Michael H Clemmesen Version 30. januar (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1"

Transkript

1 Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København, her soldater fra 4. Dragonregiment i byen. Køge Byhistoriske Arkiv. I slutningen af 1880 erne besluttede Højreregeringen at ignorere Folketingets flertal og bygge en stor moderne befæstning om København. Mod vest opførtes den sammenhængende fæstningslinie Vestencienten, mod nord en række fritliggende forter og mod søsiden forter ved Charlottenlund og Kastrup samt på en kunstig ø på Middelgrunden. I 1894 ophørte byggeriet. Regeringen havde brugt de penge, som man havde opsparet under flertallets veto af dele af statsudgifterne i årene før provisorierne. Store dele af både Venstre og regeringspartiet ønskede den åbne indenrigspolitiske konflikt bragt til ophør. Forliget, der skulle bringe mere normale tilstande, bragte også en ny hærordning, der var tilpasset behovet for særlige fæstningsspecialister fra artilleriet og ingeniørtropperne. Den nye fæstning havde imidlertid alvorlige svagheder. Nogle var simpelthen affødt af, at der ikke havde været penge og tid til at få den planlagte fæstning bygget færdig. Dens vestlige del Vestvolden eller Vestencienten manglede helt de fritliggende forter, der i samarbejde med 1

2 styrkerne på volden skulle kunne bekæmpe et angreb fra terrænet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. I fæstningens nordlige del var problemet, at fæstningsværkerne lå for tæt ved byen, og at det velhavende borgerskabs villaer nu blev bygget i det tidligere åbne terræn mellem fæstningsværkerne, ja sågar i de lave områder, man havde planlagt at oversvømme for at skabe en hindring for et angreb fra Nordsjælland. Der var derfor behov for en ny række fæstningsværker vest-øst gennem Dyrehaven ved Eremitagen. Søfronten var ganske vist udbygget med stærke nye forter og batterier, men udviklingen af svære skibskanoners rækkevidde betød snart, at der var behov for ekstra, endnu mere fremskudte værker. På Sydfronten, på Amager, var der reelt intet sket. De to værker midt på øen, der skulle have hindret et angreb på byen fra denne ø, blev ikke bygget. Derfor bestod fronten her stadig af Christianshavns Vold. Fæstningen var blevet bygget stor nok til at holde datidens bombardementsartilleri på så stor afstand, at man ikke kunne opleve en 1807 igen. Dette forhold var imidlertid samtidig dens væsentligste svaghed. Det krævede hele den mobiliserede danske hær og flåde at forsvare den. Det danske forsvar var, bortset fra flådens faste personelkadre, en ren uddannelses- og mobiliseringsorganisation. Før fæstningen kunne forsvares, måtte de mobiliserede hærstyrker bringes fra Jylland, Fyn, Lolland, Falster, Møn og den sjællandske provins til København. Den store fæstning kunne og blev set som bygget til anvendelse af Tysklands fjender, og Tyskland gennemførte fra 1892 til ca en planlægning af et kupangreb mod København. Angrebet skulle gennemføres så tidligt, at den overlegne tyske flåde kunne forhindre overførsel af mobiliserede værnepligtige fra landsdele og øer udenfor Sjælland. Ca mand skulle landsættes ved og i Dragør og storme København via Christianshavn, og i de tidligste udgaver af planen forudså man også at landsætte en endnu større styrke direkte på Sjælland, i og ved Køge havn, for at storme fæstningens endnu ikke bemandede vestlige del. Hovedparten af de værnepligtige fra den sjællandske provins og andre dele af landet måtte gennem flaskehalsen mellem Roskilde og Køge for at nå Fæstningen. Hvis København blev erobret, var Danmark afvæbnet, fordi hovedstaden ud over hele regeringsapparatet og de to værns ledelser indeholdt flådens eneste base samt alle værnenes depoter og værksteder, dvs. hele forsvarets logistiske struktur. 2 Man kan således sige, at et angreb rettet mod flaskehalsen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var rettet mod struben af det danske forsvar. 2

3 Jernbanen fra Køge til Roskilde, her ca. 1895, lå lige nord for byen tæt ved kysten, udsat for afskæring ved kuplandsætning eller artilleribeskydning fra bugten. Det var ene af de kun to gennem flaskehalsen for mobiliseringen til København. Køge Byhistoriske Arkiv. Den nye ordning af værnene, der i 1909 blev resultatet af de politiske drøftelser, der fulgte det langvarige arbejde i Forsvarskommissionen af 1902, skulle blandt andet reducere Københavns sårbarhed overfor bombardement og kuplandsætning. Nye søbefæstninger skulle skydes længere frem til Tårbæk, Saltholm Flak, Saltholm og Sydamager for at tage højde for den større rækkevidde af nyt skibsartilleri. Tårbækfortet skulle også kunne beskyde forsøg på landsætning på Øresundskysten op til Vedbæk. Her var englænderne jo gået i land i Et politisk flertal afviste at færdigbygge landbefæstningen mod vest og nord. Den skulle dog bevares indtil 1922, hvorefter invasionsforsøg skulle mødes ved Sjællands kyster. Det skulle blive muligt ved at en stor del af hærens garnisoner med mobiliseringssteder blev flyttet fra Jylland-Fyn til eksisterende og nye garnisonsbyer i den sjællandske provins. Efter flytningen ville en større del af hæren være til rådighed for Sjællands og hovedstadens forsvar. Når styrkerne og deres materiel var på øen, ville det være vanskeligere for den tyske flåde at hindre hærens hovedstyrkes samling. I. C. Christensen, der var forsvarsminister under det afsluttende lovforberedende arbejde, afviste at forstærke og senere afløse fæstningen ved at etablere værker til en feltbefæstet stilling i flaskehalsen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord, men loven om de nye fæstningsanlæg indeholdt et nyt antiinvasionsbatteri på Køge-Bugt-kysten ved Mosede. Batteriet skulle imødegå landsætninger, der kunne true forbindelsen mellem København og resten af Sjælland, herunder mobiliseringstransporter, og som også kunne true Vestvolden før den blev bemandet og klargjort. Flåden havde indtil 1909, med sine få og små, snart forældede kystforsvarsskibe samt blandende 3

4 samling af ældre torpedobåde haft meget få muligheder for at stille noget i vejen for et tysk landsætningsforsøg. Det væsentligste bidrag var minefelterne, men man troede ikke på, at man ville kunne opnå noget væsentligt mod en invasionsflåde i Køge Bugt ordningen førte imidlertid til en bedret situation, idet man modtog et antal nye torpedobåde, der i hvert fald i mørke og usigtbart vejr kunne anvendes mod en invasionsflåde. En langt mere afgørende forbedring opnåede man ved, at flåden efter et forsøg med sin første undervandsbåd Dykkeren hurtigt besluttede at satse på dette nye våben, der kunne udgøre en meget stor trussel mod en invasionsflåde. De nye både ville specielt være til rådighed i farvandene tæt ved deres base på Holmen, herunder i Køge Bugt, hvor man kunne dække afsnit udenfor det planlagte antibombardementsminefelt. Det forhold, at undervandsbådene blev bemandet med fast personel, gjorde at deres beredskab og uddannelsesniveau kunne holdes højere end resten af de to værns styrker. En ting var 1909-forsvarslovenes tekst og hensigten bag dem, en anden ting deres gennemførelse. I det første år blev udviklingen sinket af den første radikale regering, hvor finansministeren bevidst holdt igen med de nødvendige bevillinger. De helt afgørende flytninger af jyske og fynske garnisoner til Sjælland fandt først sted i 1913 under indtryk af krigstruslerne ved Balkan-krisen i november Foråret 1913 blev præget af en genopblusset folkelig forsvarsbevægelse, der medførte indsamlinger til værnene og oprettelse af flere nye frivillige korps i landets provinsbyer. Korpsene ville komme under hærens kommando ved mobilisering. Meget naturligt var det københavnere, der indtil det tidspunkt havde vist størst interesse i frivilligt at bidrage til hærens indsats. Det var mindst risikabelt at støtte hæren, hvor den var samlet. Byggeriet af Mosede Batteri blev startet i Fremdriften i gennemførelsen af forsvarslovene var nu blevet så stor, at de radikales tilbagevenden til regeringsmagten ikke kunne standse den. Regeringslederen Zahle måtte love Christian X, at han ville forvalte lovene loyalt. I efteråret 1913 kom den nye, radikale forsvarsminister P. Munch som krigsminister til at forestå hærens hidtil mest omfattende mobiliseringsøvelse. Han blev således formel leder af, hvad der skulle vise sig at blive generalprøven til de omfattende indkaldelser, der fandt sted ¾ år senere ved etableringen af den udvidede Sikringsstyrke. 4

5 . Udsigten fra Køges kirkes tårn mod sydøst i sommeren Rigsarkivet. Ved månedsskiftet juli-august 1914 blev den forberedte Sikringsstyrke indkaldt. Fem dage senere, affødt af Storbritanniens indtræden i krigen og det tyske krav om en dansk minespærring af Storebælt, blev denne først indkaldte styrke kraftigt forøget. Hele den højst prioriterede del af hæren, de såkaldte linieenheder, blev fyldt helt op til krigsstyrke med indkaldte. Der blev oven i købet indkaldt så mange ud over disse, at man også kunne fylde infanteriets lavere prioriterede reserveregimenter halvt op med personel. Dette gav hæren mulighed for straks at udbygge Fæstningen med feltbefæstningarbejder, de såkaldte armeringsarbejder. De faste værker blev udbygget med skyttegravsanlæg og pigtrådsspærringer, og det faste fæstningsartilleri blev forstærket med mobilt skyts. Herunder blev to af den sjællandske hærs tre divisioner - 1. og 2. - placeret og indkvarteret dels inden for og dels tæt foran Fæstningen. 1. Division ved Nordfronten, 2. Division ved Vestfronten, medens 13. Reserveregiment sikrede Sydfronten på Amager. Her blev der bygget en feltbefæstet stilling tværs over midten af øen i den linie over Store Magleby, hvor man 25 år tidligere havde planlagt at bygge faste fæstningsværker. Den kongelige Livgardes liniebataljon og reservebataljonen forblev indledningsvis i København, idet Livgarden ikke kunne anvendes til andre formål uden Kongens tilladelse. Den sjællandske hærs største enhed, 3. Division, der blev opstillet af de regimenter, der året før var flyttet til sjællandske provinsgarnisoner fra Fyn og Jylland, blev som planlagt indsat til overvågning af de sjællandske kyster. Da man frygtede en tysk landsætning i Køge Bugt, blev bataljoner fra en af divisionens enheder - 8. Regiment fra Roskilde - sat til at overvåge strandene ved Køge. Den nordlige del af bugtens kyst blev sikret af 2. Division som en del af sikringen af Vestfrontens østlige ende. 5

6 Folk fra 8. Regiment i Strandskoven Syd for Køge i august Køge Byhistoriske Arkiv. Flåden var blevet næsten totalt mobiliseret ved krigens start. Ganske vist var omtrent halvdelen af artilleriskibene og de nye torpedobåde placeret i Storebælt fra 6. august, men værnets hovedstyrke skulle stadig operere fra basen på Holmen. Fæstningens Søfront, der bestod af fæstningens søforter og batterier samt flådens ældste mindre fartøjer, blev kommanderet af en kontreadmiral fra Lynetten. De nyere overfladekrigsskibe baseret i København var samlet i 1. Eskadre, medens den hurtigt voksende undervandsflotille forblev en selvstændig enhed direkte under den kommanderende admiral. Flåden forberedte indsatsen mod en fjendtlig flåde i Køge Bugt på to måder. For det første blev det ene af de to danske minefelter, der blev udlagt i Øresund i august 1914, som planlagt placeret i Køge Bugt. Denne såkaldte B-spærring havde først og fremmest til formål at virke mod tyske skibe, der fra bugten skulle bombardere København, men den kunne også ramme en landgangsflåde på vej til kysten. Minefeltet var kontrolleret, dvs. at minerne enten kunne holdes aktive armerede eller de kunne holdes inaktive desarmerede indtil behov opstod. Da den kommanderende admiral hurtigt efter krigens start kom til den konklusion, at der ikke eksisterede en akut tysk trussel mod Danmark, forblev minerne desarmerede. Indtil videre skulle armeringen ske fra båd ved en bøje ud for sydøstkysten af Amager, hvor kablerne fra minegrupperne endte. Undervandsbådenes første hovedopgave havde som nævnt været indsættelse mod et invasionsforsøg i Køge Bugt. Dette fik flåden til hurtigt at etablere en fremskudt station for et par af bådene i Dragør under flotillechefen. Denne undervandsbådsstation blev nedlagt igen i december Det skete angiveligt på grund af dårlige kajforhold, men nok også som en følge af risikoen for misforståelser, efter britiske undervandsbåde i oktober var begyndt at angribe tyske krigsskibe i Køge Bugt. De britiske både var sluppet gennem de snævre dele af 6

7 Øresund. Det kan have medvirket til beslutningen om at forlade Dragør, at det var en stor belastning for den fortsat lille flotille samtidig at opretholde fremskudte stationer både her og i Helsingør. B-spærringen, det store danske minefelt i Køge Bugt. Rigsarkivet. I foråret 1915 begyndte hæren på Sjælland at bevæge sig længere frem foran Fæstningen. Den havde overladt sikringen af fæstningsværkerne til de tre reserveregimenter, som nu alle havde fået overdraget ansvaret som Fæstningsfrontkommandoer. Dette havde gjort det muligt for divisionerne med deres linieregimenter at gennemføre den feltuddannelse, som normalt, i fredstid, var umulig pga. værnepligtstjenestens meget begrænsede længde. Samtidig havde regeringen i efteråret 1914 givet tilladelse til anvendelse af de penge, der var blevet indsamlet i begyndelsen af 1913 øremærket til at lukke hullet i Nordfronten. Området fra Øresund til vest for Dyrehaven var nu ved at være lukket af feltbefæstede stillinger forstærket med betonanlæg. 2. Division blev i slutningen af maj flyttet til et nyt område på Stevns, og som noget hidtil uset begyndte et af divisionens regimenter nu at analysere mulighederne for kystforsvar ved Fakse Ladeplads. 1. Division var i hovedsagen spredt placeret i hele Nordsjælland, men Livgardens liniebataljon, der var tilknyttet denne division, blev nu sendt til Køge by. Hidtil havde Kongen stillet bataljonen til rådighed i Dyrehavestillingen under lukningen af hullet i Nordfronten. 7

8 Den kongelige Livgardes I. Bataljon ankommer i maj 1915 som Køges nye garnison. Jesper Gram- Andersens Samling. Sommeren i 1915 blev højdepunktet for hærens sikringsstyrkes muligheder. I løbet af foråret havde regeringen øget presset på hærledelsen for at få reduceret styrkens størrelse. I begyndelsen af juni blev den nye grundlov, der var regeringens politiske første prioritet, underskrevet af Christian X. Ved derefter at spille på den militærinteresserede konges ønske om at skaffe mere ammunition og flere geværer til hæren, fik man ham til - udenom hærledelsen - at acceptere en reduktion af sikringsstyrken. Reduktionen, der blev gennemført i to faser i efteråret 1915, tømte reserveregimenterne for indkaldt mandskab. Dette tvang hæren til at trække liniebataljoner tilbage til sikring af hovedstaden og fæstningsfronterne. Med udgangen af oktober 1915 forlod Den kongelige Livgarde Køge efter godt 5 måneder som byens garnison. 8

9 Garder på vagt på jernbanebroen over Køge Å i sommeren Rigsarkivet. Da hæren nu ikke havde styrker til både at forsvare Sjælland ved øens kyster og sikre Fæstningen, forsøgte man, sandsynligvis med meget begrænset håb om succes, at få regeringen til at godkende bygningen af en ny, forstærket feltbefæstet stilling mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Hærledelsen havde erkendt behovet allerede i slutningen af 1914 efter faldet af Antwerpens fæstning, der var bygget efter samme principper som Københavns, blot meget stærkere. Med reduktionen af sikringsstyrken var behovet for at samle hæren i nærheden af hovedstaden så stort, at behovet for stillingen blev akut. Til alles andres overraskelse godkendte den radikale regering byggeriet, på grund af, at dens støtte til udviklingen af landets forsvar i efteråret 1915 var kommet under stærk kritik. Man havde derfor behov for at lukke munden på den konservative opposition. I de efterfølgende måneder samledes alle de dele af den sjællandske hær, der ikke var bundet til bevogtningsopgaver, i området mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord for at gennemføre det omfattende gravearbejde. Det forhold, at sikringsstyrkens mandskab fra dette tidspunkt reelt måtte dele sin tid mellem hårdt gravearbejde og kedelig vagttjeneste, var undergravende for dets motivation og disciplin. At man nu indkvarterede enhederne i store, dårligt byggede baraklejre i stedet for på de lokale gårde for at øge effektiviteten i gravearbejdet, spare penge og mindske presset på lokalbefolkningen, øgede yderligere utilfredsheden blandt soldaterne. 9

10 De minefelter, som den tyske flåde lagde i efteråret 1915 som reaktion på E.13 episoden. De danske spærrede områder i Køge Bugt og ud for Københavns Havn ligeledes vist. Kort fra den tyske officielle historie. Medens hæren sled i vintermudderet i flaskehalsen, var situationen på havet ud for Køge forværret. Da englænderne i august 1915 begyndte på igen at sende undervandsbåde ind i Østersøen, gik en af disse både på grund sydøst for Saltholm. De både, der var kommet ind året før, havde vist sig ubehageligt effektive, og tyskerne ignorerede nu dansk neutralitet og den danske flådes tilstedeværelse og ødelagde den strandede E.13 for næsen af flådens mest slagkraftige skib. I slutningen af september lukkede tyskerne farvandet syd for Drogden med minefelt og antiubådsnet, stationerede en relativt stærk flådestyrke med marinefly i Køge Bugt syd for den nye spærring, og i februar 1916 øgedes presset på Danmark og Sverige for at lukke de sidste huller, som de engelske undervandsbåde og allierede handelsskibe i svensk kysttrafik kunne anvende. Formentlig for at undgå, at tyskerne gjorde det selv og derigennem krænkede dansk neutralitet, reagerede flåden ved at lægge det planlagte minefelt mellem Amager og 10

11 Saltholm og at holde denne spærrings miner konstant armerede. I slutningen af marts lukkede tyskerne hullet mellem eget minefelt fra september 1915 og den danske B-spærring i Køge Bugt. Allerede i slutningen af februar havde den danske flåde besluttet at holde denne spærrings miner armerede, og en mere effektiv kontrol over minerne blev snart opnået ved at trække minekablerne ind til en minekontrolstation på Amagers kyst, der kunne være i telefonforbindelse med Flådens Overkommando. Det tog tid at sende en motorbåd ud til den bøje, hvor kablerne indtil dette tidspunkt endte. Herefter var de eneste åbninger i minefelterne i Øresund Flinterenden mellem Saltholm og Sverige samt den af svenskerne uddybede passage i Kogrundrenden tæt ved kysten. I begyndelsen af maj lukkede tyskerne den sydlige ende af Flinterenden med et nyt minefelt mellem september-spærrringerne og Skanør, og i juli 1916 gav svenskerne efter for det tyske pres og spærrede Kogrundrenden. 3 Østersøen var herefter syd for linien Lillebælt Syd-Langelandsbælt- Drogden-Falsterbo et lukket tysk hav. Dansk skitse fra 19/ over det da nye tyske minefelt i Køge Bugt syd for Amager. Rigsarkivet. 11

12 Udviklingen siden september 1915 havde gradvis forringet mulighederne for at forsvare Østsjælland mod en tysk invasion. Tilstedeværelsen af den tyske flåde syd for Drogden gjorde, at en landsætning på Sydamager eller i Køge Bugt kunne komme næsten uden varsel. På Amager reagerede man på den øgede tyske trussel, samt det forhold, at de nye kystbatterier på øens sydkyst nærmede sig færdiggørelse, ved at forstærke garnisonen på øen og rykke den frem til nye feltbefæstede stillinger på sydkysten. I bugten hvilede kystforsvaret på Mosede Batteri, der nu nærmede sig færdiggørelse, og på flådens undervandsbåde. I februar 1916 opgav flåden at få undervandsbådene ud gennem Kalveboderne, udsejlingen fra Københavns Sydhavn mellem Amager og Sjælland. Med den nye tyske minespærring i maj 1915 var udsejlingen øst om Saltholm via Flinterenden lukket. Den eneste vej til Køge Bugt var herefter nord og vest om Sjælland, gennem Storstrømmen og den lige uddybede rende i Grønsund, der snart var sikret af de nye kystbatterier på Masnedø og ved Hårbølle, og op i Køge Bugt fra syd. Bl.a. for at kunne optræde med undervandsbåde syd for de tyske spærringer etablerede flåden i sommeren 1916 en station for 2-3 af sine helt nye både i Storebælt. Efter undersøgelse af mulighederne ved Masnedø valgtes Slipshavn ved Nyborg som placering af den nye station. Køge havn, som tyskerne i 1890 erne havde planlagt anvendt til en kupagtig landsætning med formål at overrende Vestfronten, før denne blev besat. I sommeren 1916 var frygtede den ansvarlige divisionschef, at den tyske flåde i bugten uden varsel og danske muligheder for forsvar ville gå i land i denne havn. Køge Byhistoriske Arkiv 12

13 Den kritiske nye situation for forsvaret i bugten synes først at være gået op for hæren i sommeren I al sin gru erkendte generalerne, at tyskerne ved en kupagtig landing i Køge Havn og på kysten op til og ved Mosede ville kunne erobre den østlige ende af Tunestillingen, før denne kunne blive besat. Den tyske flåde kunne også fra positioner uden for rækkevidde af søforternes tunge skyts bombardere stillingen på langs. I næsten panik forsøgte man at forstærke havne- og kystforsvaret i bugten mest muligt, og man overvejede at placere et nyt kystbatteri med samme tunge haubitsbevæbning som bl.a. Charlottenlund og Tårbæk forter på kysten. I resten af krigen fik divisionscheferne på skift opgaven at føre kommando over alle rådige enheder fra alle tre divisioner, der arbejdede i Tunestillingen eller i øvrigt fandtes i det central- og østsjællandske område. De skulle forsøge at standse sølandsatte styrker, hvilket man så som urealistisk, og derefter holde Tunestillingen indtil de modtog forstærkninger. Skitse over kystforsvaret ved Mosede fra august Rigsarkivet. Kupforsvaret i Køge Havn, ved Køge Bugt og på Sydamager blev fra sommeren og efteråret 1916 reelt den danske hærs hovedopgave. Fra efteråret 1917, hvor sikringsstyrken blev reduceret yderligere, mistede hæren i stigende grad troen på, at denne opgave kunne løses, og da yderligere 13

14 reduktioner fandt sted mod slutningen af krigen, meldte hærledelsen, at man ikke længere kunne tage noget fagligt ansvar for øens forsvar. I de sidste måneder af krigen var hæren reelt reduceret til at bevogte egne våben mod tyveri fra de venstrerevolutionære kræfter, der havde vist deres styrke under Stormen på Børsen i februar. Stabene holdt sig i gang med planlægning af de forsvarsforanstaltninger, der skulle gennemføres, hvis og når en regering, der ville forsvare Danmark, mobiliserede hæren. Fra sommeren 1916 genoptog Tyskland af forskellige årsager krigsplanlægningen mod Danmark, og i efterårsmånederne overvejede den tyske flådes myndigheder, nu igen med hærens skeptiske godkendelse, hvorledes man om nødvendigt skulle tvinge danskerne til at give efter uden at gå i land på Sjælland. Det sidste ville hæren under ingen omstændigheder levere styrker til. Et middel til at overbevise danskerne var anvendelsen af Højsøflådens nyeste slagskibes meget langtrækkende og svære skyts til bombardement af hovedstaden. De danske undervandsbåde, som man så som den primære trussel mod de store tyske skibe, skulle standses ved minespærringer ved østenden af Grønsund, spredte kystnære mineringer i Køge Bugt samt en patruljering af farvandet mellem Falsterbo og Stevnsklint med torpedobåde og ubådsjagtfartøjer. Snart erkendte man imidlertid, at de nye danske kystforter på Sydamager og de danske miner i bugten gjorde en sådan flådebombardementsoperation for risikabel. I stedet valgte man at presse danskerne i hovedstaden gennem overflyvning med luftskibe, der om nødvendigt bombede byen for at opnå det ønskede resultat. 4 Mosede Batteri, den nye kystbefæstning ved Køge Bugt, som i Ny rekonstruktionstegning fra Mosede Forts Venner. Ingen samtidige billeder af det nybyggede fort er fundet, sandsynligvis af sikkerhedsgrunde. Men intet af dette forfærdelige skete. Neutraliteten virkede. Ingen fjende gik i land ved forsvarets strube, hverken ved krigens udbrud eller i 1916, hvor hæren var kommet i panik over sin egen 14

15 svaghed. Det eneste det danske folk derefter huskede, var sin generelle afsky for krig og militær samt belastningen fra de - i tilbageblikkets klarhed - unødvendige byrder under den lange beredskabsperiode. Tiden havde været så hård, at nogle, herunder Køge-borgere, vel nærmest betragtede de mange ikke specielt velmotiverede danske soldater som en uvelkommen besættelsesstyrke, der så oven i købet til sidst bragte bølgerne af Den spanske Syge fra hovedstaden til by og opland. 1 Artiklen bygger på i hovedsagen ikke publicerede resultater af forsknings- og bogprojektet Hvad skulle det Nytte? Dansk Forsvar under 1909-ordningen, der hidtil har inddraget relevant dansk og tysk litteratur og arkivmateriale. Dog er nogle generelle aspekter behandlet i den af mig redigerede kildesamling Nedslidningen. Udvalgte kildeklip om danskerne og deres neutralitetsforsvar under 1. verdenskrig, København 2007 samt min The Danish armed forces Between politicians and strategic reality. København Michael Salewski: Weserübung 1905? Dänemark im strategischen Kalkül Deutschlands vor dem Ersten Weltkrig. fra Jürgen Elvert & Stefan Lippert: Die Deutschen und die See. Stuttgart Justus-Andreas Grohmann: Die deutsch-schwedische Auseinandersetzung um die Fahrstrassen des Öresunds im Ersten Weltkrieg. Boppard am Rhein Udviklingen i den tyske planlægning er i store træk beskrevet i Carl-Axel Gemzell: Organization, Conflict, and Innovation. A Study of German Naval Strategic Planning Lund 1973 og Gerhard Gross bidrag German Plans to occupy Denmark, Case J ved konferencen i København maj 2007 om The Danish Straits and German Naval Power (bidragene på konferencen vil blive udgivet i Tyskland i 2008). 15

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Den Danske Flåde 1914

Den Danske Flåde 1914 Michael H. Clemmesen, brigadegeneral (pens.) seniorforsker ved Center for Militærhistorie Indledning Den Danske Flåde 1914 Da krigen brød ud i august 1914 var Danmark neutralt. Denne neutralitet og landets

Læs mere

Københavns nyere Befæstning

Københavns nyere Befæstning 541 398 Militære fagudtryk: Fort: Permanent fæstningsanlæg med artilleri, der kan skyde til alle sider. Kystfort: Fort placeret ved kysten og primært indrettet til at skyde ud over vandet. Søfort: Fort

Læs mere

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Nordfronten I Gentofte Kommune

Nordfronten I Gentofte Kommune Nordfronten I Gentofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nordfronten, som

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse

Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014. DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT SEPTEMBER/OKTOBER 2014 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Amager forberedte sig til krig DEL 1 NUMMER 5 / 2014 FORSIDE: Officer ved Sikringsstyrken formentlig sammen med

Læs mere

Dansk forsvar under tysk dominans

Dansk forsvar under tysk dominans 1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Truslen mod Danmark i den kolde krig

Truslen mod Danmark i den kolde krig Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Slipshavn kort fortalt

Slipshavn kort fortalt Slipshavn kort fortalt Tidligere: Pakhus I dag: Fritidshus for kursister Tidligere: Jernbanestation I dag: Navigationssimulator og undervisning Tidligere: Hangar I dag: Opbevaring Tidligere: Lodseriets

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

københavns GADS FORLAG

københavns GADS FORLAG københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1

Michael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Københavns Befæstning

Københavns Befæstning København, og omegn 1865. Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæstningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996). 140 Betonfæstningen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v.

Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Talepapir: Kort gennemgang af Fortunfortets historie m.v. Steen Wenske Pedersen August 2007 Fortunfortet under kommandohejsningen d. 20. december 1892 (Tøjhusmuseets billedsamling) Om talepapiret Gennem

Læs mere

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940

Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Foredraget med noter findes på www.clemmesen.org Tysk planlægning mod Danmark 1892-1940 Det var et sammenhængende forløb med en planlægning, der stadig udviklede sig og når muligt blev konkretiseret. Den

Læs mere

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker.

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker. indgår i arsenalet af muligheder for taktisk spil. Først og fremmest benyttes den hæmmede bevægelighed til at angribe den bundne brik med flere brikker, indtil modparten ikke længere er i stand til at

Læs mere

Indledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop

Indledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Indledning Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Olien. Den har aldrig været tilmeldt IAA i sin oprindelige form- og heller ikke i sin nuværende form. Vi har

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Den danske Hær Veterinærtjenesten

Den danske Hær Veterinærtjenesten Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932

Læs mere

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

DANMARK I DEN KOLDE KRIG

DANMARK I DEN KOLDE KRIG INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund

Læs mere

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på

Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på nordeuropæisk militærhistorie 1890-1940 Bogen kom i 2010

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

BEGYNDERPRØVER ABC. DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC

BEGYNDERPRØVER ABC. DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVER ABC BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC I programmet er kun ABC prøven beskrevet. Begynderprøve B skal udføres og bedømmes som beskrevet i Begynderprøve ABC gruppe B. Begynderprøve

Læs mere

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt.

Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt. Hist hvor vejen slår en bugt, ligger TUNG TRANSPORT så smukt. Udfordringer i dagligdagen kan der jo være nok af. Men selvom uniformerne er ens, så er opgaverne og dagligdagen det meget sjældent, rundt

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Angrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014. angrebet@takys.dk. www.angrebet.dk

Angrebet. Styrker og planer. 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014. angrebet@takys.dk. www.angrebet.dk 1 Angrebet Styrker og planer 2. udgave ved udgiver Keld Yding, Svendborg, 2014 angrebet@takys.dk www.angrebet.dk Bogen er beskyttet i henhold til lov om ophavsret 2 2. udgave er delt i 3 bind. Opmarch

Læs mere

Tysk luftværnsartilleri

Tysk luftværnsartilleri Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater

Læs mere

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen.

Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. 1 Der har udviklet sig en tradition for at fremsætte politiske erklæringer ved 1.behandlingen af budgettet her i kommunen. Budgettet i Gentofte er på mere end 3 milliarder kroner. Dette til trods for at

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tak for invitationen.

Tak for invitationen. Tak for invitationen. Det er nu anden gang, at jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på grundlag af bogen. Det er en betydelig udfordring at skulle udvælge elementer, så man fik en rimeligt

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere

Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore

Læs mere

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg. FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage?

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage? Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage? Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk Oven på krisen er der ikke mange virksomheder hverken de private eller offentlige,

Læs mere

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september

Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG. Søndag den 30. september Velkommen til KØBENHAVNS BEFÆSTNINGSDAG 2012 Søndag den 30. september Indhold Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Rødovre Brøndby/Hvidovre Greve Amager Side 4 Side 5 Side 5 Side 7 Side 9 Side 10 Side 11 2

Læs mere

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK.

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. Tekst og billeder: Dan Obling, fotos N. J. Amorsen Blandt de våbentyper, der især kendetegner 1. verdenskrig, er maskingeværet. Utallige er de overlevende soldaters

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere