Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en dansk modist og designer

Transkript

1

2 2

3 Tjenerdrengen Erik Braagaard En dansk modist og designer En kærlig tak til Esben Brage for Plum-rettelser, min søster Annie Lyng for korrekturlæsning, min svigersøn Emmett Prexus for indskrivninger af franske og spanske artikler og til min mand, Jens, for gennemlæsning, tålmodighed og kaffe. Denne lille forskning er dedikeret specielt til vor kære ven og Plum-ekspert Esben Brage og til hans trofaste og kærlige hustru Lise. OBS!! Teksten må ikke benyttes kommercielt uden tilladelse fra forfatteren. Teksten fås som en fil ved henvendelse til: Vivian Hvenegaard, Kertevej 26, 5560 Aarup Tekst, tegning, foto og layout: Vivian Hvenegaard 1. oplag Hvenegaards Forlag ISBN

4 INDHOLD Prolegomena... 5 Hvem var tjenerdrengen?... 7 Thorøkongen... 8 Selvmordet...12 Paris...13 Rejsen til Amerika...17 København - London...19 New York...21 Inspiration...25 Ansatte/samarbejdspartnere...27 Hatte og mad...29 Væver Kjeld Juul-Hansen...32 Museum...33 Thelma Irene Chrysler...34 Anita Loos...34 Hertuginden af Windsor...35 Mary Millicent Abigail Rogers...36 Virginia Pope og pressen...36 Helen C. Ziegler...37 Cristina Claudel...37 Marie Cécile von Springer...38 Molly Wetmore Milbank...38 Hvor blev han af?...39 Postscriptum...41 Links og kilder

5 PROLEGOMENA Under mit slægtforskningsarbejde til bogen Fruentimmerne fra Pallehuset 1, som blev udgivet i 2011, opdagede jeg til min overraskelse, at direktør og overretssagfører Harald Skovby Plum, R. af Dbg. var en af de såkaldte gullashbaroner under Første Verdenskrig Han var fætter til min mands farmor, Charlotte Plum, men vi havde aldrig hørt om hans liv og levned. Vi forhørte os hos den sidste, der kunne huske ham, Jens faster Dagmar Dreyer, der da var 93 år. Men uha, vi fik en bestemt irettesættelse: Ham taler man ikke om! og så var der lukket. I familien var emnet Harald Plum tabu, til trods for at de havde haft en del med ham at gøre, mens han levede. Heldigvis lå der masser af oplysninger om Harald Plum på nettet, som vi kunne undersøge. Senere så vi i avisen, at der var guided tur til øen Thorø, som Harald Plum havde ejet. Det var med Plumeksperten Esben Brage, som også fandt eventyret Tællelyset, af H. C. Andersen i en arkivkasse med Plum-materiale 2. Esben Brage havde hurtigt spottet Jens, som en af Plum-slægten, og afslørede ham blandt alle tilhørerne. Venskabet er fortsat, og vi har siden udvekslet fund, når vi fandt noget af interesse. For nylig ville jeg kort opsummere forløbet omkring Harald Plums selvmord på Thorø den 24. oktober 1929 og bemærkede, at han havde ansat en 17-årig tjenerdreng ved navn Karl Erik Georg Braagaard. Thorøgaard 1926, en akvarel af Harald Plums fætter, Niels Munk Plum 3. (Willemoesmuseet i Assens, Harald Plums barndomshjem). Han omtales ved forhøret i obduktionsrapporten 4 : [Harald Plum] (HP) laa i Sengen den 23. om Morgenen, da Tjenerdrengen Carl Erik Georg Braagaard Kl. ca var inde med The til ham. Da Tjeneren havde givet [HP] Theen, gik han atter ud fra Soveværelset, og [HP] var da alene. Da Tjeneren og Stud. med. Preben Plum 5, som også boede paa Thorø, den 23. Kl. ca ville gaa ind til [HP], var Døren til Soveværelset aflaaset, og til trods for, at de begge bankede på for at komme ind, vilde [HP] ikke lukke op. Kort efter hørtes der inde fra [HP s] Værelse en lyd, "som om et Bord faldt", og der hørtes en Jamren inde fra Soveværelset 5

6 Modeller fra Braagaards karriere

7 HVEM VAR TJENERDRENGEN? Karl Erik Georg Braagaard blev født i sin mormor og morfars lejlighed på Ægirsgade i København 24. august Han blev døbt i Kingo Kirke 15. september 1912 af pastor Lichtenberg og fik ved dåben det lange navn Karl Erik Georg Braagaard Hansen Olsen. Han var søn af søfyrbøder Robert Vilhelm Frederik Olsen og hustru Mary Christine Elisabeth f. Braagaard 6. Parret blev viet 30. juli 1911 i Kingo Kirke i København. De blev dog hurtigt separeret, og moderen flyttede 1. maj 1913 atter hjem til sine forældre, sammen med den etårige Erik. Hans forældre havde da kun boet sammen i et halvt års tid 7. I Folketællingen 1916 var Erik stadig registreret i Ægirsgade hos sine bedsteforældre, Jens Georg Braagaard og hustru Hansine Olivia Petrea f. Petersen 8, men hans mor boede der ikke. Foruden Erik havde bedsteforældrene på det tidspunkt fire mindreårige børn, samt en 72-årig enkemand boende til leje hos dem. Bedstefaderen arbejdede gennem mange år som kaffebrænder i Dansk-Hollandsk Caffekompagni på Peder Hvidtfeltstræde 3 9. I FT 1911 kan man se, at han kørte med sporvogn på arbejde, og at hans årsløn i 1916 var 1700 kr. hvilket var en ganske god løn. Eriks forældre blev skilt 30. juni 1917, og hans mor giftede sig 12. maj året efter med en børstenbinder og chauffør 10. Men Erik blev boende hos sine bedsteforældre på Ægirsgade og fik ved navneforandring 21. oktober 1918 fjernet Hansen Olsen. Eriks mor Mary døde 16. februar 1920, blot 28 år gammel, på Kommunehospitalets filial på Tagensvej. Hun var det femte barn, som bedsteforældrene mistede. I FT fra 1901 kan man læse, at de havde to børn, men også at de havde mistet fire børn. Ifølge Kgl. bevilling af 18. november 1920 blev Erik efter moderens død adopteret af sin mormor og morfar. De var da begge midaldrende og havde to voksne børn hjemme, foruden deres yngste datter Inger, som var et år ældre end den nu 8- årige Erik. Erik boede fortsat hos sine bedsteforældre i folketællingerne 1921 og I 1925 var der registreret 9 personer i den beskedne toværelses lejlighed på Ægirsgade. Foruden Erik havde bedsteforældrene alle fire børn hjemme. En af sønnerne var nu gift og havde en lille datter. Konen og datteren boede også i lejligheden. Erik blev konfirmeret den 27. oktober 1926 i Kingo kirke. Erik Braagaard var lige fyldt 15 år, da han den 1. september 1927 fik ansættelse som tjenerdreng hos Harald Plum. Plum havde sin private bolig i København, hvorfra han drev sine forretninger, men når han tog til Thorø, havde han Erik med. 7

8 THORØKONGEN Få kilometer fra Assens på Sydvestfyn ligger øen Thorø. Øen har fået sit navn efter den olddanske terrænbetegnelse thõr, der betyder en forhøjning i søen. Den er i dag en halvø, men var, før tilsandningen i 1990 erne, en ø. I dag er Thorø ejet af Københavns Lærerforening, som købte øen i 1930 af Harald Plums Legatstiftelse efter gullashbaron, direktør og overretssagfører Harald Skovby Plum, R. af Dbg s selvmord og foreningens fallit. Plum havde købt øen i 1917 for ca kr. og doneret den til et familiefond, for hvilket han selv var formand. Øen brugte han og andre familiemedlemmer som ferieø. Plum havde kort tid efter købet af øen hyret to af Danmarks ypperligste folk. Arkitekt og maler Aage Lønborg-Jensen, som skulle stå for istandsættelsen af den smukke gamle Thorøgaard, og den internationalt berømmede landskabsarkitekt Gudmund Nyeland Brandt, der skulle sørge for et smukt haveanlæg. Svimlende summer blev brugt på begge dele. F.eks. blev der lagt over 1500 tulipanløg. 54 forskellige sorter, 30 stk. af hver. Udsigt over Thorø De færreste kender i dag Bonnesen, men i 1890'erne blev han hurtigt et stort navn. Han fik afsat sine værker til de mest navnkundige museer og samlere, samt til kongehuset. En kolossal broncefigur Thors kamp med Jætterne, blev bestilt til øen. Det tog 8 år for billedhuggeren Carl Bonnesen og hans team at få den færdig. Prisen var kr. Den blev i størrelse kun overgået af Gefionspringvandet. Billedhuggeren forventede derfor offentlighedens deltagelse med journalister og alt hvad dertil hørte til afsløringen. Hvad Plum havde 8

9 tænkt som et mindre familieevent endte derfor i promt og pragt. Sammen med øens salutkanon gav de gæsterne en kongelig modtagelse med deres flagsmykkede skibe og honnør. En mindesten med Plumfamiliens våbenskjold Sursum Corda (løft deres hjerter) blev også afsløret. Afsløringen blev foretaget 3. juli 1926 med små 300 inviterede gæster. De blev sejlet til Thorø fra Assens med lysttursbåden Dronning Alexandrine fra Lillebæltsoverfarten Assens- Aarøsund. Ombord var sågar et orkester. Plum havde gennem mange år været æreschef for Søspejderne. Han havde doneret et større sejlskib til disse. I dagens anledning var flere snese spejderdrenge inviteret til afsløringen. Disse unge skulle også gå til hånde med praktiske opgaver. De fik til gengæld en udflugt til godset Brahesborg og et bal med indbudte jævnaldrende unge damer fra byen. De indbudte gæster var prominente folk. Selv adelige var i følget. Hver enkelt gæst blev personligt hilst velkommen af Økongen. Mange smukke ord blev sagt og lange taler holdt. Ikke mindst af professor Hans Brix 11. Han var inviteret som hovedtaler og havde gjort særdeles meget ud af talens indhold. Endelig kunne afsløring finde sted. Det var de unge fra Plum-familien, som fik æren af dette. Et nyindviet mausoleum blev beset af gæsterne samme festlige og hede sommerdag. Det blev 9

10 inviet dagen før af flere præster og den nærmeste familie. Mausolæets døråbning vendte mod Assens Kirke. Ved siden af var bygget en lille kopi af det store gravsted. Herinde skulle Økongens to pekingesere engang hvile under hvert sit smukke relief indgraveret i sten. Gravhøjen var bygget i kostbare materialer, med fundament af granit fra Bornholm. En helt ny havn måtte anlægges til den tunge last af byggematerialer. Et mindesmærke med anker for en nedskudt engelsk undervandsbåd, var blevet afsløret samme morgen med to indbudte engelske journalister. Også den tyske presse var repræsenteret på Thorø denne store dag med 4-5 journalister og deres fruer. 7,4 Om aftenen var små hundrede særligt udvalgte gæster til middag og dans i Skovpavillonen i Assens, hvorfra der var udsigt over Thorø. Præcis kl. 23 var der fyrværkeri, leveret af Tivolis egen fyrværkerimester. Så kom der fakkeloptog med de spejdere, der tidligere på dagen, sammen med Plum havde nedlagt en krans ved monumentet for søhelten Willemoes i Assens. Til slut dannede de et stort bål med faklerne til ære for billedhuggeren. En helt usædvanlig smuk og festlig dag nærmede sig sin afslutning. Skovpavillon blev indviet den 24. juni

11 Museumsbyggeri inspireret af Runde Tårn og Trinitatis Kirke 11

12 SELVMORDET Godt tre år senere, onsdag den 24. oktober 1929, samme dag som krakket på Wall Street begyndte, blev Harald Plums kongekrone brat revet af. Alt havde tegnet såre lyst og et nyt museumsbyggeri inspireret af Runde Tårn og Trinitatis Kirke var godt undervejs på Thorø. Plum og tjenerdrengen var hastet til Thorø om mandagen, og var ankommet hen under aften. Humøret havde været fint. Men næste morgen havde Plum ikke haft det godt. Han led af sukkersyge. Der var blevet tilkaldt en læge. Han sendte Plum en tur på sygehuset. Da han kom tilbage til gården senere på dagen gik han straks i seng. Tjenerdrengen havde sovet i værelset om natten. Om morgenen havde han hentet te til Plum. Plum forsøgte at begå selvmord om tirsdagen ved at skyde sig selv to gange i brystet. Han overlevede. Alle troede faren var drevet over, men onsdag fandt han en revolver frem, som han havde haft held til at gemme i sit sengebord. Han skød igen sig selv i brystet, og denne gang ramte han hjertet. Økongen var død! Tjenerdrengen jamrede sig og græd Gravplads og kors på Thorø. Rejst af Plum, ved fund i grusgrav af 3 skelletter fra oldtiden. Hvad der nøjagtigt skete de tre oktoberdage på Thorøgaard, forbliver en gåde, nu hvor alle de medvirkende er væk. I FT 1930 var tjenerdrengen Erik Braagaard ikke længere hos bedsteforældrene. 12

13 PARIS På det tidspunkt, hvor vi gik i trykken, indløb en beskeden om, at et nyt modehus netop var åbnet: Erik Braagaard. Han lod os beundre en meget original samling med helt nye designs. Der er ingen tvivl om, at hans kreationer vil opnå aktuel og pålidelig succes. Det vil vi bringe mere om i vore næste udgaver. Juni 1935 L'art et la mode nr. 11, side 44. Det var på 8 Rue Saint-Florentin, i et af Paris dyreste og mest mondæne kvarterer, ikke langt fra Concordepladsen, at Erik Braagaard i forsommeren 1935 havde startet en lille mondæn hattesalon. Braagaard, der blev født i København, "opdagede" Paris, da han studerede kunst, og begyndte at lave hatte der. På næsten ingen tid blev han de smarte pariseres elskling og lavede alle hattene til kjolekollektionen fra Balenciaga. Han startede op sammen med en ung mand, der var ukendt på det tidspunkt - Jacques Fath 12. Faktisk var den blonde og smukke pige, der senere blev Madame Fath 13, Braagaards mannequin. The Philadelphia Inquirer 18. sep Der findes ganske rigtigt nogle beskedne avertissementer, indsat i den franske avis L'Intrasigeant, første gang 21. juni 1935, hvor Braagaard annoncerede efter hattemannequiner med hovedmål på 55 cm. Jacques Fath, der iflg. artiklen kan formodes at have startet som assistent hos Braagaard, var ud af kunstnerfamilie. Han lærte faget ved at studere fagbøger om hattefremstilling og design. Ligesom Braagaard fik Fath inspiration fra besøg på kunstmuseer. Da han i 1937 startede sit eget modehus, hyrede han designere og assistenter, og blandt dem var Hubert de Givenchy, Guy Laroche og Valentino Garavani 14. Fath blev faktisk regnet blandt de tre mest betydningsfulde førkrigsdesignere i Paris, hvor de to andre var Dior og Balmain. Også hans kone blev en kendt designer. Hun skiftede navn flere gange undervejs, men er bedst kendt som Madame Gres 15. Braagaards hatte vakte opsigt i modeverdenen. Han designede frimodigt og dygtigt. Han blev, allerede indenfor det først år efter åbningen af sin hattesalon i Paris, også opdaget af den amerikanske modepresse. Den ældst fundne artikel i amerikanske tidsskrifter er fra 7. august 1935, hvor New York-avisen Ballston Spa Daily Journal bragte en oversættelse af en fransk artikel fra juli. I december 1935 var det det hollandske tidsskrift Gooi- en Eemlander, nieuws- en advertentieblad, som spottede den unge designer. Samme måned havde Braagaard en stor, smuk og iøjenfaldende annonce for sin forretning i modebladet Vogue 16, der gennem 13

14 1930 erne gentagne gange bragte fotos af Braagaards hatte. Det franske modeblad L Officiel de la Mode 17 var også hurtigt ude med nyheden om Braagaards Salon. Allerede i juli 1935 skrev de en længere og meget rosende artikel om hans kollektion: Chapeau de Braagaard Erik Braagaard har vist en kollektion af hatte, sprængfyldt af ungdommelighed og originalitet. Disse modeller, som er dristigt designet, forbliver fortsat meget flotte hovedbeklædninger, netop på grund af mangfoldigheden i deres forskellige former. Dernæst bragte L'art et la mode, som lovet, billeder og tegninger af Braagaards hatte i efterårets numre, foruden en længere beskrivelse af hans mange hatte i septembernummeret. L'art et la mode blev udgivet i 18 lande og nu gik det stærkt for den unge komet af en hattedesigner. Rygtet om ham spredte sig som en steppebrand. Hans fantasifulde og modige hatte blev afbildet i flere og flere modespalter. Diane der var moderedaktør på avisen Le Figaro havde februar 1936 overværet Erik Braagaards hattemodeshow. Hans smarte modehatte havde åbenlyst overrasket hende. Hun skildrede i malende elegante vendinger hans hatte i flere artikler og havde uden tvivl stor betydning for hans meget hastigt voksende berømmelse. Braagaards nye hatte 18 Hvis man er ung og vil skabe sig et navn som modist i Paris, skal man være dristig og have tusindvis af ideer. Det har Braagaard. Det er ikke spontan enkelhed, vi finder i hans hatte, hvad enten de er til aften eller til morgen, og det giver dem en formular af stor ungdommelighed og perfekt renhed. De nyeste opdagelser af Braagaard ligger i detaljen og regelmæssigheden i en hat. En klokkehat og et tørklæde i organza. Den er en dronning værdig, og går ikke af mode. Diane. Le Figaro 3. februar 1936 I juni 1936 var Diane igen med til modeshow. Braagaards ideer Bland harmonisk beskedenhed og dristighed, smelt excentrisk skønhed i, en idé tilpasses sommeren 1936 på ti forskellige måder, så uensartede, at der ikke længere eksisterer et slægtsskab mellem dem, det er det, Braagaard formår. Spids, flad eller afrundet, pulden på hans hatte er alle forskellige, en livlig glad idé lever videre, og dirigerer hver kant i én harmonisk og ny retning. Al pynt, hvor enkel den end er, har egen værdi og bidrager til en ungdommelig kreation. Filten indbyder Braagaard, strå inspirerer, det smidige skind er rejsefører, fjer formidler eksperimenter og leder til hans succeser. Det sker, at en sommerfugl af fjer i rige nuancer tilfældigt lander langs den lange skygge af en sort filthat, mens en stor klynge blåbær og et 14

15 tyndt slør af samme farve slynger sig på en lille sort stråhat. Her er vaskeskind i sin naturlige farve, bearbejdet i svungne ribber, som afslutter hatten i en spids puld. Til Nuit de Longchamp", aftenen på travbanen, en bred hat af kraftig tyl med lav puld, tilsat et overdådigt paradis i grønt og lilla. En hvid stråhat med bånd og store blå perler, en stor stråkasket med flere små struttende vinger i støvet marineblå og en blå parakit som uventet charmerende effekt. Til sidst, efter al den levende inspiration til håret fra Braagaard, genskabelsen af en virkelig yndefuld fugl som uovertruffen udsmykning på kronen. Diane. Le Figaro 5. juni 1936 ruskind med læder, håropsætninger med stor entusiasme og sportsligt klædt. De kunstige blomster på Braagaards hatte har sjældne nuancer. De fornemmes minutiøst indfarvet som kronblade plukket af en rød rose dagen før; grønne egeblade, alt sammen fusioneret med violet og brilliant aubergine. I Le Figaro 22. august 1936 skildrede Diane igen i en længere artikel, og i frodige fraser, Braagaards nye efterårskollektion: Elegance Efterårets hatte hos BRAAGAARD Hans kollektion er en fornøjelse. Hver hat bærer i sig selv en idé. En ny facon fremhæves og videregives, en uventet fortolkning, som en metamorfose af calotten. Udførelsen overstiger undertiden de gængse enemærker for gennemført Haute Couture: Snittet, udskæringen, mange brikker spiller en stor rolle i denne smukke kollektion. Det hele tilføjes skønhed fra modellerne: Filt, blød som silke, undertiden trykt, prikket, moiré, skyggefulde gradiente toner; muldvarp forveksles med velour, ligeså 1938 Nuit de Longchamp" L'Officiel de la Mode 15

16 Hver enkel hat er et fund. Undertiden har hatten slør som indrammer ansigtet og form som to store skaller i nakken. På forkanten af baretten, der er afkortet en til to centimeter i højden, er syet plisse i zigzag. Klynger af druer i varme toner hænger fra en høj kalot. Fuglevinger omkranser løssluppet en tamburin. To lange grønne og gule fjer krøller i spiral omkring en smal og høj sort ruskindshat. Alt dette vidner om den unge og inspirerende kraft Mr. Braagaard besidder. Formularen? De varierer i det uendelige; Bicorne er en høj firkantet kalot, der går ned i panden i en flad bue. Vent er en lille velourform, som smyger sig om hovedet og slutter med to draperede vindfløje, som en djævlehue ; en Crâneur er en modig blanding af en kasket og en tyrolerhat; Acanthus blad er en glad version af en baret; Flamme af draperet velour giver en fornemmelse af forlængelse, mens hele højre side af ansigtet ses med krøller i håret. Diane Ud over de franske og amerikanske tidsskrifters artikler om Erik Braagaards hatte er der fundet fotos af hans hatte i tidsskrifter fra Australien 19, Brazilien 20, Holland 21, Island 22, Israel 23, Texas 24, Rusland 25, Schweiz 26 og Tjekkiet 27, og der vil uden tvivl kunne findes mange flere. Le Figaro 13. august

17 REJSEN TIL AMERIKA I oktober 1936 rejste Erik Braagaard, blot 24 år gl., til New York. I den amerikanske presse 28 blev der i månederne før hans ankomst skrevet: Ifølge den danske modist Erik Braagaard bliver fjer mere og mere fremtrædende som udsmykning og - den unge danskers modehus har haft usædvanlig succes, ikke mindst med sine hatte med fjer. Inden hans afrejse fra Frankrig bragte det franske modeblad L'officiel de la mode 29 i oktobernummeret en meddelelse om, at Erik Braagaard ville ankomme til New York den 19. oktober 1936, og at han skulle bo på Hotel Waldorf-Astoria. Braagaard rejste til New York med oceandampere Queen Mary. Queen Marys skibsliste blev på anløbsdagen den 19. oktober 1936 offentliggjort i New York Times, så man kunne læse hvilke prominente rejsende, den store nye Oceandamper medbragte. Blandt de godt 2000 passagerer, rejste 776 på 1. klasse, eller First Cabin Class, som det hed i avisartiklen. Selvfølgelig fik kun de mest prominente personer deres navne nævnt i avisen. Det første dusin passagerer havde titler som ambassadør, Lord, Lady og Sir. Så nævnes en sheriff og et par skuespillere. Men derefter dukker Erik Braagaards navn op på listen som nr. 19. Han var ikke en anonym rejsende blandt de godt 2000 passagerer. Erik Braagaard skulle som nævnt bo på Hotel Waldorf-Astoria. Der ligger på nettet en plakat fra netop oktober 1936, hvor man kan se hvilke film og hvilken flot underholdning 30 hotellet tilbød sine gæster. En journalist fra New York Evening Post blev sendt hen på hotellet for at lave et interview med Erik Braagaard og bragte denne artikel 31 Munter dansker om TAKT & TONE for eftermiddaghatte Designer advarer om den vanskelige udfordring; smart midt på dagen Og nu er det en dansker, der bidrager til vores etikette. Erik Braagaard er hans navn. At frembringe fascinerende hatte til kvinder er hans profession. Han har tilmed talent, denne unge mand fra Danmark. Det tvist han giver til din hat kan antagelig gøre undergerninger for dig. Hans filosofi er enkel. Kvinder bør være vidunderlige at se på og også fornemme. "Det vanskeligste tidspunkt på dagen at udrette dette, sagde hr. Braagaard, er om eftermiddagen. Elegant til middag Han fortsatte med at forklare, hvorfor han antog dette. "Aftenens glamourøse kjole giver automatisk ophøjet elegance til en kvindes udseende. I sportstøj kan de være så afslappet, som de vil eller endda lidt sjusket, og stiletter og tweed mister aldrig sin stil. Men om eftermiddagen er det enkelhed, der tæller, og nedtoning af beklædning og mængden af accessoirer. Bekymringsvækkende stort er i denne udfordring problemet med eftermid- 17

18 dagshatten. Amerikanske kvinder accepterer ifølge Erik Braagaard denne udfordring. Han sagde: Amerikanske kvinder går ikke bare godt med hat, de bærer dem! Det lader til, at nogle af de smarteste kvinder i England er tilbøjelige til at gå uden hat selv på restaurant. Hattestativer I sin suite på Waldorf, har Mr. Braagaard dekoreret sit værelse med hattestativ på hattestativ. Nogle var til Palm Beach. Andre hatte var til nuet. Mange af dem blev fremstillet af tyndt læder, grosgrainbånd eller antilope. En særlig smart skræddersyet Canotier er designet i sort læder, med lige, flad skygge og to store lædervingefjer, en rød og en sort, svajer meget prægtigt bagud. Mest attraktivt til alle typer er grosgrain kalotten som udmærker sig ved fikse stikninger, muntre buer og karakteristiske farver. En jeg særligt yndede var kongeblå og rød. Blandt hans geniale gadgets var et fløjlsbånd, der kan anvendes lige så effektivt som en hovedbeklædning. Af Gloria Braggiotti 18

19 KØBENHAVN - LONDON Hatte til dronningen? I et par artikler nævnes det at Braagaard var well known i København. I en (ret ringe OCR skannet) artikel på nettet fra 10. april 1949 i The Mount Pleasant News, Iowa side 34 antyder teksten en mulighed for, at Braagaard kunne have designet hatte til det danske kongehus i en kort periode, idet der står: Tre år senere, da han var steget op i hattehierakiets cirkler, fik han til opgave at lave hatte for den danske dronning og prinsesse. Der står også: Som 16-årig (for 20 år siden) designede Braagaard klokkehatten, som han satte på skrå og solgte til sin første kunde i København, Danmark. The Philadelphia Inquire skriver 16. marts 1952 i en annonce fra modehuset Bonwitt Teller: Bonwit Teller announces the personal appearance of Erik Braagaard, Royal Milliner of international fame, tomorrow and Tuesday with his new collection of spring hats romantic in feeling, with frothy dignity. We sketch his drama of white feathers, red roses. København Det er dog ikke dokumenteret yderligere, ligesom der heller ikke er fundet tegn i Kraks Vejviser på, at han ejede en hatteforretning i København. Heller ikke i Danmarks Ældste Forretninger (1910, 1950) eller i Erhversdrivende, deres Ansatte og andre Personligheder 32 finder man navnet Braagaard. London Det kan dog dokumenteres via avisen The London Gazette 33, at Erik Braagaard havde oprettet firma i London. Det har ikke været muligt at finde en fysisk adresse, men ifølge avisen er Erik Braagaard Limited ophørt med at eksistere 25. januar Dommen Der findes på politiarkiverne i Kew, Richmond i Surrey, England fra tidsperiode et dokument ifølge hvilket The Metropolian Police 34 nægtede Erik Braagaard tilladelse til at komme ind i landet. Dokumentet lyder: Metropolitan Police: Office of the Commissioner: Correspondence and Papers, Special Series. UNNATURAL OFFENCES. Karl Erick Georg Braagaard (Dane), a moral pervert: refused leave to land. Hvad det nøjagtigt dækker over kan man blot gisne om. Hvilken rejse dommen hænger sammen med er også uvist, idet originaldokumentet ikke har kunnet fremskaffes. Ifølge arkivet er det bortkommet

20 Der er kun fundet et enkelt lille og ringe avisfoto af Erik Braagaard under eftersøgningen, det var i avisen Philadelphia PA Inquirer i

21 NEW YORK Fransk design for Amerika 36 Overskriften til en interessant historie kunne være; Franskmænd på Amerikas Rue de la Paix." Det er forbløffende så mange franske designere, der i dag entusiastisk driver forretninger og servicerer de amerikanske Rolls- Royce kunder. Disse designere fra Paris, som nu arbejder for det amerikanske publikum, har især bosat sig på gaderne over 42nd Street i New York. De fleste af disse designere arbejder med amerikanske tekstiler og med amerikanske råmaterialer. De smeder modeideer, som er formgivet til den amerikanske udtryksmåde, og deres bidrag har været med til at gøre New York til et af verdens vigtigste modecentre. Hvem var disse folk? Artiklen fra Schenectady Gazette 1941 stillede derefter skarpt på de mange kendte franske designere, som havde startet modesalon i New York. De valfartede i starten af 2. verdenskrig til det roligere amerikanske kontinent. Artiklen nævnte derefter modisten Erik Braagaard, som den ene af to kendte milliner fra Paris. Jay-Thorpe Erik Braagaard flyttede i til New York, hvor han bosatte sig permanent. Den 19. februar 1940 bekendtgjorde The New York Sun 37, at et modeshow skulle afholdes i den mondæne modebutik Jay-Thorpe Beauty Shop 38 på West 57th Street i New York kl. 16:30. Der ville Erik Braagaard fremvise sin hattekollektion. Hans hatte havde i flere år været en del af modebutikkens sortiment, det kunne man læse i L'Art et la Mode i 1937, hvor en vist hat havde en notits tilføjet om, at hatten kunne købes i Jay-Thorpe i New York 39. Modeshowet hos Jay-Thorpe er formentlig det tidligste modeshow han afholder, efter at han er flyttet til New York. Her er et uddrag fra artiklen Viking Hatter Wins Praise In Visit Here, af Cynthia Cabot i The Philadelphia Inquirer (N.Y) 18. sept Det er Braagaards egen fortælling fra et foredrag i stormagasinet Bonwit Teller 41, New York i anlednig af hans efterårskollektion Den kaster yderligere lys over Braagaards opstart i New York. Braagaard er attraktiv, ung og har en vidunderlig sans for humor. Han er fuld af morsomme fortællinger om sin karriere, som en af de førende modister i de Forenede Stater og tidligere i Paris. Mens han nød stor succes i Paris, længtes Braagaard efter at se Amerika. Da han forlod Frankrig, var det med den tanke at skabe sig et navn i New York, med blot nogle få hundrede dollars til at fuldføre det med. 21

22 Genial Start! Beviset for hans opfindsomhed kom i løbet af de første dage i Amerika. Han indså, at for at skabe sig et navn, måtte han først tjene nogle penge. Han gik til en producent af meget billige hatte, der tidligere havde købt modeller hos ham i Paris. "Kunne du tænke dig nogle originale hatte?" spurgte Braagaard, og fik et entusiastisk "ja" fra hattemageren, der bestilte to dusin på stedet - til $25 stykket. Inden for et par timer var Braagaard tilbage - med 24 hatte. Hattemageren kunne ikke tro sine øjne - men betalte, og gav derved Braagaard startkapitalen. Oplevelsen at overtale" hattemageren til at købe hans design, da han forsøgte at få en startkapital illustrerer hvilken slags mod denne designer har på næsten alle områder af livet. Autentistiske kopier af Braagaards Paris Couturier hatte blev annonceret og solgt bl.a. hos Bloomingdale s til $5 stykket. 42 Åbning af parisisk hattesalon 21. februar 1941 afholdt Braagaard, ifølge moderedaktøren på The New York Times 43, sit første officielle modeshow i New York. Han havde dagen før åbnet en lille eksklusiv parisisk hattesalon i Victoriansk stil med interiør i hvidt og lyslilla på 17 West 57th Street på Manhatten i New York, ikke langt fra Central Park og tæt på den eksklusive 5th Avenue. Det var i det samme område, at de mest velstående amerikanere havde bosat sig. På hjørnet af gaden lå f.eks. Cornelius Vanderbilt II House 44 med 137 rum, 37 soveværelser og 16 badeværelser. Det er det største privatejede byhus, der nogensinde er blevet bygget i New York. Det blev dog senere revet ned for at give plads til modehuset Bergdorf Goodman. I anledning af åbningen af salonen bragte New York Post 45 en artikel om receptionen, som fint beskriver hans lille salon. Der var fuld opmærksomhed i går, da en 28- årig dansk modist ved navn Braagaard viste sig værdig til de fire A er i hans navn. Hans fornavn, Erik, blev droppet da han erfarede, at en anden New York modist havde samme navn. Efternavnet er velkendt i København og Paris, hvor han har begejstret europæiske kvinder med sit sikre design af udsøgte hatte. Denne Braagaard har en lille bitte systue og showroom på 17 West 57th Street. I går på hans første åbningdag, stod en smart kontinental kundekreds og modepressen tætpresset i flere lag i hans salon, for at se et udvalg af hatte, som ikke er set i dette land, siden det franske talent [Braagaard] i Paris fik lukket sin salon ved nazistisk brutalitet. Vi satser på, at inden næste sæson er gået, er Braagaard blevet tvunget til at flytte til større lokaler. Hatteivrige kvinder vil sprænge grænserne i hans lille lokalitet. Kvinder i dette land, der tidligere var vant til parisermoden, udtrykte nu og da nostalgi ved det fine håndarbejde, de sarte fantasier og så det, at være velklædt i fransk tøj. Her vil de 22

23 finde det til deres fuldkomne tilfredshed i Braagaards hatte. Han formår at få strå, blonder og bånd til at tale i fuldendt harmoni. Hans hatte er smarte uden antydning af bedrag. De tilhører ikke en historisk periode, men er af i dag, en samling af smukke hatte, kunstnerisk udformet, udsøgt lavet til kvinder med smag. De er alle specialdesignet, prissat på samme skala som vore ypperligste amerikanske modisters. Prisen Derefter var der ikke længe mellem artikler om, og fotos af hans hatte i aviser og modeblade. Hans anseelse voksede i takt med, at de rige og berømte blev set afbilledet med en Braagaardhat. Han blev også håndplukket sammen med de ledende designere, når pressen i anledning af f.eks. Easter Parade bad dem udpege forårets 10 bedste hattehoveder 46. Braagaard blev regnet blandt de ypperligste kræfter indenfor hattebranchen. Det viser en modeartikel i The Brooklyn Daily Eagle fra 11. juli Braagaard blev sammen med Lilly Dache, John Frederics og Sally Victor anset for high type millinery pacesetter. I 1949 flyttede Braagaard sin salon fra 17 West 57th Street til det historiske Edey House på 10 East 56th Street ganske tæt på den mondæne Fifth Avenue. I 1951 blev der afholdt et overdådigt velgørenhedsshow, Hatter s Ball, med henved 1000 deltagere, hvoraf mange var kendte stjerner og celebrities. Arrangører var bl.a. Philadelphia Inquirer Charities og Philadelphia Millinery Council. Det var et velgørenhedsarrangement til fordel for Hahmann Hospital. Det blev afholdt i Balroom 47 på Hotel Bellevue- Stratford, Philadelphia, Pennsylvania. Erik Braagaard var blandt de særligt indbudte og var den ene af 4 hattedesignere, som skulle være aftenens jury i en hattekonkurrence blandt publikum. Edey House 23

24 Samme aften fik han tildelt prisen Outstanding Achievement in Design Award for 1951, som blev uddelt af Philadelphia Millinery Council. 1937, inspireret af Ruben maleriers 24

25 INSPIRATION Rolig specialist Stille ro er en signatur ved Braagaards hatte, som er smukke, "artige" og sødt dekoreret hvis dekoreret overhovedet, og altid smigrende. "Hvorfor skulle en kvinde bære en hat overhovedet, hvis det ikke var at gøre hende smukkere?" spurgte designeren alvorligt. Så Braagaard laver hatte, der kan gøre dig smukkere. 48 genial brug af materialer var et af de fremragende karakteristika. Temaet som hattene var kreeret over var Mendelssohns Spring Song. Erik Braagaard hentede sin inspiration fra naturen, historien, teater, film og ikke mindst malerkunsten, og muligvis også fra sin interesse for madlavning. Kogekunst Pandekager og kælke har været inspiration til nogle af forårets [1940] smarte hatte designet af Braagaard. To skiver af rå turkis strå, runde og flade ligesom danske pandekager, er placeret som et telt på hver side af hovedet. Ligesom en kælk. En hat af blå og hvid strå har buet skygge og sidder på skrå, klar til at glide ned. 49 Musik I januar 1943 afholder Erik Braagaard et hatteshow i det skønne ovale rum på Hotel Ritz-Carlton 50. New York Times bragte efterfølgende en meget lang gennemgang af hattene foruden et foto af en model med en af hans hatte. De beskrev hans show med vendinger som Nostalgi og charme, nutidig elegance, 25

26 Høns New York-avisen Elmira Star Gazette bragte 23. juli 1948 en herlig artikel om fjerkræsavlernes forbund, The National Poultry Association, som havde udfordret New Yorks ledende modister til at lave hatte med høns som hovedtema. Det blev ikke sagt direkte i interviewet med Mary Kelly, der var direktør for The Millinery Fashion Bureau, skrev avisen, men der havde været forlydener om, at modisterne ville nægte at deltage. På Hotel Comandore, lød menuen selvfølgelig på æg og bacon til morgenmaden på opvisningsdagen, hvor modeller og hatte blev fulgt af hønseavlernes ivrige klapsalver. Malerkunst Ifølge Elmira Star-Gazette 22. februar 1937 var maleren Peter Paul Rubens 51 inspiration til en hat med grønne grosgrainbånd og gule primulaer. Det var kunstværkernes klare farver hos art nouveau maleren Toulouse-Lautrec 52, som blev kilden til inspiration for Braagaard og hans designerassistent Adolfo Sardinas hattemode i sommeren I foråret 1952 var det de romantiske hatte og malerier fra 1800-tallets berømte engelske portrætmaler Thomas Gainsborough og den franske Jean-Antoine Watteau 53 som inspirerede Braagaard og Sardinas. Pressen i New York brugte maleriske og rosende ord i deres beskrivelse af Erik Braagaards hatte til foråret : Det delikate og perfektionen i Braagaards design er de to indtryk, i dette års hattedesignmode, som efterlod et varigt indtryk. Hattene kombinerer Renoirlignende yndighed med moderne fejlfri stilfuldhed. En blandt publikum kaldte dette - ikke et hår i uorden. Den sidste artikel, der er at finde om den danske modist og hattedesigner Erik Braagaard er fra avisen Brazil Folha 1. august Braagaards hattemode, var det år inspireret af Francisco Goya 55. Derefter forsvinder han af ukendte grunde fra mediernes modespalter. 26

27 ANSATTE/SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdspartnere Hatteindustrien var i perioder hårdt trængt, og der blev i 1936 oprettet en uvildig organisation; Millinery Stabilization Commission, som skulle hjælpe industrien og arbejderne gennem de svære år 56. Braagaard og de øvrige modister i New York samarbejdede med denne organisation. Modisterne havde også et større samarbejde indbyrdes. Det ses især i artikler om modeshows, hvor flere er gået sammen om at fremvise årstidens nye kollektioner. Et af de største hattemodeshows blev afholdt på Hotel Astor 57 i New York i januar modister havde kreeret og 130 modeller viste kollektioner, som var opdelt i forskellige emner som Påskestads, Vide Horisonter, der vel nærmest kunne kaldes airport millinery. 58 Ansatte Ud over, at The Daily Argus Mount Vernon, N. Y., i juni 1949 fortæller udførligt om et bryllup, og det nævnes at bruden havde haft ansættelse hos Braagaard Inc. New York, så er det kun den før omtalte unge Jacques Fath og den verdenskendte cubanske modedesigner Adolfo Sardinia 59 (født 1933), som det har været muligt at finde navne på. Adolfo startede sin karriere hos Erik Braagaard i 1948, efter at han en kort periode havde været ansat hos Bergdorf Goodman. Adolfo arbejdede som designassistent under Braagaard, indtil han i 1953 fik en stilling som chefdesigner hos hattedesigneren Mme Emme. Adolfo opnåede flere ungdomspriser for sine kreationer 60, mens han var ansat hos Emme. Senere startede han sit eget modehus, hvor han ikke kun designede hatte, men udvidede sit sortiment, så hans kollektioner omfattede en fuld garderobe til både kvinder, mænd og børn 61. Mange af hans kreationer er i dag at finde på museer 62. Hans firma eksisterer stadig, dog er han selv gået på pension. Modeller Ud over, at Braagaard selv fortæller at Madame Fath var hans mannequin i Paris, så er de fleste mannequiner ikke navngivet. En enkelt af hans modeller dukker dog op i aviserne med navn, men er ellers ukendt i medierne, det er Betty Ellen Gillease. En anden og meget kendt model er Bettina Bolegard 63. Hun var i 1944 gift og mor til en søn på 2 år. Mrs. Robert Davis, som hun blev kaldt efter brylluppet, flyttede fra Paris til New York sidst i 1930 erne ligesom Braagaard. Det er for at tjene lidt ekstra penge til familien, fortalte hun, at hun igen i New York tog arbejde som model. Hun oplyste, at hun fik $15 i timen i De bedste modeller kunne tjene $25 i timen. En artikel i Life 64 Model Mothers fra 1944 skrev, at mere end 50 % af de næsten 400 registrerede modeller i New York var gift, og at mange havde børn. De 27

28 fleste blev modeller i alderen år, de blev gift når de var 20 år og havde fået børn inden de fyldte 24 år. Andra-Braagaard Af andre hattedesignere fra samme tid nævnes Anita Andra 65 sammen med Braagaard. Anita Andra som oprindelig hed Anita Studin, kom som ung kvinde til New York sidst i 1920 erne fra Østrig og arbejdede først hos Charles LeMaire ( ) 66, en amerikansk kostumedesigner. Omkring 1940 åbnede hun sin egen hattesalon, som hun drev til kort før sin død i april I The Brooklyn Daily Eagle fra 8. juli 1953 kan man på side 13 læse om efterårets hattemode. Her nævnes Adolfo hos Emme, som viser deres kollektion på Hotel Waldorf-Astoria. Om designerparret Braagaard-Andras hatte skrives, at hattene, der blev fremvist i deres showroom på 558 Madison Ave., var handsome, elegant and head-hugging september samme år kan man i The Herald Statesman Yonkers, N. Y. se, at Braagaard og Anita Andra er consolidated under one roof. Braagaard havde muligvis afhændet sin salon og var gået i kompagniskab med Anita Andras i hendes hattesalon på 558 Madison Ave. Modehuse Det var ikke kun i Paris man så Braagaards hatte, når de store modehuse holdt modeshows. Gentagne gange ser man hans hatte pryde modellernes hoved i forbindelse med modehuse i New York bl.a. Knize 68. Også det anerkendte pelsfirma Alfred Rainer brugte Braagaards hatte til deres opvisninger. 69 I en reklame for Lentheric Anticipation Perfume, der i øvrigt kostede fra $18 - $ 42 i , bærer modellen en Braagaardhat. Der er også en reklame i en teaterbrochure fra 1953, Playbill for Martin Bech Theatre, hvori der er en lille notits og en tegning med teksten: - worn here with Braagaard-Andra s dramatic white pillbox Hattemode

29 HATTE OG MAD efterårs-hatte for 1951, er det at fremstille en hat lidt som at lave en kulinarisk specialitet du skal kende de helt rigtige "krydderier", som passer til smagen. Erik Braagaards store hobby er at lave mad til sine venner i sin Manhattan lejlighed. Han har opnået lidt af et kulinarisk omdømme. Favoritten blandt hans venner er en fiskeopskrift. Så succesfuld har den været, at det anses for et "scoop", når du bliver inviteret til hans lejlighed og han laver den til dig. Jeg fik lokket opskriften fra ham, som følger her L'art et la mode nr. 19 s. 78 Både i artiklen He Makes Cooking His Hobby i avisen Jamestown (N.Y) Post-Journal fra og igen i Philadelphia Inquiere i Viking Hatter Wins Praise In Visit Here , skrev aviserne om Erik Braagaards kærlighed til madlavning. Her er uddrag af artiklerne og opskrifter, som tydeligt bærer præg af hans danske rødder. Viking modist vinder ære Ifølge modist Erik Braagaard, der i dag besøger Bonwitt Teller og introducerer sin samling af Fiskeopskrift En (stor) skrubbefilet og 500gr. rejer (eller flere efter størrelse af filet). Læg skrubben i ovnfast fad, dæk den med rensede og afskallede rejer. Dæk med tør hvidvin, drys med salt og peber. Tilføj hakket forårsløg og purløg, bag i 25 minutter ved 150 grader. Lav en tyk hvid sauce af piskefløde i stedet for mælk. Tilføj friske hakkede champignon, kog til den er tyk og cremet, tilsæt derefter nok persille til at give den en grøn farve. Hæld den hvide sovs over fisken i bageformen, bag den i endnu 10 mi-nutter. Pynt med hele kogte champignon og server retten. Berømt modist tilbringer fritiden i køkkenet Mens husmødre planlægger påskehatte, opdagede jeg, at flere af New York Citys hattedesig- 29

30 nere planlagde påskemiddage, og at deres hobby var madlavning. Så jeg stormede ud med ny bonnet på hovedet og notesbog i hånden, for at finde ud af, hvad der rørte sig med hatte og fødevarer. Det første opkald var til Erik Braagaard. På hans kontor og salon, indrettet i fransk lys grå stil, med massevis af dejlige hatte på høje træer, havde jeg tid til, mens jeg ventede, at beundre hans fortryllende nye modeller. Interesseret i madlavning Mr. Braagaard synes virkelig at være næsten lige så meget interesseret i madlavning, som i sine hatte. "Jeg er nødt til at tage hjem lidt tidligt i aften, jeg skal have nogle venner til middag," bemærkede han. Jeg udnyttede denne åbning til at bede om menuen. "Det er helt ærligt for simpelt til din klumme, "tøvede han." Jeg har ikke tid til at lave udsøgte retter." "Men vore læsere kan lide enkel mad, som er let at lave og billig," forklarede jeg. "Hvis de er forsigtig med deres madpenge, er de næsten sikre på at kunne få råd til en smuk påskehat. "Så vil de kunne lide denne middag," indrømmede han." Som forret skal jeg selvfølgelig have danske hors d'oeuvres. I dag vil jeg købe dem klar til brug." "Klar til brug?" "Ja, i dåser fra delikatessen. Der er hundredvis af muligheder. Sild er godt med æg i en karry dressing og kold laks med løg er nemt. Jeg kan lide røget stør eller sardiner i dåse med citron og tomater i skiver. Eller nogle gange pølser i skiver og ost, og jeg inkluderer ofte makaronisalat. Selvfølgelig bliver der altid serveret rugbrød til." "Hvad med hovedretten i aften?" spurgte jeg. Hakket kød "Det vil blive Frikadellen," forklarede han. "Dette er en dansk måde at tilberede hakket kød på. Jeg skal bruge et halvt pund af hver af rå hakket okse- og svinekød. Til dette tilsættes 1 æg, 1 tsk. salt, lidt peber og revet løg. Dette bliver pisket indtil det er luftigt. Så pisker jeg så meget mælk i, som det vil optage, men ikke så meget, at den skiller ad, omkring en kopfuld." "Vil du forme The Frikadellen Cakes med hænderne? "spurgte jeg. "Nej, det er så blødt, at det ville løbe væk! Jeg smelter nok smør i en stegepande til at dække bunden. Så sætter jeg farsen i med en spiseske, som du gør med kartoffelpandekager, hver enkelt separat; og mens de steger former jeg flere Frikadellen med en ske. De bliver stegt langsomt, indtil de er brunet over det hele. I mellemtiden vil jeg bage kartofler, lave stuvet hvidkål og blande en salat. Ost og kaffe serveres til dessert og middagen er klar på under en time." "Hvordan har du egentlig lært at lave mad?" spurgte jeg. Det var i Paris i de dage, hvor jeg startede op. Jeg opdagede, at jeg kunne spare penge ved at lave simple måltider selv. Jeg er af dansk afstamning, så i begyndelsen lavede jeg danske retter. Derefter tilføjede jeg franske og italienske retter." "Hvad med din påskemiddag?" 30

31 "I Danmark er den traditionelle ret stegt lam, serveret med en agurksalat i en sursød eddike. Imidlertid er jeg glad for fisk, så jeg planlægger at have et fad bagte fileter med rejer, bagte kartofler og en skål grøn salat. Først, selvfølgelig, en masser danske hors d'oeuvres, arrangeret så det gør det Koldebord attraktivt nok til forårsfestival. Og til dessert, en stor dansk æblekage, muntert pyntet med jordbærmarmelade, og pisket fløde sat på som et bånd, og hasselnødder placeret her og der ligesom prikker på et slør. Ser du, som hattedesignermand tænker jeg altid på den dekorative virkning." Middagen i morgen Hors d'oeuvres Fileter af skrubber med rejer Bagte kartofler Blandet grøn salat Dansk æblekage Kaffe eller te - mælk (børn) Alle mål er strøgne Opskrifterne er til fire Skrubbefilet med rejer Bestil 4 skrubbefileter. Drys med ½ spsk. mel. Læg dem i et dybt ildfast fad. Rens og skiv 4 skalotteløg med 5 cm af toppen, og nok purløg til at fylde 1 spsk. Drys det over fisken. Drys med salt og peber; læg 1 spsk. smør eller margarine i små klatter. Hæld 2½ dl. kogende vand i kanten og 1 dl. Cider. Bag omkring 20 min. i en moderat ovn, 175 gr. eller indtil fisken begynder at sprække. Læg 250 g. kogte rejer rundt i kanten, eller en dåse drænede rejer i mellemstørrelse. Hæld 2½ dl. sødmælk eller kaffefløde over og bag 5 min. længere. Dansk æblekage Gnid en mindre bageform med smør eller margarine. Bland 2 dl fint smuldrede brødkrummer af gammelt brød (ikke tørt) med 1 tsk. kanel og 1 dl. sukker. Læg et 1-1½ cm. tykt lag i formen. Hav en ½ l. æblemos smagt til med kanel klar, eller et glas æblemos. Læg dette over brødkrummerne, fortsæt på denne måde indtil alle ingredienser er anvendt. Slut med et lag krummer øverst. Tryk det sammen med en ske. Hæld 2 spsk. smeltet smør eller margarine over. Bag den 30 min. i en ovn ved 200 gr. Når den er taget ud af formen, smøres den med jordbærmarmelade og pyntes med sødet flødeskum eller en skummetmælks topping. Kokkens tip Til hors d'oeuvres, smør halve skiver rugbrød med smør, blandet med hakkede purløg, og dæk med baby rejer. 31

32 VÆVER KJELD JUUL-HANSEN I oktober 1940 lejede Braagaard, sammen med den danske væver og tegner Kjeld Juul- Hansen 73, en lejlighed på 131 East 57th Street på Manhattan, hvor de boede et års tid. Derefter lejede Braagaard øjensynligt selv en lejlighed på Manhatten. Oplysningen kunne man læse i New York Times, som bragte lister over personer, der havde lejet ejendomme og lejligheder, og hvilke mæglere, der havde stået for udlejningen. Et andet dansk navn på denne liste springer i øjnene. Det er Mærsk McKinney Møllers firma, som lejede sig ind i en ejendom på 50 Park Avenue. Juul-Hansen var ankommet til New York med Oslofjord i september Han var 23 år gammel og født i Helsingør 20. december Der var 6 søskende og hans far var vandværksmontør. Kjeld Juul-Hansen blev, ifølge en længere artikel fra New York Times 16. maj 1958 kendt som væver. En ung mands tråd er blevet vævet frem og tilbage mellem mode og møbler. I øjeblikket (og permanent, siger han) væver han mil efter mil af tekstiler til gardiner og polstring, skrev avisen. Hans elegante stoffer klædte gennem årene mange ansete mænd og kvinder i New York. Han vævede til de helt store modehuse som Knize, Bronzini, Countess Mara, Bergdorf Goodman foruden flere Seventh Avenue topklassemodehuse. Han lavede også en kollektion til det kendte franske Rodier. I 1958 havde han skiftet fra beklædning til interiør, skriver avisen. I 1950 lejede Kjeld Juul Hansen sig ind i en lejlighed på 4 East 81st. Street. Men her 8 år efter er avisen på besøg i hans studiolejlighed på 219 East 89th Street, der både var butik og værksted. Herfra sendte han sine ordrer til kunderne og her eksperimenterede han med mange materialer. Han farvede selv en del af sit garn. Han brugte i vævningen bl.a. tændstiktyndt træ, bambus, silke, nylon, rayon og plexiglas. Et af de mere ekstraordinære foldegardiner i Juul-Hansens kollektion var træfoldegardiner. De gav vinduet effekten af en gotisk bue. Tyndt træ blev vævet, så det kunne folde sig ud i toppen, som en vifte. Det gav den gotiske bue spidsen i toppen. Et lille forsøg med silke som møbelpolster var faldet godt ud, fortalte han. Stoffet var tidligere blevet båret af nogle af New Yorks mest fashionable kvinder, men nu kunne man se det som betræk på stole i en kombination med uld og bomuld. Kjeld Juul-Hansen har doneret en række væveprøver til Cooper Hewitt, Smithsonian Design Museum 74 I november 1941 flyttede Braagaard til en lejlighed i Lexington House på 141 East 56rd Street. Det fremgår ikke af oplysningen om Juul-Hansen flyttede med. Igen i 1943 flyttede Braagaard. Denne gang til 126 East 73rd Street, hvor han lejede en lejlighed. 32

33 MUSEUM Philadelphia Museum of Art, der er et af Amerikas største museer, har også en Erik Braagaardhat. Victoria and Albert Museum i London har en morsom grøn velourhat med masser af fjer, som blev doneret af en af Braagaards mange kunder. Museerne oplyser ofte donorernes navne. Nogle af disse personer har det været muligt at spore. Flere af dem viser sig at være endog særdeles spændende og prominente. Hatten fra Museet i Texas Adskillige af Erik Braagaard smukke og ekstravagante hatte kan i dag ses på museer flere steder i verden. Den ældste hat (online, ikke udstillet) er en Pillbox Hat i rødbrunt fløjlt, designet i salonen i Paris i Den blev doneret af en ikke identificeret Birge, Mrs. M. Armstrong til museet tilknyttet University of North Texas Libraries. - eller er det måske den samme Braagaardhat, som ses på et foto taget af Georges Saad og bragt i L'art et la mode nr. 14 side 39 i 1935? I så fald er netop den viste museumshat en af Braagaards tidligste rmodeller. På The Costume Institute, Metropolitan Museum of Art i New York kan man (online, ikke udstillet) finde 5 af Erik Braagaards hatte. Tegning af et foto af Georges Saad, vist i L'art et la mode

34 THELMA IRENE CHRYSLER Tre af Erik Braagaards hatte blev doneret til The Metropolitan Museum of Art af Mrs. Byron C. Foy. Byron C. Foy havde formået at arbejde sig til tops i et større bilfirma og blev i kraft af dette fundet værdig til at gifte sig med Thelma Irene Chrysler ( ). Thelma var datter af bilfabrikant Walter P. Chrysler, grundlæggeren af Chrysler Group, der i dag ejes af Fiat. Byron C. Foy kom efter brylluppet med i ledelsen af svigerfaderens firma og ægteparret levede et yderst luksuriøst liv med deres to døtre. På 60 East 93th Street i New York boede de i et byhus på 5 etager med 51 værelser og to elevatorer. Huset blev oprindeligt bygget til den stenrige Vanderbilt 75 familie. Thelma Chrysler var en smuk kvinde. Lidt gådefuld og med en stærk passion for mode, antikke smykker og møbler 76. Hun ejede bl.a. en 58,6 karat diamantring, som havde tilhørt den franske konge Ludvig XIV. Hjemmet var fyldt med kostbare og smukke antikke møbler. Der hang ikke mindre end otte malerier af Renoir og to af Degas i hjemmet. Thelma Chrysler blev gennem mange år regnet blandt de bedst klædte kvinder i verden, og hun var ofte afbilledet i Vogue og andre magasiner. Hun døde af leukemi i 1957, 55 år gammel. Efter hendes død blev mange af hendes ejendele solgt på auktion. Det tog 100 medarbejdere fra aktionshuset to år at arrangere den store aktion. De afgivne bud slog alle rekorder, og der kom nysgerrige sjæle. Mange af de 111 fantastiske rober, som Metropolitan Museum fik fra boet, er designet af Christian Dior. De kan i dag ses på samme museum som Erik Braagaards hatte. ANITA LOOS Forfatterinden Anita Loos ( ) 77, der blev kåret som Braagaards foretrukne hattehoved 78 var en af Hollywoods første førende manuskriptforfattere. Hun startede i en ung alder med at skrive for "Biograph Company". Den første stumfilm var Den nye Hat eller The New York Hat fra Den blev instrueret af D.W. Griffith og med en anden af Hollywoods senere store stjerner som hovedperson Mary Pickford. Loos er dog bedst kendt for sin bog "Gentlemen Prefer Blondes" eller "Gentlemen foretrækker blondiner", som filmen hed på dansk, der blev en kæmpe succes med Marilyn Monroe og Jane Russell i hovedrollerne. 34

35 HERTUGINDEN AF WINDSOR Hat til Hertuginden Braagaards salon ligner vel nærmest en fredfyldt fransk dagligstue. Den ligger på den mondæne East 57th Street i New York. Her henvender han sig til så berømte kunder som Anita Loos og hertuginden af Windsor. Det var iført en Braagaardhat, Hertuginden sidste sommer tog til Europa, hvor pressen råbte op om, at hun ikke havde båret en bonnet overhovedet. Men hendes Braagaardhat var en sød, lille hat båret på baghovedet, som kameravinklen, der tog billeder forfra, ikke havde kunnet se. Sådan skriver Philadelphia PA Inquirer 18. september, Den brasilianske avis Folha de São Paulo bragte den 26. november 1950 en kort artikel, hvori de fortalte, at Hertuginden af Windsor, hvis navn oprindeligt var Bessie Wallis Warfield ( ), fornylig havde besluttet at sælge en del af en samling solhatte til en privat kreds af kunder, hvoraf de fleste hatte var designet af Erik Braagaard. Hertuginden af Windsor, der 3. gang var gift med Englands abdicerede Kong Edward VIII ( ) var en stor ynder af Braagaards hatte. Parret var bosat i Paris, mens Braagaard havde sin salon der. Adolfo, Braagaards designerassistent, fik hertuginden som kunde, da han blev ansat som chefdesigner hos Emme. Senere, da Adolfo i 1962 fik sin egen modesalon, fortsatte hun hos ham. Sommerhat uden datering 35

36 MARY MILLICENT ABIGAIL ROGERS Brødrene Arturo and Paul Peralta-Ramos 80 har doneret en hat til Brooklyn Museum på Manhattan, det største museum i New York. Den må formodes at have tilhørt deres mor, Mary Millicent Abigail Rogers ( ), bedre kendt som Millicent Rogers. Hun var datter af og arving efter Henry Huttleston Rodgers II ( ). Hans far af samme navn ( ) var blandt den tids 25 rigeste mænd 81. Hendes farfar grundlagde Standard Oil, Anaconda Kobber og US Steel. Der ud over var han præsident eller direktør for mere end 20 andre selskaber, og så var han partner med John D. Rockefeller. Millicent voksede op på Manhatten og var stilikon og kunstsamler. Gift 3 gange, bl.a. med Peralta-Ramos brødrenes far. Hun blev sat i forbindelse med personer som Clark Gable, Ian Flemming, Prince of Wales og mange andre kendte og royale. Sønnen Paul Peralta-Ramos grundlagde i 1956, få år efter moderens død, The Millicent Rogers Museum 82 i Taos, New Mexico til minde om moderen. VIRGINIA POPE OG PRESSEN En ganske enkel sort uldhat vækker ikke megen opsigt. Men giveren, Virginia Pope ( ), har været yderst betydningsfuld for Erik Braagaards karriere. Braagaard og Pope havde karriere i New York i sammen tidsperiode. Virginia Pope var gennem alle årene fra 1933 til 1955 ansat som moderedaktør på The New York Times 83. Søger man på Braagaard i arkivet for avisen fremkommer navnet mere end 200 gange, hvoraf de 42 er modeartikler skrevet af Virginia Pope. Ikke et modeshow uden Miss Pope med hvide handsker, hat og gråt hår farvet i lilla toner en charmerende lady, kvik i replikken, med humor! Sådan blev hun beskrevet. Hun blev også kaldt helt. Hun var en stor mode- og ikke mindst hatteelsker. Hun hjalp de amerikanske designere frem i verden. Før hun kom til blev der kun skrevet i de amerikanske aviser om mode fra Paris, men hun tog læserne med ind i New York designernes showrooms. Virginia Pope s hat er at finde på The Metropolitan Museum of Art. 36

37 HELEN C. ZIEGLER En lidt mindre kendt giver til The Metropolitan Museum of Art er Helen C. Ziegler 84. Hun dokumenterede kvindernes indsats under 2. verdenskrig og har, foruden en Erik Braagaardhat, doneret store mængder fotografisk materiale til American Museum for Women i Washington D.C. Denne hat er dog lidt speciel, idet den har navnet Adolfo, men bærer label med Braagaard som designer. CRISTINA CLAUDEL Et pressefoto fra 15. maj 1938 der blev bragt i L'Officiel de la Mode nr 203 side 85 af Mrs. Claude, en hustru til en fransk diplomat, findes i dag på Réunion des Musées Nationaux i Paris 85. Det er også at finde på Internetsider, hvor det kan købes som plakat. Her ses den græskfødte frue Cristina, født Diplarakos 86 med Braagaards iøjenfaldende stråhat med fuglevinger (due?). Hendes mand Henri Claudel var søn af Paul Claudel 87, en fremtrædende fransk digter, dramatiker og ambassadør, der bl.a også var i København en periode, som diplomat for Frankrig. Under Anden Verdenskrig blev Henri Claudel sendt til Washington som diplomat, mens hans kone og deres tre børn blev i Paris. Efter krigen bosatte parret sig i en smuk lille by udenfor Paris, Chatou, hvor de i 1946 købte den historiske villa "La Bailliage". 37