Konkurrencen var således minimal, så fiskerne hilste den nye fiskeauktion velkommen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencen var således minimal, så fiskerne hilste den nye fiskeauktion velkommen."

Transkript

1 Auktionshuset I denne bygning lå A/S Glyngøre Fiskeauktion. Fiskeauktionen blev stiftet i januar De lokale fiskere ønskede bedre vilkår for afsætning af deres fangst. Mange fiskere stod i et afhængighedsforhold til fiskeeksportørerne. De fiskere, som investerede i egen båd, kunne låne op til 50 % af fartøjets pris i Fiskernes Låneforening i Glyngøre. Resten af købssummen lånte de som regel i banken eller i sparekassen i Nykøbing med en af Glyngøres fiskeeksportører som kautionist. Som modydelse forpligtede fiskerne sig til at levere fangsten til den pågældende eksportør til den pris, han ville give. Priess & Co. var langt den største eksportør i Glyngøre. De kunne til enhver tid udkonkurrere byens øvrige eksportører ved at sænke prisen i en periode. Derudover afregnede Priess & Co. som oftest først, når de havde solgt fisken på de Europæiske markeder. Konkurrencen var således minimal, så fiskerne hilste den nye fiskeauktion velkommen. Auktionerne foregik på den måde, at fiskerne leverede deres fisk til auktion. Her blev de vejet af auktionsmesteren, som herefter satte skibets nummer på kassen, så den retmæssige ejer kunne identificeres. Herefter kunne der bydes. Når prisen var fundet, skulle der afregnes. Fiskerne måtte af med en vis procentdel i auktionsomkostninger. Auktionsmester Folmer Andersen leder dagens auktion. Fotograf Poul Jensen, Skive Folkeblad

2 Fiskeribetjent Kaj Olesen og auktionsmedhjælper Jens Vilhelm Andersen kontrollerer ål, inden auktionen kan begynde. Fotograf Lindy Jørgensen, Skive Folkeblad Der blev primært solgt levende fisk på Glyngøre Fiskeauktion, men også brislinger og rensede rødspætter fandt vej til auktionshuset. Auktionsmester Folmer Andersen står ved bassinerne til de levende fisk i auktionshallen. Brislinger blev kaldt skidtfisk og blev brugt til dyrefoder og fiskemel. Når fiskerne havde fanget brislinger, og de atter var på vej mod havn, ringede de til auktionsmesteren for at angive et skøn over, hvor mange tons de havde fanget. Så gik auktionarius i gang med at finde en køber til fangsten. Hvis det lykkedes, stod der en bil klar på haven til at tage imod brislingerne. De blev losset over i lastbilen via et transportbånd. Lastbilen blev vejet før og efter losning, så en pris kunne beregnes.

3 Fiskebestanden var stærkt faldende op gennem 1980 erne, og i midten af 80 erne blev der landet så få fisk i Glyngøre, at auktionen lukkede. Fiskernes hus I den anden ende af auktionshuset lå Fiskernes hus. Her havde fiskerne redskaber og et toilet. Toilettet blev varmet op af rummets eneste lyskilde en petroleumslampe. En af byens gamle fiskere kan stadig huske, dengang både lampen og petroleumsdunken blev stjålet. Det gjorde toiletbesøgene til en kold og mørk fornøjelse. I dag er Fiskernes hus privatejet. Byens billardklub har klublokaler i den gamle auktionshal.

4 Ishus Denne bygning blev bygget af fiskeeksportør Anders Martin Priess omkring Hans voksende eksportvirksomhed Priess & CO havde brug for et ishus og et kontor. Fiskeeksportør Priess ses med bowlerhatten. I ishuset opbevarede han is, som om vinteren blev savet fri fra vanddammene uden for byen. Isblokkene blev hugget i småstykker og fyldt i fiskekasserne. På den måde kunne fiskene holde sig friske, mens de blev fragtet til køberne. Priess & Co eksporterede fisk til mange lande bl.a. England, Italien og Tjekkoslovakiet. Dette er en ishakke. Den blev brugt til at hakke store isblokke i småstykker. Småstykkerne blev derpå fyldt i fiskekasser for at fryse fiskene ned, eller fyldt i hyldekasser, hvor de smeltede ned over de levende ål, så de kunne holdes i live i et halvt døgn.

5 En issav som denne havde flere funktioner. Den blev brugt på isen til at save isflager ud med. Isflagerne blev derefter kørt med hestevogn til ishuset. Her blev de hakket i småstykker, så de kunne fyldes i fiskekasser. I de kolde vintermåneder kunne det ske, at fiskekutterne frøs fast i isen. Så kunne issaven bruges til at save skibene fri. Før i tiden frøs fjorden ofte til om vinteren. Så gik mange ud på isen for at stange ål gennem et hul i isen. Issaven kunne bruges til at save huller i is. Ishusets vægge var meget tykke. Mellem yder og inder mur lå der et cm tykt lag tang. Faktisk var denne isolering så god, at isen først smeltede hen på sommeren. I 1906 fik byen et frysehus, der var tilsluttet elværket, og som derfor kunne fungere hele året rundt. Tangisoleringen, som ses til venstre, dukkede frem under renovering af bygningen i Fotograf Kristian Pedersen Fiskeeksportør Christen Jørgensen og Jørgen Jørgensen byggede også ishuse på havnen. De lå side om side. Det ene er i dag omdannet til servicehus for havnens sejlere og turister.

6 Denne ålespand er lavet i zink og kan rumme ca kg ål. Den blev brugt, når ålene skulle vejes. Ålespandene er kegleformede og altså smallest foroven. Levende ål kan sno sig gevaldigt, så de skrå sider gjorde det svært for ålene at sno sig ud af spandene. Ålespandende tilhørte ikke de enkelte fiskere men fiskeeksportørerne. Spande med denne facon bruges stadig til ål i dag. Fiskespande med denne form blev brugt til at veje rødspætter i. De flade rødspætter kan ikke sno sig som ålene, så rødspættespandene har form som en omvendt kegle. Denne kasse er beregnet til at pakke ål i. Der kunne være ca kg. Nogle pakkede med de bare næver, andre brugte en form for tang, som blev kaldt en ålesaks. Kassen her mangler et låg, men sådan et skulle naturligvis på, så ålene ikke slap ud. Man skulle være hurtig til at pakke ål, så de ikke fik sig snoet ud af kassen igen. De to brædder på langs hjalp dog til at holde ålene nede, indtil låget kom på.

7 Fiskekasserne var ligesom fiskespandene ejet af fiskeeksportørerne. Denne kasse har tilhørt Priess & Co. Kasserne blev lavet i hånden. Anders Martin Priess fik bygget et helt kassehus til opbevaring af fiskekasser. Her kunne hans folk fremstille og reparere fiskekasser i læ for regn og vind.

8 Kassehuset Kassehuset blev bygget af fiskeeksportør Anders Martin Priess omkring 1928/29. På den tid blev fisk opbevaret og fragtet i trækasser. Kasserne var håndlavede og skulle jævnligt repareres. Til at stå for dette havde Anders Martin Priess ansat nogle gamle fiskere, som ikke længere kunne holde til livet på fjorden. Året rundt fremstillede de fiskekasser. Manden på billedet hedder Søren Hansen. Han er i gang med at lave en hyldekasse foran kassehuset i Overalt på havnen var der stablet fiskekasser op. Sådan så det ud i Flere hundrede af dem bar Priess navn. Storme kunne så let som ingenting vælte kasserne og give fiskere og eksportører mange timers oprydning.

9 I den nybyggede hal kunne Priess mænd fremstille og reparere fiskekasser i læ for regn og vind. Samtidig kunne fiskekasserne opbevares samlet. Bygningen fik hurtigt navnet Æ kassehus. Oprindeligt var der afstand mellem husets bræddebeklædning. Det var nemlig vigtigt med god luftcirkulation, så kasserne kunne tørre. De fleste fiskekasser kunne rumme kg fisk. De lavede også store hyttefade og ålekasser til eksport til bl.a. Tyskland og Tjekkoslovakiet. Kasserne var påmalet fiskeeksportørernes navn eller deres eksportdestination. Denne kasse er beregnet til at pakke ål i. Der kunne være ca kg. Nogle pakkede med de bare næver, andre brugte en form for tang, som blev kaldt en ålesaks. Kassen her mangler et låg, men sådan et skulle naturligvis på, så ålene ikke slap ud. Man skulle være hurtig til at pakke ål, så de ikke fik sig snoet ud af kassen igen. De to brædder på langs, hjalp dog til at holde ålene nede, indtil låget kom på. Fiskekasserne var ejet af fiskeeksportørerne. Som teksten viser, har denne kasse tilhørt Priess & Co. i dag fremstilles fiskerkasser af plastik. På hyldekassen nederst til højre står der skrevet på engelsk: Levende ål. Priess & Co. Glyngøre Danmark. Her bliver kassen brugt som bord i en frokostpause bag kassehuset i 1951.

10 Sådan så fiskerihavnen ud i Kassehuset er den store bygning i højre side af billedet. Op gennem 1980 erne faldt fiskebestanden i Limfjorden. Fjordfiskeriet ophørte næsten, og kassehuset mistede sin betydning. I en årrække stod kassehuset ubenyttet hen, indtil byens idrætsforening i 1994 kontaktede ejeren og bad om lov til at benytte det som festlokale ved årets byfest. Ideen om at omdanne bygningen til et forsamlingshus begyndte at tage form. I dag ejes bygningen af byens borger- og erhvervsforening, som sammen med den lokale arbejdsgruppe Liv på havnen har stået i spidsen for en gennemgribende renovering og modernisering. Æ kassehus bruges nu hele året af både private og foreninger til fester, møder og musikcafé.

11 Færgefart Rofærger og sundkorn Det smalle sund mellem Salling og Mors har siden Middelalderen været brugt som overfartssted. Tunge rofærger fragtede både mennesker, dyr og pakkenelliker mellem landsdelene. Kronen gav i middelalderen privilegiet til at drive færgetrafikken over sundet til biskoppen i Viborg stift. Til gengæld måtte biskoppen opkræve en afgift, som blev kaldt sundkorn, fra alle gårde på Mors. Når sundkornet var betalt, havde bønderne, deres familier og tyende fri overfart med heste, vogne, kvæg og andets gods. Andre rejsende måtte betale efter den gældende færgetakst. Ejerne af sundkornet skulle så til gengæld sørge for, at forholdene og materiellet ved overfarten var i orden. I 1685 overtog ejeren af Højriis retten til færgedriften. Sikkerheden lod i perioder meget tilbage at ønske. Både biskoppen og ejerne af Højriis forsømte i perioder at vedligeholde rofærgerne. En formiddag den 1. april 1723 blev overfarten ramt af en frygtelig ulykke, da færgen tog vand ind og kæntrede, og mere end 20 mennesker mistede livet. Allerede i 1529 havde morsingboerne dog nægtet at betale deres sundkorn til biskoppen før han indsatte en ny rofærge. Biskoppen tog klagen alvorligt, og der blev indsat en ny færge. Færgekroer Det var ikke kun farefuldt at krydse sundet på den tid. Det var også besværligt. Dårligt vejr kunne forhindre overfarten i dagevis. Så var de rejsende nødt til at finde ly og bruge ventetiden på kysten. I 1632 klagede adelsmændene på Mors over, at de savnede et tilholdssted ved det øde Sallingsund. Efter en årrække blev der bygget en kro. I årenes løb fik kroerne ved overfarten øgenavnene Pinen og Plagen. Pinen på Sallingsiden og plagen på Morssiden. I dag er Pinenhus et fint hotel og konferencested og Sallingsund Færgekro på Mors har serveret mange retter for Kongehuset. Jernbane og automobiler Mellem disse to færgekroer sejlede der rofærger frem til Gennem flere år havde der været stigende kritik af færgernes beskaffenhed og af bevillingshaver Gjedde på Højriis. Folketinget besluttede at lade regeringen ekspropriere færgeprivilegiet. De overdrog det til Nykøbing Kommune,

12 som flyttede overfarten til Glyngøre - Nykøbing. I 1873 blev der anlagt færgelejer i Nykøbing og Glyngøre, og der blev indsat en dampfærge. Da DSB i 1884 åbnede en jernbanestrækning mellem Skive og Glyngøre overtog de kort efter færgedriften. I 1889 fik strækningen en ny endestation, nemlig Nykøbing Mors. Der blev anlagt en stationsbygning og DSB indsatte samtidig en jernbanefærge på overfarten mellem Salling og Mors. Den første jernbanefærger sejlede på damp, men blev snart efterfulgt af en motorfærge. Da jernbanefærgen sejlede sine første ture, var der ingen i hverken Salling eller på Mors, der havde egen bil. Dette skulle dog snart ændre sig. Antallet af biler steg stødt i de første årtier af 1900-tallet. Bilisterne havde trange kår på jernbanefærgen. Sejlplanen var tilrettelagt efter togets køreplan og gods havde forrang over biler. Det betød, at bilisterne ofte blev afvist og måtte vente til næste afgang. Det var naturligvis til stor irritation for bilisterne. Motorfolkets færge I 1924 havde en gruppe private bilister fået nok. Sammen med Morsø motorklub, Thisted Amts Motorklub og Forenede danske Motorejere stiftede de i 1923 færgeselskabet Sallingsund færgefart A/S. Allerede året efter sejlede den første motordrevne bilfærge 5 automobiler over sundet ved Pinen og Plagen. Efter 51 års pause var den århundredegamle overfart igen i drift. Ad åre besluttede færgefartens bestyrelse at opkalde færgerne efter overfartens gamle øgenavne. Motorfolket tog navnene til sig og efterhånden blev overfarten kendt som Pinen & Plagen og ikke som Sallingsund færgefart, som den ret beset hed.

13 Den første motorfærge hed Sallingsund. Den havde plads til 4-5 automobiler. DSB opfattede naturligvis Færgefarten A/S som en trussel for statsbanefærgen. De valgte at sætte et stort skilt op ved indkørslen fra Skivevejen til Glyngøre, og de satte billetpriserne ned. Det hjalp ikke. Sallingsund II afløste i 1929 sin forgænger. Den havde plads til 10 automobiler. Færgeruten fik en enorm betydning for erhvervslivet og væksten i området. Som det ses af tallene nedenfor voksede antallet af biler eksplosivt i midten af 1900-tallet. Årstal Personer Biler Sejlplanen blev hele tiden forsøgt tilpasset til det voksende behov, og selvom overfarten var kendt som en effektiv og veldrevet rute, var og blev den en flaskehals. Allerede i 30 erne begyndte bilisterne og egnens erhvervsfolk at drømme om en bro. En travl dag ved færgelejet Pinen, 1975.

14 Det fik dog lange udsigter. I de næste fire årtier sejlede DSB s jernbanefærgen og motorfolkets færge side om side. Pinen og Plagen, Færgen Morsø, ca Den 30. maj 1978 indviede Dronning Margrethe Sallingsundbroen.

15 På Glyngøre Kulturstation kan man stadig se vingehjulet, som prydede broklappen på DSB s færgeleje og hjulet med anker, som var Sallingsund Færgefarts vartegn.

16 Slæbestedet Denne del af havneområdet kaldes slæbestedet. Slæbestedet var det sted, hvor fiskerne kunne veje og sortere deres fangst, og fylde fiskene i fiskekasser, spande eller i hyttefade. Fotograf C. Hadrup, Skive Billedet er fra ca Mændene sorterer og vejer ål. Ålene pakkes i hyldekasser og læsses på lastbilen. På kasserne står der, hvor ålene skal hen i verden: Prag, England og Tyskland. Der er sat en lampe fast på masten. Fiskerne kom ofte i land tidligt om morgenen, hvor det endnu ikke var lyst, så de havde brug for elektrisk lys, når de sorterede og vejede. Lastbilen tilhører Priess & Co. Ejeren var Anders Martin Priess. Han står i baggrunden midt i billedet i jakkesæt. Han var Glyngøres største fiskeeksportør. Hans sønner grundlagde senere Glyngøre Fiskeindustri, som bl.a. blev kendt for Glyngøre sild. De kan stadig købes. I baggrunden ses en godsvogn. Godsvogne kunne køre helt ned på havnen, så fiskene kunne sendes videre rundt i Danmark eller til udlandet.

17 Her losses fiskekasser over i DSBs godsvogn. Jernbanenettet dækkede ikke hele landet, så fiskeeksportør Priess & Co havde deres egne lastbiler, der kunne fragte fisk ud, hvor DSB ikke kørte. Når fiskene skulle transporteres langt, kunne det være vanskeligt at holde dem friske. Derfor blev der gennem årene udviklet særlige kølegodsvogne og kølelastbiler. Indtil da var isen i fiskekasserne Foto fra Priess & Co s Jubilæumshæfte Mellem tvende have, 1950 den eneste måde at nedkøle på. Dette er en hyldekasse. Den kan rumme 25 kg levende ål. Kassen har fire hylder. Ålene blev lagt i kassens tre nederste hylder. I den øverste hylde blev der lagt knust is. Når isen smeltede, dryppede det ned over ålene. På den måde kunne ålene holdes i live et halvt døgn. Dette er en ishakke. Den blev brugt til at hakke store isblokke i småstykker. Småstykkerne blev derpå fyldt i fiskekasser for at fryse fiskene ned eller fyldt i hyldekasser, hvor de smeltede ned over de levende ål, så de kunne holdes i live i et halvt døgn.

18 Denne spand kan rumme ca kg ål. Den blev brugt, når ålene skulle vejes. Ålespandene er kegleformede og altså smallest foroven. Levende ål kan sno sig gevaldigt, så de skrå sider gjorde det svært for ålene, at sno sig ud af spandene. Ålespandende tilhørte fiskeeksportørerne og ikke fiskerne. Spande med denne facon bruges stadig til ål i dag. Her ses slæbestedet i begyndelsen af 1900-tallet. På land ses fiskekasser og ålespande. I vandet flyder fire hyttefade. Hyttefadene var store trækasser beregnet til at opbevare levende fisk i. De havde en

19 mængde huller i både sider, top og bund. Hullerne var så store, at der kunne strømme frisk fjordvand ind og ud, men samtidig så små, at fiskene ikke kunne slippe ud. På hvert eneste hyttefad sad et skilt, som tilhørte den fisker, der ejede hyttefadet. Dette skilt har tilhørt Chresten Norup. Det var vigtigt, at kunne holde styr på hyttefadene, for i perioder var havnebassinet fyldt med hyttefade. Når de skulle repareres, blev de trukket på land ved slæbestedet.

20 Glyngøre motor- og maskinværksted Der hvor Limfjordens hus nu ligger, lå engang Glyngøre motor- og maskinværksted. Det var havnens smedje. Fotograf K.B.A. Markdal Fotograf K.B.A. Markdal Sådan så smedjen ud i Smeden var specialist i at reparerer skibsmotorer og andre af skibenes maskindele. Han reparerede også spillene, som blev brugt til at trække trawl og snurrevod ombord på skibet. Mindre reparationer kunne han klare om bord på skibet, mens det lå ved kaj i havnen. Ved større reparationer var det nødvendigt at hale skibet på bedding. Det vil sige, at skibet blev trukket på land. Som det kan ses på luftfotografiet, lå smedjen helt tæt på vandet. Billedet er fra 1963, og bygningen er blevet kalket hvid. Man kan også se, at der var god plads omkring bygningen til de skibe, som skulle trækkes på bedding. Beddingen var området til venstre for smedjen.

21 Her ses smeden på beddingen, hvor to skibe er trukket op og klar til reparation. Det var hårdt arbejde, at være smed dengang. Maskindelene til motorerne, skruerne og spillene var tunge, og der var ikke mange hjælpemidler til at lette de tunge løft. Derfor var smeden en mægtig stærk mand. Smeden havde et godt ry blandt fiskerne. Han var dygtig og arbejdede hårdt. Når han havde rigtig travlt, skulle man dog fare med lempe, da han godt kunne være lidt hidsig.

22 Inden Glyngøre blev koblet på højspændingsnettet, måtte flere af byens virksomheder forsyne sig selv med strøm. Billedet her er fra Fotografiet er taget ved havnens slæbested, og i baggrunden ses smedjen med sin egen vindmølle, som lavede strøm til smedjen. Op gennem 1970 erne og 80 erne faldt bestanden af fisk i fjorden. Én efter én måtte fiskerne indstille fiskeriet eller finde nye fiskefarvande. Dermed forsvandt også fiskekutterne fra Glyngøre, og efterhånden var der ikke grundlag for at drive et motor- og maskinværksted længere. Klubhus for bikere I slutningen af 1970 erne overtog byens motorcykelklub Road Runners MC smedjen og fik den bygget om til klubhus. Fotograf Claus Bonnerup I 00 erne gik en borgerstyret arbejdsgruppe Liv på havnen ind i et aktivt samarbejde med Skive Kommune om at få bygget et hus, som bl.a. kunne formidle Limfjordens råvarer. Derfor har vi i dag restaurant og røgeri Limfjordens hus liggende på dem gamle bedding med en fantastisk udsigt over fjorden mod Mors.

23 Stærekasserne Stærekasserne blev bygget i Fiskerne havde brug for redskabsskure til deres fiskegrej. Fiskerne gik sammen og stiftede en forening, der skulle sørge for at bygge redskabsskure. På den tid var det DSB, som ejede jorden på havnen, men mod et symbolsk beløb kunne foreningen leje jorden og lade redskabsskurene bygge. Hver fisker kunne så leje sin egen stærekasse af foreningen. Oprindeligt var der et lille das bag ved stærekasserne tættest på fyrtårnet. En lille gangbro førte derover. Her kunne fiskerne i ro og mag sætte sig på dasset. Hvis de var stille, kunne de høre ploppet, når det ramte vandet. Man kan lige ane dasset helt yderst til venstre i billedet. Luftfoto af fiskerihavnen Når stærekasserne skulle males, blev der opkrævet et ekstra beløb af lejerne, så de i fællesskab kunne dække udgifterne. Nedenfor ses det gamle navneskilt, som sad på redskabsskurene. Det hænger nu på Glyngøre Kulturstation, og et nyt er sat op på redskabsskurene på havnen.

24 Kajen ved stærekasserne har altid været et samlingssted for fiskerne. De fiskere, som for længst er gået på land, men som stadig har fjordvand i blodet, er stadig tit at finde på havnen. Ved stærekasserne er der næsten altid mulighed for at høre seneste nyt. Nedenfor ses skibet Tove af Glyngøre ved kajen i Fotograf Poul Erik Bilstrup, Morsø Folkeblad

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

Nyhedsbrev november 2015 Nr. 79 8. årgang

Nyhedsbrev november 2015 Nr. 79 8. årgang Medlem af Dansk Model Jernbane Union Nyhedsbrev november 2015 Nr. 79 8. årgang Denne fine jernbanelampe har Lisbeth skænket klubben. MJK Limfjorden Nyhedsbrev 1 af 7 14/11 2015 Vores deltagelse i DMJU

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Havneplads og Strandgade

Havneplads og Strandgade Havneplads og Strandgade Øverst ses havnens slæbested. I midten den tidligere Toldbod ved Grenaa Havn, opført 1809. Den var oprindelig bygget som kasserne for de mange danske soldater, som lå indkvarteret

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

1. Trafikken før 1953

1. Trafikken før 1953 1. Trafikken før 1953 Rutebiler fra I/S Møens Omnibusser i Damsholte omkring 1925. (Postkort) Fra Møn til omverdenen Fra gammel tid kom man til og fra Møn med postforbindelser, der havde diligencelignende

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Klubnyt efterår 2014.

Klubnyt efterår 2014. Sommeren er forsvundet og vi er godt i gang med den sidste del af året, vi er sidst i oktober og der er kun 2 måneder til jul, så er vi igen på vej til sommer og nyt campingsæson. Det har været en forrygende

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt VELKOMMEN TIL GLYNGØRE

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt VELKOMMEN TIL GLYNGØRE Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt VELKOMMEN TIL GLYNGØRE Frederikshavn Hanstholm Thyborøn Nykøbing Glyngøre Skive Aalborg Karup Ringkøbing Aarhus Glyngøre - En

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig Norge juni 2017 Så er vores tur til Norge klaret, og hvad der så ud til og skulle blive lidt af en våd omgang holdt næsten ikke stik, kun om natten var der meget hul igennem skyerne og der blev vasket

Læs mere

kan nøjes med at købe et ekstra modul til den man allerede har. Build a bag henvender sig til den semiprofessionelle

kan nøjes med at købe et ekstra modul til den man allerede har. Build a bag henvender sig til den semiprofessionelle Build a bag Build a bag er en serie af kameratasker. Når man er fotograf er der oftest forskel på det udstyr man skal have med til forskellige opgaver. Når man har meget udstyr eller og/eller flere kameraer

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside

2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside 2014 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk. Forside Driftsmateriellet Forord 1980 1980 Per Topp Nielsen www.dansk-jernbanearkiv.dk Side 0.010 Driftsmateriellet Forord 2014 Genoplivning af et 40 år

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

REERSØ BÅDKLUB`S FLADFISKEKONKURRENCE For Båd Folket REERSØ OPEN LØRDAG OG SØNDAG DEN 5. OG 6. AUGUST 2017 I SAMARBEJDE MED

REERSØ BÅDKLUB`S FLADFISKEKONKURRENCE For Båd Folket REERSØ OPEN LØRDAG OG SØNDAG DEN 5. OG 6. AUGUST 2017 I SAMARBEJDE MED REERSØ BÅDKLUB`S FLADFISKEKONKURRENCE For Båd Folket REERSØ OPEN LØRDAG OG SØNDAG DEN 5. OG 6. AUGUST 2017 I SAMARBEJDE MED Høng Centret Tlf.: 5485 3610 Generelle Bestemmelser: Lørdag den 5. august starter

Læs mere

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck Bryrup Vrads Thailandsk jernbane truck 1 Kære medlemmer i VMJK. Nu står sommeren for døren, dog er der problemer med sommer varmen, der er nok derfor, at vejret fra forårsmånederne genudsendes. I det sidste

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kapitel 114, DSB vandalerne hærger:

Kapitel 114, DSB vandalerne hærger: Kapitel 114, DSB vandalerne hærger: 647 Det gamle, hæderkronede, vingehjul. Vingehjulet blev afskaffet i 1974. Først blev det afløst af store hvide bogstaver, DSB. Designskadechef Jens Nielsen havde ansvaret

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad

Gode råd og krav for både i Ry Marina. Havnens Emma Gad Gode råd og krav for både i Ry Marina Havnens Emma Gad Fortøjning til bro og pæle I Danmark blæser det en hel del. Det gør det også i Ry Marina. Derfor er det nødvendigt at vi fortøjer korrekt, naturligvis

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Den pythagoræiske læresætning

Den pythagoræiske læresætning Den pythagoræiske læresætning 1. Udfyld skemaet herunder dvs. find den manglende hypotenuse ved a 2 + b 2 = c 2 : 1 20 21 2 12 35 3 28 45 4 56 33 5 119 120 6 168 95 7 52 165 8 207 224 9 315 572 10 627

Læs mere

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse

Familien Sørensen. Mit navn. Klasse Familien Sørensen Mit navn Klasse Familiealbum Skriv, hvad du kan huske om de forskellige personer. 2 Familiealbum 3 Velkommen tilbage På Arbejdermuseet besøgte du familien Sørensen landarbejderfamilien,

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer Kære sejlere FORMANDENS BERETNING 2016 2015/2016 har været et spændende år, med mange aktiviteter i Sejlklubben Ebeltoft Vig. Jeg vil komme omkring Byggeri Sponsor jagt til ungdom og byggeri Vild med vand

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Medlem af dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev januar 2015 Nr. 70 8. årgang

Medlem af dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev januar 2015 Nr. 70 8. årgang Medlem af dansk Model Jernbane Union Nyhedsbrev januar 2015 Nr. 70 8. årgang Køkkenet skrider godt fremad og når de våde installationer er overstået, kan vi få lavet det sidste med bordplade, vask e.t.c.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013

Bestyrelsens beretning 2013 1 Bestyrelsens beretning 2013 Som I måske kan huske, så var sidste års vinter, og især de første måneder i 2013 meget kolde. Vi fik masser af sne og frost, så Guldborgsund var i perioder helt tilfrosset.

Læs mere