friluftsliv som helhedsoplevelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "friluftsliv som helhedsoplevelse"

Transkript

1 Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

2 LOKALE- & ANLÆGSfondens skriftrække Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Det moderne friluftsliv er i rivende udvikling, og også nye områder som havne, parker og andre bynære arealer indtages af et væld af aktiviteter, der bruger naturen og udendørsfaciliteterne på alternative måder. I fremtiden bliver udfordringen at tilgodese de mange mennesker, der ønsker et aktivt friluftsliv gerne i bynære områder, men ikke mindst at anskue friluftslivet i helheder frem for at tænke i isolerede steder i naturen. Forfatteren, arkitekt M.A.A. Dan B. Hasløv, anlægger det synspunkt, at planlægningen af et tidssvarende friluftsliv må tage udgangspunkt i at kombinere stedet og ruten. Den gode rute kræver steder for at fungere. Og stedet fungerer bedst, hvis det indgår i samlet, sanseligt forløb, der både inspirerer til ophold, udveksling og refleksion. Bogen er således et opgør med tendensen til at anlægge specialiserede faciliteter, fortrinsvis udlagt til medlemmer og kendere af det konkrete sted. Tværtimod argumenterer Dan B. Hasløv for, at der tænkes i musikalske forløb, hvor stederne indgår i ruten som tonerne i et partitur, og at friluftslivet ikke bliver et spørgsmål om at tilgodese særinteresser. I bogen gennemgås en række eksempler på gode forløb, der kan tjene som inspiration. Den lægger samtidig op til diskussion af fremtidige løsninger. Beslutningstagere og interessenter opfordres til at gå i dialog for sammen at udvikle et friluftsliv, som både tager sigte på en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder og inddrager såvel organiserede som selvorganiserede aktiviteter. ISSN

3 Dan Borgen Hasløv Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & anlægsfondens skriftrække 14

4 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt, men kan downloades fra 2. Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri 2000 (udsolgt, men kan downloades fra 5. Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Idrættens fornemmelse for byrum Idrætshaller for fremtiden Idrættens største arenaer Arkitektur, kvinder og idræt 2007 Forfatter: Dan Borgen Hasløv Billedredaktion og research: Eva Sara Rasmussen, Thue Borgen Hasløv, Matilde Bjerregaard, Agnete Fabricius Kjær Steder på ruten friluftsliv som helhedsoplevelse Lokale- & Anlægsfonden Forsidefotos: Søren Kuhn og Dan Borgen Hasløv Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Juni 2009 ISBN:

5 Indhold Forord 5 Hovedlinjer 7 Friluftsaktiviteter på steder og ruter 7 Steder og ruter i et historisk perspektiv 8 Friluftsliv gennem 200 år 9 Første grønne bølge 9 Den anden grønne bølge 10 Den tredje grønne bølge 11 Motions- og sportsvaner 14 Nye muligheder 17 En dansk friluftskultur? 22 Steder på ruten, ruter på stedet 27 Steder i naturen 33 Hytten og lejren 33 Naturcentret 38 Andre steder 40 Andre muligheder 44 Steder i byens nære landskab 47 Strandparken 49 Lystbådehavnen 55 Det rekreative kulturlandskab Hedeland 56 Det rekreative kulturlandskab idrætscentret 57 Det rekreative kulturlandskab golfbanerne 60 Et omdannet kulturmiljø gode råd 65 Kilder og inspiration 70

6

7 Forord Lokale- og Anlægsfonden har i mange år arbejdet med udvikling af steder for friluftsaktiviteter i byen til leg, idræt og kultur på gader, pladser og i parker. Med denne publikation ønsker Lokale- og Anlægsfonden at pege på udviklingsmuligheder for friluftslivet i det bynære landskab og i det åbne land. Fonden har i en årrække støttet udviklingen af særlige støttepunkter på området, f.eks. spejderhytter, friluftsgårde og forskellige former for opholdsfaciliteter. Friluftslivet er i stadig forandring, og nye muligheder tegner sig for leg, motion, idræt og kultur i samspil med naturen og kulturlandskabet. Kommunalreformen understregede kommunernes vigtige rolle i planlægningen af det åbne land. Det er en planlægning, som skal respektere de mange beskyttelsesinteresser, men også være med til at sikre at fremtidens friluftsliv kan udvikles. Denne publikation er tænkt som inspiration for både brugere og myndigheder. Den fortæller om udvikling af nye muligheder for friluftsaktiviteter og peger på en vigtig diskussion om, hvordan aktivitetssteder for friluftslivet i højere grad skal tænkes ind i helheder som steder på ruten. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

8 Mange steder, specielt hvor byen har vokset sig tæt på naturområder med søer, skove og bakker, synliggøres det året rundt, at ture til fods er en populær fritidsaktivitet. Her et stemningsbillede fra en af de søgte ruter omkring Bagsværd Sø.

9 Hovedlinjer Friluftslivet på steder og ruter Friluftslivet har mange og forskellige mål idræt, motion, naturoplevelser, kulturoplevelser, samvær med andre. Friluftsaktiviteter har en stærk placering hos en stor del af befolkningen. Friluftslivet tiltrækker alle aldersgrupper, og aktiviteterne udøves som en vigtig del af hverdagen, gerne tæt på, hvor man bor. En stor del af friluftslivets aktiviteter er anlægskrævende og knyttet til specielle faciliteter rettet mod, at de enkelte aktiviteter fungerer alene i sit eget anlæg hytter, lejre, baneanlæg mv. Mange undersøgelser viser imidlertid, at aktiviteter knyttet til vandreture, stavgang, løb, cykling osv. udgør op mod 50 % af de samlede aktiviteter. Det er aktiviteter, der ikke behøver særlige anlæg, men landskaber med oplevelses- og færdselsmuligheder ruter gennem marker, skove, kyster, parker, by mv. Undersøgelser viser også, at søgningen efter friluftsaktiviteter er særlig stærk blandt bybefolkningen. Foreninger, kommuner og staten har skabt mange steder, der er til rådighed for friluftslivet, typisk rettet mod de nævnte specielle friluftsaktiviteter. Adgang og brug forudsætter medlemskab, og ofte er anlæggene placeret og udformet uden overvejelser om, at de kunne understøtte udviklingen af ruter for friluftslivet. Men der ses i disse år nye initiativer, der understøtter ruter med steder, der er åbne for alle shelters, teltpladser, udkigsposte., som kan bruges af organiserede eller uorganiserede. Grundlæggende er brugen åben for alle. Det er en udvikling, der kan forstærkes og give helt nye muligheder for friluftslivet. Skove og kystområder er særlige interesseområder for mange. Her er der fri adgang og ofte et netværk af stier og færdselsmuligheder. Især i skovene gennemfører stat, kommuner og friluftsorganisationer mange initiativer for at udnytte, afbalancere og udvikle rekreative muligheder for friluftslivet, der kombinerer steder og ruter af høj kvalitet. Her er behovet især at åbne eksisterende steder, men også nye, der kan understøtte både ruter og nye aktiviteter. Det danske kulturlandskab, det dyrkede land, har altid været en omdiskuteret ressource for friluftslivet. Kulturlandskabet opleves ofte som et lukket landskab, når adgang forbydes af hensyn til smittefare, arbejdssikkerhed o.l. Breddeidrætsudvalget, som var nedsat af regeringen, foreslog f.eks. i dets anbefalinger fra 2009, at et arbejde sættes i gang for at gøre landbrugsarealer mere tilgængelige. Også de mange byboere, der flytter til lystgårde på landet, fører til forandringer. Det åbne land bliver lukket og utilgængeligt med stadig færre adgangsmuligheder. Det er en udvikling, der især finder sted i landskaberne omkring de større byer, hvor efterspørgslen efter steder og ruter for friluftslivet også er størst. En åbning af kulturlandskabet for rekreative anvendelser skal ske i dialog med

10 storlandbrug, de mange deltidslandbrug og lystgårde, som nu præger kulturlandskabet. Det handler ikke om arealafståelser til store, nye fritidsanlæg, men om at udvikle steder og ruter, som ikke nødvendigvis er arealkrævende. Mange steder ligger der idrætsanlæg i kanten af byen. De kan også åbnes for nye aktiviteter og understøtte ruter. Det er en udfordring, at aktiviteterne i det moderne friluftsliv fungerer med stadig mere specialiserede interesser idræt, motion, natur, økologi, bæredygtighed, kulturhistorie mv. og stadig mere specifikke krav til de enkelte anlæg. Tidligere tiders vægt på et socialt, sammenhængende friluftsliv suppleres af nye former for friluftsliv, hvor det individuelle og specialiserede er fremherskende træk. Men det behøver ikke at føre til lukkede specialanlæg. Tværtimod er der gode muligheder for at skabe nye, åbne rammer, som understøtter fleksible steder og attraktive ruter. Steder og ruter i et historisk perspektiv Er en satsning på steder og ruter for friluftslivet en udvikling, som måske vil klinge af eller er der et historisk grundlag for at tro på, at det kan blive en succesrig satsning? Den udvikling, som friluftslivet har gennemgået i de sidste 200 år, understreger med stor tydelighed, at behovet for udvikling af steder og ruter ikke er nyt, og at der er store, uudnyttede potentialer. Spejderbevægelsen gør rejsen ud i naturen til en livsstil.

11 Friluftsliv gennem 200 år Baggrunden for den moderne opfattelse af friluftslivet får sit gennembrud i starten af 1800-tallet. Folkesundhed, motion, natursværmeri og nye former for social bevægelse bliver udviklet og dyrket som et nyt idégrundlag. Betragtes perioden fra 1800-tallets begyndelse til i dag, kan den karakteriseres af det, kultursociologen Henning Eichberg kalder grønne bølger dvs. perioder af ny energi og dynamik i synet på friluftslivets muligheder og lyksaligheder. Forløbet har ikke været præget af en lineær udvikling i opfattelsen af naturen som sådan, men af springvise fornyelser, som hver især har været knyttet til bestemte faser af det moderne samfunds gennembrud. Friluftslivets bevægelser følger altså ikke direkte industrikulturens historie som en kontinuerlig, trinvis reaktion på urbanisering og indestængte arbejds- og boligforhold, men foregår diskontinuert i tre grønne bølger, som afløses af såkaldte restaurationsfaser, hvor fritidsudfoldelsen på ny vender sig mod det byggede miljø. Historiske forandringer skaber forskellige udviklingsfaser med særlige konsekvenser for planlægning, beskyttelse og udvikling af landskabet og mulighederne for steder og ruter. Første grønne bølge Den første grønne bølge skyllede ind over Europa i perioden Den romantiske vandrer trådte i karakter, og folk begyndte at bevæge sig ud i landskaber, de tidligere havde foragtet eller frygtet og søgt at undgå. Nu opdagede man dem som værdifuld natur, som det blev en selvstændig kvalitet at færdes i. Den nye opfattelse af naturen herunder menneskenaturen inspireredes i afgørende grad af den franske forfatter Jean-Jacques Rousseaus roman Emile (1762, da.1796). Tilbage til naturen blev Rousseaus slagord i kampen mod den kunstige kultur, som kulminerede ved hoffet i Versailles under Ludvig XVI. De friserede franske haver og de store parykker var stilen og forbilledet. I den efterhånden fysisk og moralsk degenererede enevældige overklasse var det naturlige blevet så forkrøblet, at et oprør i naturens navn satte ind. Mennesket skulle tilbage til naturen, ikke for at gå på fire ben som Voltaire hånende sagde om Rousseaus tanker, men for at det naturlige i menneskenaturen kunne komme til udtryk. Romantikken skabte som åndelig strømning en overbygning af litteratur og billeder af stærk følelsesladet karakter, som udtrykte et modsætningsforhold mellem bevægelse i det grønne livet derude, ude i det fri, tilbage til naturen og urbaniseringens fremmedgørelse. Her stod naturen over for det unaturlige. Malere og forfattere afbilder den sanselige natur i Danmark og rundt omkring i Europa. Vi får en dramatisk, dynamisk og romantiseret fremstilling af en dansk natur, som stadig præger vores natursyn. De mange scenerier fungerede dengang, som de gør det i dag, som en inspirationskilde for manges færd ud i landskabet.

12 10 Nye litterære genrer tematiserede vandreturens praktiske nytte eller fodrejsens romantiske poesi. Især den jyske hede skiftede plads i danskernes bevidsthed. Fra en ringeagtet afkrog blev den en ophøjet lokalitet med undertoner af national identitetssøgen. En ny vandrekultur opstod omkring oplevelsen, hvor fodrejsen tidligere havde været en nødløsning for de fattige. St. St. Blicher priste denne bevægelsesform: Så får jeg mest at høre og se, hvorimod der hænder mig så lidt i diligencerne. Også de danske kyster blev en attraktion for friluftslivet. Filantropiske pædagoger anbefalede svømning som en nyttig legemsøvelse. Efter oprettelsen af Selskabet for Svømmekunstens Udbredelse i 1803 tog disse pædagoger fat på at organisere svømning blandt børn. Også for fornøjelsens skyld begyndte folk at bade ved kysterne, og fra 1820 erne blev badeanstalter indrettet forskellige steder i Danmark. Ridning, som indtil da havde udfoldet sig i adelens ridehuse, blev nu dyrket som jagt for overklassen og som væddeløb i det fri. Også roning og sejlads, skøjteløb og skisport begyndte så småt at dukke op som friluftsaktiviteter, men udvikledes først for alvor hen mod 1800-tallets anden halvdel. Den nye gymnastik, som de filantropiske pædagoger udviklede, bevægede sig ligeledes ud af hallerne og ud i det grønne. Mens de tidligere adelige aktiviteter høvisk dans, fægtning, ridning og boldhustennis typisk foregik indendørs, dyrkede man nu under det moderne overbegreb gymnastik løb, spring og andre former for atletik samt lege og fritstående øvelser ude i det fri. Den anden grønne bølge Nye impulser mellem 1900 og 1930 forstærkede friluftsbevægelsen og skabte fornyede former for udfoldelse i naturen. En ny type af ungdomsbevægelser begyndte at samle sig omkring friluftsaktiviteter. Danske Ungdomsforeninger, socialistisk arbejderungdom, spejdere og vandrebevægelser med inspiration fra de tyske vandrefugle strømmede ud i naturen for at dyrke deres selvorganiserede liv i form af lejrliv, udflugter og vandreture, konkurrencer i skoven og naturiagttagelse. Gennem sang og folkedans ved bålet og lege i det grønne udtrykte en ny generation et nyromantisk, ofte sværmerisk forhold til naturen. Og ovenfra skabte pædagoger, officerer og embedsmænd de organisatoriske rammer for dette opbrud. Først i denne grønne sammenhæng fik den engelske sport sit gennembrud som masseaktivitet. Hidtil havde sporten været bundet til snævre, logeagtige cirkler i byernes borgerskab. Nu blev sport og idræt nydefineret som outdoor games. Boldspil og andre konkurrencer på grønsværen blev attraktive for en yngre generation og i nye sociale klasser. Folk bevægede sig ud i skoven for at dyrke skovløb, orienteringsløb og terrænsport. Svømning herunder havsvømning skiløb, sejlads, roning og cykelsport udgjorde yderligere grene af friluftsaktiviteterne. Også gymnastikken, som i løbet af 1800-tallet havde trukket sig tilbage fra grønsværen til gymnastiksalen, invaderede nu igen det grønne. Fra og med 1900 blev badeanstalter for alvor en del af den offentlige sundhedspolitik. Der opstod en legepladsbevægelse, kolonihaver bredte sig, og parkanlæg blev anlagt til

13 11 rekreativ bevægelse, f.eks. Fælledparken i København. Desuden begyndte en rig mangfoldighed af nye former for levevis at skyde frem. Man praktiserede nøgenkultur og anden friluftsaktivitet i sammenhæng med et nyt syn på ernæring, beklædning og naturmedicin. Vegetarisme og afholdenhed gik sammen hånd i hånd med såkaldt frisksport i det grønne. Forfattere som Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær satte ord på de nye, romantiske erfaringer med at færdes, dels med den jyske hede og dels med de amerikanske naturlandskaber som reference. Naturfredningsbevægelsen oversatte alt dette den nye bevægelseskultur og det nye natursyn til fredningspolitik. Den første naturfredningslov i 1917 udtrykte en interesse for den grønne natur i konflikt med privat ejendom og betød et skub hen imod et velfærdsstatsligt ansvar for både fredning og tilgængelighed. Naturfredningsloven af 1937 fastslog den nordiske allemansrätt som princip: De danske kyster, åerne og skovene skulle være tilgængelige for enhver. Det danske kulturlandskab var i første del af 1900-tallet et åbent og tilgængeligt redskab for et voksende friluftsliv, som mange kunne få del i. Det var overalt åbent med et netværk af småveje, markveje og stier, som skabte grundlag for aktiviteter, der var råd til. Der blev lejet ud. Skoler og højskoler fungerede som herberger, og vandrerbevægelsen udviklede sig. For de mange var der endnu ikke råd til at eje, så friluftslivet gav friheden til at rejse, hvor man gik eller cyklede gennem landskabet. Friluftslivet blev en folkebevægelse. Den tredje grønne bølge Fra 1970 erne opstår den tredje grønne bølge, men denne gang i mere forskelligartede og ofte modsætningsfyldte bevægelsesaktiviteter. Naturen som scene for action og indtagelse udgør en kontrast til naturen som scene for en balanceret økologisk hensyntagen. Folk dyrker turcykling og bymaraton, man tager på ø-lejr i forlængelse af hippiekulturen eller på mountainbiking, klatring eller drageflyvning. Grønne græsrodsaktiviteter og alternative landbokollektiver udvikler sig side om side med golfboom et og jogging side om side med højteknologiske ekstremaktiviteter og adventure sport. Man leger new games, dyrker grøn meditation, spiller rollespil og beskyder hinanden med paintballpistoler. En mangfoldighed af aktiviteter kommer til udtryk i en skala, som strækker sig fra det helt enkle til det teknologisk funderede friluftsliv. Grundlæggende bliver bilen som transportmiddel omdrejningspunkt for udviklingen af en stor del af friluftslivet fra drageflyvning til camping. Adgangen til havet undergår en revolutionerende forandring, idet industrihavne nedlægges og åbner nye bynære friluftsrum. Kajakker sættes i vandet, og folk bader i havnebassiner, hvor vandkvalitetens forbedring i stigende grad inviterer til det. På det overordnede plan ændres perspektivet fra naturfredningens beskyttelsesintention til økologien som en mere omfattende forestilling om en sammenhæng mellem menneske og miljø. Naturbørnehaver bliver et begreb, og skoler eksperimenterer med den grønne dag og tager med børnene ud i skoven en gang om ugen. Natur- og friluftsgårde tiltrækker folk og bliver centre for undervisning og udvikling af friluftsaktiviteter. Der bliver oprettet naturvejlederuddannelser, og et landsdækkende net af naturvejledere får ansættelse i forskelligt regi. Idrætsorganisationerne ansætter konsulenter til at gøre

14 12 Det forbedrede vandmiljø og nye bådtyper åbner for et eksperimenterende friluftsliv midt i byens hjerte. idrætten grønnere. Højskoler opretter linjer inden for naturområdet, hvor programmerne omfatter strabadsture, havkajak, telemarkski, snowboard, windsurfing og overnatningsture i det fri. Initiativer til bevægelseslandskaber som brugsnatur og oprettelse af danske nationalparker prøver at skabe nye rammer. Selv managementsektoren inddrager fremmedgørelsen over for naturen som særlig effekt på kurser for virksomhedsledere, der sendes på overlevelsesture i vildnisset. Naturfredningslovene af 1917 og 1937 fastslår som nævnt, at adgangen til at dyrke friluftsliv skal være åben for alle. Friluftsbevægelserne udøver imidlertid også et pres på naturen og sætter nu spørgsmålstegn ved, om den kan tåle det. At bevare naturen var jo et andet hovedsynspunkt i de to love. Dengang var der ikke nogen særlig modsætning mellem naturfredning og fri turistmæssig adgang til naturen. I dag er sliddet på naturen et tema af betydning for vurderingen af udfoldelsesmulighederne. Nye perspektiver rejser sig i forbindelse med naturgenopretningsprojekter.

15 13 Det er i 1970 erne, udviklingen af friluftslivet, specielt omkring de store byers vækstområder, tager fart. Byvæksten drejes væk fra landskaber med store beskyttelsesinteresser. Der bliver gennemført en ambitiøs planlægning af landskaber med en blanding af rekreation, landbrug og et vidt forgrenet netværk af stier, som sammenbinder hele regioner. Idéen er at skabe de landskabelige herlighedsværdier, som tilflytterne efterspørger. Ikke ved at ødelægge eksisterende landskaber af høj kvalitet, men ved at skabe de samme muligheder i tidligere kedelige landskaber. Landskabet bliver omformet for at øge det rekreative indhold med skovplantninger, kunstige bakker, søer mv. Siden er den ambitiøse indsats stillet i bero. 70 ernes initiativer har sat sig varige spor f.eks. i hovedstadsregionen med et netværk af ruter og steder koncentreret om vækstområderne i den indre del af Fingerbyen, men med forbindelseslinjer til hele regionen. Igennem 80 erne og 90 erne går byvæksten helt i stå, men byernes voldsomme vækst i de sidste år har understreget behovet for en fornyet indsats for friluftslivet og ruter og steder.

16 14 Motions- og sportsvaner Steder og ruters betydning for idræt, sport og motion er ikke selvstændigt belyst i analyser o.l. Nyere undersøgelser af kultur, sports- og motionsvaner giver dog et billede af, at de må udgøre et vigtigt grundlag for mange aktivitetsformer. Det er heller ikke belyst, om der er lokale forskelle om lokalområder med et stort udbud af steder og ruter har et større aktivitetsniveau end områder, der kun har få steder og ruter. Men undersøgelserne viser klart, at friluftsaktiviteter, der bruger steder og ruter, hører til de mest populære for såvel børn som voksne. 15 mest dyrkede aktiviteter blandt voksne Vandreture Jogging Styrketræning Gymnastik Aerobic Svømning Cykelsport Fodbold Badminton Spinning/kondicykel 15 mest dyrkede aktiviteter blandt børn Dans Stavgang Golf Bowling Fiskeri Fodbold Svømning Gymnastik Trampolin Jogging/motionsløb Rulleskøjter Håndbold Vandreture Badminton Spejder Dans Ridning Cykelsport Bordtennis Styrketræning [Pilgaard, Maja (2008), Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.]

17 15 Opgørelser af cykling eller gang i naturen, parker og grønne områder viser også, at disse populære aktiviteter udøves mange gange i løbet af ugen af både voksne og børn. Cykling eller gang i naturen, parker eller grønne områder år år år år år år år år år 70 år+ Total - børn* Total - voksne* Aldrig Sjældnere 1-3 gange om måneden 1 gang om ugen 2-4 gange om ugen 5 gange om ugen eller mere * Total - børn (7 til 15 år) * Total - voksne (16 år+) [Pilgaard, Maja (2008), Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.] Steder kan være store og små. Mangfoldighed og variationer skaber ruter, der bare må opleves.

18 16 Friluftsaktiviteter har mange formål og indebærer møder her er der mulighed for at lære om bier. Sofiero. Modstående side: Den nye Amager Strandparks menneskeskabte landskaber skaber mange steder og ruter i kanten af den tætte by.

19 17 Nye muligheder I stedet for at se friluftsaktiviteter som en fortsat udvikling af stadig mere specialiserede og usammenhængende, enkeltstående interesser kan fokus rettes mod at skabe et sammenhængende friluftsliv, hvor steder og ruter får fornyet vitalitet. Det er nødvendigt i en samtid, hvor bevægelser ikke længere er en drivkraft, hvor tiden ikke er til faste strukturer og organisationer, og hvor friluftsaktiviteter er noget individuelt og evigt foranderligt, som den enkelte bygger op efter eget ønske. Seks vigtige elementer tegner den nye udvikling: Formål Formålet med friluftsaktiviteter undergår hele tiden forandringer. Tidlige tider søgte og fandt mange muligheder for åndelig lutring på pilgrimsruten, hvor den lange rejse, ofte til fods, var en vigtig del af oplevelsen og erkendelsen. Håndværkerne drog på valsen med vandreturen rundt i Europa som en del af deres faglige og sociale udvikling. Men baggrunden for ruter og steder er meget ældre. Vandringen er ikke kun de fattiges eneste mulighed for at komme omkring. Vandringen med dens ruter og steder har i århundreder været et selvstændigt mål for sanselige oplevelser. Det er ikke kun nutidens drømme om slow cities, slow holidays, slow recreation og slow food, der har skabt denne udvikling. Bodsvandringen og pilgrimsrejsen er tidlige eksempler, som i disse år oplever en renæssance. Senere bliver opdragelse, folkelig mobilisering, kropskultur, leg, konkurrence, natur og kulturhistorie formålet med friluftsaktiviteter. Aktiviteterne rettes nu mere og mere mod specialinteresser som f.eks. golf, surfing, skydning, drageflyvning mv., der fungerer hver for sig, lukket om sig selv, ofte langt fra hvor man bor. Det er en udvikling, der forbigår, at mange søger friluftsaktiviteter i tæt sammenhæng med, hvor de bor, og med oplevelser og helheder, der kan sammensættes med stor individualitet.

20 [1] Cyklen er for længst anerkendt som en måde at færdes på i friluftslivet. Nye måder kommer stadig til og stiller nye krav til, hvordan ruter skal indrettes. [2] Ballonopstigning. Gamle måder at færdes på bliver afprøvet med nye teknologier. At færdes Vandreturen er den oprindelige friluftsaktivitet alle friluftsaktiviteters moder. Den kan være formålsbestemt en transport fra sted til sted, men lige så ofte er den en åben sansning. Man går for at blive overrasket, få oplevelser, meditere, blive inspireret. Det har altid været diskuteret, hvordan man bedst muligt færdes, hvad der er rigtigt og forkert, og der har til stadighed været afprøvet nye teknikker ridning, skiløb, slædekørsel, skøjteløb mv. De gamle teknikker lever i bedste velgående og har i moderne tid fået mange nye tilføjelser løb, jogging, klatring, cykling, rulleskøjteløb, stavgang, sejlads mv. Bilen og motorcyklen er også blevet en måde at færdes på, der for mange har fået karakter af en friluftsoplevelse og -aktivitet. Hvad fremtiden bringer af nye måder at færdes på er selvsagt åbent, men nutidens teknologiske fantasirigdom og en stadig voksende industri, som udvikler nye redskaber til fritidsaktiviteter, vil udfordre planlæggere og myndigheder og understrege, at ruter er et omdrejningspunkt også i fremtidens friluftsliv. Kajakken er blevet allemandseje og skaber interesse for at færdes langs vore kyster på en ny måde. Udviklingen stopper næppe her hvad med en tur med vandscooter langs kysten ture med mikrofly og balloner? Og det er ikke kun teknologien, der skaber de nye måder at færdes på. Central er også en oplevelse af overlevelse, der udfordrer den trygge hverdag.

21 [3] Ruten er ikke bare en transportzone. Den gode rute er et sanseligt, rumligt forløb. Salzburg. [4] Promenaden er ruten, hvor mødet med andre bliver et selvstændigt mål. Barcelona. Ruten Ruten er som en livsnerve. Pilgrimsruter er tidlige eksempler, men ruter fungerer også i dag. De kan være som grundlag for søndagsturen, alene, med kæresten eller med hunden. De kan være et oplevelsesforløb, den enkelte sammensætter helt individuelt, som kan være baseret på iagttagelse, aktivitet, meditation eller lidt af det hele. Ruten kan være planlagt eller tematiseret som vinruter, whiskyruter, Vestkyststien, Isefjordstien mv. Ruten kan være inspiration og selvskabt af øjeblikkets valg. Skal jeg gå til højre, venstre, lige ud, eller var der et sving for lidt siden, som rummede en hemmelig mulighed? Ruten bliver som et filmisk forløb af rumligheder, hvor sansningen af bevægelsen igennem stedets og landskabets arkitektur med vekslinger mellem åbent, lukket, lige og buet indgår. Ruten er også steder, hvor mødet med andre eller fravalget af det er en vigtig del af den samlede oplevelse. Promenaden Promenaden er ruter, hvis hovedfunktion er færdsel primært til fods der søger og skaber sociale rum. I sin klareste form oplever man det i de mellem- og sydeuropæiske småbyers udvikling af promenaden en corso hvor der på en fast ugentlig dag, på et bestemt klokkeslæt pludselig opstår et myldrende liv af mennesker. Der kigges ikke på natur, butikker eller markeder. Der færdes og holdes pauser uden andet formål end at iagttage de andre og selv blive set. Det er en udvikling, vi også kender i vore egne byer, hvor gågaderne i bykernerne ikke kun er et forbindelsesled mellem butikkerne. Promenaden er en vigtig del af indholdet i nogle af friluftslivets ruter, hvor mødet med andre bliver det, man søger f.eks. i strandparkernes mylder, på joggeruterne og havnepromenaderne.

22 20 Den gode rute skal have steder for pause med mulighed for ophold, hvile, spisning og samvær. Det kan opfyldes på enkel vis. Stederne Ruter kræver steder for at fungere. Steder, som giver mulighed for ophold, hvile, spisning, kontakt og samvær med andre og måske overnatning. Det enkelte sted kan være vigtigt for den samlede oplevelse på ruten. På pilgrimsruterne var stederne en del af den sanselige oplevelse. Den samme sanselighed er fortsat i moderne tid, da pilgrimsvandringerne bliver til friluftsaktiviteter og vandreruter i landskabet med herbergsring, vandrehjem, primitive lejrpladser mv. Men i nutiden er det kun få af det moderne friluftslivs hjem steder, der har tilknytning til eller brug for en rute. I stigende omfang er friluftsaktiviteternes steder blevet til konkrete områder, hvor en speciel aktivitet fungerer kun åbne for medlemmer og kendere af aktiviteten, og de kommer gerne langvejs fra. Sammenhænge med ruter og et nærområde tæt på, hvor man bor, er forsvundet. Færdsel frem til steder er reduceret til en trafikfunktion, som blot hurtigt og sikkert skal bringe brugerne frem og tilbage. Steder uden tilknytning til ruter er blevet de moderne friluftsaktiviteters store udfordring. Aktiviteterne isoleres, og det gør brugerne også.

23 21 Pausestedet kan også blive til mere uden at det vokser fra rutens stemning og kvaliteter. Her et eksempel fra skisportens utallige steder, der fint og stemningsfuldt understøtter aktiviteterne på ruterne ned ad bjerget. Drømmene Det gode friluftsliv skabes ikke kun af enkeltaktiviteter, uanset hvor gode de er. Helheder er vigtige. I første del af 1900-tallet blev der skabt rammer for friluftsaktiviteter i et imponerende omfang med hytter, kolonier og steder, som kunne understøtte en almen bevægelse omkring vandreliv, sanselighed og lejrliv. Men de totalitære regimer udnyttede i mellemkrigsårene friluftslivet til egne formål og skabte lejrlivets tyranni. Det er derfor ikke overraskende, at den moderne udvikling i efterkrigstiden nu som reaktion retter sig mod den individuelle og tilsyneladende selvorganiserede oplevelsesverden, hvor de sammenbindende kræfter er en søgen efter livsstil, som vores billedintensive verden fjernsyn, medier af enhver slags og stærke kommercielle kræfter lever af at levere. For det moderne menneske er ruten derfor blevet til en rejse helst meget langt væk hvor drømmen om de ultimative oplevelser realiseres. Begrænsninger i friluftslivet tæt på, hvor vi bor, begynder at blive synlige, fordi aktivitetssteder og ruter mister noget af deres dynamik og svinder ind. Specielt i landskaber tæt på byerne, som ikke har naturgivne ruter og steder, er der tilsyneladende ikke noget lokalt pres for at skabe nye muligheder man prøver at finde mulighederne længere væk.

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune 1 of 12 Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune Version 1 - marts 2016 Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune 2016. 2 of 12 INDHOLD Forord... 3 Fritid- og friluftliv

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Et voksenliv i udvikling. Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år

Et voksenliv i udvikling. Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år Et voksenliv i udvikling Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år VÆRDIFULD MOD MENNESKER I BEVÆGELSE NÆRVÆR ÅBENHED HELHED IDENTITET SELVVÆRD ANERKENDELSE BRUGERUDVIKLINGSSAMTALER Kort

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND

FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND FREMTIDENS IDRÆTSANLÆG I GRØNLAND Potentialer - mellem drømme og virkelighed Jakob Færch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Oversigt Lokale og Anlægsfondens STØTTEområde Grønlandske DRØMME og ønsker

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD

DET FLYDENDE FORENINGSHUS GEISLER & NØRGAARD DET FLYDENDE FORENINGSHUS FORENINGSHUSET AK KLUBBEN RUMLIG PLANDISPONERING SKABER ÅBENHED & PRIVATHED BÅDE MOD VAND OG FLADEN FORBINDER FUNKTIONERNE TIL ET LOKALT FÆLLESAREAL BEVÆGELSE SKER PÅ RAMPER OG

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter

Fuglsøcentret. Kursus og konferencecenter Fuglsøcentret Kursus og konferencecenter VELKOMMEN >> Et besøg på Fuglsøcentret er noget ganske særligt! Det er et ophold, hvor service, engagement og rummelighed går hånd i hånd med ro, smuk natur og

Læs mere

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING - kreativ fleirbruk V./Laura Munch, konsulent i Lokale- og Anlægsfonden Det Maritime Ungdomshus Lokale- og Anlægsfondens vedtægter Fonden skal udvikle kultur- og fritidsområdet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR» UNDERSØGELSE AF BEFOLKNINGENS MOTIONS- OG SPORTSVANER SPØRGESKEMA TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) BESVARES MED HJÆLP FRA EN VOKSEN Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert inden onsdag

Læs mere

RudersdalRutens Univers. Aktiviteter og inspiration til motion i naturen

RudersdalRutens Univers. Aktiviteter og inspiration til motion i naturen RudersdalRutens Univers Aktiviteter og inspiration til motion i naturen Naturen som platform for aktivitet og oplevelser for alle Friluftsliv er mange ting for mange forskellige brugere: Naturoplevelser

Læs mere

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012

Eksempelprojekter. Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 Eksempelprojekter Bilag til Horsens Kommunes idrætspolitik Idræt i bevægelse. 23.10.2012 1 Udendørs mødested for ældre X X X I dag er tanken om et udendørs samlingssted med motion i fokus, hvor specielt

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16

INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet ohc@life.ku.dk

oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet ohc@life.ku.dk Udpegning g af oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet ohc@life.ku.dk Baggrund I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.

Om Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen. 1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011 Gymnastik og motorikhallen i Aarhus Fuld udlejet og køer til offentlig åbningstid Vandkulturhuset i DGI-byen 26 % bruger Vandkulturhuset, selvom de har kortere transporttid til en anden svømmehal Streetmekka,

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Samskabelse om aktivt udeliv Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Forsker i Bevægelser Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU Idræt og friluft 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse målrettet 16-25 årige unge med særlige behov

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere