Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg"

Transkript

1 Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg 24. maj, 2013

2 Denne rapport er udarbejdet af Deloitte og Blue Planet Innovation for Energistyrelsens Biogas Taskforce. Energistyrelsen er ikke nødvendigvis enig i rapportens konklusioner og anbefalinger. ISBN: (Online) - 2 -

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Status mht. økonomi og finansiering for nuværende og projekterede biogasanlæg 3. Oversigt over gennemførte interviews med finansielle aktører 4. Konklusioner vedr. de fremadrettede finansieringsmuligheder 5. Overvejelser om initiativer til fremme af biogasinvesteringer Bilagsmateriale Bilag A: Succes cases Bilag B: Lånekapital fra KommuneKredit Bilag C: Lånekapital fra Realkreditinstitutter Bilag D: Lånekapital fra almindelige banker Bilag E: Lånekapital fra internationale investeringsbanker Bilag F: Risikovillig kapital fra gasselskaber Bilag G: Risikovillig kapital fra andre forsyningsselskaber Bilag H: Risikovillig kapital fra private equity fonde Bilag I: Risikovillig kapital fra pensionsselskaber Bilag J: Procedurer for ansøgning om lånekapital fra internationale investeringsbanker - 3 -

4 1. Formål - 4 -

5 1. Formål med opgaven Den samlede opgave og delopgaverne herunder En større biogasudbygning kræver finansiering. Energistyrelsen har derfor bedt Deloitte og Blue Planet Innovation om at undersøge, hvad der kan gøres for at lette investeringsbeslutninger på biogasområdet. Det overordnede formål med projektet er, at tilvejebringe et videns- og værktøjsmæssigt grundlag, samt etablere netværk, der kan medvirke til at facilitere profitable samarbejder mellem på den ene side entreprenører med lovende biogasprojekter, og på den anden side investorer og/eller finansieringsselskaber med risikovillig kapital hhv. lånekapital. Opgaven omfatter: 1. Analyse af biogasselskabers finansierings- og organisationsforhold 2. Krav fra potentielle investorer og långivere til biogasprojekter 3. Case studie af konkrete anlæg hvordan kan risici håndteres? 4. Udarbejdelse af finansielle business case analyser investeringsgrundlag til potentielle investorer og långivere Projektet skal danne grundlaget for det videre arbejde med at fremme investeringer i biogas. Projektet har to centrale målsætninger A. At få kortlagt de nuværende samarbejdsrelationer og medvirke til at etablere en tættere dialog mellem biogasentreprenører og finansielle aktører herunder såvel finansieringsselskaber, der kan stille lånekapital til rådighed og finansielle investorer, der kan indskyde risikovillig kapital i biogasprojekter. Sigtet er at få afklaret hvad aktørerne lægger vægt på, og hvad de kan tilbyde og samarbejde omkring, i forbindelse med biogasinvesteringer. B. At etablere et videns- og værktøjsmæssigt grundlag, som gør det muligt for investorer og finansieringsselskaber at få bedre indsigt i business case, investeringsgrundlag ift. biogasprojekter. Der vil være særligt fokus på biogasinvesteringer, der samlet set har en stor skala og de hermed forbundne forretningsmodeller, afkastmuligheder og risici. Nærværende afrapportering omfatter delopgave 1 og 2, der særligt har til formål at indfri de målsætninger, der er nævnt under punkt A ovenfor. 5. Dialogmøder med potentielle investorer og långivere - 5 -

6 2. Status mht. økonomi og finansiering for nuværende og projekterede anlæg - 6 -

7 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (I) Deloitte har gennemført en analyse af økonomien i biogasanlæg baseret på tilgængelige regnskabstal for de seneste tre år. De følgende tabeller og figurer angiver altså gennemsnitstal for årene Resultaterne angiver indtægtsniveauet hos eksisterende biogasanlæg under de hidtil gældende støttesatser, dvs. inden de forhøjede støttesatser, der blev vedtaget med Energiaftalen fra marts 2012 er trådt i kraft. Vi har hentet data fra virksomheder, der er registeret med branchekoden (Fremstilling af Gas), samt årsrapporter fra GrønGas og Hashøj Biogas, der indgår som selvstændige cases i undersøgelsen Udvælgelsen resulterer i 12 anlæg til vores analyse: Anlæg med positivt ordinært resultat (7 anlæg) Bånlev Biogas A/S, Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A., Linkogas A.m.b.A., Ribe Biogas A/S, Thorsø Miljø- Og Biogasanlæg AmbA, GrønGas, Hashøj Biogas Anlæg med negativt ordinært resultat (5 anlæg) GFE Krogenskær P/S, Herning Bioenergi A/S, Morsø Bioenergi af 2006 A.M.B.A., Nysted Biogas Amba, Vegger Energiselskab Det bemærkes af størstedelen af de fællesanlæg, der indgår i opgørelsen er underlagt varmeforsyningslovens hvile-i-sigselv regler (der er ikke kendskab til, at nogen af de nævnte anlæg har søgt dispensation herfra) Udvælgelsesprocessen er vist i figuren nedenfor: Dataindsamlingsproces Eksporteret data rådata fra Webdirect: 60 virksomheder under NACE industrikoden (Fremstilling af Gas). Fra Købmandstandens hjemmeside er der hentet årsrapporter for anlægget GrønGas Østervrå. Derudover er årsrapport fra Hashøj Biogas indsamlet fra dennes ledelse. "Gruppe 1" "Gruppe 2" "Gruppe 3" Indeholder 26 virksomheder i branchen "Fremstilling af Gas", som der findes data på Indeholder 24 virksomheder i branchen "Fremstilling af Gas", som der ikke findes data på Ud af de 26 virksomheder har 12 af dem et biogasanlæg i drift. OL Bioenergy er sorteret fra pga. opstartseffekter i regnskabet, da anlægget først er gået i drift i Opdeling på performance Indeholder 12 virksomheder, der ikke opererer indenfor "Fremstilling af Gas" Valg af virksomheder til endelig data "Gruppe 1A" Udvalgte nøgletal for de 12 virksomheder i "Gruppe A", som har et biogasanlæg i drift. For hvert af de 12 anlæg er der beregnet gennemsnitsregnskab, -balance og -nøgleratioer over perioden Anlæggene er herefter blevet placeret i hhv. en gruppe for anlæg som har haft et gennemsnitligt positivt ordinært resultat og en gruppe for anlæg som har haft et gennemsnitligt negativt ordinært resultat. Dette giver anledning til 7 succesfulde anlæg og 5 ikke-succesfulde anlæg. Det følger dog af undtagelsen i varmeforsyningslovens 20b, at visse typer VE-anlæg - herunder biogasanlæg gerne må optjene et rimeligt overskud, hvilket i Energitilsynets praksis er fortolket således, at en forrentning af den indskudte kapital på i størrelsesorden 8 pct. er acceptabel

8 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (II) Af tabellen th. fremgår økonomien for det gennemsnitlige biogasanlæg og det samlede resultat for alle biogasanlæg. Nøgletal for det gennemsnitlige anlæg (negative tal i parentes) Det gennemsnitlige anlæg har haft et negativt resultat, selvom driftsresultatet har været positivt før og efter afskrivninger/nedskrivning (hhv. EBITDA og EBIT). Forklaringen er store finansielle omkostninger, hvilket også ses af nøgletallet rentedækning, der udtrykker forholdet mellem EBIT og finansielle poster. Dette nøgletal ligger ikke ret meget over 1, hvilket ikke er tilfredsstillende. En gennemsnitlig gældsratio på 5,7 indikerer en meget høj gældssætning. Overskudsgraden (der angiver resultatet før renter som andel af omsætningen), afkastningsgraden og egenkapitalforrentningen ligger ligeledes på et utilfredsstillende niveau for det gennemsnitlige anlæg Kurt Hjorth-Gregersen fra Foreningen for Danske Biogasanlæg udarbejder en gang årligt en tilsvarende opgørelse af økonomien i de eksisterende anlæg baseret på seneste regnskabstal. Der er tale om et delvis overlappende udvalg af anlæg. Der henvises til opgørelsen for mere detaljerede oplysninger om de enkelte anlæg Foreningens opgørelser viser, at en betydelig del af anlæggene har udfordringer med at tjene penge nok til at afvikle på gælden, men at der også er anlæg, der klarer sig godt. I opgørelserne er det flere gange fremhævet, at det især er de store fællesanlæg, der skaber positive resultater.

9 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (III) I tabellen til højre har vi vist økonomien for det gennemsnitlige succesfulde biogasanlæg og det samlede resultat for de 7 succesfulde anlæg. Det ses at disse anlæg formår at skabe et resultatet før renter (EBIT), der er tilstrækkelig stort til både at afholde de finansielle omkostninger på lån, så der bliver et positivt resultat på bundlinjen. Rentedækningen for det gennemsnitlige anlæg i den succesfulde halvdel er på 2,1, hvilket er tilfredsstillende. Med en gældsratio på 4,9 er også disse anlæg relativt gældsatte, om end væsentligt mindre end anlæggene i den mindre succesfulde halvdel, hvor gældsratioen er 25,4. Den gennemsnitlige soliditetsgrad på 0,24 viser at de 7 gode anlæg har næste 3 gange så høj egenkapital i forhold til samlede aktiver end det gennemsnitlige biogasanlæg i hele puljen, som har en soliditetsgrad på 0,09.. En gennemsnitlig afkastningsgrad på 5,5% viser en evne til at skabe et afkast fra aktiverne. Dertil kommer en overskudsgrad på 9,5% samt et afkast på egenkapitalen på 13,9%, hvilket er meget tilfredsstillende og langt over gennemsnitlige anlæg i hele puljen og i den mindre succesfulde halvdel. Man skal dog være varsom med tolkning af afkast på egenkapitalen for anlæg, der opererer under hvile-i-sig selv, idet de ofte kapitaliseres og drives anderledes end rent kommercielle anlæg Ovenstående resultater viser, at det er lykkedes at skabe en fin overskudsgrad for ca. halvdelen af de udvalgte biogasanlæg og dermed at det under gunstige omstændigheder rent faktisk har været muligt at tjene penge på biogas under de støttevilkår, der har været gældende frem til energiaftalen.

10 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (IV) I tabellen til højre har vi vist økonomien for det gennemsnitlige mindre succesfulde biogasanlæg, og det samlede resultat for de omfattede 5 anlæg med negative resultater. For disse anlæg ser vi at EBITDA ikke er høj nok til at håndtere afskrivningerne. Dertil kommer næsten dobbelt så høje finansielle udgifter som for det gns. succesfulde anlæg, hvilket leder til et gennemsnitligt negativt resultat på ca. 2,4 mio.kr. pr. år. Med en gennemsnitlig gældsratio på 25,4 er det tydeligt, at disse anlæg er ekstremt gældssatte i forhold til deres afbetalingsevne. Den gennemsnitlige soliditetsgrad er tæt på 0, dvs. egenkapitalen er ekstremt lav i forhold til aktiverne. Dette hænger sammen med, at flere af anlæggene har en negativ egenkapital, hvilket også giver en meget høj negativ egenkapital-forrentning. Regnskabsanalysen viser, at afskrivningerne og renteudgifterne i disse anlæg er for store set i forhold til bruttoindtjeningen til at kunne holde resultaterne positive. Ovenstående resultater indikerer således, at den mindre succesfulde del af de udvalgte biogasanlæg generelt er i store økonomiske problemer og har været en dårlig forretning for investorerne. Det bemærkes at udvalget af ikke-succesfulde anlæg netop inkluderer en række af de anlæg, der har været omtalt i pressen for deres dårlige økonomi, herunder GFE Krogenskær, Morsø Bioenergi og Nysted Biogas

11 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (V) I tabellen nedenfor er regnskabsdata for de udvalgte succesfulde anlæg i Deloittes analyse gengivet. De tomme felter indikerer datamangel. Tabellen viser, at de alle realiserer gennemsnitlige positive resultater gennem og varierende men pæne egenkapitalforrentninger. Seks ud af syv succesfulde anlæg i tabellen (på nær Grøn Gas) er traditionelle fællesanlæg, der er velforsynede med affald (dog typisk mindre end for nogle år tilbage). Grøn Gas er efter to gode år påvirket af et negativt resultat i 2011, hvilket skyldes en sag om rådighedsstillelse i forhold til Energinet.dk (se case beskrivelsen længere fremme). Linkogas fremstår som det stærkeste anlæg mål på nøgletallene med høj rentedækning, overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalforrentning. Ribe Biogas skiller også ud mht. positive resultater og en meget lav gældsætning. Oversigt over succesfulde anlæg Deloitte har set på, om det primært er de store anlæg, der klarer sig godt. Det viser sig, at store succesfulde anlæg formår at skabe et højere afkast per omsat krone end små succesfulde anlæg. Det er dog ikke muligt at generalisere dette resultat, da det kun bygger på 7 anlæg. t.kr. Virksomhed Bånlev Biogas A/S Lemvig Biogasanlæg A.m.Linkogas A.m.b.A. Ribe Biogas A/S Thorsø Miljø- Og Biogasan GrønGas Østervrå Hashøj Biogas Etableringsår Resultatopgørelse Omsætning 22,572 22,658 23,564 16,227 10,177 14,439 Samlede driftsomkostninger (8,615) (11,616) (16,641) (6,457) (4,555) (9,571) Dækningsbidrag 10,343 11,042 6,467 9,770 5,622 2,841 4,868 Resultat før renter, skat og afskrivning (EBITDA) 5,177 5,533 6,267 5,794 3,104 2,051 3,590 Afskrivninger (2,651) (4,388) (2,667) (2,939) (2,304) (1,456) (2,600) Resultat før renter og skat (EBIT) 2,526 1,145 3,600 2, Finansposter netto (1,067) (817) (1,697) (276) (308) (508) (799) Resultat før skat 1, ,903 2, Resultat 1, ,903 1, Balance Anlægsaktiver 39,213 27,763 31,804 11,920 13,204 13,628 11,771 Grunde og bygninger 7,601 12,911 13,681 4,962 11,837 2,610 2,145 Omsætningsaktiver 3,298 11,240 3,741 7,083 5,336 5,100 1,898 Egenkapital 16,209 2,588 2,991 10,005 11,725 2,021 n/a Selskabskapital 10,000 6, Langfristet gæld 11,594 27,876 17,715 3,917 3,427 8,943 9,284 Kortfristet gæld 13,838 6,071 14,839 5,081 3,254 9,903 6,530 Samlet balance 42,511 39,003 35,545 19,003 18,540 21,338 15,815 Ratioer Rentedækning (EBIT/Finansposter) Gældsratio (Gæld/EBITDA) Overskudsgrad (EBIT/Omsætning) 11.2% 5.1% 15.3% 17.6% 7.9% Ingen omsætning angivet 6.9% Afkastningsgrad (EBIT/Samlet balance) 5.9% 2.9% 10.1% 15.0% 4.3% 2.8% 6.3% Egenkapitalforrentning (Resultat/Egenkapital) 9.0% 19.0% 63.6% 18.9% 4.0% 3.1% Ingen egenkapital Soliditetsgrad (Egenkapital/Samlet balance) Ingen egenkapital

12 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (VI) I tabellen nedenfor er regnskabsdata for de udvalgte mindre succesfulde anlæg i Deloittes analyse gengivet. De tomme felter indikerer datamangel. Tabellen viser, at mens alle 5 anlæg har positivt driftsresultat før renter, skat, afskrivninger/nedskrivning (EBITDA), så har ingen af anlæggene et positivt resultat før renter og skat (EBIT). I 3 af de 5 anlæg er der en negativ egenkapital. Oversigt over ikke-succesfulde anlæg Nysted Biogas, Morsø Bioenergi og GFE Krogenskær er kendetegnet ved en meget høj gældsætning og har derfor ikke udsigt til at blive rentable. På den følgeende side er nogle af de centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg oplistet. Selvom der således er en række succesfulde biogasanlæg, der klarer sig godt, må det konkluderes, at det for mange biogasanlæg har været vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen under de tidligere støttesatser. t.kr. Virksomhed GFE Krogenskær P/S Herning Bioenergi A/S Morsø Bioenergi af 2006 ANysted Biogas Amba Vegger Energiselskab, Er Etableringsår Resultatopgørelse Omsætning 11, ,108 - Samlede driftsomkostninger (8,613) Dækningsbidrag 2,797 4,940 (1,164) 1,192 Resultat før renter, skat og afskrivning (EBITDA) 1,792 2,400 1, Afskrivninger (2,495) (3,169) (3,268) (1,461) (888) Resultat før renter og skat (EBIT) (703) (769) (2,261) (1,081) (566) Finansposter netto (2,024) 207 (3,048) (2,147) (14) Resultat før skat (2,727) (562) (5,309) (2,816) (579) Resultat (2,727) (423) (5,310) (2,816) (579) Balance Anlægsaktiver 40,270 31,851 63,205 35,741 2,764 Grunde og bygninger 9,789 31,851 1, Omsætningsaktiver 2,376 10,424 2,358 28,845 1,068 Egenkapital (2,965) 32,356 (2,596) (23,203) 1,772 Selskabskapital , Langfristet gæld 26, ,684 71, Kortfristet gæld 19,385 7,404 34,476 16,276 1,518 Samlet balance 42,646 42,275 65,563 64,586 3,832 Ratioer Rentedækning (EBIT/Finansposter) Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Gældsratio (Gæld/EBITDA) Overskudsgrad (EBIT/Omsætning) -6.2% Ingen omsætning angivet Ingen omsætning angivet -11.9% Ingen omsætning angivet Afkastningsgrad (EBIT/Samlet balance) -1.6% -1.8% -3.4% -1.7% -14.8% Egenkapitalforrentning (Resultat/Egenkapital) Negativ egenkapital -1.3% Negativ egenkapital Negativ egenkapital -32.7% Soliditetsgrad (Egenkapital/Samlet balance) Negativ egenkapital 0.77 Negativ egenkapital Negativ egenkapital

13 2. Status mht. økonomi og finansiering Centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg og introduktion til succescases Centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg GFE Krogenskjær er et blandt fire Green Farm Energy anlæg, der blev bygget mhp. ekstraordinær høj gasproduktion, hvilket viste sig vanskeligt at realisere i praksis. Anlæggene måtte derfor afskrive meget store investeringer og søge at slå sig igennem som almindelige anlæg. Morsø Bioenergi har satset på en fiberfraktion i biogasproduktionen, som det imidlertid tog for lang tid at få frem, så den var forældet ved modtagelsen og derfor ikke gav tilstrækkeligt gasudbytte set ift. omkostningerne. Endvidere havde landmændene ikke selv tilstrækkelige fordele ved at foretage den nødvendige separation. Endelig måtte der anlægges en lang og bekostelig varmeledning, og man var henvist til en dyr finansieringsform. Nysted Biogas har generelt haft utilstrækkeligt affaldsgrundlag. Nysted har desuden båret store omkostninger til fjernvarmenettet og opnår ikke en særlig høj pris på varmen. Endvidere har der været en lang række driftsuheld, og der er tabt penge ifm. et rente swap. Vegger Energiselskab har klaret sig fint så længe der var affald nok til at producere 100 m3 gas pr ton. I dag rækker affaldsgrundlaget ikke længere til dette En mere generel forklaring på de økonomiske udfordringer i eksisterende biogasanlæg er, at de (bortset fra Morsø) primært er bygget til flydende husdyrgødning og affald. Anlæggene er dermed sårbare overfor faldende mængder af slagteriaffald og andre pumpbare affaldsfraktioner, da de ikke uden videre kan tage mere tørstofholdige biomasser ind. Interview med biogasentreprenører og succescasebeskrivelser Projektet har endvidere interviewet 8 biogasentreprenører på det danske marked for at også få indblik i de mere kvalitative faktorer der har påvirket de respektive projekters performance. 3 af disse interviews omhandler projekterede anlæg: Faaborg Midtfyn Østergaarde Biogas (en del af Ringkøbing-Skjern projektet) De resterende interviews omhandler idriftsatte anlæg: Bigadan (flere anlæg) ComBigaS GrønGas Hashøj Biogas På baggrund af disse interviews, har projektet udvalgt og beskrevet to særskilte succes cases - GrønGas og Hashøj - blandt de idriftsatte anlæg. De to cases, der er beskrevet i Bilag A, belyser nogle nøglefaktorer, der har bidraget til projekternes gode performance

14 2. Status mht. økonomi og finansiering Konklusion Det fremgår ovenstående analyse og de hidtidige erfaringer, at økonomien for biogasanlæg generelt har været for ringe under de hidtil gældende rammevilkår. Biogasanlæggene har dog givet afledte gevinster, herunder store fordele for landmændene ifm. gyllehåndteringen, der ikke nødvendigvis afspejles i anlægsregnskaberne. Desuden har biogasanlæggene bidraget til en samfundsmæssig opgave med at komme af med organisk affald og nyttiggøre dette samtidigt med, at der er leveret billig varme til forbrugerne. Der er imidlertid for mange biogasanlæg, som kører med underskud og som ikke får afdraget tilstrækkeligt hurtigt på gælden. Der er enkelte eksempler på, at kommunerne har været nødt til ekstraordinært at dække millionunderskud. Det har drejet sig om indløsning af kommunale lånegarantier til private fællesanlæg, fordi sidstnævnte ikke kunne betale deres afdrag til Kommunekredit. De negative historier, der som regel har fået mest omtale i pressen, skygger for, at flertallet af fællesanlæg kører med overskud og grundlæggende har en sund økonomi med moderat gæld og god forrentning af egenkapitalen selv under de hidtidige rammevilkår, som ikke er så gunstige som dem, der gælder fra gennemførelsen af energiaftalen og indtil de to ekstra pristillæg er aftrappet efter Ifølge de gennemførte interview er der følgende forklaringer på de blandede erfaringer: Nogle biogasentreprenører/ operatører er dygtigere til at drive biogasanlæg end andre. Drift af biogasanlæg er således en kompleks forretning, der kræver et dedikeret fokus, minimering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, gunstige aftaler med biomasseleverandører og aftagere og driftserfaringer, som gør det muligt at styre indtaget af forskellige biomasser uden der opstår driftsforstyrrelser. Det har desuden vist sig at være en fordel at afregne biomasseleverancerne efter målt tørstofindhold. En del af variationen i økonomien skyldes dog også gunstigheden af placeringen ift. leverandører af industrielt organisk affald og held/uheld med de tekniske anlæg og biomasseleverancerne. En vigtig forklaring på de økonomiske udfordringer i eksisterende biogasanlæg er, at de primært er bygget til flydende husdyrgødning og affald, hvilket vanskeliggør omstillingen til biomasser med højt tørstofindhold. Dette problem vil blive mindsket efterhånden som der bygges nye anlæg. Der er stort set ingen erfaringer med biogasanlæg i større skala bortset fra det relativt nyetablerede Maabjergværk, der også beskæftiger sig med anden form for bioenergi. Formodningen om at der vil være fordele ved fælles drift af en portefølje af biogasanlæg er således stadig ikke testet i praksis. I de følgende afsnit foretages der vurderinger af de muligheder og barrierer der gør sig gældende i forhold til biogasinvesteringer efter vedtagelsen af de nye rammevilkår

15 3. Oversigt over gennemførte interview med finansielle aktører

16 3. Oversigt over de gennemførte interview med kreditselskaber Interview med fokus på lånekapital fra kreditselskaber Formålet med de gennemførte interviews er at belyse finansieringsmæssige barrierer for etablering af biogasanlæg i Danmark og muligheder for at overvinde disse. Kommunekredit Interviewede kreditselskaber Kommunalt/regionalt ejet finansieringsselskab Der er gennemført interviews med 9 kreditselskaber i form af realkreditinstitutioner, almindelige banker, og særlige investeringsbanker. Kreditselskaberne tilhører kategorien, långivere, der kan stille lånekapital til rådighed for entreprenører og/eller kapitalinvestorer. Interviewene har haft til hensigt at etablere en tæt dialog med disse finansielle aktører, med henblik at få kortlagt hvad der driver aktørerne, hvad de lægger vægt på, hvilke krav de stiller, og hvad de kan tilbyde, i forbindelse med biogasinvesteringer. De 9 interviewede kreditselskaber er en blanding af realkreditinstitutter, banker, investeringsbanker, samt Kommunekredit. Nykredit Realkredit Danmark DLR Kredit Sydbank Nordea Handelsbanken European Investment Bank Nordic Investment Bank Realkreditinstitut Realkreditinstitut Realkreditinstitut Bank Bank Bank Investeringsbank Investeringsbank De har alle aktiviteter i Danmark, men flere af dem har også internationalt fokus (hovedsageligt indenfor Europa) Resultaterne af de gennemførte interview er med kreditselskaberne er afrapporteret detaljeret i Bilag B-E. De centrale konklusioner er præsenteret i indeværende Kapitel 4. Dokumentationen i bilagsmaterialet har følgende struktur: Bilag B: Lånekapital fra KommuneKredit Bilag C: Lånekapital fra Realkreditinstitutter Bilag D: Lånekapital fra almindelige banker Bilag E: Lånekapital fra internationale investeringsbanker

17 3. Oversigt over de gennemførte interview med finansielle investorer Interview med fokus på risikovillig kapital fra finansielle investorer Derudover er det blevet interviewet 7 kapitalinvestorer, herunder både institutionelle investorer og energiselskaber, der er villige til at indskyde risikovillig kapital i større biogasprojekter, evt. gennem etablering af driftsselskaber, der har ansvar for en portefølje af biogasprojekter. Interviewene har haft til hensigt at etablere en tæt dialog med disse finansielle aktører, med henblik at få kortlagt hvad der driver aktørerne, hvad de lægger vægt på, hvilke krav de stiller, og hvad de kan tilbyde, i forbindelse med biogasinvesteringer. De 7 interviewede kapitalinvestorer er en blanding af gasselskaber, andre typer forsyningsselskaber, og institutionelle investorer i form af kapitalfonde. De har alle aktiviteter i Danmark, men flere af dem har også internationalt fokus (hovedsageligt indenfor Europa). Der har også været rettet henvendelse til følgende pensionsselskaber om at få et interview: PKA, Pension Danmark, PFA og ATP. Grundet manglende interesse har der ikke været muligt at få høre deres perspektiver på biogasområdet. Naturgas Fyn HMN Naturgas Ringkøbing Skjern Forsyning EnergiMidt Interviewede finansielle investorer inklusive energiselskaber Copenhagen Infrastructure Partners Maj Invest Equity SE Blue Equity Gasselskab Gasselskab Forsyningsselskab Forsyningsselskab Institutionel investor Institutionel investor Institutionel investor Resultaterne af de gennemførte interview er med de finaniselle investorer er afrapporteret detaljeret i Bilag F-I. De centrale konklusioner er præsenteret i indeværende Kapitel 4 Dokumentationen i bilagsmaterialet har følgende struktur: Bilag F: Risikovillig kapital fra gasselskaber Bilag G: Risikovillig kapital fra andre forsyningsselskaber Bilag H: Risikovillig kapital fra private equity fonde Bilag I: Risikovillig kapital fra pensionsselskaber

18 4. Konklusioner vedr. de fremadrettede finansieringsmuligheder

19 2. Status mht. økonomi og finansiering Aktuelle vanskeligheder med at opnå finansiering Deloittes interview med biogasentreprenører, potentielle investorer og långivere giver en entydigt billede af, at det er meget vanskeligt at opnå finansiering, selv efter vedtagelsen af energiaftalen og de forhøjede støttesatser. Mange af de interviewede biogasentreprenører leder stadig efter finansieringsmuligheder efter at have forespurgt og fået afslag hos lang række banker og realkreditselskaber, og nogen har også forsøgt sig uden held hos institutionelle investorer. Ifølge Energistyrelsen fremgår det imidlertid af de fremsendte ansøgninger om anlægstilskud for 2012, at det er lykkedes for enkelte biogasanlæg at opnå bank- eller realkreditlån: Det er dog svært at bedømme om finansieringen fra disse kilder er på plads for de pågældende anlæg, eller der er tale om igangværende forhandlinger, eller blot planer om finansiering. I enkelte tilfælde fremgår det dog tydeligt, at der er opnået tilsagn om bank- eller realkreditlån. Der foreligger ikke oplysninger om tilsagnet skyldes, at de pågældende ansøgere af anlægstilskud til biogasanlæg har opnået finansieringen, fordi de er gode kunder eller har været i stand til at stille kaution, eller det skyldes, at långiverne har set optimistisk på biogas-investeringen. Lånefinansiering fra kreditselskaber På baggrund af de gennemførte interviews må det konkluderes, at det bortset fra finansiering fra Kommunekredit i praksis vist sig meget vanskeligt at opnå finansiering til investeringer i centrale fællesanlæg. Der er 4 centrale kilder til lånefinansiering: Kommunekredit Realkreditinstitutter Almindelige banker Formålsrettede internationale investeringsbanker Ud fra de interviews Deloitte har gennemført med de relativt mest interesserede kreditselskaber blandt ovenstående tegner der sig betydelige lånefinansieringsbarrierer indenfor alle 4 kilder. Kommunekredit er en mulig kilde til lånefinansiering, og enkelte af de planlagte biogasprojekter er baseret på kommunal lånegaranti som grundlag for finansiering fra Kommunkredit. Kommunekreditfinansiering opfattes dog generelt ikke som tilstrækkelig attraktiv af biogas-entreprenørerne pga. hvile-isig-selv reglerne, der indgår som betingelse for at opnå kommunegaranti og som derved forhindrer forretning af den investerede kapital

20 4. Konklusioner fra de gennemførte interviews mht. finansieringsmulighederne Opsummering af vanskelighederne ved at opnå lånefinansiering Det er meget få andre kreditselskaber, der indtil videre har givet tilsagn om finansiering af biogasanlæg. Det er kun sket i ganske særlige tilfælde, hvor biogasentreprenøren formåede at stille kaution, eller hvor projektet var ekstraordinært attraktivt, eller præget af en stærk eksisterende kunderelation mellem biogasentreprenøren og långiveren. Nogle af kreditselskaberne, heriblandt Nykredit og DLR KRedit, er interesserede i at finansiere biogasanlæg under de rette betingelser, selvom der ikke stilles sikkerhed i andre aktiver og er pt. i gang med at overveje potentielle biogasprojekter. De umiddelbart mest positive er Nordic Investment Bank og Handelsbanken. De øvrige omtalte långivere har generelt større forehold overfor at finansiere uden sikkerhed i andre aktiver, og kræver i så fald, at alle større risici er inddæmmet plus øget sikkerhed omkring de fremadrettede rammevilkår for den type energiafsætning, der er tale om for det konkrete anlæg. Den Europæiske Investeringsbank er potentielt interesseret i at yde direkte lånefinansiering af større biogasprojekter, herunder projekter, hvor der indgår flere anlæg i et forsyningsnet. Men dokumentationskravene er strenge og sagsbehandlingstiden er meget lang. De almindelige banker har indtil videre ikke udvist særlig stor interesse for at yde kredit til landmænd mhp. investeringer i biogasanlæg og har ikke etableret produkter til dette formål. Enkelte banker såsom Handelsbanken, Nordea og Sydbank er dog begyndt at interessere sig for markedet og er villig til at finansiere biogasanlæg i tilfælde, hvor projekterne er meget attraktive og risici er tilsvarende begrænsede. Sydbank betragter stadig biogas som en højrisiko-investering og fordrer derfor en grad af sikkerhedsstillelse som kun de færreste biogasentreprenører kan præstere. Sydbank er derfor indtil videre ikke en mulig finansieringskilde for det typiske fællesanlæg, men kun for mindre anlæg, hvor der kan tages pant i gården, eller for større anlæg, der etableres af energiselskaber eller andre virksomheder, der kan stille kaution. Handelsbanken og Nordea er mere positive overfor lån til biogasanlæg uden sikkerhed i andre aktiver, men er stadig ikke for alvor kommet ind på biogasmarkedet. De mest attraktive lånevilkår kan potentielt opnås gennem realkreditlån, men realkreditinstitutterne fordrer henset til deres begrænsede fortjeneste en betydelig reduktion af de nuværende risici ved centrale fællesanlæg, før de er villige til at yde finansiering. Det skyldes bla., at biogasanlæg ikke er omsættelige og derfor har lav pantværdi. Konklusionen er derfor, at der endnu ikke i tilstrækkelig grad er adgang til lånekapital set ift. de behov, der er i biogasmarkedet, og set ift. regeringens udbygningsplaner for biogas

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Finansiering af biogasanlæg. Præsenteret for Biogasforeningen

Finansiering af biogasanlæg. Præsenteret for Biogasforeningen Præsenteret for Biogasforeningen 9. december 2013 Agenda 1 Introduktion til Deloitte 2 Biogasmarkedet i dag 3 Finansieringsmodeller og potentielle investorer 4 Barrierer i biogasmarkedet 5 Anbefalinger

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011

Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Velkommen til ekstraordinær generalforsamling 18. marts 2011 Dagsorden punkt 1 Vedrørende dagsordenens punkt 1 Valg af dirigent Bestyrelsen har anmodet advokat Christian Th. Kjølbye om at påtage sig hvervet

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C

Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C Bech-Bruun Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Aarhus C Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/15569 Sagsbehandler: HRJ Afd.: Varme Jeres j.nr. 056121, dispensation vedrørende varmeforsyningslovens kapitel 4 I

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Definitioner på regnskabs- og nøgletal

Definitioner på regnskabs- og nøgletal Definitioner på regnskabs- og nøgletal Februar 2012 Experian and the marks used herein are service marks or registered trademarks of Experian Limited. Other product and company names mentioned herein may

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13. Fondsbørsmeddelelse nr. 8 30. september 2014 Årsresultat for 2013/14 i KIF Håndbold Elite A/S Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Er driftsbudgettet holdbart til en kommunegaranti?

Er driftsbudgettet holdbart til en kommunegaranti? Er driftsbudgettet holdbart til en kommunegaranti? Lynge Skovgaard KL - Temadag om Biogas Munkebjerg Hotel, 2. marts 2011 Kommunal investering i bioenergi var ulovlig Det var i strid med lovgivningen,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk. KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere