Fælles markedsføring via regionale konferencer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles markedsføring via regionale konferencer"

Transkript

1 Fælles markedsføring via regionale konferencer En ny form for samarbejde mellem EUU, LUU og skoler Udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og sundhedsområdet (EPOS) samt Undervisningsministeriet Birgit Hjermov Kubix December 2006

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf K:\Opgaver\205-2 EPOS seminarer\notat\epos regionale konferencer.doc 1

3 Indhold Hvorfor regionale konferencer?... 3 Resumé... 6 Konferencernes deltagere Konferencernes indhold Deltagernes udbytte Udbytte for skolerne Arbejdsdeling mellem det centrale og det regionale niveau Organisering af arbejdet i regionerne Parternes rolle Konklusioner og perspektiver Bilag 1: Datagrundlag Bilag 2: Deltagere fordelt efter niveau Bilag 3: Resultater fra evalueringsskemaer Bilag 4: Drejebog Bilag 5: Program for den regionale konference i region Hovedstaden Bilag 6: Konferencebeskrivelser

4 AMU-programmet er styret af parterne Decentralisering af kompetence Hvorfor regionale konferencer? AMU-programmet har altid været funderet som et partsstyret program. På EPOS-området har denne profil været en vigtig del af arbejdet gennem hele implementeringen af programmet på det offentlige område. Der er nedsat lokale uddannelsesudvalg rettet mod hhv. det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet på stort set alle skoler. AMU-reformen i 2004 har medført en decentralisering af kompetencer fra det centrale niveau til det decentrale niveau. De lokale uddannelsesudvalg (LUU) skal rådgive skolerne om AMU-aktiviteten og virke for samarbejde mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. LUU's opgaver er blevet mere målsættende, mindre detailstyrende inden for de faglige kompetenceområder som udvalget kender til og skolen er godkendt til. Strukturreform øger behov for markedsføring Samarbejde om regional markedsføring Det kommunale arbejdsmarked står nu midt i en omfattende strukturreform hvilket forventes at medføre at der udnævnes nye uddannelsesansvarlige i regioner, kommuner og institutioner. For at sikre at kendskabet til mulighederne i AMU-systemet når de nye beslutningstagere på uddannelsesområdet, har EPOS gennemført et større markedsføringsfremstød i løbet af 2006 i form af fem regionale konferencer. Indsatsen har haft til hensigt at understøtte markedsføringsarbejdet i LUU og på institutionerne. For at sikre at konferencerne er tilpasset de regionale ønsker, er konferencerne gennemført i et meget tæt samarbejde mellem EPOS og de godkendte skoler med tilhørende lokale uddannelsesudvalg. Samarbejdet har været struktureret i en projektorganisation. Da denne metode ikke tidligere har været anvendt, har samarbejdet mellem det centrale og det regionale niveau i forbindelse med gennemførelse af disse konferencer skullet finde sin form. EPOS har tidligere gennemført konferencer for medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. I dette projekt har LUU-medlemmerne været medskaber af konferencerne idet centrale og lokale kræfter i fællesskab har udviklet de fem regionale konferencer efter en fælles skabelon. Formål med konferencerne Projektets formål har således været tosidigt: Øge kendskabet til AMU-programmets tilbud og muligheder hos uddannelsesansvarlige (politiske og administrative) i kommuner og regioner. Styrke og udvikle samspillet mellem skoler, mellem skoler og parter lokalt og mellem det centrale og decentrale niveau. 3

5 Evaluering og dokumentation I forlængelse af decentraliseringen af AMU har REVE i samarbejde med Undervisningsministeriet bevilget midler til en række projekter der har fulgt udviklingen i parternes nye roller. Ideen har været at udvikle god praksis for parternes indflydelse på det lokale niveau ved gennem et halvt år at følge arbejdet på skoler og i efteruddannelsesudvalg. Samarbejdet evalueret EPOS har fra Undervisningsministeriet fået bevilget midler til at gennemføre en sideløbende dokumentation og undersøgelse af erfaringerne med samarbejdet mellem de regionale aktører og de centrale aktører om de regionale konferencer. Det har været væsentligt at undersøge hvilke opgaver der mest hensigtsmæssigt varetages centralt og hvilke lokalt. EPOS har derfor entreret med Kubix om at dokumentere og evaluere processen. Evalueringens hovedspørgsmål Hovedspørgsmålene er Et det lykkedes at øge kendskabet til AMU? Er samspillet styrket? Hvordan er samarbejdet forløbet? Hvilken arbejdsdeling har der været mellem det centrale og lokale niveau? Hvilken rolle har parterne spillet i det konkrete arbejde? Evalueringen hviler på et omfattende datagrundlag fra deltagelse i møder og konferencer, interview med tovholderne flere gange undervejs samt med alle medlemmerne af styregruppen i en af regionerne, referater af møder, lister over tilmeldte til konferencerne og endelig et evalueringsskema til deltagerne som er udfyldt af 43%, jf bilag 1. Evalueringen er henvendt til EPOS, regionerne og UVM samt andre efteruddannelsesudvalg Evalueringen er henvendt til flere målgrupper. Først og fremmest naturligvis til dem der har gennemført konferencerne, nemlig EPOS, de regionale styregrupper og de regionale tovholdere. Dernæst til Undervisningsministeriet som er rekvirent. Ud over disse målgrupper kan andre efteruddannelsesudvalg og sekretariater som måtte overveje at gennemføre et tilsvarende fælles markedsføringsinitiativ, have glæde af at få del i erfaringer og konklusioner. 4

6 Resumé Uddybninger Læsevejledning Notatet indledes med et resumé af forløbet og hovedpointerne af evalueringen. Dernæst følger en uddybning af de enkelte spørgsmål. Først præsenteres konferencernes deltagere og konferencernes indhold. Derpå redegøres for hvilket udbytte deltagerne og skolerne har fået. Så er det konkrete samarbejde om at planlægge og gennemføre konferencerne i fokus. Først ses på arbejdsdelingen mellem det centrale og det regionale niveau. Derpå beskrives den regionale organisering af arbejdet. Endelig belyses parternes rolle. Notatet afsluttes med at opsummere konklusionerne og at perspektivere projektet. Bilag I bilagene findes en beskrivelse af evalueringens datagrundlag, tabel over de tilmeldtes stilling og tabeller med deltagernes evalueringer. Hertil kommer en række bilag der kan være til gavn for dem der måtte ønske konkret inspiration: drejebog, programmer og omtale af konferencerne. 5

7 Resumé EPOS har i et meget tæt samarbejde med de godkendte skoler med tilhørende lokale uddannelsesudvalg gennemført et større markedsføringsfremstød i september og oktober 2006 i form af fem regionale konferencer. To mål for initiativet Konferencerne har på mange måder været en succes. Det er lykkedes at opnå de to overordnede mål der har været med at gennemføre de regionale konferencer: At øge kendskabet til AMU. At styrke samspil mellem skoler, mellem skoler og parter lokalt og mellem det centrale og det lokale niveau. Forløbet Konferencerne er planlagt og gennemført i et tæt samspil mellem det centrale og det decentrale niveau. Startfase EPOS har i efteråret 2005 skabt rammerne for de regionale konferencer i form af en skabelon for konferenceprogrammet og målgrupper samt et koncept for organiseringen af planlægningsarbejdet i form af regionale styregrupper. Endvidere har EPOS udarbejdet en drejebog for arbejdet. Dette er præsenteret for repræsentanter for regionernes uddannelsesinstitutioner og LUU på kickoffmøder i hver region i januar Kort efter møderne er regionale styregrupper dannet. De regionale styregrupper har valgt en tovholder til at varetage kontakten til EPOS. Planlægningsfasen De regionale styregrupper har fra februar til maj 2006 aftalt tidspunkt for konferencernes afholdelse, udformet konferencernes program, indgået aftaler med oplægsholdere og konferencested. Parallelt hermed har EPOS udformet en markedsføringsstrategi og i samarbejde med et bureau udformet fælles markedsføringsmaterialer, herunder et fælles konferencelogo. Der er gennemført et tovholdermøde i april for at gøre status og aftale næste skridt. Markedsføringsfasen Gennemførelse opfølgning Fra maj til august har de regionale styregrupper udsendt invitationer, taget kontakt til den lokale presse og forberedt konferencerne i detaljer. Deltagere har tilmeldt sig på EPOS' hjemmeside. Parallelt hermed har EPOS stået for kontakt til den landsdækkende presse og udsendt bekræftelse, program og deltagerliste til deltagerne. I august er der gennemført et tovholdermøde. Konferencerne er gennemført med stort fremmøde i september og oktober. Efter konferencerne har alle deltagere fra EPOS modtaget en kort beskrivelse af den konference de har deltaget i. Derudover har EPOS udsendt korte omtaler til abonnenter på EPOS' nyhedsbrev. 6

8 De regionale styregrupper har evalueret konferencerne og diskuteret hvordan opfølgningen kan gribes an fremover. Endelig er der gennemført et afsluttende evalueringsmøde med tovholderne i november. Hovedstruktur for konferencerne Budskaberne er hørt Et øget kendskab til AMU EPOS har på forhånd udarbejdet en skabelon for konferencernes struktur for at tilgodese behovene hos konferencernes målgrupper: beslutningstagere og praktikere. Formiddagen skulle primært henvende sig til administrative og politiske beslutningstagere, mens eftermiddagen skulle henvende sig til praktikere. Alle regioner har taget afsæt i denne struktur. I alle regioner har en eller flere politikere, i alt 15, sat AMU på dagsordenen og ca 65 personer har derudover i workshopper fortalt om nye måder at anvende AMU på til kompetenceudvikling. Deltagerne har dermed fået mulighed for at øge deres viden om de overordnede strategier i region og kommuner og indblik i hvordan AMU konkret kan anvendes. Disse budskaber er hørt. Mere end halvdelen af deltagerne har i konferenceevalueringsskemaet tilkendegivet at de har øget deres viden om uddannelsesplanlægning, muligheder i AMU, samt fremtidige regionale udfordringer. Derudover har næsten halvdelen fået lyst til at sætte AMU i gang på egen arbejdsplads. Virkelig mange har deltaget Konferencerne har tilsammen tiltrukket 700 deltagere, heraf en stor del fra målgrupper som institutionerne sædvanligvis har vanskeligt ved at tiltrække. Der har også deltaget en del mennesker der ikke har været vant til at anvende AMU. Tilsammen har der virkelig været tale om en stor konferenceaktivitet. Og sandsynligvis har langt flere tilsammen deltaget i denne konferenceform end hvis der i stedet havde været holdt én landsdækkende konference. Den ekstra pondus skolerne har fået af at gå sammen regionalt og have de lokale parter, EPOS og Undervisningsministeriet med, har båret frugt. Det ene mål med de regionale konferencer har været at øge kendskabet til AMU, ikke mindst blandt beslutningstagere fra regioner og kommuner. Det er dermed lykkedes. 7

9 Nyt at samarbejde om en konkret opgave Styrket samspil Det andet mål med projektet har været at styrke samspillet ved at samarbejde om en konkret opgave. De centrale og lokale aktører har udviklet et fælles produkt: fem regionale konferencer. Det er en hel ny måde at samarbejde på. EPOS har tidligere hvert år gennemført landsdækkende konferencer for skoler og lokale uddannelsesudvalg, henholdsvis på det pædagogiske og det social- og sundhedsmæssige område. I stedet for denne traditionelle dialog mellem centrale og lokale beslutningstagere omkring AMU har parterne i år valgt at indgå i et fælles projekt om at nå ud med et fælles budskab til brugerne af AMU. Samarbejdet er gået godt Denne nye samarbejdsform er forløbet godt. Der er fundet en passende balance mellem det centrale og det decentrale niveau. Skolerne har indbyrdes været gode til at arbejde sammen og parterne har været aktive såvel centralt og som lokalt. Der er selvfølgelig regionale variationer i hvordan de regionale styregrupper har arbejdet og hvordan samspillet med parterne har været. Der er flere faktorer der har bidraget til at konferencerne er blevet en succes. Ønske fra skolerne Behov for markedsføring En god anledning For det første er ønsket om konferencerne kommet fra skolerne. Der har dermed på forhånd været interesse lokalt. Hvis andre efteruddannelsesudvalg vil tage et lignende initiativ, kan det derfor være af stor betydning at undersøge skolernes opbakning først. Ikke mindst da en stor del af det praktiske arbejde må udføres lokalt. Der har været enighed blandt alle interviewede om at der er et stort behov for at markedsføre mulighederne i AMU. Man kunne også have valgt at gennemføre markedsføringen centralt fra eller via den enkelte skole. Begge metoder har tidligere været afprøvet og har vist sine styrker. Når der i stedet er valgt en form med regionale konferencer, skyldes det ikke mindst at et af formålene er at udbrede kendskabet til AMU hos nye beslutningstagere på uddannelsesområdet i de nye kommuner og regioner. Den regionale forankring har derfor været væsentlig. Anledningen til konferencen har også været oplagt. Med den nye strukturreform er mange chefstillinger og politiske embeder, fx borgmesterposter nybesatte hvilket medfører at nye mennesker skal træffe uddannelsespolitiske beslutninger. Det har derfor været betydningsfuldt at komme i kontakt med de nye beslutningstagere. For andre efteruddannelsesudvalg kan det være væsentligt at finde en egnet anledning til at markedsføre arbejdsmarkedsuddannelserne. 8

10 Alle har villet det Godt koncept Godt samarbejde centralt - lokalt Nogle skoler har set konferencen som en investering Ydermere har alle involverede parter været villige til at lægge et stort arbejde og engagement i at gøre konferencerne til en succes. Det har derudover lettet processen at EPOS fra start har lagt rammer for arbejdets organisering og proces. Konceptet er blevet konkretiseret undervejs og justeret hvor der har været behov. Det løbende samspil mellem det centrale og det lokale niveau får mange roser med på vejen, om end der naturligvis har været enkelte punkter som parterne har lært af. Et par af tovholderskolerne har tydeligvis fra start set konferencerne som en enestående chance for markedsføring. Det har bl.a. medvirket til at en af tovholderne har haft mulighed for at prioritere andre opgaver ned for at give plads til opsøgende arbejde. - andre som en omkostning Andre skoler har mere fokuseret på opgavens omfang og set konferencen som en omkostning. Tidspres og forsinkelser Usikkerhed om økonomi Interesseafvejning Opfølgning og fortsat markedsføring vigtig Perspektiver i at arbejde sammen Der har selvfølgelig også været udfordringer undervejs. Først og fremmest har alle været under tidspres. Det har især været markant da programmerne blev senere færdige end forventet hvilket efterfølgende har ført til tidspres i forhold til udsendelse af de færdigtrykte invitationsfoldere. At finde frem til hvem der skulle inviteres, har ligeledes været en omfattende opgave. Dernæst har usikkerhed om økonomien fyldt meget i styregruppernes diskussioner. Programmerne har skullet være interessante for såvel beslutningstagere som praktikere og for alle relevante målgrupper for EPOS' uddannelser. Dette har givet anledning til uenighed undervejs i nogle styregrupper. Perspektiver Projektet illustrerer at der vil være behov for at følge konferencerne op så den opnåede interesse kan omsættes til uddannelsesaktiviteter. Der vil endvidere også fremover være behov for markedsføring på to niveauer: et landsdækkende niveau der promoverer AMU-programmet og et lokalt niveau med fokus på at omsætte behov til konkret uddannelse. Det samarbejde om en konkret opgave som EPOS, LUU og institutionerne har haft, peger fremad. Både på centralt niveau hvor en lignende fælles markedsføringsaktivitet er ønsket af flere tovholdere, og på lokalt niveau hvor LUU og institutionen sammen kan gennemføre udviklingsopgaver, til gavn for partssamarbejdet. Dette vil bidrage til en mere uformel samarbejdsform i udvalget når det samarbejder om et fælles projekt. 9

11 På forhånd spænding om hvor mange og hvem der ville deltage Konferencernes deltagere Et af de punkter der på forhånd har været mest tvivl om blandt dem der har planlagt konferencerne, er hvor mange og hvem der ville deltage. Blandt tovholderne er der enighed om at tidspunktet har været det bedst mulige i lyset af at budgetforhandlingerne i regioner og kommuner har været ved at blive afsluttet og at udpegning af nye chefer og ledere har fundet sted. Der har alligevel været en vis nervøsitet for at konferencen ville drukne i andre tilbud eller i det omfattende forberedende arbejde som pågår i regioner og de nye kommuner. Og helt op til konferencernes afholdelse har reaktioner på nedskæringer i mange kommuner i form af arbejdsnedlæggelser fra personalets side og blokader fra brugernes side skabt usikkerhed om ledere og chefer samt tillidsrepræsentanter ville have mulighed for at deltage. Dette kan have ført til at færre har deltaget fra det pædagogiske område. 700 har tilmeldt sig EPOS har forud for konferencerne haft en målsætning om at godt 600 personer ville deltage. Antallet af tilmeldte deltagere er blevet på 694, jf bilag 2. Samlet set har der derfor været tale om en virkelig stor konference som formentlig har trukket flere deltagere til end hvis konferencen var blevet afholdt som én central aktivitet. Markedsføringen er lykkedes. Antallet af tilmeldte deltagere har svinget noget. I fire af regionerne har der deltaget mellem 90 og 150 personer. I den femte, Midtjylland, har 240 deltaget. De mange politikere der har været på programmet i Midtjylland, kan have været udslagsgivende for det store fremmøde. To målgrupper for konferencen Målgruppen kom Der har fra starten været tænkt i to målgrupper for konferencerne. For det første topledelsen i de nye regioner og kommuner som tager strategiske beslutninger om kompetenceudvikling og bevilger penge hertil. For det andet de der tager en række konkrete beslutninger om uddannelse, nemlig uddannelsesansvarlige og tillidsvalgte fra de enkelte arbejdspladser. Det er lykkedes de regionale styregrupper at få kontakt med beslutningstagere: politikere, chefer og ledere fra kommuner, regioner og institutioner. Hertil kommer en virkelig stor andel som arbejder professionelt med uddannelse af medarbejderne i regioner, kommuner og på institutioner. Knap 60% af deltagerne har været fra disse grupper, jf bilag 2. Det tyder på en stor interesse for at anvende AMU som led i de nye kommuners og regioner kompetenceudvikling fremover. Også medarbejderperspektivet har været godt repræsen- 10

12 teret; fortrinsvis ved valgte og ansatte i fagbevægelsen, samt tillidsrepræsentanter fra arbejdspladserne. De har udgjort 20% af deltagerne. På forhånd har der været en bekymring for at tillidsvalgte ville have svært ved at få fri og ikke kunne få bevilget penge til at deltage. En bekymring der af nogle tovholdere skønnes at have holdt stik. Fremmøde tyder på interesse for AMU Knap halvdelen af deltagerne plejer ikke at bruge AMU Denne brede sammensætning af deltagerne lover godt for AMU-aktiviteten fremover eftersom initiativet til at anvende AMU kan komme flere steder fra. Nogle kompetenceudviklingsaktiviteter vil blive sat i gang i forbindelse med overordnede udviklingsprojekter igangsat af chefer, andre af institutionsledere i forbindelse med udvikling af arbejdspladsen. Atter andre tager den enkelte medarbejder selv initiativ til, evt. efter inspiration fra egen leder eller TR. Det er lykkedes at tiltrække virkelig mange mennesker der ikke er vant til at bruge AMU på deres arbejdsplads. Kun 53% angiver at de plejer at anvende AMU. I stedet anfører deltagerne at de anvender intern oplæring, kommunale eller amtslige kurser, konferencer og kurser fra fx CVU eller VUC 1. 74% angiver dog at de tidligere har anvendt AMU-kurser. Det betyder omvendt at hver fjerde enten ikke tidligere har anvendt AMU eller ikke ved om de har det 2. Det er dermed lykkedes at tiltrække såvel aktuelle brugere af AMU som arbejdspladser der ikke har (aktuelle) erfaringer med AMU. Overvægt af deltagere fra social- og sundhedsområdet Mere end 70% af deltagerne angiver at have deres primære funktion inden for social- og sundhedsområdet. 16% af deltagerne har det pædagogiske område som deres primære funktion 3. Selv om flere medarbejdere er beskæftiget inden for social- og sundhedsområdet, er skævheden større end dette kan forklare. EPOS har anfører at det generelt er vanskeligere at komme i kontakt med det pædagogiske område der har mange små arbejdspladser. Endvidere er især social- og sundhedsområdet på den politiske dagsorden, bl.a. i forbindelse med forebyggelsesarbejdet. 1 Se bilag 3, spørgsmål 3. Mange deltagere anvender flere typer af kurser og anden kompetenceudvikling. Muligvis anvender nogle af deltagerne AMU uden at vide det. Fx kan kurser på CVU være AMU. 2 Se bilag 3, spørgsmål 4. 3 Derudover har repræsentanter fra de regionale skoler mv. deltaget. Enkelte har sat kryds ved begge områder, fx fagforeningsrepræsentanter eller uddannelsesansvarlige i kommuner der arbejder med begge områder. Tal fremgår af bilag 3, spørgsmål 2. 11

13 Hovedstruktur for konferencerne Formiddagen rettet mod beslutningstagere Konferencernes indhold EPOS havde på forhånd udarbejdet en skabelon for konferencernes struktur for at tilgodese behovene hos de to målgrupper. For det første politikere og overordnede direktører og chefer. For det andet praktikere som institutionsledere og tillidsrepræsentanter. Formiddagen skulle henvende sig til administrative og politiske beslutningstagere i de nye regionsråd og kommuner. For at tiltrække disse mennesker har formiddagens program skullet indeholde oplæg der kunne fange netop disse grupper. Fx oplægsholdere med tilstrækkelig indflydelsesmuligheder til at give politiske udmeldinger om fremtidige prioriteringer af kompetenceudvikling. Centralt placerede aktører i regionen, kommunerne og fra ministeriet har derfor været i fokus. Fra start har formiddagen derfor været tænkt som en række oplæg med diskussion for alle deltagere. Efter opfordring har ministeriet givet tilsagn om at være oplægsholder ved alle fem konferencer. Det er lykkedes at engagere politikere Alle regioner har taget afsæt i denne struktur. I en enkelt region har politikere deltaget i en paneldebat. Programmer fremgår af bilag 4. Det er i alle regioner lykkedes at få et eller flere oplæg fra borgmestre, de kommende regionsrådsformænd. I alt 15 politikere har leveret indlæg på konferencerne. Hertil kommer oplæg fra højt placerede embedsmænd fra Undervisningsministeriet og /eller REVE. En selvstændig effekt af at engagere oplægsholdere der har indflydelse på regionens og kommunernes uddannelsespolitiske dagsorden, har været at oplægsholderne har haft lejlighed til at ajourføre deres viden om AMU og forholde sig til regionens og kommunens fremtidige brug af AMU. Meldinger om fremtidige prioriteringer af kompetenceudvikling Dermed er konferencerne også blevet en lejlighed til at tydeliggøre den ny topledelses holdninger for deres egne ledere på lavere niveauer oven i købet inden toplederne er trådt til i deres nye funktioner. Flere af tovholderne understreger at det kun er lykkedes at engagere så højt placerede mennesker fordi der har været tale om en konference arrangeret af flere skoler og deres uddannelsesudvalg med opbakning fra centralt hold. De mener ikke at en enkelt skole ville have samme muligheder for at engagere så højt placerede politikere til en konference. Ud over politikere og embedsmænd fra Undervisningsministeriet har medlemmer af EPOS, kommunale chefer, eks- 12

14 perter, samt skoleledere holdt oplæg på konferencerne. Denne mangfoldighed i oplægsholdere tyder på at de regionale styregrupper har lagt vægten lidt forskelligt. Nogle har satset meget på at få adskillige politikere i tale, andre har lagt mere vægt på også at præsentere en faglig og pædagogisk vinkel. Deltagerne har dermed om formiddagen fået mulighed for at få viden om de overordnede strategier i region og kommuner og indblik i hvordan AMU kan bidrage til at give medarbejderne et kompetenceløft. Eftermiddagen rettet mod praktikere Workshopper Eftermiddagen har været tænkt til praktikere med en værkstedsform som giver mulighed for at få og udveksle erfaringer med forskellige læringsmåder ud fra konkrete projekter. Formålet med workshopperne har været at tilgodese de forskellige målgrupper som EPOS' uddannelser retter sig mod og at præsentere mange læringsformer så kommende og nuværende brugere kan se at AMU har muligheder for at tilgodese mange forskellige ønsker til kompetenceudvikling. Workshopperne er typisk gennemført i et samarbejde mellem skole og en eller flere brugere. Her blev det tydeligt, at rigtig mange skoler har gennemført TUP-projekter, som der var stor interesse for at høre om. Der er lagt vægt på at videregive og diskutere erfaringer. Antallet af workshopper har varieret fra 5-8. Deltagerne har kunnet nå at deltage i 1-2. Deltagerne har dermed haft mulighed for at fordybe sig i et tema, en læringsform eller erfaringer med uddannelse af en bestemt målgruppe. Workshopperne er i en enkelt region erstattet af input fra brugerne i plenum og af stande som skolerne har bemandet under hele konferencen. Konkret orientering om muligheder I alle regioner har der været mulighed for at brugerne har kunnet få oplysninger om økonomi og regler ved at anvende AMU. Enten i form af en workshop som fx Hovedstadens workshop AMU fra A til Z som var ualmindeligt velbesøgt, i form af bemandede stande eller en vidensbuffet. Ved alle konferencer har skolerne, EPOS og Undervisningsministeriet bidraget med oplysningsmaterialer i form af foldere mv. Indholdet af konferencerne har dermed levet op til EPOS' forventninger og givet lejlighed til at øge deltagernes kendskab til mulighederne i AMU. I næste afsnit ser vi på hvad deltagerne selv synes de har fået ud af disse input. 13

15 Deltagernes udbytte Vi har gennemført en traditionel 'varm evaluering' ved at give deltagerne et skema hvor de har fået mulighed for at give deres mening om konferencen til kende ved konferencens afslutning. Svarprocenten er samlet set 43% med en regional variation på 26-53%. Derfor skal resultaterne kun tages som en strømpil. Langt de fleste deltagere er tilfredse med konferencerne Generelt mener deltagerne at konferencerne har givet dem det de er kommet efter. Den mest anvendte 'karakter' på en skala fra 1 til 10, er således 8. Formiddag og eftermiddag vurderes stort set ens, se tabel 1. 55% vurderer formiddagen til 8-10, og 50% giver eftermiddagen samme karakter. I den anden ende vurderer 3% formiddagen til 1-3 og samme lave karakter giver 4% til eftermiddagens program. Tabel 1. Deltagernes vurdering af i hvor høj grad de har fået det ud af konferencen som de er kommet efter. 10 i høj grad i lav grad Ubesvaret I alt 301 besvarelser Formiddag % Eftermiddag % Kilde: Bilag 3 spørgsmål 5 og 6. Øget viden om AMU Deltagerne mener især at de har fået inspiration til uddannelsesplanlægning (57%) og øget deres viden om mulighederne i AMU (56%). Hele 46% af deltagerne har fået lyst til at anvende AMU 4. Det er således lykkedes at indfri målsætningen om at øge kendskabet til AMU. 4 Se bilag 3 spørgsmål 7. 14

16 og om fremtidige udfordringer Derudover har næsten halvdelen af deltagerne øget deres viden om fremtidige udfordringer i regionen og godt 40% ved mere om politikernes prioriteringer af uddannelsesspørgsmål. Dermed ser formålet med at engagere politikere og andre beslutningstagere som oplægsholdere også ud til at være indfriet. Ikke så overraskende er der ikke så mange der har øget kendskabet til de enkelte skoler. Mange regioner har netop prioriteret at fremstå som ét system og har derfor ikke lagt vægt på at profilere den enkelte skole. Effekt afhængig af fortsat opfølgning Disse vurderinger er givet på selve konferencedagen. Om de positive vurderinger rent faktisk omsættes til øget AMU-aktivitet, vil først være kendt om nogle måneder og vil afhænge af mange faktorer. En af de vigtigste vanskeligheder synes at være at sikre vikardækning når medarbejderne er på uddannelse. Med den lave ledighed og rekrutteringsproblemer er det vanskeligt at finde egnede vikarer ligesom rotationsprojekter er svære at stable på benene. Det er derfor vigtigt at konferencerne følges op af fortsat markedsføring. 15

17 Udbytte for skolerne AMU udbydes inden for EPOS' område af 16 social- og sundhedsskoler, 5 seminarier/cvu'er og 5 AMUcentre/tekniske skoler. Næsten alle skoler har vist interesse og deltaget i kickoffmøder, i regionale styregrupper og på konferencerne. Skolerne har fået udbytte af denne indsats på forskellige områder. Markedsføring i en klasse for sig Først og fremmest har skolerne fået en markedsføring på et niveau og i et omfang den enkelte skole ikke ville kunne løfte alene. Som en af tovholderne udtrykker det i et interview inden konferencen blev gennemført: Hvis vi selv skulle have betalt den markedsføring, ville det være kommet op i en helt anden pris end et eventuelt underskud på nogle få tusinde kroner. kontakt med højt placerede beslutningstagere Skolerne har som en del heraf fået kontakt med beslutningstagere på et andet niveau end man som enkeltskole selv kan magte. Konferencen har også været en anledning til at målrette markedsføring og ajourføre adresselister og kundekartoteker. Konferencen har endvidere bidraget til at markedsføre skolen ud over de amtslige grænser, i og med at der har været tale om et fælles regionalt fremstød. Og endelig har nogle skoler, primært sosu-skoler, fået uddybet kendskabet til hinanden og opbygget relationer som kan bære videre. 16

18 Arbejdsdeling mellem det centrale og det regionale niveau Det centrale og det regionale niveau har haft forskellige opgaver og kompetencer i konferencernes planlægning og gennemførelse. Rammerne for konferencerne fastlagt centralt Kickoffmøder Kommunikation undervejs Centrale opgaver EPOS har taget den regionale idé til sig. EPOS har udarbejdet rammerne for de regionale konferencer. De har foreslået en regional organisering af samarbejdet i form af en styregruppe bestående af 1 repræsentant fra hver skole og 1 repræsentant fra hvert LUU. EPOS har også lagt rammerne for processen i form af en drejebog for opstart, planlægning og markedsføring af konferencerne 5. Som beskrevet ovenfor har EPOS endvidere udarbejdet en struktur for konferencernes indhold og peget på hvilke målgrupper konferencerne skulle rette sig mod. EPOS har endvidere udarbejdet invitationen til kickoffmøderne som skolerne derpå har videresendt til deres medlemmer af LUU. Kickoffmøderne har været forberedt og ledet af EPOS. EPOS har desuden løbende kommunikeret med de regionale styregrupper via tovholderne og undervejs rundsendt referater fra de regionale styregrupper, de første forslag til programmer mv med henblik på gensidig inspiration. EPOS har arrangeret tre møder for tovholderne, to før og et efter konferencernes gennemførelse. EPOS havde fra starten lagt op til at de ville stille sig til rådighed for de regionale styregrupper hvis disse måtte ønske sig besøg. Ingen regioner har taget imod dette tilbud og begrunder det med at de ikke har haft behov. Fælles markedsføring EPOS har endvidere sikret finansiering af markedsføringsmateriale og i samarbejde med et reklamebureau stået for udarbejdelsen af fælles layout på markedsføringsmateriale i form af foldere, plakater og bogmærker. Endvidere har EPOS stået for at få udarbejdet forslag til to pressemeddelelser til lokalt brug samt taget sig af markedsføringen i landsdækkende medier. Konferencerne har fået egen plads på EPOS' hjemmeside hvor programmer har været tilgængelige før konferencerne og hvor overheads og presseomtale har været tilgængelige efter konferencerne. Administrative opgaver En del af det administrative arbejde i forbindelse med konferencernes gennemførelse er ligeledes varetaget af EPOS. De har stået for tilmelding via hjemmesiden og for at sikre deltagerbetaling. 5 Se bilag 4 17

19 EPOS har deltaget i alle konferencer og bidraget med markedsføringsmateriale om AMU. Opfølgning Efter konferencernes gennemførelse har EPOS stået for at udarbejde en kort indholdsmæssig beskrivelse der er udsendt elektronisk til abonnenterne på EPOS' nyhedsbrev og en lille folder der er sendt til deltagerne 6. Regional udmøntning af rammerne Regionale opgaver De regionale aktører har haft til opgave at udmønte rammerne. Den første opgave har været at invitere LUU-medlemmer til kickoffmødet. Denne opgave har hver enkelt skole stået for. Dernæst har de regionale aktører skullet etablere en regional styregruppe. Planlægning af konferencerne De regionale styregrupper har stået for at udarbejde program, engagere og briefe oplægsholdere, workshopholdere og ordstyrer, samt aftalt tid og sted for konferencernes afholdelse. De regionale styregrupper har endvidere skullet aftale honorar til tovholdere og afgøre hvor stort deltagergebyret skulle være. Budget Lokal markedsføring Nogle styregrupper har derfor startet med at opstille et budget for konferencen og har regnet på hvor mange deltagere der var nødvendigt for at konferencen kunne løbe rundt. Det regionale niveau har haft til opgave at udsende programfoldere til de respektive målgrupper. Beslutningstagere er blevet inviteret med et personligt brev, mens andre er blevet inviteret med en personlig mail. Omtale af konferencerne er endvidere lagt på skolernes hjemmesider. Derudover har de regionale styregrupper haft mulighed for at sende pressemeddelelser til den lokale og regionale presse. En region har udarbejdet en fælles folder til konferencedeltagerne. Konferencemateriale Gennemførelse Evaluering De regionale styregrupper har også skullet samle konferencematerialer i mapper til deltagerne. Samt evt. arrangere egne stande eller andet markedsføringsmateriale. På selve dagen har styregruppen skullet sikre logistikken, tage imod oplægsholdere, lede konferencen og tage sig af alle de praktiske opgaver der opstår sådan en dag. Efter konferencerne har EPOS opfordret styregrupperne til at evaluere konferencen og drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder. 6 Se bilag 6 18

20 Opfølgning Endelig har de regionale aktører efter konferencen mulighed for at følge op over for deltagere og dem der ikke kom. Vurdering af arbejdsdelingen centralt regionalt Med denne arbejdsdeling har EPOS udviklet den fælles idé og lagt de overordnede rammer for konferencernes målgruppe og struktur. De regionale aktører har kunnet være idéskabende, besluttende og udførende i forhold til konferencernes konkrete udformning. I de (få) tilfælde hvor styregruppen ikke har fulgt oplægget fra EPOS i alle detaljer, har EPOS ikke grebet ind. Dog har EPOS på kickoffmøderne og på tovholdermødet i april lagt stor vægt på at såvel det pædagogiske som det social- og sundhedsfaglige område skulle præsenteres på alle konferencer. Dette er også fulgt. EPOS har været idéskabende og udførende i forhold til den centrale markedsføring, herunder udformning af konferencelogo. Dette materiale er blevet præsenteret for tovholderne i april som har givet deres opbakning til udformningen af layout og materialer. Generelt har der været stor tilfredshed i de regionale styregrupper med denne arbejdsdeling mellem det centrale og regionale niveau. Balance mellem at styre og at give slip Dette tiltag har også været nyt for EPOS som har skullet skabe deres rolle undervejs. Det ser ud til at EPOS har fundet en passende balance mellem at styre og at give slip på processen, om end EPOS selv har savnet kontakt med styregrupperne, ikke mindst i planlægningsfasen. Kommunikationen har naturligvis været en udfordring i et så omfattende projekt med så mange aktører. Færdiggørelse af programmer Usikkerhed om konkret arbejdsdeling Færdiggørelse af programmerne i tide inden trykning har været det mest hektiske såvel centralt som regionalt. Det skyldes blandt andet at der viste sig at være en del redigeringsarbejde til sidst for at sikre et ensartet præg og at der løbende er kommet ændringer til programmer. Programmerne blev færdige en måned senere end forventet hvilket gav kortere tid til at udsende programmerne inden ferien. Nogle styregruppemedlemmer har været usikre undervejs på arbejdsdelingen mellem det centrale og regionale niveau. Efter kickoffmødet har det ikke været klart for alle hvor meget der var bestemt og hvor meget der var til regional forhandling. Og andre styregruppemedlemmer har undervejs været usikre på hvilke materialer EPOS ville levere og hvornår de kunne forvente at få dem, fx programmer. Ligeledes har der været usikkerhed om EPOS ville dække et evt. underskud. Denne usikkerhed er blevet afklaret ved et tovholdermøde undervejs hvor det blev besluttet at hver region måtte aftale hvordan et evt. underskud kunne finansieres. EPOS har efter råd fra deres markedsføringskonsulenter valgt 19

21 først at opkræve betaling fra deltagerne efter konferencen er afholdt. Dette har medført at der er gået nogen tid før regionerne har fået afklaret om deres budget har holdt. Nogle har frygtet at der kunne blive vanskeligheder med at få alle til at betale, ikke mindst de der havde tilmeldt sig, men alligevel ikke deltog. Dette har ikke vist sig at blive et problem. Ambivalens Det har for nogle styregruppemedlemmer været ambivalent at acceptere at EPOS i vidt omfang har tænkt tankerne på forhånd. På den ene side er de vant til selv at være i førersædet; på den anden side har det været med til at lette den regionale proces og mindsket tidsforbruget til arbejdet. Flere nævner da også at det kunne have lettet den regionale proces hvis EPOS på forhånd havde udarbejdet en skabelon for program og de personlige breve der er sendt ud sammen med folderen, samt tydeligere markeret fra start hvad der var besluttet, hvad ikke. Ønsker om gentagelse På det afsluttende tovholdermøde har de regionale repræsentanter tilkendegivet tilfredshed med projektet i sin helhed og at der fortsat vil være behov for landsdækkende markedsføring og at denne opgave godt kunne løses i fællesskab, som regionale konferencer eller helt nye typer af aktiviteter. 20

22 Organisering af arbejdet i regionerne EPOS har på forhånd lagt op til at der i hver region skulle nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter for alle skoler og LUU i regionen. Endvidere har EPOS på forhånd peget på en mulig tovholder for den regionale styregruppe. Mulig tovholder udpeget af EPOS Tovholder EPOS har på forhånd peget på en mulig tovholder for styregruppen i hver region, nemlig fra den skole som har været vært for kickoffmødet i hver region. EPOS har haft brug for at have en klar kommunikationslinie til regionerne og ønsket at det var tydeligt for alle hvem der kunne tage en beslutning. Det er imidlertid kommet bag på nogle af tovholderne at de var tiltænkt denne rolle og hvilke opgaver den indebar. Selv om det principielt har været muligt at finde en tovholder fra en af de andre skoler, er den foreslåede tovholder valgt i alle regioner. Tovholderes opgaver: bindeled og projektleder Tovholderne har været krumtappen for kontakten mellem EPOS og de regionale styregrupper. I enkelte regioner har denne kontakt imidlertid ikke været varetaget så hurtigt at de øvrige styregruppemedlemmer har følt sig orienteret. Derfor er der nu kommet forslag om at referater, inspirationsbreve mv kunne ligge på EPOS' hjemmeside, så styregruppemedlemmerne kunne holde sig orienteret ad denne vej. Derudover har de fleste tovholdere påtaget sig en projektlederfunktion. Det indebærer at de har skullet tage ansvar for at møderne er blevet forberedt, indkaldt, ledet og taget til referat. De har også skulle skullet sikre at der er blevet indgået aftaler med oplægsholdere, en ordstyrer, samt et konferencested. De har endvidere skullet sørge for at konferenceprogrammet er blevet skrevet og udsendt, samt markedsført. Endvidere har de skullet sikre at der er etableret relationer til pressen samt at konferencematerialet til deltagerne har været parat på dagen. Det er forskelligt hvor stor en del af disse opgaver tovholderne selv har udført. Nogle har stort set gjort det hele, mens andre har delegeret referater, mødeledelse etc. til andre i styregruppen. De fleste understreger at det er vigtigt for processen at én person har det store overblik og fx også har samlet alt materialet. Et par tovholdere har fået andre job undervejs og er derfor udskiftet. En tidskrævende opgave Der er ingen tvivl om at tovholderne har brugt virkelig meget tid på denne opgave. En opgave som for de fleste er kommet oven i de sædvanlige opgaver. Kun en enkelt af tovholderne 21

23 har fået nedprioriteret andre opgaver for at give plads til tovholderopgaven. Det har også været en udfordring for nogle af tovholderne at stå for at arrangere en så stor konference. Det er ikke hverdagskost for skolerne. Styregruppe etableret i alle regioner Sammensætning har varieret De regionale styregrupper De regionale styregrupper er dannet umiddelbart efter kickoffmødet i regionen. De fleste af dem der er blevet medlemmer af styregruppen, har deltaget i kickoffmødet og er dermed valgt på grund af interesse og ikke efter et valg i LUU. EPOS har fra start lagt op til de regionale styregrupper kunne ebstå af 1 repræsentant fra hver skole og 1 repræsentant fra hvert LUU. Dette er ikke fulgt alle steder da de regionale styregrupper har haft fra 4-12 deltagere. I flere regioner har det ikke været muligt at interessere et LUU-medlem fra hver skole. Og modsat har nogle skoler i en af regionerne valgt mere end en LUU-repræsentant. Arbejdsformen meget forskellig Arbejdsformen i styregrupperne har været meget forskellig. Generelt har skolerepræsentanterne været grundstammen i arbejdet og har mødt mest flittigt op. Nogle LUU-medlemmer har også trukket et stort læs. I en region har én skole taget teten, i en anden har to skoler fungeret som en slags forretningsudvalg. En region har arbejdet bevidst med at reducere antallet af møder ved at klare så meget som muligt mellem møderne via mail. I en anden region er virkelig meget af arbejdet udført på styregruppens møder. Antallet af møder i planlægnings- og markedsføringsfaserne har derfor også været forskelligt: fra 3 til 8 møder. I nogle regioner har samarbejdet været let. Samarbejdet er lettet af at der har udviklet sig en arbejdsdeling hvor de overordnede beslutninger er taget i fællesskab, mens detaljerne er overladt til tovholder eller en mindre arbejdsgruppe. Ustabilt fremmøde Tidskrævende at være aktiv i styregruppen Forskellige forudsætninger I andre regioner har ustabilt fremmøde været et stort problem og har medført meget dobbeltarbejde fordi nogle diskussioner er taget flere gange. Det generelle indtryk er at de regionale styregrupper har lagt mange kræfter i at planlægge og gennemføre de regionale konferencer. De medlemmer som er mødt flittigt frem og har deltaget aktivt i planlægning og gennemførelse af konferencen, har brugt meget tid på det. Eftersom de regionale styregrupper har haft skoleledere, undervisere, tillidsvalgte og arbejdsgiverrepræsentanter som deltagere, har forudsætningerne for at deltage i arbejdet været vidt forskellige. Nogle arbejder med AMU til daglig og er 22

24 inde i alle detaljer. For andre har AMU ikke været velkendt stof. Nogle er vant til at arrangere og deltage i konferencer og møder. Andre er ikke. Medlemmerne af de regionale styregrupper har dermed bidraget på vidt forskellig vis. Det at nogle af medlemmerne har haft personlige kontakter til de potentielle oplægsholdere, har medvirket til at det er lykkedes at engagere dem. Interesseforskelle kan være en knast EPOS henvender sig til såvel til det pædagogiske som socialog sundhedsområdet. Det har derfor været en regional opgave at tilgodese begge områder og alle målgrupper i konferenceprogrammet. De fleste steder er dette sket uden de store sværdslag. I en region har styregruppemedlemmerne undervejs været uenige om programmet, men det er også her lykkedes at finde en passende balance. Det har også været en udfordring at skabe et program der kunne tilgodese både det strategiske ledelsesniveau og praktikkerne. Her kommer styregruppernes mangfoldighed i spil. Nogle har haft størst interesse for det politiske, mens andre har vægtet de konkrete erfaringer med kompetenceudvikling. Mange deltagere eller de rette deltagere? En af overvejelserne har været hvordan man skulle sikre sig at de rette deltagere kom og at der kom nok til at konferencen kunne løbe rundt så aflysning kunne undgås. Ved at gå i pressen kunne man måske sikre sig nok deltagere men ville det også være de rette? De fleste har derfor valgt at invitere personligt eller invitere en funktion. Dette er sket pr. brev eller folder. Det har vist sig at være et kolossalt arbejde at finde navne og adresser frem hvilket bl.a. skyldes at skolerne ikke har et (ajourført) kundekartotek. De fleste deltagere har da også hørt om konferencen via folder og mail (48%) eller har fået en personlig opfordring til at deltage (37%) 7. Derudover har EPOS' og skolernes hjemmeside været en relevant kilde (13%). Kun 1 procent har hørt om konferencen via pressen. Økonomien en stadig kilde til bekymring Konferencernes økonomi har været en kilde til bekymring i de fleste styregrupper. Flere regioner har derfor valgt at lade en skole lægge lokaler til konferencen selv om de ville foretrække at gennemføre konferencen på neutral grund. Økonomien har også vist sig i overvejelser om deltagerafgiftens størrelse. I bakspejlet nævner nogle tovholdere at beslutningstagere er vant til at betale meget mere og anfører at man derfor kunne have taget op til 1000 kr., mens andre peger på at afgiften har afholdt nogle tillidsrepræsentanter fra at deltage. Skolernes økonomi ser ud til at være virkelig stram. Et underskud på nogle få tusinde kroner opfattes af flere skoler 7 Se bilag 3, spørgsmål 1. 23

25 som et stort problem. Nogle mener også at udgifter til kørsel til styregruppemøder er et problem. I to regioner har man fra start taget stilling til hvilket ressourceforbrug man ville yde fra tovholderskolens side. Ressourcer i form af et økonomisk tilskud til konferencens budget eller i form af tovholderens tidsforbrug. I andre regioner er solidarisk deling af et evt. underskud aftalt. Investering eller omkostning? Samarbejde mellem flere skoler er gået godt Nye tider for sosu-skolerne Det er dermed meget forskelligt hvordan skolerne har opfattet konferencen. Nogle har set det som en investering, andre som en omkostning. Fra 1. januar 2007 bliver sosu-skolerne selvejende institutioner. Det kan føre til øget indbyrdes konkurrence. Konkurrencen har imidlertid ikke vist sig i arbejdet med at gennemføre de regionale konferencer. Her har skolerne set en fælles interesse i at markedsføre AMU som system frem for at markedsføre den enkelte skole. Fra 1. januar 2007 bliver sosu-skolerne selvejende institutioner og har derfor ikke længere den tætte og økonomisk trygge relation til amterne. Det medfører også at skolernes geografiske tilknytning til et bestemt amt reduceres. Fremover kan alle sosu-skoler principielt gennemføre uddannelse af medarbejdere i hele landet. Konkurrencen mellem sosu-skolerne må derfor forventes at stige. Dette har været tematiseret i nogle regioner, ikke i andre. I nogle regioner vil sosu-skolerne køre tæt parløb i forhold til markedsføring, mens konkurrencen i andre regioner ser ud til at hæmme skolesamarbejdet fremover. CVU'ere bliver professionshøjskoler Samtidig ændres også CVU'ernes struktur. I øjeblikket pågår forhandlinger om at sammenlægge CVU'ere til professionshøjskoler. Også dette kan forventes at få indflydelse på det fremtidige samarbejde. De regionale styregrupper ser derfor ikke ud til at fortsætte som bindeled til EPOS, men kan revitaliseres hvis en ny regional markedsføringsaktivitet skal planlægges. 24

26 Parterne involveret centralt og regionalt Parternes rolle Parterne har været involveret på centralt hold gennem EPOS og regionalt har medlemmer af LUU deltaget i de regionale styregrupper. Hensigten med at inddrage de lokale uddannelsesudvalg i at planlægge og gennemføre konferencerne har været at styrke samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og skolerne i de enkelte regioner. De centrale parter har været særdeles aktive Parterne i efteruddannelsesudvalget har bakket op om konferencerne på mange måder. De har indledningsvis bakket op om ideen, udviklet konceptet og samarbejdsstrukturen. De har endvidere bevilget penge til og udarbejdet centralt markedsføringsmateriale. Hertil kommer at repræsentanter fra parterne har været yderst aktive i planlægning og gennemførelse af konferencerne. EPOS formandskab har således arrangeret og deltaget i kickoffmøder, har deltaget i tovholdermøder og i konferencerne. Endvidere har flere medvirket i gennemførelsen af konferencerne ved at være ordstyrer eller oplægsholder. De centrale parter har dermed ydet et særdeles konstruktivt og engageret bidrag til konferencernes gennemførelse og succes. også stort lokalt engagement Samarbejdet mellem skoler og parter har varieret Medlemmer af lokale uddannelsesudvalg har medvirket i regionale styregrupper og har her ydet mange forskellige bidrag til planlægning og gennemførelse af konferencen. Arbejdsdelingen mellem skolerepræsentanter og LUU-medlemmer har varieret fra region til region. Det generelle mønster har været at skolerne har stået for at koordinere arbejdet og har udført størstedelen af de praktiske opgaver, mens repræsentanter fra parterne har bidraget med at give ideer til program, kontakte oplægsholdere og markedsføre konferencen i egne netværk, samt deltaget i konferencens konkrete gennemførelse. I nogle regioner har LUU-medlemmer derudover taget referat eller bidraget til at formulere programmet. En enkelt har været ordstyrer for konferencen. Det har været meningsfuldt og udfordrende for LUU-medlemmerne at bidrage til at udvikle og gennemføre denne konkrete opgave. Eftersom LUU-medlemmerne har vidt forskellige forudsætninger, har det også været forskelligt hvad de enkelte medlemmer har kunnet og villet bidrage med. Nogle LUU-medlemmer har holdt sig tilbage fordi de ikke har kunnet overskue processen. Andre har været toneangivende i arbejdet. Medvirket af lyst Medlemmerne af de regionale styregrupper er ikke udpeget af LUU, men har deltaget af lyst. Kun ganske få arbejdsgiverrepræsentanter har kunnet afse tid til at deltage i de regionale styregrupper, mens fagforeninger har været repræsenteret i alle styregrupper. Der har ikke været repræsentanter fra 25

27 alle LUU i de regionale styregrupper. Dermed har primært skolerne skullet sikre kommunikationen med LUU'erne. Relationer til LUU LUU'erne ved de enkelte skoler har ikke nødvendigvis været involveret i dette arbejde. Hvis der har været gennemført et møde i udvalget i projektperioden, er det blevet orienteret om de regionale konferencer og har eventuelt været inddraget i drøftelser af de spørgsmål der på pågældende tidspunkt har været aktuelle i styregruppen. Konferencerne har ikke været drøftet i alle LUU. LUU-medlemmerne er naturligvis inviteret til konferencerne og mange har også deltaget. Det kunne være naturligt at evaluere forløbet og konferencerne i de enkelte LUU'ere hvilket også allerede er sket i nogle udvalg. I Nordsjælland er det lokale uddannelsesudvalg ved at planlægge en lokal konference. LUU har bidraget på mange måder En af udfordringerne for medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg er at finde ud af hvilken rolle og hvilket mandat de har. Det er ikke altid tydeligt for udvalgsmedlemmer at de primært har til opgave at inspirere og drøfte skolens arbejde, ikke at kontrollere. Samtidig ser de fleste LUU-medlemmer sig som repræsentanter for egen arbejdsplads, ikke for en gruppe af arbejdspladser. I enkelte regioner gennemfører de faglige organisationer formøder inden LUU-møder. Ved at samarbejde om at gennemføre en konkret opgave kan rollen blive tydeligere og arbejdet mere meningsfuldt. Perspektiver for partssamarbejdet LUU har med det nye AMU fået øget kompetence. Erfaringerne med LUU har imidlertid hidtil mange steder været at møderne mere har været gennemført som en formalitet. En af årsagerne hertil kan være at skolerne ikke har inddraget parterne i reelle diskussioner og beslutninger. En anden at LUUmedlemmerne har et fuldtidsjob et andet sted og udfører LUU-arbejdet oveni deres normale arbejde. Et realistisk ambitionsniveau må derfor findes. Med dette tiltag har der været en konkret udviklingsopgave at udføre. De relativt få LUU-medlemmer der har deltaget i arbejdet, har vist engagement og ydet konstruktive bidrag til processen. Hvis LUU for alvor skal udfylde den rolle udvalgene er tiltænkt, må arbejdet i LUU styrkes. En vej kunne være at give arbejdet i LUU et reelt og konkret indhold der kan bidrage til skolens udvikling. LUU kan med fordel arbejde mere visionært og målsættende for AMU-aktiviteten, og interessere sig mindre for administrative spørgsmål. 26

28 To mål med konferencerne Konklusioner og perspektiver Projektet har haft to overordnede mål: At øge kendskabet til AMU blandt beslutningstagere. At styrke samspillet mellem det centrale og decentrale niveau, mellem skoler indbyrdes og mellem skoler og de lokale parter. Midlet til at nå disse mål har været at gennemføre fem regionale konferencer i et tæt samarbejde mellem de centrale og lokale parter. En virkelig stor konference Målgrupperne for konferencerne er kommet Konferencernes deltagere Det er lykkedes at komme i kontakt med virkelig mange mennesker og så mange flere end den målsætning EPOS har opstillet på forhånd: knap 700 har tilmeldt sig mod en målsætning om godt 600. Der har dermed været tale om en stor konference. Og sandsynligvis har langt flere til sammen deltaget i denne konferenceform end hvis der havde været holdt én landsdækkende konference i stedet. Konferencerne har haft to målgrupper: beslutningstagere og praktikere. Det er lykkedes at tiltrække de ønskede målgrupper, også dem skolerne sædvanligvis synes er svære at komme i kontakt med. Såvel politikere som chefer og ledere fra kommuner, regioner og institutioner har deltaget. Hertil kommer en virkelig stor andel som arbejder professionelt med uddannelse af medarbejderne i regioner, kommuner og på institutioner. Knap 60% af deltagerne har været fra disse grupper. Den ekstra pondus skolerne har fået af at gå sammen regionalt og have de lokale parter, EPOS og Undervisningsministeriet med, har båret frugt. - Også medarbejderperspektivet har været godt repræsenteret; fortrinsvis ved valgte og ansatte i fagbevægelsen, samt tillidsrepræsentanter og medarbejdere fra arbejdspladserne. De har udgjort 20% af deltagerne. Det tyder på en stor interesse for at anvende AMU som led i de nye kommuners og regioners kompetenceudvikling fremover. - også ikke-brugere til stede Det er lykkedes at tiltrække virkelig mange mennesker der ikke er vant til at bruge AMU når de uddanner sig. Kun godt 50% angiver at de plejer at anvende AMU. Samtidig tilkendegiver hver fjerde at de ikke har erfaringer med AMU eller ikke ved om de har det. Det tyder på at en stor del af deltagerne viser en interesse for enten at anvende AMU for første gang eller at gøre det igen. - få fra det pædagogiske Over 70% af deltagerne har angivet at have social- og sund- 27

29 område hedsområdet som deres primære funktion, mens 16% har sat kryds ved det pædagogiske område. EPOS oplyser af relationen mellem sosu-området og det pædagogiske område er til medarbejdere. En forklaring på den relative overvægt af deltagere fra social- og sundhedsområdet kan være at social- og sundhedsområdet aktuelt har stor politisk bevågenhed, en anden at de pædagogiske arbejdspladser er relativt små hvilket alt andet lige kan gøre det vanskeligere at få tid til at deltage i en konference. Hovedstruktur for konferencerne Spændende konferencer Konferencernes indhold EPOS har på forhånd udarbejdet en skabelon for konferencernes struktur for at tilgodese behovene hos de to målgrupper. Formiddagen skulle primært henvende sig til administrative og politiske beslutningstagere, mens eftermiddagen skulle henvende sig til praktikere. Alle regioner har taget afsæt i denne struktur. Gennemførelsen af konferencerne er lykkedes over al forventning med mange spændende politiske oplæg og konkret inspiration til hvordan kompetenceudvikling kan gribes an for alle EPOS' målgrupper. Det er i alle regioner lykkedes at få et eller flere oplæg fra borgmestre, de kommende regionsrådsformænd, samt højt placerede embedsmænd fra Undervisningsministeriet. Ca. 15 politikere (MFere, borgmestre, udvalgsformænd, faglige organisationer) har sat AMU på dagsordenen. En selvstændig effekt af at engagere oplægsholdere der har indflydelse på regionens og kommunernes uddannelsespolitiske dagsorden, har været at oplægsholderne har haft lejlighed til at ajourføre deres viden om AMU og forholde sig til regionens og kommunens fremtidige brug af AMU. En mulighed som mange af oplægsholderne har gjort brug af selv om de endnu ikke er trådt til i deres nye funktioner. Ca. 65 personer har derudover i workshopper om eftermiddagen givet informative og inspirerende oplæg om nye måder at tilrettelægge kompetenceudvikling på. Deltagerne har dermed fået mulighed for at få viden om de overordnede strategier i region og kommuner og indblik i hvordan AMU kan anvendes til kompetenceudvikling af medarbejderne. som har inspireret deltagerne Deltagernes udbytte Programmet har virket efter hensigten. Generelt synes deltagerne at de har fået det ud af konferencerne de er kommet efter. 57% af deltagerne synes endvidere at de har fået inspiration til uddannelsesplanlægning og 56% har øget deres viden om mulighederne i AMU. Hertil kommer at 46% har fået lyst til at sætte AMU-uddannelser i gang på egen arbejdsplads eller selv at deltage i AMU. 28

30 De overordnede strategiske oplæg har også givet ny viden. 48% har øget deres viden om fremtidige regionale udfordringer og 43% har fået mere viden om politikernes prioritering af uddannelsesspørgsmål. Dermed er målet om at øge kendskabet til AMU nået: virkelig mange har deltaget og dermed haft mulighed for at høre om AMU og de regionale prioriteringer og virkelig mange synes også selv at de har øget deres viden. Disse vurderinger er givet på selve konferencedagen. Om de positive vurderinger rent faktisk omsættes til øget AMUaktivitet, vil først være kendt om nogle måneder og vil afhænge af mange faktorer, bl.a den lave ledighed og rekrutteringsproblemer. Opfølgning vigtig Det vil derfor være nødvendigt at fastholde opmærksomheden på at udbrede kendskabet til mulighederne i AMU. Skolernes udbytte De godt 25 skoler der udbyder AMU under EPOS, har opnået solid markedsføring gennem dette projekt og har fået kontakt med beslutningstagere som de sædvanligvis har vanskeligt ved at nå. Derudover har skolerne uddybet kendskabet til hinanden og nogle vil fortsætte dette samarbejde fremover. Nyt at samarbejde om konkret opgave Styrket samspil Det andet mål for projektet har været at styrke samspillet mellem parter, skoler og det centrale niveau ved at gennemføre et fælles regionalt og landsdækkende samarbejde om en konkret opgave: at udvikle og gennemføre de fem regionale konferencer med henblik på at formidler budskabet om AMU direkte til brugerne. Samarbejdet har haft flere faser regionalt: startfase med nedsættelse af styregruppe og valg af tovholder, planlægningsfase med udformning af program, markedsføringsfase med udsendelse af invitationer og kontakt til pressen, dernæst gennemførelse af konferencerne og endelig opfølgningsfase. Arbejdsdeling mellem det centrale og det regionale niveau Der har udviklet sig en klar arbejdsdeling mellem det centrale og det regionale niveau. EPOS har lagt rammerne EPOS har lagt rammerne, udformet et koncept for konferencernes organisering med regionale styregrupper og en tovholder, en drejebog for konferencernes planlægning og markedsføring, en skabelon for konferencernes program og målgrupper, fået udviklet markedsføringsmateriale og logo, samt igangsat projektet i hver region ved at lede kickoffmøderne. Undervejs har EPOS holdt kontakt med tovholdere, formidlet erfaringer mellem de regionale følgegrupper og gennemført 29

31 tovholdermøder. EPOS har endvidere stået for en række administrative opgaver. Efter konferencerne har EPOS udsendt en lille folder til deltagerne og udsendt kort beskrivelse af konferencerne til abonnenterne på EPOS' nyhedsbreve smat gennemført et evalueringsmøde med tovholderne. Regionerne har fyldt dem ud Generel tilfredshed Regionerne har nedsat styregrupper som derpå har stået for den konkrete planlægning af konferencerne, markedsføring lokalt og stået for den praktiske gennemførelse af konferencerne. PÅ opfordring fra EPOS har styregrupperne efter konferencerne evalueret konferencerne samt diskuteret perspektiver i at fortsætte samarbejdet. Generelt har der været tilfredshed med denne arbejdsdeling. Det ser ud til at EPOS har fundet en balance mellem at styre og give slip. I foråret har EPOS dog måttet presse på for at få programmerne færdige til trykning hvilket medførte tidspres såvel regionalt som centralt. Enkelte af styregruppemedlemmerne var i starten usikre på hvor meget der var besluttet centralt. Det er opklaret undervejs. På evalueringsmødet tilkendegiver tovholderne at de gerne vil gentage samarbejdet om markedsføring i form af regionale projekter eller helt andre aktiviteter. Organisering af arbejdet i regionerne Det forslag EPOS har udarbejdet om at etablere regionale styregrupper bestående af repræsentanter fra skoler og LUU, samt udpegning af en tovholder, er i alle regioner blevet fulgt og har virket efter hensigten. Tovholder bindeled til EPOS og regional projektleder Tovholderne har fungeret som bindeled mellem EPOS og de regionale styregruppemedlemmer og har haft til opgave at lede det regionale samarbejde i styregruppen. Det er forskelligt hvor stor en del af projektlederopgaven den enkelte tovholder har udført. Nogle har delegeret meget arbejde, andre har udført det meste selv. De regionale styregruppers størrelse og sammensætning har været forskellig. I nogle regioner har ganske få medlemmer af LUU deltaget, i andre har de udgjort halvdelen. Der har deltaget Forskellige arbejdsmåder Økonomien en kilde til bekymring Styregrupperne har valgt forskellige måder at samarbejde på: at udføre arbejdet på møderne, at nedsætte en arbejdsgruppe der har præsenteret beslutningsforslag eller at gennemføre meget kommunikation pr mail mellem møder. Samarbejdet ser ud til at have været lettest hvor der har udviklet sig en arbejdsdeling hvor de overordnede beslutninger er taget i fællesskab, mens detaljer er overladt til tovholder eller en mindre gruppe. Og sværest hvor et ustabilt fremmøde har medført dobbeltarbejde, hvor interesseforskelle har givet konflikt om programmet. I de fleste regioner har usikkerhed om økonomien givet anledning til mange overvejelser om deltagerafgiftens størrelse, 30

32 konferencested, hvem der skulle inviteres og hvilken markedsføring der ville gavne. Investering eller omkostning? Der har blandt skolerne været to forskellige syn på konferencerne: nogle har set konferencerne som en enestående mulighed for en billig markedsføring og investering i fremtiden, andre har mest set konferencerne som en stor arbejdsbelastning og omkostning. Generelt har alle følt sig under stort tidspres, tovholdere såvel som aktive styregruppemedlemmer. Skolerne har generelt samarbejdet godt. De har set en interesse i at markedsføre AMU som system frem for den enkelte skole. Konkurrence mellem sosu-skoler har ikke været tematiseret undervejs i forløbet, men er efterfølgende blevet det. I nogle regioner er reaktionen blevet at intensivere samarbejdet fremover. I andre ser konkurrencen ud til at kunne hæmme samarbejdet mellem skoler. Samtidig er CVU'erne under ændring til professionshøjskoler. Der er ikke udsigt til at de regionale styregrupper vil fortsætte med mindre der på et tidspunkt skal gennemføres en ny regional konference eller lignende. Parternes rolle Parterne har været aktive på såvel centralt som lokalt plan. Engagerede samarbejdsparter centralt og lokalt Parterne i efteruddannelsesudvalget har bakket op om konferencerne på mange måder. De har indledningsvis bakket op om ideen, udviklet projektkonceptet og samarbejdsstrukturen mellem det centrale og lokale niveau. De har endvidere bevilget penge til og udarbejdet centralt markedsføringsmateriale. Hertil kommer at repræsentanter fra parterne har været yderst aktive i gennemførelse af konferencerne. EPOS har således arrangeret regionale kickoffmøder og forestået tovholdermøder. Endvidere har flere centrale efteruddannelsesudvalgsmedlemmer medvirket i gennemførelsen af konferencerne ved at være konferenceleder eller oplægsholder. De centrale parter har dermed ydet et særdeles konstruktivt og engageret bidrag til konferencernes gennemførelse og succes. Medlemmer af lokale uddannelsesudvalg har medvirket i regionale styregrupper og har her ydet mange forskellige bidrag til planlægning og gennemførelse af konferencen. Det har været meningsfuldt og udfordrende for LUUmedlemmerne at bidrage til at udvikle og gennemføre denne konkrete opgave. Samarbejdet mellem skoler og parter har varieret Arbejdsdelingen mellem skolerepræsentanter og LUU-medlemmer har varieret fra region til region. Det generelle mønster har været at skolerne har stået for at koordinere arbejdet og har udført størstedelen af de praktiske opgaver, mens repræsentanter fra parterne har bidraget med at give ideer til program, kontakte oplægsholdere og markedsføre konferen- 31

33 cen i egne netværk, samt deltaget i konferencens konkrete gennemførelse. I nogle regioner har LUU-medlemmer derudover taget referat eller bidraget til at formulere programmet. En enkelt har været konferenceleder for konferencen. LUU-medlemmernes forudsætninger for at bidrage er naturligvis forskellige og derfor har de bidraget forskelligt. Nogle er vant til denne arbejdsform, mens den for andre er en udfordring. LUU ikke direkte involveret Skolerne har udsendt indbydelsen til kickoffmøderne til deres LUU-medlemmer. Efterfølgende er de regionale styregrupper blevet nedsat hovedsageligt blandt de LUU-medlemmer der har valgt at deltage i kickoffmøderne. Dermed er styregruppemedlemmerne ikke formelt udpeget som LUU-repræsentanter, men har medvirket af lyst. De regionale konferencer har været omtalt i LUU hvis LUU har mødtes undervejs i planlægningsfasen. Det vil være oplagt at evaluere konferencerne i de enkelte skolers LUU. I den forbindelse kunne det også være interessant at diskutere om LUU-arbejdet kunne inspireres af at samarbejde om at løse en konkret opgave. Dette afprøver Nordsjælland nu som opfølgning på den regionale konference. Her har LUU og skolen netop vedtaget at gennemføre en konference om mulighederne i AMU for en anden målgruppe end den der har været i fokus for den regionale konference. De to mål er nået De to mål for konferencerne er nået. Det er lykkedes at komme i kontakt med virkelig mange mennesker, også ikkebrugere og beslutningstagere på højt niveau. Konferencerne har haft de budskaber som EPOS fra starten har lagt op til og mange deltagere har hørt dem og fået lyst til at anvende AMU fremover. Samspillet er styrket Ligeledes er samarbejdet mellem efteruddannelsesudvalg, skoler og lokale parter styrket. Gennemførelsen af konferencerne har illustreret at det er en god idé at samarbejde om en fælles aktivitet. Fortsat behov for markedsføring Opfølgning Perspektiver Opfølgning efter konferencerne og fortsat markedsføring vil være nødvendig, både for at fastholde kontakten med dem der har vist interesse, og ikke mindst fordi posterne som uddannelsesansvarlig, leder og tillidsrepræsentant med jævne mellemrum besættes med nye personer som ikke nødvendigvis kender AMU. EPOS har som nævnt allerede sendt en folder til alle deltagere. Opfølgning skal derudover aftales lokalt og regionalt. Nogle skoler har planlagt at opsøge arbejdspladser umiddelbart efter konferencen med henblik på en mere konkret snak om mulighederne i AMU. 32

34 - en lokal konference I LUU-Frederiksborg amt er der allerede nu ved at blive planlagt en ny lokal konference rettet mod beslutningstagere der har det faglige og økonomiske ansvar for uddannelsesaktiviteten på arbejdspladserne. Den lokale konference vil dermed have en lidt anden målgruppe end de regionale konferencer har haft. Det vil være værd at overveje lignede aktiviteter i andre amter. To niveauer i markedsføringen Perspektiver for samarbejdet mellem det centrale og det lokale niveau Perspektiver for skolesamarbejdet Dette initiativ illustrerer at markedsføring også fremover med fordel kan tænkes på to niveauer: et landsdækkende niveau (eksemplificeret ved de fem parallelle konferencer) og et lokalt niveau. Formålet med den centrale markedsføring vil fortsat være at promovere AMU-programmet, mens den decentrale har til opgave at promovere konkrete muligheder og skabe kontakter med konkrete beslutningstagere og praktikere. På det afsluttende tovholdermøde har der været enighed om at det vil være oplagt at bygge videre på de gode erfaringer med at gennemføre konferencerne i et tæt samspil mellem centrale og lokale parter og uddannelsesinstitutioner. Det kan enten være ved at gennemføre nye regionale konferencer om nogle år eller ved at gennemføre andre markedsføringsaktiviteter der kan give gennemslag i pressen som fx en idé om De AMUlympiske lege. I den forbindelse kan der være perspektiv i at etablere regionale styregrupper på tværes af skoler og LUU i regionen. Med ændringerne i såvel sosu-skolers som CVU'ers ejerforhold er der udsigt til øget konkurrence mellem skolerne fremover. Det vil ikke længere være naturligt for sosu-skolerne at holde sig til eget amt. Et muligt scenarie er at skolerne lægger deres markedsføringskræfter sammen og udarbejder en fælles strategi over for de regionale arbejdspladser, mens de lokale arbejdspladser fortsat betjenes af den enkelte skole. Hvis det bliver vanskeligere at gennemføre AMU på grund af arbejdspladsernes problemer med at undvære medarbejdere til uddannelse og skolernes opmærksomhed om AMUtaksternes størrelse, vil et andet muligt scenarie være at konkurrencen om 'de gode kunder' som kan stille hele hold, vil blive skærpet, mens kontakten med de små arbejdspladser vil blive nedprioriteret. Et tredje scenarie ser ud til at være at AMU-aktiviteten bliver nedprioriteret af nogle skoler fordi andre af skolens uddannelser giver bedre økonomi end AMU. Dette vil naturligvis hæmme samarbejdet om markedsføring af AMU på tværs af skoler. Perspektiver for partssamarbejdet LUU har med det nye AMU fået øget kompetence. Erfaringerne med LUU har imidlertid hidtil mange steder været at møderne mere har været gennemført som en formalitet. En af årsagerne hertil kan være at skolerne ikke har inddraget parterne i reelle diskussioner og beslutninger. En anden at LUUmedlemmerne har et fuldtidsjob et andet sted og udfører 33

35 LUU-arbejdet oveni deres normale arbejde. Et realistisk ambitionsniveau må derfor findes. Med dette tiltag har der været en konkret udviklingsopgave at udføre. De relativt få LUU-medlemmer der har deltaget i arbejdet, har vist engagement og ydet konstruktive bidrag til processen. Hvis LUU for alvor skal udfylde den rolle den er tiltænkt, må arbejdet i LUU styrkes. Fx ved at LUU arbejder mere med at opstille visioner og mål for skolens virke på AMU-området end at kontrollere skolens arbejde. Eller gennemfører en konkret aktivitet som fx den lokale konference som LUU i Frederiksborg amt har besluttet at gennemføre. Ud over indhold og arbejdsform i LUU'erne har der været en idé om at strukturreformen kunne være en anledning til at ændre LUU-strukturen i regionen. Ideen er at etablere et fælles LUU for de regionale arbejdspladser og bevare lokale LUU om de kommunale arbejdspladser. 34

36 Bilag 1: Datagrundlag Mange kilder Evalueringen er baseret på en række kilder. Gennem deltagelse i aktiviteter, interview af nøglepersoner, samt skriftligt materiale er der skabt et solidt indblik i samarbejdsprocesserne. - en case Hovedstadsregionen er som den region der har gennemført den første konference, blevet udvalgt som case. Derfor er et møde i den regionale styregruppe i maj 2006 blevet observeret og der er gennemført interview med alle 12 styregruppemedlemmer i Hovedstadsregionen. Endvidere er regionens konference i september observeret. - suppleret af data fra de andre regioner Eftersom casen først er valgt efter kickoffmøderne er blevet gennemført, er et kickoffmøde i en anden region, nemlig Sjælland, blevet observeret. For at få indblik i de andre regionale processer er de øvrige tovholdere interviewet i august/september forud for deres konferencer. Endvidere har deltagelse i to tovholdermøder i april og august givet input. På det første gennemførtes et fokusgruppeintervíew. Hertil kommer møder med EPOS, skriftlige materialer fra EPOS og referater af styregruppemøder. - evalueringsinterview Endelig har alle tovholdere svaret på en række spørgsmål i oktober/november. Disse interview er gennemført efter et evalueringsmøde i de regionale styregrupper. Den regionale evaluering er baseret på spørgsmål udarbejdet af EPOS og Kubix. - evalueringsskemaer For at få viden om deltagerne er lister over tilmeldte til konferencerne analyseret. Endvidere er et evalueringsskema til deltagerne som er uddelt på alle konferencer, blevet opgjort. Svarprocenten på dette skema (målt i forhold til antallet af tilmeldte) ligger på %. Nogle af de tilmeldte deltagere er formentlig blevet forhindret i at komme hvilket øger besvarelsesprocenten en smule. Selvom en svarprocent på 43,4% ikke er usædvanlig i spørgeskemaundersøgelser, skal besvarelserne mest ses som en strømpil, ikke som eksakt viden. - konklusioner præsenteret på tovholdermøde Endelig er konklusionerne præsenteret for tovholdere, EPOS og sekretariatet på et møde i november På mødet er også perspektiver for det fremtidige markedsføringsarbejde og samarbejde blevet drøftet. 35

37 Bilag 2: Deltagere fordelt efter niveau Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt I alt i % Politikere ,9 Overordnede ledere ,2 Institutionsledere ,4 Konsulenter/uddannelsesansvarlige mv ,4 Tillidsvalgte/fagforeningsansatte/medarbejdere ,0 Skolerepræsentanter ,3 EPOS /UVM ,0 Uoplyst ,9 I alt ,1 EPOS' målsætning for deltagere Områdeleder, ass. områdeleder, ældrechef, servicechef, HR-chef, oversygeplejerske, børne- og kulturchef, dagplejeleder o.lign. 9 Institutionsleder, stedfortræder mv. 10 Uddannelsesansvarlig, praktikvært, uddannelseskonsulent, projektleder mv. 36

38 Bilag 3: Resultater fra evalueringsskemaer 1: Hvordan har du fået kendskab til konferencen? 2: I hvilket område har du din primære funktion? 3: Hvordan plejer du eller dine medarbejdere/kolleger at uddanne og udvikle jer? 4: Har du eller dine medarbejdere/kolleger tidligere anvendt eller deltaget på AMUuddannelser? 5: Angiv på en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad du har fået det ud af konferencens for middag som du kom for. 6:Angiv på en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad du har fået det ud af konferencens efter middag som du kom for. 7: Hvad synes du at konferencen alt i alt har givet dig? 37

39 Spm. 1 Hvordan har du fået kendskab til konferencen? Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % af besvarelser Personlig opfordring ,2 Folder/mail ,8 Skolens hjemmeside ,7 Epos' hjemmeside ,6 Presseomtale ,7 Andet ,3 Ubesvaret Antal besvarelser i alt Antal tilmeldte Svarprocent 26% 44% 49% 35% 53,1% 43,4% Nogle har sat flere end ét kryds 38

40 Spm. 2 I hvilket område har du din primære funktion? Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % af besvarelser Social- og sundhedsområde ,1 Pædagogisk område ,3 Andet ,9 Ubesvaret ,0 Antal besvarelser i alt Enkelte har sat kryds ved såvel det social- og sundhedsmæssige som det pædagogiske område 39

41 Spm. 3 Hvordan plejer du eller dine medarbejdere/kolleger at uddanne og udvikle jer? Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % af besvarelser Kommunale kurser ,2 Amtslige kurser ,9 Intern oplæring ,1 Udviklings-projekter ,6 AMU ,5 FVU ,0 HF fag ,7 Andet ,6 Ved ikke ,0 Ubesvaret ,0 Antal besvarelser i alt Der er sat flere end ét kryds 40

42 Spm. 4 Har du eller dine medarbejdere/kolleger tidligere anvendt eller deltaget på AMU-uddannelser? Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % Ja Nej Ved ikke Ubesvaret Antal besvarelser i alt

43 Spm. 5 - Angiv på en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad du har fået det ud af konferencens formiddag som du kom for. Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % 10 - I høj grad , , , , , , , , ,3 1- lav grad 0 0,0 Ubesvaret ,3 Antal besvarelser i alt ,9 42

44 Spm. 6 Angiv på en skala fra 1 til 10 i hvor høj grad du har fået det ud af konferencens eftermiddag som du kom for. Hovedstad Nordjylland Midtjylland Sjælland Syd I alt % 10 - I høj grad , , , , , , , , ,0 1- lav grad 0 Ubesvaret ,3 Antal besvarelser i alt ,0 43

45 Spm. 7 Hvad synes du at konferencen alt i alt har givet dig? Hovedstad Nordjylland I alt % Viden om fremtidige udfordringer ,8 Midtjylland Sjælland Syd Viden om politikeres Prioriteringer ,5 Viden om mulighederne i AMU ,1 Lyst til AMU ,2 Kendskab til skolerne ,3 Inspiration til uddannelsesplanlægning ,1 Personligt netværk Andet , ,0 Ubesvaret ,7 Antal besvarelser i alt Der kunne sættes flere end 1 kryds 44 44

46 Bilag 4: Drejebog Drejebog Faser: 1. Planlægning af program 2. Markedsføringsstrategi 3. Invitationer og tilmeldinger 4. Gennemførelse 5. Opfølgning 45 45

47 Drejebog Opgaver Deadline EPOS Regionen 1. Planlægning Udarbejde fælles indholdselementer i konferenceprogram og indgå aftaler med centrale oplægsholdere Udarbejde regionale indholdselementer til konferenceprogram og indgå aftaler med regionale oplægsholdere 1. april x x Fremsende endeligt oplæg til EPOS m. program, mødested 1. maj x Budget for konferencen 1. maj x 2. Markedsføringsstrategi Pressemeddelelser. Annoncerings- og invitationsstrategi 1. maj Udstillere og sponsorer program 1. maj Udsendelse af elektroniske indbydelser m. tilmeldingsblanket 3. Invitationer og tilmeldinger Modtagelse af tilmeldinger og betaling (autoreply og bekræftelse) 15. maj 4 uger før afholdelse Workshop inddeling og deltagerliste efter aftale med skolerne Ditto x x x x x x Opfølgende (medie) opmærksomhed og personlig kontakt til målgrupper maj - aug. Aftaler med konferencesteder til EPOS x Program, deltagerliste, workshop og faktura til deltagerne 2 uger før afholdelse Navneskilte og konferencemapper x 4. Gennemførelse Afvikling af konferencen x 5. Opfølgning x x x Opfølgning til deltagerne 2 uger efter x Øvrig opfølgning x 46 46

48 Bilag 5: Program for den regionale konference i region Hovedstaden 47 47

49 HOVEDSTADEN 48

50 Konferencen sponsoreres af: Ny Region! Nye kommuner! Nyt AMU! Konference om kompetenceudvikling tors Sted Social- og Sundhedsskolen i Frederiksborg Amt, Milnersvej 40, 3400 Hillerød Ankomst, kaffe og rundstykke Velkomst ved Annette Rolighed fra konferencegruppen Vibeke Storm Rasmussen, kommende regionsrådsformand. Behovet for kompetenceudvikling set i et regionalt perspektiv Regionsrådet overtager 1. januar 2007 de tidligere amters ansvar for kompetenceudvikling af medarbejderne. Hvilke områder forventer Regionsrådet, det er nødvendigt at prioritere højt i de kommende år? Hvordan vil Regionsrådet prioritere kompetenceudviklingen på det sociale- og specialpædagogiske område? SoSu-skolen i Fensmarksgade, København Kjeld Hansen, borgmester i Herlev og formand for Kommunekontaktrådet. Fremtidens samarbejde mellem kommuner, region og AMU-skoler Kommunerne vil fremover bl.a. have ansvaret for den forebyggende indsats samt for sociale og psykiatriske institutioner for voksne og børn med særlige behov. Er man uden videre klar til at overtage de nye opgaver, eller skal der foretages en ekstraordinær indsats i forhold til kompetenceudvikling af kommunernes medarbejdere? Hvordan ser kommunerne på mulighederne for samarbejde med regionen og AMU-skolerne om en fortsat kompetenceudvikling både inden for ældreplejen, dagtilbud til børn og i forhold til kommunernes nye opgaver? Pause Ingo Østerskov, Direktør for Handelskolen i Ballerup og formand for den midlertidige bestyrelse på Sosu-skolen i Københavns kommune. Fremtidens markedsføringsstrategier og partnerskaber Hvordan forestiller bestyrelserne sig skolernes fremtidige placering i det samlede uddannelsesbillede? Vil nye driftsvilkår påvirke samspillet med de lokale arbejdsgivere og fagforeninger? Vil vi fremover se en bevægelse hen imod en større markedsgørelse af skolerne og nye former for markedsføring og partnerskaber? Villy Hovard Pedersen, Uddannelsesdirektør for AMU området i Undervisningsministeriet. Øget behov for kompetenceudvikling, foranderlighed og forskellighed Vi befinder os i en global verden, hvor der skal udvikles nye kompetencer for at bevare vores placering i forhold til konkurrenceevne og velfærd. Hvordan forventer Undervisningsministeriet, at AMU-skolerne kan bidrage til udviklingen af medarbejderkompetencer? Hvordan fremmes skolernes mulighed for at bidrage til dækningen af virksomhedernes behov for kompetenceudvikling bedst muligt? Orientering om workshopper v/ Annette Rolighed Frokost Workshop 1. runde Pause Workshop 2. runde 49

51 ag den 7. september 2006 Workshop 1 Workshop 2 Workshop 3 Workshop 4 Workshop 5 Workshop 6 Workshop 7 AMU fra A til Z Introduktion til mulighederne i AMU. Hør om økonomi, målgrupper, fleksibilitet, tilrettelæggelse, uddannelsesplanlægning og kompetenceafklaring. Workshopholdere: Annette Rolighed, leder af Uddannelses- og udviklingsafdelingen, Sosu-skolen i Københavns Amt og Sanne Goksøyr, leder af Kursusafdelingen, Sosu-skolen i Frederiksborg Amt Når fordybelse er sagen - AMU som udbyder af specialkurser Et 1-årigt projektforløb for sosu-assistenter i medicinske afdelinger, hvor nøglebegreberne er faglig fordybelse, pædagogisk planlægning, praksislæring og faglig sparring. Projektet er tilrettelagt i samarbejde med sygehusene, Sosu-skolen og Erhvervs- og arbejdsmarkedsafdelingen i Københavns Amt. Workshopsholdere: Anette Nielsson, projektleder og Charlotte Ågerstrøm, afdelingssygeplejerske Fra timebank til uddannelse Hjemmeplejen i Hillerød har aktiveret medarbejdernes timebank til uddannelsesformål. Med 2 timers undervisning ca. hver 14. dag bruger hver ansat i hjemmeplejen ca. 40 timer årligt til AMU-kurser. Workshopholdere: Lisbeth Jensen, fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen, og Hugo Holm Hansen, faglig konsulent i FOA Nordsjælland. Skolen uden mursten - den fleksible, praksisnære AMU- uddannelse Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere og dagplejere i en Åben værkstedsmodel med løbende optag viser vejen til kompetenceudvikling på arbejdspladserne. Undervisningen flyttes ud på arbejdspladsen, deltagerne mødes i studiecafeer og resten foregår over nettet. Workshopholdere: Michael Andersen, pædagogisk konsulent i Karlebo Kommune, Solveig Ryel, leder af dagplejen i Karlebo Kommune og Per Roth, leder af AMU-uddannelserne på Københavns Socialpædagogiske Seminarium. Fra ble til PC - praksisnær læring på nettet Dagplejerne i Græsted-Gilleleje og Karlebo Kommune har i samarbejde med Københavns Socialpædagogiske Seminarium udviklet it-baseret arbejdspladslæring og et fagligt praksisnært indhold, som dagplejerne kan bruge i deres hverdag. Workshopsholdere: Hanne Kirkegaard, leder af dagplejen i Græsted-Gilleleje Kommune, og Marianne Svanholt, projektleder, Københavns Socialpædagogiske Seminarium. Sundhedsfremme og forebyggelse Lokalområdet Vanløse/Brønshøj/Husum har sammen med Folkesundhed København og Sosu-skolen i Københavns Kommune tilrettelagt et undervisningsforløb, hvor forskellige AMU-kurser er sammensat med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Der indgår også læring i praksis. Workshopholdere: Henriette Højsteen, udviklingskonsulent Ældrekontoret, Hanne Hansen, forstander, Rønnebo, og Marianne Mahler, Sundhedskonsulent i Folkesundhed København. Fordybelse og projektarbejde indenfor psykiatrien og socialpsykiatrien Det socialpsykiatriske Bocenter Hedelund har sammen med Sosu-skolen i Købehavns Kommune udviklet kurser med fordybelse og projektarbejde, hvor underviserne har fået kendskab til kursisternes hverdag på et bosted. Workshopholdere: Erland Hansen, leder af kompetenceteam Bocenter, Hedelund, og Betty Lillevang, AMU-udvikler, Sosu-skolen i Københavns Kommune. Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand Kjeld Hansen, borgmester i Herlev og formand for Kommunekontaktrådet Ingo Østerskov, Direktør for Handelskolen i Ballerup og formand for den midlertidige bestyrelse på Sosu-skolen i Københavns kommune Pris: 500,- kr. pr. deltager. Tilmelding til konferencen på inden den 20. juni. 50

52 Årets regionale uddannelseskonference Regionerne og de nye storkommuner har ambitioner. For de samme midler vil de levere bedre børnepasning, sundhedsfremme, ældreomsorg og sygepleje. De satser på kompetenceudvikling af medarbejderne. Kom og hør hvordan. Og folketinget står bag. Globaliseringsråd, voksen- og efteruddannelsesreform, fremtidssikring af ungdomsuddannelserne store initiativer, der alle har uddannelse som det vigtigste redskab. De faglige organisationer og medarbejderne vil kompetenceudvikling. Nogle af nød andre af lyst. Alle ved, at kompetenceudvikling er vigtig og at det er meget mere spændende end dengang de gik i folkeskolen. Parterne på det offentlige arbejdsmarked, KL, Amtsrådsforeningen, H:S, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune samt Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund (3F), Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) er gået sammen for at understøtte en øget kompetenceudvikling af frontmedarbejderne på det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. I regi af EPOS har de fået udviklet op mod 100 AMU-uddannelser tilpasset netop disse målgruppers behov. AMU-uddannelserne er godkendt i Undervisningsministeriet og udbydes af socialog sundhedsskoler og pædagogseminarier over hele landet. De kan tilrettelægges så de passer til behovene og ønskerne på den enkelte arbejdsplads. Der ydes statstilskud til både kursusafgift og løntabsgodtgørelse. Tilmelding Parterne ønsker at udbrede kendskabet til dette unikke uddannelsestilbud. Derfor afholder vi nu fem regionale konferencer, hvor politikere, topchefer, uddannelsesansvarlige, tillidsrepræsentanter og andre interesserede kan høre mere om fremtidens voksenog efteruddannelse. AMU EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Al tilmelding foregår elektronisk på EPOS hjemmeside. Se på og tilmeld dig konferencen i din region. Får du problemer kan du kontakte sekretariatet på , så vil vi hjælpe dig. 51 TGS-GROUP / 27684

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen. Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Samskabende udviklingsarbejde

Samskabende udviklingsarbejde Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN

Læs mere

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland 07.05.13. Lise Hansen 17.05.13

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland 07.05.13. Lise Hansen 17.05.13 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Regionsbestyrelsen, Region Sjælland 07.05.13 For referat: Dato for udarbejdelse: Lise Hansen 17.05.13 Deltagere: Lise Hansen, Lars Nielsen, Karen Kochen, Rosa

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Vejledning til planlægning af Havnens Dag Til alle deltagende aktører. Snarest muligt og helst inden 1. februar:

Vejledning til planlægning af Havnens Dag Til alle deltagende aktører. Snarest muligt og helst inden 1. februar: Vejledning til planlægning af Havnens Dag Til alle deltagende aktører Snarest muligt og helst inden 1. februar: Aktivitet: Afhold et opstart og planlægningsmøde i udvalget. Vi foreslår, at I udvider deltagerlisten

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: KompetenceCenter Silkeborg Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Silkeborg Handelsskole Dato: 27. november 2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland

Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 3. sal 9000 Aalborg 7222 3600 Init: gro e-mail: gro@ams.dk 7222 3617 Aktivitetsoversigt for implementering af ny matchmodel i Nordjylland Beskæftigelsesregionerne får en række

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008 Konsortium: Kompetencecenter Compass Opfølgning iht. resultatkontrakt november 2008 Udfyldt af Lead-Partner: Kirsten Johannsen Dato: 26.11.2008 Nedenstående skema udfyldes som et led i den løbende opfølgning

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018 Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018 kl. 9.00 15.30 der er kaffe fra kl. 8.30 Dagsorden: 1. Mødets åbning 2. Dagsorden 2.1. Referat 3. Sager til behandling 3.1. KB s arbejdsform 3.1.1. Udkast

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bestyrelsen. Referat fra møde i bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen, Herning

Bestyrelsen. Referat fra møde i bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen, Herning Til medlemmerne af bestyrelsen for Social & SundhedsSkolen Bestyrelsen Den 16.04.07 Journal nr.: Bestyrelsen, 2. møde Sagsbehandler: DL Direkte nr.: 9627 2917 Referat fra møde i bestyrelsen for Social

Læs mere

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Sommernyt fra EPOS I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej fra EPOS, samt lidt om,

Læs mere

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer. Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering

jung zusammen 2015 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering jung zusammen 15 - innovation og iværksætteri i grænselandet Evaluering Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af jung zusammen... 3 Mål og målopfyldelse... 4 Rekruttering... 4 Højskoleopholdet... 4 Ungdomsparlamentet...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling

Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling 1 Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling 2016 2020 Indledning Arbejdsmiljøstrategien for FOA Social- og Sundhedsafdelingen er udarbejdet med afsæt i FOA s politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 2

1. Tidsplan og deadlines... 2 Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,

Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt

Læs mere

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen Samarbejdsstruktur for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen verion: feb..2007 Indholdsfortegnelse: Forord/formål... side 3 Indledning... side

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere