PETER NØRBÆK HANSEN PALLE QVIST GYLDENDAL. Samfundslex

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PETER NØRBÆK HANSEN PALLE QVIST GYLDENDAL. Samfundslex"

Transkript

1 PETER NØRBÆK HANSEN PALLE QVIST GYLDENDAL al Qaeda børnefamilie casino-økono defensive våb Eastons syste effektforsknin etnisk identit Falun Gong fastkurspolit globalisering Guantanamo Hizb-ut-Tahr implementer indoktrinerin kommunalre kommunitar Leonardo da magtressour maksimal ud Ondskabens a overenskoms Palæstina-pr politisk leder Samfundslex

2 Samfundslex Af Peter Nørbæk Hansen Carsten Svane Hansen Palle Qvist 1. e-udgave, 2009 ISBN og 2000, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug må kun ske efter aftale med forlag og forfatter. Tilrettelæggelse og lay-out: Narayana Press, Gylling Omslag: Carsten Schiøler Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen Bogen er sat med Rotis og Franklin Gothic (Bogudgave: ISBN , 4. udg., 1. oplag) Bogens artikler opdateres løbende på:

3 3 Forord Samfundslex foreligger nu i en ny udgave. Samfundslex dækker gymnasiets og hfs samfundsfaglige discipliner. Samfundslex kan også med fordel bruges på videregående uddannelsers første år og er et vigtigt supplement til avislæsningen for samfundsfagligt interesserede. Samfundslex er læsevenlig. Langt de fleste opslagsord vil kunne læses af alment samfundsinteresserede uden særlige forudsætninger. Også selv om der er tale om vanskeligere eller svært tilgængelige begreber, emner og sammenhænge. Bogen giver ved de enkelte opslag overblik over de begreber, emner og sammenhænge, man støder på i undervisningen eller møder i hverdagen. Ved hjælp af ) ledes man videre til beslægtede artikler. På den måde kan man stykke en forklaring sammen og få en videre indsigt i det begreb eller emne, man oprindeligt søgte. Bogens medfølgende cd-rom giver mulighed for at søge frit i teksten samt kopiere tekstafsnit og figurer over i egne dokumenter ved opgaveskrivning. Under de vigtigste opslagsord er der lagt vægt på at medtage centrale teorier og teoretiske overvejelser inden for såvel den traditionelle som den nyeste forskning. Samfundets institutioner forandres hele tiden, og nye begreber og emner dukker op. På opdateres bogens artikler løbende. Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist Aalborg Universitet, 2009

4 4 Anvendte forkortelser 1. vkr. Første Verdenskrig mfl. med flere 2. vkr. Anden Verdenskrig mhp. med henblik på afd. afdeling mht. med hensyn til alm. almindelig (-e, -t) mia. milliarder bl.a. blandt andet (andre) mio. Millioner ca. cirka min. minutter dvs. det vil sige mm. med mere efterflg. efterfølgende mv. med videre egl. egentlig (-e, -t) nuv. nuværende ekskl. eksklusive o. omkring (= cirka) el.lign. eller lignende o.lign. og lignende evt. eventuel (-le, -t) oa. og andet (andre) fhv. forhenværende oma. og meget andet flg. følgende (mange andre) forsk. Forskellig (-e, -t) osv. og så videre fx for eksempel pct. procent hhv. henholdsvis pga. på grund af if. ifølge pr. per ifm. i forbindelse med sml. sammenlign Ift. i forhold til tidl. tidligere iht. i henhold til vedr. vedrørende inkl. inklusive vha. ved hjælp af jf. jævnfør øvr. øvrige lign. lignende årh. århundrede mao. med andre ord Opslagsordene er sorteret alfabetisk, med tal før bogstaver. Bindestreger, skråstreger og apostroffer er ignoreret ved sorteringen. Eksempel:»tv-forbrug«er placeret som»tvforbrug«. Denne sortering gælder dog ikke sammensatte opslagsord, fx»ny økonomisk verdensorden«, som er placeret efter opslagsordets første del-ord.

5 5 11. september Selvmords-terrorister overvejende saudi-arabere passagerfly og fløj med få timers mellemrum to af disse ind i World Trade Center i New York, et bygningskompleks med to tårne og over 100 etager. Begge fly eksploderede og antændte bygningerne, hvor ca mennesker dagligt arbejdede. Begge tårne styrtede sammen, og mange ansatte nåede ikke ud af bygningerne. Begivenhederne blev skildret direkte på alverdens tv-stationer. Det tredje fly fløj ind i forsvarsministeriet Pentagon (ca ansatte) med ligeledes mange døde og sårede til følge. Det fjerde fly styrtede ned uden at nå sit mål. Angrebene chokerede hele USA og det meste af verden. Den amerikanske præsident Bush (2001-) svor hævn og erklærede 2. generations indvandrere. Efterkommere børn af forældre, som indvandrede til fx Danmark. Børnene er typisk født i indvandrelandet og er således ikke indvandrere. Nogle vil stadig være deres hjemlands kultur, andre har brudt hermed og ladet sig integrere i indvandrelandet. Atter andre vil være splittet mellem de forskellige kulturer. 68-er otte tres-er 77-landegruppen G-77 ABC (American Broadcasting Company). Landsdækkende amerikansk radio-og tv-selskab, grundlagt Selskabet indgår i Capital Cities/ABC, Inc., der er et gigantisk multimedieselskab med interesser inden for tv, radio, film, aviser, kabel-tv mv. ABC ejer adskillige store radio- og tv-stationer med flere hundrede stationer tilsluttet sit netværk. ABC-våben. Fællesbetegnelse for ske (C) våben. ABM-aftalen. Aftale mellem USA og Sovjetunionen underskrevet 1972 om - Aftalen tillader to anlæg pr. supermagt. En tillægsaftale fra 1976 reducerer antallet til et. Aftalen regnes for en del af nedrustning ABM-anlæg (Anti-Ballistic Missile-an- tegiske våben, udviklet i 1960 erne. Værnet bestod bl.a. af særlige raketter, der kunne tilintetgøre indflyvende raketter. Raketværnet var ikke effektivt over for raketangreb fra flere retninger på én gang og med fx tusinde atomare sprængladninger. Afløst i 1980 erne af absolut fattigdom fattigdom absolut flertal flertal abs absolutisme. Styreform, hvor én magthaver, en junta el.lign., har uindskrænket herredømme, dvs. er hævet over des udtryk for absolutisme. Historisk er absolutte fordele komparative fordele abstraktion. At»abstrahere«vil sige at»trække noget bort«og tænke abstrakt i modsætning til konkret. Ved at abstrahere fra den komplekse og ufattelige virkelighed i dens konkrete helhed kan man tankemæssigt forstå dele af virkeligheden. Et samfund som det danske er fx i sin helhed uforståeligt. Det er nødvendigt at abstrahere for at nå frem

6 AC. 6 til erkendelse af væsentlige egenskaber ved samfundet. Abstraktioner indgår i enhver menneskelig erkendelsesproces. begreber; modeller AC. Centralorganisation. accelerator. Effekten af stigende eller faldende forbrug på efterspørgslen efter investeringer. accelerationsvirkningen accelerationsvirkningen. Det forhold, at små ændringer i efterspørgslen forårsager betydelige udsving i investeringsniveauet. Stigende efterspørgsel skaber behov for nye investeringer. Det forøger efterspørgslen og indkomsterne i investeringsbrancherne og skaber en ske kredsløb. På kort sigt sker der dog ofte i praksis det, at virksomhederne benytter sig af fx overarbejde for at øge produktionen, uden at skulle bekoste nye investeringer. Så først når evt. uudnyttet produktionskapacitet er udnyttet, fører den stigende efterspørgsel til nye investeringer. ACP-lande. Engelsk forkortelse for Lomé-konventionen acquis communautaire. Betegnelse Dvs. det samlede EU-regelværk (traktatgrundlag, erklæringer og resolutioner, lovgivning vedtaget i medfør af traktaterne mv.) ad hoc udvalg. Udvalg, der er nedsat udelukkende med en bunden arbejdsopgave. Udvalget er midlertidigt modsat stående udvalg. Opløses når opgaven er afsluttet. stående udvalg, Folketingets ADAM (Annual Danish Aggregated Mo- samfundsøkonomi. Finansministeriets og andre ministeriers samfundsøkonomiske vurderinger bygger på modellens beregninger. Modellen er efterspørgsels- kan ud fra modellen beregne størrelsen af virkningerne af økonomiske indgreb på produktion og beskæftigelse, betalingsbalance osv. Beregningerne gælder kun i det omfang, forudsætningerne nedlagt i modellen er gældende. Det gøres sjældent klart i debatten, og derfor får beregninger fra modeller som ADAM oraklets karakter. adfærd. Betegnelse fra psykologien, benyttes om menneskelige handlinger (aktioner og reaktioner ved brug af fx tale, kropssprog eller anden aktivitet i forhold til omgivelserne). Konform adfærd, er adfærd, der stemmer overens med gældende normer. Instrumental adfærd sigter mod at opnå et bestemt mål. Ekspressiv adfærd er adfærd, hvor handlingerne er mål i sig selv. Studiet af menneskelig adfærd er et af de vigtigste genstandsområder inden for psykologien. behaviorisme adfærdsteori behaviorisme adgangsbegrænsning. Begrænsning i uddannelser. Adgangsbegrænsning blev i Danmark indført i Det skete ud fra en opfattelse af, at det var nødvendigt for at undgå overproduktion af uddannede. Og ud fra en overbevisning om, at det var muligt at forudsige det fremtidige behov for uddannet arbejdskraft. Med adgangsbegrænsning håbede man bl.a. at undgå, at det offentlige spildte penge ved at bekoste højere uddannelse af unge til arbejdsløshed. Adgangsbegrænsningen praktiseres ved,

7 7 at hver uddannelse tildeles et bestemt optagelsestal pr. årgang. Ansøgerne optages efter karakterernes højde (kvote 1), efter karakterer og erhvervserfaring mv. (kvote 2) og enkelte steder efter en optagelsesprøve. Adorno, T.W. autoritær personlighed afbureaukratisering. Kan defineres som mindre regelstyring og dækker ofte centrale offentlige myndigheders decentralisering af ansvar til ansatte og brugere. Fx får en offentlig institution, i stedet for et centralt fastlagt og detal- hænder til at sammensætte institutionens budget. mål- og rammestyring Afghanistan, invasion i. Sovjetiske tropper holdt Afghanistan besat i bestræbelserne på at holde et prokommunistisk styre ved magten. Sovjetstyrkerne måtte med svære tab trække sig ud af landet. Islamiske fundamentalister oprindeligt støttet af USA, Saudi Arabien og Pakistan etablerede i 1995 det såkaldte Taleban-styre, der snart mistede diplomatiske forbindelser med den øvrige verden pga. styrets radikale fundamentalisme. Taleban-regeringen og træningslejre i landet. I kampen mod stræbelserne på at arrestere organisationens leder Osama bin Laden efter orga- invaderede USA og England i oktober 2001 landet og indsatte en ny USA- i 2003 besættelsen og ansvaret for de havde ansvaret NATO-styrken (International Security Assistance Force) har deltagelse af 26 NATO-lande (2008). Danmark har bidraget med soldater siden 2002, i 2008 ca (2008) har mistet livet, mens 33 er såret. afgifter. Indirekte skatter, der lægges på varer og tjenesteydelser. moms; skatter og afgifter afhængighedsteorier. Forsk. marxistisk inspirerede teorier, der forklarer konsekvens af deres afhængighed af afhængig underudvikling. I slutningen af 1960 erne hævdede den amerikanske økonom André Gunder Frank, at det var den kapitalistiske udvikling, der havde skabt underudviklingen i Latinamerika. Han skelner mellem metropoler og satellitter i udviklingen. En metropol har en dominerende, monopolagtig stilling og kan vha. økonomiske, politiske eller militære midler fratage satellitterne deres økonomiske overskud. USA opfattes som den centrale metropol. Landene i Latinamerika er satellitter. Men de er dog også metropoler ift. regionerne i deres lande, idet Gunder Frank forestiller sig en stadig forgrening af metropoler og satellitter helt ned til de enkelte virksomheder og godser. Og han mener, at afstanden mellem den centrale metropol (USA) og de mindste satellitter bliver stadig større. Dette skyldes, at de nationale herskende klasser i satellitterne er et brohoved for den udenlandske dominans. De varetager ikke befolkningens, men deres egne økonomiske interesser, som falder sammen med de udenlandske metropolers interesser. Hvor Frank primært ser på varehandelen i en markedsøkonomi kontrolleret med både økonomiske, politiske og militære midler, ser den egyptiske økonom Samir Amin på produktionsforholdene og dermed giver han en ren økonomisk forklaring på, hvordan det økonomiske overskud fratages ulanafh

8 afh 8 Andre Gunder Franks metropol-satellit-model USA Den centrale metropol. Brasilien Argentina Satellitter. Nationale metropoler. Region i Argentina Region i Argentina Nationale satellitter. Regionale metropoler. Godsejere Godsejere Regionale satellitter. Lokale metropoler. Bønder Bønder Lokale satellitter. dene. Amin, der især bygger teorien på vestafrikanske forhold, skelner mellem centre og periferier de gamle kolonimagter, Europas ilande, er der tale om en center-kapitalisme, hvor den kapitalistiske produktionsmåde er næsten eneherskende. Centerkapitalismen er en selvcentreret økonomi, dvs. et økonomisk system med tætte koblingsvirkninger mellem produktion af produktionsmidler (maskiner) og produktion af masseforbrugsvarer (vaskemaskiner, fjernsyn osv.). De forsk. økonomiske sektorer er udviklet samtidig og med økonomiske koblinger til hinanden. I ulandene er der derimod tale om en periferi-kapitalisme. Her er økonomien en perifer økonomi, dvs. et økonomisk system baseret på forbindelserne til center-kapitalismen i ilandene, og ikke på forbindelser til de traditionelle produktionsmåder fx forsk. der eksisterer i ulandene side om side med moderne kapitalistisk produktion i byernes centre. I det perifere kapitalistiske system er der tale om en forvreden økonomi, hvor det er karakteristisk, at de økonomiske koblinger går mellem produktion af eksportvarer til ilandene og produktion af luksusforbrugsvarer til overklassen i ulandet. Det er også karakteristisk, at periferiens primære rolle er at levere billig arbejdskraft til centret hvad den kan gøre, fordi en del af arbejdernes indkomster tilvejebringes af deres egen produktion i den traditionelle selvforsyningsøkonomi. Mændene kan fx arbejde i byerne til en løn under eksistensminimum, fordi en vigtig del af behovene tilfredsstilles ved, at familien dyrker jorden hjemme i landsbyen (jf. dette forhold leverer ilandene kapital og produktionsmidler til ulandene. Ulandene leverer til gengæld forbrugsvarer og overskud tilbage til ilandene.

9 9 Overskuddet kommer mao. ikke ulandene til gode. Der er tværtimod tale ulige bytte mellem ilande og ulande. Ulandene er således fanget i afhængighed til den dominerende centerkapitalisme. Deres muligheder for udvikling er stærkt begrænsede. Både Amin og Frank er af mere liberalt orienterede teoretikere kritiseret for at undervurdere udviklingsmulighederne i ulandene. Der henvises især til sering. Nogle taler derfor om afhængig udvikling. Afhængig pga. nødvendigheden af at importere produktionsmidler selskabers stærke position i ulandene. Alt efter udfaldet af en magtkamp i en trekantet udviklingsakse mellem de multinationale selskaber på den ene side og statsejede og lokalt ejede virksomheder i ulandene på den anden side antages det, at det er muligt med udvikling i ulandene. Dog kun for overklassen. Det store befolkningsflertal vil fortsat være henvist til et liv i»indenlandske kolonier«, dvs. slumområder og tilbagestående regioner. moderniseringsteori; verdenssystemteori afkolonisering kolonialisme afs AFP (Agence France Press). Fransk nyhedsbureau, grundlagt i Bureauet er formelt selvstændigt, men kritiseret for sine tætte forbindelser til den franske stat. Indtil 1957 var bureauets generaldirektør ansat af og kunne afskediges af den franske regering. Over statsbudgettet modtog man store bidrag. Regeringskontrollen med bureauet blev svækket ved en reorganisering i Næst efter det engelske Har kunder i mange lande og har en stærk stilling i de tidl. fransktalende kolonier bl.a. i Afrika. nyhedsbureauer afrikanske union, Den. Union af alle afrikanske lande på nær Marokko. Dannet med det formål bl.a. at fremme demokrati, menneskerettigheder og udvikling i Afrika. Deltager i fredsbevarende aktioner i flere medlemslande. afskedigelsesnævn. til behandling af klager over urimelig afskedigelse. Nævnet består typisk af et ligeligt antal medlemmer fra de to parter med en opmand fx en dommer som formand. Nævnet kan underkende Samir Amins produktionssektor-model Produktion af eksportvarer Bestemmende sektorkombination i en perifer økonomi Produktion af masseforbrugsvarer Produktion af luksusforbrugsvarer Produktion af produktionsmidler Bestemmende sektorkombination i en selvcentreret økonomi

10 afs 10 en afskedigelse, hvis den er urimelig og ubegrundet. afskrivninger. Beregnet værdiforringelse af maskiner oa. investeringer (aktiver) i en virksomhed. En ny bil vil pga. slid miste en del af sin værdi, når den bruges. En computer vil endnu hurtigere tabe værdien, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt på EDB-området, at computeren alene af denne grund forældes. Virksomhederne trækker derfor i regnskabet afskrivningerne fra, før deres overskud beregnes. Ved siden af disse regnskabsmæssige afskrivninger, som if. regnskabslovgivningen skal være et udtryk for den reelle værdiforringelse, anvendes også skattemæssige afskrivninger evt. i et særligt skatteregnskab. I dette afskrives efter skattelovgivningens regler, som kan være meget forskellige fra de regnskabsmæssige. Der anvendes forsk. afskrivningsprincipper. Ved lineære afskrivninger antages værdiforringelsen at være den samme hvert år. Ved degressive afskrivninger trækkes mindre og mindre fra værdien hvert år. Ved progressive trækkes omvendt mere og mere fra. Valget af afskrivningsprincip afhænger af, hvad det er for et aktiv, der er tale om. For de skattemæssige afskrivninger dog også af skattelovgivningens regler. afskrækkelse. Militærdoktrin, hvis vigtigste antagelse er, at en fjende vil lade være med at angribe, hvis følgerne bliver meget alvorlige for vedkommende. Fx hvis et militært angreb - benkapløb. Kaprustningen under den to supermagter USA og Sovjetunionen efterlevede doktrinen. afspænding. - system var i begyndelsen af 1970 erne og frem til den sovjetiske invasion i afspænding, détente. I perioden blev - afsætning. Den mængde af en vare eller en ydelse, som en virksomhed kan sælge i en periode. afsætningskurve Afsætningskurver Ved fuldkommen konkurrenceved ufuldkommen konkurrence Pris Pris Afsætning Afsætning

11 11 afsætningskurve. Kurve, der viser, hvordan en enkelt virksomheds afsætning af en vare afhænger af salgspri- afsætningen uafhængig af prisen, som bestemmes af markedet. Ingen enkelt producent eller sælger skiller sig ud med specielle varer eller er så store, at de på anden måde kan påvirke prisen på markedet. Afsætningskurven er derfor vandret. Har producenten derimod en monopollignende stilling, og er der vareproducenten selvstændigt påvirke prisen. Producentens afsætning vil derfor som vist i figuren stige med faldende priser. udbudskurve aftagende udbytte loven om aftagende udbytte aftalefamilie. Familie, der regulerer sin lier, der har mange forpligtelser eller modsatrettede hensyn af varetage, fx i forhold til arbejde, uddannelse, husarbejde og sammenbragte børn. aftraditionalisering. Udtryk for, at traditioner, normer og forestillinger, der tidligere var gældende, ikke længere accepteres uden videre. Tværtimod er de til diskussion. afvandring urbanisering; migration afvigende adfærd adfærd; afviger afviger. Person eller gruppe, der ikke efterlever de normer eller forventninger, som på et bestemt tidspunkt er fremherskende i en given social gruppe eller i samfundet. Afvigerbegrebet er flydende. Man kan være»afviger«i én gruppe, men»normal«i en anden. Og man kan blive»afviger«, hvis man ikke age følger med, når normerne i en gruppe evt. ændres med tiden. Der skelnes mellem positive og negative afvigere. Om man er positiv eller negativ afviger, afhænger af, hvordan gruppen vurderer afvigelsen. Særligt rige, dygtige eller smukke mennesker vurderes ofte positivt, mens fattige, handicappede, kriminelle o.lign. vurderes negativt. Hvis afvigelsen går ud over, hvad gruppen kan acceptere, dvs. ud over en tolerancegrænse, reagerer sanktioner, dvs. en eller anden form for straf. Der findes vidt forsk. teorier om afvigende adfærd spændende fra biologiske (medfødte egenskaber) over psykologiske (individuelle årsager) til sociologiske teorier, hvor afvigelse forklares ud fra et samspil mellem samfundet og individet. Blandt de sociologiske er teorier om mangelfuld samfund karakteriseret af uklare skende. agenda 21, lokal. En slags fælles, vejledende handlingsplan for det lokale miljøarbejde i kommuner og amter. Formålet er bl.a. at opdrage befolkningen herunder de kommunale beslutningstagere til at tænke miljørigtigt. Udspringer fra agenda 21, et internationalt vedtaget handlingsprogram anbefaledes en indsats på det lokale område. I en vejledning (kaldet»lokal agenda 21«) udarbejdet i 1995 af Miljø- følges op på anbefalingen med opstilling af fem Vejledende retningslinjer for det lokale arbejde: 1) Helhedssyn og tværsektoriel tænkning ud fra det

12 agr 12 synspunkt, at en snæver løsning på ét område kan skabe problemer på andre områder. I stedet for sektorplanlægning skal lokalsamfundet være fokus for en helheds- og miljøbevidst planlægning. 2) Aktiv borgerdeltagelse ikke blot ved at styrke de sædvanlige demokratiske processer, hvor kommunen er en myndighed over borgerne, men også gennem en udvidet dialog med borgerne, så kommunen bliver en»partner«. 3) Kredsløbstankegang, dvs. at tænke kommunen eller byen som et sammenhængende økologisk kredsløb. 4) Inddragelse af globale hensyn, idet man også på kommunalt plan har et ansvar ift. verdens øvr. lande. 5) Styrkelse af det langsigtede perspektiv, dvs. tænke på miljøkonsekvenser år ud i tiden af en beslutning truffet i dag. udarbejde strategier for deres agenda 21, lokal arbejde. Strategierne skal indeholde kommunalbestyrelsens eller amtsrådets politiske målsætninger inden for de 5 indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) Fremme af biologisk mangfoldighed, 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21 arbejde og 5) Fremme af samspil mellem beslutningstagerne vedrørende miljømæsige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. I september 2004 havde ca. 10 amter og 245 kommuner udarbejdet strategier. Der findes lokale agenda 21-grupper over hele landet, hvoraf en del har sluttet sig sammen i regionale netværk. agrarsektor. Landbrugssektoren. Omfatter både den primære landbrugssektor, de egl. landbrug, og den sekundære og tertiære sektor, dvs. den del af industrien, der producerer til landbruget og leverer tjenesteydelser, fx maskinproducenter og foderstofog gødningsleverandører, men også forarbejdningsindustrien, fx mejerier, slagterier mv. Der tales undertiden om agro-industri. På engelsk agribusiness. producerer føde- og nydelsesvarer på industriel basis og med systematiseret transport og distribution. Det er pri- kakao og sukker, der forarbejdes af agro-industrierne. I ulandene har de fået dominerende positioner på markedet med udspring i koncessioner tilbage i kolonitiden. Fx Unilever, der startede i Afrika med palmeolieproduktion. Unilever er i dag verdens største agroindustri. Da en enkelt eksportafgrøde ofte spiller en stor rolle for det enkelte uland, har agro-industrierne betydelig økonomisk og politisk magt ift. landets regering. De har også betydelig magt på verdensmarkedet. Fx kontrolleres 90 pct. af verdens temarked af blot 5 nordamerikanske og europæiske agroindustrier. AIM. Nu ACNielsen AIM, tidl. A/S Institut for Meningsmåling. Multinationalt opinionsmålings- og markedsanalyseinstitut, der bl.a. er kendt for sine lytter- og seertællinger, såkaldte seertal akademiker. Person med afsluttende universitet eller anden højere læreanstalt. Akademikernes Centralorganisation (AC). Hovedorganisation for akademi-

13 13 ganisationens formål er bl.a. at sikre medlemsorganisationernes fælles interesser på de økonomiske, sociale, kulturelle, forsknings- og uddannelsesmæssige områder. Forhandler bl.a. mune. hovedorganisationer a-kasse. Arbejdsløshedskasse. Forening (reguleret ved lov og af typen forsikringsselskab) til økonomisk sikring af medlemmerne i tilfælde af ledighed. Det findes pt. 36 statsanerkendte a-kasser, og de fleste optager kun medlemmer inden for bestemte faglige områder. Ved ledighed modtager medlemmerne understøttelse, hvis betingelserne herfor er opfyldte. For at blive optaget i en a- kasse skal man være mellem 18 og 63 år og bl.a. have arbejde eller have gennemført en erhvervsmæssig uddannelse. Selvstændige og værnepligtige kan også optages i en a-kasse. Medlemskab af en ler et kontingent til delvis dækning af største del af arbejdsløshedsdagpengene kedsfonden. arbejdsløshedsforsikring akkordløn. Aflønningsform, hvor lønnen afhænger af arbejdspræstationen, fx antal producerede eller bearbejdede styk. Jo flere styk, der kan produceres eller bearbejdes pr. time, jo højere bliver lønnen. Akkordsatsen kan være givernes interesse i akkordløn er bl.a., at denne lønform betyder mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet, idet det forudsættes, at arbejderen ønsker at tjene så meget som muligt. tidløn akt aktie. Et værdipapir, som erhverves mhp. at tjene penge og evt. få indflydelse. Værdien fremgår af papiret og er udtryk for en tilsvarende ejerandel i det (aktie)selskab, der har udstedt aktien. Aktier udbydes af virksomheder med det formål at få kapital til rådighed, fx mhp. at investere eller nedbringe gæld. Der findes flere typer aktier. Stamaktier, ofte kaldet A-aktier, giver normalt indflydelse på en generalforsamling, mens der kan være begrænset stemmeret for præferenceaktier, der også kaldes B- eller evt. C-aktier. Til gengæld kan ejere af B- eller C-aktier være garanteret et minimumsudbytte. En sådan garanti har indehavere af A- aktier ikke. Alle aktieformer giver dog udbytte (forudsat generalforsamlingen beslutter det). Ved salg kan man tjene eller tabe penge på aktien, alt efter om den kurs, man købte til. aktiekurs. aktieselskab. Selskab, hvor ejendoms- i selskabet. Fx privatpersoner, andre selskaber, offentlige eller halvoffentlige institutioner, fonde mv. Indflydelsen modsvarer i princippet værdien af selskaber. Ejerne hæfter ikke personligt for selskabets evt. gæld, men kun med den andel af aktiekapitalen, de ejer. Risikoen er derfor begrænset og spredt på flere ejere. Et aktieselskabs øverste myndighed er en årlig generalforsamling. Selskabets aktionærer stemmer på denne ift. det antal og den type aktier, de ejer. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, som igen normalt ansætter en direktion, der står for selskabets daglige ledelse. Aktieselskaber registreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvortil

14 akt 14 selskaberne også skal indsende deres årsregnskaber. Et mindre antal af de danske aktieselskaber får noteret akti- selskabsform aktindsigt offentlighed i forvaltningen aktindsigt i EU. giver borgerne ret til delvis aktindsigt nen. Andre institutioner i EU opfordres til at følge samme retningslinjer som gælder for parlament, råd og kommission. EU-Ministerrådet skal især tillade aktindsigt i dokumenter, der vedrører dets lovgivning. Aktindsigten er be- indsigt i dokumenter, der stammer fra en medlemsstat, kan begrænses, hvis medlemstaten kræver det. offentlighed i forvaltningen aktionsformer. Bred betegnelse for forsk. måder at udtrykke utilfredshed på. Aktionsformer kan fx være derskriftsindsamling. Formålet med de forsk. aktionsformer er at påvirke beslutningstagerne, hvad enten disse er parlamentspolitikerne, de lokale myndigheder, virksomhedsledelsen eller andet. Påvirkningen har som regel to sider. Den direkte påvirkning af beslutningstagerne og den indirekte påvirkning ved, via medierne, at skabe opmærksomhed om sagen. Aktioner forbindes ofte med forsk. esseorganisationer arrangerer aktioner, fx demonstrationer og underskriftsindsamlinger, der tjener som en uformel måde at markere sine synspunkter på. Når aktioner forbindes med græsrodsbevægelser, hænger det sammen med, at aktionsformen er bevægelsernes om ikke eneste, så bedste mulighed for at skabe opmærksomhed om deres sag. Hvor langt de aktionerende vil gå, afhænger af deltagernes engagement (fx ning, der kan få selv ulovlige aktioner til at fremstå som legitime. aktiver. En virksomheds eller persons formue. Kan være omsætningsaktiver (fx varelager eller kontanter) eller anlægsaktiver (fx fast ejendom, biler eller maskiner). aktivering. Beskæftigelse af ledige. Kan fx være jobtræning, offentlige pulje-jobs, uddannelse eller frivillige og ulønnede aktiviteter. Som begreb har aktivering for alvor vundet indpas i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i 1990 erne, men forskellige former for beskæftigelsesordninger (jobtilbudsordninger og ansættelser med offentligt løntilskud) har været brugt i årevis. Det nye er, at reglerne for, hvornår en ledig skal aktiveres, er blevet strammere, og at det er blevet vanskeligere for den ledige at omgå aktiveringsreglerne. Især aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere er af flere politiske partier og af arbejdsmarkedets organisationer blevet kritiseret for at være stort set virkningsløs og dermed for dyr. arbejdsmarkedsreformen; socialreformer Aktiveringsfonden. Indtil 1999 statslig fond, der bestyredes af finansministeren. Fondens midler stammede fra arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften og evt. overførsler fra staten. Fonden skulle dække statens politik, efter- og videreuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser og uddan-

15 15 medvirker ved fastsættelse af størrelsen af fondens midler. I 1999 sammenlagt - den. korporatisme aktstykke finansloven aktør. En handlende enhed. Udtrykket aktør bruges bl.a. inden for politologi og international politik om enkeltpersoner, organisationer, stater mv. De opfattes alle som deltagere i en politisk proces i samfundet eller verdenssamfundet. På nationalt plan er nogle af de vigtigste aktører politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Den offentlige forvaltning i stat, amter og kommuner eller større virksomheder er sjældent så synlige som aktører, men de kan være mindst lige så vigtige og undertiden vigtigere. I det hele taget er der ingen grænser for, hvem eller hvad der kan optræde som aktør i den politiske proces. Det samme gælder på det internationale plan. Staterne regnes her ofte som de vigtigste aktører. Men stigende politisk og økonomisk internationalisering har gjort internationale organisationer til vigtige aktører. Det gælder såvel in- statsligt samarbejde) som overstatslige - aktør på det handelspolitiske område, idet medlemslandene har overdraget som militær organisation en magtfuld mellemstatslig organisation. De internationale organisationer kan imidlertid skaber, optræder også med vægt som internationale aktører. Al aktørteori. Den samfundsopfattelse, at sociale fænomener skal forklares som aktørteori er aktørerne rationelle enkeltpersoner. Teorien bygger således individualistisk samfundsopfattelse, dels på en forudsætning om, at aktørerne handler rationelt. Den er inspireret af økonomisk rational choice theory (teori om rationelt valg), hvor fx menneskers markedsadfærd antages at basere sig på viden om markedet og på klare ønsker og mål. Mennesket ses som en rational man (fornuftsvæsen), der kender alle valgmuligheder, alle konsekvenser og alle dets egne værdier eller behov i en klart prioriteret rækkefølge. Fra økonomien har aktørteorien spredt sig til bl.a. politologien. I nogle antages det fx, at vælgerne stemmer på det parti, der bedst tilfredsstiller deres behov, at politikere primært interesserer sig for at få flest mulige stemmer, og at embedsmænd kæmper for bureaukratisk vækst og magt (se fx - Teorien kritiseres på begge dens grundantagelser. Det gælder dens vægt på individuelle handlinger, der hævdes at overse samfundets betydning, se struktivisme. Og det gælder antagelsen om rationalitet, der kan kritiseres for at være urealistisk. Mennesket kan fx ikke overskue alle konsekvenser. Rationalitet kan endvidere være mange ting for den enkelte og forsk. alt efter sociale normer, kulturer mv. En vælger kan fx stemme for at få luft for vrede. Forskeren kan derfor, mener kritikerne, ikke udefra afgøre, hvad der er rationelt. Al Aqsa Brigaderne. Militante palæstinensiske grupper med tæt forbindelse

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

50 Samfundstænkere. 1. e-udgave, 2009 ISBN Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

50 Samfundstænkere. 1. e-udgave, 2009 ISBN Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København 50 Samfundstænkere 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0313-7 2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318

Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere