Den oprindelige tekst om Bisp Gunner på latin kan findes via min hjemmeside:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den oprindelige tekst om Bisp Gunner på latin kan findes via min hjemmeside: http://johsthomsen.wordpress.com/."

Transkript

1 1 Forord. Det startede med en cykeltur Denne oversættelse af beretningen om biskop Gunner af Viborg lavede jeg oprindeligt til brug i undervisningen i latin for et klassikerhold på Viborg Katedralskole i midten af 1990'erne. På en cykeltur med biskop Karsten Nissen for et par år siden nævnte jeg for ham, at jeg havde en oversættelse liggende, som Gunners Gilde gerne måtte få til optryk til medlemmerne. Karsten Nissen mente imidlertid, at der burde ske en egentlig udgivelse, hvilket hermed takket være ham, museumsinspektør Jesper Hjermind og Bisp Gunners Gilde finder sted. Den første oversættelse af levnedsbeskrivelsen kom i 1892, hvor historikeren, dr.phil. Hans Thorvald Olrik ( ) udgav en oversættelse, som er optrykt flere gange af Historisk Samfund for Århus Stift. Olriks oversættelse er god, men nu forældet af grunde, som fremgår af noterne til min oversættelse. Nærværende oversættelse er foretaget ud fra den latinske tekst, udgivet af M. Cl. Gertz (se note 1). Håndskriftet, som Gertz udgav, findes på Det kgl. Bibliotek (på Gertz' tid Universitetsbiblioteket) i en samling, som kaldes Ex donatione variorum "Fra forskelliges donation" med nummeret 135 in 4 to. Det er håndskriftet Exordium Monasterii Caræ Insulæ - "Om Øm Klosters grundlæggelse", som iflg. Gertz er fra 1200-tallet, og heri er indlagt en afskrift fra 14. eller 15.årh. med skriftet om Gunner, hvis tabte original går tilbage til ca.1265 (se note 14 til oversættelsen). Håndskrifternes vej fra Vitskøl og Øm til Universitetsbiblioteket kendes ikke. Den oprindelige tekst om Bisp Gunner på latin kan findes via min hjemmeside: En stor inspirator i mit arbejde med teksten og dens problemer har været professor Brian Patrick McGuire. Hans råd og forslag har reddet mig fra de værste fejl, og derfor er jeg ham stor tak skyldig. De tilbageværende fejl skyldes min stædighed. McGuires værker om middelalderen er uomgængelige for enhver, der ønsker at sætte sig bare den mindste smule ind i perioden og i cisterciensernes tankeverden. Her skal blot nævnes hans "Den levende middelalder" (Gyldendal 2005) og Guide til middelalderens Danmark/ A guide to Medieval Denmark (C.A.Reizel, 1994). God at have ved hånden er også Jens Anker Jørgensen og Bente Thomsens Gyldendals bog om danske klostre. (Gyldendal 2004) Viborg, juni 2010 Johs. Thomsen

2 2 GUNNER, BISKOP I VIBORG I Da nu talen 2 er faldet på Hr. Gunner, som på det tidspunkt var abbed i Øm Kloster, og da han har været et anset medlem af vores Orden, kan jeg ikke bare gå videre uden kort at sige noget om ham til et publikum, der gerne vil høre det. For hvis nogen fra vores Orden måske skulle få lyst til at følge hans liv som eksempel og norm, kan de gøre det såvel til deres sjæls frelse som til fremgang i livet og en ærefuld karriere. Da man nu fandt ham pålidelig og skønsom, dengang han styrede de få ting, der havde med hans omtalte kloster at gøre, så var det rimeligt at sætte ham til at styre endnu mere 3. Herefter udvælges han i 1222 til at være biskop i Viborg af kardinalen Hr. Gregorius, den apostolske stols daværende legat. For kardinalen var kommet her til landet og havde slået sig ned i Løgumkloster, som tilhører vores Orden, og da Hr. Torsten, biskoppen i Viborg, var gået al kødets gang 4, spurgte kardinalen, om en bestemt gejstlig var her i landet, og hvilken stilling han havde. Han sagde, at han kendte vedkommende som en, der var velegnet til for Gud og mennesker at påtage sig ledelsen af så mange sjæle og en biskops høje værdighed. Ja, da kardinalen og omtalte abbed engang var bofæller og studiekammerater i Paris, lærte han ham at kende i alle forhold som en, der havde kendskab til sin del af de syv humanistiske videnskaber og en dertil passende klogskab og evne for at udøve skønsomhed. Brødrene svarede, at han var abbed i cistercienserordnen i det og det kloster tre dagsrejser derfra. Men kardinalen påbød, at han skulle hentes til ham, og da abbeden så med største glæde kom til ham, modtog kardinalen ham hos sig og pålagde ham, at han i deres forsamling skulle udlægge Guds ord for dem i kardinalens nærværelse, da denne ikke kunne dansk. Da alle tilhørerne syntes, at abbedens ord svarede særdeles godt til hans måde at være på, talte kardinalen med ham om forskellige ting, men sagde ingenting om bispeembedet. Abbeden rejste så hjem igen og var, som han var før. Da kannikkerne ved bispesædet i Viborg ikke just kunne blive enige om at vælge en til biskop, sagde kardinalen ved sin ankomst dertil, at han kendte en mand, der var velegnet til og nyttig for et så stort og ærefuldt bispesæde, hvis de da ville rette sig efter ham. Det lovede de enstemmigt, at de ville, så nu udnævner han straks omtalte abbed til biskop, og kannikkerne bifaldt med det samme hans valg med et Te deum laudamus. 5 Kardinalen sendte derfor bud til Øm kloster efter ham og sagde, at han ikke måtte tøve med at komme til ham, så snart han havde læst brevet. Kardinalen påbød også sine sendebude ikke at fortælle ham noget om bispeembedet. Men da der intet er så skjult, at det ikke skal åbenbares 6, så forstod abbedens tjener, Thorsten, på kardinalens sendebude deres egentlige formål med at komme efter ham. Men den næste dag, da de side om side og til hest var kommet uden for klosterporten, anbragte hans omtalte tjener Thorsten på opfordring af hr. kardinalens sendebude den sorte, biskoppelige rejsehat på hovedet af abbeden, men den smed abbeden fra sig med den største forargelse og sagde, at han ikke plejede at have hat på, når han var til hest. Da han ankom til Viborg, ringede alle kirkeklokker ham i møde, og kardinalen gik ham ærefuldt i møde i en procession sammen med kannikkerne og mange andre gejstlige og folket. Derefter indsætter de ham i overensstemmelse med Kirkeretten som deres fader og hyrde 7. II Selv om de gamle 8 sagde, at karriere tit får folk til at ændre karakter, så var denne mand, efter hvad man kunne høre alle sige, tidligere hellig og fuldkommen, men nu, da han var valgt til og indsat som biskop, begyndte han at være endnu mere hellig og fuldkommen - ved en ændring, der skyldtes Den Højestes Hånd 9, såvel over for Gud som over for næsten og verden uden for Kirken. For over for Gud forholdt han sig sådan, at munkeordnens regler og væremåde, som han før overholdt nøje, undlod han ikke bagefter

3 3 af al sin magt at overholde endnu mere ivrigt. For når han var hjemme, bøjede han stadig ved bedetimerne både om natten og om dagen sine knæ i overensstemmelse med sin ordenspligt. Det gjorde han også, når han var på rejse, for han stod af hesten, når han kunne af hensyn til de gæster, som red sammen med ham. Han sprang ikke over noget af gudstjenesteritualet, hvor præsten altid skal synge, mens alle lytter, bortset fra et Fader Vor eller en evangelie-læsning efter Te deum en gang imellem på grund af hans høje alder eller på 2.søndag før fastelavn et Halleluja, der plejer at være sammen med de sidste seks salmer ved nattebønnen, eller på de følgende søndage et Halleluja ved tidebønnerne. Før han blev biskop, var han kun 14 år i cistercienserordnen, men han brugte sin tid og sine dage så godt, at han kendte hele dens liturgiske sang udenad og også kollekterne og de andre læsninger, som han altid selv fremsagde, hvad enten han var hjemme eller ude at rejse. Den 12. læsning 10 foretog han altid selv, og han sang også det efterfølgende vers. Men når han havde læsninger fra Biblen på fest- og helligdage, var der ingen, der afsluttede læsningen af dem, før han sagde: Tu autem 11. Meget tit foredrog han selv Guds ord for folket, og når han celebrerede messen, prædikede han også. Han var nemlig i sine taler ret så veltalende og elegant, så at alle, der hørte ham, blev særdeles glade, og det hvad enten han talte klart og tydeligt om de ondes straf eller om de retfærdiges glæder og belønning. III Når han fire gange om året på de såkaldte tamperdage 12 efter den hellige kirkes skik skulle vie til de højere gejstlige embeder, lod han de gejstlige udspørge omhyggeligt om deres livsførelse, boglige lærdom og ry og, om de kom fra et andet bispedømme. For sådanne ordinerede han ikke uden en sikker adkomst dertil eller uden anbefalingsskrivelser. Under selve vielserne til embederne var han så effektiv og højlærd, at han på forunderlig vis klarede næsten hele gudstjenesten, og at han også uden en bog havde kunnet fremføre flydende, hvad han end ville sige. IIII Hvad angår kendskab til de humanistiske videnskaber og til de hellige skrifter, havde han takket være sin dybe indsigt en så stor erfaring, at han ret så ofte, når ganske spidsfindige og skarpsindige klerke kom tilbage fra universitetet i Paris, ved et enkelt spørgsmål kunne lukke munden på dem med et tvetydigt logisk ræsonnement 13. F.eks. kunne han sige til dem på sin sædvanlige spøgefulde og elskværdige måde: I unge mennesker, som har svedt med megen læsning under jeres studier i de forskellige discipliner, og som så at sige kommer friske fra fad, lær lige os gamle noget, for vi kan knap nok huske den mindste smule af den slags ting fra vores barnelærdom. Svar mig: hvad mener I? to og tre er fem, og ikke flere? På den slags og lignende spørgsmål kunne de, selv om de offentligt havde titel af magistre, ikke svare ret meget, når de stod over for ham, fordi de kom til at tænke over de sammensatte problemer i det forelagte logiske ræsonnement og over, hvad han kunne præstere i snedige kunstgreb. Men endnu oftere skete det, at han i sin spøgefuldhed, når han var alene med sine gejstlige, forelagde dem et spørgsmål og således provokerede dem til at diskutere det. De udvekslede så indbyrdes mange synspunkter på disse ting, og til sidst sagde han smilende: Sådan og sådan burde I have svaret; sådan er løsningen på det spørgsmål. V Ingen nok så ulærd gejstlig kom til ham og forblev i hans følge gennem nogle år uden på forunderlig vis at gøre fremskridt såvel i den gejstlige gerning som i ærværdig moral. Udmærkede eksempler herpå er tre munke, som i en periode var hos ham som kapellaner; de blev nemlig senere ansete abbeder. Hr. Sune styrede som abbed glimrende gennem mange år lige til sin høje alderdom Tvis kloster, og hr. Sven og hr. Johannes, som jeg skal sige noget om senere, når det bliver deres tur, har ledet dette kloster 14 på nyttig vis. Også andre munke, som periodisk opholdt sig hos ham, blev priorer eller også

4 4 fuldkomne prædikanter. Af hans gejstlige folk blev nogle også senere biskopper, provster og magistre. For hr. Johannes, biskop og klosteroverhoved i Børglum og en helt igennem anbefalelsesværdig mand, dertil fremragende såvel på det gejstlige som på det moralske område, ham har jeg oplevet som den lavest rangerende blandt Gunners gejstlige, og engang hørte jeg biskoppen sige til ham, da han ønskede at få et eller andet skrevet: Johannes, tag dit skrivegrej og kom. Han tog så straks et ark og blæk med sig og satte sig ved hans fødder og skrev det, biskoppen dikterede. Og sådan gjorde han store fremskridt, for han var straks fra begyndelsen klog, snild og lærenem. Siden har han som magister og biskop så sandelig i størsteparten fulgt sin fromme faders gode skikke og egenskaber, for han har tit sagt, at han selv og andre kunne gøre større moralske og studiemæssige fremskridt i Gunners hus, end mange andre kunne med store udgifter ved universitetet i Paris. Når Gunner talte med sine gejstlige, havde han nemlig for vane hvad enten det var ham eller dem, der havde initiativet i samtalen til de enkelte bemærkninger at knytte enten udtalelser af helgener, kloge vers af digtere eller lignelser med moralsk indhold. For var han sammen med store gejstlige, var han størst, sammen med middelmådige, stor, og han overgik små skoledrenge i det, de beskæftiger sig med. Han havde stor glæde af at spørge skoledrengene om emner fra deres bøger og af at stille dem spørgsmål om deres sang og de andre ting, som de sagde, de lærte i skolen. VI Ved gudstjenester og præstevielser var han altid omhyggelig og optaget af de hellige gøremål, i sine råd og retsafgørelser meget fremsynet og skønsom, i samtale mild og ydmyg, ved sit bord gavmild og munter, og over for sine fornemme gæster opførte han sig altid i overensstemmelse med det Apostlen siger: "Alt er jeg blevet for alle, for at jeg kan vinde alle 15. Specielt to kirkelige højtider fejrede han hvert år forudsat at han var hjemme i sit stift med store og rundhåndede udgifter, nemlig Jomfru Mariæ Himmelfart 16 og Herrens hellige Fødselsdag. Til Himmelfartsfesten inviterede han hjem til sig i Asmild de fornemmere riddere og deres hustruer, og til Herrens fødselsdag undlod han aldrig at have hos sig fire provster og flere af de fornemmere gejstlige, foruden andre munke, priorer og præster. Også alle sine karle både voksne og unge klædt smukt og moderne på havde han hos sig, og han viste dem den største omsorg, for at de ikke skulle mangle fornødenheder. Når han fejrede Herrens Fødselsdag, havde han en så hæderværdig skik, at kun ærlige og ædle mænd kunne opholde sig hos ham. Han sendte nemlig alle sine sendebude og svende af sted til hest hver enkelt havde to heste med efter sine venner og præster rundt omkring i hele stiftet. Fra Juleaftensdag levede hans folk ganske vist altid særdeles godt under denne fest, men man hørte blandt dem intet andet end, hvad der kunne gå an, og ikke et eneste grimt ord. Men hvis han på et andet tidspunkt hørte noget uheldigt blandt dem, tog han det særdeles alvorligt og sagde, at han ikke fandt det i overensstemmelse med gejstligheden eller cistercienserordnen, at han skulle tåle hos sig folk, der på den og den måde yppede kiv eller skænderi. På den måde revsede han en person eller viste ham bort, for at en anden ikke skulle tillade sig den frækhed at gøre lignende i fremtiden, for som han sagde med den hellige Paulus ord: Dersom en mand ikke forstår at styre sit eget hus, hvordan skulle han da kunne tage sig af Guds menighed? 17 Jagthunde eller jagtfalke tillod han aldrig nogen af sine folk at have i sin gård. 18 VII Når han visiterede kirkerne i sit stift, så han meget nøje efter, om præsteklædninger, alterduge og andre ting, der havde med gudstjenesten at gøre, var rene. Præster, som var efterladende i den slags, pålagde han en alvorlig bodsstraf, såvel i form af en pengebod som i form af andre straffe. Engang hørte han messen i Åle kapel, der ligger tæt herved, og spurgte hr. Knud, som var celebrerende præst dér ved den lejlighed, om kirkens alter

5 5 da ikke var indviet. Og biskoppen fortsatte: Jamen, hvor er så alterstenen 19, som I plejer at indvi Christi legeme og Christi blod på? Da nu præsten var en særdeles retskaffen, men ikke særlig lærd mand, sagde han, at stenen, som var indviet hertil, lå i boggemmet nær altret: men jeg beder Jer, Min Herre, at I på grund af dette vil modtage en sort ko, jeg har, den er ganske fed, og at I så vil bære over med min synd." Biskoppen tog imod koen, men han idømte ham alligevel en yderligere bodsstraf. VIII Endelig inviterede han mindst én gang eller også to gange om året alle Viborg bys borgere over til sig i Asmild og beværtede dem herligt med kostbare spiser og skønne drikke, så at de efter en så fornem opdækning havde nok at fortælle deres husstand om et helt år frem. Skønt han var glad og munter ved et bord, blev han dog mere glad, når han havde gæster hos sig fra vores Orden, det være sig abbeder eller munke. Over for alle gæster og især over for folk med tilknytning til klostrene var han så gavmild og venlig stemt, at engang da en munk var sendt til ham i Viborg i et eller andet ærinde og uden at bede om velsignelse og lov til at rejse var taget af sted straks igen, så skældte han meget hårdt ud på munken hr. Niels, der på det tidspunkt var hans kapellan og senere prior i nærværende hus, fordi han ikke havde bedt ham hen til hans bord sammen med ham selv, for som han sagde med henvisning til Apostlens ord: Så længe jeg er biskop, vil jeg ære mit embede 20. Når han spiste, havde han en kappe af gråt vadmel på, og den var foret med hvidt lammeskind. Selv om han havde flere, undertiden fornemme gæster hos sig, holdt han alligevel så fast ved sin daglige kost, at han hver dag passede på at drikke den samme mængde, og ethvert tegn på beruselse var ikke-eksisterende. Han lod altid sin kammertjener medbringe hans egne sølvdrikkebægre, ikke på grund af hovmod eller tom selvforherligelse, men på grund af den æresbevisning, han skyldte sit embede, for dengang mente man, at denne skik blandt alle jordens herrer og fremtrædende mænd var berømmelig og sømmelig. For dansk øl og mjød var det, man først og fremmest brugte, mens det saxiske øl, hvor tørst afløses af ny tørst, og som man er vant til nu om dage, dengang endnu ikke var til købs i disse egne, og de fleste bekymrede sig heller ikke om en sådan drik. Da denne drik senere kom hertil som noget nyt og ukendt, var der i nærheden af Viborg by en bondemand, der købte den for de penge, han fik for et læs porse 21, som han solgte dér. Den blev han så afsindig fuld af, at han i sit vanvid sønderrev og bed alle, han mødte, som var han en rasende hund. Han blev dog overmandet af nogle andre og bundet til tremmeværket på dansk lægterne på sin egen vogn. Tre ret så kraftige stænger i tremmeværket splittede han ad og brækkede ved at bide dem over med tænderne. Dette skete i dagene forud for Kristi Himmelfart, men biskoppen holdt i de samme dage en prædiken til folket, hvor han sagde, at enhver kristen skulle undgå og afsky en sådan drik, der kunne gøre en enfoldig og sund mand vanvittig og afsindig. Personligt bestræbte han sig på så stor afholdenhed, at han aldrig nogensinde om sommeren satte sig ned og slappede af mellem middag og aftensmad. Han sørgede også resten af tiden bestandigt at overholde dette mellem måltidet og drikken efter aftensgudstjenesten, men i mellemtiden enten studerede han eller skrev eller dikterede eller ordnede regnskaber sammen med sine forvaltere. Men når han opholdt sig hjemme, havde han helst kun spist én gang, hvis ikke han var blevet hindret heri af sin husstand, der ikke ønskede at undvære mad. Over for Sankt Margrethes nonner i Asmild var han så elskværdigt og velvilligt stemt, at de hver dag kunne leve af mad og drikke fra hans bispegård, også når han ikke selv var der. På Skt. Johannes, evangelistens, dag 22 i Juletiden forsynede han hvert år de omtalte nonner med mjød, fisk og mælkespiser eller endog med kød, alt sammen i rigelige mængder. Den dag celebrerede han altid selv messen hos dem, og han viede 23 de nonner, som ikke var blevet viet tidligere. Så kær en far og skriftefader var han for dem og for nonner fra andre klostre og for fornemme,

6 verdslige fruer i øvrigt, at han næsten ikke kunne skilles fra dem igen, når han af og til besøgte dem og fik tid til at gøre et lille ophold hos dem. 6 IX Hr. kong Valdemar 24 holdt så meget af ham og satte så stor pris på ham, at han altid i sine breve og i tiltale kaldte ham sin fader, og med sine helt forbløffende følelser for ham viste han ham ærbødighed frem for alle andre biskopper i sit kongerige. Da selvsamme Hr. kongen havde fæstet datteren af Spaniens konge til brud for sin søn Valdemar den Yngre, sendte han nævnte Hr. biskoppen af sted for at føre hende fra Spaniens land til Danmark. Og den yngre kong Valdemar elskede ham gennem hele sit liv (han døde før faderen), som om han havde været hans egen far. Også hans dronning, Eleonora, som han jo havde ført her til landet, sørgede for at gøre dette med stor hengivenhed på lignende vis. Når Hr. ærkebiskop Uffe og de andre af dennes underordnede biskopper og Gunnar samledes til rigsråd om et eller andet, blev han af alle omfattet med større æresbevisning end de andre, som om han var far til dem alle. Ja, da Hr. kong Valdemar den Ældre i Vordingborg forfattede bogen med dansk lov og overdrog den til folket i sit land at leve efter, var Gunner også tilstede, og kongen lyttede for størstedelens vedkommende til hans råd. Hans navn er indføjet i forordet til nævnte lovbog som et vidnesbyrd om denne højtidelige begivenhed. Endvidere holdt Hr. Uffe, ærkebiskoppen, så meget af ham og havde ham så kær, at han ærede ham alt, hvad han kunne - langt over sig selv. F.eks. så jeg dem engang ved døren ind til en stue konkurrere om, hvem af dem der skulle gå først ind - skam ikke i vrede, men i stor kærlig ærbødighed, fordi de ville komme hinanden i forkøbet, som der står hos Apostlen: Tjen Herren. Kappes om at vise hinanden agtelse, 25 for ærkebispen sagde til bispen, at han skulle gå først ind, men denne svarede, at det kunne han ikke gøre, og at ærkebispen ikke burde bede ham gøre noget sådant. Men så sagde ærkebispen: Hvis I vil afvise at gå ind før Os, skal Vi give Eder gode grunde til, at I alligevel skal gøre det. Første grund er, at I bør gøre det, som Vi siger, at I skal gøre. Den anden, at I lever et religiøst liv efter cistercienserordnens regel, mens Vi lever verdsligt. Tredje grund kender I: at I har to vielser mere end Os. Den fjerde er, at I med Eders håndspålæggelse har viet Os til ærkebiskop. Femte grund er, at I går frem for Os i alder. Af den sjette begrundelse fremgår, at I bør gå ind før Os: det er jo Eders hus. Så adlød han med det samme muntert ærkebiskoppen og gik foran ham ind. Det fik han ham også til at gøre oftere både før og senere, selv om Gunner så ganske afviste at overgå en så ærværdig mand, der oven i købet var hans egen ærkebiskop. X Når der skulle udskrives folk til Hr. kongens leding, hvortil han var pligtig at sende nogle af sine knægte, viste han dem så stor omsorg, at han forsynede de enkelte med fuld udrustning og stridshest, og han skrev egenhændigt op deres udgifter og fornødenheder i alle enkeltheder. Hans bekymring var af samme slags, når det gjaldt hele hans husstand, så at han f.eks. mente, at end ikke hans lavest rangerende løbers nødvendige behov måtte tilsidesættes. XI Når nogen i hans bispedømme havde begået manddrab, var han, indtil han havde modtaget bod af ham, meget ubønhørlig og streng over for ham og sagde, at han i forhold til en sådan gerning overhovedet ikke ville slække på sit krav om retfærdighed. I de første 40 strenge bods- og fastedage eftergav han ham endvidere ikke én eneste dag, undtagen hvis rigtig mange bad ham om det. Over for kvinder derimod, som i søvne havde ligget deres børn ihjel, var han mild og medfølende og eftergav dem så meget af bodsstraffen, han kunne uden at krænke retten, med den begrundelse, at i sådan et tilfælde skal man

7 7 med føje udøve barmhjertighed, og det gjorde han, for at han ikke skulle komme til at hobe flere tårer oven på deres tårer. Men engang, da han så, at nogle landboer, dvs. bønder på dansk, var på vej hen imod ham, citerede han flere gange Ovids: Krige mod mig, jeg ser 26. Når det drejede sig om at modtage penge for sin retsudøvelse, var han så barmhjertig og velvillig, at han i stedet for 12 mark penninge plejede at modtage tre mark eller mindre, for han tog altid den straffede persons muligheder i betragtning, - ja, i stedet for de tre mark modtog han ofte kun ganske lidt, eller han gav helt og holdent afkald på at få noget. Han søgte altid at udøve denne skønsomhed, så at alt hvad han modtog af synderne for en brøde mod den Hellige Kirke, og derved hævede han altid barmhjertigheden højt over retsafgørelsen 27 - det var det ham magtpåliggende at modtage med lovovertræderens gode vilje ledsaget af dennes og de tilstedeværendes bønner; og dog levede han med sin husstand altid i velstand. Men når sagen så var afsluttet af ham selv og hans bisiddere ved den lejlighed, blev han ret ofte kritiseret af sine embedsbetjente for, hvorfor han ikke fik mere ud af de og de lovovertrædere for den og den handling, men så svarede han med et citat fra Salomon: Hellere få en smule med rette end stort udbytte med urette 28 eller med et fra Salmisten: Hellere den smule, en retfærdig ejer osv. 29. Derfor er den almindelige opfattelse, at han havde den yndest hos Gud og mennesker 30, at når han blev omtalt i en eller anden forsamling, så bad man i fællesskab hvad enten man havde set ham eller ej til Gud for ham og ønskede, at han måtte leve lykkeligt og længe og være sund og rask. XII Når han tog ind på dette kloster 31 eller på andre af vor ordens klostre, modtog han velsignelsen i koret både ved ankomst og afrejse. Altid var han bare i sin munkekutte uden kappe, når han spiste og drak dér, og sådan klædt gik han i kirke. Han indtog abbedens sæde og varetog dennes tjeneste i kirken og i kapitlet. Men han var meget, meget påpasselig, så når han vidste, at abbeden var til stede, holdt han sig væk såvel ved nattegudstjeneste i koret som andetsteds af ærbødighed over for abbeden. Han indbød altid hver dag til sit bord mindst to munke fra konventet, mens han var her. Han plejede at drikke af et sølvbæger, og når han boede her som gæst 32, han var omhyggelig med, at han én dag ikke drak mere end en anden, men holdt sig til samme mængde. For ved hvert bæger, han drak, lavede han en lille brødstump og lagde den i smug under servietten foran sig. Engang så Hr. abbed Svend det. Han havde tidligere været hans kapellan og kendte ham derfor. Han holdt rigtig godt øje med det og fjernede i smug nogle stumper for at gøre ham gladere i sit hus ved at få ham til at drikke mere, end han var vant til. Lidt efter fandt biskoppen ud af det og holdt straks op med at drikke, og så sagde han de milde og overbærende ord: Så har jeg da været vanvittig. I tvang mig til det. 33 XIII Da han havde været biskop i mere end 20 år, begyndte han at tænke alvorligt på at trække sig tilbage fra sit gejstlige embede, fordi alderen var ham en byrde, selv om alt det fysiske var fuldstændig intakt og rask, både hvad angår syn og hørelse og øvrige sanser, lige til den sidste dag i hans liv. Skønt han havde forelagt det to eller tre gange for Hr. Uffe, den daværende ærkebisp i Lund, blev det totalt afvist. Da han var fyldt 99 år og havde styret Viborg Stift i 30 år, og i den periode havde han skaffet megen løs og fast ejendom til selvsamme bispedømme, da først svigtede den naturlige varme i ham, så han ikke kunne fordøje det, han havde spist. Denne svagelighed led han under hele sommeren, og om efteråret <traf> han i et velbevidnet testamente i nærværelse af alle fornemmere mænd i sit stift <bestemmelser om sine forhold> 34 og endte sine dage på Asmild i det herrens år 1251 på Martyren Skt. Genesius dag, 35 en fredag og i 6.time. XIV Hans lig blev på skuldrene af provster og gejstlige og andre højfornemme båret nordpå over søen 36 med sømmelig og tilbørlig æresbevisning, og hvor søen endte, kom hele

8 8 gejstligheden og folket fra byen hans ligtog i møde med kirkens kors og processionsbannere. Og således bragte de ham på ærefuld vis til Skt. Marias kirke, hvor de begravede ham i kirken i kapellet med Skt. Kjelds grav foran bemeldte kapels alter. Det biskoppelige udstyr, han blev begravet i, lod han forfærdige fra ny af fem til seks år før sin død, og han velsignede det egenhændigt. Han blev begravet i vor ordens dragt, såvel som også i alle sine biskoppelige klædninger med bispering og bispestav. Et dokument indpakket i bly blev lagt under hans hoved, og det dokument indeholdt en oversigt over hele hans livsforløb og alle årene. Hvis det nogensinde i fremtiden skulle ske, at han blev gravet op, så ville dette dokument godt nok give dem, der ikke kendte ham, den fulde sandhed om ham. Men lad os befale hans sjæl til Gud og Hans Helgener. Litteratur M. Cl. Gertz: Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol.ii, Kbhvn , genudgivet 1970 Hans T. Olrik: Viborgbispen Gunners Levned, 1892 og mange gange senere. Jansen i noterne refererer til Chr. R. Jansen, "Var det ham, der skrev Jyske Lov" in Gunner. Bisp i Viborg Bisp Gunners Gilde, Viborg, Artiklen er en ny udgave af Jansen, "Et menneske på Jyske Lovs tid: bisp Gunner" in: Jyske Lov 750 år, red. Ole Fenger og Chr. R. Jansen, Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg McGuire i noterne refererer til: Brian Patrick McGuire: Monastic and Episcopal Biografi in the Thirteenth Century in Analecta Cisterciensia 39, 1983, pp Christiansen, Tage E. in: Middelalder, metode og medier - Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, Kbhvn 1981 Concilium Lateranense IV, 1215: Gregersen, Bo og Carsten Selch Jensen (red.) Øm Kloster, Øm Kloster Museum Jørgensen, Jens Anker og Bente Thomsens Gyldendals bog om danske klostre. (Gyldendal 2004). Kristensen, Hans Krongaard in: Viborgs historie I, ed. Mette Iversen m.fl. Viborg Kommune McGuire, Brian Patrick: Guide til middelalderens Danmark/ A guide to Medieval Denmark (C.A. Reizel, 1994). McGuire, Brian Patrick: Den levende middelalder (Gyldendal 2005). Skyum-Nielsen, Niels: Kirkekampen i Danmark , Kbhvn 1971 Tesch, Sten: Tidigmedeltida sepulkralstenar i Sigtuna. Situne Dei 2007, pp Noter 1 Gunner lever , abbed i Øm Oversættelsen er baseret på M.Cl.Gertz' latinske tekst i Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol.ii, Kbhvn , genudgivet Håndskriftet giver ikke værket nogen titel. Der fokuseres udelukkende på biskoppen Gunner (se note 7), og vi får intet at vide om hans barndom og ungdom, hans studietid i Paris og hans indtræden i cistercienserordnen. Han er omkring 70 år, da forfatteren begynder at fortælle om ham som et eksempel til efterfølgelse. Derfor har nærværende oversættelse ikke titlen "Gunners Vita/Levnedsløb" eller "Biografi over Gunner". En passende titel kunne måske være: "En cisterciensermunks karriere som biskop et eksempel til efterfølgelse." For forståelsen af skriftet er Brian Patrick McGuire: Monastic and Episcopal Biografi in the Thirteenth Century in Analecta Cisterciensia 39,1983, pp (herefter McGuire) fundamental.

9 2 I hvilken situation "talen nu er faldet på Gunner" vides ikke. Jeg forestiller mig, at Vitskøl-munken, som i 1260'erne (se note 14) skriver biografien, er ved at skrive en abbedliste for Vitskøl og herunder er nået til en beskrivelse af Læsøkontroversen [se Jansen p. 35 = p.113 i Jyske Lov 750 år. Om cisterciensernes behov for at fastslå rettigheder og privilegier i 1260'erne, se McGuire s. 215 og 223-6]. Med udtrykket "på det tidspunkt" [latin: tunc] refereres til et tidspunkt mellem 1216 og 1222, Gunners abbedtid i Øm. "Tunc" kan ikke som i Olriks oversættelse løst betyde "forhen". Herved vises også, at Gertz' idé om tekstlig tilknytning til abbedlisten i Øm kloster krønike er uholdbar. Også "hans omtalte kloster" [lat.: illius claustri sui] nedenfor viser, at biografien er skrevet på afstand af Øm kloster, idet "illius" ikke - som hos Olrik - kan betyde "dette". Om det nærværende bruger forfatteren altid pronominet "iste" (evt. "hic"). Hermed understøttes Tage E. Christiansens argumentation ang. Åle kirke i kap.vii. [Christiansen pp. 167 og 180. Jf. Jansen p.29 med note 6 = Jyske Lov 750 år p.109 med note 5)] 3 Jf. Matt Jf. Josva Te deum laudamus og nedenfor Te deum : O store Gud, vi love dig (Grundtvig). 'Dig, Gud (lover vi)'), den ambrosianske lovsang, lovsang, der i middelalderen fejlagtigt blev tilskrevet biskop Ambrosius. I romersk-katolsk liturgi indgår den i tidebønnen matutin, men anvendes i almindelighed som udtryk for lovprisning. Komponister som Händel, Haydn, Bruckner og Berlioz har skrevet musik til Te deum. ( s.v.) 6 Jf. Matth I håndskriftet står der her: "Om hans daglige omgang med mennesker og hans offentlige optræden og endeligt. 24 kapitler". Dette svarer til tre afsnit, kap. II- VI, VII-XII og XIII-XIV, og kan altså være en slags disposition efter indledningen om Gunners valg. Iflg. Getz er det tilføjet lidt senere af en skriver, der ikke nødvendigvis er den samme som hovedskriftets. Jørgen Raasted mente derimod, at tilføjelsen var foretaget af samme afskriver, (McGuire p.199 note 20). Om dispositionen se specielt McGuire ss Honores mutant mores, (sed raro in meliores): Karriere ændre folks karakter, men sjældent til det bedre er med og uden tilføjelsen et almindeligt kendt ordsprog fra oldtiden op gennem middelalderen. Luther har det med den mere pessimistiske tilføjelse Numquam in meliores: Aldrig til det bedre. (Tischreden 716) 9 Gertz henviser til Psal.77,11 (Vulgata 76,11), der dog i nyeste danske oversættelse drejer sig om Guds hånd, der ændres læsning: på de store festdage læste bl.a. cistercienserne ved de tre natgudstjenester hele 12 læsestykker fra GT, NT mm. Det sidste stykke er det fornemste, og læses derfor af den fornemste, in casu Gunner. 11 Tu autem indgår som afslutning på læsning af de hellige skrifter. Den fulde ordlyd er: Tu autem, Domine, miserere nobis, Deo gratias, men det er forskelligt hvordan ordene anvendes. Abbeden kan sige til den læsende: Tu autem <desine>: Hold du nu inde. Den læsende svarer: Domine, miserere nobis: Herre, forbarm dig over os, og koret svarer: Deo gratias: Gud, vi takker dig. Andre gange er det den læsende, der siger det hele henvendt til Herren. Tu autem bliver efterhånden til en afslutningsformel. 12 Tamperdage: fastedag ved hvert kirkeligt kvartals begyndelse i Danmark (i alm.) onsdag efter askeonsdag, efter pinsedag, efter 14. sept. (korsets ophøjelse) og efter 13. dec. (Luciedag), til tider er det faste kalenderdage: 2. (eller 16.) marts, 1. juni, 21. sept. og 14. dec. 13 Tvetydigt logisk ræsonnement er gengivelsen af sillogismus cornutus: hornet syllogisme, som er en slags fælde, idet flere kan opfattes som et nyt eksempel (en plus fire er jo også fem) eller som et umuligt resultat (to plus tre er jo kun fem og ikke mere). Syllogismen, ræsonnementet, har derved to horn, og ligegyldigt hvilket horn samtalepartneren vælger, kan den styrende vælge at sige, at det andet var meningen. Man bliver derved stanget (fanget), lige meget hvad man gør. 14 Dvs. Vitskøl. Omtalte biskop Johannes (Jens) af Børglum kan muligvis bruges til datering af skriftet om Gunner. Johannes får ved en pavelig bulle i 1264 anerkendt sit valg til biskop, men han er nok valgt lidt tidligere. Første omtale af hans efterfølger i embedet, Svend, er fra Den meget venlige omtale af Johannes her i Gunner-skriftet tyder på en sandsynlig datering af skriftet til mellem 1264 og 1267, for i 1267 er Johannes indblandet i striden mellem Jakob Erlandsen, ærkebiskop i Lund, og kongen. Han bliver derfor ekskommunikeret af cistercienserne. Se nærmere hos McGuire p.201 og Niels Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danmark , Kbhvn jf.1. Kor august 17 jf. Timoth.I,3,5 18 Bestemmelser om jagthunde og jagtfalke samt forskellige andre gejstlige regler om påklædning, mad og drikke, omgang med hellige genstande (jf. den ulærde præst i Åle) mm. i det følgende er retningslinjer, der stammer fra vedtagelserne på 4. Laterankoncil i Om jagthunde og jagtfalke i Constitutio 15, jf. Jansen p. 38 = Jyske Lov 750 år p. 116 om fund af knogler ved udgravningen af Gunners embedsbolig. Forfatteren tillægger Gunner alle disse gode retningslinjer, da han måske ikke selv har læst Konciliets vedtagelser, eller også har han netop læst dem og derfor vidst, hvad han skulle lægge vægt på i beskrivelsen af Gunner. Mens skriftets forhold til cisterciensernes åndelige tradition, til de europæiske forhold i 13. årh. og danske i 1260erne er vel belyste af McGuire, er der endnu ikke foretaget nogen indgående analyse af Gunner som biskop i lyset af Konstitutionerne fra IV. Lateranconcil. 9

10 19 Altersten eller sepulkralsten er en løs sten, som lægges på altret, og som brød og vin vies på. Kan også fungere som låg over et relikviegemme i altret, da helgenrelikvier nedlægges i en grav, sepulcrum, i altret. Her er det tilsyneladende den første funktion, det drejer sig om. Se Sten Tesch: Tidigmedeltida sepulkralstenar i Sigtuna. Situne Dei 2007, pp jf. Rom.11,13 næsten ordret citat efter Vulgata. Autoriserede danske oversættelse afviger noget herfra. 21 Merica betyder iflg. Gertz lyng, lyngjord måske her lyngtørv, men det er en usikkerhed som også gør sig gældende i vokabularier fra tallet. Porse kan godt hedde myrica, udtalt mirica, og så er afstanden til merica meget lille. Porse blev brugt i store mængder til ølbrygning, da humlen endnu ikke kunne klare sig i nordlige egne. Lyng og lyngtørv var almindeligt som brændsel dec. 23 Nonnen vies til Kristi brud ved bl.a. at få brudekronen sat på af den gejstlige, der forestår ritualet. 24 Valdemar Sejr Valdemar den Yngre dør i 1231 ved en vådeskudsulykke. Eleonora dør i barselsseng tre måneder før. Når det i det følgende fortælles, at Eleonora hentes i Spanien, mens hun faktisk er prinsesse fra Portugal, beror det sikkert på, at Vitskølskriveren bruger ordet Spanien i betydningen "Den iberiske Halvø". Først fra 1469 begynder ordet Spanien at blive brugt om det forenede kongerige Aragonien-Castillien. 25 Rom.12, Ovid Rem. Amor.v.2 Bella mihi, video,<bella parantur> Krig imod mig, jeg ser, krig der beredes siger gud Amor, da han har læst titlen på dette værk af Ovid: Lægemidler mod elskov. Det er interessant, at såvel Gunner som skribenten kendte dette værk af Ovid, - mon de også kendte hans Ars Amatoria. Elskovskunsten? 27 Løst citat af Jak.2,13 28 Ordspr Salm (Vulgata 36,16). Fortsættelsen lyder:.. end de mange uretfærdiges rigdom; [17] for de uretfærdiges magt bliver brudt, men Herren støtter de retfærdige. 30 Lukas 2,52 31 dvs. Vitskøl 32 In infirmitorio suo lader Gertz betyde "i sin sygestue" og flytter det til slutningen af kap.13, hvor Gunner dør, men her, hvor ordene står i manuskriptet, opholder Gunner sig netop på Vitskøl og er vel derfor indlogeret i infirmitoriet, klostrets hospital, som gæst, ikke som syg. Infirmitoriet er - ifølge en personlig oplysning fra McGuire - det mest komfortabelt udstyrede i et kloster og derfor velegnet til indlogering af gæster Kor.12,11 34 Ordene i < > findes ikke i originalen, men er meningsmæssigt cirka det, der mangler aug. 36 Frem til ca.1300 er der en landtange på hen ved 100 m i bredden, som forbinder området ved Borgvold med Asmildsiden, nogenlunde som i dag, blot lidt forskudt mod syd. Omkring 1300 lader kongen søen opstemme, og vandstanden hæves med ca. 2 meter, så landtangen forsvinder, se Hans Krongaard Kristensen in: Viborgs historie I, ed. Mette Iversen m.fl. Viborg Kommune 1998,ss.31ff. Ordet for sø er her stagnum, ikke som man måske ville vente lacus. Tit er disse to synonyme, men stagnum har ofte betydningen af stillestående, ikke så dybt vand. Har man kunnet vade over gennem lavt vand? Når forfatteren siger, at Gunner bæres nordpå, er det vel ikke ganske korrekt, det er snarere vestpå eller mod nordvest. Da forfatteren sidder i Vitskøl, husker han måske retningen som nordpå, for når han rejste fra Asmild til Vitskøl, rejste han jo nordpå efter et lille slag mod vest ind forbi Viborg by, se kort i: Viborgs historie I, s

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.

os ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen. Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere