Overskudsvarme i Industrien. Harald Karlsen hk@hkrk.dk H.side: Tlf:

Transkript

1 Overskudsvarme i Industrien Harald Karlsen hk@hkrk.dk H.side: Tlf:

2 Indhold Kort introduktion / Hvem er jeg? Baggrund Energiforbrug i DK Potentialet for overskudsvarme Et par case fra det virkelige liv Opsummering Muligheder og barrierer Tilskudsmuligheder Lige et par hurtige updates Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder Debat

3 Hvem er jeg? Min Baggrund Harald Karlsen 45 år Civil Ingeniør, Termisk Energiteknik, Aalborg Universitet International Projektledelse (Akademi niveau) Mini MBA Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning Global Energy Manager, LEGO Team- og projektleder, Danfoss Solutions Produktansvarlig, Danfoss Randall Ltd, Bedford England Forretningsudvikling, Danfoss Comfort Division, Silkeborg Energi Centret Aalborg

4 Hvem er jeg? Min Baggrund Ca. 20 års erfaring med Energi effektivisering Særdeles stor erfaring med Energiledelse Erfaring fra både nationale og internationale virksomheder Carlsberg, SAB Miller, Danisco, LEGO, Heineken, ITD, Vola Implementeret Energiledelse i > 20 virksomheder Rådgivet og assisteret et antal virksomheder omkring Energiledelse

5 Nogle af mine projekter Industry Komponenter Fødevare Fødevare Fødevare* Energibesparelse: DKK 0,5 Mio. DKK 2 Mio. DKK 4 mio. DKK 0,5 Mio. Besparelsen i % 16% 10% 25% 10% Ledelse & adfærd Tekniske installationer ~100% ~0% ~45% ~55% ~40% ~60% ~30% ~70% Tilbagebetalingstid: 1,6 år 2 år 2 år 1,8 år Bedste Resultater El 35% Vand 50% Nitrogen 100% Fj.varme 25% Rød bundlinje vendt til sort Vand&N2 50% Hall of Frame* * Vandt den filippinske energistyrelses pris - Hall of Frame - som den mest energibesparende virksomheder. Den energiansvarlige blev året energileder.

6 Udvalgte resultater 2014 I tal: Energi: 25% besparelse i gns. Økonomi: Intern forrentning på 30% (Simpel TBT på 3,6 år) Miljø: Reduktion på Tons CO2 / 2 tons pr medarbejder Tilskud: DKK i tilskud eller godtgørelse i energiafgifter Eksempel: En virksomhed fik anvist 2% besparelser ved anden rådgivning. Vi anviste 40%! reducerede el regningen med 14% ved ny indkøbsaftale sparer kr. alene ved at skifte trykluft kompressor realiserede 10% besparelse med en TBT på < 1 år ved optimering af driften oplevede at medarbejder tager action på energirapporter efter ændring

7 Hvorfor Energiledelse Økonomi Med et effektiv energiledelsessystem er det muligt at realisere de besparelser hvor investering ikke er nødvendigt eller hvor ROI er 80% eller større Bedre ledelse herunder fx Mere motiveret og tilfredse medarbejder Medarbejdere som er villige til at gøre en ekstra indsats Større følelse af at stå sammen om en fælles sag Tillid der bliver belønnet / større ansvar Større opbakning til ledelsen Større fleksibilitet og forandringsvillighed fx ændre egen adfærd Mindre konflikter & mere dialog.. Uudnyttet potentiale både økonomisk og ledelsesmæssigt Med en effektiv energiledelse kan der realiseres store besparelser. På en række punkter er vi bagud i Danmark herunder Industriel Energistyring

8 Hvorfor Energiledelse Intern forrentning Tilbagebetalingstid 2 år Produktions optimeringer (Effektivitet, kassationer, planlægning) Optimer/fine tune fx set-punkter and styring & reguleringsstrategier Vedligehold fx reparer lækager Energi og miljøstyring Nyt styring & regulering (lys-, ventilation- & varmestyring, frekvensomformer) Mere effektivt udstyr I 4 år Mere effektivt udstyr II Operationelle Lavt hængende frugter Sund forretning! Strategiske investeringer Besparelser, % Fokuser på de lavt hængende frugter dvs. dem som er nemme og hurtige at implementere og som giver stor besparelse fx optimering af produktionen eller procedurer i produktionen, vedligehold, optimering af eksisterende automatik eller nyt automatik.

9 Indhold Kort introduktion / Hvem er jeg? Baggrund Energiforbrug i DK Potentialet for overskudsvarme Et par cases fra det virkelige liv Opsummering Muligheder og barrierer Tilskudsmuligheder Lige et par hurtige updates Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder Debat

10 Danmarks Energiforbrug I Danmark anvender ca. 600 PJ årligt svarenden til ca Mio kwh årligt Ca. 1/3 anvendes i Dansk Industri inkl. handel og service Danmarks Energiforbrug % 34% Transport Industri Handel & Service Husholdning 14% 22% Kilde: Energistyrelsen

11 Virksomheders Energiforbrug Danske virksomheder anvender årligt ca. 200 PJ svarende til ca Mio. kwh. Energiforbruget er fordelt som følger Årlig Energiforbrug Virksomheder 19% 34% 47% Landbrug og fiskeri Industri Handel og service Der er lavet adskillige analyser af danske virksomheders energiforbrug og anvendelse. Den seneste er fra Januar 2015, der er baseret på en analyse af energiforbruget i Se Energistyrelsen

12 Virksomheders Energiforbrug Energiforbruget i danske virksomheder er hovedsageligt baseret på de traditionelle energiarter el, olie, naturgas og fjernvarme Olie bliver i stor stil brugt indenfor landbrug, gartneri og fiskeri til arbejdskørsel Fjernvarme anvendes i stor grad indenfor Handel og Service Kul og koks anvendes ikke i Handel og service industri Årlig Energiforbrug Virksomheder 32% 3% 7% 17% 29% 12% Energiart [TJ/år] Landbrug og Industri fiskeri Handel og I service alt El Fjernvarme Naturgas Olieprodukter Kul og koks VE I alt El Fjernvarme Naturgas Olieprodukter Kul og koks VE

13 Virksomheders Energiforbrug - El De største el-forbrugere i danske virksomheder er Belysning Elmotorer (øvrige) Køl/frys (proces) Procesvarme Rum ventilation Pumpning IT og anden elektronik Trykluft 2% 8% 8% 15% Elforbrug Virksomheder 2% 1% 0% 20% 8% 4% Belysning Pumpning Rumkøling Køl/frys (ekskl. rumkøling) Rumventilation Blæsere Trykluft Hydraulik Øvrige elmotorer De mest oplagte steder at lave varmegenvinding er Køl/frys, procesvarme og trykluft. Mange steder er der allerede genvinding på ventilation hvor varmen fra belysning, IT og anden elektronik genanvendes 1% 6% 5% 9% 11% IT og anden elektronik Anden elanvendelse Procesvarme Rumvarme Varmepumper Arbejdskørsel

14 Virksomheders Energiforbrug Termisk Energi De største varmeforbruger er Procesvarme Transport Rumvarme Anden varme De mest oplagte steder at lave varmegenvinding er procesvarme og anden varme speciel < 150C. Umiddelbart vurderes det ikke realistisk at se på varmegenvinding fra transport/kørsel og rumvarme. Term.Energi Virksomheder 24% 30% Proces / produktion Anden varme < 150C Anden varme > 150C Kedel-og nettab Transport & Arb.kørsel 8% 30% Rumvarme 6% 2%

15 Overskudsvarme Teoretisk Potentiale Laver vi en hurtig vurdering af overskudsvarme ud fra kortlægning af energiforbruget i danske virksomheder anslås at det teoretisk potentiale ligger på 30-60% Det mest oplagte processer at se på varmegenvinding vil være proces varme og proces køl I praksis er potentialet langt langt mindre bla. fordi Teknisk eller økonomisk ikke muligt, rentabelt mm. Der er allerede etableret varmegenvinding eller udnyttelse af overskudvarmen eller intern udnyttelse giver bedre mening Af driftsmæssige årsager er dette ikke en fordel Uvidenhed mm.

16 Overskudsvarme potentialet i praksis Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere. En rapport fra 2013 konkluderer således at Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug Heraf vurderes det at Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx varmepumpe da der er tale om lav temperatur Der er lavet adskillige analyser af overskudsvarmepotentialet fra industrien bla. en rapport fra 2013

17 Indhold Kort introduktion / Hvem er jeg? Baggrund Energiforbrug i DK Potentialet for overskudsvarme Et par cases fra det virkelige liv Opsummering Muligheder og barrierer Tilskudsmuligheder Lige et par hurtige updates Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder Debat

18 Case 1 - Fremstillingsvirksomhed Type Virksomhedsfakta Metalbearbejdning Energi udg. El Naturgas Propan Hydrogen Andet Ansatte 80 Bygningsareal CO2 emission < 5 mio DKK 3,1 mio kwh Nm liter Nm3 Nitrogen, vand, spildevand m2 (20 bygn.) Ca tons Ca. 18,5 tons/ansat Overskudsvarme potentiale [MWh] Ovne Køle (frikøl) Trykluft Andet - I alt (45-60%)

19 Kortlægning De væsentligste el-forbrugere er Ovne og hydrauliske pressere Belysning Trykluft Standby og tomgang udgør 45% af forbruget. Kun 39% af forbruget er produktionsafhængigt Elektricitet Naturgas bruges udelukkende til rumopvarmning (80%) og varmt brugsvand (20%) 39% 33% Standby Tomgang Grundlast 12% 16% Variabel (PAF)

20 Udnyttelse af overskudsvarme Pro Ovne Varm proces luft > C Ovne er i drift 24/5 ellers tomgang Kølekreds Stabil varme der er tilgængelig det meste af tiden dog med nogen variationer Virksomheden har problemer med at komme af med varmen i fx forår da det ene køler er tørlagt (frostbeskyttelse) Trykluft Nemt og at lave varmegenvinding Kendt, enkel og relativ billig teknologi Cons Fornuftig teknisk løsning? Dårlig luftkvalitet m bindemiddel mm Driftstid lang men ikke hele tiden Lunkent (34-37⁰C varmt vand) 70-75% af varmen kommer fra pressere som kører 2 holds drift og ej weekender Sandsynligvis bedre økonomi i at anvende dette internt til fx brugsvandsopvarmning

21 Case 2 - Fremstillingsvirksomhed Type Virksomhedsfakta Metalbearbejdning Laserskæring Energi udg. El Olie Tankgas Træpiller Andet Ansatte 30 Bygningsareal CO2 emission 1,4 mio DKK 1,0 mio kwh liter liter kg Nitrogen, vand, spildevand m2 Ca. 500 tons Ca. 17 tons/ansat Overskudsvarme potentiale [MWh] Køl Trykluft Andet - I alt (20-25%)

22 Lidt om processen De mest anvendte er CO 2 - laseren og Nd-YAG-lasere. CO2-laserne er de kraftigste lasertyper og mest industrirelevante med en output effekt op til 6 kw. Udover elektricitet anvendes en række industrigasser samt kølevand. De fleste moderne laser leveres med indbygget aktiv køleanlæg.

23 Kortlægning De væsentligste el-forbrugere er Laserskærer herunder køling Belysning Trykluft Olie, træpiller og en del af propangas bruges til rumopvarmning

24 Udnyttelse af overskudsvarme Pro Laserskærer / køling Stor energimængde til rådighed året rundt dog ikke nat og weekender uger ferie Nem adgang til overskudsvarmen Trykluft Nemt og at lave varmegenvinding Kendt, enkel og relativ billig teknologi Cons Praksis for interne køleanlæg / leverandør meget konservativ Lunkent vand 25-30⁰C Køleanlæg placeret i fabrikshal og derfor et godt gratis bidrag til opvarmning Overskudsvarmen blev allerede udnyttet til opvarmning via en blæser Virksomheden udnyttede allerede al overskudsvarme til opvarmning af fabrikshallen, der var ringe isoleret og enkelte steder med utætheder (stor in- og exfiltration). Business casen for at lave noget omkring ekstern udnyttelse af overskudsvarmen så allerede fra start derfor ikke godt ud. Virksomheden valgte at etablere træpille fyr i stedet og forventer at reducere deres omkostninger til opvarmning til ca. 1/3.

25 Indhold Kort introduktion / Hvem er jeg? Baggrund Energiforbrug i DK Potentialet for overskudsvarme Et par case fra det virkelige liv Opsummering Muligheder og barrierer Tilskudsmuligheder Lige et par hurtige updates Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder Debat

26 Opsummering - Overskudsvarme udnyttelse Pro Økonomi Samfundsøkonomi, reduceret afgifter Symbiose evt. Symbiose^2 Teknologi bliver billigere Tekniske Bedre adgang fx via varmepumpe ESCO / Ekstern leverandør Normativ Energiplan, -lovgivning og -aftaler Tilskudsordninger mm Informativ Flere gode cases Større accept af ESCO og outsourcing Andet Omtale /Grøn profil for virksomheden Con Økonomi Rentabilitet, Cashflow Intern udnyttelse Alternativ energi fx træpiller Konkurrer med andre tiltag Afgifter Tekniske barrierer Kompliceret anlæg Drift og vedligehold Normativ Lovgivning, planlov, afgifter mm Aftaler, ekstern forpligtigelser Informativ Pre-Opfattelse af at dette er dyrt Andet Virksomhedsfokus: Indtjening etc. Forvirring - skiftende afgifter mm.

27 Tilskudsmuligheder og andre muligheder Pre-Screening Diverse tilbud fx fra MiljøForum Fyn (typisk rettet mod SMV) Diverse forsynings og rådgivningsselskaber med gratis tilbud Afdækning Grøn Symbiose (Se Erhvervsstyrelsen) Gennemførelse VE til Proces Salg af Energibesparelse Opfølgning og dokumentation Energi og miljøledelse Energisyn

28 Grøn Symbiose En Grøn Industrisymbiose er en kommerciel aftale mellem 2 eller flere virksomheder med det formål at udnytte ressourcer bedre. Materialesymbioser Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare Energisymbioser Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed Vandsymbioser Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende

29 Grøn Symbiose Gevinster ved grønne industrisymbioser: Spar penge på bortskaffelse af affald og spildevand Hvis dit affald eller spildevand kan anvendes i andre virksomheder, kan du spare afgifter på bortskaffelse til forbrænding, deponi eller rensning. Dit affald er værdifuldt Dit affald kan være en værdifuld ressource i andre virksomheders produktion, og der kan derfor være forretning i at sælge det. Spar omkostninger til råstoffer og materialer De materialer og råstoffer, du bruger i din produktion, kan købes billigere, hvis du kan aftage det som et restmateriale fra en eller flere andre virksomheder. Spar på energi- eller vandudgiften Smartere udnyttelse af varme eller vand sammen med nabovirksomheden kan i mange tilfælde sænke energi- og vandregningen. Grønnere profil Ved at medvirke til mere og bedre genanvendelse gennem en industrisymbiose kan du styrke din virksomheds grønne profil ved at nedbringe forbruget af nye ressourcer og reducere udledningen af CO 2.

30 Grøn Symbiose - Eksempler Vaskevand fra Berendsen tekstilvask genanvendes til togvask hos Region Tog Optimering og samkøring af renseprocessen af spildevand fra SK Forsyning A/S og Harboe Bryggeri Kondensat fra Hjørring Varmeforsynings kan anvendes som teknisk vand i den omkringliggende industri. Overskudsvarme fra virksomheden Mette Munk til Fjernvarme Fyn. Overskudsvarme hos Reno Nord til fjernkøling hos Aalborg Universitet og Region Nordjylland Savsmuld fra Danish Hardwood skal bruges til varmeproduktion hos Holbæk Forsyning. Opsamling af fritureolie som genanvendes til lastbilbrændstof hos GG2D.

31 Industri Symbiose Ansøgningsrunder i 2015 Fredag d. 17. april kl. 12:00 Fredag d. 19. juni kl. 12:00 Fredag d. 18. september kl. 12:00 Beslutningsgrundlag Go / No go Gennemførelse Implementering og afslutning Symbiose Ansøgning Godkendelse Udarbejde beslutningsgrundlag Ressource Tjek Matching Handlingsplan og ansøgning Tilskudsmulighed Et gratis Ressourcetjek Gratis Handlingsplan + evt. hjælp til ansøgning Gratis

32 Industri Symbiose Ressourcer Maks. Støttesats Maks. beløb en symbiose kan få tildelt Materialer og vand 85 % Overskudsvarme 60 % kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder Tilskud til 1-2 virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem to virksomheder eller samles hos én virksomhed, kan ansøge om op til hhv kr. og kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres. Tilskud til 3+ virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem tre eller flere virksomheder, kan ansøge om hhv kr. og kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres. Bemærk at der også kan ansøges om at få undersøgt en intern udnyttelse af overskydende ressourcer. Der kan ansøges om tilskud til at dække op til 50 pct. af udgifterne til rådgivning. Der ydes dog højest et tilskud på kr. eksl. moms. Der er en række betingelser knyttet til tilskudsordningen bla. at Task Force for Grøn Symbiose. Der ydes IKKE tilskud til intern varmesymbiose projekter

33 Industri Symbiose Dette er et suverænt godt tilbud til at få afdækket om det er muligt at udnytte overskudsvarmen og om dette er rentabelt God beslutningsgrundlag for både virksomhed og fjernvarmeselskab Hermed komme vi altså ud over opfattelsen af at det lyder dyrt For mere information Erhvervsstyrelsen De lokale regioner / task force yrelsen.dk/gronindustrisymbiose /0/56 yrelsen.dk/kontaktgroenindustris ymbiose

34 VE til proces Ordning fra Energistyrelsen startet aug Støtte til Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi eller fjernvarme Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til konverteringen Målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi fra fossilt brændsel Olie-, gas- og kulkedler til proces, staldvarme eller korntørring mm til Biomasse, varmepumper eller fjernvarme (solceller/paneler, vindmøller, biogas) 500 mio. årligt fra 2014 til 2021 (2014 = 500 mio., 2015 til 2020 = 400 mio., 2021 = 500 mio.) Op til 65 % i anlægstilskud, i praksis % Mulighed for op til 40 % til energieffektivisering

35 VE til proces - Ansøgning Ansøgningsskema udfyldes Tilhørende Excel ark udfyldes Energi Økonomi Projektbeskrivelse Detaljeret beskrivelse Tidsplan Beregninger Budget Principtegninger Husk Afgiftspligtig procesenergi Tilbud ikke accepterede/ evt. forstudie Energipriser Energisynsrapport/energirapporter Seneste årsrapport Fuldmagter ved grupper af virksomheder Erklæring om brugsret (ved leje)

36 VE til proces Støtte til Omstilling til VE og fjernvarme til procesenergi og energieffektiviseringer (energisyn, procesoptimeringer, overskudsvarme m.m.) i forbindelse hermed. De nødvendige omkostninger, som betales af tilskudsmodtager (rådgivning, miljøundersøgelse, anskaffelser, udførelse m.m.). Der kan ikke både modtages støtte fra VE til proces og sælges energibesparelser til forsyningsselskaber. Enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder. Ombygninger kontra ny-anlæg.

37 VE til Proces - Processen 1. Indsendelse af ansøgning Elektronisk ansøgningsmateriale m.m. på Energistyrelsens hjemmeside 2. Sagsbehandling i Energistyrelsen 3. Godkendelse og tilsagn Husk, Start projektet efter tilsagn 4. Projektet gennemføres 5. Indsendelse af anmodning om udbetaling På baggrund af regnskab og dokumentation 6. Udbetaling af tilskud

38 VE Proces Case: Oliekedel -> Varmepumpe Business Case Forbrug l/år DKK/år Årsvirkningsgrad 90% Produceret energi Enhedspris Varmepumpe Besparelse Investering Tilskud Egenbetaling Rentabilitet TBT IRR kwh/år 0,725 DKK/kWh kwh DKK DKK DKK DKK 3,2 År 30%

39 Indhold Kort introduktion / Hvem er jeg? Baggrund Energiforbrug i DK Potentialet for overskudsvarme Et par case fra det virkelige liv Opsummering Muligheder og barrierer Tilskudsmuligheder Lige et par hurtige updates Lovgivning om obligatorisk energisyn i store virksomheder Debat

40 Obligatorisk Energisyn for alle store virksomheder For at nå EU 2020 mål omkring energieffektivisering er Energisyn eller Energiledelse blevet lovpligtig krav for alle større virksomheder Virksomheder skal have foretaget et energisyn hvert 4. år eller Have et certificeret Energiledelsessystem ISO50.001* Energisynet skal gennemføres inden den 5. december Hvis lovkravet ikke imødekommes kan Energistyrelsen pålægge at der gennemføres et energisyn eller alternativt at straffe virksomheden med bøde. *Alternativt miljøledelse ISO hvor energi indgår.

41 Obligatorisk Eftersyn - Hvem

42 Obligatorisk Eftersyn - Hvad Vælger du at gennemføre et Energisyn skal dette omfatte et troværdigt Kortlægning og analyse af energiforbrug og -performance Gennemgang af Bygninger, Processer og installationer plus Transport Opstilling af energibesparelsespotentialet baseret på fx livscyklusomkostningsanalyse fremfor simpel tilbagebetalingstid Bemærk at Energisyn Kun omfatter bygninger og anlæg som du har råderet over dvs. lejet bygninger og anlæg som udgangspunkt er undtaget Op til 10 % af virksomhedens totale energiforbrug i DK kan undtages. Repræsentativ udsnit er muligt! Første Energisyn for hele koncernen skal være gennemført senest 5 dec Herefter kan vælges et rullende energisyn over en 4 årig periode. Der er ingen krav om at gennemføre de anviste tiltag!

43 Energisyn eller Energiledelse Udgangspunkt Har allerede ledelsessystemer Har brug for en hurtig løsning Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag Mindre virksomhed med energiomkostninger < 0,5-1 mio. kr. Store virksomheder med energiomkostninger > 1-2 mio. kr. Anbefaling Indførelse af Energiledelse ISO virker som det oplagte valg! Alternativ udbygges dit ISO systemet til også at omfatte energi. Et energisyn er umiddelbart det oplagte valg. Energisyn gennemføres og eventuelle realiserede besparelser kan benyttes til at finansiere etablering af et energiledelsessystem! Alternativt gennemføres en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem (se næste punkt) Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem. Vi giver dig en oversigt over de økonomiske konsekvenser (forventet besparelser og investering) samt synliggør hvor der skal fokuseres og omstiller en handlingsplan. I vil sandsynligvis få mere ud af et energisyn. Alternativ få undersøgt mulighederne og besparelsespotentialet ved indførelse af Energiledelse i let udgave. Indførelse af Energiledelse ISO virker som det oplagte valg! Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem se punktet Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag Mere information kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside eller kontakt undertegnet

44 Energiledelse der giver max udbytte Gennem analyser synliggøres, hvor der er udfordringer og effektiviseringspotentialer. Fx gennemføres en screening af ledelsessystem og processer for at synliggøre hvor der skal gennemføres forbedringer Analyse *Omkostninger *Performance - Tab og overforbrug - Produktivitet (OEE), TPM *Ledelsessystem og processer *Potentialer Det handler om at synliggøre potentialet

45 Tak for i dag Harald Karlsen Rådgivning Telefon: Mail: HK@HKRK.DK

46 BILAG LINKS ENERGIFORBRUG I DANSKE VIRKSOMHEDER OPSUMMERING OVERSKUDSVARME POTENTIALE

47 Links biose/0/56

48 Energiforbruget i Danmark Danmarks Energiforbrug 30% 34% Transport Industri Handel & Service Husholdning 14% 22% Klimakorrigeret forbrug I alt Olie Naturgas Kul og koksaffald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende El energi FjernvarmeBygas Andet TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ TJ Transport Industri Handel & Service Husholdning Sum

49 Danske virksomheders energiforbrug Årlig Energiforbrug Virksomheder Årlig Energiforbrug Virksomheder 19% 3% 7% 34% 47% Landbrug og fiskeri Industri Handel og service 32% 29% 12% El Fjernvarme Naturgas Olieprodukter Kul og koks VE 17% Energiart [TJ/år] Landbrug og Industri fiskeri Handel og I service alt El Fjernvarme Naturgas Olieprodukter Kul og koks VE I alt Der er lavet adskillige analyser af danske virksomheders energiforbrug og anvendelse. Den seneste er fra Januar 2015, der er baseret på en analyse af energiforbruget i Se Energistyrelsen

50 Elforbruget i danske virksomheder Elforbrug Energi TJ Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Brænding/sintring Smeltning/støbning Anden procesvarme <150 C Anden procesvarme > 150 C Arbejdskørsel Rumvarme Varmepumper Belysning Pumpning Rumkøling Køl/frys (ekskl. rumkøling) Rumventilation Blæsere Trykluft Hydraulik Øvrige elmotorer IT og anden elektronik Anden elanvendelse Sum

51 Elforbrug i Dansk Industri 0% 2% 0% Elforbrug Industri 3% 2% 10% 7% 10% 1% Belysning Pumpning Rumkøling Køl/frys (ekskl. rumkøling) Rumventilation 9% Blæsere Trykluft Hydraulik 27% 8% Øvrige elmotorer IT og anden elektronik Anden elanvendelse 2% 10% 9% Procesvarme Rumvarme Varmepumper Arbejdskørsel

52 Elforbrug i Dansk Handel & Service Elforbrug Handel & Service 1% 4% 0% 0% 4% Belysning Pumpning Rumkøling Køl/frys (ekskl. rumkøling) 16% 35% Rumventilation Blæsere Trykluft 4% 1% 0% 1% 11% 13% 8% 2% Hydraulik Øvrige elmotorer IT og anden elektronik Anden elanvendelse Procesvarme Rumvarme Varmepumper Arbejdskørsel

53 Termisk Energi forbrug i virksomheder Termisk Energi TJ Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Kedel-og nettab Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding Sintring Smeltning/støbning Anden varme < 150C Anden varme > 150C Arbejdskørsel Transport Rumvarme Sum Termisk Energi Virksomheder Kedel-og nettab 6% Opvarmning/kogning 24% 11% Tørring Inddampning Destillation 9% Brænding Sintring 3% Smeltning/støbning 17% 2% Anden varme < 150C 3% Anden varme > 150C 8% 2% Arbejdskørsel 13% Transport 2% Rumvarme

54 Termisk Energiforbrug i Dansk Industri Fremstillingsvirksomhed 15% 8% Kedel-og nettab Opvarmning/kogning Tørring 1% 7% 5% 22% Inddampning Destillation Brænding Sintring Smeltning/støbning 2% 5% Anden varme < 150C Anden varme > 150C 6% 3% 7% 19% Arbejdskørsel Transport Rumvarme

55 Teoretisk potentiale Genanvendelse Overskudsvarme Teoretisk Potentiale Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Termisk Energi Arbejdskørsel / transport Rumvarme Temisk Energi i alt % Teoretisk Potentiale Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Elforbrug Arbejdskørsel / transport Rumvarme og varmepumper El Energi i alt % I alt termisk og el %

56 Teoretisk potentiale Genanvendelse Overskudsvarme Mest oplagte Termisk Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Opvarmning/kogning Tørring Inddampning Destillation Brænding Sintring Smeltning/støbning Anden varme < 150C Anden varme > 150C Temisk Energi i alt % El Landbrug, gartneri Fremstillingsvirksomhed og Prvt fiskeri Handel I alt & Service Køl/frys (ekskl. rumkøling) Procesvarme El Energi i alt % I alt termisk og el %

57 Overskudsvarme potentialet i praksis Potentialet i praksis vurderes at være langt lavere. En rapport fra 2013 konkluderer således at Det samlede potentiale er på ca. 9 PJ/år svarende til ca. 8% af erhvervslivets samlede energiforbrug Heraf vurderes det at Det er mest fordelagtigt at anvende de ca. 5 PJ internt (varmegenvinding til rumvarme og varmt brugsvand) og kun ca. 4 PJ til fx fjernvarme Af det samlede vil ca. 7 PJ skulle udnyttes via fx varmepumpe da der er tale om lav temperatur Der er lavet adskillige analyser af overskudsvarmepotentialet fra industrien bla. en rapport fra 2013 Se også