Konflikt om arbejdstid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konflikt om arbejdstid"

Transkript

1 Formandens skriftlige beretning Konflikt om arbejdstid OK 13 bød på manglende forhandlingsvilje, demonstrationer og lockout. Afgørelsens time for HG HL lancerer kampagne og mødes med ministeren, før lukket udvalg afslutter sit arbejde. Succesfuld besøgsrunde fortsætter Medlemskampagne for øget organisationsprocent fortsætter rundt på skolerne. Stort projekt om lærerkompetencer Lærernes pædagogiske og professionelle kompetencer skal udvikles i praksis.

2 Indhold Overenskomstforhandlinger: 3 En kamp om arbejdstid og den danske model 4 Konflikt og ingen forhandlingsvilje Nordisk samarbejde: 23 Kvalitetsarbejde og nordiske aftalesystemer til debat 24 Nordiske bud på arbejdslivet som læringsarena Finanslov: 8 Finanslovspenge til HG, HHX og akademier Uddannelse: 9 HG s fremtid sendt i udvalg 9 HL til møder med ministeren 11 Kampagne skal sætte fokus på HG 12 HG-underviser blev årets erhvervsskolelærer 12 Første danske mestre i detail 13 HHX-taxametre trænger til eftersyn 14 Overarbejde er o.k. - men kun til en vis grænse 15 AMU-aktivitet falder fortsat 15 Retssag om akademierne 16 Lærernes kompetencer skal udvikles i praksis 17 Opbakning til kvalificering af lærere 19 HL-skoler skal være ny nordisk 20 International undersøgelse blandt lærere undervejs 21 Konference om unges dannelse Arbejdsmiljø: 25 Temadrøftelse om lærerarbejdspladser 26 Omfattende materiale skal styrke arbejdsmiljøet 27 Seminar satte fokus på psykisk arbejdsmiljø 28 Rapporter klar fra FTF-undersøgelse Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter: 29 Kontant udbytte og politisk gavn HL s organisation og aktiviteter: 30 Succesfuld besøgsrunde fortsætter 31 Lederne vil samles i DJØF 31 Nyhedsbreve til alle medlemmer 32 Køb af ferieboliger sat i bero Fotos og illustrationer: Side 1, 3, 4, 7, 10, 17, 18: HL Side 13, 25: Colourbox Side 21: Dansk Industri Side 22: Nils Rosenvold 2

3 Overenskomstforhandlinger: En kamp om arbejdstid og den danske model OK 13 blev et stort opgør med lærernes arbejdstidsaftaler, som samtidig skulle finansiere reformer og kvalitetsløft. HL og de øvrige lærerorganisationer indkaldte til demonstrationer i protest. Flere tusinde var mødt frem til demonstrationerne Lærerne er de første, hvem bliver de næste i København, Århus, Odense, Aalborg og Rønne 20. marts Demonstrationerne var arrangeret af HL og landets øvrige lærerorganisationer. Målet var at sende regeringen et signal om, at den skal respektere den danske model og stoppe sin utidige indblanding i overenskomstforhandlingerne. Til lejligheden havde HL fået fremstillet T-shirts med påskriften Vi handler ikke med den danske model, som blev uddelt på pladserne. Til demonstrationen i København holdt HL s formand tale. I talen blev situationen blandt andet beskrevet således: Regeringen vil have alle os lærere som aktive samarbejdspartnere i deres gode og ambitiøse uddannelsespolitiske projekter: Ny nordisk skole, læring i bevægelse, kvalitetsreform af erhvervsuddannelserne, en bedre folkeskole osv. osv. De har linet op til en kæmpe indsats for at gøre vores uddannelser bedre, og vi har sagt ja til at virkeliggøre tankerne. Men vi ser det ikke som en fair forandring, når regeringen kører kanonerne i stilling for at maje de parter ned, som de sagde, de ville samarbejde med. Det er ikke den slags fairness og handel, vi underviser vores elever i. Hele talen kan læses på Derudover var der taler af Anders Bondo fra Danmarks Lærerforening, Bente Sorgenfrey fra FTF og Annette Nordstrøm-Hansen fra GL. 3

4 Konflikt og ingen forhandlingsvilje 1. april 2013 trådte en lockout i kraft på statens område - dog uden at omfatte HL-medlemmer. Det var den foreløbige kulmination på et langt forløb, hvor Finansministeriet ikke ville forhandle. På repræsentantskabsmødet i april 2012 blev der i notatet På vej til OK 13 ikke lagt skjult på, at forhandlingerne om fornyelse af aftale og overenskomster i 2013 ville blive meget vanskelige. Dels fordi Finansministeriet meget tydeligt havde signaleret, at arbejdstid for lærergrupper ville få topprioritet, dels fordi midlerne til (løn)forbedringer ville blive historisk beskedne. Derfor var det også meget vigtigt for bestyrelsen, at de regionale møder med tillidsrepræsentanterne i efteråret 2012 bl.a. blev brugt til at foretage en forventningsafstemning i forhold til OK 13. Her blev via spørgsmål opstillet forskellige scenarier i forhold til løn og arbejdstid. På den baggrund blev HL s krav udtaget, idet udgangspunktet var at stille ganske få krav så evt. midler i videst muligt omfang kunne gå til sikring af reallønnen: Generelle procentuelle lønstigninger med henblik på at sikre reallønnen bedst muligt 4

5 Videreførelse af reguleringsordningen Forbeholdskrav( skuffekrav ) vedr. arbejdstid og løntillæg Aftaledækning på erhvervsakademiområdet Fælles lederaftale på uddannelsesområdet Forhandlingsforløbet indledes Den 17. december 2012 udvekslede finansministeriet og organisationerne krav til OK 13. Finansministeriets hovedkrav var ikke overraskende rettet mod lærernes arbejdstid, som nu skulle normaliseres. Et andet hovedkrav var en fremrykning af tidspunktet for en skærpelse af førtidspensionsfradraget. Endelig ønskede Finansministeriet en forenkling af samarbejdsaftalen, således at de lokale parter selv kan tilrettelægge samarbejdet på de enkelte skoler ud fra lokale behov og vilkår. Umiddelbart efter nytår indledte finansministeren og de fire centralorganisationer (CFU) forhandlingerne, hvor parternes krav blev udfoldet og arbejdsgrupper nedsat. Der blev holdt i alt tre møder. Ved det andet møde frafaldt finansministeren sit krav om fremrykning af tidspunktet for en skærpelse af førtidsfradraget. Herefter var der kun ét hovedkrav fra ministerens side: Lærernes arbejdstid. Forlig om delelementer Det tredje møde mellem finansministeren og CFU, som fandt sted den 7/8. februar endte med et forlig med følgende hovedpunkter: Enighed om resultaterne af forhandlingerne er betinget af, at der opnås enighed om kravene vedrørende arbejdstid på undervisningsområdet. Overenskomstperioden bliver 2 år fra 1. april Beskedne generelle lønstigninger: Pr. 1. april 2013: 0,82 % heraf udmøntning fra reguleringsordningen -0,82 % Pr. 1. april 2014: 0,80 % heraf forventet udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. april 2014 på 0,30 % Reguleringsordningen videreføres. Øget fokus på tillid og samarbejde ved iværksættelse af fælles projekt. Styrkelse af arbejdet med kompetenceudvikling. Revision af de sociale kapitler. Aftalen om førtidspensionsfradraget har virkning for tjenestemænd, der er født 1. januar 1959 eller senere Aftale for gymnasielærere I umiddelbar forlængelse af forhandlingerne mellem finansministeren og CFU den 7/8 februar indgik AC for deres overenskomstansatte et forlig med finansministeren med samme indhold samt og ikke mindst en ny arbejdstidsaftale for lærere på de gymnasiale uddannelser, herunder også for de tjenestemandslignende adjunkter og lektorer i HL s adjunkt/lektorgruppe. AC s eget forlig med finansministern indeholder i hovedtræk følgende på arbejdstidsområdet: Arbejdstidsreglerne for lærere ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser ophæves. Lokalaftaler, individuelle aftaler og kutymer vedr. arbejdstid ophæves pr. 1. august Bestemmelserne finder også anvendelse for adjunkt/ lektorgruppen i HL UV-tillægget og 17 års tillægget bortfalder pr. 1. august 2013 og erstattes med ny tillægsstruktur 5

6 (Tillægsstrukturen er endnu ikke implementeret for HL s adjunkter og lektorer). Årsnorm på 1924 timer med et gennemsnit på 37 pr. uge videreføres Bestemmelserne om aldersreduktion kan alene anvendes for lærere, der pr. 31. marts 2013 er fyldt 58 år. Møder på erhvervsskoleområdet Sideløbende med forhandlingerne mellem finansministeren og CFU blev der afholdt en række møder mellem lærerorganisationerne i CO10, LC og AC, hvor de særlige krav, som vedrørte erhvervsskoleområdet, skulle forhandles. Nedenfor gengives i kort form møderækken inden for HL s område: 9. januar 2013: Parterne præsenterede deres krav. Moderniseringsstyrelsen stillede krav om arbejdstid (normalisering og øget ledelsesrum) og løntillæg (afskaffelse af slutlønstillæg). Organisationerne (LC,CO 10, AC) stillede krav om bedre planlægningsbestemmelser (AC) og igangsættelse af periodeprojekter. Det blev besluttet at nedsætte en lille arbejdsgruppe, som kun skulle beskæftige sig med arbejdstid. 17. januar 2013: Det første møde i den lille arbejdsgruppe. Moderniseringsstyrelsen uddybede deres krav til arbejdstid: Ingen aftalebelagte bindinger på arbejdstid. Fuld ledelsesrum. Organisationernes modsvar herpå: Hvis ikke lokale aftaler, så i stedet centrale aftaler. 28. januar 2013: Det andet møde i den lille arbejdsgruppe. Intet nyt. Ledelsen skal bestemme arbejdstiden efter Moderniseringsstyrelsens opfattelse - gerne i dialog med læreren, for eksempel i forbindelse med tid til den enkelte opgave. Organisationerne stillede mange spørgsmål, men fik kun ét svar. 1. februar 2013: Moderniseringsstyrelsen og LC, CO 10, AC mødes for anden gang. Fronterne blev trukket op: Alle egne krav blev fastholdt og modpartens krav blev afvist. Igen mange spørgsmål fra organisationsside, men ingen konkrete svar ud over standardsvaret fra Moderniseringsstyrelsens side. 19. februar 2013: Første møde uden AC (og GL), da der nu var indgået et forlig på deres område om bl.a. arbejdstid. På mødet præsenterede Moderniseringsstyrelsen for første gang et konkret udspil til en arbejdstidsaftale for lærerne på erhvervsuddannelserne. Det var et uddrag af AC s aftale om arbejdstid for lærerne på det almene gymnasium. Igen mange spørgsmål fra organisationsside, men ingen vilje fra Moderniseringsstyrelsens side til overhovedet at flytte sig. 27. februar 2013: Tilbagemelding fra organisationerne på det udleverede uddrag. På spørgsmål om kompensation for at acceptere tilsvarende arbejdstidsaftale som på AC s område, var svaret: 0 kroner. Ekstraordinært TR-møde Umiddelbart forud for mødet den 27. februar besluttede bestyrelsen - på baggrund af hidtidige og helt usædvanlige forhandlingsforløb - at indkalde tillidsrepræsentanterne ekstraordinært til et møde den 5. marts. På mødet var der fuld opbakning til en afvisning til en AC-arbejdstidsaftale til HL s lærere på erhvervsuddannelserne på det foreliggende grundlag. Endvidere blev der vedtaget en udtalelse til finansministeren og en pressemeddelelse. Begge dele kan ses på www. hl.dk/node/468 6

7 Et aftalt møde med Moderniseringsstyrelsen den 6. marts blev bl.a. på baggrund af mødet med HL s tillidsrepræsentanter aflyst. Varsling af lockout Inden mødet med tillidsrepræsentanterne havde Moderniseringsstyrelsen den 28. februar sendt et lockout-varsel til de overenskomstansatte lærere inden for statens område. Det samme skete inden for det kommunale område. Da HL s lærere er ansat på tjenestemandslignende vilkår, er de ikke omfattet af konfliktreglerne (lockout, strejke, boykot, blokade), og således ikke berørt af den udsendte lockout-varsel. Det samme gælder for kvotalønnede timelærere. Som følge af den udsendte lockout-varsel overgik de videre forhandlinger for de berørte lærergrupper til Forligsinstitutionen. Forhandlingerne på såvel statens som på kommunernes område foregik sideløbende i løbet af marts Fra arbejdsgiverside har der været udvist en helt uhørt stejl holdning til arbejdstidsspørgsmålet. Ingen - overhovedet ingen bevægelse i arbejdsgiversidens krav til arbejdstiden førte til, at forligsmanden den 25. marts meddelte, at forhandlingerne på statens område var brudt endeligt sammen. Det tilsvarende skete den 27. marts på kommunernes område. Det mulige udfald Den varslede lockout trådte i kraft 1. april 2013 og er i skrivende stund stadig i gang. Den løber, indtil parterne indgår en aftale, eller indtil regeringen stopper konflikten ved et lovindgreb. En konsekvens af sammenbruddet på statens område på arbejdstidsspørgsmålet er, at det tidligere omtalte forlig på CFU-området ikke længere findes. Hvad enten konflikten stopper ved aftale eller lovindgreb, påregnes resultatet at blive overført til HL s lærere på erhvervsuddannelserne. 7

8 Finanslov: Finanslovspenge til HG, HHX og akademier Det samlede tilskud til erhvervsskoler og erhvervsakademier steg med knap 1,5 procent i finansloven for HL er overordnet set tilfreds. Stigningen skal ses i lyset af, at skolerne i værste fald havde udsigt til besparelser på 4 procent. Det skyldtes, at de såkaldte globaliseringsmidler bortfaldt, men mange af disse midler blev videreført i finansloven. I forhold til hvad HL havde frygtet, blev det en ganske pæn finanslov. Det var især tilfredsstillende, at de usikre, midlertidige globaliseringsmidler til blandt andet lærernes grunduddannelse - diplomuddannelsen i erhvervspædagogik blev indeholdt direkte i finansloven. Det er noget, HL har arbejdet målrettet på i samarbejde med skolerne og de øvrige lærer- og lederorganisationer. Finansloven indebar en samlet stigning, selv om der på enkelte poster var besparelser. Midler til øget kvalitet på erhvervsuddannelserne blev bibeholdt. Det drejer sig om 35 millioner kroner og svarer til 2 procent. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fik en pulje på 320 millioner kroner til styrkelse af udviklings- og evidensbasering i hvert af årene 2013 til Midlerne skal bidrage til at sikre uddannelser på et højt fagligt niveau og til at give institutionerne mulighed for at opbygge stærke videncentre bl.a. i samarbejde med universiteterne og det omgivne samfund. Praktikpladstaxametrene steg fra til kroner (op til måltal), og fra til kroner (over måltal). Stigninger: Pris- og lønregulering gav en takststigning på 1,3 procent. Bygningstaxameteret blev hævet med 4,2 procent. Klasseloftet på 28 elever gav en takststigning på 1,3 procent til HHX (cirka 550 kroner mere pr. årselev). Globaliseringsmidlerne fra blev indregnet i taksterne. Besparelser: Besparelser fra genopretningspakken på 0,7 procent blev bibeholdt. Grund- og udkantstilskud blev ikke reguleret for pris- og lønudvikling. Indkøbsbesparelser reducerede grundtilskuddet med 151 kroner pr. årselev på erhvervsuddannelserne. Dertil kom yderligere en reduktion på kroner - beløbet afhænger af en kommende udbudsproces. 8

9 Fortsat nedsættelse af taksterne med 2 procent i både 2014, 2015 og Midlerne opsamles i en omstillingspulje inden for hele børne- og undervisningsministeriets område. Voksen- og efteruddannelsesområdets takster steg mindre end pris- og lønudviklingen. Erhvervsakademiernes takster steg mindre end prisog lønudviklingen. Udeståender: Både den tidligere regering og den nuværende har haft og har planer om at indføre sociale taxametre. Der er imidlertid ikke i 2013-taksterne indarbejdet noget om sociale taxametre. Børne- og undervisningsministeriet tilbageholdt 103,9 millioner i reserver. De forventes udmøntet som kvalitetsmidler. Det svarer til cirka kroner pr. årselev på erhvervsuddannelserne og i skolepraktikforløb. Der blev ikke afsat midler til en videreførelse af VEU-centrene. Der afventes en løsning fra Ministeriet for Børn og Undervisning. 9

10 Uddannelse: HG s fremtid sendt i udvalg Arbejdsmarkedets parter diskuterer erhvervsuddannelsernes fremtid bag lukkede døre. Udvalgets anbefalinger kommer i løbet af foråret. Det lukkede udvalg erhvervsuddannelsesudvalget skal komme med forslag til: 1. Mere grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet. 2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, herunder indhold, struktur og længde. Udvalget har afsluttet sin første fase, og anden fase forventes afsluttet i løbet af foråret I udvalget sidder repræsentanter fra LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Derudover deltager repræsentanter fra Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. HL til møder med ministeren Hvordan kan vi forbedre kvaliteten på HG og i de samlede erhvervsuddannelser? Det er emnet for en møderække i Ministeriet for Børn og Undervisning med HL og de øvrige skoleorganisationer. Der skal flere unge på erhvervsuddannelserne. Det er regeringens erklærede mål, og HL er sammen med de øvrige organisationer på området i gang med en række møder hos børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Møderækken er kommet i stand efter, at HL, Danske Erhvervsskoler og Uddannelsesforbundet har presset på for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af fremtidens erhvervsuddannelser. Et arbejde, som var planlagt til alene at skulle foregå i det lukkede erhvervsuddannelsesudvalg med arbejdsmarkedets parter (se ovenfor). 10

11 Erhvervsuddannelsesudvalget vil fortsætte som hidtil, mens møderækken med HL og de øvrige organisationer skal køre selvstændigt ved siden af. Målet er, at organisationerne - på lige fod med udvalget - skal give inputs til de efterfølgende politiske forhandlinger. At HL har mange bud at spille ind med skyldes ikke mindst de inputs, som lærere og ledere kom med til HL s konference i 2011 om HG s fremtid. Det handler blandt andet om vigtigheden i at bevare muligheden for det toårige grundforløb. Selv om HL dermed kommet med ved bordet, skal der stadigvæk arbejdes hårdt for at få budskaberne igennem. Møderækken med ministeren vil blive afsluttet i løbet af foråret På den måde kommer resultatet af møderne til at indgå i den efterfølgende politiske proces, som forventes at gå i gang inden sommer. Kampagne skal sætte fokus på HG HL forbereder stor kampagne for at sætte fokus på grundforløbets kvaliteter og de farer, der vil være ved at forkorte det. I forbindelse med den kommende reform af erhvervsuddannelserne frygter HL, at HG s længde vil blive reduceret for at skabe en ensretning af grundforløbene på de tekniske og de merkantile erhvervsuddannelser. I HL er vi overbevist om, at en forkortelse af HG-forløbet vil gå ud over kvaliteten og forringe elevernes chancer for at finde praktikpladser i det videre uddannelsesforløb. Det vil vi gerne gøre arbejdsmarkedets parter og beslutningstagerne i ministeriet og Folketinget opmærksomme på. Derfor har HL engageret kommunikationsbureauet Advice for at skabe en så stor gennemslagskraft som muligt. I februar 2013 blev der gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige HL s lærere og ledere med tilknytning til HG. Resultatet herfra og fra en række kvalitative elevinterviews skal indgå i en hvidbog, som færdiggøres i april Derudover vil kampagnen indeholde en PR-indsats i relevante medier, hvor vi ønsker at sætte spørgsmålet om HG s skæbne til debat hos en bredere målgruppe. Endelig lanceres også en Facebook-kampagne, hvor vi søger en bred opbakning til en bevarelse af den fleksible HG med mulighed for et toårigt grundforløb. Disse indsatser forventes også lanceret i april

12 HG-underviser blev årets erhvervsskolelærer Ann Skoubo fra EUC Nordvest ruster sine elever til at løse de udfordringer, som de står over for. Det indbragte hende prisen som Årets Erhvervsskolelærer Prisen Årets Erhvervsskolelærer 2012 blev tildelt Ann Skoubo, underviser på HG på EUC Nordvest, i anerkendelse for en særlig evne til kritisk refleksion, som betyder, at hun ruster sine elever til at tro på og løse de udfordringer og faglige opgaver, som de står over for. HL var med til at indstifte prisen og var ligeledes repræsenteret i juryen ved formand Søren Hoppe Christensen. Det skete ud fra en betragtning om, at erhvervsskolesektoren fortjener et større positivt fokus, både i uddannelsessektoren, men også i samfundet generelt. Første danske mestre i detail Elever fra Campus Vejle blev kåret som Danmarksmestre, da de vandt DM i Skills Konkurrencen er vigtig for erhvervsuddannelsernes image. Dekoration, personligt salg, markedsføringsplan, hjemmeside og event. Disse fem discipliner skulle fire elever fra Campus Vejle igennem, før de kunne kalde sig Danmarksmestre i detail Det var første gang, at de merkantile erhvervsuddannelser deltog ved DM i Skills, som blev afholdt i Århus januar Udover eleverne fra Campus Vejle deltog også elever fra CPH West, Erhvervsskolerne Aars, Learnmark Horsens, Mercantec, Skive Handelsskole, Tradium og Aalborg Handelsskole. Uden for konkurrencen holdt elever fra tekstiluddannelsen et modeshow. Her deltog elever fra Aalborg Handelsskole, Aarhus Købmandsskole, Handelsfagskolen i Odder, Mercantec, Selandia CEU og Niels Brock. For HL er det vigtigt, at de merkantile erhvervsuddannelser har fået en plads ved mesterskaberne, da det er et oplagt sted at vise, at faglig stolthed og høj kvalitet trives på de merkantile erhvervsuddannelser. Det er med til at forbedre uddannelsernes image - ikke alene i forhold til kommende elever og erhvervsliv, men også i forhold til forældre, politikere og befolkningen som helhed. 12

13 Taxametre trænger til eftersyn Debatten om forskellene på HHX og STX-taxametrene blussede op igen i HL støtter nyt projekt, der skal analysere taxametersystemet. I efteråret 2012 opstod der fornyet debat om taxameterforskellene mellem de gymnasiale uddannelser og især mellem STX og HHX. I Jyllands-Posten og Berlingske stillede en række ledere på HHX-uddannelser spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at STX-elever får et større taxametertilskud fra staten, end HHX-elever gør. Omvendt pegede formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening på, at forskellene kan begrundes med et større behov for faglokaler til idræt og naturvidenskab. Ministeren for Børn og Undervisning var også på banen og henviste til, at forskellene blandt andet skyldes lærernes forskellige arbejdstidsaftaler. HL er enig med HHX-lederne i, at der er taxameterforskelle, der ikke kan begrundes med hverken behov for faglokaler eller forskellige arbejdstidsregler. Debatten vil formentlig fortsætte, indtil der bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse af forskellene, men det har ministeriet hidtil ikke villet. HL s bestyrelse har derfor støttet op om en stort projekt, som tænketanken CEVEA har sat iværksat. Formålet er at kortlægge de nuværende ulemper ved taxametersystemet, at formulere en skitse til et nyt ressourcefordelingssystem og at sætte en offentlig dagsorden omkring etablering af et sådant system. HL indgår i projektets styregruppe. I forbindelse med projektet har 400 af HL s medlemmer været udtrukket til en spørgeskemaundersøgelse i februar Hele projektet forventes at være afsluttet i

14 Overarbejde er o.k. - men kun til en vis grænse Lærere på handelsuddannelserne og især HHX er blandt de statsansatte, der arbejder mest over. HL tager afstand fra overarbejde i grotesk omfang, men anerkender, at overarbejde kan være berettiget til en vis grænse. Erhvervsskolerne er det område under Ministeriet for Børn og Undervisning, der har mest overarbejde. Det viste en rapport fra Moderniseringsstyrelsen i september 2012 om omfanget af overarbejde i Omfanget af erhvervsskolelærernes overarbejde betyder, at 25 procent af statens samlede overarbejdsbetaling i 2010 gik til erhvervsskolelærerne. Til sammenligning udgjorde gruppen kun cirka 5,6 procent af statens medarbejdere. Rapporten viste blandt andet, at lærerne på handelsskolerne arbejder mere over end lærerne på de tekniske skoler, kombinationsskoler og AMU-centre. Desuden har lærerne på HHX og HTX mere overarbejde end lærerne, der underviser på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Rapporten viste også, at erfarne lærere har mere overarbejde end yngre lærere. Når overarbejde antager et omfang, der tangerer et dobbeltjob, så er det langt over grænsen for, hvad HL finder acceptabelt. Det sagde vi også ved overenskomstforhandlingerne i 2011, hvor vi første gang blev præsenteret for problemet. Vi bad i den forbindelse også om at få at vide, hvilke skoler det drejede sig om, så vi kunne bidrage til at bringe overarbejdet ned. Men disse oplysninger måtte vi ikke få. Omvendt finder HL det acceptabelt, at der finder overarbejde sted, blot det er i et begrænset omfang. Det vil aldrig helt kunne undgås af hensyn til eleverne og den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen. Det skal derfor ikke kriminaliseres over én kam. 14

15 AMU-aktivitet falder fortsat Antallet af kursister og årselever på AMU-kurserne falder fortsat, især på handelsområdet. Det er dybt beklageligt, især nu hvor der netop er behov for uddannelserne. Antallet af AMU-kursister på handel og logistik-området faldt knap 66 procent fra 587 i 1. kvartal 2011 til 202 i 1. kvartal På samme tid i 2010 var tallet helt oppe på For hele AMU-området faldt antallet af kursister knap 12 procent fra kursister i 1. kvartal 2011 til kursister i HL betragter situationen som dybt beklagelig. Arbejdsmarkedet står aktuelt med kæmpe udfordringer med hensyn til at bevare og udvikle gamle og nye jobs og jobfunktioner. Derfor er der på mange arbejdspladser et stort ønske om at benytte AMU til opkvalificering af arbejdsstyrken, hvilket også gælder for det merkantile område. HL ser i øvrigt en direkte sammenhæng med nedgangen i AMU-aktiviteterne og den forrige regerings genopretningspakke. Den nuværende regering har valgt ikke at rulle besparelserne tilbage. Kun prisloftet på seks ugers selvvalgt AMU blev fjernet, men det har ingen betydning for det merkantile område. Retssag om akademierne Hvad gælder for HL s lærere på erhvervsakademierne? Det bliver afgjort i Østre Landsret til efteråret. Erhvervsakademierne blev i 2012 udspaltet fra erhvervsskolerne og blev herefter selvstændige institutioner under Forsknings- og videnskabsministeriet. På baggrund af en uoverensstemmelse mellem organisationerne og Moderniseringsstyrelsen om fortolkning af virksomhedsoverdragelsesloven og aftalegrundlaget for akademierne, har organisationerne anlagt sag ved domstolene mod Moderniseringsstyrelsen. Sagen er berammet i Østre Landsret til den 24. og 25. september 2013 fra kl til 15. I forbindelse med OK 13 har organisationerne forhandlet med Moderniseringsstyrelsen om vilkår for bl.a. HL s medlemmer på akademierne. Disse forhandlinger har desværre ikke ført til resultat og afventer i skrivende stund OK 13-resultatet på de øvrige lærerområder 15

16 Lærernes kompetencer skal udvikles i praksis Stort projekt skal udvikle læreres pædagogiske og professionelle kompetencer i praksis. Alle erhvervsskoler inviteres med inden sommerferien. Hvordan kan lærernes pædagogiske kompetencer udvikles i praksis? Hvordan kobles lærernes nødvendige og løbende kompetenceudvikling sammen med lokale behov for løsning af et problem eller en udfordring - og således at lærerne udvikler nye ideer til praksisudvikling? Hvordan sikre at lærerne får lejlighed til at bruge det, de lærer eksempelvis på et netbaseret efter- og videreuddannelseskursus? Hvordan opøves og fremmes lærernes lyst til at eksperimentere mere med undervisningen alene og sammen med kollegaerne? Hvordan sikres høj tranferværdi af det, lærerne lærer på eksempelvis et netbaseret kursus eller via vejledning? Det er spørgsmål, som projektet skal forsøge at besvare. kobling erkendes og opleves meningsfuld og kompetenceudviklende for lærerne. Formålet er desuden at afprøve metoder til videreformidling af den viden, de erfaringer og de metoder, som udvikles i projektet. Projektet er ansøgt på vegne af HL, Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening, SOSU-Lederforeningen, Foreningen af Direktører og Forstandere ved AMU-Centrene og Danske Erhvervsskoler. Projektet er bevilget af SCK - Statens Center for Kompetenceudvikling. Projektet blev indledt med et pilotprojekt med deltagelse fra den merkantile afdeling på Selandia, Københavns Tekniske Skole, social- og sundhedsskolen SOPU København og Nordsjælland, samt AMU-Fyn. Pilotprojektet er i sin afsluttende fase og der forventes, at invitationer til hovedprojektet bliver sendt til alle erhvervsskoler inden sommerferien. Selve projektet løber fra efteråret 2013 til foråret 2014, hvor det afsluttes og resultaterne formidles. Det overordnede formål er at udvikle lærerprofessionsrollen i et eksperimentelt læringsrum og dermed styrke samspillet mellem teori og praksis, så denne 16

17 Opbakning til kvalificering af lærere Lærere på EUD og AMU er vigtige for kvaliteten i undervisningen, og de har brug for et bredt spektrum af kompetencer. Det var der bred enighed om på stor konference på Christiansborg. Det var dog mere uklart, hvor pengene skal komme fra. Fællessalen på Christiansborg dannede 31. maj 2012 rammen, da HL sammen med Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening og Danske Erhvervsskoler holdt konference om fremtidens lærerkvalifikationer på EUD og AMU. Deltagerne var 100 lærere og ledere fra erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, hvor især det merkantile område var stærkt repræsenteret. Derudover var der deltagere fra blandt andet ministerium, forskningsinstitutioner og elevorganisationer. 17

18 Politikerdebat om finansiering Børne- og undervisningsminister Christine Antorini holdt et oplæg, hvor hun anerkendte, at lærerne har brug for brede kompetencer, også fremover. Hun erklærede, at lærernes kompetenceudvikling bliver et fokusområde for regeringen. Pengene skal findes i regeringens samlede reformer, blandt andet skattereformen, og det vil derfor afhænge af, hvordan forhandlingerne udvikler sig, og hvordan den endelige finanslov kommer til at se ud. Udover ministeren deltog uddannelsesordførerne fra de fleste af folketingets partier. Her var der ligeledes en stor erkendelse af behovet for kompetenceløft til lærerne. Hvor Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti erklærede sig parat til at arbejde for ekstra penge til området, var meldingerne mere afdæmpede fra de øvrige. Kompetenceløft i perspektiv Udover politikerdebatten bød konferencen på en række indlæg, der understregede behovet for lærernes kompetenceløft.. Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler opridsede den aktuelle situation med et fald i ansøgningstallet til EUD. Et problem ikke mindst i lyset af, at der i fremtiden vil blive mangel på faglært arbejdskraft. Fra Århus Universitet deltog to forskere. Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning kom med eksempler på, hvad eleverne forstår ved god kvalitet i undervisningen. Han fremhævede læreren som den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes oplevelse af kvalitet i uddannelsen. Lektor Peter Koudahl fra Institut for Uddannelse og Pædagogik demonstrerede afstanden mellem de politiske forventinger og mål til uddannelserne og til, hvad der reelt foregår i dagligdagen på uddannelserne. Han fremhævede et dilemma i, at man ville have erhvervsuddannelser i verdensklasse samtidig med, at man vil sikre en ungdomsuddannelse til 95 procent af en årgang. På konferencens sidste del præsenterede Susanne Gottlieb fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik sit bud på, hvad der skal til for at sikre det nødvendige kompetenceløft. Hun pegede på et samspil mellem kompetente lærere, kompetent pædagogisk skoleledelse og åbenhed og samarbejde mellem lærerne. Undervisning skulle være et fælles anliggende for alle lærerne ikke et anliggende for den enkelte lærer i den enkelte klasse. Der skal især arbejdes med relationer, klasseledelse og erhvervsrettet didaktik. HL s formand samlede op på dagens resultater og trak de politiske linjer og perspektiver op. Som det fremgår af afsnittet om Finansloven (se side 8), fik vi succes med efterfølgende at sikre midlerne til diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, PD en, med en permanent bevilling. Læs mere om konferencen og hent oplæggene på 18

19 Uddannelse: 16 HL-skoler skal være ny nordisk 16 skoler med merkantile uddannelser er blandt de 352 institutioner, der udvalgt til at være med i Ny Nordisk Skole. I alt 352 dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud og ungdomsuddannelser er godkendt til at være en del af Ny Nordisk Skole. Her skal de skal samarbejde om at udfordre alle børn og unge uanset social baggrund så de bliver så dygtige, de kan. 16 af skolerne udbyder HG og/eller HHX. Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt, der skal skabe bedre uddannelse fra vuggestue til ungdomsuddannelse. Projektet ledes af Ministeriet for Børn og Undervisning, og det inddrager lærere, ledere og pædagoger på tværs af dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. HL ser en fordel i, at de merkantile ungdomsuddannelser er stærkt repræsenteret i feltet. Dels spiller HG og HHX en vigtig rolle i at gøre de unge klar til arbejdsmarkedet og videre uddannelse, og der vil være masser af relevant erfaring at bidrage med - ikke mindst i forhold til at favne og støtte en bred elevgruppe. Dels er det vigtigt at sikre fremtidens samspil mellem for eksempel folkeskole og ungdomsuddannelse - herunder at folkeskolernes kendskab til HG øges. De 16 Ny Nordiske Skoler med merkantile uddannelser er: CPH West, Ishøj Erhvervsskolerne Aars EUC Nordvestsjælland, Kalundborg og Holbæk Frederikshavn Handelsskole Handelsskolen København Nord IBC International Business College, Fredericia, Kolding og Aabenraa Køge Handelsskole Mercantec, Viborg Niels Brock, København Selandia - CEU, Slagelse Skanderborg-Odder Center for Uddannelse TietgenSkolen, Odense Uddannelsescenter Holstebro Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Viden Djurs, Grenå Zealand Business College, Ringsted, Næstved og Vordingborg 19

20 TALIS: International undersøgelse blandt lærere undervejs Spørgeskemaerne i den anden internationale TALIS-undersøgelse er besvaret. Resultaterne offentliggøres i sommeren TALIS er en international undersøgelse, som har fokus på lærernes professionelle udvikling, læringsmiljøet på skolerne, evalueringskulturen og ledelsen. Da TALIS sidst blev gennemført i 2008, deltog Danmark med lærere og ledere i grundskolens klasse. I 2013 er undersøgelsen udvidet til at omfatte grundskolen fra klasse samt ungdomsuddannelserne. HL støtter sammen med de øvrige danske undervisningsorganisationer undersøgelsen. Via medlemskabet i Danske Lærerorganisationer International (DLI) har vi deltaget i referencegruppen, hvor spørgsmålene og oversættelser gentagne gange er blevet drøftet. Undersøgelsen har fokus på følgende emner: Evaluering af og feedback til lærerne, herunder evalueringens form og indhold Lærernes kompetenceudvikling, omfang og indhold, herunder lærernes ønsker til efteruddannelse og grunde til ikke at deltage Skoleledelsens betydning for skolens læringsmiljø og for lærernes arbejde Profiler af lærernes undervisningspraksis og -aktiviteter, samt holdninger, adfærd og variation inden for disse Lærere og lederes jobtilfredshed. Deltagerlandene har besluttet, hvilke fokusområder undersøgelsen skal have. TALIS 2013 bygger grundlæggende videre på de områder, der indgik i TALIS Alle deltagende lande fra den nordlige halvkugle har været forpligtet til at gennemføre undersøgelsen i marts/april I Danmark kunne lærere og ledere besvare spørgeskemaet frem til den 22. marts Resultaterne af TALIS 2013 offentliggøres i sommeren

21 DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd: Unges dannelse til debat Er der forskel på, hvordan skoler og erhvervsliv bør se på dannelse? Det var der ikke enighed om på DUS-konference om dannelse. Hvad er dannelse? Er der forskel på dannelse, alt efter hvilke briller, man har på - skolens, samfundets eller arbejdsmarkedets? Det var temaet på en konference 26. oktober 2012 arrangeret af DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd, som HL er medlem af. Ingen modsætninger i behovet for dannelse Direktør Lars Goldschmidt fra Dansk Industri så ingen modsætninger mellem den dannelse, som arbejdsmarkedet har brug for, og den dannelse, samfundet har brug for hos den enkelte borger. I sit oplæg redegjorde han for, at netop deltagelsen i arbejdsmarkedet er afgørende for, at den enkelte føler sig som en del af samfundet. Og erhvervslivet har netop brug for en lang række almene egenskaber hos medarbejderne for at klare sig i den stigende internationale konkurrence. Derudover opfordrede Lars Goldschmidt til, at der blev taget mere hånd om den enkelte unges uddannelsesvalg. For eksempel ved at en betydende voksen guider den unge i den rigtige retning. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri. Foto: DI Det vigtigste er, at den unge træffer et valg og kommer i gang. Det modner den enkelte at vælge og vælge om - det modner ikke at udskyde uddannelsesvalget i håb om at det rigtige valg åbenbarer sig af sig selv. 21

22 Vigtigt at skolen har en afgrænset rolle Udviklingsdirektør Alexander von Oettingen fra UC Syddanmark talte for en bredere definition af begrebet dannelse. Samtidig med skarpere opdeling af, hvad henholdsvis skole og erhvervsliv skulle bidrage med i forhold til de unges dannelse. Han fremlagde den almene dannelse som noget, der foregår gennem hele livet. Den foregår først i familien, dernæst i skolen og senere i erhvervslivet. I den forbindelse er det vigtigt at afgrænse den dannelse, der skal foregå i skolen, og fokusere på denne. I stedet for at lade sig presse til for eksempel at tilpasse sig erhvervslivet opfordrede han skolerne til at stille krav den modsatte vej: Hvordan kan skolen sikre sig, at de unge kan fortsætte deres læring i erhvervslivet? Hvilke dele af dannelsen vil erhvervslivet selv tage sig af - og som skolen derfor ikke skal tage sig af? Det videre arbejde med dannelse Konferencen var et led i DUS arbejde med at sætte ord på grundværdierne i dansk uddannelse og lærernes opgave i den forbindelse. Konferencen blev afsluttet med gruppearbejde, hvor deltagere fra lærerorganisationerne kom med bud på, hvordan det almene dannelsesbegreb kan bevares og videreudvikles i uddannelser på alle niveauer som basis for en god fremtid for befolkningen, demokratiet og arbejdsmarkedet. Alexander von Oettingen, udviklingsdirektør ved UC Syddanmark. Foto: Nils Rosenvold På baggrund af gruppernes inputs vil DUS forretningsudvalg arbejde videre med at definere et fælles udspil. DUS består - udover HL - af Danmarks Lærerforening, GL, Uddannelsesforbundet, Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening og BUPL. Pointerne og præsentationerne fra konferencen kan findes på 22

23 Nordisk samarbejde: Kvalitetsarbejde og nordiske aftalesystemer til debat Den professionelle lærer og arbejdet med øget kvalitet inden for uddannelsesområdet var blandt hovedtemaerne i 2012 for NLS, Nordiske Lærerorganisationers Samråd. I NLS udveksler de nordiske lærerorganisationer erfaringer, så organisationerne hver især er bedre rustet i både uddannelsespolitiske og mere fagforeningspolitiske spørgsmål. Det sker fortrinsvis i forbindelse med to årlige møder. HL s formand er repræsenteret i NLS styrelse sammen med formændene fra de øvrige danske lærerorganisationer. Det giver en god mulighed for uformelt at etablere politiske netværk samt koordinere og udveksle synspunkter på det uddannelsespolitiske og overenskomstmæssige område i Danmark. De centrale debatemner på styrelsesmøderne i 2012 var Veje til højere kvalitet i skolen Kvalitetsarbejde og karriereveje i virkeligheden En særlig svensk vinkel på skoledrift var der også lejlighed til at få præsenteret og drøftet, nemlig markedsgørelsen og styringen af de svenske skoler. Sverige er det nordiske land, som er længst i udviklingen af selvejende skoler, der drives på markedsvilkår i direkte konkurrence med de offentlige skoler. Det har naturligvis påvirket hele det svenske skolevæsen, herunder de offentligt drevne skoler. Denne udvikling ses der på med stor interesse i de øvrige nordiske lande, og derfor er det væsentligt for HL at følge debatten både den kritiske og den positive. I 2013 vil et af hovedtemaerne for NLS drøftelser blive Ny Nordisk Skole. Detaljerede informationer om NLS aktiviteter kan findes på Lærernes aftalesystemer og lønvilkår i de respektive nordiske lande 23

24 Nordiske bud på arbejdslivet som læringsarena De nordiske aktører på handelsundervisningsområdet diskuterede blandt andet læringsprincipper på deres møde i Oslo i Årsmødet i NKH, Nordisk Komite for Handelsundervisning, havde deltagelse fra Norge, Sverige, Færøerne og Danmark. Finland meddelte sidste år, at de ikke var med længere. Vi forsøger imidlertid at gøre dem interesseret igen. De enkelte lande bidrog med rapporter med deres bud på hovedtemaet arbejdslivet som læringsarena. De blev på mødet suppleret med oplæg fra det norske Kundskabsdepartement, ligesom repræsentanter fra den norske pendant til Dansk Erhverv Virke bidrog med oplæg om, hvordan videreudvikler vi vores arbejdspladser gennem læring og intern oplæring i varehandelen. Deltagerne var også på Drammens Videregående skole, hvor der var lejlighed til at stifte bekendtskab med et konkret og succesfuldt program om entrepenørskab, præsenteret af både lærere og elever. Endelig blev det norske lærlingesystem (erhvervsuddannelsessystem) præsenteret af HK s repræsentant, ligesom norsk LO s næstformand gav sit bud på LO s uddannelsespolitik med særligt henblik på det merkantile område. Næste årsmøde finder sted i Danmark den september Årets temaer vil dels være Udvikling og status på lærlingesystemet i de enkelte lande og Talentudvikling i lærlingeuddannelsen. Til forskel fra NLS (Nordiske Lærerorganisations Samråd), består NKH af alle aktører på området, det vil sige også skoleledere, arbejdsmarkedets parter og undervisningsministerierne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. 24

25 Arbejdsmiljø: Temadrøftelse om lærerarbejdspladser HL har i regi af DUS, Danske Underviserorganisationers Samråd, afholdt en temaeftermiddag lærerarbejdspladser. Baggrunden for denne temadrøftelse var, at arbejdsgiverne har rejst krav om, at undervisere ved mange uddannelser skal være mere til stede på arbejdspladsen. Det betyder, at mange flere opgaver omkring undervisningen som forberedelse af undervisningen, rettelse af opgaver m.m. skal foregå ved en arbejdsplads på undervisningsstedet. Arbejdsmiljøloven stiller krav til indretning af arbejdspladser krav som arbejdsgiverne skal efterleve. På dagen var der tre kortere oplæg med efterfølgende drøftelse af DUS-organisationernes tilgang til og syn på lærerarbejdspladser. På baggrund af temadrøftelserne besluttede DUS-organisationerne aktivt at bidrage til det igangværende og kommende arbejde med etablering af lærerarbejdspladser på de danske uddannelsessteder. I den nærmeste fremtid forventes det, at langt mere arbejde omkring undervisningen vil foregå på arbejdspladsen. DUS ønsker at være en aktiv spiller inden for dette område med visionære og fleksible bud på indretning af lærerarbejdspladser. DUS består af HL, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet. 25

26 Omfattende materiale skal styrke arbejdsmiljøet Branchearbejdsmiljørådet har udgivet adskilligt nyt materiale i det forgangne år. Som medlem af BAR U&F - BrancheArbejdsmiljøRådet for Undervisning & Forskning - har HL bidraget til flere nye udgivelser på arbejdsmiljøområdet. Under overskriften Fra ord til handling har rådet efterlevet en plan om at stille materialerne til rådighed elektronisk, så de kan bruges på tablets, downloades til trykning eller bestilles i Print on demand. De reviderede branchevejledninger Når klokken ringer, Lyd og Lys er digitaliseret og lagt ind på godtskolebyggeri.dk. Et spændende og efterspurgt nyhedsbrev tilbydes nu fra stressfrihverdag.dk. En kendskabsundersøgelse gav værdifuld viden om målgrupperne, og den blev der bygget videre på i en opmærksomhedskampagne med mails til målgrupperne og lanceringen af tre plakater med arbejdsmiljøråd til arbejdspladserne og møder med arbejdsmiljøaktive. Forandringer, der giver mening I 2012 samledes ledere i uddannelsessystemet til en dialog om de store forandringsprocesser, der allerede udspiller sig på uddannelsesinstitutionerne. Her var HL s ledere talrigt repræsenteret. BAR U&F s hensigt med konferencen var at bistå arbejdspladserne med at komme godt igennem større forandringsprocesser, der har konsekvenser for arbejdsmiljøet. Temaerne på konferencen var bl.a. mening i forandringsprocesser, turn arounds, kerneopgave og social kapital og strategisk fokus på kerneopgaven under krydspres. Håndtering af konflikter og vold I et nyt inspirationshæfte får arbejdsmiljøgruppen forslag til, hvordan en aktiv indsats kan forebygge konflikter og vold og skabe en tryggere hverdag på uddannelsesinstitutioner. BAR U&F lægger op til, at arbejdspladserne styrker og udvikler en arbejds- og samarbejdsform, hvor de kan rumme og håndtere uenighed og forebygge vold som led i deres udførelse af deres daglige hovedopgave. Flere HL medlemmer har været aktive i arbejdet med at kvalificere materialerne, og vurdere anvendeligheden på handelsskolerne. Medlemmerne har i den sammenhæng sammenstemt tilkendegivet, at materialerne er et godt fundament for at komme i gang med arbejde med en voldspolitik på skolerne. Stressfri Hverdag Medarbejdere i uddannelsessektoren kan hente gode råd og inspiration på BAR U&F s hjemmeside Her fik abonnenterne fire nyhedsbreve med gode ideer til at forebygge vold og skabe god forandringsledelse. 26

27 Seminar satte fokus på psykisk arbejdsmiljø HL og Uddannelsesforbundets årlige seminar handlede i 2012 om værktøjer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Omkring 75 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere deltog i årets spændende arbejdsmiljøseminar. Fokus var på værktøjer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Seminaret blev afviklet over to dage. Første dag havde fokus på stress og værktøjer til at arbejde med stress. Andendagen handlede om støj, følelser i arbejdet og håndtering af vold og trusler; alle emner, der erfaringsmæssigt har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser. Oplægsholderne var Mikael Rasmussen, ledelsesrådgiver og procesrådgiver fra Stressfonden. BrancheArbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning (BAR U&F) Niels Bang, konsulent der har gennemført flere støjreducerende projekter i undervisningssektoren. Lars Peter Andersen, arbejdspsykolog på et forskningsprojekt, der undersøger årsagerne til vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Karen Albertsen, arbejdspsykolog i konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv. Oplæggene fra seminaret kan hentes på node/344 I 2013 handler HL og Uddannelsesforbundets fælles seminar om underviserarbejdspladser, både psykisk og fysisk. Det er for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, og det foregår i Horsens september. Flere oplysninger vil blive offentliggjort senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Husk, at arbejdsmiljøseminaret kan bruges som supplerende 1½ dags arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsmiljørepræsentanter skal tilbydes. 27

28 Rapporter klar fra FTF-undersøgelse Tre delrapporter er det foreløbige resultat af stor arbejdsmiljøundersøgelse, som FTF gennemførte i HL-medlemmer deltog. 139 HL-medlemmer besvarede FTF s arbejdsmiljøundersøgelse Undersøgelsen dækker hele FTF-området, som tæller offentligt og privat ansatte. Resultaterne af undersøgelsen er fordelt over foreløbigt tre delrapporter, der blev offentliggjort i løbet af Alle delrapporterne kan hentes på node/387 Læs mere om de enkelte delrapporter og deres konklusioner herunder. Projektets sidste delrapport, Positive faktorer i arbejdet, er endnu ikke offentliggjort. 1: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Første delrapport indikerer, at det psykiske arbejdsmiljø har væsentlig betydning for de ansattes trivsel, helbred og arbejdsmarkedstilknytning. Der er en del forskelle mellem de fem brancher, som de 21 FTF organisationer er samlet i. Undervisning, som HL s medlemmer hører under, er mere belastet end gennemsnittet på områder som følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser, konflikter mellem arbejde og privatliv, stress, udbrændthed og helbred. Omvendt oplever undervisere generelt større mening med arbejdet. Samlet set er der ikke sket meget markante ændringer i de ansattes trivsel og velbefindende fra 2006 til Antal årlige sygedage er steget med 0,7, og antal dage, hvor man går syg på arbejdet, er steget med 0,3 dage. 2: Jobusikkerhed i en krisetid Resultaterne i denne delrapport peger på, at negative forandringer på arbejdspladsen hænger sammen med negative konsekvenser, og at negative konsekvenser af forandringer hænger sammen med sygefravær, både direkte og indirekte via højere utryghed i arbejdet og ved at påvirke det psykiske arbejdsmiljø og trivsel mere bredt. 3: Vold, mobning og chikane Tredje delrapport viser, at knap halvdelen af FTF erne har oplevet skænderier eller konflikter i arbejdet inden for de seneste 12 måneder. En fjerdedel har været vidne til mobning på arbejdspladsen. Omkring hver tiende har været udsat for henholdsvis trusler om vold, mobning og fysisk vold, mens hver halvtredssindstyvende har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Tilsammen er der 15 procent, som har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold. Den samlede gruppe af FTF ere, der udsættes for fysisk vold gennem deres arbejde, har været uændret eller svagt stigende siden 2001 (fra 7 til 8 til 9 procent). Dette dækker dog over forskelle mellem de enkelte brancheområder. Inden for HL s område, undervisning, er der sket en stigning fra 8 procent i 2001 til 9 procent i 2006 og 12 procent i

29 Andre repræsentationer, netværk og støtteaktiviteter: Engangement med udbytte HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge, som kommer medlemmerne til gode på den ene eller den anden måde. HL er repræsenteret i en lang række sammenhænge. Det drejer sig blandt andet om Uddannelsesudvalget i NCE under Professionshøjskolen Metropol DLI (Danske Lærerorganisationer International) EU-specialudvalget for uddannelse Forsker-praktikernetværket HG-netværket Bedømmelseskomiteen for Lærerstandens Brandforsikrings uddannelsesfond HL giver endvidere en mindre økonomisk støtte til den uddannelsespolitiske tænketank Sophia. Engagementet spænder vidt, og vi kan glæde os over, at enten HL som organisation eller HL s medlemmer både får politisk gavn og kontant udbytte af dette engagement. I efteråret 2012 kunne vi glæde os over, at blandt andet vores indsats bidrog til, at hovedprisen i LB-fonden under Lærerstandens Brandforsikring tilfaldt et projekt på de merkantile erhvervsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) repræsentantskab Repræsentantskabet for Forbrugsforeningen. 29

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr

danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 134 Offentligt Mk VHP danske ERHVERVSSKOLER i. rrjerwr Februar 2010 Handelsgymnasiet - kvaliteter og udfordringer Dette hæfte indeholder de indtil nu vigtigste

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 AC Sendt via email til ac@ac.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Det indebærer, at statens overenskomster

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen. Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence

Læs mere

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning.

Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. Mundtlig beretning Jeg skal som ny formand for FTF Region Sjælland aflægge den generelle del af bestyrelsens mundtlige beretning. I den skriftlige beretning har vi forsøgt at beskrive, hvad der har fyldt

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. Del) 17. januar 2005 I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål

Læs mere

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL

Tabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. april

Opsamling på konferencen den 4. april Kære alle Oven på den gode dag i Vejle den 4. april med både konference og repræsentantskabsmøde vil jeg her i nyhedsbrevet forsøge at samle op på de overordnede aktiviteter i Uddannelsesbenchmark, hvor

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %

Se yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 % Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre.

HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre. Formandens skriftlige beretning 2011-2012 HG s fremtid til debat HL holdt velbesøgt konference. Ministre arbejder videre bag lukkede døre. Usikker finansiering af diplomuddannelsen PD en har stadig ingen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,

Læs mere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Tabel 2 - hele - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 0,00 621402 IBC International

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav www.gl.org Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav Repræsentantskabet skal på repræsentantskabsmødet 26. april 2017 vedtage GL s krav til OK18. Hovedbestyrelsen indstiller, at nedenstående 15 krav

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del): I brev af 6. januar 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Offentlig Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 17. januar 2005 Svar på

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde Dato 20. maj 2015 Dagsordenspunkt 6.1. Emne Baggrund: Forløbsbeskrivelse OK 2015 m.v. OK 2015 forhandlingerne i stat og kommuner Hovedbestyrelsens arbejde Januar 2014: På hovedbestyrelsens

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer

Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer 27. februar 2014 HL s vurdering af erhvervsuddannelsesreformen: Omfattende beskæring af HG overskygger forbedringer Med et fremtidigt HG på kun 20-40 uger har de merkantile erhvervsuddannelser betalt for

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %

Antal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 % Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne

Læs mere

Stor interesse og kendskab

Stor interesse og kendskab Årsrapport 2015 Stor interesse og kendskab 2015 var et år, hvor BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning i både trykte og elektroniske medier samt på temamøder og konferencer, atter satte fokus

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Centralorganisationernes Fællesudvalg Sendt via e-mail til info@cfu-net.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 18. juni 2013 kl. 15-18 Adresse: Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 18. juni 2013 kl. 15-18 Adresse: Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 18. juni 2013 kl. 15-18 Adresse: Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted Indkaldt til mødet 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer

Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Uddannelsesforbundets politiske repræsentationer Internt: Hovedbestyrelsen (HB) Udvalget for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser (E-udvalget) (formand) (næstformand) Emmy Drongstrup Jensen Viggo Henning

Læs mere

Månedsstatistik januar 2012

Månedsstatistik januar 2012 Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.

Læs mere

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.

Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012. Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion

Læs mere

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014

Stiftende repræsentantskabsmøde. onsdag den 8. oktober 2014 Stiftende repræsentantskabsmøde onsdag den 8. oktober 2014 - 2 - Referat af stiftende repræsentantskabsmøde den 8. oktober 2014 1. Velkomst v. formand for KTO Anders Bondo Christensen og formand for Sundhedskartellet

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere