Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg"

Transkript

1 Afdækning af muligheder for at fremme investeringer i biogas Status muligheder og betingelser i forbindelse med finansiering af biogasanlæg 24. maj, 2013

2 Denne rapport er udarbejdet af Deloitte og Blue Planet Innovation for Energistyrelsens Biogas Taskforce. Energistyrelsen er ikke nødvendigvis enig i rapportens konklusioner og anbefalinger. ISBN: (Online) - 2 -

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Status mht. økonomi og finansiering for nuværende og projekterede biogasanlæg 3. Oversigt over gennemførte interviews med finansielle aktører 4. Konklusioner vedr. de fremadrettede finansieringsmuligheder 5. Overvejelser om initiativer til fremme af biogasinvesteringer Bilagsmateriale Bilag A: Succes cases Bilag B: Lånekapital fra KommuneKredit Bilag C: Lånekapital fra Realkreditinstitutter Bilag D: Lånekapital fra almindelige banker Bilag E: Lånekapital fra internationale investeringsbanker Bilag F: Risikovillig kapital fra gasselskaber Bilag G: Risikovillig kapital fra andre forsyningsselskaber Bilag H: Risikovillig kapital fra private equity fonde Bilag I: Risikovillig kapital fra pensionsselskaber Bilag J: Procedurer for ansøgning om lånekapital fra internationale investeringsbanker - 3 -

4 1. Formål - 4 -

5 1. Formål med opgaven Den samlede opgave og delopgaverne herunder En større biogasudbygning kræver finansiering. Energistyrelsen har derfor bedt Deloitte og Blue Planet Innovation om at undersøge, hvad der kan gøres for at lette investeringsbeslutninger på biogasområdet. Det overordnede formål med projektet er, at tilvejebringe et videns- og værktøjsmæssigt grundlag, samt etablere netværk, der kan medvirke til at facilitere profitable samarbejder mellem på den ene side entreprenører med lovende biogasprojekter, og på den anden side investorer og/eller finansieringsselskaber med risikovillig kapital hhv. lånekapital. Opgaven omfatter: 1. Analyse af biogasselskabers finansierings- og organisationsforhold 2. Krav fra potentielle investorer og långivere til biogasprojekter 3. Case studie af konkrete anlæg hvordan kan risici håndteres? 4. Udarbejdelse af finansielle business case analyser investeringsgrundlag til potentielle investorer og långivere Projektet skal danne grundlaget for det videre arbejde med at fremme investeringer i biogas. Projektet har to centrale målsætninger A. At få kortlagt de nuværende samarbejdsrelationer og medvirke til at etablere en tættere dialog mellem biogasentreprenører og finansielle aktører herunder såvel finansieringsselskaber, der kan stille lånekapital til rådighed og finansielle investorer, der kan indskyde risikovillig kapital i biogasprojekter. Sigtet er at få afklaret hvad aktørerne lægger vægt på, og hvad de kan tilbyde og samarbejde omkring, i forbindelse med biogasinvesteringer. B. At etablere et videns- og værktøjsmæssigt grundlag, som gør det muligt for investorer og finansieringsselskaber at få bedre indsigt i business case, investeringsgrundlag ift. biogasprojekter. Der vil være særligt fokus på biogasinvesteringer, der samlet set har en stor skala og de hermed forbundne forretningsmodeller, afkastmuligheder og risici. Nærværende afrapportering omfatter delopgave 1 og 2, der særligt har til formål at indfri de målsætninger, der er nævnt under punkt A ovenfor. 5. Dialogmøder med potentielle investorer og långivere - 5 -

6 2. Status mht. økonomi og finansiering for nuværende og projekterede anlæg - 6 -

7 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (I) Deloitte har gennemført en analyse af økonomien i biogasanlæg baseret på tilgængelige regnskabstal for de seneste tre år. De følgende tabeller og figurer angiver altså gennemsnitstal for årene Resultaterne angiver indtægtsniveauet hos eksisterende biogasanlæg under de hidtil gældende støttesatser, dvs. inden de forhøjede støttesatser, der blev vedtaget med Energiaftalen fra marts 2012 er trådt i kraft. Vi har hentet data fra virksomheder, der er registeret med branchekoden (Fremstilling af Gas), samt årsrapporter fra GrønGas og Hashøj Biogas, der indgår som selvstændige cases i undersøgelsen Udvælgelsen resulterer i 12 anlæg til vores analyse: Anlæg med positivt ordinært resultat (7 anlæg) Bånlev Biogas A/S, Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A., Linkogas A.m.b.A., Ribe Biogas A/S, Thorsø Miljø- Og Biogasanlæg AmbA, GrønGas, Hashøj Biogas Anlæg med negativt ordinært resultat (5 anlæg) GFE Krogenskær P/S, Herning Bioenergi A/S, Morsø Bioenergi af 2006 A.M.B.A., Nysted Biogas Amba, Vegger Energiselskab Det bemærkes af størstedelen af de fællesanlæg, der indgår i opgørelsen er underlagt varmeforsyningslovens hvile-i-sigselv regler (der er ikke kendskab til, at nogen af de nævnte anlæg har søgt dispensation herfra) Udvælgelsesprocessen er vist i figuren nedenfor: Dataindsamlingsproces Eksporteret data rådata fra Webdirect: 60 virksomheder under NACE industrikoden (Fremstilling af Gas). Fra Købmandstandens hjemmeside er der hentet årsrapporter for anlægget GrønGas Østervrå. Derudover er årsrapport fra Hashøj Biogas indsamlet fra dennes ledelse. "Gruppe 1" "Gruppe 2" "Gruppe 3" Indeholder 26 virksomheder i branchen "Fremstilling af Gas", som der findes data på Indeholder 24 virksomheder i branchen "Fremstilling af Gas", som der ikke findes data på Ud af de 26 virksomheder har 12 af dem et biogasanlæg i drift. OL Bioenergy er sorteret fra pga. opstartseffekter i regnskabet, da anlægget først er gået i drift i Opdeling på performance Indeholder 12 virksomheder, der ikke opererer indenfor "Fremstilling af Gas" Valg af virksomheder til endelig data "Gruppe 1A" Udvalgte nøgletal for de 12 virksomheder i "Gruppe A", som har et biogasanlæg i drift. For hvert af de 12 anlæg er der beregnet gennemsnitsregnskab, -balance og -nøgleratioer over perioden Anlæggene er herefter blevet placeret i hhv. en gruppe for anlæg som har haft et gennemsnitligt positivt ordinært resultat og en gruppe for anlæg som har haft et gennemsnitligt negativt ordinært resultat. Dette giver anledning til 7 succesfulde anlæg og 5 ikke-succesfulde anlæg. Det følger dog af undtagelsen i varmeforsyningslovens 20b, at visse typer VE-anlæg - herunder biogasanlæg gerne må optjene et rimeligt overskud, hvilket i Energitilsynets praksis er fortolket således, at en forrentning af den indskudte kapital på i størrelsesorden 8 pct. er acceptabel

8 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (II) Af tabellen th. fremgår økonomien for det gennemsnitlige biogasanlæg og det samlede resultat for alle biogasanlæg. Nøgletal for det gennemsnitlige anlæg (negative tal i parentes) Det gennemsnitlige anlæg har haft et negativt resultat, selvom driftsresultatet har været positivt før og efter afskrivninger/nedskrivning (hhv. EBITDA og EBIT). Forklaringen er store finansielle omkostninger, hvilket også ses af nøgletallet rentedækning, der udtrykker forholdet mellem EBIT og finansielle poster. Dette nøgletal ligger ikke ret meget over 1, hvilket ikke er tilfredsstillende. En gennemsnitlig gældsratio på 5,7 indikerer en meget høj gældssætning. Overskudsgraden (der angiver resultatet før renter som andel af omsætningen), afkastningsgraden og egenkapitalforrentningen ligger ligeledes på et utilfredsstillende niveau for det gennemsnitlige anlæg Kurt Hjorth-Gregersen fra Foreningen for Danske Biogasanlæg udarbejder en gang årligt en tilsvarende opgørelse af økonomien i de eksisterende anlæg baseret på seneste regnskabstal. Der er tale om et delvis overlappende udvalg af anlæg. Der henvises til opgørelsen for mere detaljerede oplysninger om de enkelte anlæg Foreningens opgørelser viser, at en betydelig del af anlæggene har udfordringer med at tjene penge nok til at afvikle på gælden, men at der også er anlæg, der klarer sig godt. I opgørelserne er det flere gange fremhævet, at det især er de store fællesanlæg, der skaber positive resultater.

9 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (III) I tabellen til højre har vi vist økonomien for det gennemsnitlige succesfulde biogasanlæg og det samlede resultat for de 7 succesfulde anlæg. Det ses at disse anlæg formår at skabe et resultatet før renter (EBIT), der er tilstrækkelig stort til både at afholde de finansielle omkostninger på lån, så der bliver et positivt resultat på bundlinjen. Rentedækningen for det gennemsnitlige anlæg i den succesfulde halvdel er på 2,1, hvilket er tilfredsstillende. Med en gældsratio på 4,9 er også disse anlæg relativt gældsatte, om end væsentligt mindre end anlæggene i den mindre succesfulde halvdel, hvor gældsratioen er 25,4. Den gennemsnitlige soliditetsgrad på 0,24 viser at de 7 gode anlæg har næste 3 gange så høj egenkapital i forhold til samlede aktiver end det gennemsnitlige biogasanlæg i hele puljen, som har en soliditetsgrad på 0,09.. En gennemsnitlig afkastningsgrad på 5,5% viser en evne til at skabe et afkast fra aktiverne. Dertil kommer en overskudsgrad på 9,5% samt et afkast på egenkapitalen på 13,9%, hvilket er meget tilfredsstillende og langt over gennemsnitlige anlæg i hele puljen og i den mindre succesfulde halvdel. Man skal dog være varsom med tolkning af afkast på egenkapitalen for anlæg, der opererer under hvile-i-sig selv, idet de ofte kapitaliseres og drives anderledes end rent kommercielle anlæg Ovenstående resultater viser, at det er lykkedes at skabe en fin overskudsgrad for ca. halvdelen af de udvalgte biogasanlæg og dermed at det under gunstige omstændigheder rent faktisk har været muligt at tjene penge på biogas under de støttevilkår, der har været gældende frem til energiaftalen.

10 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (IV) I tabellen til højre har vi vist økonomien for det gennemsnitlige mindre succesfulde biogasanlæg, og det samlede resultat for de omfattede 5 anlæg med negative resultater. For disse anlæg ser vi at EBITDA ikke er høj nok til at håndtere afskrivningerne. Dertil kommer næsten dobbelt så høje finansielle udgifter som for det gns. succesfulde anlæg, hvilket leder til et gennemsnitligt negativt resultat på ca. 2,4 mio.kr. pr. år. Med en gennemsnitlig gældsratio på 25,4 er det tydeligt, at disse anlæg er ekstremt gældssatte i forhold til deres afbetalingsevne. Den gennemsnitlige soliditetsgrad er tæt på 0, dvs. egenkapitalen er ekstremt lav i forhold til aktiverne. Dette hænger sammen med, at flere af anlæggene har en negativ egenkapital, hvilket også giver en meget høj negativ egenkapital-forrentning. Regnskabsanalysen viser, at afskrivningerne og renteudgifterne i disse anlæg er for store set i forhold til bruttoindtjeningen til at kunne holde resultaterne positive. Ovenstående resultater indikerer således, at den mindre succesfulde del af de udvalgte biogasanlæg generelt er i store økonomiske problemer og har været en dårlig forretning for investorerne. Det bemærkes at udvalget af ikke-succesfulde anlæg netop inkluderer en række af de anlæg, der har været omtalt i pressen for deres dårlige økonomi, herunder GFE Krogenskær, Morsø Bioenergi og Nysted Biogas

11 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (V) I tabellen nedenfor er regnskabsdata for de udvalgte succesfulde anlæg i Deloittes analyse gengivet. De tomme felter indikerer datamangel. Tabellen viser, at de alle realiserer gennemsnitlige positive resultater gennem og varierende men pæne egenkapitalforrentninger. Seks ud af syv succesfulde anlæg i tabellen (på nær Grøn Gas) er traditionelle fællesanlæg, der er velforsynede med affald (dog typisk mindre end for nogle år tilbage). Grøn Gas er efter to gode år påvirket af et negativt resultat i 2011, hvilket skyldes en sag om rådighedsstillelse i forhold til Energinet.dk (se case beskrivelsen længere fremme). Linkogas fremstår som det stærkeste anlæg mål på nøgletallene med høj rentedækning, overskudsgrad, afkastningsgrad og egenkapitalforrentning. Ribe Biogas skiller også ud mht. positive resultater og en meget lav gældsætning. Oversigt over succesfulde anlæg Deloitte har set på, om det primært er de store anlæg, der klarer sig godt. Det viser sig, at store succesfulde anlæg formår at skabe et højere afkast per omsat krone end små succesfulde anlæg. Det er dog ikke muligt at generalisere dette resultat, da det kun bygger på 7 anlæg. t.kr. Virksomhed Bånlev Biogas A/S Lemvig Biogasanlæg A.m.Linkogas A.m.b.A. Ribe Biogas A/S Thorsø Miljø- Og Biogasan GrønGas Østervrå Hashøj Biogas Etableringsår Resultatopgørelse Omsætning 22,572 22,658 23,564 16,227 10,177 14,439 Samlede driftsomkostninger (8,615) (11,616) (16,641) (6,457) (4,555) (9,571) Dækningsbidrag 10,343 11,042 6,467 9,770 5,622 2,841 4,868 Resultat før renter, skat og afskrivning (EBITDA) 5,177 5,533 6,267 5,794 3,104 2,051 3,590 Afskrivninger (2,651) (4,388) (2,667) (2,939) (2,304) (1,456) (2,600) Resultat før renter og skat (EBIT) 2,526 1,145 3,600 2, Finansposter netto (1,067) (817) (1,697) (276) (308) (508) (799) Resultat før skat 1, ,903 2, Resultat 1, ,903 1, Balance Anlægsaktiver 39,213 27,763 31,804 11,920 13,204 13,628 11,771 Grunde og bygninger 7,601 12,911 13,681 4,962 11,837 2,610 2,145 Omsætningsaktiver 3,298 11,240 3,741 7,083 5,336 5,100 1,898 Egenkapital 16,209 2,588 2,991 10,005 11,725 2,021 n/a Selskabskapital 10,000 6, Langfristet gæld 11,594 27,876 17,715 3,917 3,427 8,943 9,284 Kortfristet gæld 13,838 6,071 14,839 5,081 3,254 9,903 6,530 Samlet balance 42,511 39,003 35,545 19,003 18,540 21,338 15,815 Ratioer Rentedækning (EBIT/Finansposter) Gældsratio (Gæld/EBITDA) Overskudsgrad (EBIT/Omsætning) 11.2% 5.1% 15.3% 17.6% 7.9% Ingen omsætning angivet 6.9% Afkastningsgrad (EBIT/Samlet balance) 5.9% 2.9% 10.1% 15.0% 4.3% 2.8% 6.3% Egenkapitalforrentning (Resultat/Egenkapital) 9.0% 19.0% 63.6% 18.9% 4.0% 3.1% Ingen egenkapital Soliditetsgrad (Egenkapital/Samlet balance) Ingen egenkapital

12 2. Status mht. økonomi og finansiering Opnåede økonomiske resultater for de nuværende biogasanlæg (VI) I tabellen nedenfor er regnskabsdata for de udvalgte mindre succesfulde anlæg i Deloittes analyse gengivet. De tomme felter indikerer datamangel. Tabellen viser, at mens alle 5 anlæg har positivt driftsresultat før renter, skat, afskrivninger/nedskrivning (EBITDA), så har ingen af anlæggene et positivt resultat før renter og skat (EBIT). I 3 af de 5 anlæg er der en negativ egenkapital. Oversigt over ikke-succesfulde anlæg Nysted Biogas, Morsø Bioenergi og GFE Krogenskær er kendetegnet ved en meget høj gældsætning og har derfor ikke udsigt til at blive rentable. På den følgeende side er nogle af de centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg oplistet. Selvom der således er en række succesfulde biogasanlæg, der klarer sig godt, må det konkluderes, at det for mange biogasanlæg har været vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen under de tidligere støttesatser. t.kr. Virksomhed GFE Krogenskær P/S Herning Bioenergi A/S Morsø Bioenergi af 2006 ANysted Biogas Amba Vegger Energiselskab, Er Etableringsår Resultatopgørelse Omsætning 11, ,108 - Samlede driftsomkostninger (8,613) Dækningsbidrag 2,797 4,940 (1,164) 1,192 Resultat før renter, skat og afskrivning (EBITDA) 1,792 2,400 1, Afskrivninger (2,495) (3,169) (3,268) (1,461) (888) Resultat før renter og skat (EBIT) (703) (769) (2,261) (1,081) (566) Finansposter netto (2,024) 207 (3,048) (2,147) (14) Resultat før skat (2,727) (562) (5,309) (2,816) (579) Resultat (2,727) (423) (5,310) (2,816) (579) Balance Anlægsaktiver 40,270 31,851 63,205 35,741 2,764 Grunde og bygninger 9,789 31,851 1, Omsætningsaktiver 2,376 10,424 2,358 28,845 1,068 Egenkapital (2,965) 32,356 (2,596) (23,203) 1,772 Selskabskapital , Langfristet gæld 26, ,684 71, Kortfristet gæld 19,385 7,404 34,476 16,276 1,518 Samlet balance 42,646 42,275 65,563 64,586 3,832 Ratioer Rentedækning (EBIT/Finansposter) Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Negativ EBIT Gældsratio (Gæld/EBITDA) Overskudsgrad (EBIT/Omsætning) -6.2% Ingen omsætning angivet Ingen omsætning angivet -11.9% Ingen omsætning angivet Afkastningsgrad (EBIT/Samlet balance) -1.6% -1.8% -3.4% -1.7% -14.8% Egenkapitalforrentning (Resultat/Egenkapital) Negativ egenkapital -1.3% Negativ egenkapital Negativ egenkapital -32.7% Soliditetsgrad (Egenkapital/Samlet balance) Negativ egenkapital 0.77 Negativ egenkapital Negativ egenkapital

13 2. Status mht. økonomi og finansiering Centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg og introduktion til succescases Centrale forklaringer på de mindre succesfulde anlæg GFE Krogenskjær er et blandt fire Green Farm Energy anlæg, der blev bygget mhp. ekstraordinær høj gasproduktion, hvilket viste sig vanskeligt at realisere i praksis. Anlæggene måtte derfor afskrive meget store investeringer og søge at slå sig igennem som almindelige anlæg. Morsø Bioenergi har satset på en fiberfraktion i biogasproduktionen, som det imidlertid tog for lang tid at få frem, så den var forældet ved modtagelsen og derfor ikke gav tilstrækkeligt gasudbytte set ift. omkostningerne. Endvidere havde landmændene ikke selv tilstrækkelige fordele ved at foretage den nødvendige separation. Endelig måtte der anlægges en lang og bekostelig varmeledning, og man var henvist til en dyr finansieringsform. Nysted Biogas har generelt haft utilstrækkeligt affaldsgrundlag. Nysted har desuden båret store omkostninger til fjernvarmenettet og opnår ikke en særlig høj pris på varmen. Endvidere har der været en lang række driftsuheld, og der er tabt penge ifm. et rente swap. Vegger Energiselskab har klaret sig fint så længe der var affald nok til at producere 100 m3 gas pr ton. I dag rækker affaldsgrundlaget ikke længere til dette En mere generel forklaring på de økonomiske udfordringer i eksisterende biogasanlæg er, at de (bortset fra Morsø) primært er bygget til flydende husdyrgødning og affald. Anlæggene er dermed sårbare overfor faldende mængder af slagteriaffald og andre pumpbare affaldsfraktioner, da de ikke uden videre kan tage mere tørstofholdige biomasser ind. Interview med biogasentreprenører og succescasebeskrivelser Projektet har endvidere interviewet 8 biogasentreprenører på det danske marked for at også få indblik i de mere kvalitative faktorer der har påvirket de respektive projekters performance. 3 af disse interviews omhandler projekterede anlæg: Faaborg Midtfyn Østergaarde Biogas (en del af Ringkøbing-Skjern projektet) De resterende interviews omhandler idriftsatte anlæg: Bigadan (flere anlæg) ComBigaS GrønGas Hashøj Biogas På baggrund af disse interviews, har projektet udvalgt og beskrevet to særskilte succes cases - GrønGas og Hashøj - blandt de idriftsatte anlæg. De to cases, der er beskrevet i Bilag A, belyser nogle nøglefaktorer, der har bidraget til projekternes gode performance

14 2. Status mht. økonomi og finansiering Konklusion Det fremgår ovenstående analyse og de hidtidige erfaringer, at økonomien for biogasanlæg generelt har været for ringe under de hidtil gældende rammevilkår. Biogasanlæggene har dog givet afledte gevinster, herunder store fordele for landmændene ifm. gyllehåndteringen, der ikke nødvendigvis afspejles i anlægsregnskaberne. Desuden har biogasanlæggene bidraget til en samfundsmæssig opgave med at komme af med organisk affald og nyttiggøre dette samtidigt med, at der er leveret billig varme til forbrugerne. Der er imidlertid for mange biogasanlæg, som kører med underskud og som ikke får afdraget tilstrækkeligt hurtigt på gælden. Der er enkelte eksempler på, at kommunerne har været nødt til ekstraordinært at dække millionunderskud. Det har drejet sig om indløsning af kommunale lånegarantier til private fællesanlæg, fordi sidstnævnte ikke kunne betale deres afdrag til Kommunekredit. De negative historier, der som regel har fået mest omtale i pressen, skygger for, at flertallet af fællesanlæg kører med overskud og grundlæggende har en sund økonomi med moderat gæld og god forrentning af egenkapitalen selv under de hidtidige rammevilkår, som ikke er så gunstige som dem, der gælder fra gennemførelsen af energiaftalen og indtil de to ekstra pristillæg er aftrappet efter Ifølge de gennemførte interview er der følgende forklaringer på de blandede erfaringer: Nogle biogasentreprenører/ operatører er dygtigere til at drive biogasanlæg end andre. Drift af biogasanlæg er således en kompleks forretning, der kræver et dedikeret fokus, minimering af drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, gunstige aftaler med biomasseleverandører og aftagere og driftserfaringer, som gør det muligt at styre indtaget af forskellige biomasser uden der opstår driftsforstyrrelser. Det har desuden vist sig at være en fordel at afregne biomasseleverancerne efter målt tørstofindhold. En del af variationen i økonomien skyldes dog også gunstigheden af placeringen ift. leverandører af industrielt organisk affald og held/uheld med de tekniske anlæg og biomasseleverancerne. En vigtig forklaring på de økonomiske udfordringer i eksisterende biogasanlæg er, at de primært er bygget til flydende husdyrgødning og affald, hvilket vanskeliggør omstillingen til biomasser med højt tørstofindhold. Dette problem vil blive mindsket efterhånden som der bygges nye anlæg. Der er stort set ingen erfaringer med biogasanlæg i større skala bortset fra det relativt nyetablerede Maabjergværk, der også beskæftiger sig med anden form for bioenergi. Formodningen om at der vil være fordele ved fælles drift af en portefølje af biogasanlæg er således stadig ikke testet i praksis. I de følgende afsnit foretages der vurderinger af de muligheder og barrierer der gør sig gældende i forhold til biogasinvesteringer efter vedtagelsen af de nye rammevilkår

15 3. Oversigt over gennemførte interview med finansielle aktører

16 3. Oversigt over de gennemførte interview med kreditselskaber Interview med fokus på lånekapital fra kreditselskaber Formålet med de gennemførte interviews er at belyse finansieringsmæssige barrierer for etablering af biogasanlæg i Danmark og muligheder for at overvinde disse. Kommunekredit Interviewede kreditselskaber Kommunalt/regionalt ejet finansieringsselskab Der er gennemført interviews med 9 kreditselskaber i form af realkreditinstitutioner, almindelige banker, og særlige investeringsbanker. Kreditselskaberne tilhører kategorien, långivere, der kan stille lånekapital til rådighed for entreprenører og/eller kapitalinvestorer. Interviewene har haft til hensigt at etablere en tæt dialog med disse finansielle aktører, med henblik at få kortlagt hvad der driver aktørerne, hvad de lægger vægt på, hvilke krav de stiller, og hvad de kan tilbyde, i forbindelse med biogasinvesteringer. De 9 interviewede kreditselskaber er en blanding af realkreditinstitutter, banker, investeringsbanker, samt Kommunekredit. Nykredit Realkredit Danmark DLR Kredit Sydbank Nordea Handelsbanken European Investment Bank Nordic Investment Bank Realkreditinstitut Realkreditinstitut Realkreditinstitut Bank Bank Bank Investeringsbank Investeringsbank De har alle aktiviteter i Danmark, men flere af dem har også internationalt fokus (hovedsageligt indenfor Europa) Resultaterne af de gennemførte interview er med kreditselskaberne er afrapporteret detaljeret i Bilag B-E. De centrale konklusioner er præsenteret i indeværende Kapitel 4. Dokumentationen i bilagsmaterialet har følgende struktur: Bilag B: Lånekapital fra KommuneKredit Bilag C: Lånekapital fra Realkreditinstitutter Bilag D: Lånekapital fra almindelige banker Bilag E: Lånekapital fra internationale investeringsbanker

17 3. Oversigt over de gennemførte interview med finansielle investorer Interview med fokus på risikovillig kapital fra finansielle investorer Derudover er det blevet interviewet 7 kapitalinvestorer, herunder både institutionelle investorer og energiselskaber, der er villige til at indskyde risikovillig kapital i større biogasprojekter, evt. gennem etablering af driftsselskaber, der har ansvar for en portefølje af biogasprojekter. Interviewene har haft til hensigt at etablere en tæt dialog med disse finansielle aktører, med henblik at få kortlagt hvad der driver aktørerne, hvad de lægger vægt på, hvilke krav de stiller, og hvad de kan tilbyde, i forbindelse med biogasinvesteringer. De 7 interviewede kapitalinvestorer er en blanding af gasselskaber, andre typer forsyningsselskaber, og institutionelle investorer i form af kapitalfonde. De har alle aktiviteter i Danmark, men flere af dem har også internationalt fokus (hovedsageligt indenfor Europa). Der har også været rettet henvendelse til følgende pensionsselskaber om at få et interview: PKA, Pension Danmark, PFA og ATP. Grundet manglende interesse har der ikke været muligt at få høre deres perspektiver på biogasområdet. Naturgas Fyn HMN Naturgas Ringkøbing Skjern Forsyning EnergiMidt Interviewede finansielle investorer inklusive energiselskaber Copenhagen Infrastructure Partners Maj Invest Equity SE Blue Equity Gasselskab Gasselskab Forsyningsselskab Forsyningsselskab Institutionel investor Institutionel investor Institutionel investor Resultaterne af de gennemførte interview er med de finaniselle investorer er afrapporteret detaljeret i Bilag F-I. De centrale konklusioner er præsenteret i indeværende Kapitel 4 Dokumentationen i bilagsmaterialet har følgende struktur: Bilag F: Risikovillig kapital fra gasselskaber Bilag G: Risikovillig kapital fra andre forsyningsselskaber Bilag H: Risikovillig kapital fra private equity fonde Bilag I: Risikovillig kapital fra pensionsselskaber

18 4. Konklusioner vedr. de fremadrettede finansieringsmuligheder

19 2. Status mht. økonomi og finansiering Aktuelle vanskeligheder med at opnå finansiering Deloittes interview med biogasentreprenører, potentielle investorer og långivere giver en entydigt billede af, at det er meget vanskeligt at opnå finansiering, selv efter vedtagelsen af energiaftalen og de forhøjede støttesatser. Mange af de interviewede biogasentreprenører leder stadig efter finansieringsmuligheder efter at have forespurgt og fået afslag hos lang række banker og realkreditselskaber, og nogen har også forsøgt sig uden held hos institutionelle investorer. Ifølge Energistyrelsen fremgår det imidlertid af de fremsendte ansøgninger om anlægstilskud for 2012, at det er lykkedes for enkelte biogasanlæg at opnå bank- eller realkreditlån: Det er dog svært at bedømme om finansieringen fra disse kilder er på plads for de pågældende anlæg, eller der er tale om igangværende forhandlinger, eller blot planer om finansiering. I enkelte tilfælde fremgår det dog tydeligt, at der er opnået tilsagn om bank- eller realkreditlån. Der foreligger ikke oplysninger om tilsagnet skyldes, at de pågældende ansøgere af anlægstilskud til biogasanlæg har opnået finansieringen, fordi de er gode kunder eller har været i stand til at stille kaution, eller det skyldes, at långiverne har set optimistisk på biogas-investeringen. Lånefinansiering fra kreditselskaber På baggrund af de gennemførte interviews må det konkluderes, at det bortset fra finansiering fra Kommunekredit i praksis vist sig meget vanskeligt at opnå finansiering til investeringer i centrale fællesanlæg. Der er 4 centrale kilder til lånefinansiering: Kommunekredit Realkreditinstitutter Almindelige banker Formålsrettede internationale investeringsbanker Ud fra de interviews Deloitte har gennemført med de relativt mest interesserede kreditselskaber blandt ovenstående tegner der sig betydelige lånefinansieringsbarrierer indenfor alle 4 kilder. Kommunekredit er en mulig kilde til lånefinansiering, og enkelte af de planlagte biogasprojekter er baseret på kommunal lånegaranti som grundlag for finansiering fra Kommunkredit. Kommunekreditfinansiering opfattes dog generelt ikke som tilstrækkelig attraktiv af biogas-entreprenørerne pga. hvile-isig-selv reglerne, der indgår som betingelse for at opnå kommunegaranti og som derved forhindrer forretning af den investerede kapital

20 4. Konklusioner fra de gennemførte interviews mht. finansieringsmulighederne Opsummering af vanskelighederne ved at opnå lånefinansiering Det er meget få andre kreditselskaber, der indtil videre har givet tilsagn om finansiering af biogasanlæg. Det er kun sket i ganske særlige tilfælde, hvor biogasentreprenøren formåede at stille kaution, eller hvor projektet var ekstraordinært attraktivt, eller præget af en stærk eksisterende kunderelation mellem biogasentreprenøren og långiveren. Nogle af kreditselskaberne, heriblandt Nykredit og DLR KRedit, er interesserede i at finansiere biogasanlæg under de rette betingelser, selvom der ikke stilles sikkerhed i andre aktiver og er pt. i gang med at overveje potentielle biogasprojekter. De umiddelbart mest positive er Nordic Investment Bank og Handelsbanken. De øvrige omtalte långivere har generelt større forehold overfor at finansiere uden sikkerhed i andre aktiver, og kræver i så fald, at alle større risici er inddæmmet plus øget sikkerhed omkring de fremadrettede rammevilkår for den type energiafsætning, der er tale om for det konkrete anlæg. Den Europæiske Investeringsbank er potentielt interesseret i at yde direkte lånefinansiering af større biogasprojekter, herunder projekter, hvor der indgår flere anlæg i et forsyningsnet. Men dokumentationskravene er strenge og sagsbehandlingstiden er meget lang. De almindelige banker har indtil videre ikke udvist særlig stor interesse for at yde kredit til landmænd mhp. investeringer i biogasanlæg og har ikke etableret produkter til dette formål. Enkelte banker såsom Handelsbanken, Nordea og Sydbank er dog begyndt at interessere sig for markedet og er villig til at finansiere biogasanlæg i tilfælde, hvor projekterne er meget attraktive og risici er tilsvarende begrænsede. Sydbank betragter stadig biogas som en højrisiko-investering og fordrer derfor en grad af sikkerhedsstillelse som kun de færreste biogasentreprenører kan præstere. Sydbank er derfor indtil videre ikke en mulig finansieringskilde for det typiske fællesanlæg, men kun for mindre anlæg, hvor der kan tages pant i gården, eller for større anlæg, der etableres af energiselskaber eller andre virksomheder, der kan stille kaution. Handelsbanken og Nordea er mere positive overfor lån til biogasanlæg uden sikkerhed i andre aktiver, men er stadig ikke for alvor kommet ind på biogasmarkedet. De mest attraktive lånevilkår kan potentielt opnås gennem realkreditlån, men realkreditinstitutterne fordrer henset til deres begrænsede fortjeneste en betydelig reduktion af de nuværende risici ved centrale fællesanlæg, før de er villige til at yde finansiering. Det skyldes bla., at biogasanlæg ikke er omsættelige og derfor har lav pantværdi. Konklusionen er derfor, at der endnu ikke i tilstrækkelig grad er adgang til lånekapital set ift. de behov, der er i biogasmarkedet, og set ift. regeringens udbygningsplaner for biogas

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Finansiering af biogasanlæg. Præsenteret for Biogasforeningen

Finansiering af biogasanlæg. Præsenteret for Biogasforeningen Præsenteret for Biogasforeningen 9. december 2013 Agenda 1 Introduktion til Deloitte 2 Biogasmarkedet i dag 3 Finansieringsmodeller og potentielle investorer 4 Barrierer i biogasmarkedet 5 Anbefalinger

Læs mere

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene

Velkommen til. Økonomiseminar for biogasanlæg. Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Velkommen til Økonomiseminar for biogasanlæg 1. December 212 Seneste økonomiske resultater fra fællesanlæggene Kurt Hjort-Gregersen Økonomiseminar for biogasanlæg har 2 års jubilæum HURRA Der er også andre

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Holst, Energi & forsyning

Holst, Energi & forsyning Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A

Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A Ringkøbing-Skjern Kommunalbestyrelse Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing 24-02- 2011 TILSYNET Ringkøbing-Skjern Kommunes sagsnr. 2009091243A Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært. Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013

Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært. Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013 Faaborg Midtfyn Biogas Status og hvad har vi lært Brancheforeningen for biogas København 5. Marts 2013 Faaborg Midtfyn Biogas - Lidt historie Faaborg Midtfyn kommune medtager biogasanlæg i klimaplan (2009)

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Biogas og gylleseparation, DØR/SDU 13. oktober 2010 Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

PROSPEKT FOR SALG AF ANPARTER I FEJØ CAMPING APS

PROSPEKT FOR SALG AF ANPARTER I FEJØ CAMPING APS PROSPEKT FOR SALG AF ANPARTER I FEJØ CAMPING APS CVR.nr. 33 25 73 41 Adresse Herredsvej 9B, 4944 Fejø -2- Indholdsfortegnelse: 1. Tegning af nye anparter:... 3 2. Udsteder:... 3 3. Økonomi:... 4 4. Rettigheder

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634

NOTAT. Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Til: Regler for garantiprovision for kommunale garantistillelser Økonomiudvalget/Byrådet Dato: 28. november 2012 Sagsbeh.: AJ Sagsnr.: 12/634 Økonomiafdelingen

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche

Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer

Læs mere

Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012.

Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012. Punkt 4. Varmeplanlægning - Vaarst-Fjellerad Biogasselskab A.m.b.a. - Årsrapport 2012. 2011-41197. Forsyningsvirksomhederne fremsender til Forsyningsudvalgets orientering udkast til årsrapport 2012 samt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund En lang rejse, men nu er vi i gang Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund 2 E.ON en af Europas førende virksomheder inden for produktion, distribution og salg af biogas Biometan projekter

Læs mere

Vedr. Kommunegaranti til biogasselskab

Vedr. Kommunegaranti til biogasselskab Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Att.: Bettina Andersen Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11337

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S

Analyserapport. Produktion, Handel & Service A/S Analyserapport for Produktion, Handel & Service A/S 12345674 Regnskabsår Nøgletalsanalyserapport Rentabilitetsanalyse G1.1 Indtjeningsgrad (EBITDA-margin) Resultat før afskrivninger X 100 / Nettoomsætning

Læs mere

Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer. Generalforsamling 2003

Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer. Generalforsamling 2003 Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer Generalforsamling 2003 Kurt Anker Nielsen Paul Petter Aas Jerker Hartwall Walther Thygesen Hans Werdelin Arne Hansen Lars Bo KøpplerK Ulla Morin Morten

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13.

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod et overskud på 10,9 mio.kr. i 2012/13. Fondsbørsmeddelelse nr. 8 30. september 2014 Årsresultat for 2013/14 i KIF Håndbold Elite A/S Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat før skat udgør et underskud på -6.1mio.kr. mod

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere