Te deum. Forkortelse i noterne: Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog ( ), bd. I-IV, København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Te deum. Forkortelse i noterne: Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), bd. I-IV, København 1881-1907."

Transkript

1 Te deum. Tekster digitaliseret og kommenteret af lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg 33(at)gvdnet.dk Te deum er en af de centrale tekster i den katolske kirke. Den har været afskrevet igen og igen igennem århundrederne og er ofte blevet oversat til folkesprogene. De latinske versioner har udvist en stor tekstlig stabilitet, kun med mindre variationer her og der. Se noteapparatet til den latinske version. Nedenstående latinske version stammer fra Johanne Nielsdatters Tidebog fra ca. 1480, udgivet i Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. I, København 1946, s. 21. I apparatet refererer Karl Martin Nielsen til Karen Billes Tidebog (Kalmar Läroverks Bibl.) ved forkortelsen KB; denne tidebog er if. Karl Martin Nielsens indledning s. XXXVIII fuldstændigere end Johanne Nielsdatters, som desuden vrimler med fejl i det latinske. Jeg medtager dog kun væsentlige afvigelser. Ophavsmanden til Te Deum-teksten anses ofte for at være kirkefaderen Ambrosius (død 397), som et antal andre hymner også tilskrives. Som en variant af diskussionen om forfatterskabet kan nævnes en from legende, som vil vide, at da Ambrosius i året 387 døbte den senere kirkefader Augustin (død 430), skal Ambrosius have istemt Te deum laudamus og Augustin skal have fortsat Te dominum confitemur og så fremdeles 1. Der har også været peget på en anden mulig ophavsmand, nemlig biskop Nicetas af Dacien (død ca. 414). Den ældste kendte version synes at datere sig fra omkring 700. I Johanne Nielsdatters tidebog gengives teksten i fortløbende linier, men udgives normalt i en art strofisk form. Hymner er efter middelalderlig opfattelse nemlig ikke prosa, men digte om gud 2. Jeg har holdt mig til versionen med korte linier, men til slut, efter de gammeldanske oversættelser, bringes en udgivelse efter modellen hos John Wordsworth, som er langlinjet. Også her bruges teksten fra Karen Billes tidebog. I kolonnen til venstre den latinske tekst efter Johanne Nielsdatters tidebog, og i kolonnen til højre en oversættelse til moderne dansk. Oversættelse ved Poul E. Jørgensen. Forkortelse i noterne: Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog ( ), bd. I-IV, København Hymnus sanctorum Ambrosii et Hymne forfattet af de hellige mænd

2 Augustini Te deum laudamus 3, te dominum confitemur. Te eternum patrem omnis terra veneratur. Tibi omnes angeli, tibi celi et vniverse potestates, Tibi cherubin et seraphin incessabili voce proclamant 4 : 5 Sanctus, Sanctus, Sanctus dominus deus sabaoth 6, Pleni sunt celi et terra maiestatis glorie tue. Te gloriosus apostolorum chorus, Te prophetarum laudabilis numerus, Te martirum candidatus 7 laudat exercitus. Te per orbem terrarum sancta confitetur ecclesia, Patrem immense maiestatis, Uenerandum tuum verum et vnicum 8 filium, Sanctum quoque paraclitum spiritum. Tu rex glorie 9, christe, Tu patris sempiternus es filius. Tu ad liberandum suscepturus hominem 10 non horruisti virginis vterum. Tu deuicto mortis aculeo 11 aperuisti credentibus regna celorum. Tu ad dexteram dei sedes in gloria Patris. Iudex crederis esse venturus. Te ergo quesumus, tuis famulis subueni, quos precioso sanguine redemisti. Eterna fac cum sanctis tuis Ambrosius og Augustin. Dig Gud priser vi, dig Herre bekender vi troen på. Dig evige fader ærer hele jordens kreds. Dig tilråber alle engle, dig himlene og alle (himmelske) magter, dig (tilråber) keruber og serafer med vedvarende røst: Hellig, hellig, hellig er Herren hærskarernes Gud. Fulde er himlene og jorden af din æres storhed. Dig priser apostlenes kor, dig (priser) profeternes rosværdige tal, dig priser martyrerne hvidklædte hær. Dig priser over hele jorden den Hellige Kirke, dig, umådeligt mægtige Fader, idet den priser din sande og enbårne søn, samt den hellige og trøstende 21 ånd. Kristus, du ærens konge, du er faderens evige søn. Du, der blev menneske for at frelse det 22, forsmåede ikke Jomfruens skød. Du har, da dødens brod var overvundet, åbnet himlenes riger for de troende. Du sidder ved Guds højre hånd i Faderens herlighed. Som dommer tror vi du vil komme. Så beder vi dig, kom dine tjenere til hjælp, som du forløste ved dit dyrebare blod. Gør at vi regnes blandt dine hellige i evig herlighed.

3 in gloria numerari Saluum fac populum tuum, domine, et benedic hereditati 14 tue. Et rege eos, et extolle illos vsque in eternum. 15 Per singulos dies et 16 benedicimus te Et laudamus nomen tuum in seculum et in seculum seculi. Dignare, domine, die isto sine peccato nos custodire. 17 Miserere nostri, domine, miserere nostri. 18 Fiat misericordia tua, Domine, super nos, quemadmodum sperauimus 19 in te. 20 In te, Domine, speraui, non confundar in eternum. Frels dit folk, o Herre. og velsign din arv. Og hersk over dem og ophøj dem i al evighed. Hver dag både lover vi dig og priser dit navn i evighed og i evighedens evighed. Vær nådig, o Herre, på hin dag at bevare os uden skyld. Hav medlidenhed med os, o Herre, hav medlidenhed med os. Lad din medlidenhed komme, herre, over os, som vi har håbet det af dig. Mit håb har altid stået til dig, o Herre, lad mig ikke være dækket af skam i al evighed. Oversættelse til gammeldansk fra Karen Ludvigsdatters Tidebog. Karen Ludvigsdatters Tidebog er udgivet i Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. I, København 1946, s Teksten stammer fra omkring Oversættelsen i tidebogen følger den latinske tekst ret nøje, undertiden med bibeholdelse af latinsk syntaks, og oversættelsen tilstræber ikke en egentlig kunstnerisk gengivelse. Tidebogen har sine tekster fra et ukendt forlæg. Men samme forlæg har i hvert fald delvis været brugt til en trykt bog, af hvilken lektor Gunnar Skov i 1944 fandt et fragment på fire sider på Stiftsbiblioteket i Roskilde, som nøje stemmer med det tilsvarende Stykke i Karen Ludvigsdatters Tidebog (se Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger (København 1946), bd. I, s. XXX). Den latinske tekst stammer fra Johanne Nielsdatters Tidebog, se ovenfor. Vi loue thik, vi kinne thic til herræ 23. Tik ewinneligh fadær [hethrær] all iørdærigi 24. All ængele och himmele och allæ maktæ, Cherubin och seraphin siwnge 25 thic 26 meth v aff ladæligh 27 røst: 28 Helligh, Helligh, Helligh herræ gudh, Te deum laudamus, te dominum confitemur. Te eternum patrem omnis terra veneratur. Tibi omnes angeli, tibi celi et vniverse potestates, Tibi cherubin et seraphin incessabili voce proclamant: Sanctus, Sanctus, Sanctus dominus deus sabaoth,

4 himmel och iordh ære fulle aff thin æres makt. Thik 29 lower ære fulle 30 appostælæne 31 koor, Thik lowær prophetærne 32 loffueligh taal, Thic lowær martires skieninde skare. Thic kinnæs then hellighæ kirki ouer alle værden, Vbegribæligh maktes fadær, Thin ære skullændæ 33 sandh och ewigh 34 søn Och then hellige howsualendhe 35 andh. Thu æst ærens konnig, Thu æst thin fadærs ewige søn. Thu tagæ skullendæ mandom och frælsæ skullendæ mennisken 36 gruædæ ey for iomfruens liiff. Nar thu hauær ouer vondhet døtzens pinæ, app lost 37 thu alle them som traa 38 himmerigis rigi. Thu siddær paa gusz 39 høgræ hand i fadærens æræ. Thu troes 40 ath væræ til kommende 41 dommære. Forty bede vi tik, kom til hielp thine tienere, the thu hauer igien kiøpt meth thit dyre blodh. Lad them begaffues 42 i ewinneligh ære meth thine helligæ men. Herræ, hiele 43 thit folk och vælsigne thin arff 44, Och styr them och opp høff them ewinneligh. Vi vælsigne thik syndærligh huær dagh, Och vi loffue thit naffn e 45 for vthen ændhæ. Pleni sunt celi et terra maiestatis glorie tue. Te gloriosus apostolorum chorus, Te prophetarum laudabilis numerus, Te martirum candidatus laudat exercitus. Te per orbem terrarum sancta confitetur ecclesia, Patrem immense maiestatis, Uenerandum tuum verum et vnicum filium, Sanctum quoque paraclitum spiritum. Tu rex glorie, christe, Tu patris sempiternus es filius. Tu ad liberandum suscepturus hominem non horruisti virginis vterum. Tu deuicto mortis aculeo aperuisti credentibus regna celorum. Tu ad dexteram dei sedes in gloria Patris. Iudex crederis esse venturus. Te ergo quesumus, tuis famulis subueni, quos precioso sanguine redemisti. Eterna fac cum sanctis tuis in gloria numerari. Saluum fac populum tuum, domine, et benedic hereditati tue. Et rege eos, et extolle illos vsque in eternum. Per singulos dies et 50 benedicimus te Et laudamus nomen tuum in seculum et in seculum seculi.

5 Herræ, værduges ath giøme 46 os thinne dagh vthen synde. Miskunde os, herræ, miskundh os. Herræ, thin miskundh være ouer os, som vi hauer haud hob 47 til thik. Herræ, mith hob hauer været til thik, 48 giør ath iæch ey blyes 49 ewinnelig. Dignare, domine, die isto sine peccato nos custodire. Miserere nostri, domine, miserere nostri. Fiat misericordia tua, Domine, super nos, quemadmodum sperauimus in te. In te, Domine, speraui, non confundar in eternum. To gammeldanske oversættelser sammenholdt. Første tekst er fra håndskriftet AM 782, 4 0, kaldet Visdoms Spejl. Teksten er anonym. Kilde: Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. III, København 1957, s Datering I Karl Martin Nielsens udgave af Visdoms Spejl sammenholdes teksten fra AM 782, 4 o med det ikke udgivne håndskrift AM 784. Mindre forskelligheder er ikke nævnt herunder, heller ikke rettelser af fejl i håndskriftet AM 782,4 o, mens større variationer er noteret i fodnoterne. Denne tekst sammenholdes med oversættelsen af Te deum i Christiern Pedersen Tidebog (1514), se: Christiern Pedersens Danske Skrifter, udgivne af C. J. Brandt og K. Th. Fenger, bd. II, København 1851, s De to tekster står hinanden meget nær. Oversættelsen fra Visdoms Spejl O gud wy loffwæ tigh och kendis ath tw esth wor herre, Alle cristnæ mennyskæ 51 herre, tigh gud fadher som ær ewynnelygh, Alle englæ och offwer angle 52, cherubyn och seraphyn loffwe tig till ewygh tydh sywngendis 53 : Hellygh ær gwdh fadher, Hellyg ær gudz søn, Hellygh ær then 54 hellygandh Som ær gud och herre offwer alle engle skaræ, Hymmelen och iordhen ære oppfylthe meth tyn ære och mectyghet. O weldyge gud, alle hellyge appostlæ, alle propheter, alle martires, allæ hellyge iomfruer och alle andhre hellighen y hymmerigh loffwæ tigh, Alle cristnæ mennyske offwer ald werdhen loffwe Oversættelsen i Christiern Pedersens tidebog: O Gud wii loffue digh och kendes at dw est wor herre. Alle cristne menniske hedre digh gudfader som er ewindeligh. Alle engle och offuer engle cherubin och seraphyn loffue digh til ewig tiid siwngendes. Hellig er gud fader. Hellig er gudz søn. Hellig er gud then helliand Som er gud och herre offuer alle engle skare Hemmelen och iorden ere opfulde 66 met din ere oc mectighed O veldighe gud: alle helige apostel: alle propheter alle martires alle hellige iomfruer och alle andre helgen i hiemmerige loffue dig Alle cristne menniske offuer all werden loffue

6 tigh och wederkendis tigh gud fadher aldmectyste och tyn enyste søn iesus cristus wor frælssere och then werdyg 55 hellygandh alle bedrøffwelsæ hiarthe hwswallere 56. O cristus, gud fadhers eghen søn, tw som icke forsmaadhe ath anammæ mandom aff iomfru mariæs renæ lyff, [meth] hwylchen 57 tw yghen løste mennyskens køn fraa dyæfflynd och opplodh hymmerigis ryge for allæ rethferdyghe cristnæ mennyske, Thw sydher nw y hymmerighis ryghe hooss gud fadhers høffræ handh, och wy tro fwldkommelygh ath tw skalth yghen kommæ och dømæ leffwendis och dødhe, Thy bedhe wy tegh aldsom mæctyste gud at tw kommær oss tyne tyænere till hielpp som tw yghenløsth haffwer meth tyth werdyge blod, wndh oss ath fanghe then ewyge løn 58 meth tyne werdyge hellyghen. O gud, frælss alle tro mennyske, och regere them 59 hær y werdhen effther tynæ bwdordh, och tagh them 60 y then ewyghe glædhe. O gud, wy wylle loffwe tigh y alle wore daghe och sammeledis tyth naffn 61 till ewygh tydh, werdis till ath frælse oss y dagh och hwer dagh fraa dødelygh synder 62 och alle andhre syndher. O herre gud, forbarme tig offwer oss, O gud, ladh tyn naadhe och barmhyartighet saa blyffwe offwær oss, som wy fwlkommelygh troo og hoffwes till tigh, O gud, iegh hoffwes stadelygh till tigh, ath ieg ickæ skall blwyss 63 for tigh till ewygh tydh. [Tillæg] Gwdh fadher saadhe till iomfru maria: dig oc vederkende dig gud fader alsommectiste oc din eneste søn ihesum cristum 67 wor frelsere oc den verdige helliand alle bedrøuede hierters hugsualere. O criste gudz faders euige 68 søn: som icke forsmaade at anamme mandom aff iomfru mariess rene oc kyske legeme: met huilken dw igenløssde menniskenss køn fra dieffuelen oc oplost hiemmerigiss rige for alle retfærdige cristne menniske. Dw sider nw i hiemmerigiss rige hoss gudz faderss høgre hond: oc wii tro fulkommelige at dw skalt igen komme: och dømme leuendiss och døde. Thii bede wii dig alsommectiste gud: at dw kommer oss dine tienere til hielp: som dw igenløsd haffuer met dyt verdige blod: Und oss at fonge then ewige løn met dine werdighe helgen O gud frelss alle tro cristne menniske: regere dem her i verden effter dine budord: och tag dem siden til then ewighe glede O gud wii ville loffue dig alle wore daghe och sammelediss dyt benedide 69 naffn til ewig tiid Uerdis til at frelse oss i dag och huer dagh fra dødelige synder och alle andre synder O herre gudh forbarme digh offuer oss O gud lad din nade och barmhertighed saa bliffue offuer oss som wii fulkommelige tro oc haabes til dig. O gud ieg haabes stadelige til dig at ieg ey skall bliffue fortabed til ewig tiid. [Tillæg] Gud fader sagde til iomfru marie.

7 O kære dotther, hør welwyllælig och acthe then ære tigh nw sker, Ty ath 64 myn enesthe søn haffwer wdwoldh tigh till syn modher for tyn ydmyghet och renelyghhedh 65 skyldh. Æræ wære gud fader, søn och then hellyghandh som haffwer wæreth aff begynnelsse oc skall blyffwæ wdhen endhe. O kere daather hør veluillige oc acthe den ere digh nw skeer. Thii at myn eneste søn haffuer vduald digh til sin moder faare dyn ydmyghed 70 och renlighedz skyld. Latinsk tekst og oversættelse til gammeldansk. Den latinske tekst stammer fra Johanne Nielsdatters Tidebog, se ovenfor. Oversættelsen er fra Gotfred af Ghemens udgave af Lucidarius, København 1510, aftrykt i Sigurd Kroon et al. (red.): A Danish Teacher's Manual of the Mid-Fifteenth Century. Codex AM76,8 0. Volume 1. Transcription and facsimile. Addendum: The Gotfred of Ghemen Print of The Danish Lucidarius (1510). Lund Tilsvarende oversættelse synes ikke at findes i andre folkesproglige versioner af Lucidarius. Hos Kroon findes oversættelsen fra s. 138, lin og fortsættes s. 141, lin Lucidarius var - i stærkt varierende versioner - et udbredt skrift i middelalderens og senmiddelalderens Europa. I form af en dialog mellem en mester og en discipel behandles en række emner af teologisk, geografisk, naturhistorisk og historisk art. Verdensbilledet er naturligvis strengt teocentrisk. Oversættelsen af Te deum er i Ghemens Lucidarius sat meget naturligt ind i den danske tekst. Disciplen beder mesteren, til glæde for menigmand, oversætte Te Deum til dansk. Mesteren siger at det ikke er en let sag, men han vil lave en lidt fri oversættelse som quemmer best a wort mol oc feÿerst er at høre (= som passer bedst på vort sprog og er smukkest at høre). I nedenstående gengivelse er det tydeligt at se at den friere oversættelse har en længere dansk tekst til følge. Pil Dahlerup: Dansk litteratur - Middelalder 1-2 (Gyldendal 1998) behandler Te deum i dansk ÿoversættelse i bd. 1, s Hun mener at den frie oversættelse er en personlig ide fra den danske oversætter, da denne hævdes at være æstetiker. Hun aner tilsyneladende ikke at ovenstående citat er en topos, som går langt tilbage i tiden. I middelalderlige oversættelser til folkesprogene er den ganske almindelig. Metoden går tilbage til bibeloversætteren Hieronymus berømte Liber de optimo genere interpretandi, epistula 57, se f. eks. G. J. M. Bartelink: Hieronymus Liber de optimo genere interpretandi Epistula 57 Ein Kommentar (Leiden 1980). Her henviser Hieronymus i kap. 5.2 til Cicero (Bartelink s. 13): Ego enim non solum fateor, sed libera voce profiteor me in interpretatione [ ] non verbum e verbo, sed sensum exprimere de sensu = Jeg ikke bare indrømmer, men bekender åbent ved oversættelse ikke at oversætte ord for ord, men at udtrykke indhold med indhold. - Og i kap. 5,5

8 (Bartelink s. 13) henvises til Horats: Nec verbum verbo curabis reddere fidus interpres = Som trofast oversætter skal du ikke anstrenge dig for at oversætte ord for ord. Gennem hele middelalderen og senmiddelalderen hører man dette i forbindelse med oversættelser. Altså også hos Gotfred af Ghemen i 1500-tallet, i hvilket århundrede det berømteste eksempel på denne metode nok ses udtrykt i Luthers Sendbrief vom Dolmetschen (1530), hvor han kritiserer papisternes iver for ordrette oversættelser. I Pil Dahlerups ovennævnte værk bd. 1 begås desværre en række graverende fejl inden for latin. Stort set intet af de latinske citater hun selv oversætter er korrekte; fejlene er til dels latterlige, som f. eks. s. 141 hvor hun tror at Salve, sordis ablativa (= Hil dig, du fjerner af [syndigt] smuds) - som hun klart ikke aner hvad betyder - er noget med at Maria også beskæftiger sig med ablativer. Det går også galt i omtalen af sproglige elementer i Ghemen-versionen af Te deum, hvor hun tilmed støtter sig til den til sprogligt arbejde ubrugelige Lucidarius-udgave ved Johannes Knudsen fra Hun antager s. 130 at est i sætningen (fra Knudsens udgave) Signet! være du der baade Herre og Gud est [Kroon: Segnet ware tw ther boode herræ oc gud esth] er latin, og hun gennemskuer ikke at det er dansk anden person ental: (du) est / (tw) esth. I samme sætning ser hun mindelser [ ] om tysk ordstilling uden dog at komme ind på om det er en engangsforestilling i Lucidarius. Typen er imidlertid den almindelige i Lucidarius og for øvrigt vidt udbredt i samtiden, sml. Peter Skautrup: Det danske sprogs historie, bd. II, 1947, s , så det er ikke et specielt kunstnerisk eller interessant træk. VI loffue teg then alswolende gudh oc wÿ kennes teg wor herre at wære 71. All iordrigh hæder 72 teg thw ther gud fader er i hemmerig, Alle engle alle helgen oc alt hemmerigis herskap lower teg oc lade aldrÿ aff at øpæ tith loff. Allæ englæ koor bodæ cherubin oc seraphin ladæ aldrÿ aff at loffue teg oc øpæ tith loff Oc sie: Sanctus Sanctus Sanctus Thet er a wort moll 73 Segnet Segnet Segnet ware tw ther boode herræ oc gud esth ywer alle herskap, boode i hæmerige oc i Te deum laudamus, te dominum confitemur. Te eternum patrem omnis terra veneratur. Tibi omnes angeli, tibi celi et vniverse potestates, Tibi cherubin et seraphin incessabili voce proclamant: Sanctus, Sanctus, Sanctus dominus deus sabaoth,

9 iorderighe oc hælwedis 74. Hæmerig oc iorderig ær fwlle met then ere aff thin guddoms wold ganger 75. Teg loffuer thet hæderlig apostole koor Tegh loffuer thet helige propheteres there taall, Teg loffuer thet ræne martires oc there hær 76. Then hillige kirke wederkennes tig som with som werden ær, Hwn kennes tig fadher at wære oc thet meglæ gudelig wold, Hwn 77 kennes wether 78 thin eneste søn ther hon skyldig oc hedræ, Hwn kennes wedher then hillig and 79. Ihesu criste tw esth koningh oc allæ æræ, Tw est gud faders ewige søn. Tw reddes eÿ at liege i eth iomfrwe liif, tÿl thes at tw sculle all meniskes kon 80 frælse. Tw forwanst døden oc oplosth 81 hæmerig for alle them teg troode po. Tw sÿder i hemmeriges ære a thin hilige faders høger hand. Wÿ troo thet at tv scalt teden 82 komme oc døme alle menniske køn. Fortÿ 83 bedæ wÿ teg ath tv hielpe tÿne tieneste men, ther tv løste met tÿth werdughe blod. Gÿff oss ewÿge løn 84 met thine helÿan i hemerig. Here heel gÿør thÿt folck oc segen them ther arff 85 scal tage met teg Oc stÿr them oc wphøg them for vden ænde Wÿ lofue teg huar dag. Oc wÿ loffue tÿth naffn oc nv ewinnelig Pleni sunt celi et terra maiestatis glorie tue. Te gloriosus apostolorum chorus, Te prophetarum laudabilis numerus, Te martirum candidatus laudat exercitus. Te per orbem terrarum sancta confitetur ecclesia, Patrem immense maiestatis, Uenerandum tuum verum et vnicum filium, Sanctum quoque paraclitum spiritum. Tu rex glorie, christe, Tu patris sempiternus es filius. Tu ad liberandum suscepturus hominem non horruisti virginis vterum. Tu deuicto mortis aculeo aperuisti credentibus regna celorum. Tu ad dexteram dei sedes in gloria Patris. Iudex crederis esse venturus. Te ergo quesumus, tuis famulis subveni, quos precioso sanguine redemisti. Eterna fac cum sanctis tuis in gloria numerari. Saluum fac populum tuum, domine, et benedic hereditati tue. Et rege eos, et extolle illos vsque in eternum. Per singulos dies et 87 benedicimus te Et laudamus nomen tuum

10 Herre wedes tÿll 86 at gøme oss i thenne dag vden dødelÿg sÿnder Miscvnnæ oss Herre miscvnne oss herre worde thin miskund offuer oss so som wort hop ær til teg. in seculum et in seculum seculi. Dignare, domine, die isto sine peccato nos custodire. Miserere nostri, domine, miserere nostri. Fiat misericordia tua, Domine, super nos, quemadmodum sperauimus in te. In te, Domine, speraui, non confundar in eternum. En langlinjet latinsk version, med forbillede i John Wordsworths udgave 88. Tekst efter Johanne Nielsdatters tidebog. Hymnus sanctorum Ambrosii et Augustini Te deum laudamus, te dominum confitemur. Te eternum patrem omnis terra veneratur. Tibi omnes angeli, tibi celi et vniverse potestates, Tibi cherubin et seraphin incessabili voce proclamant: Sanctus, Sanctus, Sanctus dominus deus sabaoth, Pleni sunt celi et terra maiestatis glorie tue. Te gloriosus apostolorum chorus, Te prophetarum laudabilis numerus, Te martirum candidatus laudat exercitus. Te per orbem terrarum sancta confitetur ecclesia, Patrem immense maiestatis, Uenerandum tuum verum et vnicumfilium, Sanctum quoque paraclitum spiritum. Tu rex glorie, christe, Tu patris sempiternus es filius. Tu ad liberandum suscepturus hominem non horruisti virginis vterum. Tu deuicto mortis aculeo aperuisti credentibus regna celorum. Tu ad dexteram dei sedes in gloria Patris. Iudex crederis esse venturus. Te ergo quesumus, tuis famulis subueni, quos precioso sanguine redemisti.

11 Eterna fac cum sanctis tuis in gloria numerari. Saluum fac populum tuum, domine, et benedic hereditati tue. Et rege eos, et extolle illos vsque in eternum. Per singulos dies et benedicimus te Et laudamus nomen tuum in seculum et in seculum seculi. Dignare, domine, die isto sine peccato nos custodire. Miserere nostri, domine, miserere nostri. Fiat misericordia tua, Domine, super nos, quemadmodum sperauimus in te. In te, Domine, speraui, non confundar in eternum. 1 Augustins selvbiografi Confessiones ( Bekendelser ) nævner i 9. bog at han blev døbt i Milano, men nævner intet om at Ambrosius skulle have forstået dåbshandlingen. Han skriver blot et baptizati sumus = så blev vi døbt ( vi er Augustin, hans søn og en anden bekendt). Til gengæld lovpriser han i selvbiografien Ambrosius som sin vejleder i kristendommen og som hymnedigter og priser ham for hans indsats for den rette tros udbredelse. 2 Se Charles du Fresne du Cange ( ): Glossarium Ad Scriptores Mediae et Infimae Latinitatis (= Ordbog over middelalderens og nyeste tids latinitet), Værket skriver under opslagsordet Hymnus at kirkefaderen Isidor af Sevilla (død 636) definerer hymner sådan: Hymni carmina quæcumque in laudem Dei dicunter vocantur (= Digte som fremsiges til Guds ære, kaldes hymner). Blandt andet kan en metrisk gennemgang af teksten læses i John Wordsworth: The Te Deum Its structure and meaning, and its musical setting and rendering (London 1903). 3 laudamus: håndskriftet har fejlagtigt laudemus. Ikke andre håndskrifter/ tryk synes at kende denne variant. KB har det korrekte laudamus. 4 proclamant: tilråber. Gotfred af Ghemen: Lucidarius har øpæ = råbe. Karen Ludvigsdatter har swnge, Visdoms Spejl har syw(n)gendis, Christiern Pedersens Tidebog har siwngendes. Der synes ikke at forefindes latinske versioner der har cantant = synger. 5 Sanctus glorie tue: Kilde især Esaias 6,3: Sanctus, Sanctus, Sanctus Dominus exercituum; plena est omnis terra gloria eius = Hellig, hellig, hellig er hærskarernes Gud, hele jorden er fuld af hans herlighed. Stedet er bearbejdet i den katolske messebog hvor vi finder teksten: Sanctus, Sanctus, Sanctus, Dominus Deus Sabaoth. Pleni sunt caeli et terra gloria tua. Hosanna in excelsis. Benedictus qui venit in nomine Domini. Hosanna in excelsis = Hellig, hellig, hellig er Herren den Gud Sabaoth. Himmel og jord er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste. Velsignet være han som kommer i Herrens navn. Hosianna i det højeste. Karen Ludvigsdatter har i sin tidebog en latinsk-græsk version af Sanctus samt en oversættelse til dansk; se Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger (København 1946), bd. I, s sabaoth: et hebraisk ord, der op igennem tiden i reglen stod uoversat i folkesproglige bibeloversættelser. Det staves også zebaoth eller zebaot og betyder hærskarer, hære. Det forekommer flere steder i bibelen. Den latinske Vulgata har f. eks. Romerbrevet 9,29: Dominus sabaoth (den danske 1992-oversættelse har Hærskarers Herre); Jakobsbrevet 5,4: aures Domini sabaoth (den danske 1992-oversættelse har Hærskarers Herres ører). 7 candidatus: betyder egl strålende hvid. Der refereres formentlig til Johannes Åbenbaring 7, 13-14: 13. Et respondit unus de senioribus dicens mihi: Hi, qui amicti sunt stolis albis, qui sunt et unde venerunt?. 14. Et dixi illi: Domine mi, tu scis. Et dixit mihi: Hi sunt qui veniunt de tribulatione magna et laverunt stolas suas et dealbaverunt eas in sanguine Agni. = v13. Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig:»de, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?«v14. Jeg sagde til ham:»min herre, du ved det.«og han sagde til mig:»det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. [ ]«. 8 vnicum: eneste; kort efter betegnes sønnen som sempiternus (evig). Af de i nærværende udgave publicerede tekster har kun Karen Ludvigsdatters Tidebog en afvigende oversættelse af vnicum. Sammenlign: Karen Ludvigsdatter - vnicum filium: ewigh søn; sempiternus filius: ewige søn. Visdoms Spejl - vnicum filium: enysthe søn; sempiternus filius: eghen søn. Gotfred af Ghemen, Lucidarius - vnicum filium: eneste søn; sempiternus filius: ewige søn. Christiern Pedersens Tidebog: vnicum filium: eneste søn; sempiternus filius: euige søn.

12 En variant er unigenitum filium = enbårne søn, som if. Charles G. Hebermann (ed.): Catholic Encyclopedia (New York 1913), bd. 14, s. 469 is considered the original reading ( unicum having supplanted it perhaps through the influence of the Apostles Creed, in which unigenitum was rare). 9 rex glorie: udtrykket stammer fra Davids Salme 24,7-8: 7. Attollite, portae, capita vestra, et elevamini, portae aeternales, et introibit rex gloriae. 8. Quis est iste rex gloriae? Dominus fortis et potens,dominus potens in proelio = 7. Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind. 8. Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. Fra dette skriftsted har digteren N. J. Holm fundet inspiration til salmen Gør døren høj, gør porten vid, den ærens konge kommer hid etc. 10 Tu ad liberandum suscepturus hominem: Der findes følgende varianter: Tu ad liberandum suscepisti hominem og Tu ad liberandum mundum suscepisti hominem. Se nedenfor i forbindelse med oversættelsen i Karen Ludvigsdatters Tidebog. 11 mortis aculeo: aculeus betyder spids, od, brod, eller i overført betydning skarphed. Kristus har overvundet dødens brod ved sin opstandelse. Dette billedlige udtryk brugtes, i middelalderlige versioner af Vulgata, i Ny Testamente, 1. brev til Korintherne, 15,55: Ubi est mors tuus aculeus = hvor, død, er din brod? Moderne Vulgata-udgaver har Ubi est, mors, stimulus tuus? (stimulus = pigkæp, stang med en jernspids). På græsk står der kéntron = pig, torn. 12 numerari: tilregnes; en hyppig variant er munerari = belønnes, som bl. a. Karen Ludvigsdatter ( Lad them begaffues ), Visdoms Spejl ( fanghe then ewyge løn ), Gotfred af Ghemen: Lucidarius ( Gÿff oss ewÿge løn ) og Christiern Pedersen ( fonge then ewige løn ) samt KB må have haft foran sig (se nedenfor). Joh. Kayser: Beiträge zur Geschichte und Erklärung der ältesten Kirchenhymnen (2. Auflage, Paderborn 1889) s. 447, note til lin. 21anser munerari for den oprindelige form. Men da i middelalderen skrivningerne mun- og num- stort set har set identiske ud, er munerari blevet læst numerari. 13 Saluum eternum: citat fra Salmernes Bog 27,9 (28.9): Salvum fac populum tuum et benedic hereditati tuae et pasce eos et extolle illos usque in aeternum = Frels dit folk og velsign din arv og vogt dem og ophøj dem i al evighed. Moderne bibeloversættelser, der ikke bygger på Vulgata, bruger ikke betydningen fra extollere, men oversætter - som til eksempel den danske 1992-oversættelse: Frels dit folk, og velsign din ejendom, vogt dem, og tag dig af dem til evig tid. 14 heredidati: begrebet arv, arvelod forekommer flere gange i Gamle Testament, f. eks. i Davids Salme 68, 10: hereditatem tuam infirmatam, tu refecisti eam. = din vansmægtende arvelod styrkede du (oversættelsen 1931; oversættelsen fra 1992 har du sørgede for dit udpinte land. ). Eller hos Jesaias 19,25: Benedictus populus meus Aegyptius, et opus manuum mearum Assyrius, et hereditas mea Israel = Velsignet være Ægypten, mit folk, og Assyrien, mine hænders værk og Israel, min Arvelod! (oversættelsen 1931; oversættelsen fra 1992 har: Velsignet være mit folk Egypten, mine hænders værk Assyrien og min ejendom Israel.). Israel er Guds arv. Da jøderne nægter at anerkende Kristus som Guds søn, var de ikke længere Guds folk; derfor overgår Gudsarven til at være hos de kristne. Hele oldkirkens og middelalderens teologi har beskæftiget sig med begrebet hereditas. Det blev opdelt i to: hereditas Dei (Guds arv) = kristenheden; og hereditas Synagogae (synagogens arv) = den Kristus fornægtende jødedom efter Kristus. 15 Per singulos seculi: citat fra Salmernes Bog 144,2 (145,2): Per singulos dies benedicam tibi et laudabo nomen tuum in saeculum et in saeculum saeculi (benedicam: vil jeg velsige; laudabo: vil jeg prise). 16 et: dette et findes ikke i Vulgata. 17 Miserere nostri, domine, miserere nostri: citat fra Salmernes Bog 122,3. 18 Fiat misericordia te: citat fra Salmernes Bog 32, speravimus: - og i næste linje speravi er begge perfektumformer. Moderne oversættelser foretrækker præsens, formentlig for ikke at få det til at lyde som om vi har håbet og ikke længere gør det. 20 In te, Domine eternum: citat fra Salmernes Bog 30,2. Verbet confundi betyder at være skamrød, blive gjort til skamme o.l. Den danske oversættelse fra 1992 lyder: Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme. Den danske oversættelse af 1931 har: Herre jeg lider [= stoler, PEJ] paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. En del oversættelser er mere fortolkende, således den tyske Einheitübersetzung (1980, her 31,2) der skriver: Herr, ich suche Zuflucht bei dir. Laß mich doch niemals scheitern (scheitern = gå til grunde, fortabes). Disse fortolkende oversættelser er ret almindelige. 21 trøstende: den normale senmiddelalderlige oversættelse af paraclitus er trøstende eller trøster, på gammeldansk husvalende (stavet howsualendhe, husualende o.l.) eller husvaler (stavet hwswallere, hugsualere, hufffswaler man o.l.). Med reformationen sker der et rent sprogligt skift, idet paraclitus/ Helligånden efterhånden omtales som trøster eller trøstermand, formentlig efter inspiration fra Luther. Luther oversætter således paraclitus med Tröster. Hvor Vulgatas Johs. 14,26 har: Paraclitus autem, Spiritus Sanctus, quem mittet Pater in nomine meo oversætter Luther i 1522: Aber der troster /der heylige geyst / wilchen meyn vater senden wirt iñ meynem namen, på moderne tysk: Aber der Tröster, der Heilige Geist, welchen mein Vater senden wird in meinem Namen. Men endnu i Christian II s Ny Testamente (se: Thet nøye Testamenth, 1524, genudgivet i facsimile af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, København 1950) og i Christiern Pedersens Ny Testamente (se: Det Ny Testamente, 1529, genudgivet i facsimile af Det Danske Sprog- og

13 Litteraturselskab, København 1950) lever ordet husvaler videre, formentlig fordi der ved oversættelsen af Johannes Evangelium er brugt latinske forlæg og man derfor har oversat ret traditionelt. Først i Christian III s oversættelse (se: Biblia/ Det er den gantske Hellige Scrifft/ vdsæt paa Danske, 1550, genudgivet i facsimile af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, København 1928), hvor Luthers oversættelse er brugt, hedder det: Men Trøsteren den hellig Aand / huilcken min Fader skal sende i mit Naffn. Salmedigtningen er tidligere på færde. Således taler Arvid Pedersen i 1529 om O hellig Aand vor Trøstermand. Arvid Pedersen var i i Wittenberg som student og kan have læst Luthers oversættelse af det Ny Testamente (1522). Ordet husvaler, brugt om Helligånden, uddør imidlertid først sent. Grundtvig kender begge betegnelser. Han skriver i salmen Gud Helligaand, vor Igjenføder : Vær du vor Tolk! vær du vor Taler!/ Vær du vor himmelske Husvaler. Men i salmen Mig lyster nu at træde : Guds Kirke er vor Moder, Hans Aand vor Trøster-Mand!. Kalkar, bd. IV, s. 477 for ordene Trøster(e) og Trøstermand kun eksempler fra reformationstiden og derefter. 22 det = mennesket. - Grundtvigs formulering vær du vor Taler skyldes utvivlsomt kendskab til det græske parákletos, som egl. betyder den hidkaldte og som i dag oversættes ved talsmand, således i Johannes-evangeliet, det eneste evangelium, der i den græske version har ordet parákletos (se 14,16; 14,26; 15,26; 16,7). 23 vi kinne thic til herræ = vi bekender at du er herre, jf. Kalkar, bd. II, s. 498, pkt I håndskriftet er veneratur ikke oversat, hvorfor udgiveren af Middelalderens danske Bønnebøger s. 160 skriver: [hethrær] all iørdærigi. Sammenlign Gotfred af Ghemens Lucidarius All iordrigh hæder teg. 25 siwnge: Middelalderens danske Bønnebøger s. 160 skriver *siwnge og noterer i en fodnote: *siwnge] proclamant JN, swnge hs. Håndskriftet har altså swnge. Ang. siwnge : læses sjunge. JN = Johanne Nielsdatters Tidebog (s. 21) har proclamant, som er den gængse latinske version af dette sted. 26 swnge thic: er en latinisme (af proclamant tibi). 27 v aff ladæligh: læs uafladæligh 28 Helligh makt: I Karen Ludvigsdatters Tidebog (Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger (København 1946), bd. I, s. 207) findes messebogens Sanctus (se note 4) dels i en underlig latinsk-græsk version, dels i en gammeldansk version. Den danske version har ingen reminiscenser til oversættelsen i samme tidebog af Te deum. Karen Ludvigsdatters latinsk-græske version af Sanctus: Sanctus, Sanctus, Sanctus dominus deus sabaoth. Pleni sunt celi et terra gloria eius. Agyos o theos santus deus. Agyos iskyros. Sanctus fortis. Agyos athanathos eleyson ymas. Sanctus et inmortalis nobis. Amen. De græske dele oversætter den følgende latinske del. Under den latinsk-græske del har hun en dansk tekst, der dog af afskriveren ikke opfattes som en oversættelse af den græsk-latinske, idet teksten er en anden lovsang : Iæn (læs ien = en) annen loff sangh aff helligæ trefoldughet. Helligh, helligh, helligh æst thu herræ gudh vndær huis herrædom ær allæ ængtlæ skaræ, himmælenæ och iordæn ær fullæ aff thin æræ, fræls os thu som æst i sadæn værdughetz och maktz høghet, o hellige trefoldughet. Amen. 29 Thic: håndskriftet har fejlagtigt Iæch (= jeg). Johanne Nielsdatter har det korrekte Te = dig. 30 ære fulle: læs ærefulle 31 appostælæne: genitiv plural. 32 prophetærne: genitiv plural. 33 ære skullendæ: som skal æres. Håndskriftet har skulledeæ. ære skullendæ er en ordret oversættelse af venerandum. 34 ewigh: udgiveren Karl Martin Nielsen mener at det er en fejl og retter til enigh søn. Johanne Nielsdatter har vnicum = eneste. Muligvis har forlægget haft enigh, som er blevet opfattet som euigh, da u og n kan være næsten ens i håndskrifterne. Underligt nok forveksler teksterne i Karen Ludvigsdatters Tidebog flere gange enigh og ewigh, således i Karl Martin Nielsens udgave s. 167,15: ewighet for enighet; s. 172, 27: ewighet for enighet; 174, 25: ewighet for enighet; 177, 12: ewighet for enighet. 35 howsualendhe: trøstende ( læses how-swalende). 36 Thu tagæ skullendæ mandom och frælsæ skullendæ mennisken: du der skulle påtage sig menneskeskikkelse (= suscepturus hominem) og skulle frelse mennesket (ad liberandum hominem). Hominem er altså objekt både for liberandum og for suscepturus. Enten er der tale om at Karen Ludvigsdatter prøver at give en for hende rimelig oversættelse af den noget komplicerede latinske tekst, eller hun har haft en anden version af den latinske for sig. På den katolske hjemmeside forklares Tu ad liberandum suscepturus hominem således: "ad liberandum hominem, humanam naturam suscepisti" = for at frelse mennesket påtog du dig den menneskelige natur/ blev du menneske/ påtog du dig menneskeskikkelse. - Joh. Kayser: Beiträge zur Geschichte und Erklärung der ältesten Kirchenhymnen (2. Auflage, Paderborn 1889) s. 447, note til lin. 16, meddeler at i det 8. og 9. årh. findes denne variant: Tu ad liberandum suscepisti hominem, nec horruisti. Codex Vaticanus 82 har if. Kayser: Tu ad liberandum hominem non horruisti etc. Kayser er dog overbevist om at suscepturus er det oprindelige. Ovennævnte side skriver: Most of the old manuscripts favour "suscepisti" (with

14 "liberandum", followed sometimes by "mundum" - Tu ad liberandum mundum suscepisti hominem = For at frelse verden, påtog du dig menneskeskikkelse. 37 app lost: af verbet applade, oplade: åbne (app lost læses aplost); applost har på gammeldansk parallelformer som oplodst. 38 traa: tror på. Stavningen findes sporadisk i bønnebøgerne, således i hskr. GkS 1615, 4 0 (Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. IV, København 1963, s. 286, 28; s. 287, 12 (s. 289, 7 tro ); s. 1031, 18). 39 gusz: denne skrivning er almindelig i Karen Ludvigsdatters tidebog og svarer vel til udtalen guss; sml. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. II (København 1932) Thu troes: er en latinisme (af crederis). 41 til kommende: læs tilkommende = fremtidig. Er en latinisme af venturus. 42 begaffues: forlægget har haft munerari. Se note hiele: frels! 44 arff: arv; håndskriftet har fejlagtigt arm, som ikke kan give mening her. Sml. hereditati = arv i den latinske version. 45 e: altid 46 giøme: bevare 47 haud hob: haft håb 48 Herræ, mith hob haver været til thik: I Brandt: Gammeldansk Læsebog (København 1856) gentages denne linje fejlagtigt. 49 blyes: skal skamme mig. Verbet findes if. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. VII (København 1971), 718 B både med y (blyes) og med u (blues) i stammen. 50 et: Karen Ludvigsdatters forlæg har ikke haft et (et - et = både - og), hvilket svarer til versionen hos KB og til Vulgata. Jf. note mennyskæ: genitiv flertal. 52 offwer angle: ærkeengle; angle må være en skrivefejl for engle. 53 sywngendis: læses sjungendis. Håndskriftet har fejlagtigt sywgendis. 54 ær then: AM 784 har: ær gwd then. 55 werdyg: ærefuld. 56 alle bedrøffwelsæ hiarthe hwswallere: hwswallere: læs hu-svaler. Ordret betyder ordene: Al bedrøvelses hjertetrøster, og de gengiver latinske forlægs enkle paraclitum = trøstende. 57 [meth] hwylchen: Karl Martin Nielsens udgave af Visdoms Spejl har kun hwylchen, som alene ikke giver nogen mening. Teksten ligger imidlertid ganske tæt op ad Christiern Pedersens version i hans tidebog, hvor vi læser: met huilken dw igenløssde menniskenss køn, hvorfor jeg har indsat meth. Se nedenfor. Muligvis er det en trykfejl i Karl Martin Nielsens udgave, idet mangelen i modsat fald også skulle forekomme i AM løn: forlægget har haft munerari. Se note them: håndskriftet har then. Rettelsen er indføjet efter det nært beslægtede håndskrift AM them: håndskriftet har then. Rettelsen er indføjet efter det nært beslægtede håndskrift AM naffn: AM 784 har benedidæ naffn. Den nært beslægtede oversættelse i Christiern Pedersens Tidebog også har benedide naffn, mens Johanne Nielsdatters latinske tekst (og de gængse latinske versioner) kun har nomen tuum. 62 dødelygh synder: dødssynder. På latin septem peccata mortalia eller capitalia = de syv døds- eller hovedsynder. 63 blwyss: skamme mig; læses blues ( w læses u, y læses i); se note Ty ath: fordi 65 ydmyghet och renelyghhedh: begge substantiver må være genitiv. Typen er underligt nok ikke omtalt i Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. III, Substantivernes Deklination (København 1935). Men da de er hunkøn, får de i ental ikke genitiv -s. 66 opfulde: perfektum participium pluralis af opfylle eller opfulle; sml. sml. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. VII (København 1971) 745 B. Ved siden af perf. part. opfuld/ opfult fandtes i gammeldansk opfyld/ opfylt. 67 ihesum cristum: bemærk at i Tidebogen bøjes latinske personnavne i den kasus de ville have i en latinsk tekst (dette gælder dog ikke navnet Maria). I Tidebogens oversættelse af Te deum forekommer akkusativ: ihesum cristum og vokativ: o criste. Det samme fænomen forekommer, som det ses, ikke i Te deum-oversættelsen i Visdoms Spejl, men er ganske hyppigt i andre dele af Visdoms Spejl, uden at fænomenet dog er særlig konsekvent gennemført. 68 euige: oversættelsen i Visdoms Spejl har eghen søn! 69 benedide: findes også i det nært beslægtede AM 784, men ikke i Visdoms Spejl. 70 ydmyghed: utvivlsomt genitiv; sml. Visdoms Spejl, hvor ydmyghet og renelyghhedh begge må være genitiv. Når i Christiern Pedersens Tidebog renlighedz til gengæld har genitiv -s (skrevet z efter d) skyldes det påvirkning fra maskuline a-stammer; se f. eks. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, bd. III, Substantivernes Deklination (København 1935), 446, pkt. 4.

15 71 wÿ kennes teg.. at wære: vi bekender at du er ; jf. Kalkar, bd. II, s. 498, pkt hæder: hædrer. 73 Thet er a wort moll: det betyder på vort sprog. 74 hælwedis: underforstået rige, som parallel til iorderighe. 75 met then ere aff thin guddoms wold ganger = den ære som udgår af din guddoms magt. 76 Teg loffuer thet ræne martires oc there hær: skal vel være Teg loffuer thet ræne martires there hær, parallelt med sætningen ovenfor: Tegh loffuer thet helige propheteres there taal. 77 Hwn: trykket har Han. I sammenhængen kan Uenerandum tuum verum et vnicum filium kun betyde at det er kirken (= hun) som skal ære Sønnen, ligesom den ærer Faderen og Helligånden. 78 wether kennes = bekende troen på; sml. Kalkar, bd. IV, s then hillig andh: oversætter sanctum spiritum, men springer paraclitum over. 80 all meniskes kon: hele menneskeslægten; menniske er gentiv flertal; kon eller køn = slægt. 81 oplosth: oplukkede. 82 teden: derfra (fra himmelen). 83 fortÿ: derfor. 84 løn: forlægget har haft munerari = belønnes. 85 arff: i Kroons udgave af Gotfred af Ghemen (s. 141, lin. 10) står aff, hvilket ingen mening giver; stedet er ikke omtalt i Kroons noter. Den latinske tekst har hereditati, nom. hereditas: arv, arvegods. Udtrykket takæ arf er ikke nævnt hos Kalkar, men omtales i G. F. V. Lund: Det ældste danske skriftsprogs ordforråd - Ordbog til de gamle landskabslove. Genoptrykt København 1967, s wedes tÿll: opfyld vor bøn! 87 et: Gotfred af Ghemens forlæg har ikke haft et (et - et = både - og). Se note se John Wordsworth: The Te Deum - Its structure and meaning, and its musical setting and rendering (London 1903). Wordsworth skriver s. 10: In the Te Deum most of the lines end with two feet, which, roughly speaking, may be described as equivalent to the end of a hexameter verse. Seven have the exact hexameter ending ( ) if scanned accentually, as vóce proclámant, déus sabáoth, glóriae túae, glóriae Chríste, régna caelórum, glória pátris, ésse ventúrus. Seven end with two dactyls ( ) as laudábilis númerus, laúdat exércitus, confitétur ecclésia, unigénitum (or únicum) fílium, paráclitum spíritum (according to the frequent pronunciation after the Greek accent of παράκλητοσ) sempitérnus es fílius, vírginis úterum. One ends with two spondees ( ), viz. apostolórum chórus. The other six lines have a less regular but very effective ending, all with quadrisyllables (confitémur, venerátur, potestátes, redemísti, and munerári), accented on the penultimate.

Fredag 10. november 2017 kl

Fredag 10. november 2017 kl Fredag 10. november 2017 kl. 19.30 GÆSTESPIL DAUSGAARD & MISSA SOLEMNIS Det Svenske Kammerorkester Det Svenske Radiokor Thomas Dausgaard, dirigent Malin Christensson, sopran Kristina Hammarström, alt Michael

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Hymnen Ave maris stella i en latinsk og to gammeldanske versioner.

Hymnen Ave maris stella i en latinsk og to gammeldanske versioner. Hymnen Ave maris stella i en latinsk og to gammeldanske versioner. Digitaliseret og kommenteret af lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg. e-mail: 33(at)gvdnet.dk Nedenstående latinske version af Ave maris

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

AARHUS DOMKIRKE MUSIKGUDSTJENESTE. Sidste søndag i kirkeåret 20. november 2016 kl. 10

AARHUS DOMKIRKE MUSIKGUDSTJENESTE. Sidste søndag i kirkeåret 20. november 2016 kl. 10 AARHUS DOMKIRKE MUSIKGUDSTJENESTE Sidste søndag i kirkeåret 20. november 2016 kl. 10 Sognepræst Louise Højlund Domorganist Kristian Krogsøe Aarhus Domkirkes Kantori Aarhus Domkirkes Kammerorkester Domkantor

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Undergang eller. Overgang

Undergang eller. Overgang Undergang eller Overgang Det Todelte Andet Komme Første type tekst Jesus kommer I skyerne 1Thess 4:17 Jesus samler signe egne 1Thess 4:16-17 Jesus kommer for at belønne Rom 14:10; 1Kor 3:11-15; 2Kor 5:10

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7 Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord:

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord: Tirsdag den 1. september 2015 Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op To citater fra Klagesangene 3: Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen (3,22-23a) Herren

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bøn til den korsfæstede Frelser

Bøn til den korsfæstede Frelser Gud Søn Kors, Skt. Elisabeth kirke Holbæk Bøn til den korsfæstede Frelser Se, o gode og mildeste Jesus! For dit åsyn kaster jeg mig på knæ og bønfalder og besværger dig med min sjæls hele inderlighed,

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00.

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. 7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. Salmer: Vinderslev kl. 8.30: 750-51/ 44-49 Hinge kl.9.30: 750-51- 512/ 44-428- 49 Vium kl.11: 750-51- 512/ 36-428-

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere