Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
|
|
- Andreas Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af: IBBK Fachgruppe Biogas GmbH Am Feuersee Kirchberg/Jagst Michael Köttner Sebastian Ritter Eike Horn På foranledning af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Michael Tersbøl marts
2 Indholdsfortegnelse side Introduktion 3 Teknologi vurdering for større anlæg 3 Tilgængelig biomasse 3 Tørforgæring 4 Vådforgæring 4 Sauter anlægget vurdering af forslaget 5 Lipp anlægget vurdering af forslaget 5 D&K anlægget vurdering af forslaget 6 Teknologi vurdering for mindre anlæg 7 Tilgængeligbiomasse 7 Tørforgæring 7 Vådforgæring 8 Sauter anlægget vurdering af forslaget 8 Lipp anlægget vurdering af forslaget 9 D&K anlægget vurdering af forslaget 9 Resumé af vurderingen af de tekniske forslag 11 Vurdering af investeringer 13 2
3 Introduktion Økologisk Landsforening har anmodet IBBK om beskrivelser af standardanlæg til økologiske landbrug i Danmark. IBBK har i denne rapport sammenlignet anaerobe fermenteringsteknologier til gødning og biomasse, der specielt forekommer på økologiske landbrugsbedrifter. Til brug i denne rapport har IBBK fundet teknologiudbydere, som har langvarig erfaring med forgæring af græs, kløvergræs og dybstrøelse. Ud fra de givne biomasser, er der valgt at se på to størrelser af biogasanlæg. De forskellige forslag/leverandørtilbud omfatter en liste over alle komponenter, som er nødvendige for at opnå en optimal drift af biogasanlægget. Det var ikke muligt at få navne på alle komponenter og leverandører, da tyske firmaer ofte ikke afslører navnene på deres leverandørvirksomheder. Desuden er forslagene meget detaljerede og meget forskellige. Så denne rapport nævner tre forskellige typer biogasteknologier, som vil blive diskuteret i rapporten. I resumeet har IBBK lavet en sammenligning for at vise fordele og ulemper ved alle forslagene. Standard tal: Som standardværdier for biogasproduktion i denne rapport er anvendt tal fra KTBL - Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft, (teknisk- og bygningsmæssigrådgiver for landbrug). Disse tal er baseret på gennemsnitstal for tyske energiafgrøder og korrigeret til konservative (forsigtige) værdier. Derfor bør et velfungerende biogasanlæg være i stand til at nå disse produktionsværdier eller endda opnå bedre resultater. Teknologi vurdering for større anlæg Tilgængelig biomasse For storskala-anlæggene er følgende biomassesammensætning taget i betragtning: t kyllingegødning t fast gødning (køer) t kvæggylle t kløvergræs ensilage For at lave en detaljeret analyse skal den eksisterende biomasse infrastruktur overvejes. Dette omfatter: Biomasse kvaliteter (tørstofindhold, organisk tørstofindhold) Opbevaringskapacitet til husdyrgødning Opbevaringskapacitet til ensilage Pumpning og rørføring til gylle Transport afstande (omkostninger) Arbejdskraft og maskiner til indfødning 3
4 Tør fermentering Ud fra den tilgængelige biomasse foreslås det at bruge vådfermentering. Hvis man undlader at bruge gylle kan også tørfermentering overvejes. Hovedfokus i denne rapport er primært på vådfermentering, tørfermentering er kun berørt ganske kort. Til tørfermentering overvejes et batch-system i garageanlæg. De følgende parametre ligger til grund for beregningerne: Opholdstid: 35 dage Recirkulation pr. batch: 60% af det omsatte materiale 4 garager: 731 m 3 pr. garage Percolationstank: m 3 Tabel 1 og 2 viser de forventede resultater af biogas- og metanudbytte for hhv. tørfermentering (uden gylle) og vådfermentering (med gylle). Ton Biomasse TS Organisk- TS Kg O-TS Biogasudbytte (l/kg o-ts) Metanindhold % Metanudbytte total m Kyllingegødning 40% 75% % Fast kvæggødning 25% 85% % Kløvergræs 30% 90% % ensilage total 30,56% 87,78% Tabel 1: Biomasse-input og resultat for biogas-/metanudbytte i tørfermenteringsanlæg Af den producerede metan kan der opnås et elektrisk energiudbytte på kwh el pr. år. Ud fra årlige driftstimer med fuld last vil der opnås en installeret elektrisk kapacitet på ca. 355 kw. Vådfermentering I forhold til de beskrevne biomasser foreslås det at bruge vådfermentering med en fuld omrørt reaktor. I forhold til standardtallene kan følgende metan-/biogasudbytte udledes fra de tilgængelige biomasser. Ton Biomasse TS Organisk- TS Kg O-TS Biogasudbytte (l/kg o-ts) Metanindhold % Metanudbytte total m Kyllingegødning 40% 75% % Fast kvæggødning 25% 85% % Kvæggylle 10% 80% % Kløvergræs 30% 90% % ensilage total 21,21% 84,24% Tabel 2: Biomasse-input og resultat for biogas-/metanudbytte i vådfermenteringsanlæg 4
5 Det resulterer i en installeret elektrisk kapacitet på ca. 430 kw 1. For yderligere beregninger se forslagene. Sauter anlægget vurdering af forslaget Sauter anlægget består af en mindre forrådnetank til det første omsætningstrin, en hovedreaktortank og en lagertank. Biomassen blandes ved at pumpe den tynde biomasse op fra bunden af reaktoren og spraye det ud over toppen af reaktorindholdet. Anlægget behøver ikke yderligere omrøringsudstyr i reaktoren. Tankene er lavet af beton og er varmeisolerede (de kan laves som laguner). Opvarmningen sker gennem en varmeveksler. Gassen opsamles i gasposer på toppen af beholderne. Gassen opsamles både fra reaktortanken og fra lagertanken. I leverandørens beregning er det daglige metanudbytte m 3. Dette er en smule højere end IBBK s beregning (se ovenfor) men, hvis anlægget kører godt, ikke urealistisk. Der er valgt en organisk stofbelastning på 1,9 kg organisk TS/m 3 pr. dag. Sammenlignes denne værdi med standardtal er den organiske stofbelastning relativt lav. Denne stofbelastsning giver gode og stabile omsætningsforhold. Den lave organisk stofbelastning er i dette tilfælde sandsynligvis nødvendig for at skabe stabile betingelser for en tilstrækkelig nedbrydning af det organiske materiale. Gassen føres herefter til gasmotoren (kraftvarmeenheden). Som gasmotor er der foreslået en 500 kw el Jenbacher-GE motor. I leverandørens forslag er der regnet med en elektrisk virkningsgrad på 39%. Virkningsgraden er muligvis en smule over gennemsnittet men kan dog være realistisk for en velholdt motor. El-produktionen på kwh/år som følge af gasproduktionen og - effektiviteten kan anses som realistisk under gode forhold. Den installerede kapacitet på 500 kw giver kun fuld-drifts timer, hvilket giver ekstra kapacitet tilovers. Egetforbruget af el for gasmotoren på 2% er realistisk. Egetforbruget af el for reaktoren på 3% er forholdsvis lav i forhold til standard tal. Da der er installeret et specielt omrøringssystem findes der ingen sammenlignelige tal. Alt i alt er forslaget/leverandørtilbuddet baseret på realistiske tal. En god drift af anlægget er forudsat. Ved optimale betingelser kan anlægget endda få et højere energi-output. Efter at have opnået erfaring giver anlæggets udformning stadig mulighed for at øge belastningen og nå en højere el-produktion. Lipp anlægget vurdering af forslaget Lipp anlægget fungerer med et separat hydrolyse trin. Efter hydrolysen er der to parallelle reaktortanke. Ved slutningen af processen er der en gastæt lagertank. Reaktortanke, hydrolysetank og lagertank er lavet af rustfrit stål (Verinox). Opvarmningen er installeret på ydersiden af reaktortankenes vægge og er derfor tilgængelige og beskyttet imod syrer og forhindrer fastbrænding af biomasse på varmelegemerne. Der kan installeres forskellige typer omrøring, på baggrund af kundens behov. I tilbuddet er det ikke tydeligt, hvilket omrørersystem, der er valgt. 5
6 I leverandørtilbuddet er der tilføjet ton majs som biomasse. Leverandøren forklarer dette med at det vil reducere N-indholdet i biomassen, hvilket vil give bedre betingelser for omsætningen i reaktoren. Ifølge vores erfaringer er dette ikke absolut nødvendigt. Der skal også tages højde for rimelige biomasse-omkostninger. Udregnet med de tyske standard tal produceres der med den ekstra majs ensilage yderligere m 3 metan. Sammenlagt med den oprindelig valgte biomasse ( m 3 ) vil dette give m 3 metan. Firmaet Lipp s beregning er m 3 biogas med 55% metan, hvilket giver m 3 metan. I leverandørforslaget ligger det estimerede gasudbytte over standardtallene. Dette gasudbytte vil realistisk kunne opnås under gode driftsforhold. I forslaget er der foreslået 600 kw el. Elektricitets-virkningsgraden er noteret til at være 42%. Denne effektivitet opnås normalt under laboratorieforhold for motorafprøvning. I virkeligheden bør der ikke estimeres en effektivitet på mere end 39%. Derfor bør det elektriske energiudbytte (baseret på gasudbyttet i tilbuddet) være kwh/år i stedet for kwh/år. Det højere gasudbytte og den højere elektriske virkningsgrad taget i betragtning, ligger leverandørens beregnede energiudbytte 20% over standard tal. For at opnå disse resultater vil optimale betingelser være nødvendige. D&K anlægget vurdering af forslaget D&K tilbuddet omfatter et anlæg bestående af en hoved- og en eftergæringstank. Der er ingen særskilt hydrolyse planlagt. Det skal nævnes, at reaktorstørrelsen er beskrevet som bruttovolumen, så det reelle arbejdsvolumen vil være mindre. Ud fra anlæggets størrelse beregnes den organiske stofbelastning til at være 4,3 organisk TS/m 3 pr. dag. Den hydrauliske opholdstid vil være 41 dage. Det bemærkes, at D&K beregner afløbsstrømmen fra ensilagepladsen som en ekstrabiomasse. Der er ingen detaljerede beregninger af afløbsvandet som er medtaget i tilbuddet. Meget groft kan der estimeres et flow på ca m 3 /år. Dette vil kun svagt påvirke værdierne beskrevet ovenfor. Generelt er værdierne realistiske og mulige under gode driftsmæssige forhold. Ved beregning af gasudbytte og energiproduktion bruger D&K standardtallene som vist ovenfor (tabel 2). Den eneste forskel er, at der ved kløvergræs ensilage er regnet med et tørstofindhold på 33% i stedet for 30%. På baggrund af den ændring opstår der en afvigelse på omkring 4%. Ved god landbrugspraksis kan denne biomassekvalitet opnås. Hvis det i praksis kun er muligt at opnå standardtallene foreslår D&K, at bruge ca. 2 ton ekstra græs pr. dag, for at anvende hele anlæggets kapacitet. Som ved Sauter anlægget foreslås en 500 kw gasmotor. På baggrund af standard gasudbyttet er dette en realistisk størrelse. I henhold til tysk lovgivning skal biomassen være i gastæt beholder i 150 dage for at undgå metan emission. Derfor skal der bygges et ekstra slutlager (ikke opvarmet eller isoleret, inkl. overdækning og omrører). Dette gælder ikke nødvendigvis i dansk lovgivning. 6
7 Ifølge D&K er der gode erfaringer med denne type anlæg. Det er også muligt at nedskalere anlægget med 20%. Teknologi vurdering for mindre anlæg Tilgængelig biomasser For mindre anlæg er følgende biomassesammensætning taget i betragtning: 375 t kyllingegødning 200 t fast gødning (køer) t kvæggylle t kløvergræs ensilage Tør fermentering Som for de større anlæg er her givet et kort overblik over mulighederne for tørfermentering. Til tørfermentering overvejes et batch-system i garageanlæg. De følgende parametre ligger til grund for beregningerne: Opholdstid: 35 dage Recirkulation pr. batch: 60% af det omsatte materiale 4 garager: 307 m 3 pr. garage Percolationstank: 447 m 3 Tabel 3 og 4 viser de forventede resultater af biogas og metan udbytte ved hhv. tørfermentering (uden gylle) og vådfermentering (med gylle). Ton Biomasse TS Organisk- TS Kg O-TS Biogasudbytte (l/kg o-ts) Metanindhold % Metanudbytte total m Kyllingegødning 40% 75% % Fast kvæggødning 25% 85% % Kløvergræs 30% 90% % ensilage total 30,81% 88,04% Tabel 3: Biomasse-input og resultat for biogas-/metanudbytte i tørfermenteringsanlæg Af den producerede metan kan der opnås et elektrisk energiudbytte på kwh el pr. år. Ud fra årlige driftstimer med fuld last vil der opnås en installeret elektrisk kapacitet på ca. 130 kw. 7
8 Vådfermentering I forhold til de beskrevne biomasser foreslås det at bruge vådfermentering med en fuld omrørt reaktor. I forhold til standardtallene kan følgende metan-/biogasudbytte udledes fra de tilgængelige biomasser. Ton Biomasse TS Organisk- TS Kg O-TS Biogasudbytte (l/kg o-ts) Metanindhold % Metanudbytte total m Kyllingegødning 40% 75% % Fast kvæggødning 25% 85% % Kvæggylle 10% 80% % Kløvergræs 30% 90% % ensilage total 24,41% 85,56% Tabel 4: Biomasse-input og resultat for biogas-/metanudbytte i vådfermenteringsanlæg Der er et resultat på en installeret elektrisk kapacitet på ca. 150 kw 2. For yderligere beregninger se forslagene. Sauter anlægget vurdering af tilbuddet/forslaget Sauter anlægget består af en mindre forrådnetank til det første omsætningstrin, en hovedreaktortank og en lagertank. Biomassen blandes ved at pumpe den tynde biomasse op fra bunden af reaktoren og spraye det ud over toppen af reaktorindholdet. Anlægget behøver ikke yderligere omrøringsudstyr i reaktoren. I forslaget/leverandørtilbuddet på det mindre anlæg er der ingen detaljerede beregninger. Der er valgt en reaktorstørrelse på m 3, heraf et arbejdsvolumen på ca m 3. Den organiske stofbelastning er 1,39 kg organisk TS/d x m 3. I forslaget er nævnt en organisk stofbelastning på 1,9 kg ots/m 3 pr. dag fordi Sauter bruger ton gylle. Den organiske stofbelastning på 1,39 ots/dag pr. m 3 er forholdsvis lav og efterlader en stor tolerance for tilførsel af mere biomasse. Den hydrauliske opholdstid i reaktortanken (forreaktoen undtaget) vil være 109 dage. Resultatet af beregningen er, at reaktorens volumen efterlader meget plads til yderligere biomasse. Dog skal det tages i betragtning, at specielt ved denne type anlæg uden vandret omrører, skal der længere opholdstid til, for at kunne nedbryde biomassen. Gasudbyttet beregnes til m 3 /dag og vurderes at være realistisk. I forhold til, at der med tyske standardværdier estimeres 841 m 3 /dag med ton gylle. Gas fra både reaktortank og lagertank opsamles. Som gasmotor forslås en Hagl-MAN motor. Den elektriske effektivitet er i forslaget udpeget til at være 37%. Gennemsnitlige værdier for gasmotorer viser en lidt lavere effektivitet ved 190 kw motorer sammenlignet med 500 kw motorer (større anlæg). Det er realistisk at anslå en effektivitet på 36%. Set i forhold til beregningen af gasudbyttet beregnet ud fra Sauter-tal resulterer dette i et elektrisk energiudbytte på kwh el /år. I betragtning af fuldlast timer pr. år ville en 8
9 169 kw gasmotor være tilstrækkelig. Så 190 kw-motoren giver plads til yderligere biogasproduktion. Samlet set kan det påpeges, at reaktorens dimensioner er designet større på grund af den givne proces. Reaktorvolumnet kan reduceres. De overordnede beregninger vedrørende gas- og energiudbytte vurderes realistiske, hvis der er gode driftsbetingelser for anlægget. Lipp anlægget vurdering af forslaget Lipp anlægget fungerer med et separat hydrolysetrin. Efter hydrolysen er der to parallelle reaktortanke. Biomassen ender efter processen i en gastæt lagertank. Reaktortanke, hydrolysetank og lagertank er lavet af rustfrit stål (Verinox). Opvarmningen er installeret på ydersiden af reaktortankenes vægge og er derfor tilgængelige og beskyttet imod syrer. Der kan installeres forskellige typer omrøring, på baggrund af kundens behov. I tilbuddet er det ikke tydeligt, hvilket omrørersystem, der er valgt. Også i dette leverandørtilbud er der tilføjet en ekstra biomassemængde på ton majs. Derfor er resultaterne ikke umiddelbart sammenlignelige med dem for Sauter anlægget. Som reaktorvolumen er valgt m 3. Inklusiv majs ensilagen er den samlede biomasse ton ots/år, hvilket resulterer i en organisk stofbelastning på 2,443 kg ots/m 3 pr. dag. Dette er et realistisk tal, som fortsat giver plads til yderligere biomasse. Den hydrauliske opholdstid vil være 93 dage og efterlader en stor mængde biologisk råderum til processen. Lipp beregner biogasudbyttet ved 55% metan til at være m 3. Dette er et metanudbytte på omkring m 3 /år. Tyske standardtal beregner et gasudbytte på m 3 /dag svarer til m 3 /år. Derfor vurderes Lipp-beregningen værende realistisk ved gode driftsbetingelser. Lipp beregner en elektrisk effektivitet på 39% for gasmotoren. Som anført ovenfor er en effektivitet på 36% realistisk i forhold til standardtal. På baggrund af gasudbyttet Lipp beregnede, vil det elektriske udbytte være kwh/år i stedet for kWh/år med lavere motoreffektivitet. Ud fra det forventede gasudbytte og motorens elektriske effektivitet forventer leverandørtilbuddet et elektrisk energiudbytte, der ligger 12% over de tyske standardtal. Dette kan være realistisk ved gode driftsbetingelser. D&K anlægget vurdering af forslaget For mindre anlæg er der valgt et reaktorvolumen på m 3 (brutto: m 3 ). På baggrund af biomasserne i tabel 4 får man en organisk stofbelastning på 2 kg ots/m 3 pr. dag. Det giver en hydraulisk opholdstid på 102 dage. I leverandørtilbuddet er det gjort klart, at reaktorstørrelsen giver plads til yderligere biomasseflow (og gasudbytte). Det skal nævnes at D&K medregner flowet fra 9
10 afløb fra ensilagepladsen som en ekstra biomasse. Der er ingen detaljer omkring beregningerne på denne ekstra biomasse i leverandørtilbuddet. Desuden er der i denne beregning brugt et tørstofindhold på 33% for kløvergræs ensilagen. Dette kan være realistisk ved god landbrugspraksis. Men det betyder at der opstår en afvigelse på 8% fra standardtal. Som i Sauter forslaget er der foreslået en gasmotorstørrelse på 190 kw. Dette er realistisk under gennemsnitlige forhold. Det er foreslået, at have en udvidet kapacitet på 250 kw motor. Dette vil kun være nødvendigt, hvis der anvendes yderligere biomasse. 10
11 Resumé af vurderingerne af de tekniske forslag Sammenlignes tallene fra leverandørtilbuddene med standardtal er udbytterne generelt højere. Dette er ikke udsædvanligt, fordi virksomheder generelt vurderer deres teknologi, som overlegen i forhold til standarden. Se tabel 5. Sauter Lipp D&K Store anlæg 8% 20% 8% Små anlæg 3% 12% 4% Tabel 5: Ekstra energiudbytte beregnet i leverandørtilbuddene sammenlignet med tyske standardtal Det skal tages i betragtning, at Lipp-beregningerne er baseret på en højere motor elvirkningsgrad. Ifølge vores ekspertviden, er dette ikke realistisk i henhold til eksisterende data. Det skal undersøges om den seneste udvikling indenfor motorteknologi betyder, at disse virkningsgrader kan opnås ved langvarig anvendelse. Figur 1 og figur 2 viser den typiske motor-el-virkningsgrad for henholdsvis 500 kw og 190 kw. I forhold til gasudbytte skal det siges, at de tyske standardtal er konservative, som beskrevet tidligere. Derfor kan de beskrevne gasudbytter i forslagene vise sig at være realistiske. For at drive anlægget med et godt resultat og opnå de beskrevne resultater er det vigtigt at: Have stabile biomassemængder, -kvalitet og effektiv biomasselogistik Være opmærksom på den biologiske proces og lav regelmæssige målinger af vigtige parametre Være i stand til at fortolke målingerne og reagere, så snart der ses ubalancer Holde anlægget i god stand og reagere på tekniske problemer på et tidligt tidspunkt Under disse betingelser er en anlægsdrift med resultater, som beskrevet i forslagene realistisk. Figur 1: Motor virkningsgrad 500 kw 11
12 Figur 2: Motor virkningsgrad 190 kw Det bliver også tydeligt, at virksomheder, som sælger biogasanlæg, har tendens til at overdimensionere anlæggenes kapacitet for at være i stand til at klare en ekstra biomassebelastning. Det bør overvejes nøje om denne ekstra kapacitet virkelig er nødvendig. Der skal regnes på om det er muligt at købe biomasse til en rimelig pris. Det skal også tages med i beregningerne, at ekstra biomasse kræver ekstra lagerplads og transportkapacitet. D&K er den eneste leverandør, der kort forklarer dette forhold. I en nævnte leverandøren også, at volumenet kan reduceres med 20%. I de fleste af de foreslåede anlægsopbygninger er motorkapaciteten den begrænsende faktor. Derfor skal der også købes en ekstra motor, hvis biomassemængden øges til den biokemiske proces grænse. Ellers vil biogassen gå til spilde og blive lukket ud i atmosfæren eller blive afbrændt. 12
13 Vurdering af investeringer I D&K tilbuddet er betonarbejdet til reaktoren ikke inkluderet. Arbejdslønnen er heller ikke inkluderet hos D&K GmbH. Omkostningerne til betonarbejdet er overleveret fra D&K via og telefon. For at gøre leverandørtilbuddene sammenlignelige for motor-enhederne er priserne for Sauter forslaget beregnet. Hvilket er en 500 kw GE-Jenbacher og en 190 kw Hagl.MAN motor (pris kun basisversion). Anlægsinvesteringen for D&K er beregnet og vist nedenfor. Stort anlæg 500 kw Lille anlæg 190 kw Investering som beskrevet Beton reaktor Slutlager Gasmotor I alt netto % moms I alt brutto Tabel 6: Beregning af samlet investering for D&K tilbuddet Netto investeringsomkostningerne som anført i tilbuddene er: Større anlæg: - Sauter: Lipp: D&K: Mindre anlæg: - Sauter: Lipp: D&K: Hverken i Sauter eller i D&K s tilbud er der inkluderet en fakkel eller rensning af udstødningsgas. Det skal kontrolleres om lovgivningen kræver disse komponenter. For 500 kw anlægget kan der påregnes ekstraomkostninger på omkring I Lipp tilbuddet er en fakkel inkluderet (ikke rensning af udstødningsgas, som koster ekstra). Nedenstående tabeller viser investeringsomkostningerne pr. kw installeret motorkapacitet (effekt) som beskrevet i leverandørtilbuddene. Som omtalt tidligere er motorkapaciteterne noget overdimensioneret, så investeringerne i forhold til det reelle energioutput kan være lidt højere. 13
14 /kw Sauter Lipp D&K installeret effekt Stort anlæg Lille anlæg Tabel 7: Investeringsomkostninger for biogasanlæg pr. kw installeret motorkapacitet Generelt viser tallene rimelige omkostningsniveauer set i forhold til gennemsnitlige tal. Det eneste anlæg, der har forholdsvis høje investeringsomkostninger er det mindre Sauter-anlæg. Dette er måske pga. det store reaktorvolumen. Det tilrådes at undersøge behovet for reaktorstørrelse hos Sauter. Dette er også beskrevet ved figur 2. Figur 3: Specifikke investeringsomkostninger i /kwinstalleret effekt. Der udover bør der være speciel fokus på de ekstra omkostninger, som kommer af arbejde, der ikke er inkluderet i tilbudsomkostningerne. Disse skal vurderes nøje og lægges til investeringsomkostningerne. Endelige skal det siges, at det er meget vanskeligt, at sammenligne disse 3 forskellige forslag/ leverandørtilbud. Alle tre varierer voldsomt: Lipp bruger ton ekstra majs ensilage Sauter har et helt anderledes system sammenlignet med standardbiogasanlæg Og hos D&K GmbH er betonarbejdet og arbejdsløn med reaktoren ikke inkluderet 14
15 Det skal nævnes, at leverandørtilbuddene indeholder forskellige komponenter (f.eks. Sauter og D&K tilbuddene indeholder kun et meget basalt motor-koncept). Derfor kan de anførte tal kun ses som en meget grov oversigt og forslagene/leverandørtilbuddene skal overvejes enkeltvis. 15
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDer er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.
Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Læs mereØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat
ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereBrugermanual til Eco-Plan Biogas
Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereBrugermanual til Eco- Plan Biogas
Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereBilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereStatus vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereMuligheder for sæson- og døgnregulering
Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade
Læs mereTilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.
Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereVejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.
Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte
Læs mereØkologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien
Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereBioenergi Konference. 27. april 2010
Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereAFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereMobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereVURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER
CHOPPER PUMPER OG RØREVÆRKER Udfordringen Fremstilling af substrat til optimal udvinding af biogas kræver en grundig forbehandling inden mediet pumpes til reaktortanken. Forskellige medier og biomasse
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereBiogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi
Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative
Læs mereLIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER
DECEMBER 2012 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER AKTIVITET 1 - DETAILSTUDIE I RELATION TIL BIOGASANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45
Læs mereGO CO 2 FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL
GO FRA RESTPRODUKT TIL RESOURCE OG STØRRE FORSYNINGSSIKKERHED VERSION 2019/01 GENEREL Strandmøllen A/S er i gang med at bygge Danmarks første -anlæg i forlængelse af verdens største biogasanlæg i Korskro
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereSide 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg
Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereHØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER
IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereEKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,
Læs mereAirJet. går under overfladen LANDIA AIRJET SVARET PÅ DINE BELUFTNINGSBEHOV
AirJet går under overfladen LANDIA AIRJET SVARET PÅ DINE BELUFTNINGSBEHOV AirJet systemer til beluftning og opblanding af spildevand og slam samt til renholdelse af tankbund i regnvandstanke Enestående
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereUdvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien
Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette
Læs mereEtablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale. Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland
Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland Forfatter: Florian Gerlach, Maschinenringe, S-H Energie Pool GmbH
Læs mereVisualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mere-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013
-CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereComBigaS. Complete biogas solutions
Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas
Læs mereNu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas
Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Massestrømsmåler GP-MF er et dansk produkt udviklet og patenteret af Geopal System A/S Nøjagtige målinger også ved variationer i gassammensætningen
Læs mereOptimal udnyttelse af biogas i Lemvig
Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereAnsøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.
Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning
Læs mere1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereOpholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer
Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereRentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereHvorfor går vi på nettet?
Hvorfor går vi på nettet? Og hvorfor gør vi som vi gør? - V. Erik Husted, bestyrelsesformand, Ribe Biogas A/S Ribe Biogas før 2013 dengang blandt de 3 store 4650 m3 reaktorkapacitet / 350 m3 metan pr time
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mere