus i denne forbindelse at lære af hinanden: Hvorfor gør vi, som vi gør? Og gør vi det, vi tror, vi gør? Hvad gør du i din undervisning? Og hvorfor? forklarer hun. At det er en kæmpe udfordring at lære af hinanden ved Hanne Leth Andersen udmærket godt. For tre år siden lavede hun et forskningsprojekt, der Jeg ved godt, det er en kæmpe udfordring at lave vidensdeling og få information ud og skabe god kommunikation på et universitet, men det er ikke desto mindre det, jeg gerne vil blandt andet handlede om viden om studienævnsbesluttede retningslinjer. Af disse beslutninger kom kun noget videre fra studieleder til underviser og derefter endnu mindre videre til de studerende. Det har dog ikke skræmt Hanne Leth Andersen synderligt, og hun medbringer nogle nye bud på forskellige redskaber til at få det til at lykkes på RUC: Jeg ved godt, det er en kæmpe udfordring at lave vidensdeling og få information ud og skabe god kommunikation på et universitet, men det er ikke desto mindre det, jeg gerne vil, siger hun med et smil. RUC s nye prorektor Hanne Leth Andersen er først lige flyttet ind på sit nye kontor Side 9

10 Hippocampus November 2010 Studerende vrede over gratisarbejde I løbet af sommeren indløb en mail om et attraktivt studiejob i de historiestuderendes mailbokse. Men jobbet var ulønnet. Det satte en mailstorm i gang, hvor studerende anklagede Museer i København og Omegn (MiK) for at udnytte de studerendes arbejdskraft og undergrave et i forvejen presset arbejdsmarked. Af Bolette Frydendahl Larsen Vil du gøre dig selv til museumsekspert? Museer i København og Omegn søger frivillige skribenter til produktion af artikler til helt ny hjemmeside. Det var ordene i en mail, der startede en lavine af vrede mails på RUC s historiestuderendes mailliste. Det er ikke ualmindeligt, at den slags opslag bliver sendt ud på studerendes maillister, men nu havde mange historiestuderende tilsyneladende fået nok. På et tidspunkt, hvor mange nyuddannede presses til at tage løntilskudsjobs eller arbejde gratis i håbet om senere at få et reelt job, blev mailen fra Museer i København og Omegn (MiK) for meget. At tage pis på folk At tilbyde eget navn på artiklerne i stedet for løn er sgu da at tage pis på folk. Sådan lød det i en af de vrede mails, der blev sendt tilbage til MiK. En anden studerende skrev: Kom ind og arbejd gratis, så vi kan maksimere profitten. I det lange løb vinder DU, fordi du får nogle faglige ressourcer. Det virker som et område, der kunne trænge til lidt indblanding fra de faglige organisationer. MiK s nølende svar De mange reaktioner fik i første omgang MiK til at svare nølende: Som en kulturel vidensorganisation ser vi det som en forpligtigelse (og en stor fornøjelse) at samarbejde med universiteterne og studerende på mange forskellige måder fra deltagelse i mentorforløb og virksomhedspraktik til som nu at have frivillige tilknyttet sekretariatet. Men den købte de studerende ikke. Det er i orden, at studerende får mindre i løn end uddannede, men en eller anden form for betaling burde I kunne udbyde! lød det i endnu en vred mail. Faglige rettigheder krænket Også fagforeningen JR, Journaliststuderende på RUC, blandede sig i debatten. Fagforeningens forkvinde sendte en mail ud om, at ulønnet journalistisk arbejde er et brud på fagforeningens regler om studerendes bijobberi. Reglerne lyder, at det er i orden at lave journalistisk arbejde ved siden af studiet, men der er visse krav til arbejdet. Blandt andet skal aflønningen følge fastansattes eller freelanceres vilkår, og arbejdet skal have et begrænset omfang. Det er med andre ord et brud på tilkæmpede faglige rettigheder at lancere en webportal, som MiK planlagde, hvor artiklerne er skrevet gratis af studerende. JR s forkvinde understregede i mailen, at bijobreglen er til for at sikre, at studerende ikke underminerer det marked, de selv lige om lidt skal leve af. MiK trækker i land De mange vrede mails betød, at MiK midlertidigt trak deres tilbud tilbage: Vi har taget jeres kritik til efterretning og overvejer nu, hvordan vi kan honorere de kommende frivillige skribenter bedre. Vi forstår jeres bekymringer om omfanget af frivillige i kulturlivet, og det er noget, vi vil diskutere med kollegaer i branchen. MiK er imidlertid langt fra den eneste arbejdsgiver, der slår ulønnet arbejde op, og de har endnu ikke informeret de historiestuderende om, hvad deres løsning bliver. Men der er blandt historiestuderende tilsyneladende enighed om, at ulønnet arbejde ikke er i orden. DM s råd om ulønnet arbejde: 1. Søg jobbet, men sig, at du gerne vil have løn. 2. Sig nej tak til ulønnet arbejde. 3. Ved jobopslag, hvor det er tvivlsomt, om der er løn: sørg for at lave en klar aftale til jobsamtalen, så der ikke bagefter er tvivl. 4. Hvis du gerne vil have noget på dit CV, så lav frivilligt arbejde i en forening, hvor der ikke er ansatte. Dermed får du vigtig erfaring uden at presse lønnen på arbejdsmarkedet eller tage jobs fra andre. En mail om gratis arbejde fik de historiestuderende til tasterne Side 10

11 du cand noget særligt. derfor skal du også have en a-kasse, der cand noget særligt. tjek os på candportalen.dk: CANDPORTALEN VIDEN OG VEJLEDNING TIL DIT STUDIUM OG DIN KARRIERE og som studerende kan du få gratis studiemedlemskab Cand. du kende dig selv her: Studerende, under 30 år og med studiejob? Du har mulighed for at få et gratis studiemedlemskab af Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Der er ingen grund til at vente til sidste eksamensdag og miste en måneds dagpenge. Efter et års medlemskab slipper du for karensmåneden. Vi taler trods alt om kr. Få din arbejdsløshedsforsikring på plads nu og få adgang til MA s rådgivning og medlemstilbud. Det er os, der kender dit kommende jobmarked. Læs mere om betingelserne for gratis a-kasse på

12 Hippocampus November 2010 Institut vil spare halvdelen af projektvejledningen væk Institut for Samfund og Globalisering vil spare halvdelen af vejledningstimerne væk på grund af økonomiske besparelser. Studerende frygter, at det forringer uddannelserne. Laurids Hovgaard, Journalistik Så læser du Offentlig Administration, Forvaltning, Socialvidenskab eller EU-studies kan du måske se frem til kun at få halvt samme projektvejledningstimer i fremtiden og samtidig skal du kun skrive halvt så mange sider. Institut for Samfund og Globalisering (ISG) skal spare 1 million kroner i år og derfor er der stillet et forslag om at skære drastisk i vejledningstimerne, mod til gengæld at gøre sideantallet mindre. Et essay-projekt vil betyde, at man ikke længere skal gå i dybden med et begrænset emne, men i stedet skal vise at man kan orientere sig bredt indenfor et felt. Pensum vil stadig være det samme, men det bliver et krav at projektets pensum i højere grad er bundet til kursuslitteraturen. Forslaget vil spare instituttet kr om året. Studerende: Det forringer vores uddannelse De studerende i studienævnet er vrede og mener, at forslaget vil forringe RUC s uddannelser.» Det er klart, at halvt så meget vejledning betyder dårligere uddannelser, «siger Nina Rasmussen, studerende i studienævnet på Forvaltning. Hun mener også at forslaget kommer til at begrænse muligheden for at arbejde problemorienteret i projektarbejdet.»hvis pensum er fastlagt i kursuslitteraturen, så er der ikke mulighed for at arbejde problemorienteret og selv indhente empiri i samme omfang som nu.«formanden for Studienævnet, professor Birgit Jæger er også ked af den store besparelse.»det bedste ville være hvis vi ikke blev tvunget til at spare på vejledningen, for konsekvensen er, at de studerende får mindre tid med vejlederen alene og vores studerende har i forvejen mindre vejledning end på andre institutter på RUC.«Birgit Jæger håber dog, at besparelsen ikke vil føles så voldsom, fordi at projekterne i fremtiden bliver knyttet op på projektseminarer, hvor studerende i samspil med undervisere kan diskutere projekterne.»det er ikke klassisk vejledning, men vi håber, at projektseminarer kan erstatte noget af den manglende traditionelle vejledning.«på kant med RUC s fælles regler Studenterrådet ved RUC frygter at forslaget vil ændre radikalt på hvordan studerende skal lave problemorienteret projektarbejde. For når projektet ikke længere skal gå i dybden med et begrænset emne, men i stedet skal orientere sig bredt i emne, så forsvinder den problemorienterende del af projektet. De har derfor taget forslaget op i Uddannelsesudvalget på RUC, et udvalg der rådgiver rektor om RUC s uddannelser.»det er Studenterrådets opfattelse, at forslaget om at vægte den faglige bredde frem for den faglige dybde ikke er i overensstemmelse med det eksemplariske princip. ( ) Studenterrådet mener desuden, at en halvering af projektets omfang og en halvering af projektvejledningen vil mindske studiearbejdet med projektet radikalt, og essayprojektet derfor er i strid med fællesreglerne 14.«Sådan skriver Studenterrådet til Uddannelsesvalget. Udvalget udtrykte på et møde d.29.september bekymring for forslag om at halvere antallet af vejledningstimer og har nu bedt RUC s administration og rektor undersøge om forslaget er fagligt forsvarligt. Forslaget om at indføre essay-projekter og skære i vejledningstimer kræver at studieordningen bliver ændret og det skal besluttes på et møde i Forvaltningsstudienævnet i oktober. Hvis forslaget bliver vedtaget træder ændringen i kraft fra januar Du kan følge med i sagen på Det bedste ville være hvis vi ikke blev tvunget til at spare på vejledningen, for konsekvensen er, at de studerende får mindre tid med vejlederen alene og vores studerende har i forvejen mindre vejledning end på andre institutter på RUC. Studerende på forvaltning vil i fremtiden få halvt så meget projektvejledning som nu. Side 12

13 Indefra Journalistik handler ikke om høje karakterer Hvis man er meget motiveret, har man måske også et meget højt gennemsnit. En fordel ved kun at optage de studerende på deres karaktergennemsnit er, at det er meget nemt. Et karaktergennemsnit på 10,9 fra gymnasiet er ikke nok til at blive en god journalist. Journalister skal have sociale kompetencer, lyder det fra studielederen på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Af Anita Jensenius, Journalistik RUC s journaliststuderende er de bedste i hele Danmark. I hvert fald når det kommer til at få de højeste karakterer i gymnasiet. Men som journalist skal man være socialt begavet og have forståelse for andre mennesker. Og det siger et snit på 10,9 ikke noget om. Det mener Peter Bro, studieleder på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) i Odense. Det faglige og sociale skal gå hånd i hånd I modsætning til på RUC skal man på SDU bestå en optagelsesprøve og en personlig samtale for at læse journalistik. Med vores optagelsesprøve tester vi både folks faglige og sociale kompetencer. Ved den personlige samtale ser vi groft sagt på, hvordan de studerende er som mennesker, siger Peter Bro og fortsætter. Det faglige er vigtigt for journalister, men hos os skal man også kunne andre ting, hvor man så på RUC koncentrerer sig om det intellektuelle. Samtidigt mener Peter Bro, at RUC s adgangskrav er en elegant løsning. En fordel ved kun at optage de studerende på deres karaktergennemsnit er, at det er meget nemt. Vi diskuterer løbende, om vi bruger for meget tid på optagelsesprøven. Høje karakterer er lig motivation Marc Ørsten, studieleder på Journalistik på RUC, er uenig i, at de høje karaktergennemsnit kun siger noget om de studerendes faglige evner. Han mener, at høje karaktergennemsnit fra gymnasiet er en indikator for, hvor motiverede de studerende er. De personlige samtaler på SDU handler i høj grad om at undersøge ansøgernes motivation. Hvis man er meget motiveret, har man måske også et meget højt gennemsnit, siger han. Ifølge Marc Ørsten er en optagelsesprøve slet ikke nødvendig. Basisuddannelsen skal nok sørge for, at de studerende skal have de nødvendige faglige og sociale kompetencer, som gør en god journalist. RUC er kendt for gruppearbejdet. Og det udvikler netop de studerendes sociale kompetencer. Så jeg er ikke bange for, at de studerende på Journalistik ikke har sociale kompetencer. Så var de nok ikke nået igennem basisuddannelsen, siger Marc Ørsten. Hvem stemmer du på, når der er valg til RUCs bestyrelse og Akademisk Råd? Jeg vil helt sikkert stemme, men jeg ved ikke på hvem. Jeg tror, at dem der er engagerede ved bedst, så jeg gider ikke rigtig sætte mig ind i det. Jeg plejer at stemme på nogen af dem jeg kender, der stiller op. Sara, socialvidenskab Side 13

14 Hippocampus November 2010 Rusforløb under lup Et lille, men engageret fremmøde af nye RUC ere var mødt op for at evaluere deres netop afsluttede rus-forløb. Dermed bidrog de til den fælles målsætning, som for første gang skal fastsættes for rusvejledningen på RUC. Af Ida Mangor, HIB En ny tradition tog sin begyndelse for RUC s rusvejling en torsdag sidst på eftermiddagen i P8. Som det ofte forholder sig med traditioner spiller gentagelsens og manifestationens kunst en vigtig rolle for en vellykket cemtering, og sådan kunne det også se ud til at forholde sig med dette nye rus-initiativ. Som omtalt i sidste nummer af Hippocampus bliver der i disse dage arbejdet med nye strategier for den overordnede håndtering af rusvejledningen. Hvor en systematisk overlevering af erfaring fra år til år tidigere har været begrænset, vil man nu satse på via evalueringer og målsætningsseminarer at danne en fastere ramme og en samlet vision for rus-forløbene. Det var som et led i dette, at årets rusformandskab bestående af Sidsel Gro Bang-Jensen og Bo Byung Kjærlund Poulsen havde indkaldt ruslinge fra alle huse til et evalueringsmøde om deres netop overståede rus-forløb. Livlig debat Da vi fra Hippocampus ankommer til mødet slutter vi os til et begrænset fremmøde, der, udover Bo og Sidsel, består af fire ruslinge. Rundt på bordene ligger sedler med spørgsmål som skal diskuteres og besvares i grupper, hvorefter der vil være en opsamling i plenum. Pga. de få fremmødte besluttes det at danne en enkelt gruppe, men pludselig dukker fire ekstra deltagere op, som har haft problemer med at lokalisere den lille, undselige barak ved siden af kantinen. Der dannes nu to grupper og evalueringen kan begynde. Det viser sig hurtigt, at hvad der savnes af ruslinge gøres der op for i diskussionslyst. Ved begge borde går samtalerne livligt, der bliver udvekslet oplevelser og erfaringer og udvist stor nysgerrighed og engagement over for det nye studie. Rus-forløbene har været forskellige og meningerne om dem er ligeså. Hvordan er man RUC er? De primære spørgsmål i evalueringsskemaet går på: Hvad var forventningerne til rus-perioden? Blev de indfriet? Og hvad karakteriserer et godt rusforløb og en god rusvejleder? Det der især optager deltagerne er balancen mellem det sociale og det faglige, alkoholpolitikken samt vigtigheden af at føle sig velkommen. Der er en generel enighed om, at faglighed har været vægtet fornuftigt i forhold til de sociale aktiviteter, og når det kommer til indholdet af fagligheden er interessen højere for en specifik introduktion til livet som RUC er end for en mere akademisk velkomst til universitetslivet som sådan. Erfaringer fra gamle studerende og oplæg og øvelser i gruppearbejde og dynamik er givende i forhold til at danne sig et indtryk af den nye tilværelse. Øl og alvor Og så er der det med fester og alkohol. Det var der meget af, og det var alle også indstillede på, men ifølge nogle tog det til tider overhånd. Rusvejlederne var gode til at gøre opmærksom på, at ingen skulle føle sig presset til at drikke, men når alkohol er så stor en del af de fleste sociale aktiviteter, kan det også være svært at sige fra. Ideen om et aktivt tilvalg i stedet for et aktivt fravalg af alkohol bliver luftet. Dette, og mange andre ting, står nu til debat når en fælles målsætning for rusforløbet på RUC skal formuleres. Før det sker, vil der dog være yderligere to muligheder for at få indflydelse på, hvad denne målsætning skal indeholde. D. 7. oktober og d. 21. oktober i Lille auditorium kl. 16 afholdes hhv. 1. og 2. runde af et målsætningsseminar hvor alle med tilknytning til RUC er velkomne til at komme med deres vurderinger, gode råd eller personlige erfaringer i forhold til rusperioden. Således håber man på at få flest mulige syn på sagen og det bedst mulige grundlag for at skabe en konstruktiv vision for fremtidens rusvejledning. Otte nye RUC ere har i hvert fald givet deres mening til kende, og hvis traditionen fanger an, kan vi sikkert tælle flere næste år Det der især optager deltagerne er balancen mellem det sociale og det faglige, alkoholpolitikken samt vigtigheden af at føle sig velkommen Med evalueringen fik rusformandskabet mange og forskellige holdninger at arbejde videre med i formuleringen af den endelige målsætning Side 14

15 Indefra Did someone call me green? There is so much knowledge and potential at this university that simply goes unused. Kristoffer Rasmussen GreenRUC, a student organization at RU, is fighting for a greener and more sustainable energy profile for the University. The ideas are there but the concrete action still needs to be taken Af Lukas Maximilian Müller, SIB Darkness falls across the land About one year ago, there was a message to be found in the weekly electronic student newsletter: As a measure to preserve energy, RU s outdoor lighting will be turned off between 1 and 5 from October 1st until May 31st 2010 [...] so that together we can achieve a greener university. Intruiged by this ambition, some students might have been waiting for more news along these lines, but they were disappointed until recently. Roughly one year later, on the 24th of September 2010, another message concerning energy preservation at RU was featured in the weekly university news. It read the following: RU s outdoor lighting will be turned off between 1 and 5... Sounds familiar? As far as published information goes, this is about the only proof that the ambition of achieving a greener university is on RU s agenda. While the university strategy for 2015 mentions sustainability as a key competence in RU s future, commitments have been kept rather general. The strategy implementation plan proposes that sustainability should be included in all considerations, but a more concrete concept remains to be conceived. The who s who of greening RU Right now, there are two groups working on the future of sustainability at RU. One is a joint university-government committee which is responsible for environmental retrofitting of the buildings, while another one, the Center for Finance, Technology and Environment is more concerned with sustainability issues in general. The environmental efforts at RU have not suffered from a lack of responsibility; the problem seems to lie much more in the lack of a long-term objective. Before the advent of strategy 2015, the official environmental agenda at RU consisted mostly of planting bushes around campus. It was only in the past year that the administration has taken a stronger stance to promote more sustainability on campus resulting in Ib Poulsen recently announcing RU s goal to become the greenest university in Denmark. There seems to be a newfound willingness in the administration to tackle sustainability issues, but all the while, one must be wondering: Isn t there a student initiative concerned with sustainability at RU? The answer is a profound yes! It goes by the name of GreenRUC and it might have been one of the reasons why RU has taken up the environmental cause recently. That will only benefit the university, says GreenRUC s chairman, Tue Damsøe. It s a no-brainer, really. In the long run, sustainability doesn t cost, but actually pays off, he explains. This would by far be the best and easiest way for the university to save money. And you get the publicrelations bonus on top of it. Meet the Green family Founded in 2008, GreenRUC has spent the last two years promoting sustainability on the administrative level at RU. As a third-year student in TekSam, Tue Damsøe wrote his Bachelor s thesis on how to make RU as sustainable as possible. Today, the people at GreenRUC hold vast amounts of ideas and material concerning how to make RU greener and more energy-efficient. A lot of good ideas get created through the student s project work. We have so many sustainability experts here at our institute (ENSPAC, red.) that the university could use. GreenRUC has just opened a fund offering a total of DKK 3000 to support projects concerning the greening of RUC. There is so much knowledge and potential at this university that simply goes unused, Kristoffer Rasmussen, another member of GreenRUC explains. We have so many experts on the field of sustainability that could offer great concepts to make RU more environment-friendly. Coming from a background in improving the sustainability for public property in Frederiksberg Kommune, he s got a suggestion. Considering that this is an educational institution, I think that we could create a lot of synergies by engaging the whole university and particularly the students in the ongoing greening effort. The members of GreenRUC do already agree about what should be done now. First, we need to document and map the electricity consumption of each building, says Tue. We have this house structure here at RU and we think it is a big opportunity to make people conscious of how much electricity they consume. He goes on telling about their ideas. We could reward houses for their energy savings in some way, making it attractive to save energy. The joint governmentuniversity committee mentioned earlier, which ironically goes by the name GrønRU, is in charge of installing decentralized electricity counters, but is moving too slow, GreenRUC criticizes. This is absolutely vital to further sustainability efforts at RU, Tue Damsøe explains. After this first step, things will start rolling much quicker because people will become more aware. Side 15

16 Hippocampus November 2010 Tema Udveksling Side 16 Ud i det blå Udveksling er for mange både lærerigt og en stor oplevelse. Politikerne i både EU og Danmark opfordrer alle studerende til at tage på udveksling. Men mange studerende oplever en mur af bureaukrati, når de vil på udveksling. HippoCampus stiller i dette tema skarpt på udveksling og Internationalt Kontor.

17 Tema Vidensdeling skal gøre udveksling nemmere Konceptet er, at vi vil udvikle en ny og mere overskuelig side. Der skal være en boks med informationer fra International Afdeling, men på resten af siden er det de studerende, der skaber indholdet. Ved også at inddrage sociale medier som blogs, Facebook og Twitter lægger vi op til vidensdeling de studerende imellem. En gruppe kommunikationsstuderende stiller skarpt på RUCs Internationale Afdeling. De mener, at vidensdeling er vejen frem for en afdeling, der kun vil blive mere travl fremover. Af Klaus Emborg, Global Studies RUCs service hos International Afdeling kan gøres bedre. Sådan lyder kritikken fra en gruppe kommunikationsstuderende, der har sat sig for at give afdelingen en ny og mere brugervenlig profil. Gruppen har, som en del af et workshopforløb på deres BA-semester, lavet en kommunikationsstrategi for RUCs Internationale Afdeling. Projektet har i høj grad været drevet af, at de igennem egne erfaringer har oplevet, at de nødvendige informationer har været svært tilgængelige. Kristine udtaler, at det generelt virker som om, at International Afdeling ikke har ressourcer til at vejlede de studerende omkring udveksling. Der er ofte lang kø i de få timer, der er åbent, og man får tit at vide, at man selv kan finde informationerne på deres hjemmeside. Ifølge Kristine er et af problemerne dog netop, at hjemmesiden er uoverskuelig og ikke inspirerer til at tage på udveksling. Den er sat ind i den meget formelle struktur på RUC s hjemmeside og er svær at finde rundt i. Alle informationerne står i en lang kolonne, og man ved ikke, hvor man skal klikke for at finde de rette oplysninger, mener hun. En digital platform for studerende Derfor har gruppen udviklet en strategi for en ny hjemmeside, som er løsrevet fra den officielle RUC struktur. Konceptet er, at vi vil udvikle en ny og mere overskuelig side. Der skal være en boks med informationer fra International Afdeling, men på resten af siden er det de studerende, der skaber indholdet. Ved også at inddrage sociale medier som blogs, Facebook og Twitter lægger vi op til vidensdeling de studerende imellem. Netop de sociale medier skal gøre hjemmesiden mere appetitvækkende. Gennem sociale medier kan man lære af andre studerendes erfaringer og få små personlige historier, som gør det nemt og sjovt at søge udveksling, forklarer Kristine. Ifølge Mark, som ligeledes er en del af gruppen, er det vigtigt, at det bliver nemmere at søge information om udveksling, så det bureaukratiske tovtrækkeri ikke afskrækker studerende fra at tage af sted. Desuden er det ærgerligt ikke at udnytte det potentiale, der ligger i den unikke viden, som tidligere udvekslingsstuderende ligger inde med. Det er meningen, at studerende, der har været på udveksling, kan vælge at blive ambassadører for det pågældende universitet, så de kan vejlede fremtidige udvekslingsstuderende, forklarer han. Louise understreger desuden vigtigheden af at de rapporter, som studerende skriver når de kommer hjem fra udveksling, bliver mere tilgængelige. Som det er nu, står alle udvekslingsrapporterne i ringbind på kontoret. Hvis man lagde dem op som filer på hjemmesiden, ville det være meget nemmere at lære noget af andre studerendes erfaringer. Gennem disse tiltag håber gruppen, at vidensdeling omkring udveksling kan styrkes. På den måde kan studerende også være med til at aflaste en del af arbejdsbyrden for International Afdeling. Det er meningen, at studerende, der har været på udveksling, kan vælge at blive ambassadører for det pågældende universitet, så de kan vejlede fremtidige udvekslingsstuderende Side 17

18 Hippocampus November 2010 Sådan er det at være på udveksling To studerende, som har været på udveksling, fortæller, hvordan man lærer fransk i Paris, og hvad Argentina har at byde på. Anita Jensenius, Journalistik Paris, je t aime Helle Hye Secher var på udveksling gennem Erasmus-programmet i Paris på L université Paris X Nanterre. Hun var afsted på fjerde semester. Hvad var det fedeste? - Jeg er nok lidt frankofil, så jeg synes, det fedeste var at tale fransk. Jeg var fast besluttet på at lære fransk, så jeg talte fransk med alle. Også selvom det nogle gange havde været lettere engelsk. Jeg havde haft fransk på højniveau i gymnasiet, men kunne slet ikke tale sproget. Mit franske er stadig langt fra flydende, men jeg kan begå mig og gøre mig forståelig, så det var en stor sejr. Hvad var det sværeste? - Det var meget svært at få franske venner, så jeg hang mest ud med andre udvekslingsstuderende. Mine bedste venner var en italiener, en brasilianer og en japaner. Det er mærkeligt at være udvekslingsstuderende, for det føles som om, ingen ligger mærke til en. Man kunne godt føle sig som Palle alene i verden nogle gange, men bagefter er der fedt at have stået på egne ben. Hvordan var det faglige? - Det faglige niveau var meget lavt. Det mindede meget om at gå i gymnasiet, for vi skulle i skole hver dag og fik næsten ingen lektier for. Det gjaldt bare om at høre, hvad læren sagde, uden at forholde sig kritisk til det. Jeg havde alle mine fag på fransk, så for mig var det lave niveau helt fint, for så kunne jeg bedre følge med. Buenos Aires - Sydamerikas Europa Mette Wallach udvekslede til Buenos Aires, Universidad Austral, sammen med seks andre piger fra RUC. Hun udvekslede på fjerde semester på hum.bas. Hvordan blev i modtaget af universitetet? Vi var de eneste studerende fra Europa, så da vi ankom til universitet var der fin reception med drinks og kanapéer. Universitet oprettede kurser på engelsk specielt til os, så vi kunne stort set selv bestemme, hvordan undervisningen skulle være. De var meget begejstrede for at have europæiske studerende. Vores kontaktperson lovede os at lave udflugter med de argentinske studerende. I sidste ende blev intet af det til noget, så vi blev aldrig en del af studiemiljøet. Hvad var det fedeste? At lære Buenos Aires og den argentinske kultur at kende! Argentina har en fantastisk vin- og madkultur. Vi valgte at tage Buenos Aires, fordi det er Sydamerikas Europa. Alligevel er det meget anderledes end i Danmark. Fx spiser argentinerne først aftensmad ved midnat, og når de går ud, er det til kl. 12 næste dag. Det er også en meget speciel oplevelse at komme ud på landet og se los gauchos, som er de argentinske cowboys. Hvad var det sværeste? Vi var afsted syv piger fra RUC, som alle sammen kendte hinanden. Det var helt klart en ulempe at være afsted så mange, for det var virkelig svært at møde nye mennesker og få venner hver især. Vi blev meget hurtigt stemplet som den danske gruppe. Og når kurserne var oprettede specielt til os, var vi de eneste på holdet, hvilket gjorde det endnu sværere at få argentinske venner. Kan du give et godt råd Tag ud alene! Jeg tror, det er vigtigt at turde tro på, at man godt kan klare sig alene, selvom det er en stor omvæltning at være så langt væk hjemmefra. Side 18

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE

FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE Velkommen i Studienævnet Studenterrådet ved RUC 03 04 06 08 10 INDHOLD Velkommen i Studienævnet Sådan får du indflydelse på din uddannelse Kom godt i gang STUDU De studerendes

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet 31. januar 2011

Referat af bestyrelsesmødet 31. januar 2011 4. februar 2011 Referat af bestyrelsesmødet 31. januar 2011 1. Formalia Referent: Sørine Wredstrøm Dirigent: Toke Høiland-Jørgensen Afbud: Ask Gudmundsen, Mia Jo Otkjær, Astrid Østergaard, Bjørn Ekstrøm,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00

Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00 Bestyrelsesmøde 4. April 2013 kl. 16:00 19:00 Indhold FORSLAG TIL DAGSORDEN 2 BILAG 1: REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 07.03.2013 3 BILAG 2: ORIENTERING FRA STUDU/FUNE 6 BILAG 3: ORIENTERING FRA UNIVERSITETSBESTYRELSEN

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den

Læs mere

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme)

Tænk større. (og hør om en a-kasse, der gør det samme) Tænk større (og hør om en a-kasse, der gør det samme) Din brobygger MA understøtter et supervigtigt møde: Mødet mellem ledige medlemmer og arbejdsgivere. De skal få øje på hinanden, de skal tænke større.

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Statsrådsmøde. Torsdag den 9/ klokken 16:15 i lokale

Statsrådsmøde. Torsdag den 9/ klokken 16:15 i lokale Statsrådsmøde Torsdag den 9/9 2010 klokken 16:15 i lokale 1330-126 Fremmødte: Anna, Maria, Jesper, Oluf, Rasmus, Troels, Jonas. Desuden er der mødt en masse nye ansigter op, referenten ikke kender navnene

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2

How Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2 8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 10. september 2012

Referat af bestyrelsesmøde den 10. september 2012 Referat af bestyrelsesmøde den 10. september 2012 Til stede: Sidsel, Stefan, Astrid, Therese, Pernille, Stinus, Jakob, Emil, Camilla, Julie, Michael, Nina, Mikkel, Eline, Kasper og Ask Tilhørere: Theis,

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS UDDANNELSESVIDENSKAB Kære studerende, Tillykke med din optagelse og velkommen til Uddannelsesvidenskab 2017 på, Campus

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008

Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008 Studienævn for Journalistik 9. juni 2008 J.nr. 033/578 -/nie Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008 I mødet deltog: Peter Bro, Signe Damgaard, Troels Mylenberg, Kristian

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og sam 1. Personlige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) Navn på universitet i udlandet: Gent Universitet Land: Belgien Periode: Fra: 9/2 2012 Til:9/7 2012

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

The EAL Jobportal. How to get started

The EAL Jobportal. How to get started The EAL Jobportal How to get started Be prepared Before you start You need to know the ID of your Uni login (WAYF login) You need a browser like Firefox, Safari, Google Chrome (or IE 9 or higher) You need

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUSORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE I If fjernede man sin bonusordning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 18. maj

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sabanci University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 01.09.12 Til: 15.01.13 Udvekslingsprogram: Erasumus

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN DIGITAL DESIGN Program for studiestarten 2018 Digital Design VELKOMMEN PÅ DIGITAL DESIGN! Tillykke! Du er nu studerende på Digital Design! Det betyder, at nu kan se frem til at starte på et af de bedste

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere