- Vi er verdensmestre i at udnytte vindkraft

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Vi er verdensmestre i at udnytte vindkraft"

Transkript

1 2 08 maj juni Bjarne Lundager Jensen: - Vi er verdensmestre i at udnytte vindkraft Se side 19 Luftledninger efterses til fods: På jagt efter løse bolte, fuglereder og rust Se side 11 Rapport om elinfrastruktur klar: Nu skal politikerne afstikke kursen for kabellægning Se side 4 og 5

2 Nyhedsmagasinet omenergi 2 HELHJERTET: Miljø- og energiminister Connie Hedegaard lagde ikke fingre imellem, da hun på Energinet.dk's internationale energikonference gav sin helhjertede støtte til EU-kommissionens 3. liberaliseringspakke. Ved siden af hende i debatpanelet ses Pierre Bornard, som er formand for ETSO's styregruppe. Foto: Peter Sørensen SNAK: Heinz Hillbrecht, direktør for forsyningssikkerhed og energimarkeder i EU-kommissionen, er her faldet i snak med en af øvrige deltagere i Energinet.dk's energikonference på Axelborg. Foto: Peter Sørensen Det haster med opgør om unbundling i EU EJERSKAB: Europa-Parlamentet og EU's ministerråd afgør i begyndelsen af juni fremtiden for Kommissionens planer om at adskille ejerskabet af produktionsapparatet og infrastrukturen i den europæiske energisektor. Tidspunktet for at beslutte en ejermæssig adskillelse af produktion og transmission af EU's energisektor, såkaldt ownership unbundling, er mere gunstig end nogensinde. Det mener Energinet.dk's markedschef på området Klaus Thostrup, der forventer sig meget af Europa-Parlamentets behandling af EU-kommissionens 3. liberaliseringspakke i begyndelsen af juni og ministerrådets møde om pakken et par dage senere. Hjælp fra uventet kant - På Energinet.dk's internationale energikonference i marts oplevede vi bred opbakning til Kommissionens forslag til unbundling, som vi også helhjertet støtter. Umiddelbart før konferencen fik planerne hjælp fra en helt uventet kant, da én af de største modstandere, den tyske energigigant E.On, tilbød at sælge sit transmissionsnet mod, at myndighederne dropper en kartelsag mod selskabet. Derfor er slaget heldigvis slet ikke tabt endnu trods vedvarende modstand fra Tyskland og Frankrig, vurderer Klaus Thostrup, der står i spidsen for Energinet.dk's koordinering og overvågning af energimarkedet. Afgørende slag - Det afgørende slag skal efter min mening stå i juni, for måneden efter overtager Frankrig formandskabet i EU og vælger måske en helt anden dagsorden for resten af Dertil kommer, at Kommissionens femårige mandat udløber i 2009, som også byder på nyvalg til Parlamentet. Så det er nu, der skal smedes, understreger Klaus Thostrup. Han vil dog ikke udelukke, at EU's ministerråd i første omgang vælger at indgå et kompromis udelukkende for elsektoren, som er langt mere ukompliceret at unbundle end gassektoren. Af Torben Bülow

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Formålet med Sluk Lyset-kampagnen var ikke at spare elektricitet, men at sende et meget tydeligt signal til verdens politikere om, at vi borgere gerne vil have, at de gør noget alvorligt ved klimaproblemet Ida Thuesen, kampagneansvarlig hos Verdensnaturfonden, som stod bag kampagnen. indhold UNBUNDLING: Det haster med afgørelse 2 LEDER: Gradvis og klog kabellægning 4 ELINFRASTRUKTUR: Nu venter vi på politikerne 5 ENERGIAFTALE: Sparemål stor udfordring 6 Nyhedsmagasinet omenergi 3 KONTROL: Elsystemet styres snart fra Erritsø 9 REPORTAGE: På fodrejse under ledningerne 10 KOMMENTAR: Sådan kan energiaftalen forbedres 14 NATURGAS: Fælles regler fremmer konkurrencen 15 INTERVIEW: Verdensmester i at udnytte vindkraft 19 MILJØ: Blæsende 2007 gav mindre CO 2 23 FORSKNING/UDVIKLING: Når fiasko gør nytte 24 HORNS REV: Platform på vej til Nordsøen 26 SØKABLER: Ny aftale med fiskerne på vej 28 GASLAGER: Plads sælges på nye auktionsvilkår 29 MARKEDSPLADSEN: Store prisfald på el 30 TILBAGEBLIK: Da el ændrede verdensbilledet Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Journalist Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Forsidefoto: Peter Sørensen, Das Büro Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer ultimo juni 2008

4 Politikerne har nu et godt grundlag for at kunne beslutte retningslinjerne for den fremtidige udbygning af elnettet vores MENING netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Fot o g r a f Ni e l s Ny h o l m Elnettet skal kabellægges gradvist og klogt Energiforskere fremlægger deres resultater INFRASTRUKTUR: I begyndelsen af april afleverede Elinfrastrukturudvalget sin tekniske redegørelse om udbygning og kabellægning i elnettet til klima- og energiminister Connie Hedegaard. Rapporten beskæftiger sig med det overordnede spørgsmål: Hvordan skal den danske elinfrastruktur udvikles i fremtiden? Hvad skal i luften og hvad skal i jorden? Efter vores mening har politikerne nu et godt grundlag for at kunne beslutte retningslinjerne og planen for den fremtidige udbygning af elnettet. Behovet for udbygning af nettet er helt sikkert til stede. Den store udfordring med at indpasse markant mere vedvarende energi i elsystemet stiller et uomtvisteligt krav til at forstærke og udbygge nettet. Vi skal sikre endnu stærkere forbindelser til vores nabolande, og vi skal i langt højere grad udnytte også nye indenlandske virkemidler. Vi danskere tillægger i dag det visuelle miljø langt større betydning end tidligere. Energinet.dk's ambition er da også, at elnettet skal kabellægges på lang sigt, men det skal gøres gradvist og klogt. Vi må ikke sætte hverken forsyningssikkerheden, nettets rummelighed eller Danmarks konkurrenceevne over styr. Derfor bør en total kabellægning af elnettet også snarere være en overordnet og langsigtet målsætning end en konkret politisk beslutning. Udviklingen og kabellægningen skal styres og balanceres sådan, at den sker i takt med den teknologiske udvikling og samfundets økonomiske formåen. Vores politikere skal nu afgøre, hvilken vej vi skal vælge for udbygning og kabellægning af elsystemet. Energinet.dk ser frem til at få klare retningslinjer og politisk opbakning til en langsigtet plan for et fremtidssikret elnet. Med venlig hilsen konference: En lang række energiforskere får lejlighed til at fremlægge deres seneste resultater på konferencen EnergiForsk2008, som finder sted torsdag den 12. juni i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. De forskningsprogrammer, som konferencen fokuserer på, er: - Energinet.dk's ForskEL-program om forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier. - Energistyrelsens energiforskningsprogrammer, der omfatter Energiforskningsprogram (EFP) samt Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). - Det Strategiske Forskningsråd (DSF) under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Temaer for konferencen er transport og energi, styring og regulering af intelligent elforbrug, energimaterialer samt komfort i boliger og bygninger. Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Energinet.dk, Energistyrelsen, Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Dansk Energi. Læs om programmet på Peder Ø. Andreasen Adm. direktør Læs også side 5... Deltagelse i konferencen er gratis. Man kan tilmelde sig senest fredag den 30. maj 2008 på

5 FORSKØNNELSE: Designmaster til forskønnelse af luftledninger, kabellægning ellers måske en kombination af begge dele. Det er hvad politikerne på Christiansborg nu skal tage stilling til. Fotos: Lars Holm og Energinet.dk Politikerne skal nu beslutte tempoet for kabellægning Nyhedsmagasinet omenergi 5 SKILLEVEJ: Det luftledningsbårne elnet står ved en skillevej med Elinfrastrukturudvalgets rapport, der nu præsenterer Christiansborg for en række bud på udbygning - mest baseret på kabler. Det danske elsystem og dermed Energinet.dk står over for de måske største udfordringer nogensinde, når politikerne i løbet af kort tid udstikker retningslinjer for udbygningen af fremtidens elnet. Efter godt et halvt års udredningsarbejde har regeringens Elinfrastrukturudvalg med Energinet.dk for bordenden nu givet seks bud på, hvordan opgaven kan løses. Så nu er det så op til Christiansborg at vælge den vej, som Energinet.dk skal følge de næste mange år. Elinfrastrukturudvalgets seks bud spænder lige fra ingen udbygning af elnettet til fuldstændig kabellægning. De energipolitiske målsætninger med hensyn til vindkraftudbygning og integration i det europæiske elmarked udelukker det førstnævnte bud. På den anden side betragtes total kabellægning som en overordnet og langsigtet målsætning, da de teknologiske udfordringer er betydelige og den tidsmæssige horisont er år. Desuden er der tale om en dyr løsning, eftersom prisen for en total kabellægning af 400 kv nettet ventes at blive ca. 37 mia. kr. Forskønnelse Udvalgets rapport peger desuden på fire både teknisk og økonomisk realiserbare udbygningsprincipper, der som fællestræk sigter mod at forskønne det eksisterende 400 kv-net ved hjælp af master i nyt design og kabellægning af udvalgte strækninger. - Vi har nu forelagt rapporten for energiministeren og forligspartiernes energipolitiske ordførere. Vores budskab til dem var, at Energinet.dk først og fremmest har behov for klare retningslinjer, der skal gøre os i stand til at gennemføre de mest påtrængende projekter, siger Energinet.dk s planlægningsdirektør Peter Jørgensen, som var formand for det bredt sammensatte Elinfrastrukturudvalg. - Mens luftledninger siden 1995 har udgjort grundprincippet for at udbygge elnettet, så peger pilen nu mere i retning af kabler. Men uanset hvilket vej politikerne vælger, så er hovedformålet for os at opretholde forsyningssikkerheden, sikre markedsfunktionen og muliggøre udbygningen med vedvarende energi, understreger Peter Jørgensen. Forstærkning De øvrige principper i rapporten vil henholdsvis kabellægge alle nye forbindelser og acceptere nye master i visse eksisterende tracéer. Sidstnævnte løsning vil tillade Energinet.dk at forstærke rygraden i det jyske 400 kvnet fra Kassø ved grænsen til Tjele ved at udskifte eksisterende gittermaster med en nydesignet mast, der kan fremføre et ekstra system. Luftledningen vil give Energinet.dk tid til målrettede forsøg med at kabellægge 400 kv-vekselstrøm over længere afstande, end det hidtil har været muligt. Rapporten peger på en særskilt kabelhandlingsplan for 132- og 150 kv-nettet, hvoraf Energinet.dk ejer det nordsjællandske. I samarbejde med de øvrige ejere skal planen udarbejdes, så strukturen for 132- og 150 kvnettet og det fremtidige 400 kv-net passer sammen. Hele rapporten fra Elinfrastrukturudvalget kan ses og hentes på under Planlægning/ Udbygning af elsystemet. Af Torben Bülow

6 Der er en meget positiv signalværdi i, at vi har fået så stor politisk bredde bag den nationale energistrategi op til klimakonferencen i København feature Nyhedsmagasinet omenergi 6 Energisparemålene er en kolossal udfordring POLITIK: Energiaftalens mål om at reducere det samlede energiforbrug med to procent i 2011 bliver ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard den største udfordring, når aftalen skal udmøntes i konkrete resultater. Efter at to energiministre i det meste af 2007 forgæves havde forsøgt at opnå en bred politisk tilslutning til en energistrategi, der rækker frem til 2025, lykkedes det den tredje minister, klima- og energiminister Connie Hedegaard, at få landet den ønskede aftale i slutningen af februar efter et intensivt forhandlingsforløb. Prisen for aftalen var en tidsbegrænsning til fire år, og at en lempelse af kulrestriktionerne for Avedøre 2 og Skærbækværket måtte pilles ud af den brede aftale. Alligevel understreger Connie Hedegaard over for Nyhedsmagasinet OmEnergi, at hun er meget tilfreds med aftalen, fordi den lægger et godt nationalt fundament under regeringens ambitiøse plan om at indgå en global klimaaftale på konferencen i København i december 2009 (COP-15). Fleksibilitet - Der er en meget positiv signalværdi i, at vi har fået så stor politisk bredde bag den nationale energistrategi op til klimakonferencen i København. Det giver regeringen et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger om at udmønte EU-kommissionens klima- og energipakke og for vores bestræbelser på at gøre COP-15 til en succes, siger Connie Hedegaard. - Selv om aftalen kun løber til og med 2011, er der alligevel trukket nogle klare linjer frem mod Der er fastsat et supplerende sparemål for 2020, og aftalens mange analyser har langsigtede perspektiver. Hertil kommer, at vi i forligskredsen er blevet enige om, at vi inden udgangen af 2010 skal drøfte konkrete nye initiativer for perioden efter 2011, tilføjer klima- og energiministeren. Hun henviser også til, at der i aftalen er indbygget en løbende fælles opfølgning. Aftalen indeholder et mål om at hæve vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget til 20 procent i 2011, og at bruttoenergiforbruget skal reduceres med to procent i 2011 i forhold til Disse målsætninger skal nås ved hjælp af en jævn udvikling i alle årene, og hvis der opstår væsentlige afvigelser herfra, har forligskredsen forpligtet sig til at drøfte supplerende initiativer. Desuden vil regeringen hvert år i september gøre status for, hvor langt man er nået med mål og igangsatte analyser. Aftalen udgør et konkret arbejdsprogram for forligskredsen, der vil holde løbende kontakt og optage forhandlinger, når det skønnes hensigtsmæssigt. Der er derfor indbygget en betydelig fleksibilitet i aftalen. Ambitiøst mål Hvor ligger de største udfordringer i aftalen? - Målet om at reducere bruttoenergiforbruget med to procent frem til 2011 bliver det sværeste. Det har vist sig at være næsten umuligt at holde uændret energiforbrug med en kraftig økonomisk vækst, og nu er vi blevet enige om et endnu mere ambitiøst mål. Derfor skal vi arbejde over en bred front. - Det bliver ikke mindst energiselskaberne, der kommer til at trække læsset. Deres årlige spareforpligtelser bliver næsten fordoblet fra 2010, og vi vil drøfte med deres organisationer, hvordan det kan lade sig gøre. Energistyrelsen vurderer, at der ud over besparelser hos forbrugerne også er et interessant potentiale i at begrænse nettab. - Vi skal også blive bedre til at udnytte de store muligheder for at reducere energiforbruget til opvarmning af bygninger. Bygningsreglementets energikrav strammes med mindst 25 procent i 2010, og tilsvarende hvert femte år. Men de største muligheder ligger i det eksisterende byggeri. Vi afsætter 20 mio. kr. hvert år i aftaleperioden til kampagner på dette område. Ca. halvdelen af pengene skal bruges til et centralt videncenter,

7 AMBITIØST: - Målet om at reducere bruttoenergiforbruget med to procent frem til 2011 bliver det sværeste. Det har vist sig at være næsten umuligt at holde uændret energiforbrug med en kraftig økonomisk vækst, og nu er vi blevet enige om et endnu mere ambitiøst mål. Derfor skal vi arbejde over en bred front, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard om den nye energiaftale. Nyhedsmagasinet omenergi 7 Byge af lovforslag i kølvandet af energiforliget FJERNKØLING: Energiaftalen betyder flere nye lovforslag. Først i rækken kommer et forslag, der gør det muligt for kommuner at arbejde med fjernkøling. Til sommer sendes et forslag til samlet VE-lov til høring. Forinden skal Folketinget udmønte de forbedrede afregningsregler for vedvarende energi, så de centrale kraftværkers tilskud til biobaseret elproduktion øges fra 10 til 15 øre/kwh, og at hvile-i-sig-selv reguleringen for afbrænding af affald på disse værker ophæves. Nye vindmøller får 25 øre/kwh i tilskud i fuldlasttimer oven i markedsprisen, og for møller, der opføres under skrotningsordningen gives et ekstra fast tillæg på 8 øre/kwh for fuldlasttimer. Nye og eksisterende biogasanlæg får en fast elafregningspris på74,5 øre/kwh. Herudover skal der i foråret 2008 lovgives om en ny tilskudsordning for små VE-teknologier såsom solceller og bølgekraft. Ordningen skal administreres af Energinet.dk, der også får sit ForskELprogram for miljøvenlig elproduktion forlænget ud over CO 2 -afgifterne forhøjes fra mellem 3 og 90 kr. pr. ton nu til 150 kr. pr. ton, hvilket svarer til den forventede kvotepris i aftaleperioden. Støtte til varmepumper Der indføres en NOx-afgift på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar Brintbiler fritages for afgifter, og elbilers afgiftsfritagelse forlænges til Der indføres også en toårig støtteordning for varmepumper med i alt 30 mio. kr. Til gengæld bliver et bebudet lovforslag om biobrændstoffer udskudt, indtil EU har fastsat fælles europæiske bæredygtighedskriterier og andre konkrete vilkår for at opfylde målsætningen om VE i transportsektoren. Endnu flere initiativer ventes at følge i takt med, at forligspartierne tager stilling til en lang række nye analyser. En af de første gælder et oplæg om den fremtidige el-infrastruktur, der skal drøftes allerede i dette forår. Fakta om energiforliget AFTALE: Energiaftalen gælder for perioden og er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Aftalens overordnede mål er at nedbringe Danmarks afhængighed af kul, olie og naturgas. Der er aftalt konkrete mål for energibesparelser og udbygning med vedvarende energi samt nye afgifter og en styrkelse af indsatsen for at udvikle nye og mere effektive energiteknologier. Som led i aftalen har regeringen forpligtet sig til at iværksætte en lang række analyser, der skal færdiggøres i løbet af det næste års tid. Meromkostningerne er foreløbig opgjort til 1,7 mia. kr. i 2011 og 2,5 mia. kr. i Læs mere om aftalens indhold på Klima- og Energiministeriets hjemmeside Aftaleteksten med tilhørende faktamateriale kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside på sw65608.asp

8 Vi har brug for, at EU med klima- og energipakken viser handlekraft forud for Klimakonferencen i København feature Nyhedsmagasinet omenergi 8 KUL: Dong Energys ønske om at få lempet for kulfyring på Avedøre 2 (billedet) og Skærbækværket menes at have været et af de emner, der trak forhandlingerne om en energipolitisk aftale i langdrag. Regeringen fandt spørgsmålet vigtigt, fordi kulrestriktioner på bestemte kraftværker ikke hænger rimeligt sammen med kvotereguleringen af el- og varmesektoren. Foto: Lars Sundshøj/Dong Energy der vil gøre det lettere for både forbrugere og håndværkere at udnytte eksisterende viden. - Regeringen har indgået en aftale med kommunerne, der frivilligt påtager sig de samme forpligtelser, som gælder for de statslige institutioner. Alle større bygninger skal have gennemført et energitjek, og projekter med en tilbagebetalingstid på højst fem år skal gennemføres. Vi vil også kortlægge eventuelle barrierer for øget energieffektivitet i den almene boligsektor. - Jeg vil gerne opfordre den finansielle sektor til at kende sin besøgelsestid. Der bliver et stort behov for nye produkter, der kan markedsføres i tilknytning til de planlagte kampagner. Enkle og fordelagtige lån til energibesparelser kan sætte gang i mange projekter hos private forbrugere, men det skal være lettere for forbrugerne. Derfor vil vi analysere finansieringsformer og mulighederne for at bruge energitjenester fra de såkaldte ESCOs (Energy Services Companies, red.), der samler organisering, gennemførelse og finansiering i én pakke, siger Connie Hedegaard. Hun vil tillige kortlægge mulighederne for at gøre indvindingen af olie og gas i Nordsøen mere energieffektiv. Samspillet med EU De syv forligspartier har i aftalen understreget, at den danske energipolitik i stigende omfang skal udvikles i samspil med EU's initiativer. Med energiaftalens langsigtede energisparemål om en reduktion på fire procent af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006 går Danmark videre end EU's vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent. Aftalens målsætning om at øge vedvarende energis andel af brutto- energiforbruget til 20 procent i 2011 vil bringe Danmark flot i gang med at opfylde et bindende mål om 30 procent VE i 2020 målt i forhold til det endelige energiforbrug. For transportsektorens vedkommende bakker forligspartierne også op om EU's målsætning om 5,75 procent VE i 2010 og 10 procent i EU's stats- og regeringschefer har besluttet at fordele de fælles klimapolitiske forpligtelser inden årets udgang, og ifølge EU-kommissionens forslag skal Danmark gennemføre den mest vidtgående indsats for udbygning med vedvarende energi og for CO 2 -reduktion. Ca. halvdelen af den europæiske CO 2 -udledning skal fra 2013 omfattes af en fælles europæisk kvoteregulering for energiproducenter og større industrielle virksomheder, der skal reducere deres udledning med 21 procent fra 2005 til Den øvrige udledning fra transport, serviceerhverv, landbrug og private husholdninger skal reguleres via nationale reduktionsforpligtelser med et gennemsnit på 14 procent. Her skal Danmark ifølge Kommissionen reducere med 20 procent. Danmark er dermed det land, der sammen med Irland og Luxembourg har fået den største reduktionsforpligtelse uden for den kvotebelagte sektor. - Det er utrolig positivt, at EU s stats- og regeringschefer på topmødet i marts opfordrede til, at der opnås enighed om klima- og energipakken allerede i Vi har brug for, at EU med vedtagelse af klima- og energipakken viser handlekraft og -vilje forud for klimakonferencen i København i slutningen af 2009, understreger klima- og energiministeren. Af Steen Hartvig Jacobsen Kommunikationsbureauet Rubrik

9 BESØG: Klima- og energiminister Connie Hedegaard studerede skærmbilledet af Energinet.dk's gastransmissionsnet i kontrolcenteret, da hun i for nyligt lagde vejen forbi det nye hovedsæde i Erritsø. Adm. direktør Peder Ø. Andreasen viste rundt. Foto: Palle Peter Skov Nyhedsmagasinet omenergi 9 Nu kan elsystemet styres fra Erritsø PULT: Kontrolrummene i Ballerup og Skærbæk er snart en saga blot, for snart bliver der taget hånd om hele det overordnede danske elnet fra den samme pult i Erritsø. Også styring af gassystemet er på vej til det avancerede kontrolcenter i Energinet.dk's nye hovedsæde. Der bliver skrevet dansk energihistorie, når Energinet.dk i begyndelsen af maj tager et splinternyt, højteknologisk kontrolcenter for el i brug i Erritsø ved Fredericia i begyndelsen af maj. Det bliver første gang, at hele det overordnede danske elsystem styres fra den samme pult. Hidtil har det overordnede elsystem i Østdanmark været kontrolleret af Energinet.dk's medarbejdere i Ballerup, mens kollegerne i kontrolrummet i Skærbæk ved Fredericia har styret det overordnede elnet i Vestdanmark. - Vi tilrettelægger en glidende overgang fra de gamle kontrolrum til det nye kontrolcenter. I perioden frem til sensommeren vil Østdanmark fortsat være overvåget fra Ballerup uden for normal arbejdstid og endda på det eksisterende overvågningssystem. I efteråret flyttes Østdanmark over på det nye system, mens styringen af Vestdanmark og gassystemet først flyttes primo Det sikrer, at vores infrastruktur er overvåget på betryggende vis i hele perioden, siger direktør Peter A. Hodal, der har ansvaret for systemdriften. Synergieffekt Peter A. Hodal fortæller videre, at de tre gamle overvågningssystemer alle stod over for en udskiftning, og Energinet.dk valgte at høste synergien ved at sammenlægge de to el-kontrolrum samtidig med en fælles udvikling af det nye fælles overvågningssystem for både el og gas. Efter sammenlægningen af kontrolrummene for el råder Energinet.dk over to kontrolcentre. Et for gas, der ligger i Egtved, og elkontrolcenteret i Erritsø. De to enheder er indrettet sådan, så de fungerer som nødkontrolrum for hinanden. Usædvanlig løsning Det franske firma Areva leverer det digitale hjerte i de nye kontrolcentre. Det drejer sig om det avancerede driftsovervågningssystem SCADA/EMS. - I SCADA/EMS er transporten og forsyningssikkerheden for el og gas tænkt sammen i et og samme system, og det er ret usædvanligt, at en systemansvarlig transmissionsvirksomhed er forankret i et fælles overvågningssystem, fortsætter Peter A. Hodal. Af samme grund er er det også første gang, at Areva leverer en sådan løsning. Opbygningen af kontrolcentret i Erritsø er det sidste store fusionsprojekt mellem de tre selskaber Elkraft, Eltra og Gastra, der tilsammen nu udgør Energinet.dk. Sammenlægningen af de to el-kontrolrum i Skærbæk og Ballerup er en forløber for den elektriske Storebæltsforbindelse, der fra 2010 vil knytte Fyn og Sjælland sammen med en jævnstrømsforbindelse. Af Sanne Safarkhanlou

10 FRØPERSPEKTIV: De 125 meter høje fjordkrydsningsmaster ved Lillebælt er noget af en opgave at inspicere fra jorden, så her kommer Launy Graus kraftige kikkert for alvor til sin ret. Foto: Palle Peter Skov Nyhedsmagasinet omenergi 10

11 Selv den mindste uregelmæssighed i vores master og ledninger kan få alvorlige konsekvenser for elforsyningen og dermed store dele af samfundet reportage Dramaet er i detaljen INSPEKTION: Energinet.dk's højspændingsmaster er lige så høje som Rundetårn. Men af hensyn til forsyningssikkerheden har de solide kæmper af stål hverken plads til en enkelt løs bolt, lidt rustpletter eller en lille fuglerede. Nyhedsmagasinet omenergi 11 Gode ben. Gode ører og gode øjne. Det er de tre egenskaber, som Launy Grau har mest brug for, når han inspicerer Energinet.dk's 400 kilovolts-master og luftledninger til fods. Det er det højspændingsnet, der udgør centralnervesystemet i det danske elsystem. - Vores master og ledninger skal altid være fuldstændig i orden, og der må ikke være nogen uregelmæssigheder overhovedet. Selv den mindste fejl kan få alvorlige konsekvenser for elforsyningen og dermed store dele af samfundet, siger Launy Grau. Lyden af en løs bolt Launy Grau er uddannet elektriker og er én af Energinet.dk's tre linjeassistenter. Jobbet indebærer blandt andet, at han i januar, februar og marts trækker i det varme tøj, tager kikkerten under armen og går en tur i traceet under højspændingsnettet. Gennem krat og vandhuller, over marker og langs veje. Hver eneste mast bliver undersøgt og ledningerne kigget grundigt efter. - Det er ikke et job, man kan læse sig til. Selvfølgelig skal man have en solid faglig baggrund, men det er i høj grad et spørgsmål om erfaring. Fx rasler det på en helt speciel måde, hvis masten har en løs bolt. Og ud fra lyden skal jeg kunne lokalisere den ene bolt, selv om der er flere tusinde bolte i masten. Det kan du ikke læse dig til, det kan du kun lære ved at gøre det om og om igen, forklarer Launy Grau. Lille årsag - stor virkning Launy Grau har sammen med to kolleger ansvaret for alle Energinet.dk's højspændingsmaster såvel i Jylland, som på Fyn og Sjælland. Hvis linjeassistenterne finder fejl på trådene eller i masten, fx revner i fundamentet, løse bolte eller rustpletter, så registrerer de fejlen og sender én af de entreprenører, som Energinet.dk samarbejder med, ud for at reparere fejlen. Selv fuglereder bliver fjernet, for selv om en fuglerede ikke fylder meget, kan den få katastrofale konsekvenser for elforsyningen. - Fugle har tendens til at bygge reder med alt muligt, de finder, og der hænger ofte lange tråde af forskellig art ned fra rederne. De tråde kan skabe overgang eller kortslutte ledningerne, og så har vi problemet. Derfor fjerner vi rederne, siger Launy Grau, der også holder et vågent øje med beplantningen under linjerne. Samarbejde er vigtigt Hvis træerne er blevet for høje, bliver de fældet eller klippet ned, alt efter hvad Launy Grau eller hans kolleger aftaler med lodsejeren. - Vi gør meget ud af at have et godt forhold til de lodsejere, der lægger jord til vores højspændingsnet. Nogle gange kræver vedligeholdelsen, at vi kører store entreprenørmaskiner ind, og det ødelægger måske noget af marken eller skoven, som vi skal igennem. Vi har selvfølgelig indgået standardaftaler med fx Dansk Landbrug om bl.a. erstatningsstørrelser, men derfor er det nu stadig rart at snakke sig tilrette med lodsejeren over en kop formiddagskaffe, siger han. Ren terapi De tre linjeassistenter går hver mellem 10 og 14 kilometer om dagen, når de er på masteinspektion. Arbejdsdagen begynder som regel tidligt om morgenen, og selv om det betyder, at Launy Grau må hjemmefra, mens det stadig er mørkt, er masteinspektionen til fods en af de opgaver, han sætter størst pris på. - Det er utrolig livsbekræftende at gå rundt derude en tidlig morgenstund, hvor solen lige er stået op, og disen ligger hen over markerne. Jeg ser alle mulige dyr, fugle, rådyr og kaniner, mens jeg går rundt. Det er nærmest ren terapi, siger han. Men der er selvfølgelig også de dage, hvor regnen styrter ned og kulden ikke er til at tage fejl af. De dage kender Launy Grau også. - Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr. Det hedder forkert påklædning. Men hvis det virkelig øsregner eller sner, kan vi ikke gå på inspektion, for så kan vi ikke se toppen af masten. Det er mest optimalt, hvis der er høj, blå himmel, men det bestemmer vi jo ikke altid selv, erkender han. Af Sanne Safarkhanlou

12 Nyhedsmagasinet omenergi 12 KRYDSNING: Energinet.dk's største master er fjordkrydsningsmasterne, der er op til ca. 125 meter høje, som her ved Lillebælt. Masterne har flyadvarselslys i toppen, og desuden sidder der karakteristiske rød/hvide bolde på ledningerne. Boldene ikke er så små, som de kunne se ud til at være fra landjorden. De er 80 cm i diameter og fungerer som advarselssignal til helikoptere og andre lavtgående flytyper. HELIKOPTER: Hvert år inspicerer Energinet.dk en tredjedel af nettet fra jorden og for de resterende to tredjedele foregår inspektionen fra en helikopter, så efter tre år er alle linjer efterset til fods. Masteinspektionen til fods skal være overstået senest 1. april af hensyn til det efterfølgende reparationsarbejde. Altid i de kolde måneder AFSTAND: Ledningerne udvider sig, hvis det er varmt og det betyder, at der skal være god afstand mellem trådene og trætoppene. Der er regler om minimumsafstand til tråden, men Launy Grau og hans kolleger tager også hensyn til træsorter og voksested, når de vurderer højden, ligesom der også skal være plads til, at træerne kan vokse indtil næste inspektion. Linjeassistenterne sørger for, at træerne bliver fældet eller klippet ned, hvis de er for tæt på. Truende trætoppe Luftens fodbolde

13 TYPER: Der findes flere typer højspændingsmaster, fx Donau-masten, Y-masten, Fyns-masten, H-masten og designmasten. Mastens højde afhænger af terrænet, men de er oftest mellem 34 og 52 meter høje. Denne mast er en 22 meter Fyns-mast, som står ved Gals Klint ved Middelfart. Alle højspændingsmaster er galvaniserede og holder i ca år, hvorefter de skal omgalvaniseres eller erstattes. Kært barn har mange navne OPLYSNINGER: Energinet.dk's elnet omfatter ca master. De er alle forsynet med et navneskilt, der indeholder oplysninger om mastens placering, identifikation og byggeår. Desuden er masterne forsynet med driftsnavne (her Landerupgård-Odense Øst), der skal sikre, at man arbejder på den rigtige linje eller mast i forbindelse med en afbrydelse. De nuværende Eltra- og Elkraft-skilte vil løbende blive skiftet ud med skilte fra Energinet.dk. Navneskilte bliver skiftet Hvad et spark afslører Fakta om det danske elsystem HØJSPÆNDINGSNET: Energinet.dk ejer elnettet på 400 kilovolt (kv) og disponerer over 132 og 150 kv. Desuden medejer af de elektriske forbindelser til Norden og Tyskland. I foråret 2008 overtager Energinet.dk det regionale 132 kv transmissionsnet i Nordsjælland, det tidligere Nesa-Net. I 2007 transporterede Energinet.dk 47,3 terawatt-timer (TWh) i det danske eltransmissionsnet. 10,3 TWh kom fra Norge, Sverige og Tyskland, mens Danmark eksporterede 11,3 TWh (1 TWh svarer til 1 mia. kwh). Det danske elforbrug var 36,1 TWh. Energinet.dk ejer 1571 km kabler og luftledninger og 24 transformerog omformerstationer. SPARK: Launy Grau bruger benene til andet end at gå. Et velrettet spark på masten afslører, om der er løse bolte i masten. Hvis der er løse bolte, rasler det på en særlig måde. Det kræver stor erfaring at lytte sig frem til den løse bolt, som kan sidde helt oppe i toppen. Fotos: Palle Peter Skov

14 Der er brug for en ny, sammenhængende og systematisk virkemiddelbeskrivelse kommentar netop Nyhedsmagasinet omenergi 14 Energiaftale med plads til forbedringer Af dr.techn. Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og medlem af Energinet.dk's Interessentforum. UDLEDNING: I perioden faldt den danske CO 2 -udledning med 16 procent, mens den steg med 4 procent i perioden Der er derfor noget at tage fat på, hvis vi før klimakonferencen i København i december 2009 skal have styr på den danske klimapolitik. Den nye energiaftale er en begyndelse, men spørgsmålet er, hvordan den kan forbedres. Vi skal ændre os fra at være et fossilt baseret energisystem med vedvarende energi til at blive et vedvarende energisystem med fossil energi. Fra stor andel lagerenergi til stor andel fluktuerende energi. Det kræver i første omgang, at der holdes liv i de fleksible kraftvarmeværker, at der udbygges varmepumper og at der foretages en omfattende udbygning med vedvarende energi. Det sikres ikke tilstrækkeligt i aftalen. Supplerende politik Aftalen bør derfor suppleres med en politik, der sikrer: At de decentrale kraftvarmeværker overlever ved i første omgang at fastholde treledstariffen for de mindste anlæg. Afskaffelse af elafgiften for vindbaseret el til varme via varmepumper. Derved ligestilles vindkraftbeskatningen med fx importeret biomasse. Ændring af bilbeskatningen fra faste afgifter til kilometerafgifter Åben adgang for transport af biogas i naturgasnettet, så biogassen mod betaling kan transporteres afgiftsfrit til fjernkunder. Åben adgang for transport af vedvarende energibaseret varme i fjernvarmenettene og afskaffelse af den faste afgift for anlæg ældre end 15 år i alle energiforsyningssystemer. Øget satsning på udbygning med vindkraft på land via lokalt ejerskab. Fx langs med motorvejene, hvor der er plads til flere hundrede MW. Etablering af innovative markeder efter tysk model, hvor nye teknologier såsom bølgekraft og solceller sikres høje faste afregningspriser i en markedsmodningsperiode. Der er brug for en ny, sammenhængende og systematisk virkemiddelbeskrivelse, der er funderet i en ny energiplan, der viser, hvordan systemet skal designes, så det kan håndtere samspillet mellem enkelt-teknologierne i overgangen til de fluktuerende vedvarende energikilder. Baltic Pipe et skridt nærmere KOMPRESSOR: Miljøcentrene i Odense og Roskilde har nu fornyet de VVM-tilladelser, der baner vej for, at Energinet.dk kan opføre tre kompressorstationer i Egtved, ved Langeskov på Fyn og på Avedøre Holme. Derudover har Energinet.dk fået tilladelse til at etablere et gasrør på strækningen mellem kompressorstationen på Avedøre Holme og Hvidovre linieventilstation. Kompressorstationerne er forudsætningen for, at det polske olie- og naturgasselskab PGNiG kan få gas gennem en offshore gasledning mellem Polen og Danmark, i daglig tale Baltic Pipe. Energinet.dk og selskabets polske pendant, Gaz System, skal derfor udvide de eksisterende gastransmissionssystemer i Danmark og Polen. - Den planlagte forbindelse til de norske gasfelter (Skanled projektet) giver adgang til nye gasreserver. Denne forbindelse og etableringen af Baltic Pipe gør Danmark til en central spiller i den nordeuropæiske gasinfrastruktur og er med til at øge forsyningssikkerheden og forbedre konkurrencen på det danske gasmarked, siger Energinet.dk's Jess Bernt Jensen, der er projektleder for Baltic Pipe. Som nævnt er der tale om en fornyelse af VVM-tilladelsen, idet den blev givet allerede i Imidlertid blev anlægsprojektet ikke realiseret pga. politiske forhold i Polen, og VVMtilladelsen løb ud efter tre år. Klima- og energiministeren samt Energinet.dk's bestyrelse beslutter i løbet af 2008/09 hvilke udvidelser af det danske gastransmissionsnet, der skal finde sted som konsekvens af Skanled og Baltic Pipe. Af Sanne Safarkhanlou

15 REGLER: Naturgasnettet fordeler sig mod nord, syd og øst fra Energinet.dk's centralt placerede måler- og regulatorstation i Egtved ved Kolding. Det samme gjaldt de regler, som gasaktørerne skal følge, når de leverer naturgas til det danske marked. Nu er det nemmere, eftersom distributionsselskabernes tre regelsæt er smeltet sammen til ét enkelt, der snart foreligger på engelsk. Foto: Tao Lytzen Nyhedsmagasinet omenergi 15 Fælles regler for gas skal fremme konkurrencen NATURGAS: Tre danske regelsæt smelter nu sammen til ét. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og sætte mere skub i konkurrencen på naturgasmarkedet til gavn for forbrugerne. Nu behøver leverandørerne af naturgas ikke længere at skele til geografien, men kan nøjes med at slå op i ét regelsæt, når de ønsker at levere til det danske gasmarked. Indtil 1. maj gjaldt der tre regelsæt, som EU's gasdirektiv i 2004 pålagde de danske distributionsselskaber at udarbejde. I den forbindelse valgte de tre selskaber, Dong Energy, Hovedstadens Naturgas Midt-Nord og Naturgas Fyn, at udarbejde deres egne regler for, hvordan leverandører skulle agere, og hvad kunderne skulle gøre, hvis de ville have et andet firma til at levere naturgas. Kun mindre forskelle I praksis afveg de tre regelsæt kun lidt fra hinanden, men nu er det endegyldigt slut med de små forskelligheder. Formålet med et nyt, fælles regelsæt er at stimulere konkurrencen på gasmarkedet. - Vi har længe haft et ønske om at harmonisere reglerne i håbet om at få flere gasleverandører til at fatte interesse for det danske marked. Danmark er et lille marked, og vi tror, at de fire regelsæt har afholdt udenlandske gasleverandører fra at komme ind på markedet. Det har simpelthen været for bøvlet at sætte sig ind i reglerne i Danmark, som oven i købet kun var skrevet på dansk, siger Torben Brabo. Han er chef for den sektion, der sælger plads i Energinet.dk's gastransmissionsnet. Ingen større ændringer De nye, fælles regler vil derfor også være på engelsk, men indeholder derudover ikke markante ændringer i forhold til de nuværende regelsæt. - Distributionsselskaberne og Energinet.dk vil her i foråret gøre en indsats for at fortælle om forenklingen af de danske regler over for de europæiske gasaktører. Så forhåbentlig vil et par af dem begynde at tilbyde gas direkte til de mindre forbrugere. Men beslutningen er jo helt op til de enkelte aktører, erkender Torben Brabo. - Det er planen, at regelsættet får en engelsksproget version inden sommerferien i år. Det vil yderligere lette markedsadgangen for udenlandske virksomheder, som ønsker at etablere sig som gasleverandører i Danmark, tilføjer markedskoordinator Dorte Gren Kristiansen. Gasleverandører og deres it-leverandører kan nu finde de relevante dokumenter på den nye hjemmeside Siden erstatter hvor leverandører og forbrugere hidtil har kunnet hente oplysninger om gasmarkedet. Af Sanne Safarkhanlou

16 Nyhedsmagasinet omenergi 16 Højspændt forår MÆLKEBØTTER: Et par mælkebøtter i græsplænen kan man klare, men en hel mark fuld som her under en luftledning i Nordsjælland må vel være enhver haveejers mareridt. Og dog - for smukt er det jo, når de nyudsprungne mælkebøtterne lægger sig som et gult tæppe hen over brakmarken. Der er i øvrigt tale om en 132 kv-forbindelse med to systemer i det tidligere Nesa-Net, som Energinet.dk 1. maj overtager fra Dong Energy. Foto: John Nielsen, JN PHOTO

17 Nyhedsmagasinet omenergi 17

18 BRANCHE: Bjarne Lundager Jensen, 44, er på vej ud af døren som direktør i Vindmølleindustrien. I sine fem år i spidsen for brancheorganisationen i Vester Voldgade i København har han bidraget kraftigt til at videreføre dansk energipolitiks store erhvervssucces. Nyhedsmagasinet omenergi 18

19 Vi er gode til at producere vindmøller i Danmark, men flere producenter vil komme til i takt med væksten på det globale marked Interview Vindmølleindustriens direktør: Danmark er verdensmester i at nyttiggøre vindkraft Nyhedsmagasinet omenergi 19 KOMPETENCE: Energinet.dk har udviklet en unik kompetence med hensyn til at indpasse elproduktion fra vindenergi i elsystemet. Det er et trumfkort, som Danmark kan udnytte mere effektivt, mener Vindmølleindustriens afgående direktør, Bjarne Lundager Jensen, i et interview med Nyhedsmagasinet OmEnergi. Vindmølleindustriens direktør Bjarne Lundager Jensen er en glad mand i denne tid. Det går godt for den danske vindmølleindustri, der formentlig bliver Danmarks største og mest eksporterende branche i løbet af få år. En bred politisk aftale giver vindkraften bedre vilkår i de næste fire år, og EU har med sin klima- og energipakke formuleret nogle målsætninger, der vil skabe et gigantisk marked for vindmølleindustrien i Europa. Men allermest tilfreds er Bjarne Lundager Jensen nok med den indsats, som Energinet.dk har ydet for at indpasse de stadig større mængder svært forudseelig vindmøllestrøm i elsystemet. Derfor er det en optimistisk direktør, der her gør status for godt fire års indsats i spidsen for Danmarks hurtigst ekspanderende brancheorganisation. Pr. 1. maj skifter Bjarne Lundager Jensen til et job som direktør for Dansk Industris Branchefællesskab for Vidensrådgivere, der er udvidet markant efter fusionen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Energinet.dk må gerne prale - Vi er gode til at producere vindmøller i Danmark, men der produceres også vindmøller i andre lande, og flere producenter vil komme til i de kommende år i takt med væksten på det globale marked. Men der er ingen andre lande, der har været så effektive til at integrere så store mængder vindenergi i så velfungerende et elsystem. Energinet.dk har sat den ene verdensrekord efter den anden, og jeg synes faktisk, at vores systemansvar skylder det danske samfund at skaffe sig en stærkere global profil. Energinet.dk vil gøre den danske vindmøllebranche en stor tjeneste ved at prale lidt mere af sine bedrifter, mener Bjarne Lundager Jensen. Vindmølleindustrien er dansk energipolitiks store erhvervssucces. Historien om, hvordan jordnære jyske smedevirksomheder sammen med begejstrede græsrødder fik skabt en moderne forureningsfri elproduktionsteknologi, der udviklede sig til industriel masseproduktion med en dominerende global markedsandel, kan næsten ikke fortælles for tit. Og mange drømmer da også om at gøre vindmøllebranchen kunsten efter. I 2006 omsatte den danske vindmølleindustri for 32,6 mia. kr. på sine fabrikker i Danmark og for yderligere ca. 15 mia. kr. på sine udenlandske produktionsanlæg. Bjarne Lundager Jensen regner med, at omsætningen alene i Danmark vokser til over 100 mia. kr. i For de danske producenter er ordrebøgerne fyldt godt op for de næste par år, og alt tyder på, at væksten fortsætter med uformindsket kraft frem til Samtalen med Bjarne Lundager Jensen fandt sted umiddelbart efter, at den energipolitiske aftale var kommet i hus med faste rammer for de næste fire år. EU's medlemsstater havde netop på to rådsmøder taget positivt imod Kommissionens klima- og energipakke, og der var udsigt til, at stats- og regeringscheferne på deres topmøde ville beslutte at sætte turbo på beslutningsprocessen for at få afklaret fordelingen af den fælles indsats inden næste klimatopmøde i polske Poznan i december Udstillingsvindue for offshore - Vi kunne naturligvis godt have tænkt os en endnu mere ambitiøs plan med en længere tidshorisont, men i betragtning af Folketingets sammensætning må vi betegne aftalen som fin for vindmølleindustrien. Vi har fået sikkerhed for, at der i de kommende fire år skal

20 Energiaftalen skaber nogle politiske rammer, der gør det muligt for branchen at udvikle løsninger i samarbejde med systemansvaret og andre involverede aktører Interview Nyhedsmagasinet omenergi 20 udbygges både på land og på havet. De to nye havmølleparker på hver 200 MW i 2012 gør det muligt at udvikle Danmark som udstillingsvindue for intelligente og innovative løsninger på de store udfordringer, som den planlagte offshore udbygning medfører. - Aftalen skaber nogle politiske rammer, der gør det muligt for branchen at udvikle løsninger i samarbejde med systemansvaret og andre involverede aktører. Vi skal give vindmølleproduceret el en endnu større værdi for samfundet ved at udnytte produktionen bedre. Vi kan levere til de decentrale kraftvarmeværker og til elbiler samt offentlig transport, hvor den CO 2 -fri el vil fortrænge brug af fossile brændsler. Jeg opfordrer til, at vi i fællesskab sætter overliggeren højt. - Vi skal i fremtiden ikke kun eksportere vindmøller, men også systemløsninger. Når vi i Danmark demonstrerer, at vi kan give vindkraften en endnu større værdi, vil det skærpe den globale efterspørgsel efter dansk teknologi og knowhow. Derfor kan Energinet.dk komme til at spille en vigtig rolle i den videre udvikling af dansk energieksport, understreger Bjarne Lundager Jensen. Han henviser til, at de øvrige nordeuropæiske lande har endnu større ambitioner end den danske energipolitiske aftale især for havmøller. Tyskland har netop hævet afregningsprisen for havmøller til 0,14 EUR (ca. 1,05 DKK) for at få omsat de ambitiøse planer i Nordsøen til konkrete projekter. Storbritannien fortsætter med flere og større projekter, og senest har den borgerlige regering i Sverige bebudet, at "nu skal der virkelig fart på offshore-udbygningen". Nord Pool som forbillede - En sådan udbygning vil stille store krav til den nordeuropæiske el-infrastruktur, og her bliver der virkelig brug for Energinet.dk's unikke kompetencer. I 2012 vil vindmøller dække 30 procent af det danske elforbrug. Det gør Danmark til europæisk foregangsland, og Energi net.dk vil være den mest kompetente rådgiver for Kommissionen, de europæiske systemansvars organisation ETSO og for den særlige koordinator for Super Grid i Nordeuropa. - Alt tyder på, at vind- og bioenergi skal trække læsset, når 20 procent VE-målet skal realiseres frem til Derfor er der brug for, at Energinet.dk kan inspirere til at få gennemført den helhedsprægede planlægning af den fremtidige udbygning med trans-europæiske net, der skal gøre VE-udbygningen til en funktionel succes. Nordeuropa får behov for et velfungerende regionalt elmarked med systemansvaret adskilt fra produktionen og med stærke transmissionsforbindelser. - Vi vil i vindmøllebranchen gerne bakke op om systemansvaret i denne spændende opgave. Sammen med vores kolleger i Sverige og Norge planlægger vi et studie af den fremtidige udbygning af havmøller i Skandinavien for at udnytte hinandens erfaringer. Norden er et oplagt forbillede for hele Nordeuropa, fordi den nordiske Blå bog Bjarne Lundager Jensen er 44 år og født i København. Studentereksamen fra Greve Amtsgymnasium, 1982 Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, 1991 Fuldmægtig i Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet, 1991 Fuldmægtig i Forskningsministeriet, 1993 Specialkonsulent samme sted, 1996 Forskningschef i Dansk Industri, 1998 Adm. direktør i Vindmølleindustrien, 2003 Branchedirektør i Dansk Industris Branchefællesskab for Vidensrådgivere, maj 2008 Bjarne Lundager Jensen er gift med Laura og har fire børn. Familien er bosat i Osted ved Roskilde.

21 SYSTEMLØSNINGER: - Vi skal ikke kun eksportere vindmøller, men også systemløsninger. Når vi i Danmark demonstrerer, at vi kan give vindkraften en endnu større værdi, vil det skærpe den globale efterspørgsel efter dansk teknologi og knowhow, siger Bjarne Lundager Jensen. Nyhedsmagasinet omenergi 21 elbørs Nord Pool har vist, at elmarkedet kan bringes til at fungere på tværs af landegrænser og med indpasning af store mængder vindkraft. - Vi er også meget fascineret af udsigterne til at kunne udvikle Kriegers Flak (grænsefarvandet mellem Danmark, Sverige og Tyskland øst for Møn, red.) til en storstilet europæisk showcase, der kan demonstrere, hvordan tre lande kan arbejde sammen om ét stort projekt på en måde, der også styrker udvekslingen af el mellem landene. Jeg vil derfor kraftigt opfordre Energinet.dk til at følge op på de danske, svenske og tyske energiministres aftale fra december 2007 ved at undersøge, om Kriegers Flak kan blive prioriteret i planlægningen af den fremtidige offshore-udbygning, siger Bjarne Lundager Jensen. Velfunderet pragmatisme i EU Vindmølleindustrien har taget meget positivt imod EUkommissionens klima- og energipakke. - Vi betragter pakkens initiativer som afbalancerede og fornuftige. Det er meget vigtigt at sikre en kontinuerlig udbygning, så industrien kan følge med efterspørgslen, og så vi kan forebygge en omkostningsfordyrende stop-and-go strategi. Derfor er det en god idé at fastholde nationale afregningspriser, så længe vi ikke har sikkerhed for, at et fælles europæisk handelssystem for VE-certifikater alene kan løse opgaven. - Der er naturligvis en branchemæssig interesse i at få opsat vindmøller de steder, hvor det blæser mest, fordi vi får den mest produktive vindmølleproduktion, når vi flytter vindkraft fra nord og vest til syd og øst i Europa, ligesom vi på længere sigt skal flytte solenergi fra syd til nord og bølgeenergi fra vest til øst. Men kvotehandelssystemet har vist, hvor sårbart et europæisk system kan være, og i denne tid har vi først og fremmest brug for stabile prissignaler til investorerne. - Det har været befriende at opleve, at EU-kommissionen har udvist en sådan fagligt velfunderet pragmatisme og arbejdet med at udmønte topmøde-beslutningerne fra marts 2007 så dynamisk. Det lover godt for ud-sigterne til at effektuere de overordnede mål hurtigt, ubureaukratisk og uden ideologiske fordomme, siger Bjarne Lundager Jensen. Vitaminindsprøjtning Vindmøllebranchen håber, at de nye afregningsregler kan blive en vitaminindsprøjtning for den danske vindmølleudbygning, der er gået helt i stå. Med det tidligere loft på 36 øre/kwh havde investorerne stor risiko for at tabe penge, når markedspriserne var lave, men ingen udsigt til gevinst, når markedsprisen steg. Med 25 øre/kwh i fuldlasttimer får vindmølleejerne bedre og mere forudsigelige vilkår, mener Bjarne Lundager Jensen. - Ud over en bedre afregningspris er der flere gode nyheder i aftalen. Der bliver bedre mulighed for lokalt medejerskab til store projekter, bl.a. med en garantifond for lokale vindmøllelaug, og kommunerne får adgang til støtte fra en grøn fond. - Aftalens dårlige nyhed er erstatningsordningen for naboer, der forhåbentlig ikke bliver en reel barriere for den kommende udbygning på land. Vi vil arbejde for at

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner

Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Elinfrastrukturredegørelsen

Elinfrastrukturredegørelsen Elinfrastrukturredegørelsen En teknisk redegørelse om principper for den fremtidige udbygning og kabellægning i det overordnede elnet i Danmark Offentliggørelse 3. april 2008 1 Hovedkonklusion Udbygningen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Formandens mundtlige beretning, Årsmøde i Dansk Energi 2007

Formandens mundtlige beretning, Årsmøde i Dansk Energi 2007 Formandens mundtlige beretning, Årsmøde i Dansk Energi 2007 Indledning, Visionernes år Kære medlemmer, kære politikere, kære gæster. Dansk Energi ønsker alle energiinteresserede fra medlemskredsen, foreninger

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008

Landsforeningen for elkabler i jorden. Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Foretræde for Energipolitisk Udvalg den 17. april 2008 Præsentation af Landsforeningen : Landsforeningen blev dannet den 10. april 2007 Foreningen repræsenterer folket - og folket vil ikke have højspændingsmaster,

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer

Læs mere

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau?

Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? N O T AT 18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3799 Ref. AHK Kabellægning af eltransmissionsnettet udsættelse eller lavere ambitionsniveau? I forhandlingerne om finansieringsbehovet i regeringens energiudspil

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere