Rekommandation for ledsaget ambulancetransport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekommandation for ledsaget ambulancetransport"

Transkript

1 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Rekommandation for ledsaget ambulancetransport Udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg Juni 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. DEL 1.1 Resumé af samlet anbefaling 1.2 Oversigt over transportledsagelseskategorier (skema) 1.3 Hvad handler rekommandationen om? 1.4 Dato for ikrafttrædelse 1.5 Omfang/population 1.6 Målgruppe 1.7 Interventioner 1.8 Outcome 1.9 Formål med rekommandationen 1.10 Hvem har udarbejdet rekommandationen? 2. DEL 2.1 Informationssøgning 2.2 Tværfaglighed 3. DEL Indledning 3.1 Indikation for overflytning Rekommandation Baggrund 3.2 Transportform- og bestilling Rekommandation Baggrund 3.3 Ledsagelsesniveau Rekommandation Baggrund 3.4 Transportudstyr Rekommandation Monitoreringsudstyr Transportrespirator Infusionsudstyr Øvrigt udstyr Baggrund 3.5 Kommunikation Rekommandation Baggrund 3.6 Dokumentation Rekommandation Baggrund 3.7 Overdragelse af patienten Rekommandation Baggrund 3.8 Ansvaret for patienten under transporten Rekommandation Baggrund 4. DEL 4.1 Implementering 4.2 Kvalitetskontrol - indikatorer 4.3 Perspektiver 4.4 Konklusion 4.5 Referenceliste

3 1. DEL 1.1 Resume af samlet anbefaling Indikation for overflytning Indikationen for og aftale om overflytning skal være afklaret mellem de behandlingsansvarlige læger på afsendende og modtagende hospital/behandlingssted inden transport Transportform og -bestilling Der skal lokalt foreligge klare, éntydige retningslinier for hvem, der bestiller og koordinerer transporten, herunder: - ambulancetype - f.eks. behov for strøm til monitorerings- og behandlingsudstyr samt forventet iltforbrug under transporten (evt. angivet som liter/time). - kørselsform - kørsel 1 eller kørsel 2 (med eller uden udrykning), herunder eventuelt behov for politieskorte. - hastegrad (hvornår transporten skal være klar). - hvem har ansvaret for klargøring af patient og udstyr og hvor mange (ledsagepersonale) følger med. - hvor patienten skal afhentes, og hvorvidt ambulancemandskabet skal have monitoreringsudstyr og ilt ved afhentning af patienten Transportkategorier Behandlingsansvarlige læge på afsendende hospital ordinerer ledsagelsesniveauet efter nedenstående kriterier. Ved kategori I transporter har anæstesiologen (for neonatalbørn evt. neonatolog/pædiater) efter tilsyn den endelige beslutningskompetence og dermed ansvar vedrørende ledsagelsesniveauet. Der skelnes mellem 3 overordnede ledsagelseskategorier baseret på krav til overvågnings- og behandlingsniveau under transporten: Kategori I: ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi og anæstesi- eller intensivsygeplejerske Ustabile patienter med manifest eller truende svigt af luftveje, vejrtrækning eller kredsløb. Typisk endotrachealt intuberede intensivpatienter, ustabile hjertepatienter eller alvorligt kvæstede traumepatienter. Kategori IIa: ledsagelse af anæstesisygeplejerske Patienter med akut svigt af et enkelt vitalt organ, som er i stabil fase uden truende svigt af andre vitale organer, samt patienter som kræver særlig observation og eventuel medicinsk behandling under transport. Der vil være tale om akutte, men stabile patienter med medicinske eller kirurgiske lidelser. Typisk vil der være tale om vågne og stabile SAH-patienter, stabile KOL-patienter, patienter med simple traumer o.lign. Anæstesisygeplejersken bør have adgang til præhospital rådgivning under selve transporten samt mulighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicingivning indenfor kompetenceramme samt efter ordination/delegation. For specifikke grupper af hjertepatienter kan ledsageopgaven løses af personale med særligt kendskab til behandling af arytmier (kardiologisk læge og/eller specialsygeplejerske) 1. Kategori IIb: som ovenfor transporten kan efter konkret lægefaglig vurdering i udvalgte tilfælde gennemføres af en ambulancebehandler med udvidet kompetence niveau 3. En forudsætning herfor er adgang til præhospital rådgivning under transporten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Kategori III: ledsagelse af ambulancebehandler Uden manifest eller truende svigt af vitale organer. Typisk vil der være tale om patienter der skal overflyttes mellem sengeafdelinger eller patienter, der skal til undersøgelse på andet hospital. Ambulancebehandleren bør have adgang til præhospital rådgivning samt mulighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance Transportudstyr Som udgangspunkt anvendes ambulancens monitoreringsudstyr. Monitorerings- og behandlingsudstyr skal være sikkerhedsgodkendt til ambulancebrug og skal være kompatibelt og kunne fastspændes efter gældende regler. Patienter i transportkategori II bør som minimum monitoreres med non-invasiv blodtryksmåling, saturationsmåling og EKGovervågning med mulighed for optagelse og transmission af EKG (12 afledninger) til telemedicinsk center. Kategori I patienter skal opretholde mindst samme niveau af monitorering som intrahospitalt (f.eks. invasiv blodtryksmåling, capnometri osv.). Sprøjtepumper anvendes ved behov for medicininfusion. Dråbetællere er uegnet til ambulancetransport Kommunikation Akut telemedicinsk rådgivning fra præhospitalskyndig speciallæge bør være til rådighed døgnet rundt. Ved telemedicinsk rådgivning forstås enhver real-time telefonisk/radio/digital/webbaseret konference med præhospital akutlæge eller anden relevant speciallæge, herunder afsendende og modtagende ansvarshavende læger Dokumentation Indikation for og aftale om overflytning, patientens ledsagebehov og argumentation herfor skal dokumenteres i journalen af den behandlingsansvarlige læge og, hvor relevant, af tilsynsgående anæstesiolog. Opdateret journal og øvrige relevante dokumenter skal følge patienten. Under transporten skal forløbet under overflytningen dokumenteres i en dedikeret transportjournal.

4 1.1.7 Overdragelse af patienten Overdragelse og afrapportering bør ske til den behandlingsansvarlige fra modtagende afdeling. 1.2 Oversigt over transportledsagelseskategorier Kategori Definition Eksempel Ledsagelse Kompetencer I Manifest eller truende svigt af vitale organer. Behov for fuld monitorering og evt. livreddende intervention under transporten Endotrachealt intuberede intensivpatienter, ustabile hjertepatienter, hårdt kvæstede traumepatienter Anæstesiologisk speciallæge* og anæstesi- eller intensiv sygeplejerske * Neonatolog hvor Alle IIa Svigt af et enkelt vitalt organ som er i stabil fase, uden truende svigt af andre vitale organer. Behov for særlig observation og evt. indgift af medicin under transporten Stabile og vågne patienter med SAH, stabile KOL patienter, akut abdomen, simple traumer relevant Anæstesisygeplejerske (Adgang til præhospital rådgivning og evt. rendezvous med Akutlægebil) Observation af klinisk tilstand, monitorering af blodtryk, puls, EKG, iltsaturation, respirationsfrekvens, bevidsthedsniveau. Optagelse og transmission af 12-aflednings EKG. Avanceret hjerte-lunge redning ved hjertestop. Avanceret luftvejshåndtering ved respirationsstop. Indgift af intravenøs medicin og væske indenfor kompetenceramme og efter lægelig delegation eller ordination. IIb Som ovenfor IIa Som ovenfor IIa Kan efter konkret lægefaglig vurdering i udvalgte tilfælde gennemføres af en ambulancebehandler niveau 3 Som ovenfor, dog med begrænsede kompetencer vedrørende luftvejshåndtering og medicinindgift. III Ingen manifest eller truende svigt af vitale organer. Ingen eller minimal monitoreringsbehov Overflytning mellem sengeafdelinger eller til undersøgelse / behandling på et andet hospital (Adgang til præhospital rådgivning og evt. rendezvous med Akutlægebil) Ambulancebehandler (Adgang til telemedicinsk rådgivning og evt. rendezvous med Akutlægebil) Observation af klinisk tilstand. Mulighed for monitorering af blodtryk, puls, iltmætning, EKG, respirationsfrekvens, bevidsthedsniveau. Optagelse og transmission af 12-aflednings EKG. Basal genoplivning ved hjertestop. Indgift af sublingual nitroglycerin, inhalation af beta-2 agonist, rektal indgift af benzodiazepin samt væskeinfusion efter lægelig ordination.

5 1.3 Hvad handler rekommandationen om? Interhospital transport kan være en risikofyldt procedure, da der ofte er tale om akutte patienter med behov for transport til højere specialiseringsniveau. Arbejdsbetingelserne under transport er vanskelige og behandlings- og monitoreringsmulighederne afhænger helt af det personale og udstyr, der medbringes. Personale, der ledsager på transporter, tages typisk ad hoc ud af klinikken og medfører nedsat aktivitet/øget sårbarhed på afsendende afdeling. Hidtil har ledsageteamet bestået af en anæstesisygeplejerske og en reservelæge fra patientens stamafdeling 13, som sjældent har erfaring eller formaliseret uddannelse i transportmedicin. Medbragt behandlings- og monitoreringsudstyr er ofte ikke fastspændt eller sikkerhedsgodkendt til ambulancebrug, og udgør en sikkerhedsrisiko for såvel personale som patient 14. Centralisering af større specialiserede enheder i forbindelse med regionalisering og den nye sundhedslov vil medføre en stigning i antallet og varigheden af interhospitale transporter Der er behov for standardisering af ledsaget ambulancetransport, herunder en hensigtsmæssig differentiering af ledsagekompetencer og udnyttelse af tilgængelige sundhedsfaglige ressourcer set i forhold til sygdomskategori og sværhedsgraden af patientens kliniske tilstand. Arbejdsgruppen er opmærksom på de - endog meget store - lokale og regionale forskelle i organiseringen af interhospitale transporter og har ladt sig inspirere af tilgængelige vejledninger, erfaringer og anbefalinger. Især anbefalinger fra det tidligere Nordjyllands Amt, Frederiksborg Amt og H:S vil kunne genkendes i rekommandationen. Nærværende rekommandation tilstræber således fastsættelsen af overordnede kompetencekrav til ledsagende sundhedsfagligt personale ved ledsaget ambulancetransport i Danmark samt ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutning vedrørende. transportbehov og form. 1.4 Dato for ikrafttrædelse Efter godkendelse af DASAIMs bestyrelse (juni 2008) Omfang/Population Er gældende for alle ledsagede ambulancetransporter udgået fra et hospital/behandlingssted i Danmark. Specialiserede transportordninger, f.eks. med ECMO, lufttransporter eller neonatale specialtransporter følger specielle retningslinier og er ikke omfattet af denne rekommandation. Der findes særskilt rekommandation vedrørende transport af hjertepatienter 1, som dog følger samme overordnede principper som denne rekommandation. 1.6 Målgruppe Læger, sygeplejersker, ambulancebehandlere og assistenter. 1.7 Interventioner Kompetencebaseret ledsagelse efter standardiserede faglige kriterier. Behandlings- og monitoreringsniveau på mindst samme niveau som intrahospitalt. Adgang til præhospital rådgivning under transport, herunder mulighed for assistence fra Akutlægebil. 1.8 Outcome At minimere ekstrahospital morbiditet/mortalitet og forekomsten af transportrelaterede komplikationer. At forbedre sikkerheden for såvel patient som ledsagepersonale. At sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af de tilgængelige sundhedsfaglige ressourcer i forbindelse med interhospitale transporter. At ledsagepersonale er forsikret af driftsherren. 1.9 Formål med rekommandationen Med udgangspunkt i patientens tilstand og sygdomskategori at sikre en ensartet, overordnet transportform, hvor kompetencebaseret ledsagelse fastsættes efter standardiserede faglige kriterier, i nærværende rekommandation rubriceret som kategorierne I til III. At sikre ledsagelse af personale med særlig uddannelse og/eller erfaring og ekspertise i transportmedicin.

6 1.10 Hvem har udarbejdet rekommandationen og for hvilken instans eller institution? Rekommandationen er udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg (PAU) under Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). Udvalgets medlemmer: - Overlæge Peter Anthony Berlac, Akutlægebil Nordsjælland og Anæstesiologisk afdeling, Hillerød Hospital (tovholder) - Overlæge Søren Mikkelsen, Odense Lægeambulance og Anæstesiologisk afdeling, Odense Universitetshospital - Overlæge Susanne Wammen, Hovedstadens Akutlægebil og Anæstesiologisk afdeling, Glostrup Hospital - Præhospital Overlæge Mathias Giebner, Anæstesiafdelingen, Sygehus Sønderjylland, Aabenra - Overlæge Annemarie Bondegaard Thomsen, Traumecentret, Rigshospitalet 2. DEL 2.1 Informationssøgning Arbejdsgruppen har tilstræbt at finde den bedst mulige sundhedsvidenskabelige dokumentation for anbefalingerne. Søgning er foretaget på Medline, Cochrane biblioteket og internet søgemaskinen Google. Herudover er der hentet inspiration fra lokale/regionale danske instrukser og rapporter fra videnskabelige selskaber. Referencer fra fundne reviews og guidelines er taget med hvor relevant. Følgende søgeord er blevet anvendt i søgeperioden ubegrænset start til 2007: transport, patient transport, interhospital transport, prehospital transport, retrieval medicine, transfer medicine, patient transfer. Der er kun medtaget litteratur, der har direkte relevans og validitet for rekommandationen. 2.2 Tværfaglighed Det er sigtet, at transportrekommandationen er dækkende for hovedparten af ledsagede ambulancetransporter, uanset geografi og speciale. Nogle specialepatienter i transportkategori II (f.eks. visse hjertepatienter) kræver specialviden/ekspertise, som bedst honoreres af læge fra relevant speciale og/eller specialesygeplejerske 1. Ledsagepersonale bør have formaliseret uddannelse/kursus eller særlig ekspertise og erfaring i transportmedicin. Ledsagepersonale forventes at have specifikt kendskab til det anvendte transport- og monitoreringsudstyr samt medbragt medicin. 3. DEL Indledning Interhospital transport er en risikabel procedure for såvel patient som for ledsagepersonale. Patienter bør kun overflyttes når den potentielle gevinst ved overflytningen overstiger de potentielle risici. Gevinsten af dedikerede, specialiserede transportteams ved interhospitale transporter af svært kritisk syge patienter er veldokumenteret 3,5,9-12 og der foreligger internationale guidelines på området 6,7. Såvel US som UK guidelines anbefaler minimum 2 ledsagere udover ambulancepersonalet, hvoraf den ene kan (US) eller bør (UK) være læge. Lægen skal besidde kompetencer indenfor intensiv medicin, anæstesi eller andet akutspeciale og skal kunne varetage genoplivning, herunder ABC-understøttende behandling (luftvejshåndtering, ventilation, intravenøs kredsløbsbehandling mv). Ledsagepersonalet bør have træning og erfaring i transportmedicin, herunder være fortrolige med transportudstyr. Ledsagepersonale skal være forsikret via driftsherren. I Danmark anbefales et højere niveau og en højere standard ved ledsagelse af kritisk syge/intensive patienter end i de engelske og amerikanske anbefalinger. Der findes sparsom litteratur vedrørende interhospitale transporter af ikke-intensive, alvorligt syge patienter. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Cardiologisk Selskabs rapport (og referencer heri) om transport af hjertepatienter inddeler patienternes ledsagelsesbehov efter sværhedsgrad af sygdom og evt. interventionsbehov 1. Den Hyppigst forekommende utilsigtede hændelser under transport omfatter: Kapnografi ikke tilgængelig (når klinisk indiceret, f. eks. ved potentielt forhøjet ICP) Cirkulatorisk instabilitet under overflytning (taky/bradyarrytmier, hypotension, hypertension) Problemer med udstyr (monitorsvigt, infusionspumpesvigt, udstyr ikke tilgængeligt, respirator ikke tilgængelig) Signifikant hypoxi Ambulancenedbrud, trafikulykke Hjertestop i ambulancen Død under overflytning Kilde: modificeret efter Northwest England Intensive Care Bed Information Service, Manchester General Hospital. (se ref. 2 ) Intensiv terapi definitioner, dokumentation og visitationsprincipper. Anbefaling fra arbejdsgruppen om intensiv medicinsk terapi. SST 2006.

7 engelske Advanced Life Support Group advokerer for kompetencebaseret ledsagelse på baggrund af en risikoklassificering af patienten, og udbyder kompetencegivende kurser i Safe Transport and Retrieval (STaR) 2. Enkelte danske artikler påpeger behovet for standardisering på området, herunder kompetenceniveauet hos ledsagepersonale, inddeling i transportkategorier efter risikovurdering mhp ledsagelsesbehov samt optimering af patienten før transport 4,8. Der er dog ikke tidligere gjort tiltag til syntese af tilgængelige anbefalinger, viden og erfaring i en national, generisk rekommandation om interhospitale transporter. 3.1 Indikation for overflytning Rekommandation: Indikationen for og aftale om overflytning skal være afklaret mellem de behandlingsansvarlige læger på afsendende og modtagende hospital/behandlingssted og dokumenteres i journalen med navn/stilling på de læger, der har indgået aftalen. Der er således tale om en fælles beslutning/accept mellem afsendende og modtagende læge. Ved f.eks. overflytning til en intensiv afdeling skal såvel ansvarshavende anæstesiolog på intensiv som speciallæge på behandlende afdeling acceptere transporten af patienten. Afsendende, behandlingsansvarlige læge har det finale ansvar for patienten indtil dette ansvar formelt overdrages til modtagende læge. Destination (hospital/afdeling/afsnit/opgang) samt kontaktnummer på modtagende afdeling dokumenteres tydeligt i journalen. Evt. aftaler vedrørende tidspunkt for transport (f.eks. næste morgen), behandlingstiltag undervejs (f.eks. mulighed for blodtransfusion) og behov for yderligere kontakt/konference inden transport (f.eks. ny kontakt ved fald i bevidsthedsniveau) noteres ligeledes Baggrund: Interhospital transport er en risikabel og ressourcetung procedure, som kræver kommunikation og koordination mellem minimum 3 instanser: afsendende hospital (evt. flere involverede afdelinger, f.eks. akutmodtageafsnit, stamafdeling, anæstesiafdeling), modtagende hospital (f.eks. intensivafdeling og kirurgisk afdeling) og transportservice (ambulance- og evt. akutlægebilsorganisation). Beslutningskompetencen bør derfor ligge på speciallægeniveau*, hvilket også svarer til internationale anbefalinger 6, Transportform- og bestilling Rekommandation: Der skal lokalt foreligge klare, éntydige retningslinier for hvem, der har ansvaret for bestilling og koordinering af transporten, herunder stillingtagen til - ambulancetype: landbaseret vs. luftbaseret? specialambulance fra modtagende hospital? båretransport vs. sengetransport? behov for strøm til monitorerings- og behandlingsudstyr? forventet iltforbrug under transporten (evt. angivet som liter/time)? - kørselsform: kørsel 1 vs. kørsel 2 samt evt. behov for politieskorte - hastegrad: hvornår skal/kan transporten effektureres? hvornår skal/kan patienten være klar? - hvem har ansvaret for klargøring af patienten til transport? hvem har ansvaret for transportudstyret? - hvor skal patienten afhentes og hvilket ledsagepersonale følger med? skal ambulancemandskabet have monitoreringsudstyr og ilt med ved afhentning af patienten? Koordinering af den samlede indsats er afgørende for en professionel afvikling af en patientoverflytning. Optimal resuscitation og stabilisering inden overflytning minimerer risikoen for komplikationer under transporten. Delegering af opgaver efter team metoden, som kendes fra traumemodtagelse og hjertestopbehandling kan reducere spildtid væsentligt ved klargøring/afhenting af patienten på afdelingen. Teamlederen (enten behandlingsansvarlige læge eller den anæstesiolog, der skal ledsage patienten) leder indsatsen således at opgaverne koordineres hensigtsmæssigt, gerne efter en checkliste 2,7. Der skal lokalt forefindes retningslinier/aftaler for hvordan ledsagepersonale og udstyr returneres til afsendende hospital Baggrund: Valg af transportmetode afhænger blandt andet af hastegrad, afstand, vejrlig og tilgængelighed 6,7. Den behandlingsansvarlige læge/ledsagende anæstesiolog på afsendende hospital har den endelige beslutning vedrørende Behandlingsansvarlig: speciallæge eller læge i gang med sidste år af speciallægeuddannelsen.

8 transportform. I konkrete situationer vil konference med modtagende hospital om den mest hensigtsmæssige transportform være tilrådelig, herunder hvorvidt patienten evt. skal hentes af transporthold fra modtagende hospital. Hvor muligt, bør der anvendes en dedikeret, lægebaseret transportorganisation til rådgivning, planlægning og gennemførelse af interhospitale transporter i kategori I og II 3,5, Ledsagelsesniveau Rekommandation: Behandlingsansvarlige læge på afsendende hospital ordinerer ledsagelsesniveauet efter nedenstående kriterier. Rationalet bag den differentierede ledsagelse er sikring af den nødvendige og relevante ekspertise under transporten under samtidig tilbageholdelse af ressourcer på hospitalet. Ved kategori I transporter har anæstesiolog (ved neonatalbørn evt. neonatolog/pædiater) efter tilsyn den endelige beslutningskompetence og dermed ansvar vedrørende ledsagelsesniveauet. Der skelnes mellem 3 overordnede transportledsagelseskategorier baseret på patientens kliniske tilstand og faglig hensyn: Kategori I: ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi og anæstesi- eller intensivsygeplejerske Ustabile patienter med manifest eller truende svigt af luftveje, vejrtrækning eller kredsløb. Eksempelvis endotrachealt intuberede intensivpatienter, hæmodynamisk ustabile hjertepatienter eller alvorligt kvæstede traumepatienter. Anæstesiologen besidder kompetencer indenfor intensiv terapi og resuscitation på specialistniveau. Såfremt anæstesiolog fra Akutlægebilsordning varetager ledsagelsen, kan anæstesi/intensivsygeplejersken efter en konkret vurdering evt. erstattes med lægeassistent fra Akutlægebilen. Kategori IIa: ledsagelse af anæstesisygeplejerske Stabile patienter med akut svigt af et enkelt vitalt organ uden truende svigt af andre vitale organer, samt patienter som kræver særlig observation og eventuel medicinsk behandling under transport. Der vil være tale om akutte men stabile patienter med medicinske eller kirurgiske lidelser. Typisk vil der være tale om vågne og stabile SAH-patienter, stabile KOL patienter, patienter med simple traumer o.lign. Anæstesisygeplejersken bør have adgang til præhospital rådgivning under transporten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicingivning indenfor kompetenceramme samt efter ordination/delegation. For specifikke grupper af hjertepatienter kan ledsageopgaven løses af personale med særligt kendskab til behandling af arytmier (kardiologisk læge og/eller specialsygeplejerske) 1. Kategori IIb: som ovenfor transporten kan efter konkret lægefaglig vurdering i udvalgte tilfælde gennemføres af en ambulancebehandler med udvidet kompetence niveau 3. En forudsætning herfor er adgang til præhospital rådgivning under transporten samt mulighed for rendezvous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Medicingivning og luftvejshåndtering indenfor en begrænset kompetenceramme. Kategori III: ledsagelse af ambulancebehandler Uden manifest eller truende svigt af vitale organer. Typisk vil der være tale om patienter der skal overflyttes mellem sengeafdelinger eller patienter, der skal til undersøgelse på andet hospital. Ambulancebehandleren bør have adgang til præhospital rådgivning samt mulighed for rendez-vous med Akutlægebil ved behov for akut assistance. Bemærkninger: Visse patienter i kategori II kan kræve specialviden/ekspertise eller behandling under transporten, som bedre honoreres af læge og/eller specialesygplejerske 1 fra specialafdeling. Især ved længerevarende transporter eller hvor der ikke er mulighed for assistance fra Akutlægebil, kan det være hensigtsmæssigt med lægeledsagelse fra specialafdeling *. Ledsagepersonale bør have formaliseret uddannelse/kursus eller særlig ekspertise og erfaring i transportmedicin. Ledsagepersonale forventes at have specifikt kendskab til det anvendte transport- og monitoreringsudstyr samt medbragt medicin. * Ledsagende læge bør besidde behandlingskompetencer sv.t. ALS kursus.

9 Tidskritiske kategori I transporter, hvor anæstesiolog ikke kan frigøres eller ikke er til stede kan gennemføres som ovenfor, evt. i rendezvous med Akutlægebil hvor muligheden foreligger. Det anbefales, at der oprettes et regionalt/nationalt kompetencegivende kursus i transportmedicin analogt med det engelske Safe Transfer and Retrieval (STaR) 2 kursus med henblik på en nødvendig, national opgradering i kvaliteten af ledsagede patienttransporter. Kurset bør vægtes og prioriteres uddannelsesmæssigt som ALS (Advanced Life Support) og ATLS (Advanced Trauma Life Support) kurserne Baggrund: Rekommandationen om transportledsagelseskategorier tager solidt afsæt i lokale retningslinier fra Nordjylland 4, Nordsjælland og det tidligere H:S 5. Differentieret ledsagelsesniveau efter sværhedsgrad af sygdom anbefales nationalt ved transport af hjertepatienter 1. Kompetencebaseret ledsagelse anbefales i internationale guidelines 6,7. Nærværende rekommandation beskriver 3 transportledsagelseskategorier, som tager højde for 3 overordnede sværhedsgrader af sygdom: ustabil/intensiv, stabil/alvorlig, stabil/ikke alvorlig. Rekommandationen rummer mulighed for lokale, detaljerede tilpasninger indenfor rammerne, som f.eks i Nordjylland, hvor der opereres med 6 underkategorier. Der findes en del relevant litteratur vedrørende interhospital transport af kritisk syge/intensive patienter. Anvendelsen af dedikerede transporthold på specialistniveau, enten hospitalsbaseret (f.eks specialambulanceordningerne på Rigshospitalet og ved Anæstesisektoren i Region Nordjylland) eller som del af en præhospital organisation (f.eks. Akutlægebilordningen i Nordsjælland), reducerer morbiditet og mortalitet hos kritisk syge patienter i forbindelse med overflytning mellem hospitaler 3,5,9-12. Bellingan 10 påviste, at overflyttede intensivpatienter var mere acidotiske og hypotensive samt havde højere dødelighed indenfor de første 12 timer efter overflytning når juniore læger ledsagede patienterne sammenlignet med speciallægeledsagelse. Uusaro 9 og Gebremichael 11 dokumenterede, at selv svært respiratorisk og cirkulatorisk ustabile intensivpatienter kan flyttes uden kompliktioner, når de ledsages af specialiseret transporthold. Dedikerede transporthold har udover de nødvendige faglige kompetencer indgående kendskab til ambulanceindretning, transportudstyr og arbejdsrutiner i forbindelse med overflytning af patienter. Der findes kun sparsom litteratur indeholdende anbefalinger vedrørende transport af ikke-kritiske, alvorligt syge patienter (kategori II) 1,2,4. Denne litteratur anbefaler og argumenterer for differentieret, kompetencebaseret ledsagelse. Anæstesisygeplejersker besidder de nødvendige kompetencer for sikkert at kunne monitorere, medicinere indenfor eget kompetanceområde og ved behov resuscitere (avanceret genoplivning) patienter i transportkategori II 4,6,7. Anæstesisygeplejersker har desuden, via deres uddannelse og virke, betydelig erfaring i intra- og interhospitale transporter. Udvalget finder, at der er behov for standardisering af ledsaget ambulancetransport, herunder en hensigtsmæssig differentiering af ledsagekompetencer og udnyttelse af tilgængelige sundhedsfaglige ressourcer set i forhold til sygdomskategori og sværhedsgraden af patientens kliniske tilstand. 2,8,10,13,14. Der kan i nogle situationer være indikation for supplerende ledsagelse med læge og/eller specialesygeplejerske fra specialafdeling 1 Ved behov for akut lægelig assistance under transporten, bør der være adgang til præhospital telemedicinsk rådgivning og mulighed for rendezvous med Akutlægebil. Efter en konkret vurdering kan ambulancebehandlere niveau 3 ledsage udvalgte patienter i transportledsagelseskategori II(b). Niveau 3 behandleren kan monitorere og observere patienten og har kompetence til at indgive nærmere specificeret intravenøs medicin og væske efter protokol, som oftest i forbindelse med smertebehandling eller resuscitation (avanceret genoplivning). En forudsætning for niveau 3 ledsagelse bør være adgang til præhospital rådgivning og rendezvous med Akutlægebil. Ambulancebehandler niveau 2 besidder de nødvendige kompetencer indenfor monitorering, kommunikation og resuscitation (basal genoplivning inklusiv defibrillering) til sikkert at kunne varetage transporter af patientkategori III. Niveau 2 behandleren bør have adgang til præhospital rådgivning og mulighed for rendezvous med Akutlægebil. beskrevet i kursusreferat Safe transfer and retrieval et medicinsk transportkursus. Ugeskr Læger 2007;169(36):3004

10 3.4 Transportudstyr Rekommandation Monitoreringsudstyr Som udgangspunkt anvendes ambulancens monitoreringsudstyr. Ambulancens monitoreringsudstyr er standardiseret, robust, gennemprøvet i det præhospitale miljø, kan fastspændes via dedikerede beslag og er sikkerhedsgodkendt og testet ved 10 G påvirkning, svt. kollision med ca. 50 km/t. Monitoreringsudstyret er en kombineret monitor og defibrillator, med overvågning af hjerterytme, non-invasivt blodtryk og pulsoxymetri samt mulighed for optagelse og transmission af 12- aflednings EKG. Nærværende rekommandationen anbefaler, at alle patienter i transportkategori II og III monitoreres med ambulancens standard monitoreringsudstyr, som bør medbringes af ambulancebesætning ved afhentning af patient. Ambulancens standard monitoreringsudstyr kan udvides med interne moduler for capnografi, invasiv trykmonitorering (P1 +P2) og pace-modul, hvilket gør udstyret særdeles velegnet til brug ved Akutlægebilstjenester og ved intra- og interhospitale overflytninger af patienter i transportkategori I. Anvendes andet monitoreringsudstyr end det ovenfor anbefalede, bør udstyret kunne fastspændes og sikkerhedsgodkendes af ambulanceorganisationen inden ibrugtagning Transportrespirator Transportrespirator bør være sikkerhedsgodkendt til ambulancebrug og monteret på bæreplade, som kan fastgøres til dedikeret, fastmonteret beslag. Transportrespiratoren bør være strømdrevet med batteri-backup, forsynet med oxygenflaske mhp transport til/fra ambulancen, reduktionsventil og oxygenmodul 0-15 L/min. Respiratoren skal som minimum være udstyret med alarmer for frakobling/disconnection, stenose/højt luftvejstryk og svigt i iltforsyning. Transportrespiratoren tilkobles ambulancens iltforsyning under transport Infusionsudstyr Ikke-behandlingskritiske infusioner bør pauseres/seponeres inden transport (f.eks ernæring, elektrolytholdige væskeinfusioner o.lign). Hvor muligt, bør medicininfusion erstattes med intermitterende bolus indgift (f.eks analgetika og sedativa) for at reducere antallet af medbragt infusionsudstyr. Nødvendige medicininfusioner indgives via infusionspumper, som skal kunne fastspændes på dedikeret, fastmonteret stang i ambulancen, alternativt direkte på båren under patienthøjde. Medbragt infusionsudstyr bør forsynes via strømkabel under transporten, men skal have batteriforsyning som backup. Infusionssprøjter skal være fyldte inden afgang, og ekstra færdigblandet medicin til infusion medbringes når relevant (afhængig af infusionshastighed, transportvarighed mv). Dråbetællere er ikke egnet til brug under ambulancetransport og kan ikke anbefales Øvrigt udstyr Tasker, iltbomber og beholdere til medicin eller andet medicinsk udstyr skal fastspændes, således at det kan tåle deceleration sv.t. 10 G. Sprøjter med optrukket medicin skal være tydeligt mærket og forseglet. Sprøjterne bør opbevares i en transportsikret beholder. Såvel patient som personale skal være fastspændt under kørsel. Nærværende rekommandation anbefaler, at der regionalt foretages de nødvendige investeringer til indkøb/opgradering af sikkerhedsgodkendt og kompatibelt transportudstyr. Alt udstyr og dens fæstning til ambulancen anbefales godkendt af ambulanceorganisationen Baggrund Ikke-fastspændt udstyr, utensilier og personale er potentielle missiler og udgør dermed en sikkerhedsrisiko for såvel personale som patient 14. Standardambulancer er ikke designet med henblik på den medikotekniske byrde, overflytningen af en typisk intensivpatient frembyder, hvorfor sikkerhedsgodkendte standardløsninger bør anvendes hvor muligt. Opholdet i ambulancen må ikke i sig selv frembyde øget risiko for patienten. Ideelt set bør alt medikoteknisk udstyr indenfor intensiv terapi og transportmedicin være kompatibelt og standardiseret, således at ledninger/kabler/transducere mv. passer sammen og faciliterer en gnidningsfri overgang mellem det intrahospitale og det interhospitale miljø uden afbrydelser i monitorering og behandling 7.

11 3.5 Kommunikation Rekommandation Akut telemedicinsk rådgivning fra præhospitalkyndig speciallæge bør være til rådighed døgnet rundt. Ved telemedicinsk rådgivning forstås enhver real-time telefonisk/radio/digital/webbaseret konference med præhospital akutlæge eller anden relevant speciallæge, herunder afsendende og modtagende behandlingsansvarlige læge. Der bør være mulighed for at tilkalde akut assistance fra Akutlægebil. Hvis ikke andet er aftalt, bør der afgives melding fra ledsagehold til modtagende hospital/afdeling/kontaktperson ved afgang fra afsendende hospital samt minutter før forventet ankomst Baggrund Adgang til præhospital rådgivning på speciallægeniveau døgnet rundt skaber tryghed og øger sikkerheden i patientbehandlingen under transporter. Anæstesisygeplejersken eller niveau-3 behandleren kan konferere med speciallæge og søge behandlingsstøtte ved behov. Ledsagepersonalet har mulighed for at orientere og forberede modtagende afdeling om ændringer i patientens tilstand. Modtagende hospital har også mulighed for at kontakte ambulancen ved f.eks. behov for omvisitering. Vagtcentralen kan følge ambulancen via GPS og være behjælpelig med at formidle rendez-vous med Akutlægebil hvor nødvendigt. 3.6 Dokumentation Rekommandation Indikation for og aftale om overflytning, patientens ledsagebehov og argumentation herfor skal dokumenteres i patientjournalen af den behandlingsansvarlige og den involverede anæstesiologiske speciallæge. Journal (kopi) og øvrige relevante dokumenter skal følge patienten. Der skal i journalen være: en opdateret behandlingsplan med oplysninger om patientens diagnose, forløb, hidtidige behandling og planlagte undersøgelser en opdateret sygeplejestatus med oplysninger om bl.a. plejeplan og aftaler indgået med primærsektoren oplysninger om patientens samlede medicinering dokumentation for, at patienten eller / og nærmeste pårørende er gjort bekendt med årsagen til overflytningen Under transporten skal forløbet under overflytningen dokumenteres i en dedikeret (ideelt elektronisk) transportjournal. Følgende skal som minimum fremgå: Indikation for overflytning. Angivelse af ledsagelseskategori. Monitorerings og behandlingstiltag undervejs. Patientens tilstand undervejs. Hvem har ledsaget patienten på transporten. Hvem modtager patienten. Tidspunktet for aflevering på modtagende hospital Baggrund Overflytninger er en integreret del af patientbehandlingen og stiller samme krav vedrørende dokumentation som intrahospitalt. Dataregistrering i forbindelse med intra- og interhospitale transporter bør standardiseres med hensyn til kvalitetsparametre og indrapporteres til en national database med henblik på audit, kvalitetsudvikling og forskning på området 4, Overdragelse af patienten Rekommandation Overdragelse af en patient, som har været ledsaget af en læge skal ske personligt til den nye behandlingsansvarlige læge fra den modtagende afdeling. Overdragelse af en patient, som har været ledsaget af ambulancebehandler eller anæstesisygeplejerske, skal foregå enten til den modtagende behandlingsansvarlige sygeplejerske eller læge på modtagende afdeling Baggrund Rapportering til modtagende læge/sygeplejerske bør omfatte en kort anamnese/resume af patientforløbet samt vitalparametre, interventioner og evt. signifikante hændelser under transporten 7. Journal- og billedmateriale overdrages sammen med kopi af transportjournalen.

12 3.8 Ansvar for patienten under transporten Rekommandation Ved ledsagelse med anæstesiologisk speciallæge, anæstesisygeplejerske alene eller ambulancebehandler niveau 3 ligger ansvaret for patienten under selve transporten hos afsendende anæstesiafdeling. Undtaget herfor er transporter, der varetages af Akutlægebil eller specialiseret, lægebaseret transportorganisation f.eks. fra modtagende hospital, som påtager ansvaret for patienten under transporten. Ved overflytninger hvor læge/specialesygeplejerske fra behandlende afdeling medsendes, er det afsendende behandlingsansvarlige afdeling, der har ansvaret for patienten under transporten. Ansvaret overgår formelt til modtagende behandlingsansvarlige læge i forbindelse med den personlige overdragelse på modtagende afdeling Baggrund Ansvarsplaceringen for patienten under transporten skal være éntydig. Afvigelser fra ovenstående anbefaling skal dokumenteres i journalen. 4. DEL 4.1 Implementering De enkelte afdelingsledelser samt de samarbejdende redderselskabers ledelse har ansvar for implementering af denne rekommandation og evt. udfærdigelse af lokale uddybende instrukser 4.2 Kvalitetskontrol indikatorer Udvalget bag nærværende rekommandation anbefaler opfølgende udarbejdelse af standardiseret transportjournal (ideelt elektronisk) samt indrapportering af kvalitetsindikatorer til en national database med henblik på kvalitetsudvikling, audit og forskning indenfor intra- og interhospitale transporter. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige selskaber mhp dette. 4.3 Perspektiver Internationale erfaringer og guidelines peger éntydigt på kvalitetsforbedringen ved anvendelsen af dedikerede transportorganisationer på specialistniveau. En lignende øgning i kvalitet kunne opnås på landsplan ved en udbygning af allerede eksisterende, lægebaserede præhospitale organisationer til også at omfatte koordinering og ledelse af interhospitale transporter. 4.4 Konklusion Der findes god evidens internationalt for anbefalingerne vedrørende ledsagelses- og monitoreringsniveau af svært kritisk syge patienter (evidens grad IIa, styrke A). Anbefalingerne vedrørende transporter af ikke-kritiske, alvorligt syge patienter hviler mere på evidens grad IV, styrke B, herunder mange års samlet erfaring indenfor det præhospitale område. De samlede anbefalinger er således baseret på konsensus, rapporter og ekspertudtalelser hvad angår "de mindst syge" og i litteraturen hvad angår "de mest syge". 4.5 Referenceliste 1. Retningslinier for præhospital og interhospital transport af hjertepatienter. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskab Safe Transfer and Retrieval the practical approach / Advanced Life Support Group; edited by Peter Driscoll et al. 2 nd ed., Blackwell publishing, Rohan D et al. Audit of Mobile Intensive Care Ambulance Service. Ir Med J. 2006; 99: Dahl MK et al. Interhospital transport organisation og dataregistrering i Nordjyllands Amt. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2005; 13; Skak C, Rasmussen LS, Møller JT. H:S Specialambulance en status. Ugeskr Læger 2004; 166(36):

13 6. Warren J, Fromm RE Jr, Orr RA, Rotello LC, Horst HM. Guidelines for the inter- and intrahospital transport of critically ill patients. Crit Care Med 2004 Jan; 32(1): Guidelines for the transfer of critically ill patients. London: Intensive Care Society, Hallas P, Kristensen PA. Behandling af alvorligt syge under interhospital transport. Ugeskr Læger 2003;165(45): Uusaro A, Parviainen I, Takala J et al. Safe long-distance ground transfer of critically ill patients with acute severe unstable respiratory and circulatory failure. Int Care Med 2002;28: Bellingan G, Olivier T, Batson S et al. Comparison of a specialist retrieval team with current United Kingdom practice for the transport of critically ill patients. Intensive Care Med 2000;26: Gebremichael M, Borg U, Habashi N et al. Interhospital transport of the extreme ill patient: the mobile intensive care unit. Crit Care Med 2000;28: McGinn et. al. Inter-hospital transfer of the critically ill trauma patient: the potential role of a specialist transport team in a trauma system. J Accident Emerg Med 1996; 13: Handberg G, Breusch R. Patientkategorier og personaleforbrug ved patienttransporter mellem hospitaler i Danmark. Ugeskr Læger 1994;156: Skjelsager K et al. Prospective registration of injuries to the staff during interhospital patient transportation. Ugeskr Laeger. 1994;156:

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Rekommandation for ledsaget ambulancetransport

Rekommandation for ledsaget ambulancetransport Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Rekommandation for ledsaget ambulancetransport Udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg Marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. DEL 1.1 Resumé af

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal

Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal Den præhospitale indsats den elektroniske ambulancejournal Sektorchef, dr.med. Flemming Knudsen Anæstesi Sektor Nordjylland EPJ-Observatoriet 29/10-2003 Fremtidens sygehusvæsen Nedlæggelse af akutte beredskaber.

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin & Dansk Cardiologisk Selskabs Retningslinier for præhospital og interhospital transport af hjertepatienter Udkast til høring planlagt til 11. juni 2007

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark 20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Privathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Privathospitalet Mølholm. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Privathospitalet Mølholm Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 05-09-2013 Gyldig til: 30-10-2016 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 99,46% 100,00%

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Regionernes telemedicinstrategi. Torben Mogensen, vicedirektør

Regionernes telemedicinstrategi. Torben Mogensen, vicedirektør Regionernes telemedicinstrategi Torben Mogensen, vicedirektør Regionernes telemedicinstrategi Målet med nærværende strategi er at formulere en sammenhængende strategi for anvendelse af telemedicin med

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse

Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse Denne tabel skal ikke forstås som en log, der beskriver alle ændringer, men skal vise, hvor man kan genfinde indhold fra DDKM

Læs mere

PTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

PTU's RehabiliteringsCenter. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning PTU's RehabiliteringsCenter Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 08-10-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Team træning i Danmark

Team træning i Danmark Team træning i Danmark Betydning for traume- og akutbehandlingen BEST netværksmøde, Bergen 12. november 2012 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Traumecenterleder Akutcenteret Fælles AKUT

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer Psykiatrien Region Sjælland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-06-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-08-2017 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 29-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkreditering pågår Gyldig til 25-03-2017 Opfyldelse

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykiatrien i Region Syddanmark Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 22-04-2015 Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 03-10-2014 Gyldig til: 27-11-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)

Læs mere

Status for traumeomsorg

Status for traumeomsorg Status for traumeomsorg i, Danmark BEST nettverksmøte, Bergen 10-12 november 2014 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling National traumeorganisation Fire danske

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Endoskopiklinikken Århus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 06-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus, ved Akkrediteringsnævnet

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Vejledning. Vejledning

Vejledning. Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen

7. januar 2016 Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Københavns Øjen & Skeleklinik v. Hesgaard & Johansen Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-12-2015 Gyldig til 26-01-2019 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Liste over ikke relevante standarder og indikatorer Hjælperedskab til Akkrediteringsstandarder for Privathospitaler og klinikker, 2016. Sæt kryds i kolonnen for at markere, at den/de pågældende indikatorer

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012

Læs mere

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Carl Johan Fasting Erichsen Behandlingssted:

Læs mere

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1:

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: Anæstesisygeplejerske-1 Anæstesisygeplejerske-2 Bioanalytiker-1 Falck FAM-sygeplejerske -1 FAM-sygeplejerske-2 FAM-sygeplejerske-3 FAM-læge (Medicinsk læge-1) FAM-tovholder

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

MR Scanner Viborg. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning MR Scanner Viborg Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-07-2018 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder

Læs mere