Traumevisitation i Nordsjælland før og efter indsættelse af akutlægebil
|
|
- Else Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2548 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ august 2009 Traumevisitation i Nordsjælland før og efter indsættelse af akutlægebil Klinisk assistent Rikke Meisler & overlæge Peter Anthony Berlac ORIGINALARTIKEL Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Anæstesi- og Operationsklinikken, og Hillerød Hospital, Anæstesiologisk Afdeling, Akutlægebil Nordsjælland RESUME INTRODUKTION: Hurtig og korrekt visitation til et hospital med de relevante ressourcer er vigtigt for overlevelse og funktionelt outcome efter større traumer. Dette studie belyste, hvorvidt tilstedeværelse af en læge på skadestedet medførte ændringer i visitationsmønsteret sammenlignet med telefonisk visitation på baggrund af meldinger fra en paramediciner. MATERIALE OG METODER: Et retrospektivt studie af traumepatienter der var visiteret til tertiær behandling uden for Frederiksborg Amt i perioden fra marts 2006 til februar Patienterne kunne enten blive visiteret direkte fra skadestedet eller ved sekundær overflytning fra det lokale hospital. Studieperioden blev opdelt i to intervaller. I første interval foretog en speciallæge i anæstesiologi visitationen på baggrund af en telefonisk konference med en paramediciner. I andet interval blev visitationen udført af de samme speciallæger, der nu var til stede på skadestedet. Visitationen, Injury Severity Score (ISS) og 30- dages-mortaliteten blev registreret. RESULTATER: I alt blev 82 ud af 607 patienter visiteret til tertiær behandling. Andelen af patienter, der blev visiteret direkte fra skadestedet, steg fra 27,8% til 69,6% efter visitationen blev foretaget af en læge på skadestedet, mens andelen af sekundært overflyttede patienter faldt fra 72,2% til 30,4% (p = 0,0002). Patienter, der blev visiteret direkte fra skadestedet, havde en signifikant lavere ISS sammenlignet med patienter, der blev sekundært overflyttet (5 (1-17) versus 17 (14-26), p < 0,0001). KONKLUSION: Præhospital lægebaseret visitation af traumepatienter reducerede behovet for sekundære overflytninger til et tertiært center signifikant. Præhospital traumevisitation har til formål at sikre, at potentielt svært tilskadekomne patienter transporteres til et traumecenter, og at tiden fra tilskadekomst til definitiv behandling reduceres mest muligt. Direkte og hurtig transport til et traumecenter kan være afgørende for overlevelse og funktionsniveau efter et svært traume [1]. Organisering af traumebehandling i traumesystemer er vist at reducere mortalitet og morbiditet [2]. Akutte ambulanceindbragte patienter i Danmark blev tidligere som standard kørt til nærmeste hospital. I den igangværende akutreform tilstræbes det, at ambulancetjenesten visiterer patienten til nærmeste relevante hospital afhængig af patientens tilstand. Lægelig visitation rummer mulighed for indbringelse til andet hospital end det nærmeste relevante, f.eks. til et traumecenter. I det tidligere Frederiksborg Amt blev alle traumepatienter fra marts 2006 lægeligt visiteret efter de visitationsregler, der er gældende for Rigshospitalets TraumeCenter. Frem til september 2006 foregik visitationen via telefonkonference mellem en ambulancebehandler på skadestedet og en anæstesiologisk speciallæge på Hillerød Hospital. I september 2006 blev en døgndækkende akutlægebil indsat i Frederiksborg Amt. Denne var bemandet med de samme speciallæger, som tidligere varetog den telefoniske visitation. En akutlægebil muliggør avanceret lægelig undersøgelse og stabiliserende intensiv behandling på skadestedet samt under transport til hospital. Akutlægebilen blev disponeret til traume samtidig med ambulancen, og visitation blev foretaget af speciallægen på skadestedet. I denne undersøgelse søges det belyst, hvorvidt tilstedeværelsen af en speciallæge præhospitalt medførte ændringer i visitationsmønstret sammenlignet med telefonisk visitation på baggrund af meldinger fra en ambulancebehandler. MATERIALE OG METODER Undersøgelsen er en retrospektiv gennemgang af alle traumepatienter i det tidligere Frederiksborg Amt, som blev visiteret til tertiær behandling på Rigshospitalet (niveau 1-traumecenter) eller Glostrup Hospital (neurokirurgisk vagt) i perioden fra 1. marts 2006 til 28. februar Traume patienter med behov for overflytning til undersøgelse og behandling uden for Frederiksborg Amt kunne visiteres primært eller sekundært. Ved primær visitation forstås transport direkte fra skadestedet til det definitive behandlingssted. Ved sekundær visitation forstås interhospital overflytning fra modtagelses hospitalet til det definitive behandlingssted. Visitation blev foretaget i henhold til visitationskriterier, der var baseret på skademekanisme, fysiologisk status, og erkendte og/eller mistænkte læsioner. Kriterierne svarer til visitationskriterierne på Rigs-
2 Ugeskr Læger 171/ august 2009 VIDENSKAB 2549 hospitalets TraumeCenter og tager udgangspunkt i rekommandationerne for visitation til traumecenter fra American College of Surgeons Committee on Trauma (Tabel 1) [3]. Undersøgelsesperioden blev inddelt i to seksmåneders intervaller: 1. periode før indsættelse af akutlægebilen (fra 1. marts til 31. august), og 2. periode efter indsættelse af akutlægebilen (fra 1. september til 28. februar). Primær visitation i 1. periode blev foretaget af en anæstesiologisk speciallæge på baggrund af telefonisk melding fra og konference med ambulancebehandleren. Primær visitation i 2. periode blev foretaget af en speciallæge på skadestedet. Sekundær visitation blev i begge perioder foretaget efter modtagelsen på lokalt hospital i Frederiksborg Amt. Alle meldinger på traumepatienter for perioden fra 1. marts 2006 til 28. februar 2007 blev gennemgået med henblik på at klarlægge, hvem der havde visiteret patienten, og hvortil visitationen var foretaget. Patienternes skadesedler, journalnotater og røntgenbeskrivelser blev gennemgået for at beregne Injury Severity Score (ISS) for hver enkelt patient. Vi valgte at opdele traumepatienterne i let og svært tilskadekomne patienter baseret på deres ISS, hvor en ISS < 15 svarede til let tilskadekomst, mens ISS > 15 blev klassificeret som svær tilskadekomst. Outcome blev vurderet ved 30-dages-mortaliteten. Studiedesignet krævede ikke godkendelse fra den lokale etiske komite. STATISTIK Kategoriske data er beskrevet som hyppighed med 95%-konfidensinterval (KI), og sammenligning af visitationsmønsteret og mortaliteten er foretaget ved χ 2 -test. Kontinuerlige data er beskrevet som median med interkvartil range og analyseret ved hjælp af Wilcoxons rank-sum-test. p < 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant. RESULTATER I undersøgelsesperioden blev der i alt registreret 607 traumepatienter i Frederiksborg Amt, hvoraf 82 patienter (14%) blev visiteret til behandling uden for amtet (Figur 1). Andelen af primært visiterede traumepatienter steg fra 27,8% (95%-KI 15,7-44,1 ) i 1. periode til 69,6% (95%-KI 55,1-81,0) i 2. periode, mens andelen af sekundært visiterede traumepatienter faldt fra 72,2% (95%-KI 55,9-84,3) til 30,4% (95%-KI 19,0-44,9) (p = 0,0002) (Tabel 2). De primært visiterede patienter havde en signifikant lavere ISS end de sekundært visiterede traumepatienter (5 (1-17) versus 17 (14-26), p < 0,0001). TABEL 1 Visitationskriterier for Rigshospitalets TraumeCenter. Primære visitationskriterier Efter akut fysisk traume kan patienter visiteres til Rigshospitalets TraumeCenter på baggrund af: Skadesmekanisme og/eller Fysiologiske kriterier og/eller Anatomiske kriterier Efter nedenstående retningslinjer, såfremt blot et kriterium er opfyldt Skadesmekanisme kriterier Trafikulykker Person i højhastighedsulykker med betydende skader på køretøj (> 65 km/t, > 0,5 m deformation) Fastklemte (hvor brandvæsenets pionerer tilkaldes) Personer, der er kastet ud af køretøj ved ulykken Andre personer i køretøj, hvor en fører eller passager er død Personpåkørsel (cyklist eller fodgænger) af lastbil/bus/tog/andet køretøj Motorcykelulykker (kollision eller med hastighed > 50 km/t) Fald fra højde Anden etage svarende til 4 m Voldshandlinger Skud/stiksår/eksplosionsskader (se også anatomiske kriterier) Drukning og /eller hypotermi ( 32 C) Fysiologiske kriterier Børn < 2 år eller Klinisk tilstand som følge af akut traumatisk påvirkning Glasgow komaskala < 13 eller Blodtryk < 90 mmhg eller Respirationsfrekvens < 10 eller > 29 Anatomiske kriterier som følge af akut traumatisk påvirkning Bevidstløshed efter relevant hovedtraume Alle penetrerende (stik/skud) skader på hoved, hals, brystkasse, mave og arme/ben oven for albue/knæ Ustabil (løs) brystkasse Forbrændinger (som hovedregel børn > 10% og voksne > 15%, mistanke om kulilteforgiftning og/eller inhalationsskade) Større brud 2 lange rørknogler Bækkenbrud (mistanke om) Brud på ryg (mistanke om) Lammelser i arme/ben efter traume Amputationer i eller oven for håndled eller fodled I alt 26% (11/42) (95%-KI 15,2-41,2) af de primært visiterede traumepatienter havde en ISS > 15 og var derved pr. definition svært tilskadekomne. Dette svarer til en overtriage på 74% vurderet ved ISS. For de sekundært visiterede traumepatienter var der i alt 72,5% (29/40) (95%-KI 57,0-84,0), der havde en ISS > 15. Årsagen til overflytning for de resterende 11 patienter, der havde en ISS < 15, var hovedtraume (n = 3), columnatraume (n = 3), abdominaltraume (n = 2) og bækken/ekstremitetstraume (n = 3).
3 2550 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ august 2009 TABEL 2 Visitationsmønster og traumesværhedsgrad for traumepatienter fra det tidligere Frederiksborg Amt, der blev visiteret til behandling på Rigshospitalet eller Glostrup Hospital. Antallet af patienter er rapporteret som hyppighed (med procent) og Injury Severity Score som median (med interkvartil range). Traumedødsfald er opgjort som 30- dages-mortaliteten a og rapporteret som hyppighed (med procent). Primært visiterede (n = 42) Sekundært visiterede (n = 40) 1. periode (før akutlægebil) Antal patienter 10 (27,8) 26 (72,2) Injury Severity Score 5 (1-14) 17 (10-26) Antal traumedødsfald 1 (10,0) 3 (11,5) 2. periode (efter akutlægebil) Antal patienter 32 (69,6) 14 (30,4) Injury Severity Score 6 (1-18) 19 (16-26) Antal traumedødsfald 3 (9,4) 2 (15,0) a) Outcome er uafklaret hos fire udlændinge, som ikke kunne følges i Det Centrale Personregister. I alt døde ni af de 82 patienter, der blev visiteret til behandling uden for Frederiksborg Amt, hvilket svarer til en mortalitetsrate på 11% (95%-KI 5,7-19,8) (Tabel 2). Heraf døde syv patienter inden for det første døgn efter ulykken, seks som følge af hovedtraume. Til sammenligning døde i alt 16 patienter i skadestuen eller under indlæggelse på lokalt hospital i undersøgelsesperioden, svarende til 3,0% (16/525) (95%-KI 1,9-4,9) af de traumepatienter, der blev behandlet i Frederiksborg Amt. Mortaliteten blandt traumepatienter, der blev behandlet i Frederikborg Amt, faldt fra 4,4% (14/320) (95%-KI 2,6-7,3) i 1. periode, hvor ni patienter døde inden for første døgn, til 1,0% (2/205) (95%-KI 0,04-3,7) i 2. pe riode, hvor ingen døde inden for det første døgn (p = 0,035). DISKUSSION Indsættelsen af en akutlægebil i Frederiksborg Amt medførte et signifikant fald i antallet af sekundære visitationer af traumepatienter fra Frederiksborg Amt. Dette kan tages som udtryk for, at flere svært tilskadekomne patienter blev visiteret hensigtsmæssigt i 2. periode end i 1. periode. Denne reduktion i under-triage anses at være en konsekvens af, at speciallægen fik mulighed for at visitere på baggrund af en samlet klinisk vurdering af situationen på skadestedet, herunder for at foretage lægelig objektiv undersøgelse i stedet for at skulle træffe en beslutning på baggrund af en telefonkonference med en ambulancebehandler. Undersøgelsens deskriptive design og anvendelsen af ISS til vurdering af traumesværhedsgraden tillader dog ikke en estimering af størrelsen af under-triage. Undersøgelsens styrke er dels den blandede traumepopulation, og dels at undersøgelsen er en sammenligning af to triagesystemer i det samme område inden for en afgrænset tidsperiode, hvor indførelsen af akutlægebilen var det eneste parameter, der ændrede sig. Undersøgelsens svaghed er, at det er et retrospektivt og deskriptivt studie, hvor datamaterialet er relativt begrænset. Vi valgte at anvende ISS til at vurdere traumesværhedsgraden hos patienterne. ISS har en god korrelation med morbiditet, mortalitet og indlæggelsestid, men tager ikke højde for alder og præmorbide tilstande. Idet ISS beregnes som den sværeste skade i tre forskellige kropsregioner, giver den ikke et reelt billede af omfanget af anatomisk skade, hvis en patient har flere læsioner i samme kropsregion. Patienter med alvorlige hovedtraumer bliver ikke nødvendigvis klassificeret som værende svært tilskadekomne med ISS, og metoden tager så ledes ikke højde for, at patienter med svære hovedskader har en væsentlig højere mortalitet end patienter uden. ISS underestimerer således hovedtraumets betydning for mortaliteten. Materialet tillader ikke en undergruppeanalyse af hovedtraumerne som en forklaring på den betydelige over-triage i denne undersøgelse, idet der kun var 24 hovedtraumepatienter med en Abbreviated Injury Score 3. ISS kan først beregnes efter, at patienten er færdigbehandlet, og kan derfor ikke anvendes som et præhospitalt værktøj til vurdering og triage af traumepatienter [4]. Visitation, der alene er baseret på skademekanismekriterier, medfører risiko for betydelig over-triage med øget belastning og ineffektivt resurseforbrug på det modtagende traumecenter til følge [5-7]. Ved over-triage forstås, at der til traumecentret indbringes patienter, som ikke har behov for avanceret diagnostik og behandling. Over-triage på 30-50% anerkendes som en nødvendig forudsætning for at holde en under-triage på under 5-10%. Long et al definerer»næsten ideale«triage-kriterier som 15-20% overtriage (svarende til 80-85% specificitet) og ingen under-triage (svarende til 100% sensitivitet) [8]. Under-triage, hvor en patient med behov for et traumecenters højt specialiserede behandling i stedet vi siteres til et hospital med færre resurser, inde bærer risiko for forsinket diagnostik, utilstrækkelig resuscitation, sekundær overflytning til tertiært center og forværret outcome [8, 9]. To nyere danske traume - studier dokumenterer mediane forsinkelser på henholdsvis tre timer og 50 minutter samt fire timer og 25 minutter fra ulykkestidspunkt til ankomst til tertiært behandlingssted efter sekundær visitation for svært traume [10, 11].
4 Ugeskr Læger 171/ august 2009 VIDENSKAB 2551 Akutlægebil Nordsjælland med plads til ambulancelægen, lægeassistenten og en observatør. Af Tabel 2 fremgår det, at 14 patienter med en median ISS-score på 19 (16-26) havde behov for sekundær overflytning på trods af præhospital visitation ved akutlægebil, hvilket er udtryk for undertriage. Denne undertriage bør dog vurderes i sammenhæng: For det første er der tale om en væsentlig og signifikant reduktion i under-triage/sekundær visitationer i forhold til før indsættelsen af akutlægebilen (14 patienter versus 26 patienter). Artiklens formål er også at beskrive denne reduktion i sekundære overflytninger. For det andet er ISS som anført tidligere ikke et triage-værktøj, men en post hoc-stratificering. Akutlægen har visiteret på baggrund af en samlet, klinisk vurdering og ikke»på trods af ISS på 19«. For det tredje er det trods gældende retningslinjer for visitation til Rigshospitalets TraumeCenter fortsat akutlægens skøn, hvorvidt der i konkrete situationer visiteres til Hillerød Akutmodtagelse eller til Rigs hospitalet ud fra kendskab til behandlingsmulighederne og de tilgængelige resurser begge steder. Der er således tale om en reduktion i under-triage efter indsættelse af akutlægebilen, men ikke en eliminering. På grund af populationens størrelse var det i denne undersøgelse ikke muligt at påvise en forskel i mortalitet mellem primært og sekundært visiterede traumepatienter. Der var dog en signifikant reduktion i traumerelaterede dødsfald blandt traumepatienter, der var behandlet i Frederiksborg Amt (4,4% døde i 1. periode versus 1,0% i 2. periode, p = 0,035). Litteraturen er inkonklusiv med hensyn til validiteten af ambulancebehandleres visitation af traumepatienter og patienter med akut behandlingsbehov [12-16]. Der er evidens for, at læger er bedre til triage og klinisk vurdering af traumepatienter end paramedicinere [17-19]. Paramedicinere kan have svært ved at erkende et alvorligt traume ud fra anatomiske kri-
5 2552 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/ august 2009 FIGUR 1 Flowskema for visitationen af traumepatienter i det tidligere Frederiksborg Amt før og efter implementeringen af Akutlægebilen (n = 607). Visiteret primært til Rigshospitalet eller Glostrup Hospital (n = 10) Før akutlægebilen (n = 356) Indbragt til skadestue i Frederiksborg Amt (n = 346) Sekundært visiteret til Rigshospitalet eller Glostrup Hospital (n = 26) Efter akutlægebilen (n = 251) Indbragt til skadestue i Frederiksborg Amt (n = 219) Sekundært visiteret til Rigshospitalet eller Glostrup Hospital (n = 14) Visiteret primært til Rigshospitalet eller Glostrup Hospital (n = 32) terier [16]. Læger kan til gengæld have vanskeligheder med at genkalde verbale informationer, der blev givet af ambulancemandskabet [20]. Signifikant flere svært tilskadekomne patienter blev primært visiteret i nærværende undersøgelse efter speciallægevurdering på skadestedet end ved telefonkonference med ambulancebehandler. Undersøgelsen belyste ikke årsagerne til denne forskel i visitationsmønsteret, men den kan muligvis tillægges speciallægens kliniske vurdering, idet visitationskriterierne og øvrige forhold var uændrede i de to perioder. Det er nærliggende at forestille sig, at telefonisk traumevisitation har været forbundet med et vist forbehold vedrørende vurderingen af sværhedsgraden af traume samt et ønske om at undgå over-triage og misbrug af resurser. LITTERATUR 1. Sampalis JS, Denis R, Frechette P et al. Direct transport to tertiary trauma centers versus transfer from lower level facilities: impact on mortality and mor bidity among patients with major trauma. J Trauma 1997;43: Mann NC, Mullins RJ, MacKenzie EJ et al. Systematic review of published evidence regarding trauma system effectiveness. J Trauma 1999:47: American College of Surgeons Committee on Trauma. Resources for optimal care of the injured patient. Chicago: American College of Surgeons, Levin D, Bachtis C, Acosta JA et al. Trauma scoring and triage. I: Wilson WC, ed. Trauma: resuscitation, perioperative management and critical care. New York: Informa Healthcare, 2007: Uleberg O, Vinjevoll OP, Eriksson U et al. Overtriage in trauma what are the causes? Acta Anaesthesiol Scand 2007;51: Kann SH, Hougaard K, Christensen EF. Evaluation of pre-hospital trauma triage criteria: a prospective study at a Danish level I trauma centre. Acta Anaesthesiol Scand 2007;51: Clemmesen ML, Rytter S, Birch K et al. Should high-energy traumas always result in a trauma team call? Ugeskr Læger 2006;168: Long WB, Bachulis BL, Hynes GD. Accuracy and relationship of mechanisms of injury, trauma scores, and injury severity scores in identifying major trauma. Am J Surg 1986;151: Frykberg ER. Triage: principles and practice. Scand J Surg 2005;94: Sunesen KG, Pallesen J, Koefoed-Nielsen J et al. Fra ulykke til traumecenter tidsforløb for patienter med alvorlig hovedskade. Ugeskr Læger 2005;167: Meisler R, Thomsen AB. The golden hour where is it spent? A description of the initial hours for trauma patients secondarily transferred to a level I trauma centre. Scand J Trauma Resusc Emerg Med 2007;15: Crystal R, Bleetman A, Steyn R. Ambulance crew assessment of trauma severity and alerting practice for trauma patients brought to a general hospital. Resuscitation 2004;60: Silvestri S, Rothrock SG, Kennedy D et al. Can paramedics accurately identify patients who do not require emergency department care? Prehosp Emerg Care 2002;6: Pointer JE, Levitt MA, Young JC et al. Can paramedics using guidelines accur ately triage patients? Ann Emerg Med 2001:38; Mulholland SA, Gabbe BJ, Cameron P. Is paramedic judgment useful in prehospital trauma triage? Injury 2005;36: Mulholland SA, Cameron PA, Gabbe BJ et al. Prehospital prediction of the severity of blunt anatomic injury. J Trauma 2008;64: Champion HR, Sacco WJ, Gainer PS et al. The effect of medical direction on trauma triage. J Trauma 1988;28: Kilner T. Triage decisions of prehospital emergency health care providers, using a multiple casualty scenario paper exercise. Emerg Med J 2002;19: Meldon SW, Brant TA, Cydulka RK et al. Out of hospital cervical spine clearance: agreement between emergency medical technicians and emergency physicians. J Trauma 1998;45: Scott LA, Brice JH, Baker CC et al. An analysis of paramedic verbal reports to physicians in the emergency department trauma room. Prehosp Emerg Care 2003;7: KONKLUSION Denne undersøgelse viste en signi fikant reduktion i sekundære visitationer af traumepatienter fra Fre deriksborg Amt efter indsættelse af akutlægebil. Dette er udtryk for en mere hensigtsmæssig visitation af svært tilskadekomne patienter og dermed en potentiel reduktion i traumerelateret morbiditet og mortalitet. KORRESPONDANCE: Peter Anthony Berlac, Akutlægebil Nordsjælland, Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital, DK-3400 Hillerød. peter.berlac@dadlnet.dk ANTAGET: 14. april 2009 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen
Modtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereTraumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013
Traumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013 Historie Traumecentret ved Odense Universitetshospital blev etableret i 1996 på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem repræsentanter
Læs mereFaldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA
Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereFakta box. Danmark. Norge. 4.8 mio.(2009) 385.000 km 2. 5,4 mio. 43.000 km 2. Århus 240.000. Bergen 252.000
Århus Traumecenter Århus Traumecenter er et af landets 4 traumecentre på level 1 niveau. Et level 1 Traumecenter er et højt specialiseret hospital med ressourcer til at varetage alle aspekter af traumebehandling
Læs merePRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter
PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015
Læs mereDe vigtigste akutmedicinske nyheder 2013
De vigtigste akutmedicinske nyheder 2013 Erika Frischknecht Christensen Præhospital lægelig chef Adj. lektor Århus, Region Midtjylland De vigtigste akutmedicinske nyheder 2013 Jeg blev bedt om at: Præsentere
Læs mereVisitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark
20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i
Læs mereTilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital
48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg
Læs mereKvalitetsudfordringerne på akutområdet.
Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi
Læs mereIndholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012
Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereStatus for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14013956 Ref.: mlau Dato:
Læs mereRammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Rammesætning for analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland Dato
Læs mereMULTITRAUME. Hvornår? Hvad? Hvor?
MULTITRAUME Hvornår? Hvad? Hvor? Traumemeldeskema: Bevidsthedsniveau Vågen = GCS 15 Uklar GCS 13-14 eller kortvarig bevidstløs 0 1 2 Point Bevidstløs GCS < 13 Åndedrætsfunktion Normal Besværet SAT < 90
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereFremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden
Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereAkutdatabasen Resultater, erfaringer og fremtidigt perspektiv
Akutdatabasen Resultater, erfaringer og fremtidigt perspektiv Jakob Lundager Forberg Konst. Ledende Overlæge, PhD, Fagområde Akutmedicin Akutafdelingen Disposition Data - også en del af kerne opgaven Akutdatabasen
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereStatus for traumeomsorg
Status for traumeomsorg i, Danmark BEST nettverksmøte, Bergen 10-12 november 2014 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling National traumeorganisation Fire danske
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. maj - Præhospitalt Center
Dato: 4. august 2017 Brevid: 3335588 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. maj - Præhospitalt Center I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Præhospitalt Center pr. 31. maj 2017. Der gives
Læs mereDansk Traume Register
Fælles Akutdatabasen Dansk Traume Register Pilotrapport 2016 Tidsperiode: 1. januar 31. december 2016 KOMMENTERET UDGAVE TIL HØRING I REGIONERNE FORTROLIG 2. udgave 16. maj 2017 Hvorfra udgår rapporten
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgningen i Den Præhospitale Virksomhed.
Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato: 1. juni 2015 Status for
Læs mereVejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region
Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereRegion Hovedstadens nye akutberedskab
Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder
Læs mereER DET SIKKERT AT BLIVE INDLAGT I AKUTAFDELINGEN I WEEKENDEN, OG HVAD KAN ÅRSAGERNE VÆRE, HVIS DET IKKE ER?
20. MARTS 2018 ER DET SIKKERT AT BLIVE INDLAGT I AKUTAFDELINGEN I WEEKENDEN, OG HVAD KAN ÅRSAGERNE VÆRE, HVIS DET IKKE ER? IBEN DUVALD SOCIALANTROPOLOG, PHD-STUDERENDE FORSKNINGSASSISTENT I AKUTAFDELINGEN,
Læs mereEt nyt korps af 112-førstehjælpere
Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,
Læs mereAkutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM
Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude
Læs mereEn landsdækkende triagemodel
En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen
Læs mereBilag 1A Terminologi og gældende lovgivning
Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
Læs mereHøringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark
Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra
Læs mereDansk Traume Register
1 Tidsperiode: 1. januar 31. december 2017 23. april 2019 2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens er udarbejdet af klinisk epidemiolog overlæge Ph.d. Helle Collatz Christensen og af statistiker, cand.scient
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mereAT TRÆNE OG TESTE SIN ORGANISATION TIL TERRORHÆNDELSER DEMC 7: MASS CASUALTY
AT TRÆNE OG TESTE SIN ORGANISATION TIL DEMC 7: MASS CASUALTY www.express.co.u k/news/uk/692286/ Map-EU-terrorarrests-whichcountry-sufferedmost-attacks http://www.express.co.uk/news/world/693954/terror-in
Læs mereKatalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 29. august 2018 Notat Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne Oprettelse af flere ambulanceberedskaber Oprettelsen af et nyt ambulanceberedskab
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mere112-førstehjælper i Region Midtjylland
112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...
Læs mereHvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009
Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab
Læs mereSFR Anæstesiologi. Blegdamsvej København Ø. Direkte Mail k
SFR Anæstesiologi Blegdamsvej 9 2100 København Ø Møde i: Sundhedsfagligt råd for Anæstesiologi Dato: 24. februar 2016 Kl.: 14:00-16:00 Sted: Rigshospitalet, Blegdamsvej, Opgang 4, 3. sal, store gynækologiske
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereHoldninger, temaer og rammer på møde om Akut kardiologi den 13. december 2016
Holdninger, temaer og rammer på møde om Akut kardiologi den 13. december 2016 Rammerne Koncerndirektør og formand for arbejdsgruppen for akut kardiologi, Ole Thomsen, gjorde i sin indledning rede for de
Læs mereVejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)
For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs mereTT, Odense, December 2013
TT, Odense, December 2013 Teamtræning Ved modtagelse af svært tilskadekomne patienter Traumekoordinator Randi Melhedegård Overlæge Overlæge Afdelingslæge TT, Odense, December 2013 Hvorfor er vi her i dag
Læs mereKapitel 4. Baggrundstabeller
69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereVi skal være beredt!
Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering
Læs mereDokumentation i Sundhedsplatformen i forbindelse med traume- og akutkald. TRAUMEKALD
oktober 2016 Dokumentation i Sundhedsplatformen i forbindelse med traume- og akutkald. I forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen på Rigshospitalet tages værktøjerne TraumeDok og Akutkald i
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereFælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag
Læs mereAfklaring af patienters ønsker for den sidste tid.
Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid. Lone Tuesen Ph.d.-studerende, cand. cur., sygeplejerske Anæstesiologiske Afdeling, Vejle Sygehus Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereI 2012 udgjorde den samlede aktivitet:
BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte
Læs mereVelkommen til Design EM konferencen Patientsikkerhed og akutafdelingernes organisering: Hvad er sammenhængen? VERSITUENTI
Velkommen til Design EM konferencen 2018. Patientsikkerhed og akutafdelingernes organisering: Hvad er sammenhængen? VERSITUENTI ORGANISATIONSDESIGN OG RESULTAT Organisations design forklarer i gennemsnit
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse
af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereSFR Anæstesiologi. Blegdamsvej København Ø REFERAT. Direkte Mail k
SFR Anæstesiologi Blegdamsvej 9 2100 København Ø REFERAT Møde i: Sundhedsfagligt råd for Anæstesiologi Dato: 24. februar 2016 Kl.: 14:00-16:00 Sted: Rigshospitalet, Blegdamsvej, Opgang 4, 3. sal, store
Læs mereAkutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?
Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)
Læs mereRegionsresultaterne i oversigtsform...4. Bilagstabeller - hospitalsvise...14
Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform...4 Datamateriale...4 Triagering...6 Tid fra ankomst til triagering...6 Ventetid fra triagering til behandling...7 Tid fra behandlingsstart til afslutning...1
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereAkutlægehelikopter i Danmark
Akutlægehelikopter i Danmark Evaluering af forsøg med akutlægehelikopter på Sjælland Pia Kürstein Kjellberg Rasmus Hesselfeldt Lars S. Rasmussen Jakob Kjellberg (eds.) Rapport 2012.01 Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereDriftsrapportering for 2015
Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs mereÅrsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:
INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv
Læs mereAmbulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?
30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereBrugernes oplevelse af det præhospitale område i Region Nordjylland
Brugernes oplevelse af det præhospitale område i Region Nordjylland Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 9932 4449 flboj@rn.dk Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereForholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?
Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det? Anne Hvenegaard Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut ah@dsi.dk Mine indledende antagelser/kommentarer! Økonomer ved noget om økonomi
Læs mereFigur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.
72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991
Læs merekvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?
Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.
Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:
Læs mereKvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling
Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag
Læs mereKan Machine Learning hjælpe med at erkende hjertestop?
Kan Machine Learning hjælpe med at erkende hjertestop? Stig Nikolaj Blomberg MSc., PhD Fellow, Senior advisor Emergency Medical Services, Copenhagen, Denmark stig.nikolaj.fasmer.blomberg@regionh.dk Disclosure
Læs mereAarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2012
1 Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2012 Traumecentret, Fælles Akutafdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Traumecenter Årsrapport 2012 2 Forord: Denne årsrapport giver en
Læs mereAkutlægehelikopter i Danmark
Akutlægehelikopter i Danmark Evaluering af forsøg med akutlægehelikopter på Sjælland Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Rasmus Hesselfeldt (ed.) Lars S. Rasmussen (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereAarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011
1 Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011 Traumecentret, Fælles Akutafdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Traumecenter Årsrapport 2011 2 Forord: Denne årsrapport giver en
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereRegion Hovedstaden Akutberedskab. Akutberedskabet i Region Hovedstaden
et i Region Hovedstaden 1 Emergency Medical Services, University of Copenhagen ets bidrag til Region Hovedstadens vision og værdier Region Hovedstadens er en virksomhed på linje med hospitaler i regionen
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs merePræhospital indsats i Frederiksborg Amt MTV-syntese
DSI Institut for Sundhedsvæsen DSI rapport 2006.11 Præhospital indsats i Frederiksborg Amt MTV-syntese Præhospital indsats i Frederiksborg Amt MTV-syntese Jannie Kilsmark Rikke Vita Borre Jacobsen Karsten
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereHastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Læs merePræhospitalet. Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018
Præhospitalet Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018 Program Hvad er Præhospitalet? Den akutte udfordring Samarbejde i akutsystemet 2 www.regionmidtjylland.dk Hvad er Præhospitalet? Præhospitalet har ansvaret
Læs mere