Aalborg Universitet. Nye kulturer i danske boliger Suenson, Phillippa. Publication date: 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Nye kulturer i danske boliger Suenson, Phillippa. Publication date: 2009"

Transkript

1 Aalborg Universitet Nye kulturer i danske boliger Suenson, Phillippa Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Suenson, P. (2009). Nye kulturer i danske boliger: Kommenteret fotogennemgang af indvandrerfamiliers indretning og brug af boligens forskellige rum. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. (SBi; Nr. 2009:19). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 23, 2015

2 SBi 2009:19 Nye kulturer i danske boliger Kommenteret fotogennemgang af indvandrerfamiliers indretning og brug boligens forskellige rum

3

4 Nye kulturer i danske boliger Kommenteret fotogennemgang af indvandrerfamiliers indretning og brug boligens forskellige rum Phillippa Suenson SBi 2009:19 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

5 Titel Nye kulturer i danske boliger Undertitel Kommenteret fotogennemgang af indvandrerfamiliers indretning og brug af boligens forskellige rum Serietitel SBi 2009:19 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Phillippa Suenson Sidetal 61 Litteratur- Henvisninger Side Emneord Indvandrerfamilier, almene boliger, boligindretning, boligtraditioner ISBN Fotos Omslags- Illustration Phillippa Suenson, hvor intet andet er nævnt Foto: Phillippa Suenson Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2009:19: Nye kulturer i danske boliger. Kommenteret fotogennemgang af indvandrerfamiliers indretning og brug af boligens forskellige rum. (2009)

6 Indhold Indhold...3 Forord...4 Indledning...5 Formål...5 Fremgangsmåde...5 Boligområderne...7 Vapnagård i Helsingør...8 Akacieparken...9 Egedalsvænge...10 Boligerne...11 Vapnagård...11 Akacieparken...11 Egedalsvænge...11 Beboerne...12 Temaer...13 De enkelte rum...14 Køkkenet...14 Opholdsstue...20 Soveværelse...38 Entré...41 Badeværelse...43 Børnenes værelser...46 Boligens uderum...49 Særlige forhold i brugen af boligen...52 Børnenes brug af boligen...52 Gæster i hjemmet...54 Husdyr...56 Hobby og fritid i hjemmet...57 Sammenfatning...58 Indretning af boligen...58 Hjemlandets boligtraditioner...59 Litteratur...60 Yderligere litteratur

7 Forord Denne rapport er en kommenteret fotogennemgang af, hvordan beboere med anden etnisk baggrund end dansk anvender og indretter deres bolig i en typisk dansk almen boligbebyggelse. Rapporten er inspireret af et forskningsprojekt, der fokuserer på integration, rummelighed og konflikthåndtering i almene boligområder med en høj andel af indvandrere. I nærværende rapport kortlægges den faktiske boligbrug blandt udvalgte indvandrerfamilier bosat i forskellige, større almene boligbyggerier. For at belyse den daglige boligbrug blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk er en række indvandrefamilier blevet besøgt og interviewet i deres boliger. Deres boligindretning er blevet registreret gennem fotografering, og deres daglige anvendelse af boligen er blevet uddybet gennem kvalitative interview. De besøgte familier repræsenterer varierende etnisk herkomst, alder og familiestørrelser. SBi vil gerne rette en stor tak til beboerrådgiverne i de besøgte boligbebyggelser og til de familier, der åbnede deres hjem med stor imødekommenhed og gæstfrihed. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet By, bolig og ejendom August 2009 Hans Thor Andersen Forskningschef 4

8 Indledning Denne rapport fokuserer på indvandrerfamiliers anvendelse og indretning af deres boliger. Undersøgelsen har fundet sted i tre almene boligbebyggelser Vapnagård i Helsingør, Akacieparken i Valby og Egedalsvænge i Kokkedal, der alle er kendetegnet ved at have en stor andel af beboere med anden etnisk herkomst end dansk. I de tre bebyggelser er en række indvandrefamilier blevet besøgt og interviewet, og deres boligindretning er blevet registreret gennem fotografering. Billederne er naturligvis taget med beboernes samtykke. Der findes kun få tilsvarende danske undersøgelser, der kortlægger indvandrernes brug og indretning af deres boliger. Boligen er imidlertid i stigende grad blevet et sted, hvor beboere afspejler deres identitet, og det kan derfor være interessant at belyse, hvordan beboernes kulturelle og etniske baggrund influerer på deres brug og indretning af boligen. Boligen er jo ikke kun de fysiske rammer omkring beboernes daglige liv, men også en afspejling af beboernes etniske identitet, og den vil derfor tage form efter beboerne. Det er derfor også af interesse at undersøge, om indvandrerne kan finde sig til rette i boliger, der er tegnet og udformet ud fra danske forestillinger til et 'typisk' familieliv. Med denne rapport stilles derfor spøgsmålet, om hvilke krav den daglige praksis i de etniske indvandrerfamilier stiller til de danske boliger? Der er ikke tale om en egentlig sammenligning af forskellige etniske måder at indrette sig på, ligesom rapporten ikke præsenterer den endegyldige sandhed om indvandrernes boligbrug. Rapporten giver indblik i en verden, der findes mange steder i Danmark, men som ikke desto mindre er mange danskere ukendt. Formål Rapporten belyser en række indvandrerfamiliers brug og indretning af deres boliger. Dermed er det formålet at belyse, om indvandrernes krav til boligbyggeri adskiller sig væsentligt fra danskeres. Undersøgelsen skal endvidere ses i lyset af bestræbelserne på at integrere indvandrere i det danske samfund, da boligen og livet i de umiddelbare omgivelser i en boligbebyggelse er væsentlige i den sammenhæng. Fremgangsmåde For at få indblik i indvandrernes brug og indretning af deres boliger har det været nødvendigt at besøge indvandrerfamilierne i deres boliger. Feltobservationer bestående af meget langvarige observationsperioder ville have været en fordel, da det kunne have fremvist flere og mere nuancerede resultater. Det har imidlertid ikke været muligt, da vi har ønsket at belaste beboerne så lidt som muligt. Den valgte fremgangsmåde har derfor bestået i flere, kortere ophold hos beboerne i boligerne; i kortere fotogennemgange og løst strukturerede interviews med beboerne. Fremgangsmåden er inspireret af Randie Dyblie Nielsens undersøgelse af de fysiske og sociale aspekter ved børns gode huse (Nielsen, 2000), Bror Westmann og Phillippa Suensons undersøgelse af børns boligopfattelse 5

9 6 (Westmann & Suenson, 1983) samt Sule Özüekren rapport om tyrkiske immigranters boligforhold i Sverige (Özüekren, 1992). Dataindsamlingen er foretaget i tre større almene boligbebyggelser med en høj andel af forskellige indvandrergrupper. I alt er der besøgt ni boliger. Antallet af de valgte boliger er ikke så stort, at de indsamlede oplysninger kan benyttes som et statistisk materiale. Hverken set under et, eller set inden for de forskellige etniske grupper. De interviewede beboere kommer fra otte etnisk forskellige indvandrergrupper: Gambia, Tyrkiet, Palæstina, Syrien, Kroatien, Libanon, Irak og Marokko. Trods de forskellige etniske tilhørsforhold, bliver de i rapporten behandlet som en samlet gruppe med anden etnisk baggrund, men i visse tilfælde har det været nødvendigt at fremhæve deres specifikke etnicitet. Alle fotos er taget i forbindelse med interviewene og efterfølgende forelagt for beboerne. Det var vanskeligt at få adgang til de forskellige familiers hjem, og uden en stor indsats fra beboerrådgiverne havde det ikke kunnet lade sig gøre i en del af tilfældene. Årsagen var usikkerhed, men når døren først var åbnet, udviste beboerne stor åbenhed og gæstfrihed, og interviewene blev gennemført i en imødekommende atmosfære og ofte ved et overdådigt veldækket te- og kaffebord, gerne med små kager fra oprindelseslandet.

10 Boligområderne For bedre at kunne få et indtryk af den etnisk-kulturelle boligbrug, og for at have optimale udvælgelsesmuligheder for valg af informanter, er der valgt store almene boligbebyggelser, hvor der bor mange indvandrere. De fleste store, almennyttige boligbebyggelser ligger i bynære områder, hvilket giver undersøgelsen et ensartet et grundlag. Hyppig medieomtale af områderne har ligeledes været et kriterium for valg af boligområder. Omtalerne, der typisk går på fysisk nedslidning af bygningerne på grund af hærværk, misbrug og sociale problemer, vil muligvis også afspejle konflikter internt i beboelserne. F.eks. at manglende plads til udfoldelsesmuligheder for de halvstore børn i hjemmet kan have tendens til at sende dem uden for på bebyggelsernes udearealer. (Børresen & Schytte, 2008). De tre udvalgte bebyggelser er: Vapnagård i Helsingør, Nordsjælland. Akacieparken i Valby, København Egedalsvænge i Kokkedal, Fredensborg Kommune. Efter at de tre bebyggelser havde gennemløbet de første år med mange, og store problemer på grund af byggemetoder, materialer og problemer i forholdet imellem administration og beboere, fremstår de i dag, efter gennemgribende renoveringer for Vapnagårds og Egedalsvænges vedkommende, med en arkitektur, der udgør en væsentlig kvalitet for området. Bebyggelsesplanerne er stringente og fornuftige. Samlet kan man sige, at den visuelle oplevelse af områderne i dag består af mange, forskellige elementer, såsom glaspartier, forskellige facader på de enkelte boligblokke og variation i altaner og haver. Indretningen af boliger har ikke fået så stort et løft som de udvendige, og de psykologiske elementer, der udgøres af de signaler, der udsendes af bebyggelsernes former, farver, strukturer og materialer, er ikke fulgt op i den indvendige fremtoning. Senere renoveringer har mildnet bebyggelsernes ensartede præg ved at tilføje glaspartier til facaderne, oftest ved en inddækning af altanerne med oplukkeligt glasparti, hvilket giver udvidelse af anvendelsesmulighederne for lejlighedens beboere. Udearealerne har fået flere små pavilloner og legeredskaber, men selve iderigdommen i udvælgelsen af beplantning er uændret ringe. 7

11 Vapnagård i Helsingør Vapnagård. (Foto fra brochuren: 90 ernes Vapnagård. Helsingørs Boligselskab 1995). Med sine godt beboere (1. januar 2007), er Vapnagård Helsingørs største boligområde, beliggende omkring Helsingørs højeste punkt Hestens Bakke. Bebyggelsen blev opført som almennyttigt byggeri af Helsingørs Boligselskab i perioden og rummer godt lejemål af varierende størrelse, hvoraf de største er på 122 m 2. Byggemåden er betonelementer og glas. Alle lejligheder har en udestue i form af en glasinddækket altan og stuelejlighederne har desuden en lille have. Derudover rummer området syv institutioner, en byggelegeplads, et børnebibliotek samt et beboerhus, der er indrettet i den oprindelige Vapnagård, som var en middelstor gård. Hele bebyggelsen er renoveret i 1990 erne, hvilket har rettet op på Vapnagårds image, så det nu er et eftertragtet sted for både danskere og indvandrere. I 1993 blev bebyggelsen tildelt hæderspris for byforbedring. Fra at være et problemfyldt område med monotone boligblokke opført af dårlige byggematerialer i et oplevelsesfattigt område, er Vapnagård i dag kendt for sin varierede bebyggelse, sine mange beboeraktiviteter samt et velfungerende beboerdemokrati. Under den gennemgribende renovering af de udvendige facader og udendørsarealer, kunne beboerne i stueetagerne f.eks. selv vælge om de ville have en udestue eller særlige vinduer. Ekstraudgifterne blev lagt til huslejen, så det blev tilbagebetalt over en årrække. Bl.a. derfor fremstår bebyggelsen i dag med en visuel oplevelsesrigdom med et levende præg, som beboerne føler sig ansvarlige for og værner om. Antallet af indvandrere er på hvilket giver en procentdel af beboere med anden etnisk herkomst end dansk på 29,8 % mod 10,9 % i Helsingør kommune som helhed. 8

12 Akacieparken Akacieparken (Foto Knud Erik Hansen). Det boligsociale område Akacieparken er den nyeste af de tre bebyggelser. Den ligger ved Carl Th. Dreyers Vej i Valby og er et almennyttigt etagebyggeri, opført i 1995 på et gammelt remiseområde. Bebyggelsen består af 394 almennyttige boliger dels i etageejendomme, dels som rækkehuse. Bebyggelsen ligger i umiddelbar nærhed af Valby Langgade og Langgade Station. Bebyggelsen har en bebyggelsesplan med god variation i facader, gårdrum og fællesarealer. Området fremstår varieret i sin arkitektur, og med mange gode, bygningsmæssige detaljer, men de høje boligblokke, der omgiver de små fælles opholdsarealer, ligger forholdsvist tæt omkring friarealerne og får dem til at virke indeklemte og mørke, fordi blokkene skygger over arealerne det meste af tiden. Sammenlignet med andre boligkarréer i naboområdet er friarealerne procentvis større i Akacieparken. Andelen af beskæftigede faldt i årene omkring år 2000 mens den steg i resten af Københavns Kommune. Ubeskæftigede mænd, dårlige danskkundskaber og manglende fritidsaktiviteter er nogle af de sociale forhold, som man via forskellige aktiviteter og rådgivningscentre for beboerne har ydet en markant indsats for at ændre, og med et godt resultat. Der bor ca beboere i bebyggelsen, og beboersammensætningen består af 75 % beboere med en anden etnisk baggrund fordelt på ca. 50 forskellige nationaliteter, og med en andel af børn og unge i alderen 0 17 år på 47 %. I 9

13 Egedalsvænge Bebyggelsen ligger i Kokkedal i Fredensborg Kommune. Den blev opført i og består af 17 treetages bygninger, der rummer i alt 608 boliger. Der bor ca mennesker, hvoraf ca. 60 % er indvandrere.. Efter en periode med store problemer som vold, uro og hæværk, problemer der ikke blev mindre af en negativ medieomtale - blev der iværksat en omfattende, bygningsmæssig udvendig renovering af boligblokkene, der oprindeligt var opført af billige materialer og med uhensigtsmæssige tekniske konstruktioner af dårlig kvalitet. Efter en større udvendig renovering fremstår facader og de integrerede legearealer varierede og venlige. Sideløbende med dette indførtes en højere grad af beboermedbestemmelse og der blev fra kommunens side iværksat en række aktiviteter, hvilket gav beboerne mulighed for at deltage i planlægning og styring af de daglige, fælles funktioner. Den omfattende renovering fandt sted omkring 1985 og var projekteret af tegnestuen Møllen. Antallet af boliger blev reduceret, så bebyggelsen i dag rummer 381 mellemstore og store boliger samt 280 mindre boliger med 1-2 rum. Der er varieret udformede udendørs faciliteter på arealerne imellem blokkene samt en grønning, der støder på til et kommunalt, grønt område. Fællesarealerne imellem blokkene virker lyse og rummelige, bl.a. på grund af at bebyggelsen ikke overstiger fire etagers højde. Man fornemmer, at området ikke er en umiddelbar del af en by, men snarere af et villaområde, med de forholdsvis store friarealer. 10

14 Boligerne Planløsningerne i de besøget boliger var alle domineret af en stram funktionalisme, og uanset mulighederne for at foretage ændringer i planløsningen stod de fleste som oprindeligt opført. Kun i et enkelt tilfælde havde en beboer ændret i grundplanen. Grundlæggende er rumtyperne ret ensartede i alle boligerne, men størrelserne på både rummene i den enkelte lejlighed og på selve lejlighederne er meget varierede, ligesom antallet af kvadratmeter pr. beboer er også stærkt varieret, idet det strækker sig fra én beboer på 104 m² bruttoareal og til fem beboere på 65 m² bruttoareal. Sammenlagt skulle alle disse variationer i boligerne kunne udvise et bredere spekter af brugsvariationer. Alle de besøgte boliger er tilfældigt udvalgt i bebyggelserne. Vapnagård Rimeligt velholdte og velproportionerede opgange fører til lejlighederne. Variationer i størrelse og i tilhørende uderum giver lejlighederne gode udnyttelsesmuligheder. Tre lejligheder blev gennemgået: en oprindelig toværelses lejlighed, der nu er lagt sammen med nabolejligheden til en fireværelses lejlighed samt to lejligheder á tre værelser. Akacieparken Lejlighederne fremstår som meget standardiserede, men kunne være spejlvendte. Ingen af beboerne havde ændret noget indvendigt dog kendte et par stykker muligheden for det. Fem lejligheder blev gennemgået: Fire lejligheder á tre værelser samt ét rækkehus i tre etager. Egedalsvænge Lejlighederne er af forskellig størrelse, og flere har en meget flot udsigt på grund af de store vinduespartier i stuen og på grund af beliggenheden i terrænet. En del af lejlighederne er meget store og meget eftertragtede. Opgangene til lejlighederne er snævre og ikke så imødekommende, og vedligeholdelsen er ikke optimal. En lejlighed á fire værelser blev gennemgået. 11

15 Beboerne Beboerne er udvalgt efter en række kriterier, der indbefatter etnicitet: Divergerende alder Divergerende familiestatus Indvandret fra et ikke-vestligt land Blandede køn Blandede personlige baggrunde. (kulturelt og socialt) På dette grundlag valgtes fra Vapnagård i Helsingør: En ung familie med to drenge. Faderen fra Libanon og moderen fra Syrien. En midaldrende, single mand fra Kroatien. Et yngre ægtepar med to børn. Begge voksne fra Tyrkiet, fra samme egn. Fra Akacieparken i Valby: En tyrkisk familie med tre store børn. Begge voksne fra Tyrkiet, fra to forskellige egne. Det ene af børnene er gift med en tyrkisk mand og flyttet hjemmefra. Et midaldrende ægtepar, begge oprindeligt fra Palæstina. To hjemmeboende børn. En ung, enlig mor fra Gambia, med to børn. En ung, enlig mor fra Marokko med tre børn. En yngre familie med tre børn. Begge voksne fra Irak. Fra Egedalsvænge i Fredensborg Kommune: En ung libanesisk familie med to mindre børn. 12

16 Temaer Under hvert af besøgene blev hvert enkelt rum i lejligheden registreret ét for ét sammen med informanten, der samtidig besvarede en række spørgsmål, hvorefter rummet og resten af lejligheden blev fotograferet under tilstedeværelse af informanten. Besøgene er beskrevet i to tematiske kapitler: De enkelte rum Særlige forhold i brugen af boligen. De enkelte rum Køkken Opholdsstue Soverum Entré Badeværelse Boligens uderum Særlige forhold i brugen af boligen Børnenes brug af boligen Forhold for gæster Forhold til husdyr Hobbyrum og fritidsaktiviteter i hjemmet For begge temaers vedkommende forholder besvarelserne sig underordnet i relation til en beskrivelse af rummenes funktioner i hjemlandet, og om der er nogle brugsmæssige eller indretningsmæssige traditioner, der er fulgt med til Danmark. 13

17 De enkelte rum Køkkenet Et af de rum, der udviste de største divergenser i indretning blandt de besøgte familier, var køkkenet. Flere af køkkenerne var fra den periode, hvor man endnu ikke havde udviklet et du-og-jeg-åbent samtalekøkken. Opfattelsen af det gode mellemklassekøkken var stadig præget af det funktionscentraliserede arbejdspladskøkken, der skulle kunne lukkes af fra den øvrige lejlighed. Det var husmoderens isolerede arbejdsplads, og ved spisebordet skulle man ikke blive konfronteret med gryder, madlugte og køkkenrod. 14

18 Alle familier med arabisk baggrund var meget tilfredse denne, lidt gammeldags køkkentype, fordi de foreskrevne regler om tilberedning af mad i den muslimske tro harmonerede med denne køkkentype, ifølge deres udsagn. Som en irakisk mand fra fortalte: "Jeg synes det er bedst med et lukket køkken, og med en dør ind til køkkenet, der kan lukkes. Vi bor ofte sammen mange mennesker eller flere generationer - i lejligheden, vi har næsten altid besøg af familie og venner. Vi har store familier. Det tager meget lang tid at tilberede vores mad og det er næsten altid kvinderne i familien, der laver den, og de hjælper hinanden. Så er det godt, at de kan lukke døren til al den snakken og grinen og råben ude fra køkkenet". 15

19 16 I de tilfælde, hvor familierne havde et åbent køkken med en tilknyttet lille spiseplads, var der også tilfredshed. Det var her børnene sad, hvis de læste lektier sammen med søskende eller skolekammerater. Men det var ikke her familierne ønskede at spise til aften i de fleste tilfælde. Det forgik i spiseafdelingen i stuen, for det var "mere afslappende" eller i opholdsstuens sofagruppe, hvis husmoderen accepterede det på trods af risiko for pletter i møblerne.

20 I et af hjemmene boede en enlig mor med to børn og en mand der ofte kom på besøg og opholdt sig i hjemmet. Han var også far til den yngste af børnene, men deltog aldrig i husholdningen eller madlavningen og brugte heller aldrig køkkenet til ophold. Resten af huset opholdt han sig i, ofte i en lille sofa der stod i umiddelbar tilknytning til køkkenet, dog uden for køkkenrummets grænser. Herfra kunne han følge med i, hvad der foregik, han kunne samtale med den, der tilberedte maden og samtidig markere sin afstand. Kvinden havde et brændende ønske om at få et meget større køkkenrum, som der er tradition for i hendes hjemland. Der opholder alle sig, og der foregår mange forskellige ting ud over tilberedning af mad og spisning. Madlavningen tager også mange timer hver dag og kræver både tilrettelægning, gode indkøb, stort arbejde og masser af tid, forklarede hun. Hver dag købte hun råvarer ind og brugte lang tid på tilberedning. 17

21 I et andet hjem havde beboeren benyttet sig af muligheden for at ændre ruminddelingen i lejligheden. Han havde revet væggen mellem stue og køkken ned, så det lille køkken blev en del af opholdsstuen. Som single uden familie i Danmark havde han ikke brug for ret meget køkkenplads. Køleskabe og vaskemaskiner var udskiftet i næsten alle boliger, enten ved bytning eller køb af nyt/brugt. Flere af beboerne havde to køleskabe, enten i køkkenet, eller placeret i et af lejlighedens øvrige rum eller på altanen. Dette fortæller, at madlavningen betyder meget og kræver en del råvarer, samt at mængden af maden er større end hos etniske danskere. Det hænger sandsynligvis også sammen med de hyppige gæstebesøg. Madlavning var for mange af de adspurgte et krævende, anerkendt og respekteret arbejde uanset det helt overvejende var kvindernes pligt. Ingen af indvandrerfamilierne satte en prestige-værdi på rummet hvad angik valg af køkkenelementer, køkkenmaskiner og materialer i øvrigt. Det vigtigste var selve madlavningen og de sociale kontakter, der opstod under tilberedningen, samt den fælles, afslappede spisning af veltilberedt mad. 18

22 Man kan sige, at der var en generel tilfredshed med de eksisterende køkkener, fordi informanterne generelt ikke fokuserede på udseendet, men på brugen af rummet. Muligheden for at lukke døren ind til lejlighedens øvrige rum, tillod dem, der arbejdede i køkkenet, at kunne samtale uden at forstyrre de andre i hjemmet. Familiernes drømmekøkken var ikke et dyrt designerkøkken, men ønsket var mere plads til mindre køkkenmaskiner, der kræver bordplads, samt til opbevaring i skabe, fryser og køleskab, så man ikke behøvede at tage stuen til hjælp. 19

23 Opholdsstue Opholdsstuen var samtlige familiers udprægede fællesrum. Det var samtidig der, hvor man modtog gæster. Rummene var indrettet forskelligt, men afspejlede de fleste steder en stærk tilknytning til hjemlandets traditioner. Rummet hos alle interviewpersonerne var gennemgående gjort imødekommende med en magelig møblering, der som regel bestod af en stor sofa og et sofabord. Hvis der var plads, var yderligere en mindre, topersoners sofa anbragt, så de to sofaer dannede et hjørne omkring sofabordet. Der kunne alternativt være suppleret med en eller to lænestole, ligeledes omkring sofabordet. 20

24 Brugen af sofaarrangementet var meget forskellig. Nogle familier brugte det jævnligt til også at spise i, f.eks. mens man så fjernsyn. I andre familier måtte man under ingen omstændigheder spise der, for ikke at sætte pletter i møblerne. Der skulle altid være rent og klar til gæster. 21

25 22 Flere af familierne havde et spisebord i opholdsstuen, hvor man spiste til daglig, og når man havde gæster.

26 En enkelt beboer havde flyttet sit spisebord ud på sin inddækkede altan, som blev en integreret del af opholdsrummet, idet han havde fjernet dørene mellem de to rum. Dette rum var, ifølge ham selv, det mest benyttede sted i boligen, uanset det ikke var møbleret med store, behagelige siddemøbler, men med et spisebord og fire spisestuestole, så var det altid her, han sad, når der var besøgende. Belysningen i opholdsstuen var indirekte og kom oftest fra en lampe, anbragt på et lavere bord i et hjørne ved sofaen. 23

27 24 I loftet hang som regel et større belysningsarmatur, ofte med glas og prismer.

28 I opholdsstuen kunne der evt. være en reol og en lille computerarbejdsplads, som oftest blev brugt af børnene, hvis der ikke er plads til den på deres værelser, eller hvis hele familien benyttede den. Men ingen af familierne havde indrettet et decideret legehjørne i stuen til de mindre børn. De måtte gerne tage deres legetøj med ind i stuen, men det skulle ryddes væk igen, når de var færdige med at lege, og når der kom besøg. 25

29 I alle opholdsstuerne var gardinerne store og overdådige. Blandt familierne fra de arabiske lande var der en vis prestige i at have store, lysgennemskinnelige gardiner med masser af folder. De var trukket for hele dagen. En kvinde havde mørkebrune, overdådige kunstbrokadegardiner, hellange og med masser af flæser. De hang overalt for vinduerne og blev næsten aldrig trukket fra. Der var intet ønske om at lade dagslys komme ind i rummene. 26

30 Disse gardiner havde en familie fået sendt herop fra Dubai, for, som moderen i familien sagde: "Det er umuligt at købe flotte gardiner i Danmark. I mange arabiske lande er det tradition med store gardiner for vinduerne." 27

31 28 Gardinerne er i mange af lejlighedernes rum trukket for altid. Dels for at afskærme det skarpe dagslys, der ellers ville blege inventaret, dels for at udelukke indblik udefra. Måske en tradition, der er blevet direkte overført fra hjemlandet, måske uden tanke for, at der ikke er det samme stærke dagslys på vore breddegrader, og at der i Danmark heller ikke er tradition for, at det skal være umuligt at se ind i en lejlighed udefra.

32 Et ungt ægtepars opholdsstue var specielt gennemtænkt i indretningen af både manden og kvinden: rummet skulle være behageligt, afslappende og hensætte dem, der opholdt sig i det, i en paradisisk tilstand. Det var deres drømmes rum, indrettet helt efter deres personlige smag og ikke efter nogen indretningsmode. Væggene var malet i blide pastelfarver med en frise oppe ved loftet, og samtlige siddemøbler betrukket med stof i lys rosa pastelfarve. Sofabordet var hvidt, og rummets store vinduesparti var indrammet af gulvlange, gennemsigtige hvide, broderede gardiner. 29

33 30 Derudover havde familien indrettet det ene af de værelser, der oprindeligt var tænkt til børneværelse, til en meditationsstue, også her med bekvemme møbler. Rummet indeholdt et tv, men meningen med rummet var at gå derind og være alene med sig selv og sine tanker, f.eks. efter en lang arbejdsdag. Det var et meget højt prioriteret rum for dem, vigtigere end at give et værelse til hvert af børnene.

34 Med undtagelse af én, brugte alle familierne opholdsstuen til at se tv i. Over for sofaarrangementet stod et mindre bord eller en reol med et tv. Mange af familierne brugte det ikke så meget, for de havde ikke så meget tid eller var for trætte, når børnene var lagt i seng. Alligevel kørte de fleste tv er det meste af dagen og gerne med hjemlandets programmer i en lind strøm. Både nyheder og underholdning. 31

35 32 Samtlige opholdsstuer var dekorerede med pyntegenstande og brugsting fra oprindelseslandet samt portrætter af familien, især af bedsteforældre fra hjemlandet.

36 Gennemgående var stilen ikke præget af modedesign, og malerier på væggene indgik ikke umiddelbart som en del af udsmykningen, bortset fra hos en kvinde i Akacieparken, der selv var kunstmaler. 33

37 34 Tanken om opholdsstuen som det fælles rum, der skulle være boligens hjerte og genskabe en stemning om det indre paradis, gav sig til udtryk i de mange små pynte- og nipsting, der var anbragt rundt omkring i rummet.

38 I de tilfælde, hvor familien havde en religiøs tilknytning, var det også fortrinsvis opholdsstuen, at der var ophængt hellige skrifter og bønner i indramning; bedekranse og ting, der symboliserede den religiøse tilknytning og respekt for det guddommelige. En respekt, der ikke bare var en abstrakt respekt, men som gav sig udtryk i hverdagslivet, f.eks. gennem daglige bønner og ritualer, fremsagt og udført ved de hellige genstande i stuen. 35

39 36 De religiøse genstande var ikke så fremtrædende i det kroatiske, de to tyrkiske og det gambianske hjem, som i de libanesiske, iranske og irakiske.

40 Flere af de adspurgte i Akacieparken klagede over planløsningen i forbindelse med opholdsstuen. Der var tre døre fra opholdsstuen til omkringliggende rum, hvorved stuen fik karakter af et gennemgangsrum med deraf følgende gener som uro og støj. Dørene, der førte til henholdsvis entré, børneværelse og soveværelse, vanskeliggjorde en optimal udnyttelse af rummet, så det f.eks. ikke kunne indrettes med f.eks. en ekstra arbejdsplads. En tyrkisk far og en libanesisk far savnede det traditionelle madrasrum, som man altid havde i deres hjemlande. " de (madrasrummene) er meget hyggelige med en lille grill. Man sidder mere samlet. Man laver lidt mad ved grillen, små specielle retter. Man rister brød. Man fortæller historier og fortæller om gamle dage" (mand fra Libanon). Madrasrummet, fortalte han, er i de arabiske lande det traditionelle opholdsrum, når familien har gæster og familiebesøg. Madrasserne ligger langs væggene og direkte på gulvet. Man kan have to eller flere oven på hinanden og således også udvide huset med et par ekstra sovepladser. Nogle store puder eller andre madrasser fungerer som ryglæn, ellers er indretningen helt enkel, nærmest spartansk. For nogle af de interviewede indvandrerfamilier var det et umoderne rum og dets funktion blev erstattet af den europæiske opholdsstue med sofa. Moderne madrasrum har ryglæn, men mange af de unge syntes madrasserne var ubekvemme at sidde på og vanskelige at spise ved. Endvidere giver det mere prestige at have en europæisk sofaplads, forklarede de. 37

41 Soveværelse Uanset om lejlighedens voksne beboere var enlige eller par, blev alle soveværelserne brugt som oprindeligt planlagt. Alle sengene i deres soveværelser var dobbeltsenge, og det blev da også bekræftet i interviewene, at de hovedsageligt blev brugt til soverum for voksne, uanset lejlighedernes størrelser og antallet af beboere i øvrigt. Der kunne dog godt stå en babyseng ved siden af dobbeltsengen. 38

42 Store garderobeskabe, skohylder og toilet- og sminkeborde fyldte resten af pladsen i rummet op. Store skabe, ekstra babysenge, kommoder med sko og store sminkeborde fik sammen med de store og mange puder og store, overdådige sengetæpper rummene til at fremstå ret kompakte, hvor det var svært at finde gulvplads. Ingen af beboerne udtrykte specifikt ønske om et større soverum. Rummene gav indtryk af den kvindelige drøm om romantik og luksus. Møblerne var enten købt i hjemlandet eller købt brugt fra andre. Mange af møblerne var fremstillet i Italien i et design og en stil, som italienerne ikke selv køber, men er specielt fremstiller til eksport til de arabiske lande. 39

43 40

44 Entré I de besøgte boliger stillede boligens beboere, gæster og andre besøgende altid skoene enten uden for hoveddøren eller inde i entreen, inden de gik ind i boligen, Det gjorde de dels af hygiejniske årsager, dels fordi man vil vise respekt for familien og hjemmet og dels af religiøse årsager. I nogle tilfælde i Akacieparken blev altangangen uden for lejligheden brugt som en slags udvendig entre, til opbevaring af genstande, evt. en lille kommode og til at stille skoene fra sig, fordi der ikke var plads til dem i entréen indenfor. Det bidrog samtidig til at give hver enkelt families indgang en identitet. I de indvendige trappeopgange blev der stillet enkelte sko uden for hoveddøren, men ellers blev opgangene ikke brugt som forlængelse af entrérum på samme måde som altangangene. Der var en stiltiende accept af, at det var et offentligt inderum, der ikke tilhørte nogen bestemte beboere. På Vapnagård var man endda meget bevidst om det fælles vedligeholdelsesansvar af det indvendige trapperum. De fleste adspurgte kunne godt ønske sig noget mere plads i entreen for at dække deres behov for opbevaring. 41

45 42 I mange af lejlighedernes forholdsvis små entréer kunne man derfor altid finde sko af alle typer og størrelser uanset hvilket land, beboerne kom fra. Hvis der var rum ovenover skabene blev dette også udnyttet og et forhæng trukket for, for at skjule den intense udnyttelse af hver kvadratcentimeter.

46 Badeværelse De badeværelser, der tiltalte beboerne mest, var i de tilfælde, hvor toilettet var adskilt fra baderummet På trods af de få kvadratmeter i de resterende lejligheders badeværelser, blev de i mange tilfælde udnyttet til flere forskellige funktioner ud over badeog toiletbesøg, bl.a. til vaskesøjler og opbevaring og i et enkelt tilfælde barnevognsparkering. Vaskemaskinen stod ofte klemt op ad brusepladsen med en uhensigtsmæssig afstand imellem en vådplads og en elektrisk drevet brugsgenstand. I badeværelset var der også typisk en snavsetøjskurv og som regel et par væghængte skabe til toiletgrej, sminke og hårtørrer. 43

47 44

48 Samtlige familier med kun et badeværelse ønskede sig et ekstra, mindre badeværelse. Især var det et stort problem i familier hvor begge forældre havde udearbejde og skolesøgende børn, og hvor hele familien skulle ud af døren på sammen tid hver morgen. Det krævede omhyggelig planlægning, hvis alle skulle nå at komme på badeværelset, og hvis noget gik galt skabte det stress og uro for alle i familien og medførte en dårlig start på dagen for alle. En enkelt tyrkisk familie udtrykte et ønske om et ekstra baderum, så familiens mænd og kvinder kunne få hver sit. Man kan sige, at ønskerne om anvendelsesmuligheder af toilet og baderum hang mere sammen med familiens behov end med en kulturtradition fra hjemlandet. 45

49 Børnenes værelser Børneværelserne i samtlige lejligheder var generelt små, og i en størrelse, der ville svare til et normalt standardbørneværelse, hvis det lå i f.eks. et parcelhusvarter. I de fleste af børneværelserne boede der to søskende, også selv om der var plads i lejligheden til, at de kunne havde hver sit værelse. Hos de tyrkiske familier måtte en broder og en søster godt sove i samme værelse, mens familier fra Libanon og Irak ikke lod søskende af forskelligt køn dele værelse. Det var ikke umiddelbart noget problem, hos hverken børn eller forældre, at børnene ikke havde hvert sit værelse. Det ville først blive aktuelt, når børnene blev omkring 13 år. 46 Trods det tæt pakkede rum af store møbler som køjesenge, skabe og reoler, var der ingen af brugerne eller deres forældre, der udtrykte specifikt ønske om større rum eller flere værelser. Til forskel fra møbleringen i mange af opholdsstuerne var mange af børneværelserne indrettet med moderne møbler og holdt i stærke farver. Standardindretningen bestod af en seng langs hver sin side af væggen eller en køjeseng, et lille arbejdsbord og et eller flere skabe og reoler. I samtlige familier var det sjældent, at en far kom ind i værelset. Moderen var ansvarlig for rengøring, men børnene ofte var ansvarlige for oprydningen. Det var ofte sådan, at børnene opholdt sig mere i køkkenet, opholdsstuen eller udendørs end på deres værelser.

50 47

51 48

52 Boligens uderum Samtlige boliger gav mulighed for at opholde sig udendørs, uden at det var nødvendigt at forlade boligen. De fleste havde en altan, der på Vapnagård var inddækket med skydevinduer af glas. Her havde en beboer flyttet spisepladsen hen og brugte således altanen hele året. I Akacieparkens rækkehus var der både en fransk altan og en lille gårdhave med udgang fra køkkenet. De fleste af de adspurgte brugte altanen som et ekstra opholdsrum, når vejret tillod det, og ville ikke undvære den. Altanen var ét af favoritstederne at opholde sig i hjemmet. Herudover blev altanen også brugt til tørring af tøj og som ekstra opbevaringsrum for ting, der ikke var plads til inden for i lejligheden, f.eks. et ekstra køleskab. Familiernes parabolantenne havde ligeledes plads på altanen. Den omhu og pyntelighed, der var kendetegnet for mange af hjemmene inden døre, gav sig ikke til kende udendørs på altaner. Der var heller ikke blomsterkrukker eller altankasser. 49

53 50

54 En enkelt familie, bestående af en mor og to børn, havde en egentlig lille have tilknyttet boligen. Et par ældre havemøbler stod i et hjørne, men ellers blev haven brugt til opbevaring af børnenes cykler og andet legetøj. Haven var forsømt, dels fordi moderen ikke kunne overkomme at passe den, dels var hun pr. tradition ikke indstillet på at arbejde i en have. Hun betragtede ikke den lille have som et væsentligt gode ved lejligheden eller som et attraktivt sted at opholde sig. 51

55 Særlige forhold i brugen af boligen Børnenes brug af boligen De væsentligste faktorer, der bestemte børnenes adfærd i boligerne, var antallet af børn i hjemmet, størrelsen på og udformningen af boligen, familiens sammensætning og vaner samt de traditioner, som familien havde med fra oprindelseslandet. Generelt måtte børnene i samtlige adspurgte familier færdes overalt i hjemmet, der var ingen decideret forbudte zoner. "Hjemme i Gambia betragter vi børn som en velsignelse, og de må være overalt i huset". (kvinde fra Gambia). Ingen af de adspurgte gav direkte udtryk for, at der var et eller flere bestemte steder i lejligheden, hvor børnene altid legede, bortset fra lektielæsningen, der for det meste foregik i køkkenet. "Mine børn, de laver lektier i køkken. Når de sidder alene og laver lektier, de sidder på deres egne værelser. Men når de laver lektier sammen med veninder, eller når min søn og min pige laver lektier sammen, de sidder i køkkenet". (kvinde fra Tyrkiet). 52

56 Der blev ikke funder legekroge i nogle af opholdsstuerne, ej heller indretninger til opbevaring af legetøj i stuen. Det vil sige at børnene godt måtte bruge rummet, men ikke sætte deres personlige og permanente præg. Ved et af besøgene, arrangeret med kort varsel, blev legetøjet hurtigt samlet i en kasse, og stillet under sofabordet, indtil besøget var slut. Ofte var den eneste indikator på, at det var et hjem med børn, rækken af familiefotos, der kunne være ophængt på en væg, eller stående på et skabsmøbel eller et hjørnebord. 53

57 Gæster i hjemmet Interviewpersonerne havde ofte venner og familie på besøg og ofte med overnatninger. Der blev redt op i opholdsstuen eller i børnenes værelser. Drenge og piger sov ikke i samme rum ved besøg. Dyner og tæpper lå aldrig så langt væk, og mange havde sofaer, der kunne laves om til én eller to sovepladser, hvis ikke til madraslignende siddepladser i stuen. Alle børn havde venner, der sov hos dem af og til. En kvinde lagde stor vægt på, at give børnene både rum til at være sig selv i og at have plads til overnattende gæster. Hvis den ene af parterne havde sin gamle far eller mor i nærheden, foregik de fleste af familiesammenkomsterne hos ham eller hende, men ofte havde den yngre generation sine forældre i hjemlandet. Det betød, at den yngre generations hjem blev mødestedet for forældrebesøg og besøg af slægt og venner. Hos den kroatiske single var gæstfriheden også stor, men besøgene havde en anden karakter. Det var gæsteophold over nogle timer, en eftermiddag eller en aften uden overnatning. De besøgende var heller ikke så meget familierelaterede, men naboer og venner, både af udenlandsk og dansk oprindelse. Man samledes oftest ved spisebordet, hvor traktementet kunne bestå af en kop kaffe eller en øl, mens man snakkede. 54

58 De andre familier serverede forskellige slags te, kaffe og et meget stort udvalg af kager, gerne nogle af hjemlandets specialiteter, når der var gæstebesøg. Gæstfriheden var tydeligvis en del af den sociale adfærd og overnatningerne en selvfølgelighed, når man var familiemæssigt relaterede. Og familiemæssigt relateret betragtede man også en gammel ven af huset eller i slægt langt ude, f.eks. en svigermors mosters datter, eller en mands fætters onkel. Definitionerne af familierelaterede gæster var således omfattende, og dermed indgår alle i et meget stort og varieret socialt netværk. 55

59 Husdyr Uanset det var tilladt at holde husdyr i alle bebyggelserne, var der kun en af familierne, der havde et. En tyrkisk familie havde accepteret, at moderen havde en undulat i bur, som den aldrig blev lukket ud af. Om morgenen glædede hun sig over dens triller, og om sommeren kunne den stå ude på altanen i skyggen. Det var ikke normalt for nogen af de interviewede familier at have et kæledyr inden døre i boligen, Tanken lå fjernt fra forældrene, men ikke så fjernt for børnene der kom i etniske danskeres hjem, hvor der var et kæledyr, og børnene havde så taget begrebet kæledyr til sig. En mand fra Libanon fortalte, at i hans barndomshjem havde man ofte én eller flere hunde, men slet ikke som i Danmark. Hundene var opdraget til at holde vagt og kunne angribe mennesker, så man var bange for dem. De levede udendørs altid, og det var udelukket, at de kom ind i huset. De kunne også bruges som jagthunde, men alle hunde skulle være bidske. 56

60 Hobby og fritid i hjemmet Det var almindeligt, at børn og voksne spillede spil sammen, snakkede sammen eller så tv sammen i opholdsstuen. Derudover var den dominerende fritidsbeskæftigelse blandt de unge familier at sidde ved deres computer, der ofte havde sin egen lille plads i et hjørne af opholdsstuen. Småreparationer og husflidsarbejde forekom sjældent. Kun i ét tilfælde, lå der værktøj fremme et bestemt sted i lejligheden og blev brugt jævnligt. Dels til at udføre nogle håndværksarbejder på boligens møbler, dels hjalp beboeren af og til sine venner og bekendte med lidt håndværks- og havearbejde. Kreativ udfoldelse forekom ligeledes meget sjældent. Kun i et enkelt tilfælde blev opholdsstuen brugt til at male malerier og skrive digte. Kreativiteten var ikke alene styret af trangen til kunstnerisk udfoldelse, men også af trangen til at bearbejde sit eget og families meget traumatiske liv, inden de som flygtninge kom til Danmark. 57

61 Sammenfatning For at få en så bred forståelse som muligt af indvandrerfamiliernes boligbrug, skulle de interviewede personer dække flest mulige variationer inden for det etniske tilhørsforhold, den kulturelle baggrund og den familiemæssige situation. Omdrejningspunktet for alle interviews var beboernes faktiske brug af deres bolig og de eventuelle problemer, det medførte for dem i dagligdagen. For alle de adspurgtes familiers vedkommende betragtede de deres hjem som en værdifuld ramme om familiens liv, og det skulle derfor behandles med respekt af alle beboerne, både børn og voksne. Overordnet set udtrykte de adspurgte en tilfredshed med deres lejligheder. Mange fandt standard, udstyr og indretning tilfredsstillende, og de udtrykte at have personlige forhold til både bebyggelsen generelt og til deres eget hjem. Indretning af boligen Fra 2005 blev der lovmæssigt åbnet for, at lejere af almennyttige boliger i vid udstrækning selv kan bestemme ruminddelingen i deres boliger. Samtidig blev der åbnet for lånemuligheder til ombygning, hvor udgifterne til afdrag og forrentning bliver lagt oven i huslejen i op til 20 år. En stor del af indvandrerfamilierne er på overførselsindkomst, hvorfor det kun er de færreste, der har økonomi til at optage et ombygningslån. Med kun en enkelt undtagelse, var der da heller ingen, der havde ændret på boligen med eller uden ombygningslån. I det ene tilfælde havde beboeren revet nogle vægge ned og flyttet funktioner i lejligheden. Opholdstuen hos deltagerne i undersøgelsen var, som hos etniske danskere, den private boligs offentlige rum, som signalerer en umiddelbar imødekommenhed og åbenhed. Det var i opholdsstuen, at oprindelseslandets fjerne kultur slog mest igennem. Det manifesterede sig i valget af møbler, pyntegenstande og brugsting. Sådan var det ikke i boligens øvrige rum, hvor især børneværelserne lignede etniske danske børneværelser med moderne danske møbler. Som mindre delte børnene i mange tilfælde værelse, selv om der var plads til, at de kunne have hvert sit. Indvandrerfamiliernes altaner skilte sig ud ved langt fra at være så ordentlige og pyntelige som de indendørs rum. Ud over lidt møbler blev pladsen mest brugt til opbevaring, tøjtørring, og dér hvor parabolantennen kunne sættes fast. Blomsterkrukker og altankasser så man ikke. Men familierne var meget glade for at opholde sig derude i godt vejr. Gruppen af informanter repræsenterede mange forskellige lande og etniske kulturer, og er således ikke en homogent sammensat gruppe. Desuden må man gå ud fra, at mange befinder sig i en stadig integrationsproces, der i større eller mindre grad er præget af ønsket om at vende tilbage til hjemlandet eller at holde fast i dets traditioner. Der fremkom meget få direkte klager over boligerne. Et par af de interviewede havde nogle ønsker om ændringer, f.eks. til antallet og størrelsen af baderummet, adskillelse af bad og toilet og en større entré, så det daglige familieliv kunne fungere bedre. Der var også to tilfælde, hvor mændene sav- 58

62 nede et såkaldt madrasrum, hvor man samles, snakker, ryger vandpipe og spiser. Men de færreste havde et formuleret, kritisk forhold til hverken indretning, funktioner eller størrelser. Ingen af de adspurgte udtrykte boligen i deres nye land som en direkte årsag til problemer. Hjemlandets boligtraditioner Generelt kan man sige, at den type boliger, som Danmark stiller til rådighed, for i hvert tilfælde den del af indvandrerne der kommer fra de arabisk talende lande, er vidt forskellige fra deres traditionelle bolig i hjemlandet. Sammenholdt med bygningsstrukturen i deres hjemlande, giver lejlighederne ikke de samme udfoldelsesmuligheder for familieliv, hvilket kan betyde, at værdifulde sociale netværk og kontakter går tabt. De interviewede tyrkiske familier havde flere brugsmønstre, der tydeligt var en blanding af europæiske og arabiske, men mest europæisk. Endvidere er boligbrugen heller ikke ens hos alle muslimske familier. Udbredelsen af den muslimske tro fra de arabiske lande til f.eks. det afrikanske kontinent, har medført en brug af den muslimsk-afrikanske familiebolig, der nok er tilført nogle muslimske skikke, men på mange måder alligevel adskiller sig væsentligt med særligt afrikansk præg. 59

63 Litteratur Børresen, S. og Schytte, B. (2008). Unges udeliv i multietniske boligområder. (SBi 2008:10). Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm Nielsen, R. D. (2000). Her ska æ aldri fløtt fra: Fysiske og sociale aspekter ved barns "gode hus". Barn, (3-4). Westman, B. & Suenson, P. (1983). Børn, børnetegninger, boligmiljø. Nyhedsbrev om småbørnsforskning, (4), Özüekren, A. S. (1992). Turkish immigrant housing in Sweden: An evaluation of housing conditions in a Stockholm suburb (Research report SB, 47). Gavle: National Swedish Institute for Building. Yderligere litteratur Perkins, H, C, Thorns, D. C. (2000). Housing, lifestyle and Social interaction. Paper præsenteret på ENHR, Gävle Dursun, G. Saglamer, P., My bedroom, My world. London 2003 Carreiro de Franca, F., & Borges de Holanda, R. (2003). My bedroom, my world: Domestic space between modernity and tradition. In Proceedings 4 th International Space Syntax Symposium, London, June London. Dursun, P., & Saglamer, G. (2003). Spatial analysis of different home environments in the city of Trabzon, Turkey. In Proceedings 4 th International Space Syntax Symposium, London, June London. Alfredsson, B., & Cars, G. (1997). Förvalta Rosengaard: Förnyelse och integration i praktiken (Rapport nr. 69 fra SABO utveckling). Stockholm. SABO. Berefelt, G. (Ed.) (1998). Barnens rum. Stockholm: Stockholms Universitet, Centrum för barnkulturforskning. Børresen, S. (2000). Fra Anatolien til Albertslund: En undersøgelse af indvandreres bosætning og boligønsker. Hørsholm: Byforum. Børresen, S. (2002). Boligmæssig segregering: Hvad er årsagen til at flygtninge og indvandrere bor koncentreret i de belastede boligområder? (AMID working paper series, 14). Aalborg: Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Christensen, P., & James, A. (Eds.) (2001). Research with children: Perspectives and practices. London: Routledge/Falmer Press. Eid, Y., & Shehayeb, D. (2004). Determinants af activity patterns in Egyptian homes: A space syntax analysis of use. In The ENHR International Housing Conference, Cambridge, UK, 2-6 July Cambridge. Erman, T. (2001). The politics of squatter studies in Turkey: The changing representation of rural migrants in the academic discourse. Urban Studies, 38, (7), Hammersley, M., & Atkinson, P. (1996). Feltmetodikk (2 nd ed.) Oslo: Ad Notam Gyldendal. Hanson, J. (1998). Decoding homes and houses. Cambridge: Cambridge University Press. 60

64 Hornyànsky Dalholm, E. (1998). Att forma sitt rum: Fullskalemodellering i participatoriska designprocesser. Lund: Lunds Tekniske Högskola. James, A., & Prout, A. (Eds.) (1997). Constructing and reconstructing childhood: Contemporary issues in the sociological study of childhood. London: Falmer Press. Just Jeppesen, K. (1994). Etniske minoriteter i boligområder (Socialforskningsinstituttets pjece, 41). København: Socialforskningsinstituttet. Kent. S. (Ed.) (1990). Domestic architecture and use of space. Cambridge, MA: Cambridge University Press. Monteiro, C.G. (1997). Activity analyses in houses of recife, Brazil. In: Proceedings of Space Syntax First International Symposium, April London. Nielsen, R. D. (2000). Children in the houses: Preliminary results from a study with girls and boys. In The ENHR 2000 Conference in Gävle June 26 th 30 th Gävle. Petersen, Sten Estvad (2005) Drømmen om Paradiset. Islamisk havekultur. Gyldendal. Nordisk Forlag. Poulsen, P., & Møller, L. (2000). Forstå andre: Belysning af de særlige opgaver, ansatte i almene boligorganisationer står overfor i deres daglige arbejde i flerkulturelle boligområder. København: Center for Tværkulturelt Boligarbejde, & og Boligselskabet AKB. Rapport, A. (1990). Systems of activities and systems of settings. In S. Kent, Domestic architecture and use of space (pp. 9-20). Cambridge, MA: Cambridge University Press. Rasmussen, L., & Børresen, S. (1993). Hvad er på spil I det "samspilsramte": Om sociale problemer og integration af flygtninge og indvandrere i dele af det almennyttige boligbyggeri. København: Dansk Flygtningehjælp. Rasmussen, Sten Ejler. (1989) Om at opleve arkitektur. G.E.C. Gads Forlag. Riis, O. (2005). Samfundsvidenskab i praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Seamon, D., & Mugerauer, R. (1985). Dwelling, place and environment: Towards a phenomenology of person and world. Dordrecht: Nijhoff. Solberg, A., & Danielsen, K. (1988). Dagligliv i familier med store barn (NIBR-rapport 1988:22). Oslo: Norsk Institut for By- og Regionsforskning. Suenson P., & Westman B. (1984) Arkitektur-antropologiforskning: Objekt, mål og metode. Arkitekten, 86(6), Vacher, M. (2008). Hjemmet kulmination af en tilegnende praksis. In H. Kristensen (red.), Bolig og velfærd: Udvalgte artikler og papers fra Center for Bolig og Velfærd (pp ). København: Center for Bolig og Velfærd. van Vliet, W. (Ed.) (1998). The encyclopaedia of housing. Thousand Oaks, CA: Sage. Westman, B. & Suenson, P. (red.) (1983). Boligens funktioner: Fra en arkitektur-antropologisk synsvinkel. Kunstakademiets Arkitektskole: Laboratoriet for Boligbyggeri. Wood, D., & Beck, R. J. (1994): Home rules. Baltimore, MD: Johns Hopkins University Press. Özüekren, A. S. & van Kempten, R. (1997). Turks in European cities: Housing and urban segregation. Utrecht University: European Research Centre on Migration and Ethnic Relations. 61

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Måling af tryktab i taghætter Jensen, Rasmus Lund; Madsen, Morten Sandholm Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Citation for published version (APA): Friberg, C. (2011). Æstetik opdrager os og former vores adfærd. InForm, (1), 44-47.

Citation for published version (APA): Friberg, C. (2011). Æstetik opdrager os og former vores adfærd. InForm, (1), 44-47. Aalborg Universitet Æstetik opdrager os og former vores adfærd Friberg, Carsten Published in: InForm Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2009 Universitet Anvend beton på en ny måde Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2009 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for published

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen Aalborg Universitet Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2010 Universitet Nye anvendelser af kendt materiale Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from University Citation for

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning Trettvik, Johan Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Hvis man ikke kan lide det, så må man rejse! Frandsen, Maria Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Aalborg Universitet. Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Beton Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2012 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter

Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter Published in: Ungdomsforskning Publication date: 2000 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Energirenovering af en-og tofamilie træhuse i Grønland

Energirenovering af en-og tofamilie træhuse i Grønland Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Energirenovering af en-og tofamilie træhuse i Grønland Bjarløv, Søren Peter Publication date: 2011 Document Version Publisher final version (usually the publisher

Læs mere

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Danske Cykelvaner Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl Publication date: 2013 Document Version Forfatters version

Læs mere

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren

Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Styring, kvalitet og design i sundhedssektoren Restrepo-Giraldo, John Dairo ; Bansler, Jørgen P.; Jacobsen, Peter; Andersen, Henning Boje Publication date:

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Hver dag skal være som på skabelsens første morgen... Om hvordan skabende processer danner betydning for de kunstneriske, naturfaglige, håndværksmæssige og tekniske faglige aspekter

Læs mere

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009 University Colleges Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Burgere i forklædning Hansen, Heine. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Burgere i forklædning Hansen, Heine. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Burgere i forklædning Hansen, Heine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Kristensen, Catharina Juul Publication date: 2005 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Betonworkshoppen og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Betonworkshoppen 2008 - og lidt om betonworkshoppen i 2007 Pedersen, Lars; Sørensen, Eigil Verner Publication date: 2008 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering

Læs mere

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 30, 2015 Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Jyllnor, Per; Mondrup, Thomas Fænø Publication date: 2012 Document

Læs mere

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil

Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 29, 2016 Opbygning af en fleksibel CAD mode for CFD beregninger på DTU's Økobil Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Lavenergihus målt og beregnet Off-print artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihus målt og beregnet Off-print artikel til Danvak Magasinet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 17, 2015 Lavenergihus målt og beregnet Off-print artikel til Danvak Magasinet Schultz, Jørgen Munthe; Thomsen, Kirsten Engelund Publication date: 2002 Document Version

Læs mere

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication University Colleges Leg og læring Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). Leg og læring. Reflexen,

Læs mere

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima

Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 24, 2017 Modificering af regnserier så de reflekterer et ændret klima Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Gregersen, Ida Bülow; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date:

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Røntgenundersøgelse af lungerne Bedre billeder og mindre dosis til patienten Debess, Jeanne Elisabeth; Vejle-Sørensen, Jens Kristian; Johnsen, Karen Kirstine; Thomsen, Henrik

Læs mere

Aalborg Universitet. Synliggørelse og samarbejde Lorentsen, Annette. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Synliggørelse og samarbejde Lorentsen, Annette. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Synliggørelse og samarbejde Lorentsen, Annette Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Aalborg Universitet. At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Mini-vindmøllers elproduktion

Mini-vindmøllers elproduktion Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Mini-vindmøllers elproduktion Lawaetz, Henrik Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Lawaetz,

Læs mere

Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian

Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian Aalborg Universitet Porteføljeledelse af IT projekter: Udfordringer i danske kommuner Hansen, Lars Kristian Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars. Publication date: 2014. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Bankens omgangskreds Bankens risiko? Krull, Lars Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere