Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats"

Transkript

1 Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats Indholdsfortegnelse Fagligt Center/oktober Indledning 2. Begreberne 2.1. Frivilligt arbejde (ulønnet arbejde) 2.2. Frivillig indsats 3. Frivilligt arbejde, der som udgangspunkt er omfattet af loven 3.1. Indsamlinger 3.2. Frivillige i genbrugsbutikker 3.3. Frivillige figuranter til katastrofeøvelser 3.4. Forsøgspersoner 4. Frivillig indsats, der som udgangspunkt ikke er omfattet af loven 4.1. Besøgsven 4.2. Besøgshunde 4.3. Forsøgspatienter 5. Eksempler på grænsetilfælde 5.1. Foreninger Sport i foreningsregi 5.2. Festivaler Festivaler med komplekse organisationsstrukturer eksempelvis Roskilde Festivalen Festivaler med en enkelt organisationsstruktur eksempelvis Skanderborg Festivalen 5.3. Lektiehjælp 5.4. Rådgivning 5.5. Grænsen mellem frivilligt arbejde og håndsrækninger 6. Særlige problemstillinger om hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver 6.1. Corporate volunteering 1. Indledning I takt med at det i samfundet bliver mere og mere almindeligt at udføre frivilligt arbejde, er der et øget behov for at afklare, hvornår udførelsen af sådant arbejde er omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler, og som dermed medfører sikringspligt for arbejdsgiveren. Notatet opererer med følgende begreber: Frivilligt arbejde: Arbejde udført af en person, der er omfattet af lovens personkreds. Arbejdsgiveren har sikringspligt over for ansatte, også dem der arbejder frivilligt. Frivilligt arbejde er oftest ulønnet (og kaldes derfor også ulønnet arbejde), men kan være aflønnet i eksempelvis naturalier. Se afsnit 2.1 og afsnit 3. Frivillig indsats: En indsats, som ikke har karakter af arbejde i lovens forstand. Personer, der udfører frivillige indsatser, er som udgangspunkt ikke omfattet af lovens personkreds, ligesom der ikke påhviler arbejdsgiveren en sikringspligt. Se afsnit 2.2. og afsnit 4. 1

2 Foreningsarbejde: Et arbejde eller en indsats udført af medlemmer af en forening. Opgaver, som løses inden for foreningens formål, betragtes som en frivillig indsats, mens opgaver der ligger uden for foreningens formål betragtes som frivilligt arbejde. Se afsnit 5.1. Notatet beskriver i de første afsnit de kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om det er frivilligt arbejde eller frivillig indsats. Herefter følger en række konkrete eksempler, der belyser de specifikke kriterier, som er specielt relevant for det konkrete eksempel. Notatet berører kun let foreningsarbejdet. For at læse mere om foreningsarbejde og sikringspligt heraf, henvises til vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring. Ansættelse af frivillige medfører sikringspligt for arbejdsgiveren. Privatpersoner, der ansætter folk i den private husholdning, har sikringspligt for disse. Der skal dog ikke tegnes forsikring, hvis den samlede ansættelse i den private husholdning ikke overstiger 400 timer inden for et kalender år ( 48, stk. 6). Denne fritagelse for pligt til at tegne forsikring gælder ikke for foreninger eller professionelle arbejdsgivere. Afgrænsningen mellem frivilligt arbejde og håndsrækning beskrives kort, men der henvises i øvrigt til vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger. Endelig indeholder notatet en kort gennemgang af særlige problemstillinger, når det frivillige arbejde udspringer af corporate volunteering ordninger. 2. Begreberne Notatet opererer med begreberne frivilligt arbejde contra frivillig indsats. Det er afgørende at få en definition af de to begreber. Definition: Arbejde i arbejdsskadelovens forstand forudsætter, at der består et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Endvidere skal arbejdet tilvejebringe en form for nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter. Frivilligt arbejde er oftest ulønnet arbejde. Normalt vil modydelsen til arbejde være betaling af løn. Når der udbetales løn, vil der som hovedregel ikke opstå tvivl om, hvorvidt en person udfører arbejde eller ej. Årsagen er, at dette ofte er reguleret ved eksempelvis en ansættelseskontrakt samt klare retningslinjer for arbejdets udførelse. Definition: Frivillig indsats er at betragte som noget andet end arbejde og medfører ikke sikringspligt Frivilligt arbejde (ulønnet arbejde) Når der ikke udbetales løn for det udførte arbejde, bliver det mere uklart, om der er tale om arbejde, eller frivillig indsats. Til afklaring af dette skal der derfor foretages en afvejning af følgende kriterier: Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren en ret til at lede og fordele arbejdet? Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi? Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført arbejdet? Er der et ansættelseslignende forhold? 2

3 Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser? Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i den enkelte sag.. Generelt kan fastslås, at hvis ovenstående kriterier kan besvares bekræftende, taler det for, at der er tale om arbejde i lovens forstand. Det er i denne vurdering ikke afgørende, hvem arbejdet udføres for. Eksempelvis er det uden betydning om arbejdet udføres for en stor velgørende organisation, en lille organisation eller en kommune. Det er alene afgørende, at der er tale om arbejde i lovens forstand. Ved frivilligt arbejde udbetales der som altovervejende hovedregel ikke løn. Der kan dog udbetales et symbolsk vederlag for arbejdet, enten i form af penge eller naturalier, ligesom den frivillige ofte får refunderet udgifter, som denne måtte have haft. Det er dog ikke afgørende for vurderingen af, om der er tale om frivilligt arbejde i lovens forstand Frivillig indsats Ved frivillig indsats forstås alle de indsatser, som bliver udført af frivillige personer, uden at der er tale om arbejde i lovens forstand. Frivillige indsatser medfører dermed heller ikke sikringspligt. Kriterierne, der indgår i afvejningen af, om det er en frivillig indsats, er følgende: Foreligger der ikke en egentlig instruktionsbeføjelse? Det vil sige, kan den frivillige selv beslutte, hvad og om pågældende vil yde indsatsen? Resulterer arbejdet ikke i en egentlig nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter? Hvis den frivillige ikke udførte indsatsen, skulle en anden så have gjort det? Er indsatsen defineret så løst, at der ikke er tale om et ansættelseslignende forhold? Er der tale om socialt og humanitært arbejde? Sociale og humanitære indsatser karakteriseres ofte ved, at den frivillige yder samvær og venskab med en anden person, som har brug for dette. Dette er ikke arbejde i lovens forstand, idet det er at betragte som organiseret samvær/venskab, hvor den frivillige selv får noget socialt ud af samværet. 3. Frivilligt arbejde, der som udgangspunkt er omfattet af loven Der findes mange eksempler på frivilligt arbejde. Eksemplerne i dette afsnit er ikke udtømmende, og de tjener udelukkende til illustration af, hvordan kriterierne inddrages i vurderingen af, om der er tale om arbejde, som medfører sikringspligt for arbejdsgiveren Indsamlinger Indsamlinger for velgørende organisationer er som udgangspunkt omfattet af loven, idet der er tale om arbejde i lovens forstand. Følgende kriterier taler for at fastslå, at pågældende udfører arbejde sikret efter loven: Indsamlingen sker hovedsageligt i organisationens interesse, idet organisationen er afhængig af pengene til sit virke Indsamlingen er nøje tilrettelagt, idet der er lagt planer for, hvor indsamlingen skal finde sted og hvem, der skal indsamle hvor henne i distriktet Den velgørende organisation har instruktionsbeføjelsen over for de frivillige I tilfælde af sygdom vil organisationen, i det omfang det er muligt, søge at finde en afløser 3

4 Principafgørelse Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt hændelse, som overgik en mand i forbindelse med frivillig indsamling for Kræftens Bekæmpelse. Tilfældet kunne henføres under arbejdsskadesikringsloven, da manden var omfattet af lovens 2, stk. 1, om den sikringsberettigede personkreds. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der kunne antages at foreligge et antagelsesforhold mellem manden som indsamler og Kræftens Bekæmpelse under udførelse af indsamling. Videre blev der lagt vægt på, at indsamlingen sidestilledes med arbejde, da indsamlingen hovedsagelig skete i Kræftens Bekæmpelses interesse Frivillige i genbrugsbutikker Mange humanitære non-profit organisationer indsamler brugt tøj og brugsgenstande, som de sælger i deres butikker. Pengene fra salget går til organisationens formål, det være sig nødhjælp i den tredje verden eller hjælp til enlige mødre i Danmark. Butikkerne betjenes af frivillige, som typisk arbejder et begrænset antal timer om ugen efter en fast vagtplan. De kriterier, der skal afvejes for at fastslå, om pågældende udfører arbejde, er følgende: Er der et fast vagtskema? Skal der ved fravær findes en afløser? Er der nytteværdi af arbejdet for organisationen mere end for pågældende selv? Er der instruktionsbeføjelse? En frivillig medarbejder i en genbrugsbutik vil som udgangspunkt være omfattet af loven, når denne kommer til skade i forbindelse med sin funktion i genbrugsbutikken. Det ændrer ikke på vurderingen, at salget eksempelvis ikke foregår i en butik, men på et loppemarked, så længe kriterierne i øvrigt er opfyldt Frivillige figuranter til katastrofeøvelser Mange forskellige aktører udfører med jævne mellemrum katastrofeøvelser, der for at være så realistiske som muligt bliver udført med hjælp fra figuranter. Figuranterne skal eksempelvis agere hårdt sårede og chokerede efter en togulykke. Figuranterne er typisk frivillige, der ulønnet deltager i afviklingen af disse øvelser. Arbejdet som frivillig figurant vil som udgangspunkt være arbejde i lovens forstand og de kriterier, der indgår i denne vurdering, er følgende: Er figuranten en lægmand? (Ikke eksempelvis personer fra Hjemmeværnet, da særlige forhold gælder denne persongruppe, se straks nedenfor)? Er der instruktionsbeføjelse? Er der nytteværdi af arbejdet? Figuranter er omfattet af arbejdsskadeloven, medmindre der er tale om personer, der hører under værnepligtslovens 1. Denne persongruppe er ikke omfattet af arbejdsskadeloven,, når de under øvelsen selv agerer figuranter, de er i stedet omfattet af værnepligtsloven. Det er ikke afgørende, hvem der arrangerer øvelsen. 4

5 3.4. Forsøgspersoner Medicinale virksomheder og lignende bruger frivillige til at teste deres produkter på. Den frivillige stiller sin krop til rådighed for forsøget, hvorved spørgsmålet om tilskadekomst ved deltagelse i et sådant forsøg, er arbejde, som er omfattet af loven? Det afgørende kriterium for, at personen under testningen af disse produkter er omfattet af arbejdsskadeloven er, at der er tale om en forsøgsperson, en person, som i forhold til forsøget er rask. Det er Arbejdsskadestyrelsen, som foretager denne vurdering ved en afvejning af følgende kriterier: Er det en rask person, der deltager i forsøget? Er personen syg, men relaterer forsøget sig til noget andet end personens sygdom? Kan et af ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er der tale om en forsøgsperson, der som udgangspunkt er omfattet af loven. Der skal dog også foretages en vurdering af rammerne for forsøget, hvor følgende kriterier indgår i vurderingen: Er forsøgspersonen underlagt en instruktionsbeføjelse? Er det klart, hvem der forestår forskningen, og hvem forsøgspersonen har indgået aftalen med? Hvem har nytteværdien af forsøget? For at læse mere om forsøgspatienter, som ikke er omfattet af arbejdsskadeloven, se afsnit 4.3, hvor Ankestyrelsens principafgørelse PA ligeledes er omtalt. 4. Frivillig indsats, der som udgangspunkt ikke er omfattet af loven Der findes mange former for frivillige indsatser. Eksemplerne i dette afsnit er ikke udtømmende, og de tjener udelukkende til illustration af, hvilke kriterierne der inddrages i vurderingen. Er der tale om en frivillig indsats, er der ikke sikringspligt for arbejdsgiveren. Personer som udfører frivillige indsatser, skal således have en fritidsulykkesforsikring, hvis de ønsker at sikre sig mod skader sket i forbindelse med indsatsen Besøgsven Mange velgørende organisationer har besøgsven-ordninger, eksempelvis Ældresagen. Som besøgsven ved Ældresagen skal den frivillige besøge en enlig ældre og holde den ældre med selskab over en kop kaffe eller lignende. Når en person er godkendt af Ældresagen til at være besøgsven, bliver denne udstyret med et id-kort. Besøgsvennen og den ældre aftaler herefter selv indbyrdes, hvornår og hvor ofte de skal mødes. At være besøgsven vil som udgangspunkt være en frivillig indsats og i vurderingen heraf indgår følgende kriterier: Der foreligger ingen egentlig instruktionspligt Der foreligger ikke et fast vagtskema Der er ikke en egentlig nytteværdi af arbejdet andet end socialt samvær Der er ikke tale om egentligt arbejde, men en social og humanitær indsats 5

6 Principafgørelse U-3-96 En "besøgsven" i Dansk Røde Kors' Besøgstjeneste var ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven i forbindelse med udførelse af besøgstjeneste. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke kunne anses at foreligge et antagelsesforhold mellem "besøgsvennen" og Røde Kors eller plejehjemmet under udførelse af besøgstjeneste. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at "besøgsvennen" stillede sig til rådighed som frivillig ulønnet hjælper for Røde Kors for at være til støtte og opmuntring for den person, der havde behov for besøg. Der var således tale om udførelse af en social humanitær aktivitet, som ikke kunne sidestilles med arbejde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Det var derfor uden betydning, at der var tegnet arbejdsskadeforsikring. Det ændrer ikke på vurderingen, at indsatsen er arrangeret af kommunen via eksempelvis et plejehjem. Udgangspunktet er, at plejepersonalet på et plejehjem har til opgave at løse opgaver, der er beskrevet i lovgivningen, eksempelvis serviceloven. De frivillige kan og må ikke overtage dette ansvar. Det betyder, at de indsatser, som de frivillige kan og må tilbyde, vil være af mere omsorgsmæssig karakter. Indsatsen bliver dermed ikke til arbejde i lovens forstand, blot fordi den frivillige har en aftale med det lokale plejehjem Besøgshunde Der findes en forsøgsordning med besøgshunde på plejecentre i Danmark. Ordningen består af et korps af frivillige hundeejere og deres hunde, som har lyst til at besøge ældre på plejecentrene. Formålet er, at de ældre på plejecentrene kan få noget ud af samværet med hundene. Der udfærdiges en skriftlig aftale mellem plejecenteret og den enkelte hundeejer. Det er plejecenteret, der som udgangspunkt fastsætter tidspunktet for og hyppigheden af besøgene. Dette kan dog ændres efter ønske fra begge parter. Frivillige indsatser af denne karakter kan sammenlignes med almindelig besøgsven, og sidestilles derfor med socialt og humanitært arbejde, som ikke er omfattet af loven. Følgende kriterier indgår i vurderingen af, at der er tale om en frivillig indsats: Der er tale om social og humanitær indsats, som ikke er arbejde i lovens forstand Der er ingen anden reel nytteværdi end det sociale samvær Det ændrer ikke på denne vurdering, at besøgene er planlagt af plejecentrene efter en fast plan, eller at der er forholdsvist fastlagte rammer for besøgene. Der er stadig tale om en social og humanitær indsats, som ikke har karakter af arbejde Forsøgspatienter Forsøgspatienter er personer, som deltager i forskningsforsøg med nye lægemidler som led i behandling af deres sygdom. De er i modsætning til forsøgspersoner ikke omfattet af lovens personkreds. For at læse mere om forsøgspersoner, se afsnit 3.4. Der sondres ikke mellem, om persons sygdom er livstruende, eller blot er en såkaldt skavank. De afgørende kriterier er derfor følgende: Er personen syg? og Relaterer forsøget sig til personens sygdom? 6

7 Hvis personen er syg, og forsøget relaterer sig til dennes sygdom, skal der ikke foretages en afvejning af de normale kriterier, idet den afgørende faktor for personens deltagelse i forsøget er personens sygdom. Derfor er det ikke arbejde. Dette betyder, at hvis to personer deltager i det samme forsøg under de samme vilkår med eneste forskel, at den ene er syg, og den anden er rask, vil der kun være sikringspligt efter arbejdsskadeloven for den raske person. Den syge person vil derimod være omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Principafgørelse Ankestyrelsen vurderer, at tilskadekomne er at anse som en forsøgspatient, og ikke forsøgsperson, da der har været tale om afprøvning af lægemidler som led i behandling af tilskadekomnes sygdom. Tilskadekomne var således på tidspunktet for forsøget omfattet af patientforsikringsloven (nu lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet). Det fremgår af deltagerinformationen fra forsøget, at tilskadekomne har fået konstateret unormalt fedt indhold i blodet, og at disse tilstande øger risikoen for hjertekarsygdom og hjertedød. Det vurderes derfor fordelagtigt med behandling [ ] Det fremgår af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (tidligere patientforsikringsloven), at der skelnes mellem forsøgspersoner og forsøgspatienter. Forsøgspersoner er raske personer, mens forsøgspatienter deltager i afprøvning af lægemidler som led i diagnostik eller behandling af personens sygdom. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lov om patientforsikring, at skader der rammer sunde forsøgspersoner er dækket efter arbejdsskadesikringsloven. Vi vurderer, at forsøgspatienter modsætningsvist ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Vi finder på den baggrund, at tilskadekomne som forsøgspatient ikke er omfattet af personkredsen i arbejdsskadeloven, men alene patientforsikringsloven (nu lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet). 5. Eksempler på grænsetilfælde Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om arbejde, som er omfattet af loven, eller om der er tale om en frivillig indsats, som ikke er omfattet af loven. Dette afsnit viser eksempler, hvor den samme funktion både kan være omfattet af loven og ikke omfattet, alt afhængig af omstændighederne for det frivillige arbejde/den frivillige indsats Foreninger Foreningsarbejde adskiller sig fra frivilligt arbejde ved, at der er tale om personer, som er medlemmer af en forening. Årsagerne til, at personer melder sig ind i foreninger er mangfoldige, men som udgangspunkt kan det lægges til grund, at disse personers medlemskab er et udtryk for et ønske om at fremme foreningens formål, og der er derfor en ikke ubetydelig grad af egeninteresse forbundet hermed. Medlemmer af foreninger er som udgangspunkt ikke omfattet af lovens personkreds, når de udfører opgaver, som ligger inden for foreningens formål. Derfor er der heller ikke sikringspligt. Årsagen er, at indsatsen primært udføres i foreningens interesse, og dermed også i medlemmets egen interesse. Arbejdet for en forening kan dog være omfattet af loven i det omfang, arbejdet ligger ud over, hvad man med rimelighed kan forvente af et foreningsmedlem. En forening kan ligeledes have 7

8 reelt ansatte personer. For eksempel er det meget almindeligt, at boligforeninger ansætter en vicevært. Sådanne ansættelser medfører sikringspligt for foreningen. I vurderingen af om, der er tale om løsning af opgaver inden eller uden for foreningens formål, skal følgende kriterier afvejes: Hvilket arbejde blev udført? Det vil sige, arbejdets art, omfang og karakter. Hvem havde interesse i, at arbejdet blev udført? Var det sædvanligt for medlemmer at udføre det pågældende stykke arbejde? Skulle arbejdet ellers have været udført af en professionel? Det vigtigt at være opmærksom på, at selv om arbejdet ligger uden for foreningens formål, skal der stadig være tale om reelt arbejde, for at pågældende er omfattet af loven. Frivillige indsatser er ikke omfattet af loven, selvom de falder uden for foreningens formål. Læs mere i vejledningen om foreningers pligt til at tegne forsikring Sport i foreningsregi Amatøridrætsudøvere dyrker idræt uden at indgå i et ansættelsesforhold med idrætsforeningen, og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af loven. Der kan dog opstå situationer, hvor amatøridrætsudøverne udfører opgaver for idrætsforeningen, som har en sådan karakter, at der efter en konkret vurdering er etableret et antagelsesforhold. I nogle tilfælde kan det dog være svært at afgøre, i hvis interesse en given opgave bliver udført. Der skal derfor ske en afvejning af de almindelige kriterier for foreningsarbejde, jf. afsnit 5.1. Principafgørelse Ankestyrelsen vurderer, at den opgave tilskadekomne udførte på skadestidspunktet, var sædvanlig for et medlem af Motocrossklubben, som samtidig havde kørelicens. Tilskadekomne kan derfor ikke betragtes som antaget af klubben til at udføre arbejde, og ulykken er derfor ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven Ankestyrelsen har lagt til grund, at tilskadekomne den 8. februar 2008 fungerede som flagpost under et motocrossløb arrangeret og gennemført af Motocrossklubben. Tilskadekomnes opgave var, at advare kørerne om farlige situationer mv. Tilskadekomne blev påkørt, da en af kørerne mistede kontrollen over sin motocrossmotorcykel, som derefter ramte tilskadekomne i hovedet. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at tilskadekomne på ulykkestidspunktet var medlem af Motocrossklubben, og at det var almindeligt for medlemmer af klubben, som var fyldt 16 år og havde kørelicens, at fungere som flagpost under træning og løb, som foreningen stod for. Ankestyrelsen finder derfor ikke, at tilskadekomne var omfattet af lovens personkreds på skadestidspunktet. Principafgørelse 8-08 Tilskadekomne var på skadetidspunktet ansat som træner til at udføre arbejde for en idrætsforening. En person er omfattet af den sikrede personkreds, hvis pågældende er ansat til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. 8

9 Efter praksis er udgangspunktet, at medlemmer af foreninger ikke er at betragte som ansat i forhold til foreningen. Det gælder, når medlemmet udøver den interesse, som man samles om i foreningen. Hvis der er beskrevet en indsats, der går udover, hvad et medlemskab af en forening indebærer, kan udgangspunktet efter en konkret vurdering fraviges. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne kom til skade i sin egenskab af ansat træner for en idrætsforening. Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse 5.2. Festivaler I vurderingen af om der er tale om arbejde i lovens forstand, skal de almindelige kriterier afvejes: Er der en ansættelsesaftale? Er der nytteværdi af arbejdet? Skulle en professionel have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført det? Er der et vagtskema? Er der konsekvenser ved udeblivelse fra arbejdet? Eksempelvis får den frivillige inddraget sit armbånd, hvis denne ikke møder op til en planlagt vagt? Eksempel Tilskadekomne arbejdede som frivillig på Roskilde Festivalen som køkkenmedhjælp og bar en 25 kilo tung sæk med sukker. Tilskadekomne skulle med sækken træde ned fra en afsats, hvorved han vred om på foden og brækkede ankelen. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade under henvisning til, at arbejdet havde en nytteværdi, og hvis den tilskadekomne ikke havde udført arbejdet, skulle en anden have gjort det. Sondringen mellem arbejde og fritid kan være lidt sløret, idet den frivillige ved større festivaler ofte opholder sig på festivalens område i en længere periode både dag og nat, uagtet at den frivillige kun skal arbejde i noget af tiden. Det er dog kun tilskadekomst i forbindelse med arbejdet, der er omfattet af loven. Sker tilskadekomsten i forbindelse med, at den frivillige er på vej fra teltpladsen til arbejdsstedet, må de almindelige betragtninger om befordring til/fra arbejde anvendes. Der stilles dog større krav til, at den frivillige rent faktisk er mødt på arbejdet, idet det ikke er nok, at den frivillige befinder sig på festivalens matrikelnummer. Årsagen er, at de frivillige hele tiden opholder sig på festivalens matrikel. Er der tale om frivilligt arbejde, skal der herefter fastslås, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver. Hvis der er tale om frivilligt arbejde for en festivalforening, skal det fastslås, om arbejdet ligger inden eller uden for foreningens formål, jf. de almindelige betragtninger om foreninger, se afsnit Festivaler med komplekse organisationsstrukturer eksempelvis Roskilde Festival Et eksempel på en festival, hvor der er mange forskellige aktører inde over planlægningen og afholdelsen af festivalen, er Roskilde Festivalen. Strukturen består blandt andet af en forening, en fond, lokale idrætsforeninger, og selve festivalen. Alle de forskellige aktører gør brug af frivillige personer i forbindelse med afholdelsen af festivalen. Udfører den frivillige arbejde for festival-foreningen, skal der foretages en afvejning af, om der er tale om arbejde, som ligger inden for eller uden for foreningens formål. Ligger arbejdet ud over, 9

10 hvad man med rimelighed kan forvente af medlemmer af foreningen, vil den frivillige være omfattet af loven. Ligger arbejdet imidlertid inden for, hvad man kan forvente af medlemmer af foreningen, vil den frivillige ikke være omfattet af loven, også selvom foreningen har tegnet arbejdsskadeforsikring for den frivillige. For at læse mere om foreningsarbejde se afsnit 5.1. Udfører den frivillige arbejde i en madbod opstillet af den lokale idrætsforening, må man som udgangspunkt lægge til grund, at det ligger uden for idrætsforeningens formål at have en madbod på Roskilde Festivalen, hvorfor foreningsproblematikken ikke opstår i disse situationer. Her skal blot afgøres, hvem der er den sikringspligtige arbejdsgiver, hvorfor der skal foretages en afvejning af følgende kriterier: Hvem rekrutterer de frivillige, er det idrætsforeningerne eller Roskilde Festival? Hvem har instruktionsbeføjelsen og tilsynspligten over de frivillige? Hvem tilrettelægger arbejdet for de frivillige i form af fastlæggelse af vagtskema med videre? Hvem får et eventuelt overskud fra salget? Er det primært de lokale foreninger, vil disse være de sikringspligtige arbejdsgivere. Er det derimod Roskilde Festival, vil denne være sikringspligtig arbejdsgiver Festivaler med en enkelt organisationsstruktur eksempelvis Skanderborg Festival Skanderborg Festival bliver arrangeret af Skanderborg Festivalklub, og der er ikke andre aktører inden over selve organiseringen af festivalen. Festivalen benytter sig, ligesom Roskilde Festivalen, af et stort antal frivillige til afholdelsen af festivalen. Alle de frivillig er medlemmer af Skanderborg Festivalklub, hvorfor det er afgørende, om det frivillige arbejde ligger inden for eller uden for foreningens formål. Se afsnit 5.1. om foreningsarbejde Lektiehjælp I det følgende gives eksempler på, hvordan udførelsen af lektiehjælp både kan anses for at være frivilligt arbejde og som frivillig indsats. Eksempel på lektiehjælp som frivilligt arbejde En pensioneret skolelærer arbejder to timer om ugen på skolens lektiecafe. Der foreligger en klar aftale om omfanget og indholdet af arbejdet, der i øvrigt er ulønnet. I dette tilfælde er der tale om frivilligt arbejde, som er omfattet af loven. Årsagen er, at skolen i et vist omfang har instruktionsbeføjelse og tilsynspligt i forhold til det udførte arbejde. Endvidere foreligger der en konkret formuleret aftale fra skolens side, og skolen har en nytteværdi af den frivilliges arbejde. Eksempel på lektiehjælp som frivillig indsats En frivillig lektiehjælper er tilknyttet et lokalt bibliotek, hvor hun hjælper børnene med at læse lektier. Den frivillige lektiehjælper er ikke ansat af biblioteket, og biblioteket instruerer ikke den frivillig i lektiehjælpen, ligesom biblioteket ikke fører tilsyn med lektiehjælpen. I dette tilfælde er der tale om en frivillig indsats, idet der ikke foreligger en egentlig aftale om, at lektiehjælperen skal udføre lektiehjælp. Rammerne for lektiehjælpen er løst formuleret, og der foreligger ingen instruktionsbeføjelse eller tilsynspligt. Endvidere har biblioteket ingen klar nytteværdi af den frivillige lektiehjælp. Selv om de to eksempler begge omhandler frivilligt og ulønnet lektiehjælp, er det afgørende, hvorvidt der foreligger en antagelse til arbejde som lektiehjælper samt omfanget af arbejdet. 10

11 5.4. Rådgivning Formen for den frivillige rådgivning er afgørende for, om der er tale om arbejde eller frivillig indsats. Til brug for denne afvejning skal der ske en vurdering af følgende kriterier: Er der et fast vagtskema? Skal der ved fravær findes en afløser? Er der nytteværdi af arbejdet? Er der tegnet rådgivningsansvarsforsikring for rådgivere? Er der et krav/forventning til rådgiverens kompetence i form af en bestemt uddannelsesmæssig baggrund eller andet? Eksempel på rådgivning som frivilligt arbejde Københavns Retshjælp tilbyder gratis retshjælp til borgerne. Rådgivningen foregår ved, at folk som har brug for juridisk rådgivning, møder op i rådgivningens lokaler på bestemte tidspunkter. Rådgivningen varetages af personer med relevant juridisk baggrund. Arbejdet vil som oftest være nøje tilrettelagt med et fast vagtskema, og i tilfælde af sygdom skal de frivillige melde sig syge, således at der kan findes en afløser. Arbejdet er at sammenligne med et almindeligt stykke arbejde med undtagelse af, at der ikke udbetales løn, og rådgiveren er ikke kontraktsretligt forpligtet på samme måde, som havde der været tale om et ordinært lønnet arbejde. Frivillig rådgivning kan også antage andre former end personlig kontakt, eksempelvis telefonisk rådgivning. Også her skal der foretages en afvejning af ovenstående kriterier. Det afgørende er formen for rådgivningen, og ikke, hvad der rådgives om. Rådgivning, der udføres af medlemmer af en forening vil følge de almindelige vurderinger for foreningers sikringspligt: Hvis indsatsen er inden for foreningens formål, vil indsatsen ikke være omfattet af loven, men ligger arbejdet udover, vil det være omfattet af loven. Endvidere er rådgivning, som har karakter af social og humanitær indsats være en frivillig indsats, som ikke er omfattet af loven. Eksempel på rådgivning som frivillig indsats Frivillige i Nyreforeningen, som hjælper nyrepatienter i forbindelse med hyggearrangementer, læsning af aviser med videre, yder sociale og humanitære indsatser, som ikke er arbejde i lovens forstand. Er der derimod tale om en læge, som arbejder frivilligt for nyreforeningen med lægelig rådgivning til nyrepatienterne, vil der være tale om arbejde, idet her er det afgørende, at lægen har den relevante uddannelse Grænsen mellem frivilligt arbejde og håndsrækninger Håndsrækninger har oftest karakter af at være kortvarig hjælp, som er mindre organiseret end frivilligt arbejde. De kriterier, der indgår i vurderingen af, om der er tale om en håndsrækning, der er omfattet af loven, er følgende: Der skal være tale om et egentligt stykke arbejde Arbejdet skal have et rimeligt omfang Arbejdet udføres i den anden persons interesse Arbejdet sker på opfordring, og der skal være ubetinget brug for hjælpen, det vil sige, at hvis hjælpen ikke kunne tilbydes, så skulle en anden (fremmed hjælp) have udført opgaven Håndsrækninger har karakter af kortvarige arbejdsopgaver, som ikke er en tilbagevenden begivenhed Læs mere i vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger. 11

12 Eksempel En person, der er antaget til frivilligt arbejde i en genbrugsbutik har til opgave at sælge tøj og møbler i butikken. En kunde kommer ind i butikken og køber en kommode. Kunden spørger den frivillige om denne vil hjælpe med at læsse kommoden. Den frivillige hjælper indvilliger heri og hjælper kunden med at læsse kommoden. Kunden vil dog gerne have hjælp til at læsse kommoden af igen hjemme ved sig selv. Den frivilliges jobbeskrivelse består ikke i at køre ud med ting til kunderne. Den frivillige indvilliger dog alligevel heri og kører med kunden hjem. Ved aflæsning af kommoden kommer den frivillige til skade med sin ryg. I dette tilfælde vil, der være tale om en håndsrækning med kunden som arbejdsgiver. 6. Særlige problemstillinger om hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver Når det er fastslået, at der er tale om arbejde omfattet af loven, skal det fastslås, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver for den frivillige. Oftest volder dette ikke de store problemer, idet der kun er én aktør, som kan være arbejdsgiver. Der er dog tilfælde, hvor der kan opstå tvivl eksempelvis ved corporate volunteering Corporate volunteering Flere og flere virksomheder lader muligheden for frivilligt arbejde for andre indgå som en del af lønpakken således, at medarbejderen får lov til at udføre arbejde for andre i egen arbejdstid. Det vil sige, at en medarbejder får frihed med løn fra sin arbejdsgiver til at udføre frivilligt arbejde, eksempelvis for Dansk Flygtningehjælp. Udfører pågældende sikret arbejde, opstår spørgsmålet om, hvem der har sikringspligten - arbejdsgiveren eller den frivillige organisation? Til vurdering af, hvem der har sikringspligten, skal der foretages en afvejning af følgende kriterier: Hvem har den primære interesse i arbejdets udførelse? Hvem har instruktionsbeføjelsen? Hvem tilrettelægger det frivillige arbejde? Hvem har nytteværdien af det frivillige arbejde? Udgangspunktet er derfor, at det er den frivillige organisation, der har sikringspligten, men det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en medarbejder udfører en frivillig indsats som del af coporate volunteering, vil dette ikke medføre, at medarbejderen er omfattet af loven til trods for, at medarbejderen får løn for indsatsen via sin arbejdsgiver. Årsagen er, at frivillige indsatser ikke er omfattet af loven uanset, hvordan de er organiseret. 12

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus

Danske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Danske Risikorådgivere Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Taleren Preben K. Hansen Konsulent i Arbejdsskadestyrelsen, Politik Jura og Analyse Medforfatter til den kommenterede

Læs mere

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice 29. September 2015 kl. 19-21 Byrådssalen, Rønnede, Faxe Kommune Program 19.00-19.15 Velkomst v.

Læs mere

Frivillige kan også få erstatning

Frivillige kan også få erstatning Frivillige kan også få erstatning Hvis man kommer til skade, imens man arbejder frivilligt, kan man godt være berettiget til erstatning. En ulykke er omfattet af arbejdsskadeloven, når ulykken sker, mens

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Forsikringsforhold og frivilligt arbejde

Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Denne pjece er målrettet ansatte og frivillige uden foreningstilknytning i kommunale institutioner og tilbud. Pjecen giver et overblik over, hvad der er vigtigt

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE Lovpligtig arbejdsskadeforsikring til frivillige Udskrevet: 2017 Indhold Lovpligtig arbejdsskadeforsikring til frivillige......................................... 3 2 Guide Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)

Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) 1. Lovgrundlag 2. 400-timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1.

Læs mere

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!!

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn Indledning Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Center for frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde Formål: Center for frivilligt socialt arbejde skal fremme og støtte det frivillige sociale arbejde i Danmark Centret arbejder for en mangfoldig og selvstændig frivillig

Læs mere

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.?

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? Arbejdsdirektoratet Februar 2008 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. ARBEJDE...3 3. FRITIDSAKTIVITETER (HOBBY)...3 4. AKTIVITETER OG FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE...3

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Sankt Kjelds Plads 11 Selvforsikrede enheder Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN?

KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? KAN JEG ARBEJDE UDEN FRADRAG I EFTERLØNNEN? NÅR DU ARBEJDER, SKAL DET SOM REGEL GIVE FRADRAG I DIN EFTERLØN. DET GÆLDER UANSET, HVORNÅR DU UDFØRER ARBEJDET, OG DET GÆLDER BÅDE LØNNET OG ULØNNET ARBEJDE.

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse

Læs mere

Frivilligt ulønnet arbejde gør en forskel. FOAs A-kasse Staunings Plads København V Tlf.:

Frivilligt ulønnet arbejde gør en forskel. FOAs A-kasse Staunings Plads København V Tlf.: Frivilligt ulønnet arbejde gør en forskel FOAs A-kasse Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46972626 www.foa.dk/akassen Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Ulla Nielsen og Mette Wiederholt

Læs mere

GUIDE. Regler for frivillige på dagpenge og

GUIDE. Regler for frivillige på dagpenge og GUIDE Regler for frivillige på dagpenge og efterløn Udskrevet: 2017 Indhold Regler for frivillige på dagpenge og efterløn.......................................... 3 2 Guide Regler for frivillige på dagpenge

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

GUIDE. Forsikring af frivillige

GUIDE. Forsikring af frivillige GUIDE Forsikring af frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Forsikring af frivillige............................................................. 3 Forsikring af foreningens ejendele..................................................

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Frivilligt ulønnet arbejde Side 0. Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn

Frivilligt ulønnet arbejde Side 0. Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn Frivilligt ulønnet arbejde Side 0 Frivilligt ulønnet arbejde - når du er på dagpenge eller efterløn Frivilligt ulønnet arbejde Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Fritidsaktiviteter (hobby)... 2 4. Aktiviteter

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

GUIDE. Regler for frivillige på dagpenge og

GUIDE. Regler for frivillige på dagpenge og GUIDE Regler for frivillige på dagpenge og efterløn Udskrevet: 2017 Indhold Regler for frivillige på dagpenge og efterløn.......................................... 3 2 Guide Regler for frivillige på dagpenge

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Servicelovens 103 og 104

Servicelovens 103 og 104 Personer som deltager i optrænings- eller beskæftigelsesprojekter, der er oprettet under 103 og 104 i Serviceloven er ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, medmindre dette følger af lovens bestemmelser.

Læs mere

Husk under alle omstændigheder at sende udkast til kontrakt under praktik ind til kommentering i forbundet.

Husk under alle omstændigheder at sende udkast til kontrakt under praktik ind til kommentering i forbundet. Mellem undertegnede [indsæt navn, adresse og CVR-/SE-nummer] (herefter kaldet praktikstedet) og undertegnede [indsæt navn, adresse og CPR-nummer] (herefter kaldet praktikanten), der studerer [indsæt studie]

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles

Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles 2. udgave, december 2012 Kort om guiden og formålet Arbejdsskadestyrelsen behandler de sager, hvor

Læs mere

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet,

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, LBK nr 240 af 17/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0004327 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelse // April 2017 Indholdsfortegnelse Roller i samarbejdet... 3 Ansatte... 3 Frivillige...

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger

Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger Vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger (29. Januar 2004) 1. Indledning...2 1.1. Vejledningen...2 1.2. Regler...2 1.2.1. Personkredsen...2 1.2.2. Skaden...3 1.2.3. Arbejdet...3 1.2.4. Antagelsesforhold...3

Læs mere

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold.

Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Notat om opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold. Resumé Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 vedrørte en konkret sag om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling

Læs mere

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige

GUIDE. Regler for frivillige på offentlige GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2017 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og

Læs mere

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Mellem undertegnede læge/lægehus (i det følgende kaldet A) Navn: Klinikadresse: og speciallæge i almen medicin (i det følgende kaldet B) Navn:

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96 Socialafdelingen Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance Servicelovens 96 December 2016 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag 3 Formål med borgerstyret personlig assistance (BPA) 3 Personkredsen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET FORSIKRING PÅ AARHUS kring Forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet ikke må

Læs mere

Notat om folkeoplysende forening

Notat om folkeoplysende forening Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring.

Arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadeforsikring. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring (lov om forsikring mod følger af arbejdsskade). Lovens arbejdsskadebegreb omfatter alle skader, der skyldes ulykker eller kortvarige skadelige

Læs mere

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger

Kørselsrefusioner i idrætsforeninger - 1 Kørselsrefusioner i idrætsforeninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny sag sætter fokus på beskatningen af kørselsrefusioner og andre udgiftsrefusioner, som foreninger udbetaler

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse. i faglig voldgiftsag FV Lærernes Centralorganisation (Advokat Peter Breum) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse. i faglig voldgiftsag FV Lærernes Centralorganisation (Advokat Peter Breum) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgiftsag FV 2016.0071 Lærernes Centralorganisation (Advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten v/ adv. Niels Banke) Tvisten Sagen angår,

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal September 2012 2012 OVERENSKOMST mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Overenskomstens anvendelse... 3 2. Ansættelse...

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

96 Lov om social service

96 Lov om social service Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Håndbog for frivillige

Håndbog for frivillige Håndbog for frivillige Indledning Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig har. Som frivillig er der mange forskellige opgaver på Lions Park Søllerød du kan deltage

Læs mere

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt

Socialudvalget B Bilag 15 Offentligt Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune

Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune 1 Aftalens parter Hermed indgår [navn] kommune konsulentkontrakt med praktiserende læge [navn] om at være fast tilknyttet læge

Læs mere

Træningshjælpere Rådhuspassagen 3 I 6600 Vejen I tlf.: 7996 5000 E-mail: post@vejenkom.dk I sikkerpost@vejenkom.dk I www.vejenkom.

Træningshjælpere Rådhuspassagen 3 I 6600 Vejen I tlf.: 7996 5000 E-mail: post@vejenkom.dk I sikkerpost@vejenkom.dk I www.vejenkom. Træningshjælpere Hvad er en træningshjælper? Det er en person som på frivillig basis, i en afgrænset periode, hjælper en person med en træningsindsats. Træningsindsatsen varierer, men tager udgangspunkt

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være kunde i Krifa Erhverv Hvornår er jeg selvstændig? Arbejde

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

INFORMATION TIL BORGERE OG LEDSAGER. Serviceinformation om ledsagerordningen. 97 i Lov om Social Service

INFORMATION TIL BORGERE OG LEDSAGER. Serviceinformation om ledsagerordningen. 97 i Lov om Social Service INFORMATION TIL BORGERE OG LEDSAGER Serviceinformation om ledsagerordningen 97 i Lov om Social Service Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Lovgivning og personkredsen for 97... 1 3. BORGER...

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer

Læs mere

Udtalelse om kvalitetsstandarder vedr. hjælp efter servicelovens 83

Udtalelse om kvalitetsstandarder vedr. hjælp efter servicelovens 83 Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ankestyrelsen Att.: Ann-Britt Møller ast@ast.dk abmm@ast.dk Dato: 04-07-2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPIVR Sagsnr.:

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være medlem i Krifa Erhverv Hvornår er jeg

Læs mere

Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter. Servicelovens 95

Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter. Servicelovens 95 Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter Servicelovens 95 Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2016 Forord Kommunalbestyrelsen har fastlagt vejledende serviceniveau til brug for udmåling af støtte

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag

Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune Plejevederlag Kvalitetsstandard for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune 2015 Plejevederlag Indsatsområde Udbetaling af plejevederlag til personer, der passer en nærtstående plejekrævende person med kort levetid.

Læs mere

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Lovgrundlag om den åbne skole

Lovgrundlag om den åbne skole Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,

Læs mere

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Ansættelseskontrakter 2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt? 3 Hvem er omfattet

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

VELKOMMEN SOM OMDELER

VELKOMMEN SOM OMDELER VELKOMMEN SOM OMDELER Denne håndbog hjælper dig godt i gang med dit nye job. Du kan bl.a. læse om de hjælpemidler, vi stiller til rådighed samt om dine ansættelsesforhold. Håndbogen gør dig også klogere

Læs mere