Befolknings- og erhvervsudviklingen i Århus Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolknings- og erhvervsudviklingen i Århus Kommune 1984-1998"

Transkript

1 Oktober 1999 Befolknings- og erhvervsudviklingen i Århus Kommune Jan Bentzen* Mogens Dilling-Hansen + Valdemar Smith # * Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus, + Institut for Økonomi, Århus Universitet, # Smith & Smith Research.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regional vækst fordelt på amter Befolkningsudviklingen Til- og fraflytninger Udviklingen i arbejdsstyrken Arbejdsløshed Uddannelsesmæssige forhold Beskæftigelsesudviklingen Erhvervsstruktur Indkomstudviklingen Afslutning...33 Litteratur...34 Appendiks Appendiks

3 1. Indledning En naturlig aktivitet i forbindelse med evaluering af Vækst i Århus II er en beskrivelse af den økonomiske udvikling i Århus Kommune gennem de senere år. Formålet er at klarlægge på hvilke områder, kommunen klarer sig godt og/eller mindre godt, bl.a. for at kunne udforme erhvervspolitikken mest hensigtsmæssigt. Det er næppe realistisk direkte at forsøge at måle effekten af fx de seneste erhvervshandlingsplaner på den konkrete udvikling i Århus Kommune, hvorfor hensigten i den følgende fremstilling heller ikke er at lede efter synlige beviser på den lokale erhvervspolitiks effektivitet. Derimod er formålet at give en relativ bred fremstilling af den økonomiske og demografiske udvikling siden midten af 1980erne for en række nøgleområder med relevans til erhvervsudviklingen. De behandlede emner fremgår direkte af indholdsfortegnelsen og er hver især genstand for en nærmere analyse i de efterfølgende 9 afsnit. Når den økonomiske udvikling i Århus Kommune skal vurderes, er det naturligt at inddrage andre kommuner eller områder i analysen. Dette er gjort her ved at medtage relativt mange sammenligningsområder: Trekantområdet (Kolding, Vejle, Fredericia kommuner) København (København og Frederiksberg kommuner) Ålborg kommune Odense kommune Herning/Ikast kommuner Nabokommuner (Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm, Rønde og Skanderborg kommuner) Det er oplagt at sammenligne med Ålborg og Odense, da det er uddannelsesbyer af samme størrelsesorden som Århus. København er medtaget som eneste by i Danmark, der er større end Århus. Den er identisk på visse felter som fx mange uddannelsesinstitutioner, men adskiller sig også væsentligt pga sin hovedstadsstatus. Trekantområdet er selvskrevet som sammenligningsområde, da der her har været en kraftig erhvervsudvikling, og da det ligger tæt på Århus. Desuden har området en gunstig placering mht. transportforhold. Herning og Ikast kommuner er medtaget som repræsentant for den midt- og vestjyske erhvervsudvikling for bl.a. at kunne vurdere, om den økonomiske aktivitet udvikler sig kraftigere i Midtjylland - sammenlignet med Østjylland. De udvalgte nabokommuner er de, der indgår i det såkaldte 10-kommune samarbejde, dvs. inklusive Århus, og området er ikke så meget sammenligningsområde, men skal snarere ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen i Århus, i hvilken forbindelse nabokommunerne fx også fungerer som arbejdskraftopland. De mange sammenligningsområder vil selvfølgelig komplicere den efterfølgende analyse, da der dels er mange kommuner at knytte kommentarer til. Og dels vil figurer og tabeller nemt kunne 2

4 blive lidt for kompakte eller uoverskuelige. Det sidste er der rådet bod på ved i nogle tilfælde at opdele figurerne og andre steder er ikke alle sammenligningskommuner medtaget. Som det vil fremgå, er der en noget forskelligartet udvikling i de udvalgte kommuner med hensyn til de behandlede emner, hvorfor det er fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde et bredt sammenligningsgrundlag. 2. Regional vækst fordelt på amter Danmarks Statistik har i foråret 1999 påbegyndt offentliggørelsen af regionale nationalregnskaber, hvori bl.a. bruttonationalprodukt mv. er opgjort på amter. Foreløbigt dækker statistikken perioden , hvorfor kun den seneste periode - i øvrigt karakteriseret ved en højkonjunktur - kan analyseres. Data, der i denne statistik dækker Århus Amt, kan selvfølgelig ikke umiddelbart antages fuldstændigt at afspejle udviklingen i selve Århus Kommune, som er genstanden for herværende analyse. Men kommunens befolkning og beskæftigelse udgør trods alt omkring halvdelen af de tilsvarende størrelser for hele amtet, hvorfor der nødvendigvis må være en relativ tæt sammenhæng. Tabel 1 viser de centrale størrelser fra de regionale nationalregnskaber, hvor også relevante sammenligningsområder er medtaget. Tabel 1. Værditilvækst fordelt på udvalgte amter og erhverv, BNP pr. indb (1000 kr.) Gns. årlig realvækst (pct.) i BVT I alt Industri Tjenesteydelser Århus amt 190,8 3,53 7,22 2,29 Kb. og Fredb. Kommuner 351,3 2,78 3,31 2,74 Københavns amt 272,0 5,16 5,71 5,03 Fyns amt 178,8 3,39 2,32 4,05 Vejle amt 197,6 3,78 6,69 2,15 Nordjyllands amt 189,8 3,20 4,78 2,68 Hele landet 212,5 3,75 4,96 3,29 Anm.: BNP = bruttonationalprodukt og BVT = bruttoværditilvækst. Vækstrater udregnet efter BVT opgjort i priser. Industri omfatter også energi og byggeri. Kilde: Nationalregnskab og betalingsbalance 1999:5. Statistiske Efterretninger. I tabel 1 indeholder tal for bruttonationalproduktet (BNP) samt bruttoværditilvækst (BVT), hvor sidstnævnte grundlæggende er udtryk for den samme værdiskabelse, som indgår i BNP. Blot er BVT-opgørelsen foretaget eksklusive afgifter og subsidier, hvorfor den er et mere direkte udtryk for værditilvæksten skabt af produktionsfaktorerne (kapital, arbejdskraft, mv.). Det fremgår 3

5 tydeligt, at opgør man BNP pr. indbygger, ligger Århus Amt relativt lavt i forhold til mange andre amter samt klart under landsgennemsnittet. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at tallene ikke viser, hvor meget indbyggerne i amtet producerer, men derimod værditilvæksten, der er foregået på arbejdsstederne. På grund af pendling vil der opstå en væsentlig forskel mellem BNP i amtet og de indkomster personer, der er bosat i amtet, indtjener. Dette ses mest tydeligt for Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor det høje BNP pr. indbygger i væsentligt omfang er skabt af personer bosat uden for disse kommuner. Endeligt kan tallene være påvirket af det forhold, at en given virksomheds ejere kan være bosat uden for det amt, hvor virksomheden ligger, hvorfor den andel af værditilvæksten, der tilfalder virksomheden, ikke indgår i amtets BNP. På trods af disse forhold må man sige, at målt som BNP pr. indbygger ligger Århus Amt relativt lavt, men adskiller sig dog ikke væsentligt fra de øvrige amter uden for Hovedstadsområdet. Sidstnævnte område er begunstiget af at skabe et meget stort BNP-bidrag, og alene af den grund ligger samtlige amter faktisk under landsgennemsnittet (dette gælder også de amter, der ikke indgår i tabel 1). Et lavt BNP-niveau kan selvfølgelig også skyldes andre forhold end lav erhvervsaktivitet; bl.a. vil områder som Århus, der fx har relativt mange uddannelsessøgende, automatisk opnå lavere værditilvækst pr. indbygger, da personer på indkomstoverførsler ikke fremgår af BNP-opgørelsen. Forskelle med hensyn til andel af befolkningen i de erhvervsaktive aldre samt beskæftigelsesfrekvenser kan også forklare variationen i værditilvækst pr. indbygger i de enkelte områder. Erhvervsstruktur og de beskæftigedes uddannelsesniveau spiller også en rolle, hvor man fx med relativt mange højtuddannede i Århus-området skulle forvente et højt BNP-bidrag, men det er tydeligvis ikke nok til at opveje andre modgående faktorer i nationalregnskabsopgørelsen! I forlængelse heraf vil en sammenligning af vækstrater - jf. tabel 1 - måske være mere rimelig, idet stigninger i nationalregnskabsstørrelserne ikke burde være så følsomme for de forhold, der åbenbart påvirker de absolutte niveauer for BNP. Dette er vist i tabel 1 som gennemsnitlige årlige vækstrater dækkende perioden i bruttoværditilvæksten (i alt) samt for sektorerne industri og tjenesteydelser. For det første fremgår det af vækstraterne, at perioden har været karakteriseret ved en pæn højkonjunktur, idet væksten i BVT har været på 3,75% p.a. Industrien har endog haft en vækstrate tæt på 5%, hvorimod tjenesteydelserne ligger et par procentpoint under dette niveau, bl.a. forårsaget af mindre vækst i den offentlige sektor. Målt på vækstrater kan man konstatere, at Århus Amt - og dermed givetvis også Århus Kommune - klarer sig godt, hvad angår væksten i industrien. Værditilvæksten er, som det tydeligt fremgår, signifikant over landsgennemsnittet (overgås kun af industrivæksten i det mindre Frederiksborg amt; ikke vist i tabellen), selv om stigningen for den samlede BVT i Århus 4

6 Amt faktisk ligger lidt under landsgennemsnittet. Modsat har højkonjunkturen ikke sat så tydelige spor i vækstraten for tjenesteydelser, som kun er på et par procent. Med disse tal må man således forvente, at industribeskæftigelsen også i Århus Kommune har været pænt stigende over højkonjunkturen - et emne, der behandles videre i det efterfølgende afsnit Befolkningsudviklingen I forbindelse med evaluering af den foregående erhvervshandlingsplan i 1995, jf. Erhvervsudviklingen i Århus Kommune siden 1984, kunne der, sammenlignet med andre byer eller områder i Danmark, konstateres en meget kraftig udvikling i folketallet frem til 1995 i Århus. Af den samlede vækst foregik en fjerdedel heraf alene i Århus Kommune. Dette er væsentligt af hensyn til en fortsat stærk økonomisk udvikling, idet en fundamental betingelse for øget beskæftigelse og produktion på længere sigt selvfølgelig er fortsat vækst i arbejdsstyrken. I figur 1 er denne befolkningsudvikling vist og ajourført til også medtaget udviklingen i de i indledning anførte byer/områder, der er udvalgt som sammenligningsgrundlag. Figur 1. Befolkningsudviklingen , Indeks 1980= Århus København Odense Herning, Ikast Trekantområdet Ålborg Kilde: KSDB. Anm.: Befolkning opgjort pr. 1. januar For hele perioden ses, at Århus Kommune skiller sig klart ud med den største befolkningsvækst på 16% i alt. Den samlede vækst for Danmark var kun på 3,7%. Odense og Trekantområdet markerer sig også med en pæn befolkningsudvikling, hvorimod København og 5

7 Frederiksberg kommuner i starten af perioden oplever et betydeligt fald i folketallet, som imidlertid lige så hurtigt ser ud til at være på vej tilbage mod udgangspositionen. For yderligere at kunne vurdere udviklingstendenserne er vækstraterne vist i figur 2 og figur 3. Figur 2. Vækstrater for befolkningsudviklingen, , % p.a. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, Århus Trekantomr. Odense København Kilde: KSDB. I figur 2 er vist befolkningsvækstrater for de byer/områder, der har oplevet mest vækst, jf. figur 1. Frem til har der været stor variation i vækstraten mellem de udvalgte byer, men i de senere år er der en vis konvergens i stigningstakterne, og for nuværende ser udviklingen for Århus Kommune også ud til at være normaliseret. De relativt høje vækstrater for København hænger selvfølgelig sammen med, at det absolutte niveau for folketallet har været faldende i 1980erne, hvorfor det alt andet lige er nemmere senere at opnå perioder med høje vækstrater. Befolkningsvæksten i Århus hænger bl.a. både sammen med byens mange uddannelsesinstitutioner men selvfølgelig også med job- og boligsituationen. Der er en betydelig pendling fra omegnskommunerne til Århus, hvorfor der også kunne tænkes at være en sammenhæng mellem befolkningsudviklingen i Århus samt nabokommunerne. 6

8 Figur 3. Vækstrater for befolkningsudviklingen, Århus samt nabokommuner, , % p.a. 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0, Århus Nabokommuner DK, i alt Kilde: KSDB. Af figur 3 ses, at for det meste af perioden ser der ud til at være en omvendt sammenhæng mellem størrelsen af befolkningsvæksten i Århus og nabokommunerne - dog undtagen midten af 1980erne. De senere års høje vækst i nabokommunerne kan udmærket tænkes påvirket af faktorer som udflytning fra Århus, samt at erhvervsudviklingen i Århus tiltrækker arbejdskraft, som i et vist omfang bosætter sig i nabokommunerne. Den andel af befolkningen, der findes i de erhvervsaktive aldre, tiltrækker sig naturligvis størst opmærksomhed, når vækstforhold og erhvervsudvikling skal vurderes. Udviklingen her er afgørende for det aktuelle arbejdsudbud, og i tabel 1 er vist dels befolkningsandelen der pr er i aldersgruppen årige, og dels hvordan vækstraten har været for denne gruppe i hele perioden For det første fremgår det af tabel 2, at det tydeligvis er et byfænomen med en relativ stor andel af befolkningen i gruppen årige, idet alle de viste områder ligger over landsgennemsnittet. Dernæst ses igen, at for Århus Kommune har der helt som for den samlede befolkning været tale om relativt høje vækstrater før 1995, men dette billede er nu helt ændret. Vækstraten i 1998 på 0,45% er dog stadig høj sammenlignet med de øvrige byområder - undtagen selvfølgelig København, der som tidligere nævnt har oplevet stor befolkningsvækst, når der måles med udgangspunkt i 1980ernes nedgangsperioder. Samtidigt bemærkes, at København og Frederiksberg kommuner (sammenregnet) har den højeste andel af årige i tabel 2. 7

9 Tabel åriges andel af befolkningen samt vækstrater Befolkningsandel årige (pct.) Vækstrate pct. p.a Århus 68,6 1,26 1,34 0,51 0,45 Trekantområdet 65,2 0,76 0,82 0,50 0,24 København 70,5-0,11 0,97 1,75 1,24 Ålborg 66,7 0,56 0,65 0,28-0,03 Odense 66,7 1,05 1,03-0,01-0,59 Herning/Ikast 65,8 0,50 0,48-0,08-0,32 Nabokommuner 65,1 1,31 0,91 0,72 0,47 DK i alt 64,9 0,53 0,47 0,40 0,17 Kilde: KSDB. Sammenfattende for befolkningsudviklingen gælder, at tidligere perioders voldsomme vækst i Århus ser ud til at være ophørt. Her skal man dog være opmærksom på, at konklusionen alene bygger på data for de sidste 4-5 år, hvorfor der selvfølgelig ikke er noget til hinder for, at det tidligere væksttempo genoptræder. Den seneste befolkningsprognose fra Århus Kommunes Statistiske Kontor (oktober 1998) opererer da også med en halvering af befolkningsvæksten i forhold til tidligere prognoser, hvilket i høj grad hænger sammen med en tiltagende nettofraflytning - et emne, der behandles nærmere i næste afsnit. 4. Til- og fraflytninger Tidligere har nettotilflytning udgjort en relativ stor del af den samlede befolkningstilvækst i Århus Kommune og således været en væsentlig årsag til den kraftige udvikling i folketallet, som altså ikke udelukkende skyldes naturlig vækst, grundet at fødselstallet overstiger dødstallet. Som det allerede er fremgået af foregående afsnit, er dette billede imidlertid for nuværende vendt til en nettofraflytning for Århus Kommune. Betydningen af disse mellemkommunale flytninger er illustreret i tabel 3. For hvert af de tre udvalgte år viser tabellens første kolonne den samlede, absolutte tilvækst i folketallet, og derefter følger den samlede nettotilflytning, dvs. forskel mellem tilflytning og fraflytning. Tidligere har tilflytning bidraget med 1/4 til 1/3 af den samlede befolkningsvækst i Århus, men som det fremgår, er tallet nu negativt, hvilket tydeligt ses i den absolutte vækst, der er halveret fra 1994 til

10 Tabel 3. Absolut befolkningstilvækst samt nettotilflytning, 1994, 1996 og Bef.vækst Tilflytning Bef.vækst Tilflytning Bef.vækst Tilflytning Århus Trekantområdet København Ålborg Odense Herning/Ikast Nabokommuner Kilde: KSDB. Nettofraflytning rammer således også sammenlignelige byområder som Odense og Ålborg, som faktisk er relativt hårdere ramt af fraflytningstendensen. Der er stadig nettotilflytning til København, men som det ses, er både vækst i folketal og tilflytning relativt kraftigt aftagende efter Nabokommunerne til Århus har en positiv nettotilflytning og det er selvfølgelig oplagt at tolke tendensen derhen, at en betydelig del af den århusianske fraflytning sker til nærtliggende kommuner. Hvis det sidste er tilfældet, indebærer fraflytningen ikke problemer med arbejdsudbuddet i Århus-området - der opstår blot øget pendling - men derimod vil der kunne være kommunaløkonomiske effekter for Århus, når pendlerne også skattemæssigt placeres i nabokommunerne. I flyttestatistikken indeholdt i KSDB er det muligt at få oplysninger om fordelingen på indkomstintervaller for både til- og fraflyttede. Disse oplysninger er gengivet i tabel A1 i Appendiks 1, hvor antal nettotilflyttere er opgjort på 4 intervaller (jf. tabellen), opgjort for årene 1989, 1995 og Som i tabel 3 betyder en positiv værdi, at der forekommer nettotilflytning, hvilket fx er tilfældet for Århus i den laveste indkomstgruppe. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at flyttestatistikken opgjort efter indkomst åbenbart ikke er helt konsistent med den øvrige flyttestatistik, idet summen af nettotilflytning over indkomstintervaller ikke summerer op til den mellemkommunale nettotilflytning, hvorfor resultaterne her skal tolkes med en vis varsomhed. Det fremgår af Appendiks 1, at der for Århus også før 1995 har været tale om fraflytning i de tre højeste indkomstintervaller. Men det er tydeligt, at det især er i denne gruppe, at den stigende fraflytning finder sted og dermed medvirker til en samlet nettofraflytning, jf. i øvrigt tabel 3. Tilflytningen er kun positiv for Århus for den laveste indkomstgruppe under kr. (årsindkomst), og faldet er her kun ca. 10% fra 1989 til 1997, dvs. uden den større betydning for de samlede, indenlandske flytninger. De øvrige, store byer som København, Ålborg og Odense 9

11 har også fraflytning i de højere indkomstgrupper - og tilflytning i lavindkomstgruppen. Dette hænger delvist sammen med tilstedeværelsen af uddannelsesinstitutioner, idet disse frekventeres af personer uden væsentlig indkomst, og efter endt uddannelse opnås job og indkomst, men blot uden for de pågældende kommuner, hvorfor der af helt naturlige grunde vil optræde relativt højtlønnede personer i fraflytningsstatistikken. Nabokommunerne til Århus har det omvendte flyttemønster, idet der her er en positiv tilstrømning i de to højeste indkomstgrupper. Det er endnu et tegn på, at en del af fraflytningen fra Århus sker til nabokommunerne - og at det overvejende er i de øverste indkomstgrupper, denne afvandring er koncentreret. I det omfang man bibeholder sit job i Århus - og bosætter sig i nabokommunerne - må der være forhold eller faktorer, der virker mere attraktive i omegnskommunerne i forhold til Århus. Dette kunne fx tænkes at være boligforhold, hvor en større by som Århus er forbundet med høje jord- og ejendomspriser. Hvis de udbudte byggegrunde i Århus er placeret i kommunens yderkanter, kan det jo være lige så rationelt at flytte blot lidt længere væk (dvs. til nabokommunerne), såfremt udbuddet af boliger og/eller byggegrunde her befinder sig i et noget lavere prisleje. Flyttemønstrene skyldes næppe forskelle i de kommunale skatteprocenter, for disse har over tiden, som det fremgår af tabel 4, bevæget sig i nogenlunde samme retning mod et fælles niveau, som ligger omkring 31% for kommune og amtsskat i alt. For 1990 er der heller ingen variation i beskatningen mellem kommuner, hvorimod der tilbage i 1982 er et noget lavere beskatningsniveau for specielt Herning/Ikast og Trekantområdet. For nabokommunerne gælder, at skatteniveauet stort set er på niveau med Århus Kommune, hvorfor lavere kommunal beskatning ikke kan være årsag til flytning mellem sidstnævnte og dennes randkommuner. Tabel 4. Samlet kommunal og amtskommunal skatteprocent, 1982, 1990 og Århus 27,8 29,9 31,7 Trekantområdet 23,6 29,0 31,4 København 25,5 28,2 30,7 Ålborg 25,0 30,0 32,9 Odense 25,4 30,5 33,1 Herning/Ikast 22,3 28,5 31,8 Nabokommuner 26,2 28,7 31,4 Note: Den samlede kommunale skatteprocent er excl. kirkeskat. Note: Skatteprocenten for områder, hvori flere kommuner indgår, er beregnet som et simpelt gennemsnit af de enkelte kommuners skatteprocenter. Kilde: KSDB. Det kan være svært at sammenligne tallene for nettotilflytning (tabel A1, Appendiks 1) på tværs 10

12 af kommuner på grund af de forskellige absolutte niveauer over hele 4 indkomstintervaller. I figur 5 er tallene omformet til et mere sammenligneligt billede, hvor flytningerne i hver indkomstklasse er målt i procent af den samlede bruttoflytning. Fx for Århus Kommune i 1989, hvor tilflytningen i indkomstgruppen kr. udgør knap 70% af det samlede antal flytninger i de 4 indkomstgrupper - dermed er søjlens højde 70% af summen af søjlerne, som altså i alt svarer til 100 % for hver kommune og hvert år. Positive værdier angiver tilflytning og negative værdier under nulpunktet fraflytning. Af figur 5 ses nu tydeligere, at for de større byer som Århus, Ålborg og Odense foregår der en fraflytning i de højeste indkomstgrupper. Denne udvikling er (relativt) tiltagende over tiden, og mindst lige så kraftig i Århus som i Ålborg og Odense. København har på trods af en positiv nettotilflytning en markant fraflytning i de to øverste indkomstgrupper. Igen ses nabokommunerne at have en mere gunstig udvikling - vurderet ud fra en snæver kommunaløkonomisk synsvinkel - hvor man især tiltrækker højere indkomster. For Trekantområdet er der ikke noget fast mønster i den indkomstfordelte flytning, hvilket givetvis kan tilskrives, at der hverken er tale om storby-fænomener eller om områder med relativt mange uddannelsesinstitutioner. For Herning/Ikast er der åbenbart tale om fraflytningstendenser af en anden karakter end for de større bysamfund, idet alle grupper er karakteriseret ved en nettofraflytning. 11

13 Figur 5. Flytninger fordelt på indkomstgrupper, relativ fordeling, 1989, 1995 og Århus Nabo % % Trekantområdet København % % Ålborg % % Odense Herning-Ikast % Anm.: Flytninger til/fra komunen er opgjort på fire indkomstintervaller, og herefter måles nettoflytningen i det enkelte indkomstinterval som procent af samlet antal flytninger. Søjlerne summeret for det enkelte år er således 100% for hver kommune. 1. søjle: kr. skattepligtig indkomst 2. søjle: kr. skattepligtig indkomst 3. søjle: kr. skattepligtig indkomst 4. søjle: over kr. skattepligtig indkomst 12

14 5. Udviklingen i arbejdsstyrken En helt afgørende betingelse for en fortsat erhvervsmæssig udvikling er, at kommunens arbejdsstyrke, dvs. den del af de årige borgere, der har eller søger beskæftigelse, også er i udvikling med hensyn til kvalifikationer og størrelse. Arbejdsstyrkens størrelse er selvfølgelig grundlæggende bestemt af befolkningsudviklingen, og som det fremgår af figur 1 og figur 2, er vækstraten i denne noget stagnerende, hvilket også skulle forventes at smitte af på arbejdsstyrkeudviklingen. Figur 6 viser sidstnævnte på indeksform for Århus Kommune samt de udvalgte sammenligningsområder. Figur 6. Udviklingen i arbejdsstyrken, , Indeks 1984= Nabokommuner Århus Trekantområdet Odense Ålborg Herning/Ikast København Kilde: KSDB. Man kan med lidt god vilje ane en vis afmatning i arbejdsstyrken for Århus i figur 6, men niveauet ligger fortsat højt, når der som her sammenlignes over en meget lang periode startende i Det er bemærkelsesværdigt, at alle sammenligningskommuner - på nær København og nabokommunerne - oplever betydelige fald i arbejdsstyrken uden at en lignende tendens gælder for Århus. Den voldsomme stigning i den københavnske arbejdsstyrke skal vurderes på baggrund af den noget sløje udvikling igennem 1980erne, men det er alligevel forbløffende vækstrater, der har været i hovedstadens arbejdsstyrke. I den forbindelse gælder også, at en gunstig erhvervsudvikling kan virke tilbage på udviklingen eller væksten i arbejdsstyrken, for er der gode beskæftigelsesmuligheder i et område, vil det i sig selv tiltrække arbejdskraft og dermed øge 13

15 arbejdsstyrken. Den positive udvikling i Københavnsområdet hænger derfor givetvis sammen med det høje aktivitetsniveau på bl.a. anlægsområdet. Nabokommunerne fungerer i et vist omfang som arbejdskraftopland for Århus, hvorfor det århusianske erhvervsliv også vil kunne have gavn af arbejdsstyrken her. Set i det lys er det positivt - vurderet ud fra en århusiansk synsvinkel - at arbejdsstyrken i nabokommunerne ser ud til at vokse med uformindsket kraft. Der er en væsentlig nettoindpendling til Århus fra omegnskommunerne. Tabel 5 viser, at den samlede arbejdsstyrke i Århus Kommune er på personer. Det fremgår tydeligt, at siden 1995 er væksten i arbejdsstyrken stagneret (undtagen København) eller endog direkte faldet som fx i Odense Kommune. Tabel 5. Arbejdsstyrken 1995 og Andel (%) af befolkn., 1998 Århus ,0 Trekantområdet ,9 København ,6 Ålborg ,9 Odense ,6 Herning/Ikast ,5 Nabokommuner ,2 Danmark i alt ,4 Kilde: KSDB. Som tidligere anført hænger vækst i arbejdsstyrken sammen med befolkningsudviklingen, hvor det samlede folketal i Danmark kun er svagt stigende i de næste årtier. Vigtigt i denne sammenhæng er også, at befolkningens alderssammensætning ændres i retning af relativt flere ældre, og selv om der på kortere sigt er en vis stigning i enkelte børne- og ungdomsårgange, viser befolkningsprognoserne for Århus kun en stigning på i alt personer fra 1999 til 2008 (ifølge prognosen fra oktober 1998, Statistisk kontor, Århus Kommune). Antallet af årige i Århus vil ifølge samme prognose stige fra personer i 1999 til personer i Denne stigning på personer dækker imidlertid over store variationer i de enkelte aldersklasser, fx for de årige er der et fald på hele personer og for de årige en stigning på omkring personer. Hvis udviklingen i retning af tidlig pension og den relativt tiltrækkende efterlønsordning fortsætter, dvs. arrangementer som vedrører den ældre del af arbejdsstyrken, kan man ikke udelukke, at den samlede arbejdsstyrke i kommunen begynder 14

16 at udvise faldende tendenser i det kommende årti. Kræver den fremtidige erhvervsudvikling også en væsentlig stigende beskæftigelse, bliver arbejdsstyrkeudviklingen i både nære og lidt fjernere omegnskommuner interessant at følge, da det kan blive her, århusianske virksomheder skal skaffe fremtidig arbejdskraft. Som det fremgår af sidste søjle i tabel 6, udgør arbejdsstyrken 53% af befolkningen i Århus, og da det er relativt højt sammenlignet med resten af landet, er der næppe grund til at forvente stigninger i denne summariske erhvervsfrekvens. 6. Arbejdsløshed Forskellen mellem arbejdsstyrken og antal beskæftigede personer er pr. definition ledigheden. Figur 7 viser udviklingen i ledighedsprocenten, dvs. antal ledige i procent af arbejdsstyrken. Større byer har typisk højere ledighed end både landsgennemsnittet og en del mindre kommuner som her Trekantområdet, Herning/Ikast og nabokommunerne, hvilket bl.a. skyldes deres status som uddannelsesbyer. De økonomiske konjunkturers betydning ses tydeligt i kurvernes forløb, hvor den aktuelle højkonjunktur bringer arbejdsløsheden i Århus ned på omkring 8% for De aftagende arbejdsløshedsprocenter i de senere år er også forårsaget af de forskellige orlovsordninger, der er gennemført i 1990erne, idet personer på disse ordninger indgår i arbejdsstyrkebegrebet, men ikke registreres som ledige. Det største relative fald i arbejdsløsheden finder sted i Odense, men dette skyldes i høj grad en reduktion i arbejdsstyrken, som det blev vist i det foregående afsnit (figur 6). Nabokommunerne har over årene holdt omkring 2%-point lavere arbejdsløshed end Århus Kommune, hvilket primært skyldes forskelle i befolknings- og erhvervsstrukturen i en stor kommune (Århus) kontra strukturen i en mindre omegnskommune som Hammel, Hinnerup, etc. Konjunkturerne ser ud til at påvirke arbejdsløsheden i nabokommunerne lige så stærkt som i Århus Kommune, men niveauforskellen holder sig som anført relativ konstant. Omvendt ser det ud til, at Århus generelt holder sig under arbejdsløsheden i andre større byer som København, Ålborg og Odense - selv om der i de sidste par år er sket en indsnævring i spredningen. For København er der en overraskende stor nedgang i arbejdsløsheden, når man tænker på, at arbejdsstyrken har været kraftigt stigende som vist i foregående afsnit. Dette kan ikke udelukkende være konjunkturbetinget, for effekten herfra må formodes nogenlunde konstant over kommunerne; dog afhængig af erhvervsstrukturen, hvor relativt mange beskæftigede inden for konjunkturstabile områder som privat service, offentlig sektor mv. mindsker konjunkturfølsomheden. Som det vil fremgå af det følgende afsnit, har der været et markant fald i nettoindpendlingen til København, dvs. at den faldende arbejdsløshed må hænge sammen med, at bosatte i kommunen i stigende grad har fundet beskæftigelse inden for kommunegrænsen. 15

17 Figur 7a. Antal ledige personer i pct. af arbejdsstyrken, Århus samt større kommuner, Procent Ålborg Århus Danmark Odense København Figur 7b. Antal ledige personer i pct. af arbejdsstyrken, Århus samt udvalgte jyske kommuner, Procent Århus 9 Trekantområdet Nabo- Herning/Ikast kommuner Ledigheden er fortsat faldende, hvilket fremgår af tabel 6, der viser de seneste tal ifølge arbejdsmarkedsredegørelser for de viste områder. I tabel 6 er ledigheden målt i forhold til arbejdsløshedsforsikrede, dvs. a-kasse medlemmer, hvorfor tallene ikke er helt sammenlignelige med de i figur 7 viste tal. Man kan dog se, at faldet gennem de sidste 12 måneder har været godt 1 %-point, og det vil sikkert også gælde for arbejdsløsheden målt i forhold til arbejdsstyrken. Figur 7 kunne derfor ajourføres til 1999 ved at fratrække 1998-procenterne omkring ét point. For Århus Kommune kan man konstatere rekordlav arbejdsløshed i forhold til de sidste par årtier - niveauet er omkring 7% for både 16

18 forsikrede og andelen af arbejdsstyrken. For juni 1999 er ledigheden i Århus Kommune yderligere faldet til 6,5%, hvor fx afviklingen af arbejdspladser på Århus Flydedok ikke direkte kan aflæses i det samlede arbejdsløshedstal - dertil er arbejdsmarkedet i kommunen trods alt så stort, at enkeltbegivenheder ikke er i stand til at dominere billedet. Nabokommunerne har en meget lav arbejdsløshed med et gennemsnit på 4,6 %, men dette dækker over en vis spredning, hvor fx Hammel er helt nede på 3,9 %. Tabel 6. Ledigheden maj 1999, pct. forsikrede. Procent Absolut ændring seneste 12 måneder, %-point Århus 6,8-1,30 Trekantområdet (april 1999) 5,4-1,39 Ålborg 6,7 - Odense 6,1 - Nabokommuner 4,6-1,38 Danmark i alt 5,5-1,10 Anm.: Ledighed opgjort som procent af antal forsikrede. Tallet for Trekantområdet - opgjort pr. april vedrører Kolding, Vejle og Fredericia, hvor ledighedsprocenter er sammenvejet med arbejdsstyrken. Tilsvarende er tallet for nabokommuner fremkommet ved vejning med arbejdsstyrken i de 9 respektive kommuner. Kilder: KSDB samt seneste arbejdsmarkedsredegørelser fra regionerne Nordjylland, Århus, Vejle samt Fyn. Det er tydeligt fremgået af denne fremstilling omkring arbejdsløshed, at primært konjunkturerne påvirker arbejdsløshedsprocenterne. I figur 8 er derfor vist sammenhængen mellem den absolutte ændring i arbejdsløshedsprocenten for Århus Kommune og den økonomiske vækstrate for hele landet, altså de makroøkonomiske konjunkturer. Figur 8 viser en tæt relation mellem makrokonjunkturudviklingen (opgjort som øk. vækstrate) og ændring i arbejdsløsheden i Århus. I figuren er indtegnet den linie, der - populært sagt - ligger tættest på alle observationer, som dækker perioden (jf. Appendiks 2, som indeholder yderligere detaljer vedrørende relationen). Sammenhængen er som ventet negativ, og man kan se, at linien ved 2% økonomisk vækst indebærer uændret arbejdsløshedsprocent. Det betyder, at når væksten kommer under 2% p.a., tiltager arbejdsløsheden - og omvendt. Dette hænger sammen med produktivitetsudviklingen, hvor vedvarende anvendelse af arbejdskraftbesparende teknologier kræver en vis positiv vækst for at opretholde beskæftigelsen. Af liniens hældning kan man yderlige konkludere (jf. detaljerne i Appendiks 2), at 1%-point ekstra økonomisk vækstrate på landsplan vil få arbejdsløsheden i Århus til at falde omkring 0,7 %-point. 17

19 Figur 8. Absolut ændring i arbejdsløshedsprocent og BFI-vækstraten, Århus Kommune. Absolut ændring i arbejdsløshedsprocent 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Økonomisk vækst (BFI, % p.a.) Kilder: KSDB, STO95, STO Uddannelsesmæssige forhold Ikke bare arbejdsstyrkens absolutte størrelse men også dens uddannelsesmæssige baggrund har afgørende betydning for den erhvervsmæssige udvikling. Her har Århus på grund af de mange uddannelsesinstitutioner traditionelt haft en stærk stilling over for andre regioner i landet. Tabel 7 viser de åriges andel af befolkningen opdelt efter den højest afsluttede uddannelse. Vurderet over hele årtiet er der tydeligvis sket store ændringer for alle de viste kommuner, idet andelen, der udelukkende har en grundskoleuddannelse er aftaget markant med adskillige %-point. Århus har med 28,3% for grundskoleuddannelse klart den laveste andel blandt alle kommuner i tabellen, og for de mellemlange samt lange uddannelse ligger Århus i top - sammen med København. Man kan derfor konstatere, at den uddannelsesmæssige baggrund i befolkningen i Århus Kommune - og dermed også kommunens arbejdsstyrke - er meget tilfredsstillende sammenlignet med resten af landet. 18

20 Tabel 7. Befolkning (20-66-årige) opdelt efter højest afsluttet uddannelse, 1988 og Grundskole Erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse Vækstrate (% p.a.) for andelen mellemlang og lang uddannelse Århus ,6 28,3 44,7 44,8 5,6 6,4 9,3 10,9 6,8 9,5 2,43 Trekantområdet ,9 37,0 40,9 44,3 4,6 6,0 7,2 9,4 2,3 3,2 2,82 København ,2 35,0 39,4 39,7 5,2 5,5 6,9 9,0 6,3 10,8 4,15 Ålborg ,2 34,2 38,7 42,4 4,5 5,6 7,4 9,2 6,2 8,5 2,67 Odense ,0 35,0 42,1 45,0 4,7 5,7 7,8 9,4 3,4 4,8 2,51 Herning/ Ikast ,8 39,6 40,4 45,1 3,9 5,4 6,3 7,7 1,6 2,0 2,13 Nabokomm ,8 33,2 42,5 47,2 5,3 6,5 7,6 8,9 2,8 4,0 2,18 Kilde: KSDB. Når man allerede har et højt udgangspunkt med hensyn til befolkningens uddannelsesstade, vil det følgelig også blive relativt sværere fremover at fortsætte væksten i fx de øverste uddannelseskategorier. Man kan næppe forestille sig, at andelen af befolkningen med lange, videregående uddannelser i årtier vil fortsætte med store stigninger. Omvendt indikerer det høje uddannelsesniveau, at Århus har et godt udgangspunkt for almindelig økonomisk vækst i årene fremover. Sidste kolonne i tabel 7 viser i hvert fald, at vækstraten for andelen af mellemlange og lange uddannelser er 2,43 % p.a. for Århus i perioden , og at denne vækstrate er lavere end de øvrige områder, undtagen Herning/Ikast og nabokommunerne. For mellemlange uddannelser ses, at kommunerne generelt ligger relativt identiske med en andel på 8-10%, hvilket givetvis skyldes regional udbredelse af en del uddannelsesinstitutioner. Derimod er der stadigvæk store forskelle angående de lange uddannelser, hvor man tydeligt kan se, hvor universiteterne er placeret i Danmark - dog undtagen Odense. 8. Beskæftigelsesudviklingen Af naturlige årsager påkalder beskæftigelsen sig den største interesse, når erhvervs- og konjunkturudviklingen vurderes - her på kommuneniveau. Arbejdsløsheden, som diskuteret i 19

21 foregående afsnit, er nok en indikator for temperaturen på den lokaløkonomiske udvikling, men da den også påvirkes af forhold som arbejdsstyrkens størrelse, orlovsordninger, mv., er udviklingen i arbejdsløshedsniveauet ikke nødvendigvis knyttet præcist til beskæftigelsesudviklingen. Endeligt har det også relevans at vide, på hvilke områder beskæftigelsesændringer forekommer. Nu foreligger beskæftigelsesstatistikken desværre med en vis forsinkelse - i modsætning til arbejdsløshedsstatistikken - hvor der først i foråret 1999 er offentliggjort beskæftigelsestal for Sidstnævnte er endog dateret 1. januar 1998, men reelt optalt i november 1997, så der er mildt sagt megen forsinkelse i oplysningerne omkring beskæftigelsesforhold. Beskæftigelsesudviklingen er først illustreret med den overordnede udvikling i form af indekskurver for perioden , jf. figur 9, hvor beskæftigelsen er opgjort efter arbejdssteder. Dvs. beskæftigelsen omfatter både den givne kommunes beskæftigede borgere samt et antal indpendlere (netto). Figur 9a. Beskæftigelse efter arbejdssted, Århus samt større kommuner, (Indeks 1984=100) Århus København Odense Ålborg 20

22 Figur 9b. Beskæftigelse efter arbejdssted, Århus samt udvalgte jyske kommuner, (Indeks 1984=100) Århus Nabo Herning Ikast Trekantområdet Kilde: KSDB. I forhold til de øvrige større byer har Århus klaret sig meget pænt med klart den største stigning i beskæftigelsen over den samlede periode. Beskæftigelsen i Århus Kommune er steget til indeks 115, dvs. 1 % p.a., hvilket selvfølgelig ikke er overvældende. Den seneste højkonjunktur har ikke givet anledning til den helt store beskæftigelsesfremgang, bortset fra de første år omkring Beskæftigelsen i nabokommunerne følger for nuværende nøje niveauet i Århus, når udgangsåret for sammenligning er Trekantområdet har i de senere år ligget i top, når der vurderes ud fra beskæftigelsesniveau, og samtidigt ser Ålborg ud til at være kommet ind i et gunstigt forløb med store stigninger i beskæftigelsen. Hvad angår situationen i det midtjyske område, ligner kurven ikke en beskæftigelsesfest for Midt-/Vestjylland, idet Herning/Ikast kommer ud på en næstsidste plads. Noget overraskende har beskæftigelsesudviklingen i København/Frederiksberg kommune været nærmest stagnerende siden 1993/94, hvor der i årene umiddelbart før dette tidspunkt var tale om faldende beskæftigelse. Noget tyder således på, at højkonjunkturen har bevirket, at fortsat faldende beskæftigelse er blevet undgået. Som det blev vist i figur 6, steg arbejdsstyrken relativt meget i København, men det har ikke sat sig spor i beskæftigelsen. Når arbejdsløsheden har været faldende, som for resten af landet, må det betyde, at indpendlingen til København (netto) er blevet formindsket. Dette ses også af tabel 8, der illustrerer pendlingsproblematikken. Nettoindpendling er forskellen mellem bosatte uden for kommunen, som arbejder i den pågældende kommune, og de af kommunens bosatte personer, der arbejder i andre kommuner. Et positivt tal udtrykker således, at der er en netto tilstrømning af arbejdskraft til kommunen. 21

23 Tabel 8 viser de absolutte tal, så man kan få et indtryk af de absolutte beskæftigelsesniveauer, der også ligger bag den netop viste figur 9. Tabel 8. Beskæftigelse efter arbejdssted og bopæl samt nettoindpendling, Beskæftigelse (bopæl) Nettoindpendling Beskæf-tigelse (arbejdssted) Nettoindpendling, procent af beskæftigelse (arbejdssted) Århus ,8 13,2 11,3 Trekantområdet ,1 12,9 10,3 København ,2 29,1 34,5 Ålborg ,5 13,3 13,5 Odense ,9 11,1 10,6 Herning/Ikast ,5 6,7 6,8 Nabokommuner ,0-36,1-33,7 Kilde: KSDB. Opgjort efter bopæl i Århus er der knap personer, der også finder beskæftigelse i kommunens område. Nettoindpendlingen er p.t. omkring personer, hvilket er relativt højt, og den overgås kun - i absolutte tal - af København/Frederiksberg. Knap 90% af de beskæftigede i Århus er også bosat i kommunen, og som det ses i de tre sidste kolonner i tabel 8, har pendlingen været relativt konstant over tiden med ca. 12 % af arbejdspladserne i kommunen udfyldt af tilrejsende. Nabokommunerne har det modsatte mønster, idet der her er tale om, at en del arbejdskraft dagligt pendler til Århus, og disse kommuner må følgelig betegnes som kommunens naturlige arbejdskraftopland. Med en udpendling på hele 33% af beskæftigelsen i nabokommunerne, er disse kommuners udvikling følgelig meget afhængig af den økonomiske aktivitet i omverdenen og kan formodentlig også kun have en interesse i at fx Århus fører en aktiv politik med hensyn til erhvervsudvikling, da det er her, mange af kommunens borgere finder beskæftigelse. Relativt set betyder nettoindpendling dog mere for København, Trekantområdet og Ålborg end tilfældet er for Århus, hvorfor man bestemt ikke kan konkludere, at erhvervsudviklingen i Århus er specielt afhængig af fx arbejdskraft i nabokommuner mv. For København er der, som også omtalt i de foregående afsnit, foregået større strukturelle skift i erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen, jf. det helt usædvanlige fald i nettoindpendlingstallet. For nærmere at vurdere sammenhængen mellem beskæftigelse efter arbejdssted, dvs. antal arbejdspladser i kommunen, og beskæftigelse efter bopæl er i figur 10 vist de årlige vækstpro- 22

24 center for beskæftigelse og pendling. Figur 10. Vækstrater for antal beskæftigede efter arbejds- og bosted samt nettoindpendling, Århus, (pct. p.a.). 10,0 7,5 5,0 2,5 0,0-2,5-5,0-7,5-10, Beskæftigede (arbejdssted) Beskæftigede (bopæl) Nettoindpendling Kilde: KSDB. Overordnet set er der omtrent samme vækstrater for beskæftigelse efter begge kriterier, og igen ses en negativ udvikling i lavkonjunkturen fra 1987 frem til Da nettoindpendling er forskellen på de to anførte beskæftigelsesopgørelser, henholdsvis arbejdssted og bopæl, bliver udsvingene i pendlingsstatistikken naturligvis hurtigt relativt voldsomt svingende, som det tydeligvis også fremgår af figur 10. På den anden side kunne der argumenteres for, at udsving i pendlingstallene ikke burde være meget anderledes end ændringer i beskæftigelsen for de i kommunen bosatte personer, fx hvis begge typer arbejdskraft har samme sandsynlighed for at miste jobbet i en afskedigelsessituation. Sådan er det tydeligvis ikke, og blandt forklaringerne kunne anføres forhold som en bygge- og anlægssektor, der er konjunkturfølsom, og som baseres en del på arbejdskraft/byggefirmaer fra omegnskommunerne - eller at indpendlerne simpelthen er mere marginale på det lokale arbejdsmarked end de i Århus bosatte og beskæftigede personer. Som anført i indledningen til dette afsnit er statistikken omkring beskæftigelsen temmelig meget forsinket i forhold til den faktiske udvikling, hvilket er hensigtsmæssigt, når formålet er at vurdere den aktuelle situation, dvs beskæftigelsen. Derfor er i det følgende forsøgt opstillet en (simpel) prognose for den aktuelle situation. Grundlaget for denne er en model, hvori udviklingstendenser i arbejdsstyrken samt i arbejdsløsheden bestemmer beskæftigelsesudviklingen, da denne jo er differensen mellem arbejdsstyrke og arbejdsløshed. 23

25 Appendiks 2 viser en sådan model, der ud fra de historiske ændringer i arbejdsstyrke samt arbejdsløsheden giver et rimeligt bud på den efterfølgende vækstrate for beskæftigelsen. Her skal man være opmærksom på, at modellen forudsiger vækstraten for beskæftigelsen, hvilket også er det mest relevante - og sværeste. 1 Den faktiske vækstrate i den århusianske beskæftigelse (efter arbejdssted) fremgår af figur 11, og samtidigt er det vist, hvorledes den i Appendiks 2 estimerede model passer på denne historiske udvikling. Modellen ser generelt ud til at fange udviklingstendenserne nogenlunde. Hvis man har tillid til denne slags teknikker, kan den således bruges til at skønne over den aktuelle beskæftigelsessituation. Figur 11. Vækstrater for beskæftigelsen i Århus Kommune - faktisk og modelberegnet, ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2, Faktisk Modelberegnet Tabel 9 viser den absolutte, faktiske beskæftigelse (efter arbejdssted) i Århus Kommune samt den modelberegnede beskæftigelse, hvor afvigelserne i den yderste højre søjle viser, at modellen skiftevis rammer over, henholdsvis under målet, hvilket vil sige, der ikke er noget systematisk galt med modellen, selv om den selvfølgelig ikke kan ramme præcist hvert år. Blandt andet vil der jo altid være specifikke forhold i de enkelte år, der kan påvirke beskæftigelsen, og sådanne begivenheder skal en models (prognose-)egenskaber ikke lastes for. 1 Det er næppe den store kunst at gætte på et beskæftigelsesniveau på personer næste år, hvis den aktuelle beskæftigelse er omkring personer; bliver næste års beskæftigelse så personer, kan man jo hævde kun at have 1% fejl i sin prognose! 24

26 Tabel 9. Beskæftigelsesudviklingen i Århus Kommune, faktisk og modelberegnet, Faktisk Modelberegnet Afvigelse Note: Størrelsen af afvigelserne er ikke udtryk for modellens prognoseegenskaber, men blot et udtryk for hvor godt den passer på de historiske data. Med disse forbehold ses af tabel 9, at ud fra den dynamik, der ligger i de sidste perioders udvikling i arbejdsstyrke, arbejdsløshed og beskæftigelse, vil prognosen være, at beskæftigelsen for nuværende er steget ca personer siden Dette virker meget plausibelt, da højkonjunkturen stadig er i gang, selv om der er visse tegn på aftagende tendenser. Hvorvidt den aktuelle beskæftigelse så er omkring vil blive afsløret, når Danmarks Statistik offentliggør tallet - i foråret år Erhvervsstruktur I fortsættelse af beskæftigelsesdiskussionen i afsnit 8 behandles her udviklingen i erhvervsstrukturen, nærmere defineret som beskæftigelsen fordelt på sektorer og brancher. Opdelt på 8 sektorer er den seneste opgørelse for 1998 som vist i tabel

27 Tabel 10. Beskæftigelse (efter arbejdssted), fordelt på erhvervshovedgrupper, Landbr., fiskeri, råstof Byggeog anlægsvirks. Energiog vandforsyning Industri Handel, hotel, restaurat. virks. Transp., post, telekommunik. Finansieringsvirks. Off. og pers. tjenesteydelser IALT procent Århus 1,2 5,2 0,4 13,6 19,1 8,2 14,2 37,6 100,0 1,3 6,7 1,2 21,9 20,7 7,3 10,1 30,6 100,0 0,2 3,0 0,6 7,5 16,0 8,5 20,5 43,1 100,0 Ålborg 1,6 6,2 0,5 16,4 18,7 6,8 10,8 38,9 100,0 Odense 3,5 5,9 0,5 15,4 19,3 5,4 11,1 38,5 100,0 Herning/ Ikast 3,7 5,2 0,7 28,8 18,7 5,6 9,2 27,8 100,0 Trekantområdet København Nabokommuner 7,7 6,8 0,6 21,0 18,0 4,6 8,9 31,9 100,0 Note: Tallene summerer ikke helt til 100%, da omkring 0,5% af beskæftigelsen er uoplyst med hensyn til sektor - og udeladt i tabellen af hensyn til overskueligheden. Kilde: KSDB. Sammenlignet med de øvrige områder er Århus karakteriseret ved en relativt høj aktivitet inden for finansierings- og serviceerhverv, men dog overgået af København, som på grund af hovedstadsstatus har centraladministration mv. placeret i kommunen. Ålborg og Odense er på linie med Århus med hensyn til private og offentlige tjenesteydelser. Det er også iøjnefaldende, at andelen af industribeskæftigelse er meget lav i Århus (13,6%), hvorimod både Trekantområdet, Herning/Ikast og nabokommunerne er langt bedre forsynede på dette område. Noget tyder således på en vis opdeling mellem Århus og nabokommunerne, hvor fremstillingsvirksomhed tenderer til at være placeret i omegnen af Århus. Nabokommunerne er i øvrigt også udprægede landbrugsområder, hvor de primære erhverv fylder hele 7,7% af beskæftigelsen. Primære og sekundære erhverv, dvs. de første fire søjler i tabel 10, udgør således kun ca. 20% af den samlede beskæftigelse i Århus Kommune. Tabel 11 viser den seneste udvikling i den erhvervsfordelte beskæftigelse opgjort som den gennemsnitlige, årlige vækstrate siden Perioden dækker over den aktuelle højkonjunktur, og man ser, at der er meget stor spredning i vækstrater inden for de enkelte erhverv eller sektorer. Specielt for industri samt transport, post og telekommunikation er der åbenbart lokale, specifikke årsager, der i højere grad end den generelle konjunkturudvikling påvirker beskæftigelsen inden for de anførte områder. 26

28 Tabel 11. Beskæftigelse efter arbejdssted, vækstrater (% p.a.) Landbr., fiskeri, råstof Byggeog anlægsvirks. Industri Handel, hotel, restaurat. virks. Transp., post, telekommunik. Finansieringsvirks. Off. og pers. tjenesteydelser IALT Århus -4,2 2,0 0,5 1,8-1,0 3,2 0,7 1,0-3,0 2,8 0,6 3,2 1,6 0,2 0,5 1,3 2,6 2,5-3,7 0,9-1,6 1,4 0,9 0,4 Ålborg -3,0 4,0 0,3 2,7 3,8 2,2 1,5 1,6 Odense 0,0 4,8-2,2 2,0-0,8 2,8 1,4 0,9 Herning/ Ikast Trekantområdet København Nabokommuner -2,3 3,7-4,0 2,1 2,0 2,0 1,5-0,2-3,9 4,2 1,1 2,7 3,1 3,5 1,1 1,3 For Århus er beskæftigelsesfremgangen koncentreret på byggeri, handel, hotel, restauration samt finansieringsvirksomhed. Den samlede beskæftigelsesstigning på 1% p.a. er yderst moderat og heller ikke specielt høj, når der ses på de øvrige sammenligningskommuner. Vurderet på den baggrund kan man således ikke sige, at beskæftigelsen i Århus Kommune har udviklet sig bemærkelsesværdigt gunstigt under de sidste 5 års højkonjunktur. Nu er den i tabellerne 10 og 11 viste erhvervsstruktur temmelig summarisk, hvorfor der for Århus vedkommende er medtaget en mere detaljeret opgørelse i følgende tabel 12. Den samlede beskæftigelse var i 1998 på personer, som allerede vist i afsnit 8. Den overordnede, relative fordeling er vist i tabel 12, og de detaljerede beskæftigelsestal her viser, at der reelt kun er tre industribrancher, der opnår en beskæftigelse på adskillige tusinde personer. Både handel/hotel og finansieringsvirksomhed beskæftiger flere end fremstillingsvirksomhed. Nok så interessant er imidlertid vækstrater for de seneste 3 år, som vist i tabellens højre søjle. Af beskæftigelsestunge områder med også høj vækst påkalder primært træ-, papir-, og grafisk industri samt finansieringsvirksomhed sig interesse, for her har vækstraten været på hele 4% p.a. Inddrager man også handel/hotel og transport/telekommunikation, har man indkredset de erhverv, der på det seneste har præsteret væsentlig beskæftigelsesfremgang i Århus Kommune. Den samlede stigning på 1,48 % p.a. er højere end den ene procent vist i tabel 11, men dækkende perioden helt fra Noget tyder således på tiltagende vækst i beskæftigelsen i Århus i den sidste femårsperiode, hvilket tyder godt for den umiddelbare fremtid - selv om konjunkturerne måske aftager i de kommende år. 27

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2016 INDLEDNING September-udgaven af Vækstbarometeret

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2017 Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 Læs side 11 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER JUNI 2017 INDLEDNING

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side X VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side X VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side X VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER JUNI 2016 2016 INDLEDNING September-udgaven

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA.02 GLOBALISERING Kerteminde Odense Kerteminde er blandt de kommuner, der er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen. Som nabokommune må Odense

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere