Casekatalog. Region Hovedstaden. Inspirationsseminar om de gode patient- og pårørendeoplevelser. Casekatalog April 2015

Transkript

1 Casekatalog April 2015 Region Hovedstaden Casekatalog Inspirationsseminar om de gode patient- og pårørendeoplevelser Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

2 Casekatalog Inspirationsseminar om de gode patient- og pårørendeoplevelser 2015 Indsamlet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, april 2015 Kataloget og bilag findes på ISBN: Henvendelser vedrørende kataloget til: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon:

3 Indholdsfortegnelse Introduktion 5 1 Mødestedet et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige 6 2 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang 8 3 Workshop om servicekultur Ventet og Velkommen 10 4 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov 13 5 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge et interventionsprojekt 15 6 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende 17 7 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 20 8 Patientens Stemme vi bygger nyt hospital sammen! 23 9 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter Lederrunder Væk med sygeplejekontorer frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats Food n Go Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen Unge som aktive medspillere Ungepanelet på Rigshospitalet 37 3

4 15 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge Involvering og samarbejde med patienten gennem brug af patienttavler Kan flere fysioterapeutiske aktiviteter reducere negative følelser og oplevelser hos indlagte psykiatriske patienter? - fysioterapi med patienten i centrum Bedre patientforløb for fastende børn i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Pårørende-café på Psykiatrisk Center Glostrup Ros og Ris patientpjecer at blive set og hørt som patient og pårørende 50 4

5 Introduktion Introduktion Høj patientoplevet kvalitet er et vigtigt indsatsområde i Region Hovedstaden. Derfor afholder regionen et inspirationsseminar den 22. april 2015, hvor vi sætter fokus på de gode patient- og pårørendeoplevelser. Formålet med dagen er at inspirere medarbejdere og ledere i Region Hovedstaden til, hvad vi konkret kan gøre for at forbedre den patient- og pårørendeoplevede kvalitet. Desuden er målet med seminaret at være et forum, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer i forhold til indsatser og metoder til at give patienter og pårørende bedre oplevelser på Region Hovedstadens hospitaler og i psykiatrien. I forbindelse med inspirationsseminaret er ansatte i regionen blevet inviteret til at indsende eksempler på initiativer, der er iværksat for at forbedre patienter og pårørendes oplevelser. Dette casekatalog er en samling af de 20 forskellige initiativer, der er blevet sendt ind til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Hvert initiativ har fokus på at forbedre patienter og/eller pårørendes oplevelser i større eller mindre målestok. Ti af de indsendte initiativer er blevet udvalgt til en mundtlig præsentation på inspirationsseminaret. Efter inspirationsseminaret vil beskrivelser af hvert initiativ inklusiv eventuelle bilag være at finde i Region Hovedstadens Videns- og idebank. Her kan interesserede også finde andre initiativer, der sigter mod en større grad af patient- og pårørendeinddragelse. Det er vores håb, at casekataloget kan inspirere medarbejdere og ledere i regionen i arbejdet med patienter og pårørendes oplevelser. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, april

6 Mødestedet et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige 1 Mødestedet et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige Kontakt: Tove Madsen Daglig leder af Mødestedet for patienter og pårørende, afd. 112 Tlf.: tove.madsen.02@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Hvidovre Hospital Formål Formålet med Mødestedet er at styrke patienter og pårørende under et behandlingsforløb. I Mødestedet kan patienter og pårørende få en uvildig samtale om deres situation og derved blive hjulpet til at blive mere afklarede med deres situation herunder hvilke spørgsmål de har, og hvor de kan få dem besvaret fx hos lægen, patientvejlederen, præsten mv. I Mødestedet kan patienter slappe af og komme væk fra patientrollen i et hyggeligt cafémiljø. Herved skabes en mulighed for at give patienten en bedre oplevelse af indlæggelses- eller behandlingsforløbet. Ligeledes kan patienter og pårørende få information om, hvilke patientforeninger og sociale foreninger der kan støtte op om deres situation i deres hjemkommune eller lokalområde fx Ældre Sagen eller Børn, unge og Sorg. Beskrivelse af initiativ Mødestedet har åbent hverdage kl. 9:00-20:00. Fra kl. 16:00 er stedet forbeholdt yngre patienter. Mødestedet er drevet af ca. 70 frivillige. De frivillige står for den daglige drift og skaber en hyggelig stemning, inviterer ind og tager imod patienter og pårørende til en snak, et spil eller informerer om, og hjælper med at få kontakt til relevante patientforeninger. Måling af effekt Det er vanskeligt at måle effekten af dette initiativ som en isoleret effektmåling, men der er lavet en række interview med patienter, pårørende, sundhedspersonale og frivillige for at afdække brugen af og tilfredsheden med Mødestedet (se bilag). Herunder ses et udpluk af, hvad interviewpersonerne har sagt om Mødestedet: Jeg finder en stoisk ro i Mødestedet. Der falder ro over mig. Jeg føler mig tryg. Jeg er i gode hænder. Jeg ved, at I bare lytter. I sidder ikke og spørger om en hel masse. I lytter i stedet for at tale. Mødestedet her er et alternativ til familie og venner. Det er meget professionelt angrebet. I er her for at lytte som støttepersoner ikke for at rådgive. Pårørende, 70-årig mand 6

7 Mødestedet et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige Mødestedet giver mig mulighed for at henvise patienter, som har behov for en snak, ud over den de har med mig og lægen, til et sted, hvor der er lidt mere tid. Bente, sygeplejerske, diagnostisk enhed Nogle af dem, jeg taler med, kommer også i Mødestedet. Jeg har indimellem selv henvist patienter eller pårørende til den mulighed de har for at gå ind i Mødestedet, sidde ned og få en støttende samtale. Pia Sundbøll, hospitalspræst Gode råd Der skal være en overordnet strategi for, hvordan et tværgående frivilligt tilbud implementeres, så patienter og pårørende kender tilbuddet. Det skal være muligt for frivillige over for fx hospitalsledelsen at påpege områder med mulighed for forbedring, hvis de gennem samtaler med patienter og pårørende gentagne gange bliver gjort opmærksomme på forhold, der kan ændres, således at kommende patienter og pårørende får et bedre behandlingsforløb fx parkeringsforhold, manglende inddragelse af pårørende på specifik afdeling etc. Hospitaler skal aktivt indgå i at organisere frivillige på hospitalet. Bilag Pjece: Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital. Find alle bilag på eller på 7

8 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang 2 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang Kontakt: Lone Lundbak Mathiesen Udviklings- og kvalitetskoordinator Tlf.: lone.lundbak.mathiesen@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Apopleksienheden, Neurologisk Afdeling, Rigshospitalet Glostrup Hospital Formål Formålet med initiativet er, at patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb og deres pårørende, ifald patienten ønsker det, får maksimal indsigt og involvering i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt. Patienten og pårørende involveres sammen med behandlerteamet i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsprocesser. Beskrivelse af initiativ Ved ankomst til rehabiliteringsafsnittet informeres patient og pårørende om, at Den Involverende Stuegang (DIS) afholdes én gang om ugen på en fast ugedag på et fast tidspunkt, og at den varer 30 minutter. Deltagere er patient, evt. pårørende og behandlerteamet, som er den behandlingsansvarlige læge, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, evt. neuropsykolog, samt logopæd. Behandlerteamet forbereder sig monofagligt inden DIS. Der afholdes ingen formøder, tavlemøder eller lignende, idet patient og pårørende deltager i hele informationsudvekslings, udrednings-, argumentations, overvejelses- og beslutningsproces under DIS. Stuegangen tager udgangspunkt i, at patienten, som deltager i hele processen, kan bestemme, hvilke områder der skal prioriteres. Det er personalets ansvar, at alle faglige aspekter drøftes til DIS. Ved DIS forventningsafstemmes, således at der er et fælles grundlag for et godt samarbejde mellem behandlerteamet, patient og pårørende. Måling af effekt Der er gennemført telefoninterview med 15 patienter udskrevet fra Apopleksienheden før implementering af DIS og med 20 patienter udskrevet efter deltagelse i DIS. For begge grupper gælder, at der er stor tilfredshed med behandlingen under indlæggelsen, lige stor følelse af tryghed ved udskrivelsen, og at udskrivelsen opleves velforberedt. Derimod har patienter, der har deltaget i DIS, oplevet større udbytte af stuegangen, større involvering og indflydelse på beslutninger, og at deres pårørende i højere grad er blevet involveret. 8

9 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang DIS er et tilbud til patienter, som også har mulighed for at vælge traditionel stuegang. Der er ingen patienter, der har fravalgt DIS siden opstart i På afdelingen opleves udtalt patient- og pårørendetilfredshed og langt færre misforståelser og modstridende oplysninger. Patienter med apopleksi kan have svære kognitive og sproglige vanskeligheder, men ved bl.a. anvendelse af samtalestøtte-metode, kan mange af disse patienter deltage og få udbytte af stuegangen. Patienter, der ikke kan udtrykke sig, deltager som alle andre og repræsenteres ved pårørende. Personalet oplever, at de bruger mindre tid på møder, idet de kun afholder DIS og ingen formøder, tavlemøder, tværfaglige konferencer eller øvrige samtaler om patienten. Gode råd Etablering af DIS er gennemført ud fra et ønske om ligeværdighed i patientens forløb ved involvering af patient og pårørende. Det kræver mod af personalet, at der ikke holdes formøder, hvor information til patient og pårørende kan afstemmes, men det har vist sig, at patienter ikke oplever utryghed ved at være en del af de overvejelser og argumenter, der bidrager til en endelig beslutning. Bilag Mathiesen LL, Nielsen MF, Illemann C, Iversen HK. Involverende stuegang i et apopleksiafsnit. Sygeplejersken 14, 2013 Find alle bilag på eller på 9

10 Workshop om servicekultur Ventet og Velkommen 3 Workshop om servicekultur Ventet og Velkommen Kontakt: Annika Kristoffersen Ledende lægesekretær Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital annika.kristoffersen@regionh.dk Nikoline Ridder Christensen Tovholder for Ventet & Velkommen Regionsgården, CKO Tlf.: nikoline.ridder.christensen@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Gastroenheden på Herlev Hospital og Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital. Udbredes siden som tilbud til hele regionen. Formål Som et led i arbejdet med at få patienter og pårørende til at føle sig ventede og velkomne på hospitalerne, har Center for HR og Center for Kommunikation i samarbejde med Gastroenheden på Herlev Hospital og lægesekretærerne på Bornholms Hospital udviklet et workshopredskab, som afdelingsledere kan bruge til at arbejde med afdelingens, afsnittets eller teamets servicekultur. Formålet med workshoppen er at hjælpe afdelingerne med at kortlægge patientens kontaktpunkter med afdelingen og identificere de kontaktpunkter, hvor der er et forbedringspotentiale. Redskabet skal gøre afdelingerne i stand til selv at arbejde sig frem til en handlingsplan for, hvordan patienter og pårørende møder tryggere og mere nærværende kommunikation på afdelingen. Når workshoppen er gennemført, har teamet en fælles forståelse af service, af patientens rejse gennem afdelingen og af, hvad der konkret kan gøres bedre og hvordan de vil gøre det. Redskabet er afprøvet i Gastroenheden på Herlev Hospital og på Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital. Fra sommeren 2015 vil redskabet blive tilbudt alle afdelinger med patientkontakt i Region Hovedstaden. Beskrivelse af initiativ Workshopredskabet kan bruges af monofaglige eller tværfaglige teams. Afdelingslederen faciliterer selv workshoppen ud fra en udførlig faciliteringsguide. Redskabet består af tre øvelser, som man kan lave på forskellige møder eller samlet på en halv temadag (ca. tre timer): 1. Første øvelse går ud på at diskutere, hvad god service egentlig er - for en selv og for patienterne. 2. I anden øvelse (hovedøvelsen) arbejder teamet med at identificere alle kontaktpunkter, som patienten har med teamet, lige fra indkaldelsesbrev til udskrivningssamtale eller efterfølgende tele- 10

11 Workshop om servicekultur Ventet og Velkommen fonopringning. Herefter prioriteres op til tre kontaktpunkter, som teamet vil arbejde med at forbedre (se illustration nedenfor). 3. Sidste øvelse er en konkret handlingsplan, som deltagerne enten kan føre over på deres driftsmålsstyringstavle eller beholde på den tavle, som følger med workshop-kittet. Workshoppen kan eventuelt følges op af kompetenceudviklende kurser under Ventet & Velkommen, eller lederen kan gribe til en Ventet & Velkommen-værktøjskasse, hvor der ligger yderligere redskaber til at arbejde med fx kollegial feedback, rollespil eller kropssprog. Workshopredskabet er klar til distribution til hospitalerne inden sommer, hvor det kan rekvireres hos hospitalets Ventet & Velkommen-kontaktperson (typisk kommunikationsafdelingen). I anden øvelse (hovedøvelsen) identificerer teamet de kontaktpunkter, som patienten har med temaet. Herefter prioriteres op til tre kontaktpunkter Måling af effekt Der er lavet patientinterview på de to afdelinger, der har testet og medudviklet workshopredskabet, forud for workshoppen. Generelt er patienterne optaget af, at personalet skal være nærværende og imødekommende, fordi det skaber tryghed i en utryg situation. I LUP en måles der på, i hvilket omfang patienterne oplever personalet som venligt og imødekommende. Generelt ligger regionen godt på dette spørgsmål, men nogle afdelinger har et forbedringspotentiale. Workshopredskabet er indrettet, så det kan give et kvalitetsløft både på afdelinger, som ligger lavt i LUP en og på afdelinger, som allerede er gode til service. På den ene pilotafdeling gav workshoppen fx en erkendelse hos læger og sygeplejersker om, at deres monofaglige stuegange gav udfordringer i forhold til at give patienterne ensartede oplysninger. En udfordring, som de nu vil arbejde på at løse. 11

12 Workshop om servicekultur Ventet og Velkommen Afdelingslederen kan også vælge på forhånd at have udpeget nogle udfordringer på baggrund af LUP, patientfeedback, serviceklager eller Trivsel-Op, som han/hun ønsker at have fokus på igennem workshoppen. Workshop på Herlev Hospital Gode råd Det er en god idé på forhånd at indhente patientfeedback fx via postkort eller dialogmøder, der kan kvalificere drøftelsen af, hvad god service er for patienterne. 12

13 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov 4 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov Kontakt: Line Lund Ph.d., cand.scient.san.publ. Tlf.: line.lund.01@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført: Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Formål Formålet med initiativet er at undersøge, om systematisk tidlig afdækning af de pårørendes informationsbehov suppleret med en efterfølgende samtale, der tilstræber at dække dette behov for information, vil forbedre patienter og pårørendes tilfredshed med information og kommunikation, og evt. også reducere forekomsten af angst og depression blandt patienter og pårørende. Beskrivelse af initiativ I 2014 viste projektet At være pårørende til en kræftpatient, der var et samarbejde med fem afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Bispebjerg Hospital og inkluderede 590 pårørende, meget tydeligt, at de pårørende savnede information om bl.a. sundhedsvæsenet og papirgange, ventetider og hvornår man skal rykke efter svar, sygdommen og sygdomsforløbet, hvilke symptomer og bivirkninger man skal holde øje med, hvordan man bedst støtter den syge, forventelige psykiske reaktioner hos den syge, ernæring, hvor man selv kunne søge information, hvor man kunne henvende sig efter patientens udskrivelse, samt hvor de pårørende selv kan få hjælp. På baggrund af disse resultater og det faktum, at der kun findes meget begrænset viden om, hvordan information til kræftpatienters pårørende forbedres, er nærværende projekt HERMES udviklet. Projektet gennemføres fra april HERMES 1 interventionen består af følgende elementer: Systematisk afdækning af pårørendes informationsbehov tidligt i forløbet ved besvarelse af 14 spørgsmål (se bilag). Et sygeplejerskeledet interview med den pårørende. Interviewet tager udgangspunkt i de spørgsmål (ovennævnte spørgeskema med 14 spørgsmål), hvor den pårørende angiver at have savnet information. Patienten er til stede sammen med den pårørende ved interviewet. En samtale med sygeplejersken, der tilstræber at dække disse behov evt. ved inddragelse af andre personalegrupper eller ressourcer. 200 patient og pårørende par bliver randomiseret mellem omgående intervention og intervention ved næste besøg mindst tre uger senere. Effekten af interventionen måles ca. to uger senere, hvor kontrolgruppen endnu ikke har modtaget interventionen. 1 HERMES = Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply 13

14 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov Måling af effekt Der findes endnu ingen målinger af effekten. Effektmål vil være de pårørendes tilfredshed med sundhedspersonalets information, kommunikation og støtte. Hertil anvendes spørgeskemaet Cancer Caregiving Tasks, Consequences and Needs Questionnaire (CaTCoN). Resultaterne af projektet vil blive publiceret i internationale tidsskrifter. Gode råd Projektet er endnu ikke gennemført, men vi håber at kunne komme med gode råd senere. Bilag Spørgeskema til afdækning af pårørendes informationsbehov Find alle bilag på eller på 14

15 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge et interventionsprojekt 5 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge et interventionsprojekt Kontakt: Kristine Halling Kehlet Projektleder Tlf.: kristine.halling.kehlet@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Respirations Center Øst, Rigshospitalet - Glostrup Hospital, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup Hospital, Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup Hospital, Hæmatologisk Afsnit, Rigshospitalet, Hjertemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, Onkologisk Afsnit herunder Palliativ Enhed, Hillerød Hospital og Frederiksund Hospital, Palliativ Enhed, Herlev Hospital, Kardiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Gynækologisk Afdeling, Herlev Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling, herunder Indvandrermedicinsk Klinik, Hvidovre Hospital Formål Projektets formål er at give tidlig psykosocialstøtte til børn, der er pårørende til alvorligt syge forældre, så de har bedre mulighed for at tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når en forælder bliver alvorligt syg. Projektet har haft til hensigt at sikre, at personalet på de deltagende afdelinger er blevet opkvalificeret til at være opmærksomme på pårørende børn, deres reaktioner og behov samt til at yde den nødvendige rådgivning til forældrene og en direkte hjælp til børnene, mens de er på hospitalet. Beskrivelse af initiativ Projektet tager udgangspunkt i en enkel og praktisk intervention, hvor en pædagogisk konsulent er blevet tilknyttet de deltagende afdelinger. Den pædagogiske konsulent har støttet det daglige personale, der har været den primære kontakt til patienter med børn, i at tage hånd om hele familien, ligesom konsulenten ved behov har støttet familien direkte. Brugen af den pædagogiske konsulent har været fleksibel og har kunnet tilpasses den enkelte afdeling. Det har været muligt at inddrage den pædagogiske konsulent på følgende måder: Tilkaldefunktion: Personalet har haft mulighed for at ringe, når de stod med en aktuel sag med en patient, som havde børn. Den pædagogiske konsulent har kunnet rådgive personalet over telefon eller komme på fysisk besøg. Den pædagogiske konsulent har også kunnet mødes direkte med den berørte familie i særligt vanskelige situationer. Planlagte intervalbesøg: De deltagende afdelinger har haft mulighed for, at den pædagogiske konsulent kom på besøg med faste tidsintervaller. På disse møder har det været muligt at diskutere generelle problemstillinger, emner og konkrete cases fra den forgangne periode. I forbindelse med projektet er der udviklet en manual henvendt til sundhedsprofessionelle samt en hjemmeside henvendt til pårørende børn, deres forældre og de sundhedsprofessionelle 15

16 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge et interventionsprojekt ( Erfaringer fra interventionen ved den pædagogiske konsulent og eksisterende viden på området har givet input til indholdet hhv. på hjemmesiden og i manualen. Måling af effekt Projektet er løbende blevet evalueret gennem kvalitative interview med forældre, der har været i direkte kontakt med den pædagogiske konsulent. Der har i interviewene været fokus på: 1. Hvordan forældrene oplevede at få tilbuddet om at tale med en pædagogisk konsulent om familiens og børnenes situation. 2. Samtalerne med den pædagogiske konsulent. 3. Samtalernes betydning for familien og børnenes håndtering af situationen. Resultaterne viser, at familierne har haft stor glæde af samtalerne med den pædagogiske konsulent og forældrene har opnået: Bedre forståelse af deres børns reaktioner og sammenhængen med deres egne reaktioner Handlemuligheder og redskaber til at kunne støtte og hjælpe deres barn/børn Tillid til egen evne til at gøre det rigtige over for deres barn/børn Yderligere pointerer forældrene: Vigtigheden af at tilbuddet om hjælp fra den pædagogiske konsulent tilbydes proaktivt Fordelen ved at tilbuddet er tilknyttet hospitalet Fordelen i fleksibiliteten af tilbuddet Projektet skal yderligere hen over foråret evalueres med interview med sundhedspersonalet samt data fra en logbog, som den pædagogiske konsulent har ført over sine besøg. Logbogen indeholder bl.a. oplysninger om, hvem der har modtaget hjælp, hvilken type hjælp der er givet, og hvilke emner der er blev talt om. Disse data indgår også i evalueringen. Gode råd Afdæk inden opstart hvordan afdelingerne fungerer i praksis. Giver projektet mening hos dem og hvordan? Skab ledelsesforankring og en god kontakt til de deltagende afdelinger Sørg for at hele afdelingen, ikke kun ledelsen, kender til projektet Informer og inddrag løbende afdelingerne gennem fx nyhedsbreve, statusmøder mv. Lad indledningsvis afdelingerne møde projektmedarbejderne for at fremme samarbejdet og nedbryde barrierer for kontakt 16

17 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende 6 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende Kontakt: Kim Otto Jacobsen Overlæge Medicinsk afdeling C Kim.Otto.Jacobsen@regionh.dk Sabina Holm Larsen Konstitueret Kvalitet- og patientsikkerhedschef Tlf.: sabina.holm.larsen@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført: Sengeafsnit for ældresygdomme, Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital Formål Formålet med initiativet er at undersøge, om brugen af Skype kan øge kvaliteten af samarbejdet omkring patienten. Herunder om afdelingen kan opnå kontakt til flere pårørende, samt om patienter og deres pårørende oplever en øget inddragelse, involvering og et bedre samarbejde omkring patienten ved at give mulighed for pårørendes deltagelse i lægesamtaler via en Skype-videoforbindelse. Beskrivelse af initiativ Sengeafsnit for ældresygdomme på Medicinsk afdeling C på Gentofte Hospital har i samarbejde med HR og Kvalitet i juni 2014 igangsat et initiativ, hvor pårørende, som ikke har mulighed for at deltage i personlige samtaler på afdelingen, får mulighed for at deltage i samtalerne via en videoforbindelse. Samtalen foregår i et Skype-samtalerum, hvor teamet omkring patienten, dvs. læge, sygeplejerske, fysioterapeut/ergoterapeut samt evt. sosu-assistent, deltager sammen med patienten. Teamet og patienten er forbundet til den pårørende via en videoforbindelse over internettet. Sengeafsnit for ældresygdomme har primært skrøbelige ældre medicinske patienter indlagt. Derfor er pårørende, ægtefælle eller voksne børn stort set altid med til samtaler. Det kan dreje sig om planlægning af udskrivelse til døgn-genoptræning, om ændring i hjemmepleje, om skift af boligform herunder evt. udskrivelse til plejehjem. Derfor vil samtaler ofte omhandle og munde ud i radikale ændringer for patienten og patientens familie. Patientsamtaler på sengeafsnittet ligger midt på dagen, hvilket betyder, at de pårørende, der har arbejde, ofte må tage hele dagen fri for at kunne deltage. Ved hjælp af Skype-samtaler har pårørende mulighed for at deltage i møderne fra deres arbejdsplads, når blot de har en internetforbindelse. Også pårørende, der opholder sig i udlandet eller et sted i Danmark 17

18 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende langt fra Gentofte Hospital, kan deltage i samtalerne over Skype og få del i vigtig information vedrørende patienten og derved sikre et godt samarbejde omkring patientens forløb. Tiltaget er ligeledes sat i værk som et ekstra tilbud til pårørende om at spare transporttid til og fra hospitalet. Til samtalerne er der mulighed for, at visitatorer fra kommunerne kan deltage, hvilket sikrer den tværsektorielle overgang. Modsat telefoniske lægesamtaler sikrer teamsamtalen, at man kommer hele vejen rundt om patientens situation, og det giver den pårørende mulighed for at få afklaret forskellige tværfaglige spørgsmål. Den videoforbindelse, der anvendes til afholdelse af samtalen, er Skype. Skype er et gratis computerprogram, der gør det muligt at foretage videosamtaler mellem patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale. Samtalen foregår via internettet. De patienter og pårørende, der tager imod tilbuddet, får udleveret en erklæring til underskrift. Denne indeholder kontaktoplysninger på hhv. patienten og dennes pårørende samt en erklæring, hvor både patient og pårørende skriver under på, at de har accepteret tilbuddet om Skypesamtaler. De pårørende får herudover en vejledning til brug af Skype. Projektet er i overensstemmelse med den politiske målsætning i regionens strategi, Patientens situation styrer forløbet, hvor planlægning og gennemførelse af behandling tager udgangspunkt i patientens situation, forudsætninger, ressourcer og motivation og i dette projekt også nødvendigheden af at involvere de pårørende. Projektet er ligeledes i overensstemmelse med det strategiske indsatsområde i regionens strategi, Sammenhængende Patientforløb, idet Skype-samtaler imødekommer behovet for sammenhæng mellem hospital, afdeling og primærsektor i forhold til bl.a. udskrivelse og hjælp i hjemmet. Måling af effekt For øjeblikket afholder Sengeafsnit for ældresygdomme ca. én samtale via Skype om måneden, hvilket svarer til, at ca. 5 % af samtalerne foregår via Skype. Sengeafsnittet forventer dog, at dette tal vil stige i løbet af de kommende år. De pårørende, som har gennemført en Skype-samtale, er efterfølgende blevet interviewet. De er alle meget positive over for initiativet. Eksempler på kommentarer fra pårørende som har deltaget i et Skype-møde: Skype er en super god idé. Jeg har tidligere oplevet hospitalsvæsenet meget firkantet i forhold til tider, og jeg har siddet og ventet i timevis, hvilket er svært, når man har et job, hvor man også er presset. Min mor har ligget på alle medicinske afdelinger på Gentofte, og dette er klart den bedste medicinske afdeling på Gentofte. Min mor kan ikke tale, og derfor er det afgørende, at jeg er der. Jeg har en samtale, hvor kommunen deltager i morgen (11/6), og der har jeg fået én tid take it or leave it. Hospitalsvæsenet bærer meget præg af dette. Der er for lidt forståelse for, at de pårørende prøver at comitte sig. Jeg ved godt, at de er pressede. Jeg kunne godt tænke mig lidt større grad af fleksibilitet i forhold til tider, når man har et job. Jeg håber på, at Gentofte vil udbrede brugen af Skype. Det er et super alternativ. Pårørende Helt fantastisk! Jeg har aldrig oplevet sådan noget før. Jeg har talt med mine venner i Frankrig om det. De var 18

19 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende meget imponerede. Det er flot, at hospitalet informerer på denne måde. Jeg er ovenud tilfreds. Det er en service uden lige. Det, at man kan se hinanden, er helt fantastisk. Jeg kan varmt anbefale det til alle pårørende, uanset om de bor i Danmark eller i udlandet. Pårørende Med tilbuddet om at kunne afholde Skype-samtaler har afdelingen kunnet opnå kontakt til flere pårørende og sikret en øget inddragelse, involvering og et bedre samarbejde omkring patienten, som uden tvivl skaber stor værdi for både patient og pårørende. Gode råd Telekommunikation er i stor fremgang også inden for hospitalsvæsenet. På baggrund af de gode erfaringer, vi har haft med Skype med pårørende, kan det kun anbefales at forsøge at implementere lignende løsninger på andre afdelinger og ambulatorier. Projektet har været en succes både ud fra patient- og pårørende perspektiv. Bilag Deltagerinformation: Skype på Sengeafsnit for ældresygdomme på Gentofte Hospital. Skype-samtykkeerklæring Find alle bilag på eller på 19

20 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 7 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom Kontakt: Tine Jerris Projektleder Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Tlf.: tine.jerris.01@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og i Gastroenheden på Hvidovre Hospital Formål Formålet med initiativet er at støtte sårbare børnefamilier, som bliver ramt af alvorlig sygdom. Målet er, at familierne kommer så godt som muligt igennem sygdomsforløbet. Alvorlig sygdom gør livet svært for alle mennesker, og det kan være ekstra hårdt i familier, hvor der er børn. Nogle børnefamilier er i forvejen ramt af forhold, som gør det svært at navigere i sundhedsvæsenet. Det gælder fx dårlig økonomi, misbrug af alkohol/rusmidler/medicin, en psykiatrisk diagnose eller bare dét at være enlig forsørger med et svagt socialt netværk. For disse familier kan det være fuldstændig uoverskueligt at komme igennem et sygdomsforløb, og de er i risiko for at ende i en udsat position. Børnefamilier, som i forvejen er sårbare, har derfor behov for en særlig indsats, når en voksen i familien bliver alvorligt syg. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte har udviklet en tværsektoriel, psykosocial indsats, som har en forebyggende karakter, der gør, at mange familier kan få hjælp, før det går galt. Indsatsen bygger bro mellem sygdomsforløbet og hverdagslivet, og imødekommer således de udfordringer, som kombinationen af sundhedsmæssige og psykosociale problemer kan give. Patienten kan bedre gennemføre forløbet på hospitalet, når hverdagslivet er mindre kaotisk. Samtidig kan indsatsen bidrage til at identificere de sårbare børnefamilier tidligere, så kommunen får bedre mulighed for at hjælpe familien. Det kan fx være i form af familieterapi. Beskrivelse af initiativ Initiativet er udviklet og afprøvet på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og i Gastroenheden på Hvidovre Hospital i perioden april 2014 marts Der er søgt midler til etablering af initiativet på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Initiativet præsenteres i efteråret 2015 for DR og KL med henblik på udbredelse til andre regioner. Indsatsen er tværfaglig og tværsektoriel og består af tre elementer: 1. Identifikation og henvisning af særligt sårbare børnefamilier 2. Tværfaglig, psykosocial støtte i hospitalsregi, tilpasset den enkelte families behov 20

21 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 3. Brobygning med løbende samarbejde mellem hospital og kommune - og overdragelse til kommunen, når indsatsen i hospitalsregi er slut På hospitalet varetages indsatsen af et tværfagligt team bestående af en socialrådgiver og en psykolog. Forløbet indledes med et møde, hvor familiens situation afdækkes, og der lægges en plan, som kan omfatte op til ti timers samtaler fordelt over ca. tre måneder. Når patienten har givet samtykke, tager Det Tværfaglige Team kontakt til kommunen og andre relevante aktører. Forløbet afsluttes med et netværksmøde med deltagelse af patient og pårørende, en sygeplejerske fra hospitalet, en kommunal sagsbehandler og andre vigtige aktører uden for hospitalet. Samarbejdet med patient og pårørende, og med andre vigtige aktører, er inspireret af "Inter- Professionel Læring og Samarbejde" (IPLS). IPLS er en samarbejdsmetode, der tager udgangspunkt i direkte inddragelse af patient og pårørende. Samtidig tilrettelægges det enkelte forløb så vidt muligt vha. "Feedback Informed Treatment" (FIT). FIT er et dialog- og evalueringsredskab, der anvendes løbende i samarbejde med patienten og familien og sikrer, at familien kan få præcis den hjælp, de har brug for. Måling af effekt Evalueringen af initiativet, der gennemføres i samarbejde med KORA, har fokus på oplevelsen af indsatsen hos patienter og pårørende, hospitalspersonale, kommunale sagsbehandlere og ledere og i Det Tværfaglige Team, der varetager indsatsen i hospitalsregi. Evalueringen afdækker bl.a. om indsatsen kan bidrage til: At patienter og pårørende føler sig forstået og hjulpet At personalet på hospitalerne oplever en aflastning i det daglige arbejde At kommunerne får bedre mulighed for at gøre en indsats De foreløbige resultater er meget positive. En patient siger blandt andet: Forløbet har været en kæmpe støtte for mig og min familie. I (Det Tværfaglige Team (red.)) er gået hurtigt ind, og har hjulpet os med netop det, som har været VORES behov. Det, at få et rum til at snakke om de ting, der er svære at tage op derhjemme, har været en gave. Det har givet mig mere ro og overskud i hverdagen, og som familie er vi blevet bedre i stand til at lytte til hinanden. Det er ikke længere farligt at tale om min sygdom. Og det i sig selv er en stor lettelse. Data indsamles primært via strukturerede spørgeskemaer, dybdegående individuelle interview med otte-ti udvalgte patienter og pårørende og fokusgruppeinterview med udvalgte regionale og kommunale aktører. De enkelte forløb er desuden dokumenteret i logbog og kontinuationsark (journal), samt i et rehabiliteringsblad, som bl.a. giver en status ift. den plan, som blev lagt i starten og beskriver særlige opmærksomhedspunkter ved afslutningen af forløbet. Gode råd Arbejdet med initiativet har mødt en række udfordringer. Både nogen som er relateret til implementering af nye initiativer generelt og nogen, som er relateret til den aktuelle indsats. For at lette arbejdet med lignende initiativer vil vi bl.a. anbefale: 21

22 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom At afsætte minimum et halvt år til forberedelse, etablering af samarbejde og introduktion og afsætte midler til at honorere en lokal tovholder på de involverede hospitalsafdelinger. At forvente at der alligevel går op til et år, før initiativet er kendt og at det tager ekstra tid at implementere en indsats fra faggrupper, som er fremmede på hospitalet. At afprøve indsatsen i minimum to år. 22

23 Patientens Stemme vi bygger nyt hospital sammen! 8 Patientens Stemme vi bygger nyt hospital sammen! Kontakt: Peter Kyhl Senior chefkonsulent, Nyt Hospital Nordsjælland/Nordsjællands Hospital Tlf peter.kyhl@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Nyt Hospital Nordsjælland/Nordsjællands Hospital Formål Patientens stemme (PS) er Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) og Nordsjællands Hospitals (NOH) virtuelle panel af patienter og pårørende. Panelet er som udgangspunkt etableret til at følge og inspirere NHN over de næste seks år fra byggeprogram til hospitalet står færdigt ultimo Derudover skal PS bruges i NOHs strategiarbejde, hvor bl.a. Fokus og Forenkling taler for, at patienter og pårørende i højere grad end tidligere inddrages i fx strategiarbejdet. Ydermere vil PS sammen med fx LUP-resultater kunne bruges til at gøre ledelse og medarbejdere klogere på, hvad patienter og pårørende synes NOH gør godt eller mindre godt, hvad der kan gøres bedre og ikke mindst, hvad der betyder mest for patienter og pårørende i et intensivt forløb på hospitalet. Beskrivelse af initiativ Patientens Stemme er et virtuelt panel af patienter og pårørende. Panelet er etableret i samarbejde med analyseinstituttet Megafon og vil i første omgang bestå af ca. 600 personer (patienter og/eller pårørende), der alle har eller har haft kontakt med NOHs ydelser. Via opslag på hjemmeside, hospitalet mv. vil der kontinuerligt blive arbejdet på at rekruttere yderligere personer til PS. PS skal være det panel af eksperter, som bringer patientens stemme ind i det daglige udviklingsarbejde. Ved at spørge på en kvalificeret måde, kan PS bidrage til at udvikle og udfordre eksisterende dogmer og strukturer, som de forefindes på NOH. Med PS kan der endvidere blive sat fokus på de ændringer og nye forhold, der bør tages højde for, når NOH flytter i nye omgivelser i PS skal således være et af NOHs mange sparringspartnere i kampen for at blive et excellent hospital. Kun ved at inddrage patienter og pårørende kan dette lade sig gøre. Måling af effekt PS vil blive spurgt fire-fem gange om året. Resultatet af undersøgelserne vil blive offentliggjort på diverse medier med NOHs kommentarer og perspektiver. 23

24 Patientens Stemme vi bygger nyt hospital sammen! Medlemmer af PS vil også blive inviteret til at deltage i fokusgruppemøder. Resultatet af sådanne møder vil også blive offentliggjort. Generelt vil undersøgelsesresultater indgå i arbejdet i de enkelte afdelinger samt i projektet Nyt Hospital Nordsjælland, hvor PS betragtninger vil indgå i udviklingsarbejdet. Gode råd Etableringen og brugen af panelet Patientens Stemme er helt nyt, hvorfor erfaringerne endnu ikke er indhøstet. 24

25 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter 9 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter Kontakt: Lena Ankersen Udviklingssygeplejerske og tovholder på projektet Tlf.: / lena.ankersen@regionh.dk Jytte Ørsted Oversygeplejerske Tlf.: Jytte.oersted@regionh.dk Hvor bliver initiativet gennemført? Alle ambulatorier og sengeafsnit, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Formål Formålet med projektet er at undersøge, om en optimeret sygeplejefaglig indsats over for nære pårørende til kræftpatienter, kan imødekomme de pårørendes behov for information og støtte fra de sundhedsprofessionelle. Projektet sætter et øget fokus på de pårørende og styrker en systematisering af handlinger, der i forvejen er en del af daglig klinisk praksis. Beskrivelse af initiativ Projektet er blevet gennemført som et pilotprojekt i samarbejde med Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Sygeplejersker i hvert af de seks teams i Onkologisk Klinik har haft drøftelser på sygeplejekonferencer og personalemøder om, hvad det vil sige at rette en direkte henvendelse til de pårørende, at få øjenkontakt med dem og at anerkende, at man også som pårørende kan have det meget svært. Afdelingssygeplejersker og kliniske sygeplejevejledere i hvert team har været ansvarlige for, at drøftelserne har fundet sted. Den sygeplejefaglige indsats har koncentreret sig om: At rette direkte henvendelse til den pårørende ved første kontakt i klinikken og invitere til samarbejde. At tale med den pårørende om dennes ønsker og forventninger til samarbejdet. At udlevere skriftlig patientinformation om det at være pårørende i Onkologisk Klinik. At sikre information om sygdom, behandling og patientforløb, mulighed for medinddragelse i plejen, adgang til støttemuligheder for pårørende, praktiske forhold i ambulatorium og sengeafsnit, mulighed for at mødes med andre pårørende. Måling af effekt Metoden til måling af effekt bestod i en baseline (2010) - og follow-up (2013) interventions-måling med anvendelse af et valideret spørgeskema (CaT-CoN). Resultaterne fra denne undersøgelse indikerer, at en 25

26 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter relativ simpel, men systematisk hospitalsindsats over for pårørende til kræftpatienter, øger de pårørendes tilfredshed med indsatsen. Undersøgelsen stiller dog samtidig mange nye spørgsmål. Fx spørgsmålet om, hvordan sundhedspersonalet håndterer de situationer, hvor patienter og pårørende er uenige om, hvor meget information de har brug for. Skal personalet da følge patientens ønsker eller de pårørendes ønsker? Og hvor langt kan sundhedspersonalet gå for at opfylde de pårørende behov uden patientens samtykke? Disse og andre spørgsmål vil blive udforsket yderligere i den kommende tid. Gode råd Et godt råd vil være at systematisere og optimere de mange gode intentioner og handlinger, der allerede bliver gjort i mange hospitalsafdelinger. På denne måde behøver indsatsen ikke at medføre et øget ressourcetræk. 26

27 Lederrunder 10 Lederrunder Kontakt: Tina Holm Nielsen Ledende oversygeplejerske Tlf.: Benedikte Pallesgaard Afdelingssygeplejerske Tlf.: Hvor bliver initiativet gennemført? Gynækologisk/obstetrisk Afdeling, Barselsafsnit 426 og Gynækologisk Sengeafsnit 218, Amager og Hvidovre Hospital Formål En af de store udfordringer for ledere i sundhedsvæsenet i dag er at finde tid til den direkte kontakt med patienterne i deres afdelinger. Struktureret organisering af lederrunder er en måde, hvorpå ledere kan blive tilgængelige, både for patienter men også for personale. Lederen får en mere grundlæggende forståelse for, hvad der foregår i afdelingen, både hvad der fungerer godt, men også hvor der er behov for nytænkning og udvikling og kan hurtigt følge op på identificerede problemer. Lederen får således, med den umiddelbare feedback patienterne giver, et kvalificeret ledelsesredskab til at udvikle sin afdeling ud fra patienternes behov. Der bliver større mulighed for at udøve faglig ledelse, hvilket kan være med til at forbedre både patient- og medarbejdertilfredshed. Beskrivelse af initiativ Siden august 2014 har to afdelingssygeplejersker og oversygeplejersken gået lederrunder på de to sengeafsnit. Afdelingssygeplejersken én gang om ugen og oversygeplejersken én gang om ugen skiftevis på de to afdelinger. Der er blevet udfærdiget en skabelon, som er blevet tilpasset undervejs. De patienter, der har været indlagt 24 timer og derover, opsøges. Lederen præsenterer sig som leder af afdelingen og fortæller, at man gerne vil høre, hvordan de oplever at være indlagt på afdelingen. Patienterne bliver bedt om at fortælle om deres oplevelser i forhold til den udfærdigede skabelon. Der kan i perioder være fokuserede spørgsmål, hvis der har været identificeret områder, der har været problematiske, eller hvor der er behov for at sikre implementering fx patienttavler. Eksempler på emner der spørges om: Om patienten kan komme i kontakt med personalet, når vedkommende har behov for det Ventetid Planen for indlæggelsen og udskrivelsen Kendskab til kontaktperson/plejepersonale for dagen Smertedækning Noget der undrer/bekymrer Gode forslag vi kan lære af 27

28 Lederrunder De patientoplevelser, der kommer frem, medfører næsten altid et umiddelbart behov for handling, men der kan også fremtræde tendenser, hvor det bliver tydeligt, at der er behov for at arbejde videre med det. Der er altid meget anerkendelse til personalet fra de adspurgte patienter, som lederen kan give videre. Hvis der har været problematisk kommunikation eller adfærd, kan man også reagere på det umiddelbart og forhindre, at det udvikler sig. Efter lederrunderne bliver personalet informeret på forskellig vis: til morgenmøder, ved fællesmail, eller personligt (typisk hvis der er stor anerkendelse af indsats, eller hvis der modsat har været oplevet negativ adfærd eller kommunikation). Måling af effekt Projektet er endnu ikke evalueret. I slutningen af marts 2015 er der planlagt fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere. Der vil også blive udleveret et spørgeskema til de patienter, der har haft besøg for at høre, hvordan de har oplevet initiativet. Resultater fra disse initiativer vil blive fremlagt ved inspirationsseminaret. De erfaringer, der indtil videre er med lederrunder, er følgende: Patienten: Patienter oplever det som meget positivt, at lederen tager sig tid til at opsøge dem og bede dem om deres umiddelbare feedback på indlæggelsen. De oplever at blive hørt og taget alvorligt. Der har ikke været nogle, der ikke ville medvirke. Eventuelle frustrationer og utilfredshed kan ændres til positiv indstilling ved at drøfte situationen med lederen og få en forsikring om, at der vil blive arbejdet på at ændre det, der har medført frustration. Medarbejdere: Medarbejdere oplever, at der gives megen anerkendelse, da de fleste patienter er tilfredse. Ved utilfredshed kan lederen gå til den enkelte og drøfte situationen med vedkommende. De fortællinger, som lederen hører fra patienterne, giver anledning til drøftelse og ændring af adfærd og organisering i afsnittene. Ledelsen: Med den umiddelbare feedback, som patienterne giver, får man som leder et indgående kendskab til, hvordan personalet arbejder, og om de enkelte afsnit er optimalt organiseret. Det giver en unik mulighed for at lede og udvikle sin afdeling ud fra patienternes perspektiv. Gode råd Læg to timer ind i din kalender hver uge og gå så ud og gør det. Det er ikke nødvendigt med den store planlægning. Skabelonen kan tilpasses undervejs. De tilbagemeldinger, der indtil videre har været fra patienter og medarbejdere, har været særdeles positive. 28

29 Væk med sygeplejekontorer frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter 11 Væk med sygeplejekontorer frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter Kontakt: Anja Juul Andersen Afdelingssygeplejerske Tlf.: Hvor bliver initiativet gennemført? Tre intensive afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup Formål Væk med sygeplejekontoret og frem med et front-office, som fremmer nærhed, tryghed og inddragelse. På Psykiatrisk Center Ballerup nedbrydes fysiske barrierer for at få et mere synligt personale og større inddragelse af patienter. Formålet med projektet har været at bevæge sig væk fra den gængse tænkning om indretning på intensive afsnit, hvor medarbejdere sidder på kontoret og går ud til patienterne. Med projektet ønskes det at nedbyde de fysiske, og dermed også de psykiske barrierer, som eksisterer mellem patienter og medarbejdere. På denne måde sikres en bedre og øget kontakt mellem patienter og personale, som bidrager positivt til en faldende oplevelse af stigmatisering og dem og os og bidrager positivt til det konstante arbejde med at nedbringe vold og trusler. Beskrivelse af initiativ På Psykiatrisk Center Ballerup har vi på tre intensive afsnit revet sygeplejekontorerne ned og skabt et mere åbent og fælles miljø, hvor både patienter og medarbejdere opholder sig sammen. Sygeplejekontoret er erstattet af det, der nu kaldes front-office, som består af et møbel, som er udarbejdet i en proces præget af brugerinddragelse. Møblet har flere forskellige funktioner, bl.a. er der indbygget en pc, hvor patient og medarbejder i fællesskab foretager dokumentationen, udarbejder behandlingsplaner eller lign. Der er mulighed for, at patienten selv kan benytte internettet, og endelig er der en loungedel. Front office er suppleret med et lille, lukket back-office med arbejdspladser, hvor medarbejderne har den fornødne ro til at foretage telefonsamtaler for lukkede døre, opbevare personfølsomme oplysninger mm., men ellers opholder medarbejderne sig ikke der. Måling af effekt Der er samtidig med nedbrydelsen af sygeplejekontorerne sat mange andre tiltag i værk på Psykiatrisk Center Ballerup, som gør det svært at dokumentere en isoleret effekt. Overordnet tyder initiativet på, at patienterne føler sig mere imødekommet og derved, at patienttilfredsheden er stigende. Ikke mindst er antallet af vold og trusler faldende. 29

30 Væk med sygeplejekontorer frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter Gode råd Inddrag patienterne! Inddragelsen af patienterne i hele processen har været afgørende for det gode resultat. Visualisering af afdelingernes nye front-office 30

31 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats 12 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats Kontakt: Christine Larsen Projektmedarbejder med sundhedsfaglig baggrund Tlf.: Mads Lange Projektmedarbejder med brugerbaggrund Tlf.: Lone Petersen Leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Tlf.: Hvor bliver initiativet gennemført? Initiativet bliver gennemført blandt klinisk personale på alle centre, afsnit og bosteder i Region Hovedstadens Psykiatri. Formål Formålet med indsatsen Kompetenceudvikling Recoveryorientering har været at udvikle og gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor medarbejderne udvikler deres forståelse af, hvordan metoder, værdier mm. fremmer eller hæmmer en kultur, hvor man forstår det at komme sig (recovery) som en personlig og unik proces. Selvom man som patient måske ikke bliver helt fri af de begrænsninger, som sygdommen giver, er det alligevel muligt at skabe en ny mening og et nyt formål med livet og derved leve et tilfredsstillende og givende liv. En recoveryorienteret kultur lægger vægt på at finde håb, muligheder for den enkelte og at støtte den enkeltes selvbestemmelse. Man ser på patientens styrker og ressourcer og på helheden i den enkeltes liv - ikke blot på symptomerne. Beskrivelse af initiativ I perioden marts 2013 til juni 2014 blev der afholdt 148 workhops med fokus på recoveryorientering og kultur. Det estimeres, at 3700 ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri har deltaget i undervisningen. På nogle psykiatriske centre, bosteder o.a. blev det besluttet at invitere patienter med som deltagere på workshop. Det var dog ikke tilfældet på alle workshops. Workshopdagens program bestod af teoretiske oplæg, en fortælling fra bruger/patientperspektiv og øvelser, der fremmede refleksioner over deltagernes egen praksis. Enkelte dage deltog patienter fra afsnittene. Workshopdagene blev faciliteret af to undervisere med henholdsvis sundhedsfaglig baggrund og brugerbaggrund. 31