Tidlig psykisk støtte til børn og unge på hospitalet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig psykisk støtte til børn og unge på hospitalet"

Transkript

1 Tidlig psykisk støtte til børn og unge på hospitalet Indsatsområde og målgruppe Formål med initiativet er at give fagligt kvalitativ og hurtig støtte til børn og unge i Region Hovedstaden, som kommer i berøring med hospitalsvæsenet og som er i risiko for alvorlige traumer. Dette gøres gennem kompetenceudvikling af hospitalsansat sygeplejerskepersonale, idet erfaringen viser at det i langt de fleste tilfælde er sygeplejersker, der tager hånd om patienters og pårørende psykiske reaktioner på sygdom og ulykke. Dermed falder initiativet primært inden for Egmont Fondens indsatsområde omsorg, men omfavner også indsatsområdet læring. Målgruppen for initiativet er børn og unge i alderen 6-18 år, som oplever at blive udsat for en traumatisk krise. Dette kan være sygdom, død eller ulykke i nærmeste familie, egen pludselig ulykke, egen alvorlig sygdom, oplevelse af andre traumatiske hændelser, som fx vidne til andres alvorlige ulykke eller død, vold i hjemmet, m.m. Der findes ikke standarder for, hvornår et barn eller et ungt menneske traumatiseres af en alvorlig hændelse. Nogle reagerer meget aktivt på alvorlig krise og andre meget passivt. Derfor ligger i projektet tillige en kompetenceudvikling af sundhedspersonalet, som har til formål at give personalet redskaber til fagligt at kunne vurdere, hvilke hændelser og omstændigheder, der muliggør at et barn eller ungt menneske er i risiko for at pådrage sig et traume som følge af sine oplevelser. Resumé Projektet løber over 3 ½ år og består i udviklingen af et landsdækkende netværk af eksperter i børne-/ungepsykotraumatologi, som skal resultere i en national handleplan på området samt et kursustilbud rettet mod hospitalsansatte sundhedsprofessionelle. Handleplanen vil have form af en manual til sundhedsprofessionelle. Initiativet vil i en første fase bestå i indhentning af eksisterende viden på området, i særdeleshed de gode erfaringer fra hhv. Senter for Krisepsykologi i Bergen og Department of Clinical Health Psychology på Utrecht Universitet. 1

2 Formål Formål med initiativet er at give optimal kvalitativ og hurtig støtte til alvorligt traumatiserede børn og unge i Region Hovedstaden, som kommer i berøring med hospitalsvæsenet. Dette formål skal nås ad tre veje: 1) opstilling af faglige kriterier for best practice på områder, 2) udarbejdelse af en handleplan, 3) udbydelse af landsdækkende kurser. Disse tre punkter skal udarbejdes via en kombination af forskning og erfaring. Dette gøres ved 1) at indsamle og vurdere den eksisterende viden på området og 2) at inddrage de dygtigste og mest erfarne aktører på området i Danmark. Baggrund Der findes i Danmark en del tilbud til børn og unge, som oplever sorg eller misbrug, f.eks. at miste en forælder, at være udsat for omsorgssvigt, blive seksuelt misbrugt, have været udsat for psykiske traumer i forbindelse med krig. Et område, hvor opmærksomheden på kriseindsatser er høj, er i skole- og institutionsregi. 96 % af landets skoler og 85 % af daginstitutionerne har i dag en såkaldt OmSorg handleplan, som er en plan, der giver retningslinjer for, hvordan man som skole eller institution handler i krisesituationer, som f.eks. et dødsfald på skolen, hvis en elev pludseligt mister en forælder, etc. Dette gode arbejde er et resultat af Projekt OmSorgs landsdækkende indsats (www.cancer.dk/omsorg). Endvidere har undervisningsministeriet udarbejdet en beredskabsplan til skoler og uddannelsesinstitutioner om sikkerhed og kriseberedskab (www.uvm.dk). Det er meget positivt at dette arbejde er nået så langt i institutions- og skoleregi og i forhold til særligt sårbare grupper af børn og unge. Men der findes også mere akutte kriser, der kan ramme alle børn og unge et barn eller en ung fra en gennemsnitlig dansk familie som ikke har særlige udfordringer hverken kulturelt, psykologisk, økonomisk og socialt. Det kan være kriser opstået som følge af pludselig ulykke eller sygdom. Eksempler kan være trafikulykker, sportsulykker eller mere kendte ulykker, som børnehavebussen, der kørte galt i Nordsjælland i 2012 eller ulykken på Præstø Fjord i Børn, der bliver udsat for alvorlige hændelser i forbindelse med alvorlig 2

3 sygdom, pludselig død eller alvorlige ulykker møder som oftest sundhedsprofessionelle på hospitalet som de første. På de danske hospitaler yder de sundhedsprofessionelle uden tvivl den bedst mulige støtte til traumatiserede børn og unge. Men det er et faktum, at der ikke findes systematiseret viden på området eller samtænkende, standardiserede indsatser, der kan sikre en ensartet, faglig kvalificeret støtte i den første fase efter den traumatiserende hændelse. En fase, der netop ofte udspiller sig på hospitalet, hvor de voksne, der omgiver barnet, ikke er professionelle pædagoger eller psykologer, men klinisk sundhedspersonale. Til dato har de danske hospitaler hverken 1) systematiseret viden, 2) værktøjer eller 3) praksisstandarder til at håndtere den akutte fase. Det er ikke bare et stort problem. Det er også et stort hul i den almene indsats overfor børn i krise. I en helt ny undersøgelse af trivsel og støtte til børn, som oplever dødsfald eller sygdom i familien, rapporterer kun 27% af de deltagende børn og unge, som er pårørende til en syg forælder, at sygeplejerskerne og lægerne har spurgt til, hvordan de havde det (Egmont Fonden og Mandag Morgen, 2013). Det er opsigtsvækkende, at der ikke findes en fagligt kvalificeret handlingsplan, der kan guide de sundhedsprofessionelle i, hvordan de kan støtte børn i denne akutte fase og identificere eventuelle behov for videre støtte. En kompetenceudvikling af sundhedspersonalet, som har fokus på akutområdet er derfor nødvendig. Det er på tide at lukke dette åbenlyse hul i støtten til børn i akutkriser. Det er denne indsats, nærværende projekter omhandler. Praksis på området på de danske hospitaler i dag Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte har i juni 2012 gennemført en afdækning af sundhedspersonalets praksis i forhold til hvordan børn og unge støttes blandt Rigshospitalets sengeafdelinger. Af denne fremgår det, at der ikke findes standardiserede retningslinjer for, hvorledes børn og unge i krise opdages og støttes. Nogle afdelinger har nedskrevne procedurer, men på de fleste afdelinger bærer praksis præg af kollega-til-kollega-sparring og emnet fylder ofte meget på de daglige konferencer på afdelingerne. På de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden er billedet ensartet: På de hospitaler, der har børneafdelinger (Herlev, Nordsjælland og Hvidovre), findes et tværfagligt team bestående af 3

4 psykologer og socialrådgivere. Disse yder bistand til de syge børn og disses familier efter henvisning fra sundhedspersonalet. Men dette team servicerer udelukkende børneafdelingerne, hvilket betyder at alle de patienter, der er indlagt på øvrige afdelinger herunder børn og unge ikke har mulighed for tilsvarende støtte. Det er en kendsgerning, at der gennem de senere år har været en tendens til at nedlægge både socialrådgiver- og psykologstillinger på hospitalerne (www.dsr.dk; En rundringning til de fem danske regioner afslører, at der pt. ikke findes kompetenceudvikling af sundhedspersonalet på området for børne-/ungepsykotraumatologi. I Region Midtjylland og Region Nordjylland har man i fællesskab udviklet en såkaldt akutsygeplejeuddannelse, som senere er blevet udvidet til at omfatte alle danske regioner. Uddannelsen er et efteruddannelsesforløb på 1 år, som er målrettet personale, der arbejder på akutmodtagelserne. Forløbet fokuserer imidlertid næsten udelukkende på de fysiologiske aspekter af akutområdet og indeholder ikke moduler, der har fokus på at yde støtte til traumatiserede børn og unge. Danske Regioner har i forbindelse med rundringningen udtrykt interesse i et samarbejde med henblik på enten at inkorporere dele af kompetenceudviklingen på børne-/ungepsykotraumatologiområdet i deres akutuddannelse eller formalisere et samarbejde på området. Eksisterende viden i Danmark De få nationale undersøgelser, der er lavet om psykotraumatologi i relation til børn og unge peger på et behov for en tidlig identificering af børnenes og de unges traumer. Videnscenter for Psykotraumatologi har gennemført en undersøgelse blandt 430 elever fra klasse, som oplevede fyrværkeriulykken i Seest i Undersøgelsen viser, at 16 % af børnene opfyldte PTSDkriteriet 16 måneder efter katastrofen. Den aktuelle forekomst af PTSD i befolkningen antages fra udenlandske undersøgelser at ligge på et par procent. Forskerne påpeger at på undersøgelsestidspunktet 16 måneder efter ulykken må diagnosen betegnes som kronisk, hvilket betyder at en eventuel behandling vil kræve intensiv intervention, idet ubehandlede traumatiske reaktioner kan resultere i langsigtede konsekvenser, der påvirker barnets evne over tid til at involvere sig i produktiv adfærd og passende social, skolemæssig og personlig udvikling (Elklit og Duch, 2008). Forskerne peger på: 1) et behov for at skabe mere omfattende viden om 4

5 børns reaktioner efter traumatiske begivenheder, 2) et behov for bedre identificering af de børn, der har problemer efter voldsom eksponering og 3) et behov for iværksættelse af tiltag, der kan hjælpe dem (ibid.). I en anden undersøgelse har Videnscenter for Psykotraumatologi undersøgt forekomsten af PTSD hos vidner til drabet på en gymnasieelev i Hasseris Gymnasium i Denne undersøgelse konkluderer at forekomsten af PTSD blandt vidnerne var op mod 10 % syv måneder efter hændelsen. Også her giver resultaterne forskerne anledning til at anbefale tidlig intervention hos traumatiserede unge (Elklit and Kurdahl, 2013). Nyere viden fra udlandet Forskning fra Senter for Krisepsykologi i Bergen viser, at børn og unge, som oplever at deres forældre bliver alvorligt syge eller dør af kræft, efterlyser at have nogle at tale med, når forældrene er indlagt på hospitalet (Dyregrov, 2005). Børnene og de unge udtrykker ønske om at hospitalspersonalet spørger dem, hvordan det går, giver dem mere information om kræft og kræfthandling og fortæller dem, hvad der sker med forælderen under behandlingen. Et barn i undersøgelsen udtrykker det således: Jeg synes de kunnet kommet de som hadde med foreldrene å gjøre da, de kunne kommet og snakket med oss og sagt til oss andre hva det gikk i, og fortalt litt mer hva sykdommen gikk ut på. Ja, og alt mulig sånn som de ikke gjør, og fulgt oss videre hvis vi hadde hatt lyst på hjelp. Vi kunne fått noen å snakke med videre, så vi visste mer om det vi lurte på (Dyregrov, 2005: 10). I det konkrete projekt konkluderes, at børn og unge har stor brug for hjælp og støtte, når de er i kontakt med hospitalet som følge af en forælders alvorlige sygdom. I en hollandsk undersøgelse konkluderes ligeledes at traumatiserede børn har brug for støtte og information fra sundhedspersonalet, men også at informationen altid bør afvejes i samarbejde med de nærmeste pårørende (Alisic et al., 2011a). Samme forfattere konkluderer i et andet studie, at børn som har været udsat for akutte traumer har stor nytte af social støtte fra omgivelserne. Forfatterne anbefaler at det kliniske personale gør en aktiv indsats i form af at hjælpe barnet med at identificere personer, som kan give denne sociale støtte (Alisic et al., 2011b). Anden international forskning viser, at tidlig identifikation og behandling af børn, der har været udsat for alvorlig 5

6 traumatisering, er afgørende, hvis risikoen for at børnene udvikler PTSD skal minimeres (Cohen et al., 2002; Kisiel et al., 2009). Om Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte er et videnscenter under Region Hovedstaden. Videnscentret har til formål at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk, psykosocial og eksistentiel støtte til og inddragelse af patienter og pårørende. Videnscentret er finansieret af Region Hovedstaden og er fysisk placeret på Rigshospitalet. Centret beskæftiger fire medarbejdere i faste stillinger og derudover et antal projektansatte medarbejdere. Centrets hovedfunktioner er vidensindsamling og formidling, netværksaktiviteter, kompetenceudvikling af sundhedspersonalet og gennemførsel af forsknings- og udviklingsprojekter. I har centret særligt fokus på børn som patienter og pårørende. Bl.a. er centret involveret i Region Hovedstadens udvikling af en børnepolitik, ligesom centret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse står for at skulle gennemføre et projekt mhp. identificering og støtte til børn som pårørende til alvorligt syge forældre. For mere information om centret se 6

7 Organisationsdiagram for Region Hovedstaden: Region H Koncern-direktion Koncern Kommunikation Koncern Miljø Koncern Organisation og Personale Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Koncern Praksis Koncern Regional Udvikling Koncern Økonomi Koncern Byggestyring Særlige Enheder Presse Juridisk Enhed Udvikling Uddannelse Sekretariat Økonomi og Risiko Center for Telemedicin Web Administrativ Enhed Drift Trafik Økonomiafd. Portefølje og Videndeling Videnscenter for Patientstøtte Kommunika-tionsrådgivning Personale-politik og Arbejdsmiljø Økonomi Klima Finans Administration og Politik Enheden for Brugerundersøgelser Sekretariat Sekretariat Erhverv Budget Enhed for Patientsikkerhed Info-TV Kultur Data Forsknings-centret for Forebyggelse og Sundhed Region H Design Internat. Samarbejde Planlægning Kroniker-programmet Indkøb Lægelig Videreuddannelse LEAN Klinisk Information og Data Vækstforum 7

8 Organisationsdiagram, Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte: TVFP Vidensindsamling og -formidling Projekter Netværk Kompetenceudvikling Web: stoette Sociale medier Nyhedsbreve Børn som pårørende til alvorligt syge forældre (undervisning/interventi on) VIPA (Vidensforum for Sundhedsprofessionelle) Årlig patientstøttedag (konference) Skriftligt: Pjecer Antologi: Patienstøtte - før, under og efter sygdom (2013) Patientansvar og trivsel - et redskab til Patient Empowerment Patientpanel Undervisning At være mand og sygeplejerske 360 grader rundt om patienten 8

9 Beskrivelse af initiativet indhold og aktiviteter Der ønskes opbygget et udviklingsnetværk for børne-/ungepsykotraumatologi. Netværket skal bestå af de bedste aktører på området for børne-/ungepsykologi og psykotraumatologi for at sikre at de indsatser, der skal udvikles (best practice standarder, handleplan og kursus) har et veletableret fagligt afsæt. Netværket skal igennem sit arbejde: 1) indsamle viden på området, herunder oversætte udenlandsk viden (i særdeleshed de gode erfaringer fra Senter for Krisepsykologi i Norge og Utrecht Universitet i Holland) samt systematisere den foreliggende viden, 2) opstille kvalitative standarder (best practice) for indsatser på området, 3) udvikle en handleplan på området, som skal kunne udbredes til samtlige hospitaler i Danmark. Denne handleplan skal give handlingsanvisninger til sundhedspersonalet i situationer, hvor de står overfor et potentielt traumatiseret barn/ung. Handleplanen skal give anvisninger til personalet vedrørende: a) at kunne identificere børn og unge med et behov for krisepsykologisk intervention, b) at kunne yde umiddelbar krisepsykologisk intervention, herunder inddrage børnenes/de unges sociale/familiemæssige vilkår i en samlet vurdering af krisesituationen c) om nødvendigt at kunne henvise videre til relevante tilbud 4) udvikle og tilbyde kurser i børne-/ungepsykotraumatologi til sundhedspersonalet, primært sygeplejersker, læger og hospitalsansatte psykologer. Netværket vil som det beskrives nedenfor bestå af eksperter på området i Danmark. I netværkets arbejde vil der være fokus på det traumatologiske, dvs. den første reaktion på alvorlig krise hos børnene og de unge. Der findes, som tidligere nævnt, i Danmark en række indsatser og aktører, som tilbyder længerevarende psykologisk støtte eller rådgivning til børn og unge, som har det vanskeligt f.eks. pga. mobning, skilsmisse o.lign. Der er ingen intentioner om at ændre på eller byde ind på dette gode arbejde. Til gengæld skal netværket arbejde for en systematisering af viden og på den baggrund arbejde for udvikling af en handleplan og kursustilbud, som har et specifikt fokus på det traumatologiske altså den første krisereaktion i hospitalsregi. 9

10 Handleplan: Handleplanen vil tage form som en manual, den sundhedsprofessionelle kan rådføre sig med i de tilfælde, hvor vedkommende står overfor et potentielt traumatiseret barn. Handleplanen vil: give anvisninger til, hvilke symptomer på traumatisering, den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på, give konkrete anvisninger til den sundhedsprofessionelle om, hvordan man bedst forholder sig det traumatiserede barn; hvad man kan spørge barnet om, hvordan man spørger, hvilke forhold, man skal være særligt opmærksom på, osv., vejlede mere målrettet i særlige tematikker, f.eks. hvis børnene har oplevet en forælder eller søskende blive vansiret af en ulykke, hvis barnet har været alene med en forælder under dennes ulykke eller et dødsfald, eller hvis barnet har oplevet et andet menneske blive udsat for stor smerte, give anvisninger målrettet mod tilfælde, hvor barnet/den unge har oplevet en forælder dø, blive udsat for alvorlig ulykke eller sygdom samt mod tilfælde, hvor den ramte også er et barn, f.eks. en søster eller bror, vejlede personalet i at henvise barnet/den unge videre til rette tilbud. Det er vigtigt at pointere, at handleplanen vil være meget praksisorienteret for at være et så anvendeligt redskab som muligt i en travl, daglig praksis. Derfor vil der indgå cases og meget konkrete forslag til, hvordan den sundhedsprofessionelle kan støtte barnet/den unge, f.eks. i form af eksempler på gode spørgsmål, støttende reaktioner på barnets fortvivlelse og lignende. Kursusaktivitet: Kurset for sundhedsprofessionelle vil tage udgangspunkt i handleplanen. Omfanget af kurset skal drøftes nærmere i netværket, men det vil som udgangspunkt have et omfang af 3 x ½ dage samt 2 x ½ dages opfølgning over en periode på samlet set 4-6 måneder. Det er vigtigt, at der er tid imellem kursusgangene til at deltagerne kan indhente praksiserfaringer. Som handleplanen vil også kurset designes således, at det er meget praksisnært. Dette vil sikres gennem inddragelse af cases, rollespil og erfaringer fra deltagernes egen hverdag. I projektet vil kurset forestås af to 10

11 medlemmer af kernegruppen, hhv. chefpsykolog Svend Aage Madsen og chefpsykolog Anders Korsgaard Christensen. Et typisk forløb: For at illustrere, hvorledes indsatsen forventes at have betydning for praksis, skitseres her et tænkt forløb i forbindelse med et traumatiseret barn/ung, som kommer i kontakt med hospitalet: Dreng på 12 år bor alene med sin mor, mor er syg af kræft. Far er ikke involveret i drengens liv. Mor bliver akut dårlig, og hasteindlægges Drengen kommer med mor på hospitalet. Identificeres af personalet som potentielt traumatiseret af mors sygdom og den akutte situation En børneansvarlig sygepejerske tilkaldes Den børneansvarlige sygeplejerske tager en snak med drengen, hjælper akut med at stablisere hans tilstand og vurderer hans psykiske situation og muligheder/ ressourcer i netværket Den børneansvarlige sørger for at følge op på drengens behov. Kontakter kommune/ skole/institution/andet og indkalder om muligt ressourcepersoner i netværket. Deltagende afdelinger: I projektperioden vil i gennemsnit fire afdelinger på hvert af Region Hovedstadens fem akuthospitaler (Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital) involveres i projektet. Disse hospitaler er kendetegnet ved at de alle har akutmodtagelser, dvs. de modtager kritisk syge/ulykkesramte patienter. Alle hospitalerne med undtagelse af Bispebjerg har tillige store børneafdelinger. Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet har flere onkologiske afdelinger, herunder hæmatologiske afdelinger, hvor en forholdsvis høj procentdel af patienterne er i 30erne og 40erne, og dermed typisk har pårørende børn. Alle hospitalerne har gynækologiske/obstetriske afdelinger, hvor der også er en vis hyppighed af yngre kvindelige patienter med livmoderhalskræft. Alle fem hospitaler har 11

12 neurologiske afdelinger, som er afdelinger, der forholdsvis jævnligt oplever meget pludselige dødsfald. På Hvidovre Hospitals findes tilmed en afdeling for traumatisk hjerneskade hos både børn og voksne. Kort sagt er de udvalgte hospitaler oplagte som pilothospitaler til projektet. De afdelinger, der udvælges på hospitalerne vil være afdelinger, hvor forekomsten af enten børns alvorlige sygdom eller yngre voksnes (som typisk har hjemmeboende børn) alvorlige sygdom er høj. Udover de ovenfor nævnte (onkologisk/hæmatologisk, neurologisk, børneafdelinger), vil det være oplagt at inddrage afdelinger, der modtager akut tilskadekomne, f.eks. brandsårsafdelinger og de intensive terapiklinikker. Den endelige udvælgelse foregår efter hospitalsdirektionernes ønske i samråd med hospitalerne. Hvidovre, Herlev og Nordsjællands Hopital har omkring 20 sengeafsnit, hvorfor de deltagende afdelinger vil udgøre ca. 1/5 af alle afdelinger. På Bispebjerg findes kun ca. 10 sengeafsnit, hvorimod Rigshospitalet som det største hospital har ca. 35. Derfor vil det være oplagt at udvælge 6 afdelinger på Rigshospitalet og 2 på Bispebjerg Hospital. På de i alt 20 hospitalsafdelinger vil hele personalet modtage oplæring i handleplanen (1/2 dag) og 2-4 sygeplejersker på hver afdeling vil deltage i kurset. Disse sygeplejersker vil efterfølgende i projektperioden fungere som børneansvarlige og vil derfor skulle tage hånd om de traumatiserede børn og unge, som har behov for særlig støtte. Organisering og samarbejdspartnere Projektet vil bestå af hhv. en kernegruppe som er fagligt ansvarlig for udvikling og indsatser i netværkets regi samt en bredere referencegruppe. Derudover vil projektet inkludere et børne- /ungepanel, som mødes løbende i projektperioden. Disse tre grupper udgør tilsammen en værdifuld kombination af forskning, praksisviden og konkret erfaring på området. Kernegruppen består af: o Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog, klinikchef, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. o Anders Korsgaard Christensen, chefpsykolog, Krisepsykologisk Enhed, Rigshospitalet. 12

13 o Christian Busch, hospitalspræst, Rigshospitalet. o Carolina Magdalene Maier, centerleder, Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte o En psykolog (projektleder) med erfaring i psykotraumatologi og børn/unge, som ansættes i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte, og som vil være ansvarlig for drift af netværket samt det konkrete faglige og organisatoriske arbejde. Følgende personer har givet forhåndstilsagn om at deltage i referencegruppen: o Hanne Børner, overlæge i psykiatri, Centerleder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup o Per Bøge, projektchef i Projekt OmSorg (Kræftens Bekæmpelse) o Ingrid Egerod, professor i sygepleje, Rigshospitalets Traumecenter o Susanne Molin, børnesmertesygeplejerske, Rigshospitalets Børneafdeling o Preben Engelbrekt, Børn, Unge og Sorg o Rikke Brædstrup-Holm, psykolog på børneafdelingen på Hillerød Hospital o Charlotte Blix, BørneUngeProgrammet, Rigshospitalet o Lene Just, Uddannelsesleder, Professionshøjskolen Metropol o Pia Palnæs Hansen, Uddannelsesleder, Sygeplejerskeuddannelsen, Diakonissestiftelsen Udover disse personer påtænkes det at inkludere Bodil Bondesen, overlæge i Pædiatri, Herlev Hospital, Thomas I. Jensen, chefkonsulent i Danske Regioner og Helle Schnedner, kontorchef i Sundhedsministeriet i netværket. Der afventes pt. tilbagemelding fra disse personer. Børne-/ungepanelet nedsættes i samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter (Charlotte Blix), som i forvejen har erfaring med drift og udvikling af ungepaneler. Dette panel skal mødes 2 gange årligt henover projektperioden med henblik på at bidrage med input til indhold i handleplanen og kurset. Det påtænkes tillige at inddrage nogle af panelets medlemmer aktivt i undervisningen som historiefortællere, der kan give de deltagende sygeplejersker eksempler på historier fra en konkret hverdag som barn/ung, der har været udsat for en traumatisk hændelse. 13

14 Medlemmerne af referencegruppen skal både fungere som rådgivere og sparringspartnere i forbindelse med deres særlige faglige kompetence, men også som videreformidlere af erfaringer i forbindelse med andre tiltag på området. Derudover er i referencegruppen inkluderet repræsentanter fra sygeplejeuddannelserne og Danske Regioner med henblik på en senere inkorporering af kompetenceudviklingen i hhv. sygeplejerskeuddannelsen og Danske Regioners efteruddannelsesmodul akutsygeplejerskeuddannelsen. En repræsentant fra Sundhedsministeriet er inkluderet med henblik på at sikre tiltaget politisk bevågenhed, både undervejs i projektet og i forhold til muligheder for efterfølgende national udbredelse. Medlemmerne af netværket skal derfor tænkes som et kompetence- og udviklingsnetværk, der bidrager med faglig kompetence og sparring i udviklingen af de planlagte aktiviteter samt kan bidrage konkret med videreførsel og implementering af projektets resultater. Eksempelvis er det oplagt at inddrage Ungdomsmedicinsk Videnscenters erfaringer med implementering af praksis på andre hospitaler, Projekt OmSorgs erfaringer med sorggrupper samt Børn, Unge og Sorgs erfaringer med rådgivning af børn og unge. Dertil bør det nævnes at der endvidere vil trækkes på relevant viden og erfaring fra de patientorganisationer, som har rådgivningsaktiviteter eller andre aktiviteter med henblik på psykologisk støtte af traumatiserede børn og unge. For at kvalificere netværkets arbejde og sikre, at der arbejdes ud fra en fælles faglig platform, vil der blive afholdt et årligt seminar for medlemmerne af netværket. Seminarerne skal formidle nyeste international viden på området for børne-/ungepsykotraumatologi til netværkets medlemmer. Der vil derfor inviteres internationale eksperter til disse seminarer. Seminarerne vil samtidig fungere som honorar for medlemmernes deltagelse i netværket, idet de ikke tænkes kompenseret økonomisk herfor. På sigt er det hensigten at involvere henholdsvis Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykologforening i netværket med henblik på videreudvikling af kursustilbuddet til et decideret 14

15 efteruddannelsesprogram for psykiatere og psykologer. Dette sker dog først efter netværkets første treårige periode. Projektet vil tage form som et projekt under Tværfagligt Videnscenter for Patientstøttes projektafdeling. Projektgruppen vil bestå af: 1 projektleder (ansættes til formålet) 1 formidlingsmedarbejder (ansættes til formålet= 1 studentermedhjælp (ansættes til formålet) Projektlederen referer til lederen af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Konkret arbejdsstruktur Der ansættes en projektleder til at forestå det daglige arbejde med indhentning af viden, opstilling af best practice kriterier samt udarbejdelse af hhv. handleplan og kursusmateriale. Projektlederens arbejde vil løbende drøftes i og justeres af kernegruppen og referencegruppen. Referencegruppen vil mødes to gange årligt. På disse møder drøftes det løbende arbejde med udarbejdelse af handleplan og kursusmateriale. Det er projektlederen, der indkalder til og organiserer møderne. Et af de to årlige møder afholdes som et heldagsarrangement, hvor der udover interne drøftelser imellem referencegruppens medlemmer inviteres en international ekspert på området, som kan formidle nyeste viden samt bidrage med inspiration til gruppens arbejde. Kernegruppens medlemmer vil mødes med projektlederen ca. en gang hver anden måned. Disse møder vil være af mere praktisk karakter, hvor projektlederens udkast og løbende arbejde med udarbejdelse af manual og kursusmateriale- drøftes og justeres. Det er projektlederen, der organiserer alt arbejde med mødeindkaldelser, udarbejdelse af dagsorden, osv. Projektlederen ansættes i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Dermed inddrages det konkrete projektarbejde i centrets allerede igangværende arbejde med udarbejdelse af børnepolitik og gennemførsel af øvrige projekter på området for børns og unges møde med hospitalet. Der vil arbejdes målrettet for at projektet indarbejdes i den skriftlige præsentation af Region 15

16 Hovedstadens børnepolitik som et konkret tiltag på området. Dette vil betyde at kendskabet til projektet vil have stor udbredelse i forbindelse med at børnepolitikken lanceres i efteråret Forankring af initiativet og dets resultater på længere sigt Netværket forankres i og styres af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Som et led i arbejdet er der på forhånd sikret ledelsesopbakning på de fem hospitaler, som skal deltage i projektet. Direktionerne på de respektive hospitaler har tilkendegivet at de er villige til at afsætte ressourcer til afholdelse af undervisning og til at 2-3 personer på de deltagende afdelinger (fire på hvert hospital) endvidere frigives tid til at fungere som børnekriseansvarlige, dvs. som de personer, der træder til når et traumatiseret barn/ung har brug for særlig støtte 1. Efter projektperiodens udløb vil kompetenceudviklingen have et format, som kan ibrugtages umiddelbart. I kraft af de tidligere nævnte personer, som indgår i netværket, er der taget højde for en fremtidig forankring på både politisk niveau, hhv. statsligt og regionalt og på uddannelsesniveau. Det betyder konkret at: - Handleplanen vil være færdigudviklet og kan distribueres nationalt (elektronisk). Handleplanen vil efter den løbende justering have et format, således at den kan anvendes direkte uden behov for introduktion (oplæring). Dog vurderes det at en kort oplæring i handleplanen vil være en fordel for dens benyttelse i praksis. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte vil efter projektperiodens udløb tilbyde denne oplæring såfremt hospitalerne ønsker det. - Kursusforløbet vil være færdigudviklet og kan anvendes ad flere veje: o Udbydes nationalt gennem Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte o Inkorporeres i sygeplejeuddannelserne o Inkorporeres i Danske Regioners efteruddannelse akutsygeplejerskeuddannelsen Den mest oplagte langsigtede tilrettelæggelse og udbydelse af kurset vil drøftes i netværket undervejs i projektperioden. 1 Mundtlig tilkendegivelse er modtaget. Skriftlig tilkendegivelse er modtaget fra Rigshospitalet, pt. afventes en tilsvarende fra de fire øvrige hospitaler. Eftersendes så snart de er modtaget. 16

17 Formidling Der vil udvikles en webside for indsatsen, hvorigennem netværkets arbejde formidles. Websiden vil anvendes til formidling af materiale, information om indsatsen samt tilmelding til pilotkursus. På websiden vil også udvikles et bibliotek, hvor den indsamlede viden på området præsenteres på systematisk vis (med inspiration fra Desuden vil projektets resultater formidles gennem websiden. Derudover tilrettelægges en lancering af projektet resultater ved projektets afslutning. Det planlægges at entrere med et anerkendt medium, gerne Mandag Morgen, med henblik på afholdelse af en konference, som dels har til formål at præsentere projektets resultater, og dels har til formål at udbrede kendskabet til handleplanen og kurset. Derfor inviteres til denne konference målrettet repræsentanter fra alle hospitalsdirektioner i Danmark, politikere på ministerielt niveau samt praktikere og udviklingskonsulenter fra de danske regioner/hospitaler. Videre anvendes Region Hovedstadens kommunikationsafdeling med henblik på dels regional formidling af projektet, samt på bredere udbredelse i den nationale presse. Der vil også rettes henvendelse til sundhedsfaglige tidsskrifter, såsom Helse, Sundhed og Sygeplejersken med henblik på beskrivelse af indsatsens resultater. Endelig vil Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte tage personlig kontakt til hospitalsdirektionerne på de danske hospitaler med henblik på at præsentere den færdige handleplan og kursustilbuddet. Denne aktivitet ligger efter projektperioden og finansieres af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Succeskriterier Der søges hvilket specificeres nedenfor om finansiering af en periode på 3 ½ år til opbygning og konsolidering af netværket. Det er et succeskriterium, at den omtalte handleplan udvikles og 17

18 udbredes til samtlige hospitaler i Danmark i løbet af denne periode. Det er tillige et succeskriterium at der udvikles et kursustilbud i børne-/ungepsykotraumatologi til sundhedsprofessionelle. Dette kursustilbud skal ved udgangen af projektet være afprøvet, tilrettet og færdigudviklet. Effekten af indsatsen for de traumatiserede børn og unge skal ved projektets afslutning kunne opfylde følgende kriterier: 1) Ud af omkring i alt 100 sengeafsnit på de deltagende hospitaler, har alle sygeplejersker på 20 sengeafsnit modtaget oplæring i handleplanen ved udgangen af juli ) På de deltagende 20 afdelinger har i gennemsnit 3 sygeplejersker på hver afdeling modtaget kursus i børne-/ungekriseintervention på hospitalet ved udgangen af maj ) Minimum 90% af sygeplejerskerne, der har modtaget oplæring i handleplanen vurderer, at den klæder dem på til at identificere og møde tramuatiserede børn og unge. 4) Minimum 90% af de sygeplejersker, der har gennemgået kursus vurderer, at kurset har klædt dem godt på og gør en forskel i praksis i forhold til at støtte de traumatiserede børn og unge. 5) Fra ultimo 2014 (efter første del af første kursusrunde) og til projektperiodens udløb ultimo 2016 har 1000 børn modtaget støtte af en børneansvarlig sygeplejerske. Dette estimeres ud fra indhentet viden fra den tidligere omtalte rundringning på Rigshospitalet. Det estimeres, at der på hver af de 20 afdelinger vil være 3 tilfælde pr. måned af børn, som modtager særlig støtte af en børneansvarlig sygeplejerske. 6) Af de børn/unge, der har modtaget støtte, vurderer minimum 90% (enten børnene/de unge selv eller deres forældre/værger; afhænger af alder) at støtten har haft en positiv effekt for deres psykiske mestring af den traumatiserede situation. Børnene/de unge og deres forældre/værge spørges ved første samtale, om de vil deltage i en efterfølgende evaluering af indsatsen i form af et spørgeskema og for nogle et interview. 7) Inden projektperiodens afslutning er der opstartet konkrete tiltag i de øvrige regioner i Danmark med henblik på implementering af handleplan og kursus på enten lokalt regionalt niveau eller i regi af Danske Regioner. 18

19 8) Inden projektperiodens afslutning er der opstartet konkrete tiltag på sygeplejerskeuddannelserne med henblik på indarbejdelse af kursets indhold i sygeplejerskeuddannelsen. Ved udgangen af projektperioden er netværkets udviklende indsats afsluttet, men der vil stadig være behov for at netværket mødes en gang årligt med henblik på eventuelle justeringer eller opdateringer på handlingsplanen og i kursusmaterialet. Det praktiske og organisatoriske arbejde med disse årlige møder udføres af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Den langsigtede effekt af indsatsen er derfor sikret i kraft af forankringen af det fortsatte arbejde i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte samt det tidligere skitserede efterfølgende kursusudbud i videnscentret, Danske Regioner og sygeplejuddannelserne. Området for børne- /ungepsykotraumatologi vil naturligt være et af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøttes faste fokusområder i fremtiden. Evaluering, dokumentation og formidling Projektet vil evalueres løbende igennem projektforløbet. Denne evalueringsindsats vil købes eksternt. Det specifikke evalueringsdesign skal sammensættes i samarbejde med den valgte udbyder, men det er et krav at følgende elementer indgår i evalueringen: - De børn og unge, som igennem projektperioden har modtaget støtte af det uddannede personale (de børnekriseansvarlige sygeplejersker) vil i 2-årig periode efter første kontakt med hospitalet blive fulgt med henblik på at indhente erfaringer vedrørende: o Deres egenvurderede effekt af indsatsen (spørgeskema og interview) o Registrering af eventuelle psykiske/psykiatriske følgevirkninger(evt. diagnoser) af den traumatiske hændelse (gennem samtaler med forældrer/værger). - Den udviklede handlingsplan vil evalueres og tilrettes gennem spørgeskema og interviews med de sygeplejersker, der oplæres i handleplanen. 19

20 - Det udviklede kursusforløb vil evalueres og tilrettes gennem interview med de sygeplejersker, der modtager kurset. Projektets resultater vil dokumenteres i en projektrapport. Dermed vil projektet ved sin afslutning have følgende dokumentation: o best practice-kriterier o handleplan o kursusmateriale o projektrapport o webside med præsentation af viden på området Desuden vil projektets resultater formidles gennem minimum en videnskabelig artikel samt en afsluttende konference med præsentation af projektets resultater. Samarbejde med Egmontfonden Der er ikke fra projektansøgerens side taget stilling til det formelle samarbejde med Egmontfonden. Der er en åbenhed overfor både et tæt samarbejde omkring projektet såvel som et mere selvstændigt projekt med årlig afrapportering. 20

21 Tids- og formidlingsplan Udviklingen af handleplanen og kursusmaterialet vil ske løbende over 3 ½ år, opdelt i faser, hvorimellem handleplan og kursusmateriale justeres samt løbende evalueres. = Projektleder (psykolog), suppleret af formidlingsmedarbejder = Møder i kerne- og referencegrupper samt børne/-ungepanel = Udvikling af webside = Evaluering = Kursusfacilitatorer 2013 Aktivitet Aug Sep Okt Nov Dec Vidensindsamling og systematisering Faste møder i kernegruppen Møder i børne- /ungepanel Forberedelse af kick-off møde Kick-off møde med kernegruppe og referencegruppe Udvikling af handleplan, fase 1: første udkast 21

22 2014 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Faste møder i kernegruppen Faste møder i referencegruppen Møder i børne- /ungepanel Udv. af website for indsatsen Udv. af handleplan, fase 1: første udkast Udv. af handleplan, fase 2: plan implementeres på de 20 deltagende afdelinger gennem kort oplæring af alle afdelingens sygeplejersker (2 timer) Udv. af kursus, fase 1: første udkast udvikles Procesevaluering, fase 1: praksisanvendelse af handleplan evalueres Udv. af kursus, fase 2: kursus gennemføres på 10 hospitalsafdelinger Udv. af handleplan, fase 3: plan justeres 22

23 2015 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Faste møder i kernegruppen Faste møder i referencegruppen Møder i børne- /ungepanel Udv. af handleplan, fase 4: plan færdiggøres og skrives Udv. af kursus, fase 2: kursus gennemføres (op- (op- på 10 følg- ning) ning) følg- hospitalsafdelinger Procesevaluering, fase 2: kursus evalueres Udv. af kursus, fase 3: kursus justeres Udv. af kursus, fase 4: 2. kursusrunde gennemføres på de resterende 10 afdelinger 23

24 2016 Aktivitet Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Faste møder i kernegruppen Faste møder i referencegruppen Møder i børne- /ungepanel Udv. af kursus, fase 4: 2. kursusrunde (op- (op- gennemføres på de følg- ning) ning) følg- resterende 10 afdelinger Procesevaluering, fase 3: kursusrunde 2 evalueres Udv. af kursus, fase 5: kursusmateriale justeres og færdiggøres til endelig form Dokumentation: Projektrapport, videnskabelig artikel, konference* * Med henblik på at sikre, at projektets resultater formidles inden finansieringen udløber, arbejdes der løbende gennem hele det sidste projektår på formidling. Den afsluttende konference vil afholdes i efteråret Så snart data fra evalueringen er indsamlet, udarbejdes videnskabelig artikel. Referencer: Alisic, E., Boeije, H.R., Jongmans, M.J. & Kleber, R.J. (2011a) Supporting Children After Single- Indident Trauma: Parents Views. Clinical Pediatrics, 51(3), pp Alisic, E., Boeije, H.R., Jongmans, M.J. & Kleber, R.J. (2011b). Children s Perspectives on Dealing With Traumatic Events. Journal of Loss and Trauma, 16, pp

25 Cohen, J.D., Perel, J.M., DeBellis, M.D., Friedman, M.J. & Putnam, F.W. (2002) Treating Traumatized Children: Clinical Implications of the Psychobiology of PTSC. Trauma, Violence and Abuse, 3(2), pp Dyregrov, K. (2005) På tynn is. Barn og unges situasjon når foreldre rammes av kreft. Bergen: Senter for Krisepsykologi. Egmont Fonden & Mandag Morgen (2013): Når sorgen rammer. En undersøgelse af trivsel og støtte, når børn og unge oplever dødsfald eller sygdom i familien. Elklit, A. og Duch, C. (2008) Børneperspektiv på en katastrofe. PsykologNyt nr 4, Elklit, A. and Kurdahl, S (2013) The psychological reactions after witnessing a killing in public in a Danish high school. European Journal of Psychotraumatology, vol. 4. Kisiel, K., Fehrenbach, T., Small, L. & Lyons, J.S. (2009) Asssessment of Complex Trauma Exposure, Responses and Service Needs Among Children and Adolescents in Child Welfare. Journal of Child & Adolescent Trauma, 2, pp

Tidlig Psykosocial støtte til Børn og Unge

Tidlig Psykosocial støtte til Børn og Unge Tidlig Psykosocial støtte til Børn og Unge - Traumeinformeret praksis på danske hospitaler Indsatsområde og målgruppe Formål med initiativet er at give fagligt kvalificeret og hurtig støtte til børn og

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt)

Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Tirsdag den 18. december 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Rigshospitalet, Blå Stue, opgang 52, afsnit 5202 (kort vedlagt) Møde nr. 6 Medlemmer:

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation

Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation Videnscenter for Patientstøtte - Oplæg ved årsmøde, Dansk center for Organdonation v/ Kristine Halling Kehlet Cand. Scient. San. Publ. Faglig koordinator Projektleder, Børn som pårørende Ditte Bruun Eriksen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Børn og unge som pårørende til patienter med akut opstået hjerneskade

Børn og unge som pårørende til patienter med akut opstået hjerneskade Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Projektbeskrivelse,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Søvn og ortopædkirurgiske patienter - Hvordan kan vi nationalt udfolde et sygeplejefagligt behovsomra de i relation til ortopædkirurgiske patienter

Søvn og ortopædkirurgiske patienter - Hvordan kan vi nationalt udfolde et sygeplejefagligt behovsomra de i relation til ortopædkirurgiske patienter Søvn og ortopædkirurgiske patienter - Hvordan kan vi nationalt udfolde et sygeplejefagligt behovsomra de i relation til ortopædkirurgiske patienter Hanne Mainz, ph.d., centerleder, Nationalt Videnscenter

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE

AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE PROJEKTBESKRIVELSE AFDÆKNING AF KOMPETENCEBEHOV OG UDVIKLING AF KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE FOR KOMMUNERNES KONTROLMEDARBEJDERE Projektets målgruppe er kontrolmedarbejdere fra kommunernes kontrolenheder,

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer

Læs mere

Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT

Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT Q & A IDÉKONKURRENCE 2017 NYT, NYTTIGT OG NYTTIGGJORT 1. Hvorfor er konkurrencen igangsat? Som en del af en koncernfælles strategiske indsats styrkelse af innovation og forskning gennemfører Center for

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere