Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen erhvervsøkonomi, HA Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Roskilde Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. redigerede udgave, januar maj 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Problematiske forhold: - Kriterium 1 om behov for uddannelsen. Det vurderes, at være uklart, hvordan det nyligt etablerede aftagerpanel for virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og HA vil blive anvendt til at sikre kvalitet og relevans i uddannelsen.

2 - Kriterium 3 om at uddannelsen er forskningsbaseret. Det vurderes, at der ikke er forskningsdækning inden for regnskab og finansiering. - Kriterium 6 om uddannelsens struktur. Det vurderes at, strukturen ikke understøtter kompetenceprofilen på en måde, så det sikres, at de studerende opnår et tilstrækkeligt niveau inden for regnskab, marketing og finansiering. - Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Det vurderes, at der er en række procedurer til at sikre kvaliteten af uddannelsen, men der er ikke tale om et egentligt system, og det er uklart, hvordan koordinationen og kommunikationen mellem det centrale og decentrale niveau finder sted. Det vurderes endvidere, at der er et velfungerende evalueringssystem på basisstudiet, og at der foretages studenterevalueringer på HA-overbygningen. - Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det vurderes, at uddannelsen ikke sikrer den fornødne bredde til at omfatte marketing, regnskab og finansiering i tilstrækkeligt omfang og på tilstrækkeligt niveau. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Side 2/4 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 8. marts 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 18. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA

3 Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Economics and Business Administration Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk på A-niveau Engelsk på B-niveau Historie på B-niveau eller Idehistorie på B-niveau eller International Økonomi på B-niveau eller samfundsfag på B-niveau eller Samtidshistorie på B-niveau Matematik på B-niveau Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekode: 5700 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5700 AUDD 5700 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Den betingede akkreditering er gældende til og med 31. marts 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde.

4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk og udbydes også på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bacheloruddannelse i almen erhvervsøkonomi, HA Roskilde Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

6 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for erhvervsøkonomi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for erhvervsøkonomi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi består af: Kernefaglig ekspert Professor Geir Gripsrud, Department of Marketing, Handelshøyskolen, Oslo Aftagerrepræsentant Partner, Martin Bo Sørensen, Brinch & Partners - Executive Search/HR Management Studerende Stud.scient.pol, Anna Bager, statskundskab, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 1. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010 Bemærkninger 13. oktober 2009: Indhentet supplerende oplysninger hos universitetet om - Ledighedstal for HA-uddannelsen opgjort af UBST - Stillingsindhold for studielektor - VIP/STUD-ratio - VIP/DVIP-ratio i forhold til hovedområdet - Titlen 10. november: Indhentet eksempler på projektemner inden for erhvervsøkonomi 12. november: Indhentet supplerende information om præcis fordeling af ECTS-point inden for samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og redskabsfag. 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne: dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende at leve op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1). Det vurderes, at det er uklart, hvordan det nyligt etablerede aftagerpanelet for virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og HA vil blive anvendt til at sikre kvalitet og relevans i uddannelsen. Dialogen med dimittender vurderes at fungere tilfredsstillende. uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er forskningsdækning inden for regnskab og finansiering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens fagelementer understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder. uddannelsens struktur (kriterium 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at strukturen ikke understøtter kompetenceprofilen på en måde, så det sikres, at de studerende opnår et tilstrækkeligt niveau inden for regnskab, marketing og finansiering. Derudover vurderes det, at frafald og studieprogressionen er tilfredsstillende set i forhold til landsgennemsnittet. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en række procedurer til at sikre kvaliteten af uddannelsen, men der er ikke tale om et egentligt system, og det er uklart, hvordan koordinationen og kommunikationen mellem det centrale og decentrale niveau finder sted. Det vurderes endvidere, at der er et velfungerende evalueringssystem på basisstudiet, og at der foretages studenterevalueringer på HA-overbygningen. uddannelsens faglige profil (kriterium 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke sikrer den fornødne bredde til at omfatte marketing, regnskab og finansiering i tilstrækkeligt omfang og på tilstrækkeligt niveau. Det vurderes endvidere, at uddannelsen lever op til kvalifikationsrammen og sikrer et højt niveau inden for organisation og ledelse. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Roskilde Sprog Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Sambas: 491 HA: 36 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Sambas: 967 HA: 47 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) 49 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke relevant 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) består af det samfundsvidenskabelige basisstudium samt to erhvervsøkonomiske bachelormoduler. Basisstudiet introducerer bredt til samfundsvidenskab og indeholder samtidig en påbegyndelse af de valgte overbygningsfags faglige specialisering. En bachelor fra RUC har således foretaget et gradvist og kvalificeret studievalg, og er i stand til at se sin faglige specialisering i en bredere sammenhæng. Studieaktiviteten på RUC er ligeligt fordelt mellem projektarbejde og kurser. I projektarbejdet som oftest foregår i grupper arbejder de studerende problemorienteret og selvstændigt med fagligt relaterede problemstillinger. En bachelor fra RUC er således kendetegnet ved sin erfaring med at bringe de kompetencer i anvendelse, som håndteringen af en konkret problemstilling kræver. Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun udfra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Fælles for alle samfundsvidenskabelige bachelorer er, at de opnår kompetencer til at kunne: Analysere samfundsmæssige problemstillingers økonomiske, politologiske og sociologiske dimensioner, med afsæt i en grundlæggende indsigt i disse discipliner Analysere samfundets rumlige og materielle organisering lokalt, regionalt og globalt og de planlægningsmæssige dimensioner heraf Anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder kritisk og i en tværvidenskabelig kontekst Identificere, formulere og formidle problemstillinger i en samfundsvidenskabelig sammenhæng Forstå og forklare udvalgte videnskabsteoriers forskellige syn på viden og samfund Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. En bachelor i HA opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Identificere og definere konkrete problemer vedrørende den enkelte virksomhed eller grupper af virksomheder Fremsætte begrundede forslag til løsning eller afhjælpning af identificerede problemer på baggrund af systematisering, anvendelse af teori og praktisk erfaring 9

14 Analysere og vurdere mulige løsningsforslag og deres konsekvenser såvel for virksomheden og dens ansatte, som for andre berørte grupper i og uden for virksomheden Udføre økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige arbejdsopgaver til løsning af problemerne Vurdere hvilke erhvervsretslige love som virksomhedens konkrete handlinger er underlagt Udvikle sin faglige viden og kunne ved læsning af faglitteratur på videnskabeligt niveau og opnåelse af praktisk erfaring Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Virksomhedsledelse eller andre beslægtede kandidatuddannelser 10

15 Uddannelsens struktur Skematisk oversigt over modul-, kursus- og projektaktiviteter på HA-uddannelsen: Studieaktivitet pr. semester: 30 ETCS. 1. semester 2. semester Projekt I (15 ECTS) Projekt II (15 ECTS) Det samfundsvidenskabelige grundkursus del 1 (12,5 Det samfundsvidenskabelige grundkursus ECTS). Sociologi, Politologi og Mikroøkonomi del 2 (7,5 ECTS). Makroøkonomi og Planlægning, rum & ressourcer. Samfundsvidenskabelig metode I (2,5 ECTS) Samfundsvidenskabelig metode II (5 ECTS) Kollokvium A (2,5 ECTS) (Valgfag, eventuelt organisation). 3. semester 4. semester Projekt III (15 ECTS) (omhandlende erhvervsøkonomi og organisation) Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori (5 ECTS) Specialkursus i: Virksomhedsstudier (strategi, ledelse, marketing, etik og metode) (7,5 ECTS ) Kollokvium B (2,5 ECTS) (retsfilosofi - introduktion til virksomhedens retsgrundlag) Projekt IV (15 ECTS) (Omhandlende samfundsøkonomi i kombination med et andet fagområde) Specialiseringskursus i samfundsvidenskabelig metode (5 ECTS) Specialkursus i: Videregående mikroøkonomi (7,5 ECTS) Kollokvium C (2,5 ECTS) (et erhvervsøkonomisk orienteret kollokvium) 5. semester 6. semester Erhvervsøkonomisk workshop + projekt V (15 ETCS). Virksomhedsforståelse (organisation, erhvervsøkonomi, innovation, oplevelsesledelse) (7,5 ETCS) Virksomhedsstyring (regnskab, økonomistyring, finansiering, erhvervsret, projektledelse) (7,5 ETCS) Afsluttende bachelorrapport: Erhvervsøkonomisk analyse (15 ETCS) Erhvervsret eller International Business Law (7,5 ETCS) (Valgfag) Finansiering (7,5 ETCS) 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Studienævnet for erhvervsøkonomi har i 2009 etableret et aftagerpanel for uddannelserne i virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og HA. Første møde blev afholdt i september 2009, og universitetet forventer at afholde 1-2 møder årligt. Medlemmerne af aftagerpanelet er: Anders Schroll, Kommunikationsdirektør, Lundbaek Jeannette Spies, Novo Nordisk Sanne Borges, rådgiver, Amnesty International Stine Bosse, direktør, TrygVesta (ikke med til møder) Torben Bundgaard Vad, Direktør, Damvad Michael Basland, Communications Manager, KPMG Morten Gade, Kommunikationsrådgiver Birthe Koch Jakobsen, Kommunikationschef, Rambøll Lise Kinch, Salgs- og Marketingschef, Experimentarium Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Ledernes hovedorganisation Peter Plougman, Direktør, Konsulent Sofie Karen Lindberg, Koncernmarketingchef, kommunikationschef, MT Høigaard Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier har desuden vedtaget at nedsætte et aftagerpanel for hele instituttet. Derudover har RUC et centralt aftagerpanel for universitetet, der diskuterer uddannelserne mere overordnet på RUC, for eksempel er de inddraget i en kommende reform af studiestrukturen. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er positivt, der er nedsat et aftagerpanel for uddannelsesgruppen specifikt, og at der vil blive nedsat et for instituttet, men det er uklart, hvordan de to aftagerpaneler skal supplere hinanden, og hvordan det vil blive sikret, at aftagerpanelerne varetager spørgsmål i forhold til HAuddannelsen. På mødet med ledelsen, fremgik det, at der ikke foreligger et kommissorium for aftagerpanelet for virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og HA, og resultatet af det første møde med aftagerpanelet var, at der skal udvikles en strategi for, hvordan det skal inddrages fremover, og der skal inviteres flere aftagere til at deltage, da der pt. er en overvægt af aftagere inden for kommunikationsbranchen. Det er således uklart, hvordan uddannelsesledelsen vil inddrage aftagerpanelerne i forhold til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. 12

17 Universitetet skriver blandt andet i sit høringssvar: Det er ikke muligt at nedsætte aftagerpaneler med aftagere, der konkret og her og nu har ansat uddannelsens kandidater, men de skal have et generelt kendskab til vores kandidater. Det er altså aftagerpanelets kommissorium at bidrage med overordnet og strategisk viden til kritisk at udvikle vores uddannelser. På RUC ser vi dog først og fremmest vores egen kandidatuddannelse i virksomhedsledelse som aftager til vores HA-bachelorer, og vi arbejder derfor på at sammentænke disse uddannelser i et 5-årigt forløb. Dette kom ikke så klart frem på mødet, hvor vi meget mere diskuterede forholdet til Handelshøjskolerne og andre universiteter i Danmark, hvor mange af vores HA-bachelorer studerer videre. I denne forbindelse vil vi gerne understrege, at studienævn og undervisere selvfølgelig indgår både formelt og uformelt i det erhvervsøkonomiske forsknings- og undervisningsmiljø i Danmark, og at det er veldokumenteret i vores undersøgelser (fra 2006 og 2009), at vores HA-bachelorer klarer sig rigtig godt, når de studerer videre og kommer i arbejde. Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til en ændret vurdering. Aftagere Op mod 100 % af dimittenderne fra HA vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse, enten på Roskilde Universitet eller på en af handelshøjskolerne, hovedsageligt på cand.merc. på Copenhagen Business School. Dialogen med aftagerne baserer sig derfor hovedsageligt på kontakt med handelshøjskolerne, men også andre aftagere i form af censorkorpset for HA-uddannelserne. Det erhvervsøkonomiske censorkorps består for det meste af aftagere, og blandt de censorer, som vi specielt benytter på HA-uddannelsen på RUC er op mod 80% aftagercensorer. (Dokumentationsrapporten side 6) Ledelsen fremhævede på mødet, at censorkorpset er godt organiserede, og der afholdes et årligt møde. Der laves blandt andet benchmark på karaktererne inden for censorkorpsets område. Universitetet har redegjort for, at der er etableret kontakt med relevante kandidatstudienævn og -uddannelser. Uddannelsen har løbende kontakt med Handelshøjskolerne i form af bl.a. censorarbejde, gæsteundervisning, forskningsprojekter, foredrag mm. Akkrediteringspanelet vurderer, at kontakten med handelshøjskolerne er uformel og ikke forankret i studienævnet, og der derfor ikke er tale om en systematisk kontakt. Det er desuden uklart, hvordan dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen. Endelig er der kontakt med aftagere gennem gæsteforelæsninger, eksterne lektorer fra erhvervslivet og via forskningssamarbejder. Universitetet fremhæver desuden RUC s centrale aftagerpanel, studie- og erhvervsvejledningen og RUC s centrale alumneforening. Studie- og erhvervsvejledningen har gennem arrangementer og samarbejder om projekter i virksomheder og praktik kontakt med aftagere, men det fremgår ikke, om og hvordan det har haft indflydelse på HA-uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagere er etableret og løbende, men der er hovedsageligt tale om en uformel dialog baseret på enkeltkontakter, og der er dermed ikke tale om en systematisk kontakt, og det er uklart, hvordan den bruges til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. For de centrale tiltag på RUC (aftagerpanel, studie- og erhvervsvejledning og central alumneforening) vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart om og hvordan, tilbagemelding til HA-uddannelsen finder sted, og om dialogen har indflydelse på udviklingen af uddannelsen. Dimittender/alumner HA-uddannelsen har kontakt med alumner via PR-Alumne-Forum, hvor kandidater fra HA og PRuddannelsen kan mødes. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har redegjort for, om og hvordan dialog med alumneforummet bruges til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. RUC laver derudover regelmæssigt en dimittendundersøgelse, og har i 2006 lavet en særskilt undersøgelse for HAuddannelsen. 13

18 Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at det er uklart, hvordan aftagerpanelet for virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og HA vil blive anvendt til at sikre kvalitet og relevans i uddannelsen. Dialogen med dimittender vurderes at fungere tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 6-8 Bilag 13. Aftagerpanel ved det erhvervsøkonomiske studienævn Bilag 14. Alumne-Forum ved det erhvervsøkonomiske studienævn Bilag 15. RUCs centrale aftagerpanel Høringssvar 14

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Ledighedsprocenten på det samfundsvidenskabelige hovedområde er 0 %. RUC s egen dimittendundersøgelse af HA viser, at der er 2,1 % ledige, og at dimittenderne generelt set finder relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Undersøgelsen viser desuden, at 96,7 % af dimittenderne fra HA fortsætter på en kandidatuddannelse eller anden videre uddannelse, hovedsageligt virksomhedsstudier på RUC eller cand.merc. på CBS. Bilag 11: Beskæftigelsen blandt færdiguddannede HA-bachelorer viser, at de færdige kandidater opnår relevant beskæftigelse blandt andet belyst ved lønforhold. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 8 Bilag 11. Beskæftigelsen blandt færdiguddannede HA-bachelorer Supplerende oplysninger: Ledighedstal opgjort af UBST 15

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Uddannelsens forskningshøjde er ifølge RUC sikret ved, at ansvaret for undervisning og vejledning kun varetages af forskere og praktikere, der har dokumenterede kvalifikationer på videregående universitetsniveau. Vi har nedsat styringsgrupper med et bredt udsnit af forskere for alle fag på HAuddannelsen. Endvidere foregår projektvejledning også kun af forskere fra erhvervsøkonomi, der har generelt kendskab til samfundsvidenskab og virksomhedsforhold. (Dokumentationsrapporten side 9) Dog gav de studerende på mødet udtryk for, at det ikke altid var muligt at få en vejleder inden for erhvervsøkonomi på basisstudiet. Universitetet har i ansøgningen redegjort for sammenhængen mellem de enkelte semestres indhold og de tilknyttede forskeres forskningsområder. Undervisernes forskningsområder uddybes i bilag 23 med en liste over de fastansattes forskningsområder og CV er og bilag 24 med CV er for DVIP er. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er forskningsmæssig dækning inden for regnskab. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der ikke er forskningsmæssig dækning inden for finansiering, da den fagansvarlige vurderes ikke at forske inden for området. På uddannelsens resterende fag vurderer akkrediteringspanelet, at der er forskningsdækning. Universitetet skriver i sit høringssvar, at den eksterne lektor i regnskab er blevet genansat. Akkrediteringspanelet vurderer, at selvom den eksterne lektor er ansat som lektor i driftøkonomi på Københavns Universitet, udgør det ikke et forskningmiljø i regnskab på Roskilde Universitet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Universitetet beskriver, at studieordningerne for sambas og HA definerer læringsmålene for uddannelsens forskellige fag, kurser og projekter, og at de specifikke læringsmål er indarbejdet i studieordningerne. De samlede læringsmål er beskrevet i kompetencebeskrivelserne. (Dokumentationsrapporten side 12). Universitetet har i bilag 6 skematisk beskrevet, hvilken sammenhæng der er mellem læringsmålene i de enkelte fagelementer og uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i høj grad giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. I dokumentationsrapporten beskriver universitetet, at de studerende særligt på basisstudiet introduceres til forskellige metoder, herunder kvalitative og kvantitative metoder, statistik og videnskabsteori. Universitetet gør også meget ud af at introducere de studerende til tværfaglighed og tværvidenskab. Gennem hele uddannelsen trænes de studerende via projektarbejdet til at bearbejde teoretisk stof, formulere problemer, analysere og undersøge stof, inddrage empiriske forhold, bearbejde empiri og komme med konkrete forslag til løsninger på problemstillinger i virksomheder. (Dokumentationsrapporten side 14) 16

21 På andet år har de studerende et kursus i videnskabsteori og metode, der har til formål at give de studerende et bredt kendskab til forskellige videnskabsteoretiske positioner og forståelse for en række centrale videnskabsteoretiske begreber, så som ontologi, epistemologi, sandhed, metode og slutningsformer samt sammenhæng mellem disse. Der er særligt fokus på de videnskabsteoretiske og filosofiske refleksioner og diskussioner, som foregår på det samfundsvidenskabelige felt. Kurset skal give mulighed for at skærpe de studerendes blik for diskussioner om hvad videnskab er, samt fungere som inspirationskilde til videnskabsteoretiske diskussioner og refleksioner i deres projektarbejde. (Dokumentationsrapporten side 13) Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er forskningsdækning inden for regnskab og finansiering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens fagelementer understøtter uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side 9-14 Bilag 1. Studieordning for HA-studiet Bilag 3. Studieordning for Sambas-studiet Bilag 5. Studieordningsændringer af HA Bilag 6. Skema for forhold mellem kurser, læring og viden Bilag 7. Skema for forhold mellem prøveformer og kompetencer Bilag 9. Kurser og kollokvier på Sambas Bilag 10. Kurser og seminarer på HA-overbygning Bilag 22. Produktion fra forskningsgrupperne (jf. universiteternes nøgletal) Bilag 23. CV og publikationslister for ansatte ved erhvervsøkonomi Bilag 24. CV og publikationslister for styregruppeledere på basisuddannelsen Høringssvar 17

22 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Studienævnet for HA tilrettelægger uddannelsen, og VIP-medlemmerne er alle fastansatte forskere på mindst lektorniveau, der alle underviser på uddannelsen. Studienævnet for sambas er sammensat af forskere fra forskellige relevante institutter, dog er formanden ansat som studielektor uden forskningsforpligtigelse. En lektor fra Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologi er medlem af både studienævnet for sambas og HA og er dermed med til at sikre sammenhæng mellem de to uddannelsesdele. Udover studienævnet bidrager en række forskere i tilrettelæggelsen af HA-uddannelsen. Der er hovedsageligt tale om fastansatte, men der indgår også eksterne lektorer i gruppen af tilrettelæggere. De enkelte styringsgrupper og undervisningsteams har på HA-uddannelsen stor frihed til at definere pensumlister og fagbeskrivelser, men de skal godkendes af studienævnene for basis og for erhvervsøkonomi. Godkendelsen sker under hensyntagen til de retningslinjer for HA, der er fremsat i studieordningerne for henholdsvis sambas, HAbacheloruddannelsen samt uddannelses-bekendtgørelsen. (Dokumentationsrapporten side 15) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, er VIP er aktive forskere. Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. For HA-delen af uddannelsen var ratioen 23,5 opgjort i årsværk (2 årsværk VIP til 47 indskrevne studerende). På besøget gav de studerende også udtryk for, at underviserne i høj grad er fastansatte forskere, og at studiestrukturen gør det muligt at have tæt kontakt til forskningsmiljøet. VIP/DVIP-ratioen Universitetet har opgivet et skøn over timeforbrug for VIP og DVIP. Universitetet fremfører, at det er svært at lave en præcis opgørelse, da HA-uddannelsen i høj grad er integreret med både virksomhedsstudier og sambas. En række undervisere på HA bruger ikke deres fulde undervisningstid på uddannelsen, og på sambas er der en stor del forskere fra andre samfundsvidenskabelige forskningsområder end det erhvervsøkonomiske. Universitetet fremfører i ansøgningen, at de studerende via projektvejledning er sikret en tæt kontakt til forskerne, og at DVIP erne ofte har kvalifikationer svarende til de fastansatte forskere. Timeforbrug i undervisningsårsværk på timeforbrug fastansatte i alt Undervisere Fastansatte VIP Eksterne lektorer VIP-DVIP ratioen for HA RUC 2007 = 2100/1200 = 1,75. VIP-DVIP ratioen for HA RUC 2008 = 1900/1100 = 1,73. Landsgennemsnittet for 2007 er 1,41 (Supplerende oplysninger 13. oktober 2009) Panelet vurderer baggrund af dette, at en væsentlig del af underviserne er VIP er. 18

23 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere varetages på tilfredsstillende vis. Alle fag og projektforløb har aktive forskere som hovedansvarlige for undervisningen, og de er ansvarlige overfor studienævnet. Universitetet fremfører, at mange DVIP er højt kvalificeret, og de deltager sammen med de fastansatte forskere i lærermøder, forskningsaktiviteter som seminarer, møder og udgivelser. På besøget gav de eksterne undervisere udtryk for, at det var meget nemt at blive inddraget i forskningsmiljøet, og ledelsen fremhævede, at DVIP erne består dels af en gruppe højt kvalificerede undervisere, der har været tilknyttet gennem flere år, dels en gruppe af nyuddannede kandidater eller ph.d.er, der forventes at opnå henholdsvis et ph.d.-stipendium eller adjunktur/forskningsmidler inden for kort tid. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten side Bilag 9. Kurser og kollokvier på Sambas Bilag 10. Kurser og seminarer på HA-overbygning Bilag 22. Produktion fra forskningsgrupperne (jf. universiteternes nøgletal) Bilag 23. CV og publikationslister for ansatte ved erhvervsøkonomi Bilag 24. CV og publikationslister for styregruppeledere på basisuddannelsen Supplerende oplysninger om VIP/STUD ratio Supplerende oplysninger om VIP/DVIP-ratio i forhold til hovedområdet Supplerende oplysninger om stillingsindholdet for studielektor 19

24 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningen inden for erhvervsøkonomi på RUC er forankret på Institut for Kommunikation, virksomhed og informationsteknologi. Forskerne er organiseret i to forskningsgrupper: - Innovation i virksomhed og erhverv - Virksomheder, forandring og ledelse Forskerne indgår i forskningsmiljøet på instituttet, men også med andre samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer i kraft af samarbejdet på sambas. Endelig er der nogle humanistiske forskningsmiljøer, der har relevans for erhvervsøkonomi, for eksempel organisationskommunikation og organisationspsykologi. Forskningsgruppen for innovation i virksomhed og erhverv, der består af 8 personer, har de seneste 3 år ( ) publiceret: Bilag 22: Produktion fra forskningsgrupperne (jf. universiteternes nøgletal) Forskningsgruppen for virksomheder, forandring og ledelse består af 7 personer og har de seneste 3 år ( ) publiceret: Bilag 22: Produktion fra forskningsgrupperne (jf. universiteternes nøgletal) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet baseret på forskningsindikatorerne. Studienævnet ved erhvervsøkonomi har omkring 22 stk. udvekslingsaftaler med universiteter i hele verden. Disse aftaler omfatter både lærer og studenterudveksling. Studienævnet arbejder med at udvikle disse udvekslingsaftaler, således at der er vedvarende mulighed for konfrontation og møde mellem danske og inter- 20

25 nationale forsker, hvilket giver undervisningen en bedre forankring i den internationale forskning. (Dokumentationsrapporten side 19) I forskningsgruppen innovation i virksomheder og erhverv har medlemmerne deltaget i følgende internationale aktiviteter: - et medlem, der er redaktør af et internationalt tidsskrift - 15 medlemskaber af editorial boards af internationale tidsskrifter - regelmæssige bidrag med reviews til internationale tidsskrifter. - 2 udlandsophold af mere end en måneds varighed i perioden deltagelse i 11 internationale forskningssamarbejder i perioden regelmæssig deltagelse på internationale konferencer - arrangør af 2 konferencer. I forskningsgruppen virksomheder, ledelse og forandring har medlemmerne deltaget i følgende internationale aktiviteter: - regelmæssig deltagelse i internationale konferencer - 6 medlemskaber af editorial boards af internationale tidsskrifter - en redaktør af to temanumre af internationale tidsskrifter - regelmæssige bidrag med reviews til internationale tidsskrifter - 1 udlandsophold af mere end en måneds varighed i perioden deltagelse i 6 internationale forskningssamarbejder i perioden arrangør af 2 konferencer Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette, at forskningsmiljøet er aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapportenen side Bilag 22. Produktion fra forskningsgrupperne (jf. universiteternes nøgletal) Bilag 23. CV og publikationslister for ansatte ved erhvervsøkonomi Bilag 24. CV og publikationslister for styregruppeledere på basisuddannelsen 21

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur kun i nogen grad understøtter kompetenceprofilen. Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, at kernefagligheden i en HA-uddannelse består af tre centrale fagblokke: erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi samt redskabsfaglig blok. På RUC fordeler uddannelsen sig inden for de tre blokke med følgende struktur: 1. Den samfundsøkonomiske blok: 0,5 årsværk (30 ECTS-point). 2. Den erhvervsøkonomiske blok: 1,25 årsværk (75 ECTS-point). 3. Den redskabsfaglige blok: 0,75 årsværk (45 ECTS-point). Dertil kommer bachelorrapport og valgfri fag: 0,5 årsværk (30 ECTS-point). (Dokumentationsrapporten side 22-23) Universitetets studiestruktur for bacheloruddannelser er bygget op med et toårigt basisstudium og en etårig overbygning. De studerende på HA skal tage den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Formålet med første år på basisstudiet er en introduktion til de grundlæggende studiefærdigheder inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, tværfaglighed og den problemorienterede studieform. Andet studieår bygger videre på første år og uddyber færdighederne inden for videnskabsteori og tværfaglighed, og de studerende går i dybden med erhvervsøkonomiske og metodiske problemstillinger med henblik på at opfylde normalforudsætningskravene i forhold til at fortsætte studierne på HA på 3. studieår. (Dokumentationsrapporten side 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke sikrer bredden i de erhvervsøkonomiske discipliner, særligt fremgår det ikke klart, hvordan det sikres, at de studerende opnår de fornødne kompetencer og færdigheder inden for marketing, regnskab og finansiering på et højt nok niveau, jf. kriterium 9. HAstudielederen har sendt supplerende oplysninger om, hvordan uddannelsen er sammensat, men oversigten giver ikke et klarere billede, da antallet af ECTS-point ikke stemmer overens med uddannelsens normering. Af studieordningen for HA fremgår det, at Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse har til formål at give den studerende indsigt i væsentlige erhvervsøkonomiske problemstillinger. (Bilag 1, side 1), og af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at en bachelor i HA skal kunne Udføre økonomiske ( ) arbejdsopgaver til løsning af problemerne [i virksomheder]. (Bilag 1, side 13) Denne kompetence opnås hovedsageligt gennem kurserne virksomhedsforståelse, virksomhedsstyring og finansiering, men disse kurser dækker meget bredt. For eksempel indeholder kurset i virksomhedsstudier på 7,5 ECTS-point både strategi, ledelse, marketing, etik og metode. Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke er sandsynliggjort, at kurser med så bredt indhold sikrer et højt nok niveau inden for de enkelte dele. Derudover opnås en stor del af kompetencerne gennem projektarbejdet, og akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har sandsynliggjort, hvordan viden og færdigheder fra kurserne omsættes i projektarbejdet, eller hvordan det sikres, at de studerende opnår fagspecifikke kompetencer og færdigheder gennem projektarbejdet. Det blev desuden fremhævet af de studerende på besøget, at det kunne være svært at få relevant vejledning inden for særligt finansiering, regnskab og marketing på basisstudiet. Akkrediteringspanelet vur- 22

27 derer derfor, at det er uklart, hvordan det sikres, at de studerende opnår kompetencer inden for alle områder af erhvervsøkonomien på et højt nok niveau. Universitetet skriver i høringssvaret: På basisstudiets andet år understøtter de erhvervsøkonomiske kollokvier projektarbejdets dimensioner inden for marketing, finansiering og regnskab. Dertil kommer, at vi har lavet kursusundervisningen om til tværfaglige kurser og dermed på basis opererer med et omfattende grundkursus i virksomhedsstudier og HA, der omfatter disciplinerne strategi, marketing, etik og metode. På femte semester har vi også omfattende kurser i henholdsvis virksomhedsforståelse, der omfatter erhvervsøkonomisk organisationsteori, innovation og oplevelsesledelse samt i virksomhedsstyring, der omfatter regnskab, økonomistyring, finansiering og erhvervsret. ( )[Den] erhvervsøkonomiske workshop på femte semester, (.) omsætter viden fra kurserne i virksomhedsstyring og virksomhedsforståelse i et konkret projektarbejde. Her skal den studerende foretage en markedsanalyse og vise, at vedkommende har beskæftiget sig med markedsføring på et rimeligt højt niveau ved at beskrive brancher, målgrupper og udarbejde en markedsføringsstrategi. Også finansiering skal integreres i projektet i workshoppen, eftersom de studerende skal opstille en finansieringskalkule og beregne udgifter og indtægter ved at omsætte finansieringsteori i praksis. Endelig bliver regnskab integreret i projektet i den erhvervsøkonomiske workshop. Det er altså samspillet mellem projektarbejde og kursusundervisning, der sikrer den nødvendige dybde og bredde i studierne, hvilket også skulle sikre et højt niveau inden for regnskab, finansiering og marketing. Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til en ændret vurdering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der fortsat er tale om begrænset omfang og niveau inden for marketing og regnskab, da kurserne dels er meget brede, dels udgør de erhvervsøkonomiske workshops få ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har tilpasset uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester til adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende på besøget gav udtryk for, at det matematiske niveau er forholdsvist lavt, og underviserne mente, at undervisningen er baseret på et niveau mellem C og B. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng i uddannelsen fra første til sidste semester. Uddannelsen starter med en bred introduktion til det samfundsvidenskabelige hovedområde for derefter på 2. og 3. år at indsnævre uddannelsen mere og mere i forhold til erhvervsøkonomi. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har redegjort for en sammenhæng mellem de enkelte fagelementer på de enkelte år, dels ved ovenstående beskrivelse af strukturen, dels ved sammenhængen mellem kurserne på de enkelte semestre og projektarbejdet. Frafald Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på bacheloruddannelsens første år er under gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Nedenstående tabeller viser frafaldet på henholdsvis sambas på første år og på HA. Første år på sambas År Sambas Det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan % Ikke opgjort % 20 % ,2 % 19 % 23