Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse
|
|
- Tobias Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1. PROJEKTBESKRIVELSE Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital: Charlotte Brauer, overlæge, ph.d, Jane Frølund Thomsen, overlæge, ph.d, Niels Ebbehøj, overlæge dr.med. Jens Peter Bonde, professor, overlæge, dr.med. Sigurd Mikkelsen, overlæge, dr.med. Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet: Lau Thygesen, seniorforsker, ph.d Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, speciallæge Karina Lauenborg Møller, cand. scient. san. publ., ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet: Steffen Loft, professor, dr.med.
2 Antal sider: 5 (eksklusiv forside, referencer og bilag om styrkeberegninger ) BILAG 1. PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL Undersøgelsen skal be- eller afkræfte, om arbejde med udsættelse for partikelforurenet luft i Københavns Lufthavn i Kastrup (CPH) er forbundet med helbredsskader. Undersøgelsen sigter primært på at undersøge sammenhængen med iskæmisk hjertesygdom, men inddrager også andre lidelser, der anses relateret til indånding af partikler, herunder ultrafine partikler. Undersøgelsen skal endvidere forsøge at kvantificere risikoens størrelse og dennes relation til partikulær luftforurening og varighed af udsættelse. Undersøgelsen er foranlediget af en serie målinger af partikulær luftforurening i CPH og de spørgsmål om helbredsrisiko dette har medført blandt lufthavnsarbejderne og lufthavnens ledelse. Undersøgelsen skal således afhjælpe et konkret informations- og risikovurderingsbehov for en stor gruppe ansatte og en stor virksomhed i København. Men undersøgelsen har også stor international interesse, politisk, administrativt og forskningsmæssigt. Problemstillingen har i juni 2011 været behandlet i et 3-parts plenarmøde i EU-kommissionen med forslag om målinger i flere andre europæiske lufthavne. EU-kommissionen har anerkendt, at der er et problem og vil arbejde videre med sagen. Medlemmer af EU-parlamentet har været kontaktet, og både fagforeninger og virksomheder er involveret internationalt om problemstillingen. Projektet vil ikke have opsættende virkning i forhold til de tiltag, lufthavnen i samarbejde med medarbejderorganisationer i øjeblikket foretager med henblik på at nedbringe luftforureningsniveauerne. Undersøgelsen knytter sig til en arbejdsmiljøkohorte, som etableres i forbindelse med det af Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierede projekt vedrørende bevægeapparatlidelser blandt bagageportører (projekt nr /3). BAGGRUND OG STATUS OVER FORELIGGENDE VIDEN Der er de seneste år opnået en voksende videnskabelig konsensus om, at partikulær forurening i storbymiljøer medfører en beskeden øget risiko for iskæmisk hjertesygdom og hjerneinfarkter, kroniske luftvejslidelser og muligvis flere kræftformer bl.a. i danske undersøgelser[1-4]. Resultaterne af talrige epidemiologiske undersøgelser med forskelligt design støttes af eksperimentelle studier, som tyder på, at inflammation i luftveje og karsystem udløst af ultrafine partikler er en væsentlig sygdomsmekanisme for tromboemboliske sygdomme[5]. Der er imidlertid fortsat usikkerhed om betydningen af erhvervsmæssig udsættelse for partikulær luftforurening. Ved en systematisk gennemgang af den foreliggende videnskabelige litteratur konkluderes på basis af 37 undersøgelser, at der er nogen evidens for, at erhvervsmæssig udsættelse for partikulær luftforurening øger risikoen for både sygelighed og dødelighed af iskæmisk hjertesygdom, men at størrelsesordenen af den risiko, der kan være tale om, er meget usikker, og yderligere undersøgelser efterlyses[6]. De nævnte undersøgelser vedrører overvejende transportarbejdere, svejsere og en række mindre erhverv. Også en dansk opfølgningsundersøgelse af metalarbejdere med udsættelse for svejserøgspartikler har fundet en moderat risiko for indlæggelse med iskæmisk hjertesygdom[7] og lungelidelse (Johnni Hansen, upubliceret). Der foreligger ingen tidligere studier af hjertesygelighed og luftvejslidelse ved udendørs arbejde i lufthavne og sådanne efterlyses af flere grunde til trods for den omfattende dokumentation i bybefolkninger: (1) Den 1
3 partikelrelaterede overdødelighed i bybefolkningen rammer især ældre og svækkede [8], og det er derfor usikkert om selv betydeligt højere eksponeringsniveauer blandt raske erhvervsaktive faktisk indebærer en risiko. (2) Eksponeringsomstændighederne er forskellige og det er vanskeligt at sammenligne omfanget af eksponering. Ved erhvervsmæssig udsættelse kan der være tale om eksponering gennem en hel arbejdsdag mens byboeren formentlig er udsat i kortere tid dagligt (ved ophold uden døre) men i et længere samlet tidsrum gennem livet. (3) Størrelses-fordeling og kemiske egenskaber ved den partikulære forurening kan være forskellig. Alt i alt er det ikke muligt på basis af den omfattende viden om partikulær luftforurening i byerne at prædiktere risikoen blandt eksempelvis lufthavnsarbejdere. Sommeren 2010 foretog Danmarks Miljøundersøgelser en serie målinger af antallet af partikler med en aerodynamisk diameter fra 6 til 700 nanometer (nm) med stationært udstyr placeret i 2½ meters højde forskellige steder i CPH. Kontinuerlig 2 minutters registrering af partikelantal blev sammenfattet til halvtimes gennemsnitsværdier. Det samlede antal partikler i luften med angivne partikelstørrelse viste sig overraskende at være væsentligt højere ved målinger på forpladsen i lufthavnen end på en af de mest trafikerede gader i København (H.C. Andersens Boulevard) og andre målestationer. Det viste sig endvidere, at >95% af partiklerne var ultrafine med en diameter under100 nm, og at det særligt var de meget fine partikler med en størrelse fra nm, som forekom i langt højere antal i lufthavnen. De ultrafine partikler anses for at være de mest sundhedsskadelige. Der foreligger ikke oplysninger om den kemiske sammensætning af disse partikler, som antages af stamme fra flyjetmotorer. Der forventes yderligere rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser om målinger af partikel-massen for partikler under 2500 nm og for sod. Der er ikke tidligere udført undersøgelser af den eksponeringsprofil, man ser i en lufthavn, hvor der er tale om en blanding af partikler og gasser fra både jetmotorer og dieseldrevne køretøjer i både tomgang og ved belastning i lufthavnen. En undersøgelse af helbredsskader som anført i dette projekt vil både være vejledende ved rådgivning af lufthavnens arbejdsstyrke og have international interesse, idet helbredseffekter knyttet til emissioner fra flymotorer er ukendte. PROJEKTETS NYHEDSVÆRDI AF BETYDNING FOR ARBEJDSMILJØET Undersøgelsen vil være den første undersøgelse af sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening i lufthavne. Der er efter påvisningen af en betydelig partikelforurening i lufthavne stor interesse for denne problemstilling blandt både arbejdstagere, arbejdsgivere og offentlige myndigheder og institutioner, herunder EU-kommissionen. Der er også vigtige videnskabelige aspekter, idet partikelsammensætningen i lufthavne domineres af ultrafine partikler og dermed afviger fra anden trafikal luftforurening. Undersøgelsen omfatter endvidere erhvervsaktive personer, hvor risikoen for helbredsskader er mindre velbelyst end for generelle storbybefolkninger. Undersøgelsen vil således give ny viden om partikelforurening og helbredsskader. DESIGN OG MATERIALE Oversigt Undersøgelsen designes som en follow-up undersøgelse af en historisk kohorte af ansatte i CPH med udsættelse for partikelforurening og en sammenlignelig kontrolgruppe uden udsættelse for væsentlig partikelforurening. Den eksponerede gruppe er overvejende lufthavnsportører, og undersøgelsen afgrænses derfor som helhed til ufaglærte mænd. Kontrolgruppen består af ufaglærte mænd med arbejde i CPH, eller i 2
4 firmaer med tilknytning til CPH, eller som har været medlem af udvalgte 3F-fagforeninger i Københavnsområdet. Kohorterne følges op i registre mhp. relevante hjertekarsygdomme, lungesygdomme, kræftlidelser og visse andres sygdomme (se afsnittet om udfald). Opfølgningstiden omfatter perioden fra 1985 til Etablering af kohorter Kohorten etableres ud fra to forskellige datakilder, 1) via fagforeningskartoteker og 2) via Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Danmarks Statistik. De to kohorter vil være overlappende men med forskelligt dataindhold, der indebærer fordele og ulemper i relation til undersøgelsens formål. 1. Fagforeningskohorten 3F-Kastrup organiserer ufaglærte lufthavnsportører i CPH og andre ufaglærte med arbejde i virksomheder i det lokale område. 3F-Kastrup har elektroniske kartoteker tilbage til 1984 med oplysninger om cpr-nummer og historiske oplysninger om arbejdsgiver og arbejdsfunktioner, overgang til pension, død eller anden fagforening. En foreløbig kørsel har identificeret ca lufthavnsportører med arbejde i CPH, og det skønnes at, at der er lige så mange ueksponerede medlemmer. Kontrolgruppen fra 3F-Kastrup suppleres med medlemmer af andre 3F-fagforeninger i det Storkøbenhavnske område så kontrolgruppen samlet bliver mindst 3 gange så stor som den eksponerede gruppe (se nedenfor under styrkeberegning). Der er givet et forhåndstilsagn om medvirken hertil fra 3F-Mølleåen og LPSF (Lager, Post og Service Forbundet). Endvidere har Vagt og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, der organiserer vagt og sikkerhedspersonalet i CPH, givet tilsagn om at medvirke. Oplysningerne i de nævnte fagforeningers kartoteker svarer til oplysningerne i 3F-Kastrups kartotek. Der vil på ovennævnte baggrund kunne etableres en egnet kontrolgruppe, der er mindst 3 gange så stor som den eksponerede gruppe. Fordelen ved Fagforeningskohorten er, at deltagerne vil kunne kontaktes med spørgeskemaer eller interviews for at få belyst andre risikofaktorer for hjerte- og lungesygdom og hvor de evt. har arbejdet i CPH i bestemte perioder. For døde og non-responders vil vi erstatte missing values med sandsynlige værdier (data imputation, baseret på etablerede metoder hertil). Information fra Fagforeningskohorten vil også blive anvendt til at karakterisere Virksomhedskohorten. 2. Virksomhedskohorten Vi har sammen med CPH og 3F-Kastrup gennemgået hvilke virksomheder, der har haft ufaglærte ansat med arbejde i CPH og har registreret deres CVR- og p-numre, herunder de virksomheder, der har haft ansatte som bagageportører. Virksomheden og fagforeningen har detaljeret viden om, hvad ufaglærte i de enkelte virksomheder (fx catering- og fragt-virksomheder) har lavet i CPH og hvor meget de typisk har arbejdet på forpladsen. Der kan på den baggrund laves en 2-delt eksponeringsvariabel mht luftforurening, højt og lavt, som primært vil være henholdsvis bagageportører og alle andre. Ved kobling af CVR-numrene til registre i Danmarks Statistik identificeres ufaglærte ansat i disse firmaer med angivelse af ansættelsesperioder. Disse data kan suppleres med historiske oplysninger om arbejdsområde, lønaftaler mv. fra eksisterende personalekartoteker og data fra fagforeninger. 3
5 En fordel ved denne kohortedannelse er, at der er tale om en fuldstændig registrering, der er proceduremæssigt helt ens for eksponerede og ikke-eksponerede grupper. Til gengæld vil eksponeringsoplysningerne være grovere end for Fagforeningskohorten og der kan ikke udsendes spørgeskemaer til denne gruppe, da den er identificeret i Danmarks Statistik. Spørgeskemaoplysninger fra Fagforeningskohorten vil imidlertid kunne anvendes på Virksomhedskohorten. Hvis det er nødvendigt for at få en kontrolgruppe, der er 3 gange så stor som den eksponerede gruppe suppleres med ufaglærte i Københavns-området, udtrukket i Danmarks Statistik De to kohorter vil supplere hinanden, og ved at sammenligne resultaterne vil deres validitet kunne vurderes. Eksponering Eksponeringen for partikelforurening i CPH forekommer overvejende på forpladsen, hvor flyene tømmes og læsses, og tynder kraftigt ud ved udendørsarbejde fjernt fra forpladsen. Ved arbejde indendørs i CPH er partikelforureningen meget lille. Hver enkelt ufaglært gruppe med arbejde i lufthavnen gennemgås med CPH og 3F-Kastrup mhp historisk at karakterisere partikeleksponeringen som høj eller lav. I vurderingen inddrages tidligere målinger af partikelforurening, trafikintensitet, flytyper, mv. ). Herudover belyses eksponeringen gennem spørgeskemaer om arbejdsfunktioner og arbejdssteder gennem ansættelsesperioden. Der beregnes på den baggrund skøn over kumulerede eksponeringer og latenstider fra sidste betydende eksponeringsperiode til de nedenfor nævnte udfald. For døde og non-responders imputeres værdierne efter etablerede metoder. Spørgeskema Lufthavnsportørerne udfylder et spørgeskema vedr. tobaks- og alkoholforbrug, udsættelse for passiv rygning, fysisk aktivitet (på arbejde og i fritid), højde og vægt, medicinsk behandling mod forhøjet kolesterol og blodtryk, arvelige sygdomme, de væsentlige arbejdsfunktioner i lufthavnen og andel af arbejdstiden med arbejde udendørs. Dette vil ske som supplement til det spørgeskema lufthavnsportørerne udfylder i projektet CPH-BagPack (Arbejdsmiljøforskningsfonden projekt nr /3). For kontrolgruppen laves et tilfældigt udtræk på 2000 personer, som vil få tilsendt et lignende men mindre spørgeskema. Disse oplysninger vil indgå i beskrivelsen af data og til confounder-kontrol i analyserne. Udfald Udfald identificeres ved at følge kohorterne i nedenstående registre. Opfølgningstiden er fra 1985 til 2010, hvor det er muligt. Landspatientregisteret indeholder data om alle personers indlæggelser og ambulante besøg på danske hospitaler [9]. Registeret indeholder indlæggelses- og udskrivningsdato samt diagnose. For indlæggelser går registeret tilbage til Ambulante kontakter er registreret siden Cancerregisteret indeholder oplysninger om nydiagnosticerede tilfælde af kræft i Danmark siden 1943 [10]. Frem til 1987 skete indberetning på frivillig basis, men blev derefter obligatorisk. Registeret rummer bl.a. oplysninger om diagnosetidspunktet for sygdommen, den anatomiske lokalisation og hvilken type kræft det er (histologi). 4
6 Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om en persons dødsårsag og dødsdato [11]. For hvert dødsfald er der anført op til 4 diagnoser som årsager til død: én diagnose som grundlæggende årsag og tre diagnoser som medvirkende årsag. Registeret går i sin nuværende form tilbage til Lægemiddelstatistikregisteret indeholder data om receptpligtig medicin købt på danske apoteker siden 1995 [12]. Registeret indeholder blandt andet oplysninger om ATC-koder for medicin, der er købt til behandling af forhøjet blodtryk og astma. Disse sygdomme er underrapporteret i Landspatientregistret. Der følges op på følgende sygdomme (ICD-10 diagnosekoder) og lægemiddelkøb (ATC-koder): Fokus vil være på iskæmisk hjertesygdom (I20-I25), men vi vil også undersøge andre hjertekarrelaterede sygdomme (blodtryksforhøjelse (I10-I15 og ATC-koder C02,C03,C07,C08,C09), ledningsforstyrrelser og funktionssvigt (I46-I50), åreforkalkning og blodpropper (I26, I70-I74, I80) og karsygdomme i hjerne (I60-I69)). Endvidere undersøges kræft i luftrør, bronkie og lunge (C33- C34), kræft i urinveje (eksklusiv nyrekræft) (C65-C68), samt astma (J45 og ATC-koder R03) og andre kroniske sygdomme i nedre luftveje ( J41-J44 og J47). Styrkeberegninger Vi har foretaget omfattende styrkeberegninger (se bilag med supplerende oplysninger om styrkeberegningerne). Beregningen understøtter, at vi med kohorterne vil have styrke til at vise en overrisiko på 1,5 for iskæmisk hjertesygdom og på 2,0 for sygdomme i nedre luftveje, muligvis på 1,5, hvis den eksponerede gruppe bliver lidt større end forudsat i beregningerne. Vi vil på nuværende tidspunkt næppe kunne påvise en overrisiko af særlige kræfttyper, men opfølgning efter en længere observationstid vil kunne belyse denne problemstilling. Resultaterne viser endvidere, at der vil være en gevinst ved at have en kontrolgruppe, der er ca. tre gange større end den eksponerede kohorte, men at der ikke vindes meget mere ved at gøre kontrolgruppen endnu større. Dataanalyse Det tidsmæssige omfang af de enkelte arbejdsfunktioner vægtes med de arbejdsmæssige eksponeringer i de enkelte arbejdsfunktioner, og de enkelte personer tilskrives på den baggrund et kumuleret eksponeringsmål for partikelforurening. Eksponerings-estimatet vil blive beregnet for forskellige tidsvinduer forud for sygdomsdebut. Data analyseres som overlevelsesdata fra indtræden i kohorterne eller starten på det relevante tidsvindue. DE PRAKTISKE MULIGHEDER FOR PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Undersøgelsen, udføres af en yngre forsker og seniorforskere ved institutionerne. Den yngre forskers arbejde indgår i et ph.d. studie med hovedvægten på sammenhængen mellem partikeleksponering og hjertekarsygdom under vejledning af seniorforskerne knyttet til projektet. Da en væsentlig del af projektet er baseret på registerudtræk og registerkoblinger knyttes ph.d.- studiet til Statens Institut for Folkesundhed med Lau Thygesen som hovedvejleder. De deltagende institutioner har en mangeårig bred forskningserfaring med fremskaffelse og analyser af epidemiologiske data vedrørende partikelforurening og registerbaserede udfald. Undersøgelsen støttes af de involverede virksomheder og organisationer, hvor især støtten fra CPH og 3F-Kastrup skal fremhæves. 5
7 Referencer 1 Andersen ZJ, Olsen TS, Andersen KK, et al. Association between short-term exposure to ultrafine particles and hospital admissions for stroke in Copenhagen, Denmark. Eur Heart J 2010;31 (16): Andersen ZJ, Hvidberg M, Jensen SS, et al. Chronic obstructive pulmonary disease and longterm exposure to traffic-related air pollution: a cohort study. Am J Respir Crit Care Med 2011;183 (4): Brook RD, Rajagopalan S, Pope CA, III, et al. Particulate matter air pollution and cardiovascular disease: An update to the scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2010;121 (21): Raaschou-Nielsen O, Andersen ZJ, Hvidberg M, et al. Lung cancer incidence and long-term exposure to air pollution from traffic. Environ Health Perspect 2011;119 (6): Franchini M, Mannucci PM. Thrombogenicity and cardiovascular effects of ambient air pollution. Blood Fang SC, Cassidy A, Christiani DC. A systematic review of occupational exposure to particulate matter and cardiovascular disease. Int J Environ Res Public Health 2010;7 (4): Ibfelt E, Bonde JP, Hansen J. Exposure to metal welding fume particles and risk for cardiovascular disease in Denmark: a prospective cohort study. Occup Environ Med 2010;67 (11): Simkhovich BZ, Kleinman MT, Kloner RA. Air pollution and cardiovascular injury epidemiology, toxicology, and mechanisms. J Am Coll Cardiol 2008;52 (9): Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The danish national patient register. Scand J Public Health 2011;39 (7 Suppl): Gjerstorff ML. The danish cancer registry. Scand J Public Health 2011;39 (7 Suppl): Helweg-Larsen K. The danish register of causes of death. Scand J Public Health 2011;39 (7 Suppl): Wallach KH, Toft SH, Hallas J. The danish national prescription registry. Scand J Public Health 2011;39 (7 Suppl):
8 Bilag: Supplerende oplysninger om styrkeberegningerne På basis af Fagforeningskohorten og forventninger baseret på den mandlige ufaglærte normalbefolkning over 40 år har vi lavet et overslag over hvor mange eksponerede og ueksponerede personer, der er nødvendige for at finde en overrisiko på 1,50 og 2,00. Ved at benytte risikotiden i ti-års aldersintervaller kan vi beregne sandsynligheden for iskæmisk hjertesygdom (2,0%) og kroniske sygdomme i nedre luftveje (1,0%). Vi benytter 80% sikkerhed (power) og alpha på 0.05 i beregningerne. Vi lader også forholdet mellem eksponerede og ueksponerede (kontrolgruppe) variere, da der er mulighed for at konstruere en større kontrolgruppe på baggrund af andre fagforeninger. Antal personer, der skal være blandt ueksponerede og eksponerede for at have styrke til at finde overrisici på 2,00 og 1,50. Fed betyder at det nødvendige antal eksponerede er under 5.000, som er det forventede antal i Fagforeningskohorten. Forhold (eksponeret:ueksponeret) (1) Overrisiko Sygdom 1:1 1:3 2,00 Iskæmiske hjertesygdomme : : Sygdomme nedre luftveje : : ,50 Iskæmiske hjertesygdomme : : Sygdomme nedre luftveje : : (1) Forholdet mellem eksponerede og ueksponerede, således at 1:1 betyder at der er lige mange eksponerede og ueksponerede og 1:3 betyder at der tre gange flere ueksponerede. Beregningen understøtter at vi med kohorterne vil have styrke til at vise en overrisiko på 1,5 for iskæmisk hjertesygdom og på 2,0 for sygdomme i nedre luftveje, mens vi ikke vil have styrke til at påvise en overrisiko på 1,5 for sygdomme i nedre luftveje. Vi vil på nuværende tidspunkt næppe kunne påvise en overrisiko af særlige kræfttyper. Tallene i tabellen viser endvidere, at der vil være en gevinst ved at have en kontrolgruppe, der er ca. tre gange større end den eksponerede kohorte. Yderligere beregninger har vist, at der ikke opnås nogen væsentligt større gevinst ved at gøre kontrolgruppen endnu større. Det bør fremhæves, at disse beregninger er lavet på basis af Fagforeningskohorten, som må antages at være mindre end Virksomhedskohorten, hvilket betyder at vi må forvente styrke til også at påvise overrisiko på 1,50 for sygdomme i nedre luftveje. 7
Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereSlutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Titel: Helbredsskader
Læs merePartikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereSamrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereTilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012
Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereMuskelskeletlidelser ved tungt løftearbejde En undersøgelse af lufthavnsportører
Muskelskeletlidelser ved tungt løftearbejde En undersøgelse af lufthavnsportører Charlotte Brauer, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projektgruppen Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereBagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 24-2011-03 BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Baggrund og formål Lidelser i bevægeapparatet er
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereDanmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til
REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs merePROCRIN-kursus: Kliniske blodprøvesvar i registerforskning
PROCRIN-kursus: Kliniske blodprøvesvar i registerforskning Tid og sted: Den 17.-18. november 2016 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus (10 min. gang fra Aarhus banegård). Deltagerantal: Max.
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereSundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud
Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning CISBO Netværksmøde om luftkvalitet og Luftrensning Sundhedskonsekvenser af dårlig luftkvalitet og effekt af luftrensning i boliger Steffen
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereThe COCOE Study. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage.
The COCOE Study The Copenhagen COPD Echo Study/ Københavns KOL- Ekko Studie Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereRegistre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer
Læs mereLuft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole
Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereHvordan sikrer vi indeklimaet?
Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereResultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer på skærmen 3. Vælg OK Indsætte Titel/beskrivelse og Navn
Læs mereLuftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?
Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs mereINDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereEr brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Jens Folke, PhD
Er brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018, PhD Lean6Sigma.eu ApS Sandbakkevej 60 4390 Vipperød +45 4029 2701 Jens.folke@lean6sigma.eu
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereÆndring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret
Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereForebyggelse af arbejdsbetinget KOL.
Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning
Læs meredning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold
Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereLuftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi?
Luftforurening i byen hvad er det og hvor meget udsættes vi? Ole Hertel 1,2 Martin Hvidberg 1, Steen Solvang Jensen 1 og Michael E. Goodsite 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, P.O. Box
Læs mereArbejdsmiljø, stress og risikoen for demens
Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens Kirsten Nabe-Nielsen, lektor Institut for folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 11.09.2018 Øvrige forskere i MEMORIA-projektet: Professor Åse Marie Hansen,
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereNANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme
NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs merePsykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem
Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mere