Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed!

Transkript

1 Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! I prioriteringen af Danmarks største økonomiske udfordringer peger 1/3 af danskerne på ungdomsarbejdsløsheden som dén afgørende. Så, mens underskuddet på de offentlige finanser har vundet over både vækst og arbejdsløshed, når det drejer sig om politikernes og pressens opmærksomhed, har danskerne en helt anden holdning. Hvis man spørger danskerne, så bliver de gængse forestillinger om fremtidens største økonomiske udfordringer skudt ned. De klassiske arbejdsgiverpåstande, om at det er høje lønninger (konkurrenceevne) og mangel på arbejdskraft (produktionsfaktor), der udgør de største problemer på lang sigt, vinder ikke opbakning. Danskerne har øjensynligt fanget den pointe, som Keynes havde, da han sagde: In the long run, we re all dead. Ungdomsarbejdsløsheden er det mest akutte problem, fordi vi kan risikere at tabe en hel generation på gulvet, hvis vi ikke sætter ind nu. Figur 1. Økonomiske udfordringer i Danmark Hvilke af nedenstående, synes du, er den største økonomiske udfordring, som det danske samfund står over for? Kilde: Interresearch Kontakt Jens Jonatan Steen Direktør T E.jjs@cevea.dk Notat Tema: Økonomisk ulighed Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea 1

2 Høje lønninger er ifølge Ceveas nye undersøgelse fra analyseinstituttet Interresearch (April 2011, 1110 respondenter) den af de udvalgte udfordringer, som danskerne tillægger mindst værdi. Danskerne er således ikke på bølgelængde med Søren Pind og Bertel Haarder, der fornyeligt beskrev den danske lønstruktur i modsætning til den amerikanske - som en stige, hvor de nederste trin mangler. Det viser, at landets førende politikere enten ikke er i stand til at overbevise danskerne med deres politiske budskaber eller, at de blot er ude af trit med de virkelig problemer, som danskerne oplever. Ifølge den nye undersøgelse fra Interresearch er de tre største økonomiske udfordringer således: 1) Stigende ungdomsarbejdsløshed (34,0 pct.), 2) underskud på de offentlige budgetter (24,7 pct.) og 3) lav økonomisk vækst (17,2 pct.). Danskernes frygt for at tabe fremtidige generationer på gulvet er således større end de øvrige økonomiske udfordringer, som Danmark pt. står over for. Den glemte udfordring Ansvaret for den oversete og glemte ungdomsarbejdsløshed kan dog ikke alene placeres på politikerens skuldre. Medierne må også bære deres del af ansvaret for den manglende opmærksomhed, når netop ungdomsarbejdsløsheden - på trods af en stor kampagne i Politiken - har opnået betydeligt mindre spalteplads end de øvrige økonomiske udfordringer. Den borgerlige satsning fra DI og DA på den manglende arbejdskraft ( mangel på arbejdskraft i fremtiden ) har således sat sig tungt på mediebilledet, som illustreret i figur 2, mens ungdomsarbejdsløsheden ender på en klar sidsteplads målt på antallet af historier i de danske medier fra 06 juni 2010 til 06 juni 2011 (Infomedia). I midterfeltet ligger lav økonomisk vækst, underskud på de offentlige budgetter og for høje lønninger. Mediebilledet afspejler således politikernes manglende fokus på ungdomsarbejdsløsheden, men afspejler netop ikke den prioritering, som de almindelige danskere foretager. Der er altså tale om en skævvridning og fejlfokusering med potentielt store konsekvenser for fremtiden. Figur 2. Historier i pressen fra Kilde: Infomedia 2

3 Ungdomsarbejdsløshed er kommet for at blive I 2009, da Lars Løkke overtog Statsministerposten, gav han en meget personlig beretning om netop ungdomsarbejdsløsheden ved at udtale følgende: Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra meget gamle dage. Det kan godt være, at Løkkes søn stadig ikke ved, hvad ungdomsarbejdsløshed er. Men så er det enten, fordi han ikke følger den samfundsøkonomiske udvikling, eller fordi han lever adskilt fra den almindlige befolkning. Faktum i dag er, at ungdomsarbejdsløsheden for rigtig mange unge er blevet en meget reel del af deres hverdag. Siden efteråret 2008, er ungdomsarbejdsløsheden næsten tredoblet. Dermed er unge den gruppe på arbejdsmarkedet, som er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise og har størst risiko for at blive ramt af ledighed. Ser man på figur 3 over Danmarks Statistiks officielle opgørelse for ungdomsarbejdsløsheden (den AKU-registrerede kvartalsvise ledighed), så står unge uden et job. Det betyder ifølge Danmarks Statistik, at arbejdsløsheden (fraregnet studerende) var 11,5 pct. for de årige og 11,1 pct. for de årige i Dermed er den samlede ungdomsarbejdsløshed på sit højeste niveau i 17 år. Figur 3. Ungdomsarbejdsløshed fra Tusinder Kilde: Cevea beregning på baggrund af Danmarks Statistik År Siden sommeren 2008, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er antallet af beskæftigede lønmodtagere mellem 18 og 64 år faldet med personer. Heraf står de unge årige for et beskæftigelsesfald på personer. Det betyder, de unge alene står for næsten to tredjedele af det samlede beskæftigelsesfald blandt alle årige. Det svarer til, at beskæftigelsen er faldet med godt 10 pct. for de årige i løbet af 2½ år fra juni 2008 til december 2010 (AE-Rådet). 3

4 Figur 4. Hvor rammer faldet i beskæftigelsen Kilde: Danmarks Statistik Ungdomsarbejdsløsheden har ramt bredt. Det gælder såvel for den unge, som droppede ud af sin ungdomsuddannelse, som for den nyuddannede akademiker, der er blevet hårdt ramt af ansættelsesstop i kommuner og regioner. Specielt de nyuddannede med erhvervsfaglig baggrund er blevet rigtigt hårdt ramt. Nye tal fra Fagbladet 3F afslører, at særligt de erhvervsfaglige inden for 3F s område er hårdt ramt. Deres undersøgelse viser således, at næsten hver tredje unge 3F er, som har været uddannet i under et år, er arbejdsløs. Også inden for Dansk Metals fagområder står det slemt til. Her havner mere end hver femte nyuddannet i arbejdsløshed. Ser man samtidig på, hvem det er, der hverken har mulighed for at få kontanthjælp eller dagpenge, så er det især de unge, der mangler det økonomiske sikkerhedsnet. Ud af de beskæftigede, der hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, er hver fjerde under 30 år. Det skyldes dels, at langt flere unge ikke er medlem af en A-kasse og dels, at flere unge grundet familie eller ægtefælles indkomst ikke er berettiget til kontanthjælp. Målt på alle beskæftigede i alderen år har næsten 36 procent ikke ret til nogen form for understøttelse (AE-rådet 22. juni 2010). Ledighed er altid forbundet med store konsekvenser. Både for den enkelte, som bliver parkeret på sidelinjen, og for samfundet, som i stedet for produktiv arbejdskraft må betale for passiv forsørgelse. Men når det gælder de unge, er der ekstra grund til at være bekymret. De unge mangler sikkerhedsnet, de unge mangler uddannelse og fremfor alt, så mangler de unge at vinde ordentlig fodfæste på arbejdsmarkedet. Ledighedsrisiko x 2 for ungdommen Ledigheden rammer ikke jævnt udover hele befolkningen. De yngre generationer lider tydeligt af endnu ikke at have bidt sig fast i arbejdsmarkedet. Det viser en undersøgelse fra AE-rådet i figur 5, hvor ledighedsrisikoen blandt de unge er mindst dobbelt så stor som blandt de ældre. Således har dagpenge forsikrede under 30 år en forholdsmæssig højere risiko for at blive ramt af ledighed. Risikoen for ledighed for en dagpengeforsikret 25 årig er 57 pct., mens det tilsvarende hos en 55 årig blot udgør 22 pct. 4

5 Figur 5. Ledighedsrisiko fordelt på alder Aldersgruppe Ledighedsrisiko 60 år og derover 0, , , ,28 30 år og derunder 0,57 Kilde: AE-Rådet På bare to år er antallet af langtidsledige årige steget fra godt til godt fuldtidspersoner. Det svarer stort set til en firedobling. Målt i forhold til arbejdsstyrkens størrelse var 3,1 pct. af de årige langtidsledige i oktober (AE-rådet) Hvor rammer ungdomsarbejdsløsheden hårdest? Der har været travlt ved håndvasken, hvor særligt de borgerlige økonomer har forsøgt at vaske den beskæmmende plet væk, som den stigende ungdomsarbejdsløshed udgør på de økonomiske nøgletal. Man har målrettet i den borgerlige lejr forsøgt at negligere og nedvurdere den danske arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed ved at sammenligne dem med raterne i resten af Europa. Der skal således heller ikke være tvivl om, at en arbejdsløshed på 20,7 pct. i Spanien eller 14,7 pct. i Irland gør en væsentlig forskel over for en arbejdsløshed på blot 7,9 pct. i Danmark. Det er klart arbejdsløsheden udgør et endnu større problemer for nogle af landene i resten af Europa, hvoraf der særligt hænger tunge skyer over Spanien. Men også på generelt europæisk plan er ungdomsarbejdsløsheden til at tage og føle på. Ifølge en OECD-rapport fra 2010 var en ud af fem unge i lande som Frankrig og Italien arbejdsløse, mens næsten hver anden ung i Spanien var arbejdsløs i starten af Samlet set var hver femte unge europæer uden arbejde! Men, at ungdomsarbejdsløsheden er større i andre lande, betyder dog ikke, at vi har råd til at ignorere det herhjemme. Og hvis man ikke nøjes med at kigge på de absolutte tal for arbejdsløshed, men også tager højde for, hvor stor en andel ungdomsarbejdsløsheden udgør for den samlede arbejdsløshed i det pågældende land, så ser billedet anderledes dramatisk ud. Den relative ungdomsarbejdsløshed i Danmark er nemlig særdeles høj Det betyder, som illustreret i figur 6, at ungdomsarbejdsløsheden set relativt i forhold til den samlede arbejdsløshed faktisk er et større problem i Danmark end i f.eks. i Spanien. Ungdomsarbejdsløsheden udgør altså næsten 30 pct. af den totale mængde arbejdsløse i Danmark, mens det i Spanien udgør 18 pct. Det betyder, at man i arbejdsløshedskøen i Spanien vil støde på relativt færre unge, end du vil gøre i et hjemligt jobcenter. Det er blot endnu et argument for at slå hårdt ned på dette problem, som for alvor truer vækstpotentialet i det danske samfund. 5

6 Figur 6. Relativ ungdomsarbejsløshed i Europa Kilde: Cevea beregning på baggrund af Eurostat Konklusion Den samlede analyse har belyst danskernes prioritering af de økonomiske udfordringer, mediernes dækning af selvsamme og den relative større danske ungdomsarbejdsløshed. Den konklusion kan således opsummeres i følgende hovedpunkter: 1) Når danskerne ifølge den nye undersøgelse fra Interresearch skal opgøre de tre største økonomiske udfordringer, så peger et tydeligt flertal på 34 pct. på den stigende ungdomsarbejdsløshed, mens blot 7,2 pct. og 10,7 pct. peger på henholdsvis for høje lønning og mangel på arbejdskraft i fremtiden 2) Ved opgørelse af mediedækningen af de økonomiske udfordringer fra kommer ungdomsarbejdsløsheden med 2162 mediehits på en klar sidsteplads, mens mangel på arbejdskraft i fremtiden med 3797 mediehits opnår en sikker først plads i konkurrencen om at erobre spalteplads. 3) Hvis man går et spadestik dybere, så er ungdomsarbejdsløsheden set i forhold til den samlede arbejdsløshed et større problem i Danmark, end det er i Spanien, som ellers er europamester i arbejdsløshed. I Spanien udgør de unge 18 pct. af det samlede antal arbejdsløse, mens de i Danmark udgør 30 pct. Den grundlæggende pointe er således, at danskernes prioritering og oplevelse af de økonomiske udfordringer bliver groft forsømt af danske politikere og medier, mens vi målt på den relative ungdomsarbejdsløshed meget vel kan stå med et større problem end hidtil antaget. Betydningen af den stigende ungdomsarbejdsløshed kan således ikke undervurderes. 6