friluftsliv som helhedsoplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "friluftsliv som helhedsoplevelse"

Transkript

1 Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

2 LOKALE- & ANLÆGSfondens skriftrække Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Det moderne friluftsliv er i rivende udvikling, og også nye områder som havne, parker og andre bynære arealer indtages af et væld af aktiviteter, der bruger naturen og udendørsfaciliteterne på alternative måder. I fremtiden bliver udfordringen at tilgodese de mange mennesker, der ønsker et aktivt friluftsliv gerne i bynære områder, men ikke mindst at anskue friluftslivet i helheder frem for at tænke i isolerede steder i naturen. Forfatteren, arkitekt M.A.A. Dan B. Hasløv, anlægger det synspunkt, at planlægningen af et tidssvarende friluftsliv må tage udgangspunkt i at kombinere stedet og ruten. Den gode rute kræver steder for at fungere. Og stedet fungerer bedst, hvis det indgår i samlet, sanseligt forløb, der både inspirerer til ophold, udveksling og refleksion. Bogen er således et opgør med tendensen til at anlægge specialiserede faciliteter, fortrinsvis udlagt til medlemmer og kendere af det konkrete sted. Tværtimod argumenterer Dan B. Hasløv for, at der tænkes i musikalske forløb, hvor stederne indgår i ruten som tonerne i et partitur, og at friluftslivet ikke bliver et spørgsmål om at tilgodese særinteresser. I bogen gennemgås en række eksempler på gode forløb, der kan tjene som inspiration. Den lægger samtidig op til diskussion af fremtidige løsninger. Beslutningstagere og interessenter opfordres til at gå i dialog for sammen at udvikle et friluftsliv, som både tager sigte på en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder og inddrager såvel organiserede som selvorganiserede aktiviteter. ISSN

3 Dan Borgen Hasløv Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & anlægsfondens skriftrække 14

4 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt, men kan downloades fra 2. Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri 2000 (udsolgt, men kan downloades fra 5. Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Idrættens fornemmelse for byrum Idrætshaller for fremtiden Idrættens største arenaer Arkitektur, kvinder og idræt 2007 Forfatter: Dan Borgen Hasløv Billedredaktion og research: Eva Sara Rasmussen, Thue Borgen Hasløv, Matilde Bjerregaard, Agnete Fabricius Kjær Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & Anlægsfonden Forsidefotos: Søren Kuhn og Dan Borgen Hasløv Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Juni 2009 ISBN:

5 Indhold Forord 5 Hovedlinjer 7 Friluftsaktiviteter på steder og ruter 7 Steder og ruter i et historisk perspektiv 8 Friluftsliv gennem 200 år 9 Første grønne bølge 9 Den anden grønne bølge 10 Den tredje grønne bølge 11 Motions- og sportsvaner 14 Nye muligheder 17 En dansk friluftskultur? 22 Steder på ruten, ruter på stedet 27 Steder i naturen 33 Hytten og lejren 33 Naturcentret 38 Andre steder 40 Andre muligheder 44 Steder i byens nære landskab 47 Strandparken 49 Lystbådehavnen 55 Det rekreative kulturlandskab Hedeland 56 Det rekreative kulturlandskab idrætscentret 57 Det rekreative kulturlandskab golfbanerne 60 Et omdannet kulturmiljø gode råd 65 Kilder og inspiration 70

6

7 Forord Lokale- og Anlægsfonden har i mange år arbejdet med udvikling af steder for friluftsaktiviteter i byen til leg, idræt og kultur på gader, pladser og i parker. Med denne publikation ønsker Lokale- og Anlægsfonden at pege på udviklingsmuligheder for friluftslivet i det bynære landskab og i det åbne land. Fonden har i en årrække støttet udviklingen af særlige støttepunkter på området, f.eks. spejderhytter, friluftsgårde og forskellige former for opholdsfaciliteter. Friluftslivet er i stadig forandring, og nye muligheder tegner sig for leg, motion, idræt og kultur i samspil med naturen og kulturlandskabet. Kommunalreformen understregede kommunernes vigtige rolle i planlægningen af det åbne land. Det er en planlægning, som skal respektere de mange beskyttelsesinteresser, men også være med til at sikre at fremtidens friluftsliv kan udvikles. Denne publikation er tænkt som inspiration for både brugere og myndigheder. Den fortæller om udvikling af nye muligheder for friluftsaktiviteter og peger på en vigtig diskussion om, hvordan aktivitetssteder for friluftslivet i højere grad skal tænkes ind i helheder som steder på ruten. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

8 Mange steder, specielt hvor byen har vokset sig tæt på naturområder med søer, skove og bakker, synliggøres det året rundt, at ture til fods er en populær fritidsaktivitet. Her et stemningsbillede fra en af de søgte ruter omkring Bagsværd Sø.

9 Hovedlinjer Friluftslivet på steder og ruter Friluftslivet har mange og forskellige mål idræt, motion, naturoplevelser, kulturoplevelser, samvær med andre. Friluftsaktiviteter har en stærk placering hos en stor del af befolkningen. Friluftslivet tiltrækker alle aldersgrupper, og aktiviteterne udøves som en vigtig del af hverdagen, gerne tæt på, hvor man bor. En stor del af friluftslivets aktiviteter er anlægskrævende og knyttet til specielle faciliteter rettet mod, at de enkelte aktiviteter fungerer alene i sit eget anlæg hytter, lejre, baneanlæg mv. Mange undersøgelser viser imidlertid, at aktiviteter knyttet til vandreture, stavgang, løb, cykling osv. udgør op mod 50 % af de samlede aktiviteter. Det er aktiviteter, der ikke behøver særlige anlæg, men landskaber med oplevelses- og færdselsmuligheder ruter gennem marker, skove, kyster, parker, by mv. Undersøgelser viser også, at søgningen efter friluftsaktiviteter er særlig stærk blandt bybefolkningen. Foreninger, kommuner og staten har skabt mange steder, der er til rådighed for friluftslivet, typisk rettet mod de nævnte specielle friluftsaktiviteter. Adgang og brug forudsætter medlemskab, og ofte er anlæggene placeret og udformet uden overvejelser om, at de kunne understøtte udviklingen af ruter for friluftslivet. Men der ses i disse år nye initiativer, der understøtter ruter med steder, der er åbne for alle shelters, teltpladser, udkigsposte., som kan bruges af organiserede eller uorganiserede. Grundlæggende er brugen åben for alle. Det er en udvikling, der kan forstærkes og give helt nye muligheder for friluftslivet. Skove og kystområder er særlige interesseområder for mange. Her er der fri adgang og ofte et netværk af stier og færdselsmuligheder. Især i skovene gennemfører stat, kommuner og friluftsorganisationer mange initiativer for at udnytte, afbalancere og udvikle rekreative muligheder for friluftslivet, der kombinerer steder og ruter af høj kvalitet. Her er behovet især at åbne eksisterende steder, men også nye, der kan understøtte både ruter og nye aktiviteter. Det danske kulturlandskab, det dyrkede land, har altid været en omdiskuteret ressource for friluftslivet. Kulturlandskabet opleves ofte som et lukket landskab, når adgang forbydes af hensyn til smittefare, arbejdssikkerhed o.l. Breddeidrætsudvalget, som var nedsat af regeringen, foreslog f.eks. i dets anbefalinger fra 2009, at et arbejde sættes i gang for at gøre landbrugsarealer mere tilgængelige. Også de mange byboere, der flytter til lystgårde på landet, fører til forandringer. Det åbne land bliver lukket og utilgængeligt med stadig færre adgangsmuligheder. Det er en udvikling, der især finder sted i landskaberne omkring de større byer, hvor efterspørgslen efter steder og ruter for friluftslivet også er størst. En åbning af kulturlandskabet for rekreative anvendelser skal ske i dialog med

10 storlandbrug, de mange deltidslandbrug og lystgårde, som nu præger kulturlandskabet. Det handler ikke om arealafståelser til store, nye fritidsanlæg, men om at udvikle steder og ruter, som ikke nødvendigvis er arealkrævende. Mange steder ligger der idrætsanlæg i kanten af byen. De kan også åbnes for nye aktiviteter og understøtte ruter. Det er en udfordring, at aktiviteterne i det moderne friluftsliv fungerer med stadig mere specialiserede interesser idræt, motion, natur, økologi, bæredygtighed, kulturhistorie mv. og stadig mere specifikke krav til de enkelte anlæg. Tidligere tiders vægt på et socialt, sammenhængende friluftsliv suppleres af nye former for friluftsliv, hvor det individuelle og specialiserede er fremherskende træk. Men det behøver ikke at føre til lukkede specialanlæg. Tværtimod er der gode muligheder for at skabe nye, åbne rammer, som understøtter fleksible steder og attraktive ruter. Steder og ruter i et historisk perspektiv Er en satsning på steder og ruter for friluftslivet en udvikling, som måske vil klinge af eller er der et historisk grundlag for at tro på, at det kan blive en succesrig satsning? Den udvikling, som friluftslivet har gennemgået i de sidste 200 år, understreger med stor tydelighed, at behovet for udvikling af steder og ruter ikke er nyt, og at der er store, uudnyttede potentialer. Spejderbevægelsen gør rejsen ud i naturen til en livsstil.

11 Friluftsliv gennem 200 år Baggrunden for den moderne opfattelse af friluftslivet får sit gennembrud i starten af 1800-tallet. Folkesundhed, motion, natursværmeri og nye former for social bevægelse bliver udviklet og dyrket som et nyt idégrundlag. Betragtes perioden fra 1800-tallets begyndelse til i dag, kan den karakteriseres af det, kultursociologen Henning Eichberg kalder grønne bølger dvs. perioder af ny energi og dynamik i synet på friluftslivets muligheder og lyksaligheder. Forløbet har ikke været præget af en lineær udvikling i opfattelsen af naturen som sådan, men af springvise fornyelser, som hver især har været knyttet til bestemte faser af det moderne samfunds gennembrud. Friluftslivets bevægelser følger altså ikke direkte industrikulturens historie som en kontinuerlig, trinvis reaktion på urbanisering og indestængte arbejds- og boligforhold, men foregår diskontinuert i tre grønne bølger, som afløses af såkaldte restaurationsfaser, hvor fritidsudfoldelsen på ny vender sig mod det byggede miljø. Historiske forandringer skaber forskellige udviklingsfaser med særlige konsekvenser for planlægning, beskyttelse og udvikling af landskabet og mulighederne for steder og ruter. Første grønne bølge Den første grønne bølge skyllede ind over Europa i perioden Den romantiske vandrer trådte i karakter, og folk begyndte at bevæge sig ud i landskaber, de tidligere havde foragtet eller frygtet og søgt at undgå. Nu opdagede man dem som værdifuld natur, som det blev en selvstændig kvalitet at færdes i. Den nye opfattelse af naturen herunder menneskenaturen inspireredes i afgørende grad af den franske forfatter Jean-Jacques Rousseaus roman Emile (1762, da.1796). Tilbage til naturen blev Rousseaus slagord i kampen mod den kunstige kultur, som kulminerede ved hoffet i Versailles under Ludvig XVI. De friserede franske haver og de store parykker var stilen og forbilledet. I den efterhånden fysisk og moralsk degenererede enevældige overklasse var det naturlige blevet så forkrøblet, at et oprør i naturens navn satte ind. Mennesket skulle tilbage til naturen, ikke for at gå på fire ben som Voltaire hånende sagde om Rousseaus tanker, men for at det naturlige i menneskenaturen kunne komme til udtryk. Romantikken skabte som åndelig strømning en overbygning af litteratur og billeder af stærk følelsesladet karakter, som udtrykte et modsætningsforhold mellem bevægelse i det grønne livet derude, ude i det fri, tilbage til naturen og urbaniseringens fremmedgørelse. Her stod naturen over for det unaturlige. Malere og forfattere afbilder den sanselige natur i Danmark og rundt omkring i Europa. Vi får en dramatisk, dynamisk og romantiseret fremstilling af en dansk natur, som stadig præger vores natursyn. De mange scenerier fungerede dengang, som de gør det i dag, som en inspirationskilde for manges færd ud i landskabet.

12 10 Nye litterære genrer tematiserede vandreturens praktiske nytte eller fodrejsens romantiske poesi. Især den jyske hede skiftede plads i danskernes bevidsthed. Fra en ringeagtet afkrog blev den en ophøjet lokalitet med undertoner af national identitetssøgen. En ny vandrekultur opstod omkring oplevelsen, hvor fodrejsen tidligere havde været en nødløsning for de fattige. St. St. Blicher priste denne bevægelsesform: Så får jeg mest at høre og se, hvorimod der hænder mig så lidt i diligencerne. Også de danske kyster blev en attraktion for friluftslivet. Filantropiske pædagoger anbefalede svømning som en nyttig legemsøvelse. Efter oprettelsen af Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse i 1803 tog disse pædagoger fat på at organisere svømning blandt børn. Også for fornøjelsens skyld begyndte folk at bade ved kysterne, og fra 1820 erne blev badeanstalter indrettet forskellige steder i Danmark. Ridning, som indtil da havde udfoldet sig i adelens ridehuse, blev nu dyrket som jagt for overklassen og som væddeløb i det fri. Også roning og sejlads, skøjteløb og skisport begyndte så småt at dukke op som friluftsaktiviteter, men udvikledes først for alvor hen mod 1800-tallets anden halvdel. Den nye gymnastik, som de filantropiske pædagoger udviklede, bevægede sig ligeledes ud af hallerne og ud i det grønne. Mens de tidligere adelige aktiviteter høvisk dans, fægtning, ridning og boldhustennis typisk foregik indendørs, dyrkede man nu under det moderne overbegreb gymnastik løb, spring og andre former for atletik samt lege og fritstående øvelser ude i det fri. Den anden grønne bølge Nye impulser mellem 1900 og 1930 forstærkede friluftsbevægelsen og skabte fornyede former for udfoldelse i naturen. En ny type af ungdomsbevægelser begyndte at samle sig omkring friluftsaktiviteter. Danske Ungdomsforeninger, socialistisk arbejderungdom, spejdere og vandrebevægelser med inspiration fra de tyske vandrefugle strømmede ud i naturen for at dyrke deres selvorganiserede liv i form af lejrliv, udflugter og vandreture, konkurrencer i skoven og naturiagttagelse. Gennem sang og folkedans ved bålet og lege i det grønne udtrykte en ny generation et nyromantisk, ofte sværmerisk forhold til naturen. Og ovenfra skabte pædagoger, officerer og embedsmænd de organisatoriske rammer for dette opbrud. Først i denne grønne sammenhæng fik den engelske sport sit gennembrud som masseaktivitet. Hidtil havde sporten været bundet til snævre, logeagtige cirkler i byernes borgerskab. Nu blev sport og idræt nydefineret som outdoor games. Boldspil og andre konkurrencer på grønsværen blev attraktive for en yngre generation og i nye sociale klasser. Folk bevægede sig ud i skoven for at dyrke skovløb, orienteringsløb og terrænsport. Svømning herunder havsvømning skiløb, sejlads, roning og cykelsport udgjorde yderligere grene af friluftsaktiviteterne. Også gymnastikken, som i løbet af 1800-tallet havde trukket sig tilbage fra grønsværen til gymnastiksalen, invaderede nu igen det grønne. Fra og med 1900 blev badeanstalter for alvor en del af den offentlige sundhedspolitik. Der opstod en legepladsbevægelse, kolonihaver bredte sig, og parkanlæg blev anlagt til

13 11 rekreativ bevægelse, f.eks. Fælledparken i København. Desuden begyndte en rig mangfoldighed af nye former for levevis at skyde frem. Man praktiserede nøgenkultur og anden friluftsaktivitet i sammenhæng med et nyt syn på ernæring, beklædning og naturmedicin. Vegetarisme og afholdenhed gik sammen hånd i hånd med såkaldt frisksport i det grønne. Forfattere som Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær satte ord på de nye, romantiske erfaringer med at færdes, dels med den jyske hede og dels med de amerikanske naturlandskaber som reference. Naturfredningsbevægelsen oversatte alt dette den nye bevægelseskultur og det nye natursyn til fredningspolitik. Den første naturfredningslov i 1917 udtrykte en interesse for den grønne natur i konflikt med privat ejendom og betød et skub hen imod et velfærdsstatsligt ansvar for både fredning og tilgængelighed. Naturfredningsloven af 1937 fastslog den nordiske allemansrätt som princip: De danske kyster, åerne og skovene skulle være tilgængelige for enhver. Det danske kulturlandskab var i første del af 1900-tallet et åbent og tilgængeligt redskab for et voksende friluftsliv, som mange kunne få del i. Det var overalt åbent med et netværk af småveje, markveje og stier, som skabte grundlag for aktiviteter, der var råd til. Der blev lejet ud. Skoler og højskoler fungerede som herberger, og vandrerbevægelsen udviklede sig. For de mange var der endnu ikke råd til at eje, så friluftslivet gav friheden til at rejse, hvor man gik eller cyklede gennem landskabet. Friluftslivet blev en folkebevægelse. Den tredje grønne bølge Fra 1970 erne opstår den tredje grønne bølge, men denne gang i mere forskelligartede og ofte modsætningsfyldte bevægelsesaktiviteter. Naturen som scene for action og indtagelse udgør en kontrast til naturen som scene for en balanceret økologisk hensyntagen. Folk dyrker turcykling og bymaraton, man tager på ø-lejr i forlængelse af hippiekulturen eller på mountainbiking, klatring eller drageflyvning. Grønne græsrodsaktiviteter og alternative landbokollektiver udvikler sig side om side med golfboom et og jogging side om side med højteknologiske ekstremaktiviteter og adventure sport. Man leger new games, dyrker grøn meditation, spiller rollespil og beskyder hinanden med paintballpistoler. En mangfoldighed af aktiviteter kommer til udtryk i en skala, som strækker sig fra det helt enkle til det teknologisk funderede friluftsliv. Grundlæggende bliver bilen som transportmiddel omdrejningspunkt for udviklingen af en stor del af friluftslivet fra drageflyvning til camping. Adgangen til havet undergår en revolutionerende forandring, idet industrihavne nedlægges og åbner nye bynære friluftsrum. Kajakker sættes i vandet, og folk bader i havnebassiner, hvor vandkvalitetens forbedring i stigende grad inviterer til det. På det overordnede plan ændres perspektivet fra naturfredningens beskyttelsesintention til økologien som en mere omfattende forestilling om en sammenhæng mellem menneske og miljø. Naturbørnehaver bliver et begreb, og skoler eksperimenterer med den grønne dag og tager med børnene ud i skoven en gang om ugen. Natur- og friluftsgårde tiltrækker folk og bliver centre for undervisning og udvikling af friluftsaktiviteter. Der bliver oprettet naturvejlederuddannelser, og et landsdækkende net af naturvejledere får ansættelse i forskelligt regi. Idrætsorganisationerne ansætter konsulenter til at gøre

14 12 Det forbedrede vandmiljø og nye bådtyper åbner for et eksperimenterende friluftsliv midt i byens hjerte. idrætten grønnere. Højskoler opretter linjer inden for naturområdet, hvor programmerne omfatter strabadsture, havkajak, telemarkski, snowboard, windsurfing og overnatningsture i det fri. Initiativer til bevægelseslandskaber som brugsnatur og oprettelse af danske nationalparker prøver at skabe nye rammer. Selv managementsektoren inddrager fremmedgørelsen over for naturen som særlig effekt på kurser for virksomhedsledere, der sendes på overlevelsesture i vildnisset. Naturfredningslovene af 1917 og 1937 fastslår som nævnt, at adgangen til at dyrke friluftsliv skal være åben for alle. Friluftsbevægelserne udøver imidlertid også et pres på naturen og sætter nu spørgsmålstegn ved, om den kan tåle det. At bevare naturen var jo et andet hovedsynspunkt i de to love. Dengang var der ikke nogen særlig modsætning mellem naturfredning og fri turistmæssig adgang til naturen. I dag er sliddet på naturen et tema af betydning for vurderingen af udfoldelsesmulighederne. Nye perspektiver rejser sig i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.

15 13 Det er i 1970 erne, udviklingen af friluftslivet, specielt omkring de store byers vækstområder, tager fart. Byvæksten drejes væk fra landskaber med store beskyttelsesinteresser. Der bliver gennemført en ambitiøs planlægning af landskaber med en blanding af rekreation, landbrug og et vidt forgrenet netværk af stier, som sammenbinder hele regioner. Idéen er at skabe de landskabelige herlighedsværdier, som tilflytterne efterspørger. Ikke ved at ødelægge eksisterende landskaber af høj kvalitet, men ved at skabe de samme muligheder i tidligere kedelige landskaber. Landskabet bliver omformet for at øge det rekreative indhold med skovplantninger, kunstige bakker, søer mv. Siden er den ambitiøse indsats stillet i bero. 70 ernes initiativer har sat sig varige spor f.eks. i hovedstadsregionen med et netværk af ruter og steder koncentreret om vækstområderne i den indre del af Fingerbyen, men med forbindelseslinjer til hele regionen. Igennem 80 erne og 90 erne går byvæksten helt i stå, men byernes voldsomme vækst i de sidste år har understreget behovet for en fornyet indsats for friluftslivet og ruter og steder.

16 14 Motions- og sportsvaner Steder og ruters betydning for idræt, sport og motion er ikke selvstændigt belyst i analyser o.l. Nyere undersøgelser af kultur, sports- og motionsvaner giver dog et billede af, at de må udgøre et vigtigt grundlag for mange aktivitetsformer. Det er heller ikke belyst, om der er lokale forskelle om lokalområder med et stort udbud af steder og ruter har et større aktivitetsniveau end områder, der kun har få steder og ruter. Men undersøgelserne viser klart, at friluftsaktiviteter, der bruger steder og ruter, hører til de mest populære for såvel børn som voksne. 15 mest dyrkede aktiviteter blandt voksne Vandreture Jogging Styrketræning Gymnastik Aerobic Svømning Cykelsport Fodbold Badminton Spinning/kondicykel 15 mest dyrkede aktiviteter blandt børn Dans Stavgang Golf Bowling Fiskeri Fodbold Svømning Gymnastik Trampolin Jogging/motionsløb Rulleskøjter Håndbold Vandreture Badminton Spejder Dans Ridning Cykelsport Bordtennis Styrketræning [Pilgaard, Maja (2008), Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.]

17 15 Opgørelser af cykling eller gang i naturen, parker og grønne områder viser også, at disse populære aktiviteter udøves mange gange i løbet af ugen af både voksne og børn. Cykling eller gang i naturen, parker eller grønne områder år år år år år år år år år 70 år+ Total - børn* Total - voksne* Aldrig Sjældnere 1-3 gange om måneden 1 gang om ugen 2-4 gange om ugen 5 gange om ugen eller mere * Total - børn (7 til 15 år) * Total - voksne (16 år+) [Pilgaard, Maja (2008), Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.] Steder kan være store og små. Mangfoldighed og variationer skaber ruter, der bare må opleves.

18 16 Friluftsaktiviteter har mange formål og indebærer møder her er der mulighed for at lære om bier. Sofiero. Modstående side: Den nye Amager Strandparks menneskeskabte landskaber skaber mange steder og ruter i kanten af den tætte by.

19 17 Nye muligheder I stedet for at se friluftsaktiviteter som en fortsat udvikling af stadig mere specialiserede og usammenhængende, enkeltstående interesser kan fokus rettes mod at skabe et sammenhængende friluftsliv, hvor steder og ruter får fornyet vitalitet. Det er nødvendigt i en samtid, hvor bevægelser ikke længere er en drivkraft, hvor tiden ikke er til faste strukturer og organisationer, og hvor friluftsaktiviteter er noget individuelt og evigt foranderligt, som den enkelte bygger op efter eget ønske. Seks vigtige elementer tegner den nye udvikling: Formål Formålet med friluftsaktiviteter undergår hele tiden forandringer. Tidlige tider søgte og fandt mange muligheder for åndelig lutring på pilgrimsruten, hvor den lange rejse, ofte til fods, var en vigtig del af oplevelsen og erkendelsen. Håndværkerne drog på valsen med vandreturen rundt i Europa som en del af deres faglige og sociale udvikling. Men baggrunden for ruter og steder er meget ældre. Vandringen er ikke kun de fattiges eneste mulighed for at komme omkring. Vandringen med dens ruter og steder har i århundreder været et selvstændigt mål for sanselige oplevelser. Det er ikke kun nutidens drømme om slow cities, slow holidays, slow recreation og slow food, der har skabt denne udvikling. Bodsvandringen og pilgrimsrejsen er tidlige eksempler, som i disse år oplever en renæssance. Senere bliver opdragelse, folkelig mobilisering, kropskultur, leg, konkurrence, natur og kulturhistorie formålet med friluftsaktiviteter. Aktiviteterne rettes nu mere og mere mod specialinteresser som f.eks. golf, surfing, skydning, drageflyvning mv., der fungerer hver for sig, lukket om sig selv, ofte langt fra hvor man bor. Det er en udvikling, der forbigår, at mange søger friluftsaktiviteter i tæt sammenhæng med, hvor de bor, og med oplevelser og helheder, der kan sammensættes med stor individualitet.

20 [1] Cyklen er for længst anerkendt som en måde at færdes på i friluftslivet. Nye måder kommer stadig til og stiller nye krav til, hvordan ruter skal indrettes. [2] Ballonopstigning. Gamle måder at færdes på bliver afprøvet med nye teknologier. At færdes Vandreturen er den oprindelige friluftsaktivitet alle friluftsaktiviteters moder. Den kan være formålsbestemt en transport fra sted til sted, men lige så ofte er den en åben sansning. Man går for at blive overrasket, få oplevelser, meditere, blive inspireret. Det har altid været diskuteret, hvordan man bedst muligt færdes, hvad der er rigtigt og forkert, og der har til stadighed været afprøvet nye teknikker ridning, skiløb, slædekørsel, skøjteløb mv. De gamle teknikker lever i bedste velgående og har i moderne tid fået mange nye tilføjelser løb, jogging, klatring, cykling, rulleskøjteløb, stavgang, sejlads mv. Bilen og motorcyklen er også blevet en måde at færdes på, der for mange har fået karakter af en friluftsoplevelse og -aktivitet. Hvad fremtiden bringer af nye måder at færdes på er selvsagt åbent, men nutidens teknologiske fantasirigdom og en stadig voksende industri, som udvikler nye redskaber til fritidsaktiviteter, vil udfordre planlæggere og myndigheder og understrege, at ruter er et omdrejningspunkt også i fremtidens friluftsliv. Kajakken er blevet allemandseje og skaber interesse for at færdes langs vore kyster på en ny måde. Udviklingen stopper næppe her hvad med en tur med vandscooter langs kysten ture med mikrofly og balloner? Og det er ikke kun teknologien, der skaber de nye måder at færdes på. Central er også en oplevelse af overlevelse, der udfordrer den trygge hverdag.

21 [3] Ruten er ikke bare en transportzone. Den gode rute er et sanseligt, rumligt forløb. Salzburg. [4] Promenaden er ruten, hvor mødet med andre bliver et selvstændigt mål. Barcelona. Ruten Ruten er som en livsnerve. Pilgrimsruter er tidlige eksempler, men ruter fungerer også i dag. De kan være som grundlag for søndagsturen, alene, med kæresten eller med hunden. De kan være et oplevelsesforløb, den enkelte sammensætter helt individuelt, som kan være baseret på iagttagelse, aktivitet, meditation eller lidt af det hele. Ruten kan være planlagt eller tematiseret som vinruter, whiskyruter, Vestkyststien, Isefjordstien mv. Ruten kan være inspiration og selvskabt af øjeblikkets valg. Skal jeg gå til højre, venstre, lige ud, eller var der et sving for lidt siden, som rummede en hemmelig mulighed? Ruten bliver som et filmisk forløb af rumligheder, hvor sansningen af bevægelsen igennem stedets og landskabets arkitektur med vekslinger mellem åbent, lukket, lige og buet indgår. Ruten er også steder, hvor mødet med andre eller fravalget af det er en vigtig del af den samlede oplevelse. Promenaden Promenaden er ruter, hvis hovedfunktion er færdsel primært til fods der søger og skaber sociale rum. I sin klareste form oplever man det i de mellem- og sydeuropæiske småbyers udvikling af promenaden en corso hvor der på en fast ugentlig dag, på et bestemt klokkeslæt pludselig opstår et myldrende liv af mennesker. Der kigges ikke på natur, butikker eller markeder. Der færdes og holdes pauser uden andet formål end at iagttage de andre og selv blive set. Det er en udvikling, vi også kender i vore egne byer, hvor gågaderne i bykernerne ikke kun er et forbindelsesled mellem butikkerne. Promenaden er en vigtig del af indholdet i nogle af friluftslivets ruter, hvor mødet med andre bliver det, man søger f.eks. i strandparkernes mylder, på joggeruterne og havnepromenaderne.

22 20 Den gode rute skal have steder for pause med mulighed for ophold, hvile, spisning og samvær. Det kan opfyldes på enkel vis. Stederne Ruter kræver steder for at fungere. Steder, som giver mulighed for ophold, hvile, spisning, kontakt og samvær med andre og måske overnatning. Det enkelte sted kan være vigtigt for den samlede oplevelse på ruten. På pilgrimsruterne var stederne en del af den sanselige oplevelse. Den samme sanselighed er fortsat i moderne tid, da pilgrimsvandringerne bliver til friluftsaktiviteter og vandreruter i landskabet med herbergsring, vandrehjem, primitive lejrpladser mv. Men i nutiden er det kun få af det moderne friluftslivs hjem steder, der har tilknytning til eller brug for en rute. I stigende omfang er friluftsaktiviteternes steder blevet til konkrete områder, hvor en speciel aktivitet fungerer kun åbne for medlemmer og kendere af aktiviteten, og de kommer gerne langvejs fra. Sammenhænge med ruter og et nærområde tæt på, hvor man bor, er forsvundet. Færdsel frem til steder er reduceret til en trafikfunktion, som blot hurtigt og sikkert skal bringe brugerne frem og tilbage. Steder uden tilknytning til ruter er blevet de moderne friluftsaktiviteters store udfordring. Aktiviteterne isoleres, og det gør brugerne også.

23 21 Pausestedet kan også blive til mere uden at det vokser fra rutens stemning og kvaliteter. Her et eksempel fra skisportens utallige steder, der fint og stemningsfuldt understøtter aktiviteterne på ruterne ned ad bjerget. Drømmene Det gode friluftsliv skabes ikke kun af enkeltaktiviteter, uanset hvor gode de er. Helheder er vigtige. I første del af 1900-tallet blev der skabt rammer for friluftsaktiviteter i et imponerende omfang med hytter, kolonier og steder, som kunne understøtte en almen bevægelse omkring vandreliv, sanselighed og lejrliv. Men de totalitære regimer udnyttede i mellemkrigsårene friluftslivet til egne formål og skabte lejrlivets tyranni. Det er derfor ikke overraskende, at den moderne udvikling i efterkrigstiden nu som reaktion retter sig mod den individuelle og tilsyneladende selvorganiserede oplevelsesverden, hvor de sammenbindende kræfter er en søgen efter livsstil, som vores billedintensive verden fjernsyn, medier af enhver slags og stærke kommercielle kræfter lever af at levere. For det moderne menneske er ruten derfor blevet til en rejse helst meget langt væk hvor drømmen om de ultimative oplevelser realiseres. Begrænsninger i friluftslivet tæt på, hvor vi bor, begynder at blive synlige, fordi aktivitetssteder og ruter mister noget af deres dynamik og svinder ind. Specielt i landskaber tæt på byerne, som ikke har naturgivne ruter og steder, er der tilsyneladende ikke noget lokalt pres for at skabe nye muligheder man prøver at finde mulighederne længere væk.

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter Fuglsøcentret Kursus og konferencecenter VELKOMMEN >> Et besøg på Fuglsøcentret er noget ganske særligt! Det er et ophold, hvor service, engagement og rummelighed går hånd i hånd med ro, smuk natur og

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

RAMMER FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV SEMINAR 20. NOVEMBER 2009 I HINDEMOSEN OPSAMLING

RAMMER FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV SEMINAR 20. NOVEMBER 2009 I HINDEMOSEN OPSAMLING RAMMER FOR FREMTIDENS SPEJDER OG FRILUFTSLIV SEMINAR 20. NOVEMBER 2009 I HINDEMOSEN OPSAMLING 1 PROGRAM FOR SEMINARET 9.30 VELKOMST 9.45 OPLÆG 1:Temperaturen på dagens og fremtidens spejder og friluftsliv

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

R O S K I L D E F J O R D B A D

R O S K I L D E F J O R D B A D I 2010 blev konkurrencen Vision Roskilde udskre vet, her var opgaven at komme med ideer til nye initiativer i Roskilde. 3.pladsen blev delt i mellem 5 deltagere, fælles for de 5 ideer var at de alle havde

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Teambuilding Møder Events. KonferenceR

Teambuilding Møder Events. KonferenceR Teambuilding Møder Events KonferenceR MARCUSSENS & ARENA ASSENS LAD MARCUSSENS HOTEL & ARENA ASSENS DANNE RAMMEN OM DIN NÆSTE KONFERENCE Konference, events og teambuilding Individuel sparring, rådgivning

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UNGDOM I DANMARK Flere måder at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt

UNGDOM I DANMARK Flere måder at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt UNGDOM I DANMARK Flere r at dyrke friluftsliv som personligt, socialt og kulturelt identitetsprosjekt Hans Jørgen Fisker Stipendiat ved Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Danmark 1. INDLEDNING Jeg

Læs mere

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14

Nordisk Friluftsliv IOB/SDU - 2013-14 Nordisk Friluftsliv IOB/SDU 201314 20130422 Nordisk Friluftsliv er et studietilbud på bachelorniveau (3. Studieår) indenfor fagområdet friluftsliv. Studietilbuddet retter sig mod danske og nordiske studerende

Læs mere

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv.qxd 19-12-2005 18:26 Side 1 Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv Amtsrådets mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i regionen for såvel det uorganiserede

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

På togt mod det autentiske

På togt mod det autentiske På togt mod det autentiske FREMTIDENS TURSEJLADS BLIVER FOLKELIG OG DISKER OP MED EN NY TYPE SEJLERE. FREMTIDSFORSKER ANNE SKARE NIELSEN FORTÆLLER, AT DE NYE SEJLERE VIL HAVE UNIKKE OPLEVELSER, MEN DE

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Hold på hestene og tænk ud af boksen

Hold på hestene og tænk ud af boksen Hold på hestene og tænk ud af boksen Rideanlæg I Faciliteter til ridning er præget af en ensidig brugergruppe og praktiske løsninger, som de kendes fra landbrug. Men det er muligt at tiltrække nye brugergrupper

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

FDF Hvidovre Ingeborg

FDF Hvidovre Ingeborg FDF Hvidovre Ingeborg Lejrområde og indretning Udflugtsmål og seværdigheder Praktiske oplysninger Oplysninger om Ingeborg Lejrgrundens beliggenhed er helt unik og blev i 1942 udvalgt til lejrskolebrug,

Læs mere

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK. Nyhedsbrev 1 Vi er i fuldt sving med International Art Festival 2013 International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder

Læs mere

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen

Café Højbjerggård. Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård. 1. juni 2007 Ungdomsskolen Café Højbjerggård Oplæg om udvidelse af cafétilbuddet på Ungdomsskolen, Højbjerggård 1. juni 2007 Ungdomsskolen Indholdsoversigt CAFÉTANKEN 3 BEMANDING 3 ÅBNINGSTIDER 3 ÅBNINGSSTART 3 MEDLEMSKAB 4 INDHOLD

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger RPAQ Danish_RPAQ Version Number 1. updated 17/December/27 RPAQ Undersøgelse af de seneste 4 ugers fysiske aktiviteter Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere