^mø>0)h(/)zc7s. m * (/) - H > - (/) > H (/) Q

Transkript

1 ^mø>0)h(/)zc7s m * (/) - H > - (/) > H (/) Q

2 FORTEGNELSE OVER ØSTASIATISKE KUNSTSAGER SOM BORTSÆLGES VED AUKTION I KUNSTINDUSTRIMUSEET VESTER ROULEVARD 22 TIRSDAG DEN 17. OG ONSDAG DEN 18. JUNI 1919, BEGGE DAGE KL. 11 FORM. EFTERSYN: LØRDAG D. 14. JUNI KL. 10 4, SØNDAG D. 15. JUNI KL MANDAG D. 16. JUNI KL KOMMISSIONER MODTAGES AF KUNSTHANDLER RICH. WILSTRUP :: (AUG. W ITH s EFTFL.) VIMMELSKAFTET 34, KØRENHAVN. ::

3 AUKTIONSKONDITIONER Alt sælges i den Stand, hvori det ved Hammerslaget er og forefindes og henligger fra samme for Køberens Regning og Risiko. 2. Det købte udleveres hver Auktionsdag Kl. 4 6 og sker Udlevering mod Aflevering af Udleveringsseddel, der begge Dage under Auktionen kan erholdes paa Auktionsstedet mod kontant Betaling, hvortil i Auktionsomkostninger erlægges et Tillæg af 121/* pct. Dersom det købte ikke er afhentet den sidste Auktionsdag Kl, 6 Eftm., kan det uden Varsel paany bortsælges underhaanden eller ved Auktion for første Købers Regning, og er da denne pligtig at erstatte det deraf flydende Tab uden at have Adgang til det mulige Overskud. 3. Den, der byder for en anden, forpligter sig derved som Selvskyldnerkautionist. 4. I mulige Søgsmaalstilfælde er Køberne pligtige til, uden Hensyn til, hvor de bor eller opholder sig, at give Møde for Københavns Forligskommission og Jurisdiktion efter Varsel som til indenbys boende og pligtige at betale skadesløse Sagsomkostninger. INDHOLD: Jap an sk e Farvetræsnit. I. Alm. Højformat... Nr. 1 5 II. Surimono er Japanske Kakemono e r K unstsager af Træ, Ren o. 1. I. Statuetter og N ips II. Japanske Netsuker III. Laksager K inesisk P o r c e llæ n K in esisk e K unstsager af Glas og H alvædelstene. I. Snusflasker II. Jadesmykker m. m K unstsager af M etal K in esisk e M a lerier K in esisk e S ilk ea rb ejd er Udstillingsskabe København i Juni 191') S. E. TRIER, Kontorchef. SALGSORDEN: Første Dag: Japanske Farvetræsnit Nr. 1 87, derefter Nr Anden Dag: Japanske Farvetræsnit Nr , derefter Nr

4 -f Blandt de»østasiatiske KUNSTSAGER«, som nu om kort Tid skal under Hammeren, danner japanske Farvetræsnit, i betydeligt Antal, Fortroppen. Næsten alle tilhører de den Elitegruppe, der kaldes SUR I MON O ER (ordret:»tryksager«) og, uimodsagt, for alle Tider og Zoner, staar som de polykrome grafiske Kunsters største Triumf. Ved en Surimono forstaar man i Alm. et farverigt, japansk Træsnit, udgivet privat i en festlig Anledning, hvortil det ofte alluderer, fremstillet med særlig, kostbar Omhu i et yderst ringe Oplag og, som Regel, trykt i et lille, specielt Format (Kvart; c. 21i/a X c. 18V2)- I den teknisk vidt fremskredne Tid fra det 18. Aarh. s sidste Decennier og indtil ca var det almindeligt, at Enkeltpersoner, der havde de nødvendige Midler, eller, oftere, Konsortier, der slog sig sammen om Udgifterne, lod en Surimono lave; og allerhyppigst udgik Initiativet fra en eller anden lille Klike af Digtere, Skuespillere, Malere eller Kunstvenner. Her kom da det færdige Tryk, der undertiden først bestiltes efter forudgaaende regulær Skizze- Konkurrence, til at fungere som en Art Medlemsblad. En mindeværdig Anledning var let at finde. Fra det offentlige Liv saaledes Kalenderens Fester, særlig, hvad ogsaa vor Samling viser, den vigtigste af alle, Nytaarsfesten. Fra det mere private Liv: Kunstneres Antagelse af et nyt nom de guerre, Skuespilleres Førsteoptræden i en klassisk Rolle, glædelige Familiebegivenheder, Afholdelsen af et ceremonielt Themøde (Chanoyu) eller af en Koncert.

5 Som Surimono-Malere virkede en Del af Tidens bedste Kunstnere indenfor Folkelivs-Skolen (Ukiyo-ijé): Foruden Mænd af Shunsho's, Toyokuni s og Yeishi's Grupper, især Hokusai med talrige Elever. Blandt alle dominerer kvantitativt en af de sidstnævnte, nemlig Hokkei, der har malet 48 af vore ca. 140 Tryk, og, Alt i Alt, maa have haft flere Hundrede saadanne Blade paa sin kunstnerisk gode Samvittighed. Da han tillige som Maler havde mange andre Jern i Ilden, er det højst usandsynligt, at han skulde have haft Tid til nærmere Indseende med Træskæreres og Trykkeres Virksomhed. Om disse to Kunsthaandværkere melder Historien i det Hele kun meget lidt; men saa meget er vist, at de af dem, der fremstillede Surimono er, maa have været yderst habile Folk. For Træskæreren gjaldt det om, medens Malerskizzen tilintetgjordes under Staalet, at fremstille indtil 30 forskellige, nøje sammenregistrerede Træblokke, en for hver Farve eller Tone, og langt flere, end de alm. Farvetræsnit krævede; hertil kom saa meget ofte særlige Blokke for det saa raffinerede Blindtryk. Med Blokkenes Antal og Art voksede naturligvis ogsaa de Vanskeligheder, som Trykkeren skulde kunne klare. Men yderligere skulde han saa, naar han trykkede med præcisere paa de ham leverede Blokke, kunne frembringe en særlig, rig og mættet Kolorit, hvis prægtige Virkning ofte tildels skyldes Guld-, Sølv- eller Broncefarver og er ejendommelig for Surimono erne. Sparsommelighed var ikke her paa sin Plads. Han tog udsøgt Papir, meget farvetørstigt og saa blødt, at det i fugtet Tilstand let lod sig støbe efter Blindtrykstokkens Fordybninger eller fine Biller. Og han raadede, ganske bortset fra Metaltrykket, over Farvestoffer, som det alm. Træsnit af økonomiske Grunde maatte give Afkald paa. løvrigt bør vistnok, særlig paa vort specielle Omraade, baade Xylograf og Trykker betragtes som ret selvstændigt arbejdende Kunstnere, der, naar de fandt det rigtigt, æn- 6 drede, supplerede eller korrigerede baade Malerens Streg og hans Kolorit, saaledes at det færdige Produkt, Bladet, heller ikke i rent kunstnerisk Henseende er en Enkeltmands, men tværtimod et Triumvirats Værk. Hvorledes dette nu end forholder sig: Engod Surimono er ikke blot et teknisk Mesterværk af enestaaende Pragt og Raffinement, det er tillige et Kunstblad, hvor megen poesifyldt, intim Ynde eller fin Esprit findes udtrykt gennem skønt førte Linjer og smagfuldt kombinerede Farver. Surimono-Malerens Repertoire er uhyre stort. Oftest ser man samtidige eller historiske Genrebilleder (In- og Eksteriør), Dyrestykker, hvor, til Nytaarsbrug, Zodiakus maa holde for, samt Nature morte. Ogsaa Ideal- eller Rolleportrætter er almindelige. Derimod er det egentlige Portræt udyrket. Hermed hænger det vistnok sammen, at medens det øvrige samtidige Træsnit ofte til sine Portrætter anvender Overskæring, - - navnlig til Buste, hvorved jo selve Ansigtstrækkene betones paa Helets Bekostning, har Surimono-Maleren, saavidt jeg véd, alene haft Brug for Helfigurer. Den Maade, hvorpaa Surimono-Malerne forstod at variere et og samme Thema, synes opfindsom i en ganske imponerende Grad; dog, paa dette Punkt kom folkelige Ejendommeligheder ved Samtidens Japan dem ofte til Hjælp. Hvis en dansk Maler skulde udføre en Nature morte til Brug for et Julekort, vilde han ikke have meget at vælge imellem: Lidt Gran, lidt Sne, en Nissehue, noget Legetøj. For den japanske Kunstner, der skulde skizzere en Nytaars-Surimono, stod derimod, i folkloristisk Anledning, en overordentlig stor Mængde brugbare Objekter til Baadighed. Paa de fleste Surimono er finder man Tekst og et lille, til Kompositionen passende Digt. Af og til, som ved vor Samlings»Berømte Heste«(Nr ), er Billedets Allegori saa haartrukken, at den kun kan forstaas, naar Digtet læses. Mod Surimono erne qua Kunst kan det undertiden med 7

6 \ Rette gøres gældende, at Linjerne savner værdig Holdning, at Farvevalget er for lækkert, og at der i urimelig Grad lægges Vægt paa kunstnerisk underordnede Detailler, saaledes at f. Eks Mønstret i Pigens gode Klæder er Triumvirerne mere værd end selve Pigen. Dette er Fejl, som nøje hænger sammen med, at Surimono-Perioden, kunstnerisk set, i det Hele taget ikke var en Opgangs- men en Forfaldstid. Mange Surimono er har, trods Miniaturformatet, en betydelig, dekorativ Afstandsvirkning; dette gælder særlig Blade med Nature morte. Mange andre Surimono er savner en saadan Virkning; men dette kan man ikke med Rette bebrejde deres Opliavsmænd. Bladene er bestemte til at ses i den Nærafstand, hvor Teksten (der aldrig er storstilet) læses; og ingen Triumvir anede, at Surimono er hundrede Aar senere kunde komme til at paradere paa»rødhaarede«barbarers Vægge, endda i Glas og Ramme. Kunsthistorien har hidtil behandlet Surimono erne stedmoderligt. Dette betinges for det første af, at et paalideligt Overblik over en Skoles eller en Mesters Produktion næsten er uopnaaeligt, da hvert enkelt Blad er meget sjældent eller unikt, de indbyrdes forskellige Blades Sum meget stor, og deres Gemmesteder vidt adspredte. Og for det andet har Kunsthistorikerne fundet Studiet af de almindelige Træsnit mere tillokkende, idet de dér, i Modsætning til, hvad der gælder den perfekte og kortlevende Surimono, staar overfor nogle Seklers og mange Skolers stadige Udvikling, Skridt for Skridt kan følge de fremragende Kunstneres (og Teknikeres) Sætten ind og Besejren af Vanskeligheder, som Forgængerne ikke kunde magte, og Skridt for Skridt kan iagttage Smagsog Modesvingningernes Indflydelse. Den foreliggende, usædvanlige store SUR1MONO-SAMLING havde nylig afdøde Prof. FRITS HARTVIGSON, hvis særlige Stolthed disse Tryk var, skaffet til Veje under sit mangeaarige Ophold i London. Han havde ogsaa dér ladet en meget sagkyndig Anonym forfatte et fortrinligt engelsk Seddelkatalog og klæbet Sedlerne bagpaa Billedrammerne, hvor de fremdeles findes. Kontrollerede og forkortede, ligger disse Sedlers Oplysninger i alt Væsentligt til Grund for Katalog-Teksterne Nr At der blandt Prof. H artv ig so n s rige Surimono-Bestand maa lindes en Mængde meget sjældne eller unike Tryk, vil af det foregaaende uden videre forstaas. 1 stærkt potenseret Grad gælder en lignende Antagelse dog de komplette sluttede Blad-Rækker, som foreligger. Af saadanne Rækker haves Gakutei: 3 Musikinstrumenter (Sankyoku), 3 Bl.,Nr. 10; Samme: Krigerklassens 6 Digtere (Buke Rokkasen), 6 Bl., Nr ; Hokkei: No-Dramerne (No-Gaku), 15 Bl., Nr Desuden findes en muligvis komplet Række af Hokkei: Blomster ha ven (Hanazono Bantsuzuki) med 8 Bl., Nr ; en Bække, der iøvrigt har Interesse derved, at Hokkei her (som vort gengivne Nr. 47 viser) med afgjort Held har arbejdet i langt tidligere Folkelivsmestres kali grafisk-dekorative Manér. Af disse Rækkers enkelte Blade har jeg kun med Sikkerhed kunnet paavise to»musikinstrumenter«hos Alex. Moslé, som mangler vort afbildede Blad (v. Fløj af Nr. 10). Rimeligvis er ogsaa Coll. G i 11 o t 1126: Gakoutei:».... fond d or. Guerrier assis«en Dublet af en af vore 6 Digtere. Af hele den øvrige Samling har jeg i Kataloger m. m. kun fundet Nr. CO (M oslé, Rumschotte 1). Men Surimono er katalogiseres ofte saa flygtigt, at Sammenligning bliver umulig. Som kunsthistorisk interessante kan nævnes to tidlige derfor ret nøgternt udstyrede Blade af Shunman (Nr. 125, 128), samt et Tryk af Kwazaa (Nr. 103), en tragisk endende, politisk Foregangsmand, hvis Kunstnervirken i Alm. laa udenfor Surimono-Omraadet. Naar en sjælden Gang Bladenes Tilstand har givet mig Anledning til Klage, har jeg gjort Bemærkning derom. Til Undersøgelse udenfor Rammerne har der ikke været Tid. 9

7 Ligesaalidt som man vilde falde paa at betegne Surimono erne som Inkunabler, ligesaalidt vilde dette Ord passe overfor Auktionens Bestand af KINESISK PORCEL- LÆN, Det er hverken Tang eller Sung, men hovedsaglig Tching (fra Karighi til Taokwang). Herimellem rummes adskillige gode Ting, hvorom jeg, for at karakterisere saa kort som muligt, vil sige, at jeg har onigaaedes dem med usvækket Glæde i en Maanedstid, men nu, med mindre Glæde, maa berede mig til en snarlig Afsked. Naar en Gruppe kinesisk Porcellæn under vore Breddegrader viser sig paa Auktionsbordet, danner den ofte en sørgelig Invalideklub. At opregne Skavankerne i en Fortegnelse over Porcellænet vilde da let føre til, at man i en pinlig Grad katalogiserede, slet ikke Kunstsager, men Blessurer, Amputationer og Protheser. Til Forskel herfra er vort Porcellæns Status gennemgaaende saa god, at jeg har kunnet anføre Fejlene. I denne Forbindelse skal det bemærkes, at simple, ukomplicerede Revner ikke er bievne noterede som Fejl. Af de JAPANSKE NETSUKER har mange Krav paa Interesse. En Del af dem er ældre, en anden Del nyere eller rene Aarsunger. Men ogsaa blandt de sidstnævnte vil man let finde Stykker, der er gjorte med stor Dygtighed, uden Tørhed og uden paaviselig Skelen til evropæisk Mammon. Af større homogene_grupper har vi endnu kun tilbage: KINESISKE SNUSFLASKER. Her er det mig magtpaaliggende at fremhæve en Række fortrinlige Arbejder af Yeh Chungsan (Nr ). Disse Flasker, af Glas eller Halvædelsten, er malede paa den indvendige Side, altid et vanskeligt Kunststykke og selvplagerisk Taalmodighedsarbejde, som, efter Sigende, kun har kunnet udføres, naar Maleren, for at faa Lys nok, holdt Flasken over sig, medens han selv laa paa Ryggen, og naar han, gennem den blot nogle Millimeter vide Hals, indførte en Pensel, som alene bar ét eneste Haar. Dels teknisk, dels æstetisk staar nu Chung-san s Flasker himmelhøjt over Alt, hvad jeg hidtil har set af denne Slags Arbejder. Det er Smaating, som snart 10 især ved Tegningens Finhed og Ynde eller den blide, fremmedartede Kolorit, snart især ved en, saa at sige, genial Udnyttelse af visse Stenes Struktur og Farver i en kunstnerisk naturalistisk Idés Tjeneste (se Nr ), har faaet Egenskaber, hvis Art, paa en Prik, kan udtrykkes gennem Ordet: joli. Hr. Prof. mineralogiæ O. P. B ø g g i 1 d, der med stor Beredvillighed har bestemt visse Snusflaskers Materiale, bringer jeg herved min bedste Tak. Ligeledes takker jeg Hr. S h. H a r a (Kunstgewerbemus., Hamburg) for et Par værdifulde Oplysninger. København, Maj il HUGO HALBERSTADT.

8 Japanske Farvetræsnit. (uniformt indrammede; for Surimono er i sædv. Format er Rammemaalet H. 40, B. 36.) I. BLADE I ALM. HØJFORMAT Shikimaro (Kitagawa), c Af Rækken»De 36 Digterinder«. Glædespigen Midorigi i Festdragt. Bet. Shikimaro. Shiko (Momokawa), arb. c Et Dame-Orkester. Bet. Shiko. Yeizan (Kikugawa), c Af Rækken»Skønne Kvinder som de 6 berømte Digtere«. En Glædespige, der repræsenterer Narihira, synger hans Digt om Ahornbladene paa Tatsutafloden. Bet. Yeizan. 4 Af Rækken»Skønne Kvinder som de 6 berømte Digtere«. En Glædespige, der repræsenterer Yasuhide, synger hans Digt om Høstduggen. Bet. Yeizan. 5 Af Rækken»De 7 Vise«. Glædespigen Takasoda. Bet. Yeizan. II. SURIMONO ER Chiharu, c Adelig Herre og Dame (ved Kejserhoffet) paa en Altan. Illustration til en Hofroman. Bet. Chiharu. 13

9 7 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku).»Dragekongen«. Bet. Chiharu. 8 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku). Rustet Kriger med en Fisk under Armen. Bet. Chiharu. 9 Middelalderlig, pantomimisk Dans (Bugaku). Mand i Hofdragt. Bet. Chiharu. hvalpe; bag Fyrretræer staar Nvtaarssolen op. Gakutei. Bet. 19 Rochishin, en af Kinas 108 Helte, med Jernkølle. Bet. Gakutei. ormstik Gakutei, arb. c Komplet Række af,1 enkeltvis trykte, en Triptyk dannende Blade (i fælles Ramme):»De 3 M u s ik in s tru m e n te r«. Siddende paa Rad i et Palads spiller 3 fornemme Damer paa langhalset Guitar (Shamisen, højre Fløj), Harpe (Koto, Midten) og Fedel (Kokyo, venstre Fløj). Gennem Baggrundens delvis tilbagetrukne Skydedøre, der er prydede med Malerier af Fyrregrene paa gylden Grund, ser man ind i andre Sale. Bet. Gakutei. (V. Fløj afbildet.) Ved en Kant af v. Fløj ubet. Ormstik. De følgende 6 Blade, Nr inkl., udgør tilsammen den komplette Række:» K rig e rk la s se n s 6 D igtere«og sælges under Et. 11 Rækkens Blad: Ota Dokwan, med Jernvifte. Guldgrund. Bet. Gakutei. 12 Rækkens Blad: Yorimitsu, med Sværd i Tigerskinds- Skede. Guldgrund. Bet. Gakutei. 13 Rækkens Blad: Yoshiiye, med en Tavle. Guldgrund. Bet. Gakutei. 14 Rækkens Blad: Kamakura no Udaijin (o: Sanetomo), med Krigsvifte. Guldgrund. Bet. Gakutei. 15 Bækkens Blad: Yorimasa, med lukket Foldevifte. Guldgrund. Bet. Gakutei. (Afb.) 16 Rækkens Blad: Tadanori, med et smalt Papirark (Tanzaku, bestemt til at skrive Vers paa). Guldgrund. Bet. Gakutei. 17 En ved sit Skrivebord siddende Mand beundrer Blommeblomsterne og digter om dem. Stort Format (U/2 Gang sædv. Bredde). Bet. Gakutei. 18»Hundens Aar«(kines. Zodiakal-Cyklus). To Hunde- 14 c-i oi Af Nr. 10. Gakutei: Fedelspillende n nme. 20 Den første Væverske, Prinsesse Sao Hime, lærer en Edderkop Kunsten af. Bet. Gakutei. 21 En Glædespige beundrer sin nye Nytaarsdragt. Bet. Gakutei. 2 En ung Pige spiller Bold. Bet. Gakutei. 3 Shokwa, Datter af den kinesiske Mesterskytte Yoyuki, bringer fra Himlen sin Faders Bue og Pile til den japanske Helt Yorimitsu. Bet. Gakutei.

10 Hokkei (Todoya), 1780 c De følgende t5 Blade, Nr inkl., danner tilsammen den komplette Række,»N o-d ram erne«og sælges ander Et. De for Japan ejendommelige No-Dramer er korte, højtidelige, oftest sørgelige, lvriske Operaer med Danse og med et Kor af græsk Art. De er adskillige Hundrede Aar gamle og skrevne paa et for alm. Japanere uforstaaeligt Sprog. Personerne er yderst taa; Emnerne hentede fra Østasiens Sagn o Historie. Fordum opførtes N6-Dramerne stadig ved Fyrstehofferne for et Friluftspublikum, paa uanselige, stereotype lræ-scener (hvis Tømmer var meget udsøgt, derfor kostbart), og ar privilegerede Skuespillere, der bar kunstnerisk udskaarne Masker (varierende med Rolltrne) til de prægtigste Dragter, Japan har frembragt; derimod var alt andet Udstvr reduceret in absurdum.,, Af disse No-Dramer*) (der i den nvere Tid atter studeres og opføres), kendes henved 250; de 15 Dramer, som Hokkei her har illustreret, udgør saaledes kun et ringe Antal af samtlige eksisterende. 24 No-Rækken: Dramaet»Takasago«. Gammelt Ægtepar. Bet. Hokkei. 25 No-Rækken: Dramaet»Eguchi«. Ung Mand under et Tag og en Præst. Bet. Hokkei. 26 No-Rækken: Dramaet»Shiga«. Olding og ung Hofmand. Bet. Hokkei. 27 No-Rækken: Dramaet»Umenaye«. Tempeldanser og Præst. Bet. Hokkei. 28 No-Bækken: Dramaet»Kamo«. To Kvinder ved en i Jorden nedstukken Pil med Papir-Symboler (Gohei). Bet. Hokkei. 29 No-Rækken: Dramaet»Gofuku«. To Kvinder ved en Vævestol. Bet. Hokkei. 30 No-Rækken: Dramaet»Unrinin«. Ung dansende Hofmand og Olding. Bet. Hokkei. 31 No-Rækken: Dramaet»Yama-Uba«. En gammel og en ung Kvinde. Bet. Hokkei. 32 No-Rækken: Dramaet»Shojo«. Rødhaaret Kobold og fornem Mand. Bet. Hokkei. 33 No-Rækken: Dramaet»Shirasliige«. Dansende Olding. Bet. Hokkei. *) Nærmere, se for Eksempel Astons eller Florenz Litteraturhistorie Dr. Marie Stopes: Plays etc., London 1913; Fenollosa and P ou nd: Noli London 1916, No-Rækken: Dramaet»Hagoromo«. Kvinde med buddh. Englekrone, og en Mand. Bet. Hokkei. 35 No-Rækken: Dramaet»Ebira«. Danser med Blommegren og draget Sværd. Bet. Hokkei (Afb.) Nr. 15. Gakutei: Yorimasa. 36 No-Rækken: Dramaet»Tomoye«. Dansende Hofdame med Lanse, og en gammel Kone. Bet. Hokkei. 37 No-Rækken: Dramaet»Choryo«. Ung Kineser overrækker en gammel Kineser en Sko. Bet. Hokkei. 38 No-Rækken: Dramaet»Shakivo«. Dansende rødhaaret Dæmon. Bet. Hokkei. 39 Vandenes Dragekonge og Kineseren Choryo. Bladet tilhører ikke den med Nr. 38 afsluttede Række, men illustrerer, ligesom Nr. 37, N6-I)ramaet»Choryo«. (Her en Dansescene nærved Finis.) Bet. Hokkei. 17

11 De følgende 8 Blade, Nr. W bl inkl., tilhører Rækken»Blom sterhaven«*). Hvorvidt Rækken er komplet, maa henstaa. 40 Af Rækken»Blomsterhaven«: Kvinde (»habil Rytterske«) foran en Buk med Sadeltøj. Bet. Hokkei. 41 Af Bækken»Blomsterhaven«: Kvinde (»sikker Bueskytte«) med Bue og Pile. Bet. Hokkei. 42 Af Rækken»Blomsterhaven«: Kvinde (»velstuderet Dame«) ved sin Læsepult. Bet. Hokkei. 43 Af Rækken»Blomsterhaven«: Kvinde («flink Turist«) med stor Rejsestraahat. Bet. Hokkei. 44 Af Rækken»Blomsterhaven«: Kvinde ordner Bryllupssymbolerne. Bet. Hokkei. Noget medtaget. 45 Af Bækken»Blomsterhaven«: Kvinde laver Bisvin. Bet. Hokkei. 46 Af Rækken»Blomsterhaven«: Kvinde med Pibe læser. Bet. Hokkei. 47 Af Bækken»Blomsterhaven«: Kvinde ofrer Bisvin efter Brøndens Bensning. Bet. Hokkei. (Afb.) 48»Dragens Aar«(kines. Zodiakal-Cvklus). Drage mellem mørke Skyer. Bet. Hokkei. 49»Hundens Aar«(kines. Zodiakal-Cyklus), her Aaret En Chin-Hund leger med en Bold. Bag den et Fyrfad, hvor dette Aars lange Maaneder findes angivne. Bet. Hokkei. 50 Sammenstilling af Papirdrager, Bold, Ketsjer m. m. Bet. Hokkei. 51 Helten Yoshitsune og lians Drabant Benkei ved Brædtspillet. Bet. Hokkei. 52 Glædespige ifører sig Nytaarsfestdragten. Bet. Hokkei. 53 Glædespige paa en Altan ved Yedobugten, hvor en evropæisk Skude fra det 18. Aarh. ses at ligge. Bet. Hokkei. *) En fra vor helt forskellig»blomsterhave«- Række af samme Mester tindes i Mus. f. Kunst u. Gew., Hamburg Det gamle Ægtepar Jo og Uba, samt andre Bryllupssymboler. Bet. Hokkei. 55 Af Rækken»De 5 Elementer«:»Metal«. En Kvinde bader sin Hund i et Broncekar. Bet. Hokkei. Nr. 35. Hokkei: N6-Dramaet Ebira. (Helten Kagesuye). 56 En Nytaarslykønskning. Hængebillede med Nvtaarsdansere; Brokade med udødelige, langhalede Skildpadder etc. Bet. Hokkei. 57 Glædespige varmer sig Risvin Nytaarsmorgen. Bet. Hokkei. 58 Vejfarende ved Sumida-Eloden. Nytaarsmorgen. Bet. Hokkei. Et Ormstik. 59 Af Bækken»De fem Metaller«: Kvinde ofrer Risvin i Flasker af Haardtin til Gudinden Benten. Bet. Hokkei. 19 /

12 60 Frokost i det Fri paa Øen Enoshima: i Baggrunden Bjerget Fuji. Bet. Hokkei. 61 Kvinde med Dreng ved Porten til et Tempel for Bisguden Inari. Bet. Hokkei. 62 Buer, Pile etc. med symbolsk Dekoration, anbragte paa et Klæde, livor den udholdende Karpe findes indvævet. Bet. Hokkei. 63 Af Bækken»Moralske Pligter«: Kvinde bringer Foder til en Fugl i Bur. Bet. Hokkei. 64 Nytaarsmorgen ved et Tempel. Bet. Hokkei.. 65 Molio rider til de Udødeliges Land paa sin langhalede Skildpadde. Bet. Hokkei. 66 Af»Konkylje-Rækken«: En Familie, der ved Ebbe samler Muslinger etc. Bet. Hokkei. Snavset. 67 En Adelsmand ved Kejserhoflet faar en Krukke Risvin overrakt. Bet. Hokkei. 68 Den forviste, adelige Digter Narihira og Bjerget Fuji. Bet. Hokkei. 69 Tom Bærestol ved en Tempel port. Bet. Hokkei. 70 Kimono, Solskærm, Klædekasse m. m., alt tilhørende en Skuespiller af Ichikawa-Skolen. Bet. Hokkei. 71 Fiskerlandsby. Nytaarsmorgen. Bet. Hokkei. Hokuba (Teisai), Triptyk. Scene af et Nd-Drama med 3 Personer. Paa Bagsiden (under Glas) den lange japanske Tekst. Bet. Hokuba. 73 Et Par kinesiske Elskende beundrer en Sagopalme. Bet. Hokuba. Hokuga, c Træ-Æske med Lakskaal til Risvin. Tværformat. Bet. Hokuga. 75 Lykkebringende Hænge-Amulet (Kusudama). Smalt Format. Bet. Hokuga. 76 Skrivebord med Skriverekvisiter. Smalt Format. Bet. Josai. 77 Harpe (Koto) og Sangbog m. m. Smalt Format. Bet. Josai. 20 Hokusai (Katsushika), Krigsguden Bishamon drømmer den lykkelige Drøm om Bjerget Fuji og støtter sig til de for hans Haandværk uundværlige Pengekasser; paa disse har han ogsaa stillet sit Symbol, Relikviegemmet (Sharito) tilside. Tværformat. Bet. Sori. (Afb.) Nr. 47. Hokkei: Brøndoffer. 79 Nytaarssymboler: Shinto s Papirstrimler (Gohei), et Bundt Bishalm (til Nytaarsguirlanden), og en Languster. Bet. I-itzu. 80 Nytaarsbesøg i Kinsei-Templet. Stort Format (D/2 Gang - Normalbredde). Bet. Hokusai 81 Dame med Nvtaarsgaver og -symboler. Bet. Taito. 82 Sumiyoshi-Festen. To Mænd i Maskeradedragter; den ene tænder sin Pibe hos den anden. Bet. Hokusai. 21

13 83 Af Rækken»3 Benten-Templer«. Templet ved Haneda- Kysten Nytaarsmorgen. Bet. Hokusai. 84»Hestens Aar«(kines. Zodiakal-Cyklus), her Aaret Træhest med Sadel og Tømmer; Stigbøjler etc. Bet. I-itzu. 85 Æsker med Læbesminke; Papirark og Papirfigurer, bestemte til at følge med Nytaarsgaverne. Bet. I-itzu. Ki-itzu, c Prins af Slægten Genji trækker sin Hest ud Nytaarsmorgen. Bet. Ki-itzu. Ko-itzu, c Gedens Aar (kines. Zodiakal-Cyklus). En Kvinde laver Papir, hvoraf et Barn som en særlig velkommen Lækkerbidsken giver en Ged at æde. Bet. Ko-itzu. Kunisada (Utagawa), Af Rækken: De 4 Stænder". Bladet Købmandshustruen. Bet. Kunisada. 89 Af Rækken: De 4 Stænder". Bladet: Samuraifruen, med Fyrregrene, indsamlede til Nytaarsfesten. Bet. Kunisada. 90 En Skuespiller viser sit Portræt i Rollen som De 47 Vasallers«heltemodige Leder. Bet. Kunisada. 91 Scene af et Skuespil: Kvinder med blomstrende Blommegrene. Bet. Kunisada. 92 Skuespiller i Krigerrolle. Bet. Kunisada. 93 Scene af et Skuespil: Danjuro i en heroisk Rolle bukker for et Billede af Helten YanoneGoro. Bet. Kunisada. 94 Scene af et Skuespil: Mand med en Solskærm og med en nedskudt Gaas, der i Næbet bærer et Brev. Bet. Kunisada. 95 Scene af et Skuespil: Mand og Kvinde kæm per om en Sværdskede. Bet. Kunisada. 96 Scene af et Skuespil: Den stærke Asahina Saburo i Kamp med Soga no Goro. Bet. Kunisada. 97 To Kvinder leger Rævelegen (Panteleg). Bet. Kunisada Hofdame i Festdragt. Bet. Kunisada. Ormstik ved en Rand. 99 En Glædespige antaster en Mand. Bet. Kunisada. Kuniyasu (Ipposai), c Af Rækken: Fyr, Bambus, Blommetræ" Kvinde under et Fyrretræ. Bet. Kuniyasu. 101 Af Rækken: Fyr, Bambus, Blommetræ". Kvinde under et Blommetræ. Bet. Kuniyasu. Kuniyoshi (Utagawa), Kvinde, der ophænger en Kakemono med lykkebringende Indskrift. Bet. Kuniyoshi. Kwazan (Watanabe), En kinesisk Adelsmand overrækker en Bronceurne til en Fløjtespiller, der rider paa en Okse. Bet. Kwazan. Ormstik. Ryusai, c Sumiyoshi-Dansen udføres under en symbolsk prydet Solskærm. Bet. Ryusai. Sadakage, c Kvinde paa Vej til T em plet; Nytaarsfuldmaane. Bet. Sadakage. To Ornistik i Indfatningen. 106 En Oharamé; Bondekone, der falbyder blom sterprydede Brændeknipper. Bet. Sadakage. Shigenobu (Yanagawa), Kvinde, der pudrer sig. Bet. Yanagawa. 108 Geisha, ledsaget af Tjener, der bæ rer hendes Guitar (Shamisen). Bet. Shigenobu. 109 Fornem Digterinde paa en Altan betragter Pile- og Fyrregrene. Bet. Shigenobu. 110 Af Rækken Blomsterlignelser". Bladet Hjærteblomsten. Moder med Barn betragter en Fugl, som de har sat i Frihed. Bet. Shigenobu. 23

14 111 En Kvinde, der repræsenterer Digterinden Izumi Shikibu, sætter en blom strende Ferskengren i en Vase. Bet. Shigenobu. Lille Ormstik udenfor Tegningen. 112 En Kvinde søger Ly for en Regnbyge. Bet. Shigenobu. 113 En Kvinde træder paa Snoren til en Drage, hvor en Hest ses afmalet. Hentyder til den stærke Pige Kaneko, der paa lignende Vis stansede en løbsk Hest. Ubet., tilsk. Shigenobu. Shigenobu II, c Alle de følgende Blade a f denne Kunstner tilhører L ignelsesrækken B e r ø m t e H e s t e, der ikke herm ed foreligger komplet. 114 Af Rækken Berømte H este. Saltsyderske m ed Spande. Bet. Shigenobu II. 115 Af Rækken Berømte Heste". To Kvinder ved Brædtspil. Bet. Shigenobu II. 116 Af Rækken Berømte H este. Glædespige betragter en Kat. Bet. Shigenobu II. 117 Af Bækken Berømte H este. Kvinde paa Altan ved Havet. Bet. Shigenobu II. 118 Af Rækken Berømte H este. Viftemalerske, der river Tusch. Bet. Shigenobu II. Nr. 78. Hokusai: Krigsguden og hans Pengekasser. 123 To afbildede Vifter med Bjærget Fuji og med den forviste Digter Narihira. Stort Format (2 '/2 Gang sædv. Bredde). Bet. Shinsai. Shinsai, arb. c Af Rækken De 3 m ystiske Aber. En Kvinde vasker sine Læber og faar derved Lighed m ed hin Abe, der holder sig for Munden og ikke taler ufrom t. Bet. Shinsai. 120 Af Rækken De 3 m ystiske Aber. En Kvinde lægger i Leg Hænderne over sin Venindes Øjne; denne sidste kom m er derved til at ligne Aben, der selv blinder sig m ed Hænderne og intet ondt ser. Bet. Shinsai. 121 Af Rækken Kvindens 5 Toiletsager". Bladet Kammen". En Kvinde faar sit Haar sat. Bet. Shinsai. 122 Bakke m ed Nytaarsofre til Maaneguden; desuden en Vifte m. in. Bet. Shinsai. 24 Shunkyosai, arb. c En Skuespiller studerer sin Rolle. Bet. Shunkyosai. Shunman (Kubo), Afbildning af Mindetavle i Tem plet Kinryusan for Skuespilleren SanawdkaKanzaburo. Tværformat. Bet. Shozado. Ormstik lige ved Kanten. 126 Fru Nicotiana s Fryd. Pibe og Tobakspung. Tværformat. Bet. Shozado. 127 Den m agikyndige Præst Sanzo s Hjælper, Aben Songoku, med Jernkølle. Smalt Format. Bet. Shunman. 25

15 128 Scene af et Skuespil. En Mand søger at gribe en Glædespige. Lille Tværformat. Bet. Shunman. Minimalt Ormstik. 141 Lakbakke og Ærteblomster. 19. Aarh. 142 Lykkebringende Hænge-Amulet (Kusudama). 19. Aarh. Shuntei (Shokosai), c Af Rækken De 7 Hofdamer'4. Hofdame og Barn betragter et Insektbur. Bet. Shuntei. Yeisai, I)e 3 berømte, ifølge Sagnet særlig længe levende Japanere. Bet. Yeisai. 143 KAKEMONO ER, Par, med Brokades-Montering, etc. Tuschmaleri paa Silke. Svømmende Karper(Okvo-Raisho s Maner). Ravne paa en Træstamme under Snefog (nærmest Kyosai s Maner). Ret.: Shusui. Japan, Nutiden. Uden Mont.: H B. 40. Yeisen (Keisai), Kvinder med Varer, Indkøbte paa den himmelske Væverskes Festdag. Bet. Keisai. 132 En Kvinde, der læser Digte. Bet. Keisai. 133 Af Rækken Rismarkens Tilbehør", Bladet Seglen. Kvinde med Børn, der betragter den seglformede Maane. Bet. Keisai. 134 Hængebillede, Vinskaal og Urtepotte. Bet. Keisai. 135 Kvinde, der paa Nytaarsdagen fodrer fangne Sangfugle. Bet. Keisai. 136 Af Rækken 12 Timer i Yoshiwara en". Bladet Rottens Time (o: Midnat). Ung Tærne sover ved den varme Risvin; en Karl hælder paa Natlampen. Bet. Keisai. 137 En Kvinde beundrer Kirsebærblomsterne. Ubet., tilskr. Yeisen. Zonzai (Mitsukazu), arb. c En lille Pige har sat en fangen Nattergal i Frihed. Stort Format (1 /a Gang sædv. Bredde). Bet Zonsai. 139 Børn ved deres Legetøj (Rejsespil); Nvtaarsmorgen. Bet. Zonsai. Ukendte Kunstnere, (ubet.). 140 Fornem Digterinde paa Altan betragter Blommeblomster. Beg. 19. Aarh

16 Kunstsager af Træ, Ben o. 1. I. STATUETTER OG NIPS 144 SKAAL af brunt Rhinoceroshorn, udskaaret som en flettet Kurv med blomstrende Skud (Rose, Lotus m. m.), der, ofte gengivne i underskaaret Relief, hænger ud over Randen. Indv. tillige en Krabbe. Kina, antagelig 18. Aarh. H PENSELRÆGER (Pitong), af Elfenben. I tildels underskaaret Relief Landskaber og Paladser med figurrige Fremstillinger af Hoffets og Vismændenes Liv. Gammelt Kanton-Arbejde. H Næsten ubeskadiget. 146 STATUETTE af Træ. En udmagret buddh. Helgen (Lohan) ligger med Armen støttet til en Rogstabel og udtaler sig om religiøse Materier. Kina, 19. Aarh. H. 19, inkl. et særligt Fodstykke af Træ. 147 PORTE-FLEUR, til enkelt Duftblomst. Elfenben. To halvrunde Dele, tilsammen formede som et Flaskegræskar med Ranker. Gennembrudt Relief. Med tilh. Possementeri. Kanton. Nutiden. L SMYKKE af klart Rav. Gennembrudt Relief. En Svane mellem Lotus- og Irisblomster. Kina, nyere Arb. L STATUETTE af lakeret Træ. Den buddh. Guddom Amida, siddende paa en Lotustrone. Raadformet Glorie. Japan, gammelt Arb. ( Aarh.?). H. 50 (inkl. Glorien). 150 DAASE af Træ. I Relief Apostlen Dharma. Laag af Elfenben m. Drage og Perle i Relief. Vedhængende 28 Skyder (Ojime) og Knap-Netsuke af samme Stof, med Krysanthemer i lignende Arbejde. Japan; Daasen Aarh.; Skyder og Knap fra Nutiden. 151 INRO, trerummet, af Træ; formet som en Skildpadde. Af Træ ogsaa Inroens Skyder (Ojime),. en lille Skildpadde, og dens Netsuke, en Kurv med større Eksemplarer. Denne sidste bet. Tadakazu; Inroen: Mitsutoshi. Japan, 19. Aarh. 152 NIPSTING (Okimono), af Træ. En Karpe i meget levende og højst detailleret Gengivelse. Ret. Sanetsugu. Japan. Nutiden. L NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben, en gammel Billardkugle, hvis Form i Hovedsagen er bevaret. En Djævel, hvem en Hveps stikker i lians kødfuldeste Del, ruller sig sammen, vild af Smerte. Japan. Nutiden. H. 5. Med Fodstj'kke af Træ. 154 NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben. En Rotte under en Snogs Kvælertag. Japan. Nutiden. H. 6. Med Fodstykke af Træ. 155 NIPSFIGUR (Okimono), af Elfenben. Ung Kvas- og F'rugtsamlerske med Rive. Ret. Soshin (?). Japan. Nutiden. H. 17. Med Fodstykke af Træ. 156 NIPSGRUPPE (Okimono), af Elfenben. En Læselærer med Elev. Ret. Sozan. Japan, nyere Arb. H NIPS-NETSUKE af Træ. Skildpadde en garde med lurende Hundehvalp paa Ryggen. Bet. Shokin (?). Japan, nyere Arb. 158 NIPS-NETSUKE af Elfenben. Kineser med Bladvifte. Japan, 19. Aarh. II. JAPANSKE NETSUKER 159 NETSUKE. Ben (ell. Mammuttand?). Den fordum skønne Hofdame og beundrede Digterinde Komachi som gammel, affældig Tiggerske Aarh. (Afb.) 160 NETSUKE. Ben. Fejdende Munkes Krigslur, Konkyljen Turbinella (jap. Hora). I dens Munding dukker frem en Yamabushi (Munk af Shingon-Sekten), der blæser paa en lille Snække og bærer den Raslestav (Shakujo), 29

17 hvis Lyd faar Jordens Kryb til at flygte, saa Munken ikke begaar den Synd at nedtræde det Aarh. 161 NETSUKE. Elfenben. Dansende, maskeret N3'taarsgratulant med Vifte og Bjældebundt. Bet. Shounsai Aarh. 162 NETSUKE. Brunbejtset Elfenben, formet som et, i gennembrudt Arbejde, med Templer og Fyrretræer prydet Bur Aarh. Laag mangler. 163 NETSUKE. Elfenben. Kinesisk Barn med en Skildpadde Aarh. (Afb.) 164 NETSUKE. Elfenben. Blind Tartar, hvis Vejleder, en Hund, gør sig udtilbens Aarh. _ En Arm brudt. 165 NETSUKE. Elfenben. En taoistisk Udødelig med Gamas Træk kæler for en Drage Aarh. (Afb.) 166 NETSUKE. Elfenben, tresidet. Børnenes Ven, Lykkeguden Hotei, staar paa sin med Legetøj fyldte Sæk Aarh. 167 NETSUKE. Elfenben. Djævlemaske for No-Dramernes»Hann}ra«(hævngerrig Gengangerske) Aarh. Underkæben afbrækket og paalimet. 168 NETSUKE. Elfenben. Mand med Jagtfalk. Bet. Issen Aarh. 169 NETSUKE. Elfenben. Kinesisk Løve forsvarer den hellige Perle. I Løvens Gab en mindre, frit omrullende Perle Aarh. 170 NETSUKE. Elfenben. En buddh. Engel læser højt af en Sutra-Bulle; et Par af dens ivrige Tilhørere: en Skare Tenguer (Skovgnomer med Fuglekrop og-hoved) og en Djævel, følger med i deres egne Bøger. (Meningen: Sakyamunis Lære har Bud til alle levende Væsner.) Aarh. (Afb.) 171 NETSUKE. Elfenben. Et højt Bord, mellem hvis tre Ben en Djævel skjuler sig; paa Bordpladen lurer hans Fjende, Slioki Aarh. 172 NETSUKE. Elfenben. Uzume Venus vulgivaga søger ved en Ternes Hjælp at faa en kæmpemæssig Bambusspire rejst Aarh NETSUKE. Ben. To blinde Mand slaas; en tredje er faldet omkuld. Bet. Ryomin. 19. Aarh. 174 NETSUKE. Elfenben. Djævlefjenden Shoki sidder nedtynget af en stor Rygsæk, som en hel Mængde indfangede Djævle er i Færd med at sprænge. Bet. Jugyoku. 19. Aarh. 175 NETSUKE. Elfenben. En Hob af Muslingeskaller og Konkyljer. Bet. Yukinori. 19 Aarh. 176 NETSUKE. Elfenben. En Djævlemaske, en Tempel-Tagsten, et Stykke Legetøj (Apostlen Dharma som»staamand«), og en Mængde mellem disse Ting omvimsende Mus. Bet. Masamitsu. 19. Aarh. 177 NETSUKE. Buddhistisk: Jammerdalens Symbol, Dødningehovedet (af skinnende hvidt Ben!), hviler paa Salighedens Symbol, Lotusblomsten (gulligt Elfenben). 19. Aarh. 178 NETSUKE. Elfenben. Omvandrende Gøgler foreviser et Egern; som Tilskuere to glade Børn. 19. Aarh. 179 NETSUKE. Elfenben. En Abe holder for Ansigtet en omvendt stillet Maske med Shinto - Elskovsgudinden Uzumes fyldige Træk; i den ene Haand ogsaa hendes Bjældebundt. Bet. Hojitsu. 19. Aarh. 180 NETSUKE. Ben. Lille Pige med Hund. 19. Aarh. 181 NETSUKE. Elfenben.»Rokkasen«, de 6 berømteste Digtere (hvoriblandt dog stadig en Digterinde: Komachi), alle gengivne i fuld, poetisk Virksomhed. Bet. Homin. 19. Aarh. 182 NETSUKE. Elfenben. Børnenes -Ven, Lykkeguden Hotei, lader Rigdomsgudens Mus holde Brydekamp paa sin Vifte; et Barn ser til. 19. Aarh. 183 NETSUKE. Elfenben. Hr. Langben med Tromme. Bet. Juzan. 19. Aarh. 184 NETSUKE. Elfenben. Langben, hvis Klæder, efter en Fiskefangst, ordnes af en Abe og et Barn, hviler sig i en Baad. Bet. Tomochika. 19. Aarh. 185 NETSUKE. Elfenben. Danser med høj, sort Hue, hvorpaa den røde Sol er afbildet, udfører en lykkebringende Dans (Sambaso). Hoved og Tunge bevægelige. 19. Aarh. (Afb.) Et Solbillede tabt.

18 186 NETSUKE. Ben. Den udødelige Vismand Kinko stiger op af Bølgerne, ridende paa sin Karpe. Bet. Gyokusai. Nutiden. 187 NETSUKE. Ben. En Abedressør med sin Abe. Bet. Gyokuzan. Nutiden. 188 NETSUKE. Elfenben. Den udødelige Vismand Gama med sin Tudse paa Skulderen. Bet. Kosan. Nutiden. 189 NETSUKE. Elfenben. Legende Skildpadder omkring en tilbunden Æske. Hentydning til Æventyret om Fiskerdrengen Urashima. Nutiden. 190 NETSUKE. Elfenben. Mand med Fisk og en Blæksprutte i sin Kurv. Nutiden. 191 NETSUKE. Elfenben. Ridende Moder med Børnene i Sadelkurve; Hesteføreren binder sin Sandal. Bet. Tomochika. Nutiden. 192 NETSUKE. Elfenben. Gnavende Rotter paa en Æggefrugt. Bet. Kyokoku. Nutiden. 193 NETSUKE. Elfenben. Rigdomsguden Daikoku med sin Rotte, samt Minehammer og Sæk. Bet. som foregaaende Nr. Nutiden. 194 NETSUKE. Elfenben. Lykkegudernes Skib (Takarabune); Ombord Fiskerguden Yebi?u skænkende Vin til Rigdomsguden Daikoku. Bet. Tomoyuki. Nutiden. 195 NETSUKE. Elfenben. En Abe undersøger gennem en Lup en Bille, der kryber paa en Frugt. Bet. Mciscitomo. Nutiden. 196 NETSUKE. Elfenben. En Fiskerfamilje sorterer sin Fangst, siddende paa en kæmpemæssig Søøreskal. Bet. Minkoku. Nutiden. 197 NETSUKE. Elfenben. Herrerne Langarm og Langben fanger ved fælles Hjælp Fisk paa dybt Vand. Nutiden. 198 NETSUKE. Elfenben. Medens Langarm og Langben hjælper hinanden med at fiske paa dybt Vand, har en Blæksprutte omslynget den sidstes Fødder, og hans Ven søger nu at frigøre ham. Nutiden. 199 NETSUKE. Elfenben. Rigdomsguden Daikoku ligger paa sin Rissæk og spejder efter sin Mus; naar Netsuken rystes, stikker denne Hovedet ud af Sækken. Nutiden NETSUKE. Elfenben. Barn med stor Karpr. Bet. Rijuho Nutiden. 201 NETSUKE. Elfenben. Gammel Mand med Pibe. Nutiden. 202 NETSUKE. Træ. En sammenrullet Slange vender sit Hoved om mod en nøgen Snegl (af slimlignende Horn!), der kryber paa dens Krop. Bet. Tomokazu Aarh. (Afb.) 203 NETSUKE. Træ, Et Barn holder en stor Rævemaske for Ansigtet. Stilles Netsuken paa Hovedet, gengiver Masken Shinto-Elskovsgudinden Uzumes pluskæbede Fjæs Aarh. 204 NETSUKE. Træ. En Mand maaske Vismanden Oro, stamper Ris (?) i en revnet Potte Aarh. 205 NETSUKE. Rødlakeret Træ. En Mus gnaver paa en Lotusfrugt Aarh

19 206 NETSUKE. Træ. Visdomsguden Fukurokuju lader en Vifte (med en Fersken) hvile paa et kin. Barns Nakke Aarh. 207 NETSUKE. Lakeret Træ. En i Kugleform sammenrullet kin. Løve Aarh. 208 NETSUKE. Træ. En Tudse. Paa dens ene Øje hviler Salighedssymbolet, et Lotus-Kronblad, hvad der kan betyde, at Kunstneren har tænkt paa den udødelige Gamas Ledsagedjr, eller, snarere, at selv Tudsen engang skal genfødes i Paradiset. (»Endog Stenene skal blive Buddhaer«.) Bet. Tomotada , Aarh. (Afb.) 209 NETSUKE. Træ. En Frø, der puster sig op. 19. Aarh. 210 NETSUKE. Træ. En Havfrue paa en Venus-Muslingeskal. Bet. Hideharu Aarh, 211 NETSUKE. Træ. En flygtende Djævel søger ved Hjælp af en gammel Straahat, som gennembores af hans Horn, at dække sin Byg. 19. Aarh. 212 NETSUKE. Træ. En liaison dangereuse: Det letfængelige Fabelvæsen Kappa, hvis ene Fod en Venusmusling Cytherea meretrix har klemt inde, søger forgænges at slippe bort. Nyere Arb. (Afb.). 213 NETSUKE. Træ. Cikade paa et Blad. Bet. Hcirumitsu. Nyere Arb. 214 NETSUKE. Skildpadde eller Horn. En Skildpadde en garde. Bet. Teigetsu Aarh. 215 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. Bundlagt Drage mellem Bølger Aarh. 216 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. En Bisstamper m. m., i gennembrudt Arbejde Aarh. 217 KNAP-NETSUKE (Manju). Elfenben. I gennembrudt Arbejde Lotusskud, Almisseskaal og buddh. Sanskrittegn Aarh. 218 KNAP-NETSUKE (Manju). Horn. 11 af de til No-Dramer eller Kiogen-Farcer anvendte Masker. Nutiden. III. LAKSAGER. 219 SKAAL, låv, til Bisvin. Bødlak. I Belief af metalfarvede Lakarter, med Metalfolie, en til Bryllupsceremonierne 34 hentydende Sammenstilling af langgrebet Kedel (til Bisvin) og Fodstykke med Malvablade. Bet. Kajikawa. Japan. Nutiden. D SKAAL, som foregaaende, dog mindre, og prydet med et af Bølger beskyllet, gammelt, blomstrende Blommetræ, samt en langhalet Skildpadde. Bet. og Tid som foregaaende Nr. D SKAAL, som de to foregaaende, men mindre, og med Billedet af en Tranerede i et gammelt Fyrretræ. Bet. og Tid som foregaaende to Nr. D BAKKE, rektangulær. Sortlak. I fladt Guld- og Sølvlakmaleri spredte, detailleret gengivne Fuglefjer (af Høg og Hejre?) Japan. Nutiden. L ÆSKE, rektangulær. Aristokratisk, guldbestøvet og uregelmæssigt guldbestænket Sortlak. Paa Laaget, i Belief af Metal-Lakarter, en opadsvævende, fløjtespillende buddh. Engel med Fjederham, samt et Par faldende Lotus-Kronblade. Paa Æskens Kant hviler en lille Bakke, hvor, udført i lignende Arbejde, en gammel Mand med Økse lysblændet ses at stirre opad. Ogsaa her enkelte faldende Kronblade. Tilsammen illustrerer de to Fremstillinger en Scene af Taketori monogatari, den før-klassiske, jap. Boman om Englen og dens Plejefader, Bambusfælderen. L. 14. H. 5. Japan. Nutiden. 224 ÆSKE, bladvifte-formet. Sortlak. Paa Laaget, i Belief af Guld- og anden Metallak, Botter, der skal til at gnave paa en Frugt. Bet. Masao. Japan. Nutiden. L. 10. H ÆSKE, rektangulær. Straalende Guldlak. 1 fladt indlagt Perlemor og lavt Belief af Sortlak: Blomstrende Banplanter (Orkidéen Cymbidium). Japan. Nutiden. L. 13. H INBO, firrummet. Mat Guldlak. 3 Heste, udførte i lavt, metalfarvet Belief og tegnede i Kanomestrenes Konturmanér. Bet. Kajikawa. Med vedhængende Elfenbens- Netsuke, Drenge, der brydes, og do. Skyder (Ojime) bodfærdig Djævel, Falkejæger m. m. Japan. 19. Aarh.; Netsuken dog muligvis lidt ældre. En Fod af Træ medfølger. 227 ÆSKE, lille* rektangulær. Guldlak. Blaaregnklaser i Belief. Japan. Nutiden. L

20 28 SKRIVEKASSE (Suzuribako). Sortlak. I Relief af forskelligt tonet Perlem or: Ferskengrene og -frugter, en»buddha s Haand«(Citrus decumana) og en Kurv med Druer. Japan. Nutiden. I Æsken Rivesten, Pensler etc. L RØGELSEDAASE, rund. Udskaaren dybt-rød Tsushu- Lak. Frugtbærende Ferskengrene og geometriske Mønstre. Kina? Rimeligvis 18. Aarh., maaske dog ældre. H. 4. Kinesisk Porcellæn. VASER, URNER etc. BOJAN. Malet med de gennemsigtige Emaljefarver grønt, gult og blegt violet; tillige jernrødt og alene anvendt til horisontale Indfatningskredse - blaat u. GI. Springende kin. Løver mellem blomstrende Pæonranker. Under Hunden grønne Emaljeblade. Femfarvet Mingvare. Tilskr. Perioden Wanli ( ). H. 23. Med Laag Og Fod af Træ. Læben noget restaureret. BOJAN, orav. pæreformet, m. Laag. Opdrejet i to Segmenter. Malet med de gennemsigtige Emaljefarver grønt, gult og violet, samt jernrødt og blaat u. GI. i to Toner. Springende kin. Løver mellem blomstrende Pæonranker. Femfarvet Mingvare. Tilskr. Perioden Wanli ( ). H. (med Laag) (Afb.) -u i t. restaureret ved en B evn e: et Stykke Laagkant afhugget.

21 232 URNE. Opdrejet i to Segmenter. Malet med de gennemsigtige Emaljéfarver grønt, violet og gult, samt jernrødt og blaat u. GI., der dog kun findes i horisontale Indfatningskredse. Flyvende Ho-Fugle mellem blomstrende Pæonranker. Femfarvet Mingvare. Tilskr. Perioden Wanli ( ). H. 30. (Afb.) Kort. afsleben Læbe. 233 BÆGEK. 1 farvekraftigt, flammet Blaamaleri u. GI. stilis. Irisblade og Symboler. Mærke: Koncentr. Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). H BÆGER. Midten globulær, med 4 lodrette Kamme. Usædvanlig intensivt og farveskønt, flammet Blaamaleri u. GI. Paa Midten Tigeransigt-Motiver og geometriske Mønstre; paa Hals og over Fod Halv-Ellipser med lignende Mønstre samt det mandlig-kvindelige Symbol Yang-yin. Form. og Dek. laanté fra Kinas arkaiske Broncekar. Henbører til den af M onkhouse fremhævede Kategori»Ogre C hi na«. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). H. 25. Med Fod af Træ. (Afb.) 235 URNE, lille, bahisterformet. I farvekraftigt, flammet Blaamaleri u. GI. voksende Krysanthemer og Pæoner. Bet. med koncentr. Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). H. 16. Med Laag af Træ. Rep. omkring Læben. 236 BOJAN. I flammet Blaamaleri u. GI.: En Paladshave, hvor kinesiske Børn skrider frem i Procession, nogle med Faner, en ridende paa det rare Fabeldyr Kylin, en anden bærende en tilhyllet Gave. Læben udv. uglaseret. Bet. med to koncentriske Ringe. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). H SNUSFLASKE, konisk. Minutiøst, flammet Blaamaleri u. GI..9 kinesiske Løver med hellige Perler. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). H. 8, inkl. Benprop. 238 URNE, m. hvælvet Laag. Lyst, let flammet Blaamaleri u. GI., med sparsom, men paa sine Steder dog systematisk Stipling. Kylin og Ho-Fugl; Banantræ og Pæon. Snarest vel fra et Tidspunkt indenfor eller nærved Perioden Jungcheng ( ). H. 29 (m. Laag). Med Fod af Træ. 239 FLASKE, pæreformet. Helt dækket af opak, turkisgrøn og brun Flydeglasur, hvis tæt indfiltrede, ofte ophøjede Striber og Strøg giver en Tegning, der minder om visse Fugleægs. Bet. og tilskr. Perioden Yungcheng ( ) (Afb.) Opr. Munding afsleben. 240 VASE, pæreformet. Helt dækket af en egal, lys-leverrød, antagelig paablæst Glasur. Bet. (i smukt Blaat) med Mærket' Yungcheng indenfor koncentr. Ringe, og tilskr. denne Periode ( ). H. 16. Med Fod af Træ. (Afb.) 241 VAND-URNE, lille, til Skrivebordet. Formet som, og, paa kin., benævnt efter Digteren Li Tai-peh s Vinkrukke

22 Egal, fintkrakeleret, lvs-agurkegrøn Glasur. Muligvis fra Perioden Kienlong ( ), muligvis ældre. H. 5. Med Fodstykke af Træ. (Afb.) 242 BOJAN, lille. Bortset fra Læbe og Fod der begge er okkerbrune (lækkes Overfladen ganske af en rødbrun Glasur, tæt isprængt med mørkere Pletter og metalliske, som Sølv skinnende Partikler (o: reduceret Jern). Saakaldet»Irondust«-Glasur. Rimeligvis fra Perioden Kienlong ( ), maaske dog ældre Med Laag og Fod af Træ. (Afb.). 243 PENSELBÆGER (Pitong). Flødefarvet. Blomster og Blade i gennembrud!, graveret Arbejde.»Blanc de Chine«. Rimeligvis 18. Aarh. Provinsen Fukien. H VASE, slor. Emaljemaleri i den sene»famille rose s«fortrinsvis opake Farver; desuden jernrødt. 1 et smukt Landskab med Klipper Paradiset Cheu-Chan er de taoistiske Udødelige og deres Ledsagere forsamlede underet stort Fyrretræ. Mundingen grønglaseret. Tilskr. Tiden omkr. Aar H. 44. (Afb.) 245 VASE. Blaamaleri u. GI., med Stipling. Banker med stiliserede Blomster (Lotus, Pæon etc.); paa Halsen stil. Irisblade. Tilskr. Tiden omkr. Aar II VASE.»Bien soufflé«med Symboler i Guldmaleri. Paa Corpus to større, paa Halsen to mindre, reserverede Felter, hvor Paladsscener er gengivne i gennemsigtigt Emaljemaleri med jernrødt. Tilskr. Beg. af det 19. Aarh. H VASF, korthalset. Flambering i teglrødt, hvidt og blaat. Kina? Japan? Aarh. H SNUSFLASKE, m. Laag (opr. tilhørende?). Brogetmalet, tildels Emaljer. Tre Geder paa en græsbevokset Klippe; Laaget med en Blomst i Emalje. Omkr. Aar H. 6, inkl. Prop. 249 SNUSFLASKE. Sennepsgul»émail sur biseuit«. 1meget skarpt, underskaaret Relief en Drage mellem Skyer. Bet. med Porcellænsmagerens Navn: Wanq Pinq-junq. Beg. af det 19. Aarh. H. 7, inkl. Glasprop. (Afb. sammen med Snusflasker af andet Stof.) 40 SKAALE 250 SKAAL, lav. I flammet Blaamaleri u. GI. indvendig 3 Smaaskyer, udvendig Ho-Fugle mellem Pæon og Lotusranker. Denne sidste Dekoration findes langs Indsidens Rand gentaget i hvid Slipmasse. Tilskr. Perioden Kanglli ( ). D. 20. To Skaar paasatte. 251 SKAAL. Flammet, intensivt Blaamaleri u. GI. Drage og Ho-Fugl mellem Skyer og Flammer. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). D. 10. Fod afsleben. 252 SKAAL.»Famille verte s«emaljefarver, blaat inkl., samt jernrødt og Guld. Adskilte ved smalle Rammer med Klipper og Buske: 4 Scener fra Hofliv eller Skuespil. Bet., i godt Blaamaleri, med det uantagelige: Suante (Perioden ) indenfor koncentr. Binge. Tilskr. Perioden Kanghi ( ). I). 19. Med Fodstykke af 1 ræ. (Al b.) Gammel, dygtigt udført Restaurering. 253 SKAAL. Blaamaleri u. GI., med Stipling. Voksende Vinstokke med Druer; paa Grenene en Mængde klatrende eller løbende Egern. Bet. og tilskr. Perioden Kienlonq ( ). D (Afb.) 254 SKAALE, Par. I den sene»famille rose s«emaljefarver med jernrødt. En Ranke af blomstrende Pæon og Valmue. Tilskr. Tiden omkr. Aar D SKAAL, som foregaaende Nr.; dog med Pæon og Krysanthemum. Tilskr. Tiden omkr. Aar D SKAAL, 8-kantet. Den sene»famille rose s«emaljefarver med jernrødt og Guld. En ikke ofte forekommende Fremstilling: De 8 A m b a s s a d ø re r, der, mødende for samtlige Menneskestammer, bringer Kejseren hver enkelt Stammes Tribut. Paa hver af dé 8 Facetter en saadan ejendommeligt udseende og fantastisk klædt Ambassadør, der medbringer Tributen en Vase, en Koralgren, et Scepter etc., og ledsages af et særligt, fantastisk tegnet Dyr, saasom kin. Løve (i tiere Udgaver), Elefant eller Kylin. Indsiden grønglaseret. Bet. og tilskr. Perioden Kiaking ( ). I) SKAALE, Par, tyndvæggede. Ydersiden dækkes af egalt, brunligt jernrødt, hvori dog, med japaniserende Ynde, voksende Bambusgræs er udsparet. Bet. og tilskr. Perioden Kiaking ( ). D.12. Med Fodstvkker af Træ. (Afb.) 4!

23 258 SKAALE, Par, tyndvæggede. Ydersiden dækkes af egalt, brunligt jernrø'dt, der dog negligerer et Rankesystein med stiliserede Pæon- og Lotusblomster, hvis Detailler ganske vist, i Stregmaner, er tegnede med den røde Farve. Bet. og tilskr. Perioden Kiaking ( ). I). 13. Med Fodstykker af Træ. 259 Skaale, Par. Indadbuede Sider. Lyst, gult og grønt, gennemsigtigt Emaljemaleri med Blaat u. GI., bl. a. anvendt til Optrækning af Konturer, og med jernrødt, saa blankt og saa fladtliggende, at dets Karakter af Overglasurfarve kan miskendes. Ovenover en Scepterhoved-Bort, og adskilte ved Granatæbler, ses 5 Rosetter fulde af frugtbærende Grene, tegnede i en om ældre»studio«-stil mindende, noget stiv Maner. Bet. og tilskr. Perioden Kiaking ( ). D. 15. Med Fodstykker af Træ. 260 SKAAL, som foregaaende Nr., og med lignende Fodstykke. To sm aa Skaar paalimede. 261 SKAAL, større. Indadbuede Sider. Maleriets Teknik i Hovedsagen som ved foregaaende Nr., dog spiller en lysrosa Emalje med. Mer danner 4 Rosetter den eneste Prydelse: i to af disse»studio«-tegning fra Nr. 259, i die to andre luftigere Granatæblegrene med stilis. Fugle. Tilskr. Perioden Kiaking ( ). D. 18. Med Fodstykker af Træ. 262 SKAALE, Par. Den under omtalte kombinerede Emaljeteknik. Udvendig Ranker, der bærer Lingehi- Svampe og Ferskener med Tegnet C h o w (lang Levetid). Indvendig en Bundroset med rundlagt, blomstrende Ferskengren, hvis Frugt prydes af samme Tegn i anden Skrift. Bet. Perioden Kanghi ( ). Stil: Perioden Yungcheng ( ). Tilskr. Perioden Kiaking ( ). 1) SKAALE, Par, som foregaaende Nr. En Skaal ubet. skaaret. 264 LAAGSKAALE, Par. Paa Skaalen er 4, paa Laaget de øvrige 4 af Taoismens Udødelige, gengivne i broget Emaljemaleri. Bet. baade paa Skaal og Laag Perioden Taokwang ( ) og tilskr. denne. H. m. Laag 12. D. 9. (Afb.) 265 SKAALE, Par. Minutiøst Arbejde. Citrongul, opak Emaljegrund med indgraverede Smaaranker. Heri er ud- 42 i sparet: Dels Partier, hvor stiliserede Pæoner og Ranker er malede med brogede Emaljefarver og jernrødt, dels 4 mellemliggende, runde Medailloner med landskabelige Fremstillinger. En af disse er udfort i Emaljearbejde, de øvrige 3 derimod i Grisaille med jernrødt; dog er i alle Medailloner yderst faa og bittesmaa Figurer, en Rytter, en Fisker e. 1., gengivne under Anvendelse af Emalje. Indvendig en Emalje-Bundroset. Bet. og tilskr. Perioden Taokwang ( ). Saakaldt Peking Graviata- eller Medaillonvare; efter den alm. Antagelse alene bestemt for Kejseren (til Gaver) og særlig smukt udført under den nævnte Periode. D. 15. (Afb.) To af den ene Skaals Grisailler noget slidte. 266 SKAALE, Par. I grøn Emalje to lirkloede Drager; i purpurfarvet de omgivende' Flammer. Bet. og tilskr. Perioden Taokwang ( ). D. 12. (Afb.) 43