REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN"

Transkript

1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige begreber og besvarer en række af de hyppigste tvivlsspørgsmål i relation til arbejdskonflikter. Vejledningen er bygget op på følgende måde: Kapitel I: Arbejdsretlige grundbegreber. Kapitel II: Overenskomstmæssige konflikter. Kapitel III: Overenskomststridige konflikter. Kapitel IV: Konflikt på andre områder. Hvor det er hensigtsmæssigt, er emnerne i de enkelte kapitler placeret i alfabetisk rækkefølge. Der er desuden henvist til beslægtede emner andre steder i vejledningen samt til relevant lovgivning, aftaler mv. Vær opmærksom på, at det i vejledningen (på side 12) er præciseret, at regionen ikke skal betale løn under orlov i forbindelse med barsel og adoption i den periode en lovlig konflikt løber. Dette er tilfældet, uanset om orloven er indledt før eller under konflikten, når medarbejderen er omfattet af den overenskomstmæssigt varslede konflikt. Medarbejderen vil i denne periode kunne oppebære dagpenge fra kommunen og eventuel konfliktstøtte fra den faglige organisation. Konfliktvejledningen løser ikke alle de problemer, som kan opstå i forbindelse med en arbejdskonflikt. Derfor er der i kapitel V henvist til relevant litteratur om emnet. Der vil i øvrigt kunne hentes yderligere oplysninger om de enkelte overenskomst- og aftaleområder, der er beskrevet i Regionernes OK-samling. Om Forligsinstitutionen se OK-NYT Løn nr. L Endvidere anbefales det at kontakte regionernes centrale løn- og personaleafdeling i tvivlstilfælde. Signe Friberg Nielsen / Ole Lund Jensen

2 Side 2 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Konfliktvejledning 2008

3 Side 3 Indholdsfortegnelse I. ARBEJDSRETLIGE GRUNDBEGREBER... 7 OVERENSKOMSTMÆSSIG/OVERENSKOMSTSTRIDIG KONFLIKT FREDSPLIGT... 7 STREJKE... 8 LOCKOUT... 8 BLOKADE... 8 BOYKOT... 8 ANDRE KONFLIKTTYPER... 8 VARSLING AF LOVLIG KONFLIKT... 9 EVENTUEL OPSIGELSE AF LOKALE AFTALER OG KUTYMER... 9 II. OVERENSKOMSTMÆSSIG KONFLIKT INDEN FOR DET REGIONALE ANSÆTTELSESOMRÅDE KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG...11 AFSPADSERING...11 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER...11 BARSEL OG ADOPTION, HERUNDER FÆDREORLOV...11 BIBESKÆFTIGELSE EFTERLØN/DELEFTERLØN ELEVER/LÆRLINGE FERIE FORTRÆDIGELSESKLAUSULER OG 2. LEDIGHEDSDAG HJEMSENDELSE... 13

4 Side 4 KONFLIKTENS OPHØR KONFLIKTRAMT ARBEJDE KONSTITUTION I HØJERE STILLING KURSER I ARBEJDSTIDEN LEDENDE MEDARBEJDERE LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF LØNANCIENNITET MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE NØDBEREDSKAB OG FRIHOLDT PERSONALE OMSORGSDAGE OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE OPSIGELSE FRA MEDARBEJDERENS SIDE ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV STUDERENDE SYGDOM SYMPATIKONFLIKT SØGNEHELLIGDAGSBETALING TJENESTEMÆND TJENESTEREJSER UNGE UNDER 18 ÅR UORGANISEREDE VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE III. OVERENKOMSTSTRIDIG KONFLIKT INDEN FOR DET REGIONALE OMRÅDE... 21

5 Side 5 KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET BARSEL BORTVISNING FERIE OG AFSPADSERING HJEMSENDELSE KONFLIKTRAMT ARBEJDE LØNANCIENNITET LØNTRÆK SYGDOM TJENESTEMÆND PROCEDURE FOR BEHANDLING AF OVERENSKOMSTSTRIDIGE KONFLIKTER INDBERETNING EFTER INDBERETNING FÆLLESMØDE ARBEJDSRETTEN MÆGLINGSMØDE/VOLDGIFT BOD ARBEJDETS GENOPTAGELSE/NY KONFLIKT SYSTEMATISK AKTION KOLLEKTIV OPSIGELSE ORGANISATIONSANSVAR IV. KONFLIKT PÅ ANDRE OMRÅDER GENERELT DISPENSATION... 30

6 Side 6 ARBEJDSMANGEL MANGLENDE FREMMØDE SYMPATIKONFLIKT KONFLIKTRAMT ARBEJDE V. LITTERATURLISTE BILAG 1. NAVNELISTE OVER DELTAGERE I OVERENSKOMSTSTRIDIG ARBEJDSSTANDSNING - OVERENSKOMSTANSATTE BILAG 2. NAVNELISTE OVER DELTAGERE I OVERENSKOMSTSTRIDIG ARBEJDSSTANDSNING - TJENESTEMÆND... 35

7 Side 7 I. ARBEJDSRETLIGE GRUNDBEGREBER OVERENSKOMSTMÆSSIG/OVERENSKOMSTSTRIDIG KONFLIKT FREDS- PLIGT Begreb I en overenskomstperiode gælder den såkaldte fredspligt. Det betyder, at de indgåede overenskomster og aftaler ikke må brydes ved en arbejdsstandsning (strejke og lignende). Arbejdsstandsninger, som iværksættes i en løbende overenskomstperiode, vil derfor normalt være overenskomststridige, mens arbejdsstandsninger, som iværksættes med varsel, efter at en overenskomst er opsagt, normalt vil være overenskomstmæssige. Retstvister og interessetvister I dansk arbejdsret sondres der mellem retstvister og interessetvister Retstvister er tvister om forhold, der er dækket af kollektive overenskomster/aftaler. Interessetvister er tvister om forhold, som ikke er dækket af kollektive overenskomster/aftaler. Opsigelsesperiode Fredspligten gælder også i den periode, hvor de kollektive overenskomster og aftaler er opsagt, og hvor der forhandles om indgåelse af nye. Kollektive kampskridt Kollektive kampskridt er en samlet betegnelse for de konfliktmuligheder, som henholdsvis arbejdsgiver- og medarbejdersiden har. De kan være såvel overenskomstmæssige (lovlige) som overenskomststridige (ulovlige). Det er ingen betingelse, at der foreligger en egentlig aftale mellem deltagerne om at iværksætte et kollektivt kampskridt. Det er nok, 1. at der er flere deltagere (kollektivitet), som 2. deltager med et fælles formål (kamphensigt). Lovlige konfliktmidler: Arbejdstagernes konfliktmidler Arbejdstagernes mest almindelige konfliktmidler er strejke og blokade. Arbejdsgivernes konfliktmuligheder Arbejdsgivernes mest almindelige konfliktmuligheder er lockout og boykot.

8 Side 8 STREJKE Begreb Ved strejke forstås, at flere medarbejdere i forening (kollektivt) og med kamphensigt nægter at fortsætte eller påbegynde et arbejdsforhold. LOCKOUT Begreb Ved lockout forstås, at en eller flere arbejdsgivere afskediger en flerhed af medarbejdere eller nægter at tage imod deres arbejdspræstation. Lockout kan iværksættes uafhængigt af eller som modtræk til strejke. Betingelser En lockout kan sidestilles med en (omfattende) afskedigelse, der ikke er begrundet i driftsmæssige hensyn. Betingelserne om kollektivitet og kamphensigt skal være opfyldt. Se også: Hjemsendelse. BLOKADE Begreb Ved en blokade forstås, at en flerhed af medarbejdere er enige om ikke at lade sig ansætte på en bestemt arbejdsplads eller hos en bestemt arbejdsgiver. Der foreligger også blokade, hvis en flerhed af medarbejdere er enige om at hindre andre medarbejdere i at indgå overenskomst med en eller flere arbejdsgivere. BOYKOT Begreb Ved en boykot forstås, at en arbejdsgiverorganisation eller flere arbejdsgivere i forening udelukker visse arbejdstagere fra at få ansættelse. ANDRE KONFLIKTTYPER Ud over de almindeligt forekommende konfliktformer benytter arbejdstagerne ofte varianter til strejke. Det kan f.eks. være vægring mod at arbejde, mod at påtage sig overarbejde, rådighedstjeneste, aften- og nattjeneste, nedsat arbejdstempo (obstruktion) eller arbejde efter reglerne - aktion. Sådanne kampskridt vil som regel være overenskomststridige.

9 Side 9 Fagligt møde Medarbejderne har ingen almindelig ret til at holde møde i arbejdstiden. Et møde, som medarbejderne holder i arbejdstiden uden arbejdsgiverens tilladelse, er derfor overenskomststridigt. Det gælder, uanset hvad mødet kaldes og hvor længe, det varer. Deponering af opsigelser Medarbejdernes deponering af deres opsigelser vil være en overenskomststridig konflikt. I hovedaftalerne er bestemmelser om, hvordan en overenskomstmæssig konflikt skal varsles. Er der en løbende overenskomst på område, vil en kollektiv deponering af opsigelser være i strid med fredspligten. Fysisk blokade Fysisk blokade betyder, at adgangen til en arbejdsplads hindres eller umuliggøres. En fysisk blokade kan aldrig være et lovligt kollektivt kampskridt, men indebærer som regel en overtrædelse af politivedtægten og i grovere tilfælde også straffeloven. VARSLING AF LOVLIG KONFLIKT Hovedregel For at være lovlig skal kollektive kampskridt varsles i overensstemmelse med den pågældende hovedaftales/overenskomsts bestemmelser. Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser: Undtagelse 1 Varsling kræves ikke, hvis medarbejderne nægter at påtage sig konfliktramt arbejde. Undtagelse 2 Er en strejke iværksat overenskomstmæssigt, skal en eventuel blokade, som omfatter de samme medarbejdere, ikke varsles særskilt. Tilsvarende er det en følge af en overenskomstmæssigt iværksat lockout, at en boykot ikke skal varsles særskilt. Se: Konfliktramt arbejde. EVENTUEL OPSIGELSE AF LOKALE AFTALER OG KUTYMER Sideløbende med de kollektive overenskomster og aftaler vil der ofte være lokale aftaler og kutymer, som har tilknytning hertil. Disse kan enten supplere overenskomsterne eller være i strid med overenskomsterne. Varsling Hvis en lokal aftale/kutyme efter lokal beslutning i regionen ønskes opsagt, fordi den centrale overenskomst/aftale er opsagt, følges de centralt fastlagte, de lokalt gældende eller særligt aftalte procedurer herfor.

10 Side 10 II. OVERENSKOMSTMÆSSIG KONFLIKT INDEN FOR DET REGIONALE ANSÆTTELSESOMRÅDE KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT De berørte medarbejderes ansættelsesforhold ophører fra det tidspunkt, hvor den lovlige konflikt træder i kraft. Ved en lovlig konflikt følger det af funktionærlovens 2, stk. 10, at medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler viger for det varsel - oftest en måned - som organisationerne efter hovedaftalerne skal give, når de ønsker at iværksætte en lovlig konflikt. Praktiske konsekvenser Medarbejdere, som er omfattet af konflikt, har fra dens start ikke længere ret til at opholde sig på arbejdspladsen. De har på dette tidspunkt pligt til at aflevere nøgler, værktøj og andet materiel, der tilhører arbejdspladsen. Løn mv. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under barsel- og adoption, sygdom, sygedagpenge, pension, ATP mv. ophører, når konflikten iværksættes. Hvis konflikten påbegyndes midt i en lønperiode, får medarbejderne udbetalt forholdsmæssig løn på det normale udbetalingstidspunkt. Medarbejderne har desuden krav på at få udbetalt løn, der vedrører tidligere lønperioder. Anciennitet Konfliktramte medarbejdere optjener ikke anciennitetsbestemte rettigheder - f.eks. lønog opsigelsesanciennitet under konflikten. Arbejdsfordeling Såfremt arbejdsgiveren har etableret arbejdsfordeling, vil konfliktramte medarbejdere, der er omfattet af arbejdsfordelingen, hverken være berettiget til løn, når de efter planen skulle have arbejdet, eller dagpenge, når de efter planen var hjemsendt. Skat Skattekort forbliver på arbejdspladsen; men konfliktramte medarbejdere er berettiget til - efter anmodning - at få kortet udleveret. Løntilbageholdelse Begæringer fra andre myndigheder om tilbageholdelse i løn for skatterestancer, underholdsbidrag mv. stilles i bero, indtil der igen udbetales løn. Andre konsekvenser Se: Barsel, ferie, tjenesterejser, kurser, sygdom, orlov, lønanciennitet.

11 Side 11 AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG De særlige regler om varsling ved afskedigelser af større omfang gælder ikke under en lovlig konflikt. Se: Lov nr. 414 af den 1. juni 1994 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. AFSPADSERING Der skelnes mellem påbegyndt og ikke-påbegyndt afspadsering. Påbegyndt afspadsering Påbegyndt afspadsering afbrydes, når konflikten iværksættes, og medarbejderen bliver omfattet af denne. Ikke-påbegyndt afspadsering Afspadsering, som er aftalt, men ikke påbegyndt, kan ikke påbegyndes, mens konflikten løber. Optjening Der optjenes ikke ret til at afspadsere under konflikt. ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Medarbejdere, som deltager i arbejdsmarkedsuddannelser (specialarbejderuddannelse, efteruddannelse af faglærte mv.) modtager i uddannelsesperioden normalt en godtgørelse fra det offentlige svarende til dagpengesatsen fra den A-kasse, som de er eller kunne have været medlem af. Aftaler, hvorefter arbejdsgiver udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen og derved indtræder i medarbejdernes krav på godtgørelse, ophører ved konfliktens ikrafttræden. BARSEL OG ADOPTION, HERUNDER FÆDREORLOV Medarbejdere, som har ret til løn under barsel og adoption, og som påbegynder barselsorlov under eller før konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medarbejdere vil derimod kunne få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven. Efter konflikten Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medarbejderen fortsat er på barselsorlov eller adoptionsorlov med løn.

12 Side 12 Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel eller adoption, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. Se også: Overenskomststridig konflikt. BIBESKÆFTIGELSE Medarbejdere kan have beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen. Medarbejdere, som har bibeskæftigelse - f.eks. undervisning - vil fortsat kunne varetage denne under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område. Se også: Konfliktramt arbejde. EFTERLØN/DELEFTERLØN Medarbejdere, som er omfattet af konflikt, kan ikke gå på efterløn/ delefterløn under konflikten. Det gælder også efterløn/delefterløn, som har været planlagt før konflikten. ELEVER/LÆRLINGE Elever/lærlinge vil ikke være omfattet af en konflikt. De skal så vidt muligt udføre det arbejde, som falder inden for deres oplæringsområde, og modtager sædvanlig løn. Det gælder også ved eventuel hjemsendelse på grund af arbejdsmangel. FERIE Der skelnes mellem ferie, som er påbegyndt før konflikten, og ferie, som ønskes påbegyndt under konflikten. Påbegyndt ferie Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afvikles den, som hvis der ikke var iværksat konflikt. Ikke-påbegyndt ferie Medarbejdere, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten. Feriekort Attestation af feriekort til medarbejdere, som er omfattet af en konflikt, kan ikke finde sted. Feriegodtgørelse Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt.

13 Side 13 Optjening af ferie Der optjenes ikke ret til ferie under en konflikt. Se også: Kurser, orlov, afspadsering. FORTRÆDIGELSESKLAUSULER Se: Konfliktens ophør. 1. OG 2. LEDIGHEDSDAG Under konflikten Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse ved 1. og 2. ledighedsdag bortfalder, når arbejdsophøret - direkte eller indirekte - skyldes strejke eller lockout på arbejdspladsen. Efter konflikten - hovedregel Hvis medarbejderne genansættes, når konflikten ophører, har arbejdsgiveren pligt til på ny at udbetale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Undtagelse Hvis medarbejderne derimod ikke genansættes af driftsmæssige årsager (materialemangel, bortfald af ordrer), skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse. Reglerne for arbejdsgiverens forpligtelser fremgår af lovbekendtgørelse nr. 994 af den 8. august 2007om arbejdsløshedsforsikring mv. 84, stk. 3, nr. 3. Se også: Fortrædigelsesklausuler, konfliktens ophør. HJEMSENDELSE Problemstilling Hvis arbejdspladsen mangler materialer og lignende under en konflikt, og medarbejdere, som ikke er omfattet af denne, derved ikke kan udføre deres normale arbejde, kan hjemsendelse blive aktuel. Hovedregel Hovedreglen er dog, at medarbejdere ikke uden varsel kan hjemsendes i denne situation. Hvis arbejdspladsen er ude af stand til at beskæftige en eller flere medarbejdere på grund af andre lønmodtageres konflikt og derfor må hjemsende disse, skal det ske med de berørte medarbejderes individuelle opsigelsesvarsler.

14 Side 14 Undtagelse Såfremt Regionernes Lønnings- og Takstnævn som modtræk til strejke har varslet lockout, har de berørte medarbejdere ikke krav på individuelt varsel. Det lockoutramte personale fratræder i overensstemmelse med lockoutvarslet (normalt fire uger), og de stilles i det hele taget, som om de strejker. Se også: Konflikt på andre områder. KONFLIKTENS OPHØR Fortrædigelsesklausuler: Begreb En fortrædigelsesklausul indebærer, at ansættelsesforholdet (kun) suspenderes i konfliktperioden. Fortrædigelsesklausuler findes i en lang række hovedaftaler og overenskomster. Findes der ikke en fortrædigelsesklausul, vil konfliktens parter ofte aftale en sådan. Medarbejdernes pligter Medarbejderne har pligt til straks, når konflikten ophører, at genindtræde i deres hidtidige ansættelsesforhold. Arbejdsgiverens pligter - hovedregel Arbejdsgiveren har i denne situation - i takt med, at det bliver driftsmæssigt muligt - pligt til på ny at acceptere medarbejdernes arbejdskraft. Undtagelse Pligten til genantagelse gælder ikke, hvis konflikten har medført nedgang i arbejdsmængden. KONFLIKTRAMT ARBEJDE Medarbejdere, der ikke er omfattet af en konflikt, fordi deres organisation ikke er i konflikt, har ikke pligt til at udføre arbejde, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde). En sådan vægring betragtes ikke som uberettiget arbejdsnedlæggelse og kræver ikke varsel fra disse medarbejderes side. Normalt arbejde Medarbejderne må dog ikke udnytte situationen til at nægte at udføre deres normale arbejde. Grænsen mellem normalt arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække. Se også: Sympatikonflikt, tjenestemænd, friholdt personale, uorganiserede.

15 Side 15 KONSTITUTION I HØJERE STILLING En medarbejder kan være konstitueret i en højere stilling, som - f.eks. i kraft af en bestemmelse i en hovedaftale - er undtaget fra konflikt. Endvidere kan en medarbejder, som er medlem af den strejkende organisation, og som ellers ville være omfattet af konflikten, være konstitueret i en stilling, der ikke er omfattet af organisationens konflikt. Konkret vurdering Det vil altid være en konkret vurdering, om en medarbejder er omfattet af en konflikt. KURSER I ARBEJDSTIDEN Der skelnes mellem kurser, som er påbegyndt, når konflikten bryder ud, og kurser, som er planlagt påbegyndt, mens konflikten verserer. Påbegyndt kursus Har en medarbejder påbegyndt et kursus forud for en konflikts iværksættelse, har pågældende principielt pligt til at afbryde kurset. Det kan dog lokalt aftales med de faglige organisationer, at medarbejderen kan fortsætte kurset. Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der ikke løn under kurset. Påbegyndelse af kursus under konflikten Medarbejdere kan ikke påbegynde et kursus, mens konflikten verserer. LEDENDE MEDARBEJDERE Ledende overenskomstansatte medarbejdere over et vist løntrin vil ofte være undtaget fra konflikt. Det gælder f.eks. medarbejdere, som er omfattet af hovedaftalen med Akademikernes Centralorganisation (AC). Konsekvens Under en lovlig konflikt har ledende medarbejdere samme pligt til at udføre såvel deres normale arbejde som arbejde, der ligger uden for dette område, som de har uden for konfliktsituationen. Ledende medarbejdere antages herudover at have en videregående pligt end andre medarbejdere til i konfliktsituationer at medvirke til at redde værdier. Se også: Tjenestemænd, uorganiserede, konfliktramt arbejde.

16 Side 16 LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten. Før konflikten Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en person om, at pågældende skal tiltræde en stilling under en konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt pågældende er medlem af den konfliktramte organisation. Under konflikten Stillinger, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte og kan ikke besættes med medlemmer af de organisationer, der har varslet konflikt. LØNANCIENNITET Ansættelsesforholdet ophører endeligt ved konfliktens start. Der optjenes derfor heller ikke anciennitet under konflikten. MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER Se under: Konfliktramt arbejde. MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE Medarbejdere, som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten. Ophør i konfliktperioden Hvis en tids- eller opgavebegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt. Se også: Opsigelse fra arbejdsgiverens side. NØDBEREDSKAB OG FRIHOLDT PERSONALE Nødberedskab Inden for de fleste overenskomstområder fremgår det af hovedaftalerne, at der er pligt til at indgå aftale om at friholde visse nøglefunktioner fra konflikt med henblik på at kunne opretholde et nødberedskab. Det gælder f.eks. inden for sundhedssektoren. Når de faglige organisationer varsler konflikt, vil de samtidig underrette medlemmerne om den nærmere procedure vedrørende friholdt personale, nødberedskab mv.

17 Side 17 Tilsvarende vil Regionernes Lønnings- og Takstnævn underrette regionerne om den nærmere procedure i forbindelse med iværksættelse af nødberedskab mv. OMSORGSDAGE Der skelnes mellem omsorgsdage, som er påbegyndt før konflikten, og omsorgsdage, som er planlagt påbegyndt under konflikten. Påbegyndte omsorgsdage Er omsorgsdagene påbegyndt inden konflikten, kan de afholdes som hidtil. Med hensyn til løn mv. stilles medarbejderen ligesom de medarbejdere, der er omfattet af konflikten, dvs. at der ikke kan udbetales løn, efter at konflikten er trådt i kraft. Under konflikten Omsorgsdage kan ikke - uanset om de er aftalt tidligere - påbegyndes under konflikt. OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt. Før konflikten En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden. Under konflikten Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medarbejdere. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Heraf følger bl.a., at der skal foreligge tvingende årsager ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant, der er omfattet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse. Under en overenskomstmæssig konflikt er det ikke lovligt at opsige medarbejdere med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medarbejderne er ansat tids- eller opgavebegrænset. OPSIGELSE FRA MEDARBEJDERENS SIDE Før konflikten Hvis en medarbejder har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medarbejderen, hvis pågældende er medlem af den konfliktramte organisation, omfattet af konflikten på samme måde som andre medarbejdere.

18 Side 18 Under konflikten Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Se også: Kollektiv opsigelse (overenskomststridig konflikt). ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV Der skelnes mellem orlov mv., som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes påbegyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov mv. med og uden løn. Påbegyndt konflikt Påbegyndt orlov kan fortsættes under en konflikt. Medarbejdere på orlovsydelse vil fortsat modtage ydelsen fra deres A-kasse, mens medarbejdere, som har orlov med løn, ikke får udbetalt løn under konflikten. Ikke-påbegyndt orlov Orlov kan ikke påbegyndes under konflikt. Ophør af orlov under konflikten Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medarbejderen pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten. Det gælder, uanset om medarbejderen havde orlov med eller uden løn. STUDERENDE Studerende vil normalt ikke være omfattet af en konflikt. Hvis en studerende afslutter sin eksamen under en konflikt på sin hidtidige arbejdsplads og herefter bliver ansat her, vil pågældende kunne blive omfattet af konflikten fra dette tidspunkt. SYGDOM Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en verserende konflikt og (fortsat) sygdom efter konfliktens ophør. Sygdom før konflikten Medarbejdere, som er sygemeldt inden en lovlig konflikt bryder ud, og som har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren, er ikke længere berettiget til løn/sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor konflikten bryder ud. Dagpengeforpligtelsen overgår fra dette tidspunkt til medarbejderens bopælskommune. Arbejdsgiverperioden (sygedagpenge) Sygdom opstået før konflikten medregnes i arbejdsgiverperioden, selvom der ikke betales dagpenge under konflikten. Sygdom under konflikten

19 Side 19 Medarbejdere, der bliver sygemeldt efter konfliktens påbegyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller dagpengeret i forhold til arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Hvis sygdommen først indtræder under konflikten, løber arbejdsgiverperioden først fra konfliktens afslutning. Det forudsætter dog, at medarbejderen bliver genansat og melder sig syg. Meddelelse til arbejdsgiver Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver, medmindre medarbejderen deltager i (nød)beredskab. Efter konflikten Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medarbejderen fortsat er sygemeldt. Når konflikten ophører, er medarbejderen i samme omfang og på samme måde, som gælder normalt, forpligtet til at give arbejdsgiveren oplysning om indtrådt eller fortsat sygdom. Perioden for arbejdsgivers pligt til at betale løn og dagpenge under sygdom forlænges ikke med den tid, konflikten har varet. Sygedagslister Sygefravær under en konflikt, medregnes ikke i opgørelsen over sygedage (sygedagslister). Se også: Overenskomststridig konflikt, sygdom. SYMPATIKONFLIKT Begreb Ved en sympatikonflikt forstås en konflikt, der iværksættes for at støtte parterne i en arbejdskonflikt på et andet overenskomstområde. Sympatikonflikt kan iværksættes både af den organisation, som har iværksat hovedkonflikten, og af en anden organisation. Betingelser Som udgangspunkt kan sympatikonflikt iværksættes, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Hovedkonflikten er lovlig. 2. Hovedkonflikten skal være iværksat. 3. Når sympatikonflikten er varslet efter reglerne i den pågældende hovedaftale (varslet vil oftest være en måned). 4. Sympatikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonfliktens udfald.

20 Side 20 Spørgsmålet om en sympatikonflikts lovlighed afgøres af Arbejdsretten. SØGNEHELLIGDAGSBETALING Der udbetales ikke søgnehelligdagsbetaling, hvis en medarbejder, fordi pågældende er omfattet af en konflikt, ikke er i arbejde dagen før søgnehelligdagen, dagen efter søgnehelligdagen eller begge dage. TJENESTEMÆND Tjenestemænd har ikke strejkeret. Tjenestepligt Under konflikten skal tjenestemænd udføre deres normale arbejde. For ledende tjenestemænd består der under konflikten en udvidet arbejdsforpligtelse. Det henstilles, at der i overensstemmelse med overenskomstmæssige konflikter ikke pålægges tjenestemænd inden for tilsvarende stillingskategorier at udføre arbejde, der ellers skulle være udført af de overenskomstansatte, der er omfattet af konflikten, medmindre hensynet til personernes liv og helbred, bevarelse af værdier eller andre vigtige hensyn tilsiger, at arbejdet udføres. Kollektiv arbejdsvægring Såfremt tjenestemandsansat personale kollektivt vægrer sig ved at arbejde under konflikten, skal det indberettes, jf. bilag 2, til Regionernes Lønnings- og Takstnævn, som herefter indgiver klage til Den Kommunale Tjenestemandsret. Se også: Nødberedskab og friholdt personale, medlemmer af andre organisationer, uorganiserede. TJENESTEREJSER Der skelnes mellem tjenesterejser, som er påbegyndt, men ikke fuldført, ved konfliktens start, og tjenesterejser, som er planlagt, men ikke påbegyndt før konflikten. Påbegyndte tjenesterejser Medarbejdere, som er omfattet af konflikten, og som er på tjenesterejse, mens den verserer, har pligt til at afbryde rejsen og vende tilbage med første mulige trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel som på udrejsen. Det kan dog aftales lokalt med de faglige organisationer, at en påbegyndt tjenesterejse ikke skal afbrydes under en verserende lovlig konflikt.

21 Side 21 Planlagte tjenesterejser Planlagte tjenesterejser kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. UNGE UNDER 18 ÅR Problemstilling Medarbejdere, som er under 18 år, er omfattet af konflikten, hvis de er omfattet af den opsagte kollektive overenskomst. UORGANISEREDE Begreb Uorganiserede medarbejdere defineres i denne sammenhæng som medarbejdere, der ikke er medlem af en forhandlingsberettiget organisation. Problemstilling Hvis en arbejdsplads - f.eks. fordi konflikten har medført, at der mangler forsyninger - må afskedige eller hjemsende uorganiserede medarbejdere, skal det ske med de varsler, som er angivet i de relevante overenskomster eller ansættelseskontrakter. NB: Arbejdsgiveren må ikke udspørge medarbejderne om deres organisatoriske tilhørsforhold, men arbejdsgiveren må godt forespørge om en medarbejder er omfattet af konflikten.. Se også: Konfliktramt arbejde. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE Overdragelse Hvis en virksomhed overdrages under en lovlig konflikt, og medarbejderne genansættes ved dens ophør - f.eks. fordi der er aftalt en fortrædigelsesklausul - gælder lov om virksomhedsoverdragelse fra ophøret. Se også: Lov nr. 111 af den 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven). III. OVERENKOMSTSTRIDIG KONFLIKT INDEN FOR DET REGIONALE OMRÅDE Hovedregel Fredspligten bevirker, at arbejdskonflikter, som iværksættes i en overenskomstperiode, normalt vil være overenskomststridige. Undtagelse 1 Arbejdsstandsninger, der er begrundet i tvingende hensyn til liv, velfærd eller ære.

22 Side 22 Undtagelse 2 Arbejdsstandsninger, der har hjemmel i overenskomst/hovedaftale. Alle andre arbejdsstandsninger vil være overenskomststridige. Se også: Arbejdsretlige grundbegreber. KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET Ved en overenskomststridig konflikt anses ansættelsesforholdet for suspenderet, så længe konflikten løber. BARSEL Medarbejdere, der er eller bliver fraværende på grund af barsel, oppebærer sædvanlig løn under barsel. BORTVISNING Medarbejdere, som deltager i en overenskomststridig konflikt, og som ikke er medlem af den organisation, der er overenskomstpart, er ikke omfattet af reglerne nedenfor om fagretlig behandling. Sådanne medarbejdere vil efter omstændighederne kunne bortvises efter de almindelige ansættelsesretlige regler. FERIE OG AFSPADSERING Løntræk Medarbejdere, der er fraværende på grund af ferie eller afspadsering, trækkes i løn fra den dag, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. Påbegyndelse af ferie Mens den overenskomststridige konflikt verserer, har medarbejderne ikke ret til at påbegynde ferie eller få udbetalt feriegodtgørelse. Se også: Overenskomstmæssig konflikt - ferie. HJEMSENDELSE Hovedregel Hovedreglen er, at arbejdsgiveren ikke - for eksempel i en situation med arbejdsmangel - kan hjemsende medarbejdere, som ikke er omfattet af en overenskomststridig konflikt.

23 Side 23 Undtagelse 1 Hvis der er særlig hjemmel til hjemsendelse i overenskomst eller aftale. Undtagelse 2 I sjældne tilfælde kan en overenskomststridig konflikt udløse en force majeure situation. Arbejdsgiveren vil da kunne sende medarbejdere, som ikke er omfattet af konflikten, hjem uden varsel. Se også: Overenskomstmæssige konflikter - hjemsendelse. KONFLIKTRAMT ARBEJDE Under overenskomststridige konflikter kan andre medarbejdere end de, der strejker, ikke vægre sig ved at arbejde med den begrundelse, at arbejdet (i øvrigt) er nedlagt. Nægter de ikke-strejkende medarbejdere at udføre arbejdet, kan dette i sig selv være en overenskomststridig arbejdsvægring. Se også: Overenskomstmæssig konflikt - konfliktramt arbejde. LØNANCIENNITET Se under: Overenskomstmæssig konflikt - lønanciennitet LØNTRÆK Medarbejdere, som deltager i enhver form for overenskomststridig konflikt - uanset hvor kortvarig, den har været, og uanset om medarbejderne bliver idømt bod - får fratrukket løn for den tid, konflikten har varet. Lønfradraget opgøres som udgangspunkt time for time. SYGDOM Hovedregel Medarbejdere, der er syge under en overenskomststridig konflikt, har ikke ret til løn under sygdom, hvis det må antages, at de med overvejende sandsynlighed ville have deltaget i konflikten, hvis de havde været raske. I denne situation udbetales heller ikke sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Undtagelse Efter den nyeste retspraksis har funktionærer, som var sygemeldt før konflikten trådte i kraft og fortsat er syge, ret til løn under sygdom.

24 Side 24 Som en konsekvens heraf har funktionærer, som er syge under konflikten, pligt til efter sygdomsperiodens ophør at melde sig rask efter de regler, som gælder herom på ansættelsesstedet. Se: Lovbekendtgørelse nr. 563 om sygedagpenge. Se også: Overenskomstmæssige konflikter - sygdom. TJENESTEMÆND Ingen strejkeret Hvis tjenestemænd strejker, foreligger der en kollektiv tilsidesættelse af tjenestemandsregulativets 10. Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret Kollektiv tilsidesættelse af tjenestepligten behandles efter reglerne i lov om Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret. Indberetning om overtrædelse af tjenestemandsregulativets 10 skal snarest muligt ske til Regionernes Lønnings- og Takstnævn, som herefter er part i sagen. Konsekvenser i øvrigt Strejkende tjenestemænd trækkes i løn for de timer, de har nedlagt arbejdet. Tjenestemænd, som af Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret bliver kendt skyldige i en overenskomststridig konflikt, kan ikendes advarsel, irettesættelse eller bøde. Bøden tilfalder Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Efter Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsrets praksis ligger bødens størrelse for tiden - afhængigt af indkomsten - mellem 150 kr. og 900 kr. pr. dag, konflikten har varet. Organisationer, som organiserer tjenestemænd, kan under samme betingelser som organisationer, der organiserer overenskomstansatte, idømmes bod for organisationsansvar. Se: Regionernes OK-samling under , og Se også: Overenskomstmæssige konflikter - tjenestemænd og organisationsansvar. PROCEDURE FOR BEHANDLING AF OVERENSKOMSTSTRIDIGE KONFLIK- TER INDBERETNING Enhver overenskomststridig arbejdsstandsning skal straks indberettes til regionen, som snarest herefter indberetter til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

25 Side 25 Hvis der er tvivl, om arbejdsstandsningen er overenskomststridig, foretages der alligevel indberetning til Regionernes Lønnings- og Takstnævn med henblik på at få vurderet konfliktens lovlighed. Sker indberetning ikke med det samme, kan det blive vanskeligt at aftale fællesmøde til den følgende dag. Formkrav I første omgang er telefonisk indberetning tilstrækkelig. Den telefoniske indberetning skal snarest herefter følges op af en skriftlig indberetning. Indhold Indberetningen skal indeholde oplysning om, hvilken organisation de strejkende er medlemmer af, tidspunktet for strejkens begyndelse, hvor mange, der deltager i strejken, årsagen til strejken, og hvor strejken finder sted. Enhver ændring i situationen - f.eks. udvidelse eller ophør af den overenskomststridige strejke - skal ligeledes indberettes til regionen, som indberetter til Regionernes Lønnings- og Takstnævn. EFTER INDBERETNING 1. møde Umiddelbart efter indberetning af en konflikt vil Regionernes Lønnings- og Takstnævn kontakte den relevante organisation eller hovedorganisation for at aftale et møde, hvor konflikten drøftes. Fællesmøde eller mæglingsmøde Den første drøftelse af konflikten kan enten ske på et fællesmøde, jf. arbejdsretslovens 9, stk. 2, eller et mæglingsmøde. FÆLLESMØDE Tidspunkt Fællesmøde afholdes - medmindre arbejdet er genoptaget forinden - senest dagen efter konfliktens iværksættelse. (Se dog systematisk aktion). Regionernes Lønnings- og Takstnævn har med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) indgået en aftale om effektivisering af konflikthåndtering. Der blev samtidig indgået en aftale om retningslinier for hurtigere behandling i Arbejdsretten. Fællesmøder afholdes som hovedregel fra kl for medlemmer af LO og fra kl for medlemmer af FTF og fremefter med 15 minutters mellemrum. Der kan aftales andre tidspunkter, hvor særlige forhold gør sig gældende, f.eks. på torsdage, hvor der er forberedende møder i Arbejdsretten.

26 Side 26 I tilfælde af arbejdsstandsninger på virksomheder, hvor der arbejdes i holddrift, forskudt arbejdstid m.v., og hvor indberetning herom er FTF og LO i hænde i tidsrummet kl , skal fællesmøde afholdes senest dagen efter fra kl Mødet kan udskydes til førstkommende mandag, såfremt konflikten iværksættes på en fredag på en arbejdsplads, hvor der ikke arbejdes eller er varslet overarbejde lørdag eller søndag. Når medlemmer af Akademikernes Centralorganisation nedlægger arbejdet anvendes de samme retningslinier. Formål Formålet med fællesmødet er at få klarlagt årsagen til arbejdsstandsningen og at få arbejdet normaliseret straks. Deltagere I fællesmødet deltager repræsentanter fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den relevante hovedorganisation samt eventuelt repræsentanter fra den pågældende arbejdsplads, medarbejdernes organisation og tillidsrepræsentanter. Virkning Hvis det under mødet erkendes, at konflikten er overenskomststridig, hvilket er mest almindeligt, giver medarbejdernes organisation medlemmerne pålæg om straks at genoptage arbejdet - eventuelt således, at arbejdet først skal genoptages ved normal arbejdstids påbegyndelse den følgende dag. Ved arbejdsstandsninger i forbindelse med holddriftsarbejde, forlægning, forskudt arbejdstid mv. får et pålæg fra organisationerne om at genoptage og normalisere arbejdet virkning senest fra det tidspunkt, hvor det første hold efter fællesmødets slutning skal give møde. Tidspunktet for pålæg om arbejdets genoptagelse og normalisering skal dog ske med respekt af arbejdsretlig praksis vedrørende tillidsrepræsentanternes ret til at deltage i et kort orienteringsmøde (i praksis et par timer) på virksomheden. Normalisering Arbejdspladsen indberetter direkte til Regionernes Lønnings- og Takstnævn, når arbejdet er blevet normaliseret i henhold til det pålæg, der blev givet efter fællesmødet. Genoptages arbejdet efter fællesmødet, vil sagen normalt være afsluttet, og medarbejderne vil som hovedregel ikke blive pålagt at betale bod. Manglende efterkommelse Efterkommes pålægget om fællesmøde ikke, indbringes sagen som hastesag for Arbejdsretten. Se også: Systematisk aktion.

27 Side 27 ARBEJDSRETTEN Fortsætter arbejdsstandsningen efter fællesmødet, udarbejder Regionernes Lønnings- og Takstnævn et klageskrift til Arbejdsretten med anmodning om, at sagen behandles som hastesag, det vil sige inden for en uge. For LO og FTF gælder, at i sager, der ønskes hastebehandlet i Arbejdsretten, skal klageskrift som hidtil være den modstående hovedorganisation i hænde senest kl dagen før, sagen ønskes behandlet. I sager, der ønskes hastebehandlet i Arbejdsretten og hvor der har været afholdt fællesmøde om onsdagen, skal klageskrift være den modstående hovedorganisation i hænde senest kl den torsdag, hvor sagen ønskes behandlet. I sager, der er omfattet af pkt. 1 eller 2, og i sager vedrørende overenskomststridige arbejdsstandsninger, hvor arbejdsstandsningen er ophørt og hvor sagen ikke i øvrigt er af hastende karakter, foretages den videre berammelse af Arbejdsretten i overensstemmelse med hidtidig praksis. Andre sager berammes af Arbejdsretten, således at sagen behandles på et forberedende retsmøde førstkommende torsdag 3 uger efter at klageskrift er modtaget i Arbejdsretten. I sådanne sager bør svarskrift være Arbejdsretten og modparten i hænde i rimelig tid forinden afholdelse af det forberedende retsmøde. Såfremt sagen er af en sådan karakter, at det ikke er muligt for indklagede at udarbejde svarskrift inden det forberedende retsmøde, påhviler det indklagede at begære sagen udsat i yderligere 3 uger. Dette skal i så fald ske ved skriftlig, begrundet anmodning herom til Arbejdsretten med kopi til klagerne. For medlemmer af Akademikernes Centralorganisation og en række FTF-organisationer afgøres eventuelle sager ved faglig voldgift. Første forberedende retsmøde På det første forberedende retsmøde, vil Arbejdsretten pålægge de strejkende at gå i arbejde igen. Genoptages arbejdet, vil spørgsmålet om betaling af bod blive udskudt til et senere retsmøde. Eventuelt nyt retsmøde Genoptages arbejdet ikke efter det første forberedende retsmøde, vil andet forberedende retsmøde ligeledes blive berammet som hastesag i Arbejdsretten. På dette retsmøde vil de strejkende umiddelbart blive pålagt at betale bod. Se også: Navneliste. MÆGLINGSMØDE/VOLDGIFT

28 Side 28 Det kan fremgå af en overenskomst eller hovedaftale, at sager om arbejdsstandsning ikke kan indbringes for Arbejdsretten, men at sagen i stedet afgøres ved faglig voldgift. Proceduren er den samme, som det er beskrevet under punktet Fællesmøde og Arbejdsretten. Dog betegnes det første møde mellem parterne som mæglingsmøde i stedet for fællesmøde. BOD En overenskomststridig arbejdsstandsning udløser som hovedregel et krav om betaling af bod. Der betales dog ikke bod, hvis arbejdet genoptages straks efter fællesmødet eller det efterfølgende orienteringsmøde. Hvis der foreligger systematisk aktion, eller arbejdsstandsningen har savnet rimelig begrundelse, betales altid bod. Bodens størrelse Bodens størrelse fastsættes under hensyn til arbejdsstandsningens varighed. Arbejdsretten anvender normalt faste takster for bodsbeløbet. Taksten er forskellig for de enkelte personalekategorier. For faglærte udgør taksten for tiden kr. 40 pr. strejketime og for ufaglærte kr. 35 pr. strejketime. For lønmodtagere, hvis løn ligger væsentligt over faglærte arbejderes løn i almindelighed, anvendes en højere bodssats. For akademikere er bodssatsen kr. 53 pr. strejketime. Skærpet bod Følger medarbejderne ikke Arbejdsrettens pålæg om at genoptage arbejdet, skærpes boden med kr. 30 pr. strejketime, der ligger efter det forberedende retsmøde, hvor pålægget blev givet For akademikere skærpes boden med kr. 33 pr. time. Forligsrabat I tilknytning til indgåelsen af ovenstående aftale om effektivisering af konflikthåndtering har Regionernes Lønnings- og Takstnævn givet tilsagn til LO og FTF om, at forligsrabatten i forlig med Arbejdsretten, kan forhøjes fra kr. 5 pr. strejketime til kr. 10 pr. strejketime. Forfaldne bodskrav Bodskrav er personlige, og principielt er bodsbeløbet forfalden til øjeblikkelig betaling efter dom eller kendelse. Der kan mellem de lokale parter aftales en afdragsordning. Aftale om løntilbageholdelse bør ske med mindst kr. 250 pr. uge for ugelønnede, kr. 500 for 14-dageslønnede og kr for månedslønnede. Beløbet modregnes i lønnen efter skattetræk. Boden tilfalder Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Hvis en medarbejder fratræder, inden en forfalden bod er betalt, er pågældende forpligtet til at betale det resterende beløb på fratrædelsestidspunktet. Også i dette tilfælde vil der lokalt kunne aftales en afdragsordning.

29 Side 29 Hvis indgåede aftaler ikke overholdes, kan sagen overgå til retslig inkasso. Sagen fremsendes i givet fald til Regionernes Lønnings- og Takstnævn. ARBEJDETS GENOPTAGELSE/NY KONFLIKT Navneliste På det andet forberedende retsmøde i Arbejdsretten træffes der afgørelse om bodsansvar. I den forbindelse har regionen pligt til at udarbejde en navneliste. Navnelisten, jf. bilag 1, fremsendes til Regionernes Lønnings- og Takstnævn, så den er fremme senest to dage før det andet forberedende retsmøde i Arbejdsretten. Indhold Navnelisten skal indeholde oplysninger om navnene på de strejkende medarbejdere og eventuelt de første seks cifre i CPR-nummeret, hvilke dage medarbejderne har strejket, samt hvor mange timer strejken har varet de enkelte dage. Kun medlemmer af den organisation, der er overenskomstpart, opføres på navnelisten. I tvivlstilfælde medtages alle medarbejdere. SYSTEMATISK AKTION Begreb Systematisk aktion foreligger, når der på en eller flere arbejdspladser og med en vis tidsmæssig sammenhæng forekommer to eller flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Arbejdsnedlæggelsen(erne) skal have samme baggrund, og ingen af dem må kunne betegnes som spontane. Konsekvenser Hvis arbejdsgiveren påstår, at der er tale om systematisk aktion, skal der altid afholdes fællesmøde/mæglingsmøde, og aktionen kan medføre bodsansvar, selv om arbejdet er genoptaget før eller umiddelbart efter fællesmødet. KOLLEKTIV OPSIGELSE Begreb Kollektiv opsigelse foreligger, når flere medarbejdere - enkeltvis eller kollektivt - opsiger deres individuelle ansættelsesforhold. Der vil som regel være formodning om, at et sådant skridt sker i kamphensigt, og at det dermed er overenskomststridigt. Medarbejdernes kollektive deponering af deres opsigelser vil således være i strid med såvel hovedaftalernes bestemmelser om, hvordan en overenskomstmæssig konflikt varsles, som den fredspligt, der er en følge af overenskomsten. Opstår der mistanke om kollektive opsigelser inden for et overenskomstområde, indberettes forholdet af regionen til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

30 Side 30 Konsekvenser Se under systematisk aktion. ORGANISATIONSANSVAR Har en organisation gjort sig delagtig i et overenskomststridigt forhold, kan den ikendes en bod. Boden tilfalder Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Eksempel Organisationsansvar vil eksempelvis foreligge, hvis organisationen har understøttet en overenskomststridig konflikt. Det samme kan være tilfældet, hvis organisationen ikke med alle rimelige midler har forsøgt at hindre arbejdsstandsningen eller at bringe den til ophør. Herudover vil der typisk foreligge organisationsansvar, hvis en organisation eller dens repræsentanter - f.eks. tillidsrepræsentanter - opfordrer til arbejdsstandsning, hvis organisationen støtter en arbejdsstandsning økonomisk, forholder sig passiv eller hvis et flertal af organisationens medlemmer støtter den overenskomststridige aktion. IV. KONFLIKT PÅ ANDRE OMRÅDER GENERELT En konflikt uden for det regionale område - på det private arbejdsmarked eller inden for staten eller det kommunale arbejdsmarked - kan få en række følgevirkninger af - navnlig driftsmæssig karakter - i regionerne. Normalt vil konflikten være overenskomstmæssig. Det betyder, at den skal respekteres, uanset hvor generende konflikten er for det øvrige samfund. Under en konflikt uden for det regionale område vil der typisk opstå problemer af følgende karakter: Problemer med levering af mad og varer til sygehuse og andre institutioner. Brændstofmangel for personale, der udfører livsvigtige og uopsættelige funktioner. Problemer med manglende rengøring på sygehuse og institutioner. Problemer med manglende afhentning af vasketøj og affald fra f.eks. sygehuse. Problemer med reparation af maskiner mv. Strejke blandt FALCK-personalet. DISPENSATION Livsvigtige funktioner En overenskomstmæssig konflikt uden for det regionale område kan bevirke, at regionerne bliver afskåret fra at udføre væsentlige eller livsvigtige funktioner. I disse tilfælde

31 Side 31 vil konfliktens parter ofte på forhånd have aftalt at holde et bestemt område uden for konflikten. Også selv om et område ikke allerede er undtaget fra konflikten, kan regionen gennem sin entreprenør/leverandør rette henvendelse til konfliktens parter med henblik på at søge dispensation. Den virksomhed, regionen kontraherer med, rejser herefter dispensationssagen gennem den arbejdsgiverorganisation, virksomheden er medlem af. Regionernes Lønnings- og Takstnævn vil i nødvendigt omfang være behjælpelig, hvis regionerne får problemer med eventuelle manglende eller utilstrækkelige dispensationer. Nedenfor er beskrevet en række spilleregler for løsning af de problemer, som regionerne vil kunne komme ud for under en konflikt på det private arbejdsmarked eller inden for statens eller kommunernes område. ARBEJDSMANGEL Hovedregel - individuelt opsigelsesvarsel Hvis en overenskomstmæssig konflikt på et andet område bevirker manglende leverancer, må medarbejderne i den berørte region ikke hjemsendes, fordi de ikke kan udføre deres sædvanlige arbejde. I denne situation er arbejdsgiveren henvist til at respektere medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler. Undtagelse særlig hjemmel Enkelte overenskomster giver adgang til at hjemsende personale som følge af andres konflikt, herunder materialemangel og force majeure. Hvis en arbejdsgiver på grund af andres konflikt får problemer med at beskæftige medarbejderne, tilrådes det at omlægge arbejdet eller anvende mulighederne for at afholde afspadsering, ferie mv. De sædvanlige varsler for at pålægge medarbejdere at afholde afspadsering eller at omlægge ferien gælder også i denne situation. MANGLENDE FREMMØDE Medarbejderens risiko Medarbejdere, som på grund af en konflikt på et andet område udebliver fra arbejdet eller kommer for sent - f.eks. på grund af uregelmæssigheder i den kollektive trafik - bærer som udgangspunkt selv risikoen herfor.

32 Side 32 Løntræk I disse situationer trækkes de pågældende medarbejdere i løn svarende til den tid, fraværet har varet. SYMPATIKONFLIKT Det kan ikke udelukkes, at regionen, fordi der iværksættes sympatikonflikt til støtte for en konflikt på det private arbejdsmarked, det kommunale område eller inden for det statslige område, bliver inddraget i denne. Procedure Ved en sympatikonflikt af denne karakter gælder de almindelige regler om sympatikonflikt, herunder pligten til at varsle med en måneds varsel. Se også: Overenskomstmæssige konflikter - sympatikonflikt. KONFLIKTRAMT ARBEJDE Se kapitel II - konfliktramt arbejde.

33 Side 33 V. LITTERATURLISTE Regionernes Lønnings- og Takstnævn: Regionernes OK-samling Andersen, Lars Svenning: Funktionærret, 3. udgave Jurist- og Økonomforbundet, 2004 Carlsen, H.G.: Dansk Funktionærret, 6. udgave Gad Jura, 1998 Emborg, Oluf, og Peer Schaumburg Müller: Offentlig arbejdsret Gad Jura, 1998 Jacobsen, Per: Kollektiv arbejdsret Jurist- og Økonomforbundet, 1994 Kristiansen Jens Den kollektive arbejdsret Gad Jura, 2004 Konow, Lennart: Kommunal ansættelse Kommuneinformation, 2001 Petersen, Kaj, og Niels Johan Petersen: Funktionærloven, 1990 Tjenestemandslovene: Samlemappe Schultz Forlag Personaleadministrativ Vejledning (PAV) Samlemappe Personalestyrelsen Waage, Niels: Arbejdsretsloven med kommentarer, 2. udgave Jurist- og Økonomforbundet, 1997

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) /2011 Side 1

Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) /2011 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet 3 5 1. Hvem er omfattet 3 Kapitel 2. Parternes formål 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Forhandlingskartellets Hovedaftale

Forhandlingskartellets Hovedaftale handlingskartellets Hovedaftale mellem KL og Dansk Musiker bund 92.71 Side 1 Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have-og Parkingeniører Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Frederiksberg Kommunalforening

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., og 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 400 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE 11.28.2 Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE...

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1.

Læs mere

Cirkulære om. Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser

Cirkulære om. Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser Cirkulære om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser 2000 3 CIRKULÆRE OM INDBERETNING AF OVERENSKOMSTSTRIDIGE ARBEJDSSTANDSNINGER OG KOLLEKTIVE OVERTRÆDELSER

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

LC-vejledning om konflikt OK 08

LC-vejledning om konflikt OK 08 LC-vejledning om konflikt OK 08 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive

Læs mere

Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet 05.61 Side 1 Aftale om behandling af retstvister om aftaler indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet KL Forhandlingsfællesskabet Indholdsfortegnelse Side 1. Sagens parter 3 2. Forhandling og mægling

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Arbejdsnedlæggelsens historie og procedure

Arbejdsnedlæggelsens historie og procedure Arbejdsnedlæggelsens historie og procedure 1. Indledning Som arbejdsgivere kan kommunerne komme ud for kollektive arbejdsnedlæggelser blandt overenskomst- og tjenestemandsansat personale. Hvis en overenskomststridig

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011

Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 Arbejdsrettens dom af 20. oktober 2011 i sag nr. AR2011.0282: Landsorganisationen i Danmark (LO) for FOA Fag og Arbejde (FOA) (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Jørgen Vinding) Dommere: Peter Andersen,

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Overenskomst. mellem. Dansk Flygtningehjælp. Dansk Socialrådgiverforening

Overenskomst. mellem. Dansk Flygtningehjælp. Dansk Socialrådgiverforening Overenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp Og Dansk Socialrådgiverforening 2014-2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Hvem er omfattet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kapitel 1 Løn, pension og arbejdstid...

Læs mere

H O V E D A F T A L E

H O V E D A F T A L E 1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Mellem undertegnede læge/lægehus (i det følgende kaldet A) Navn: Klinikadresse: og speciallæge i almen medicin (i det følgende kaldet B) Navn:

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1 OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. april 2001-29. februar 2004 2 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens Område...

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

AFTALE OM BESKÆFTIGELSESANCIENNITET FOR ANSATTE I REGIONER M.V.

AFTALE OM BESKÆFTIGELSESANCIENNITET FOR ANSATTE I REGIONER M.V. REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN 11.13 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE AFTALE OM BESKÆFTIGELSESANCIENNITET FOR ANSATTE I REGIONER M.V. Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Præambel Parterne er forpligtet til at fremme de bedst mulige uddannelsesvilkår for eleverne, således at praktikperioderne

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Rammeaftale om åremålsansættelse KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 04.60 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Åremålsansættelse på tjenestemandsvilkår... 3 1. Rammeaftalens

Læs mere

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte

Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte Side 1 Hovedaftale mellem AC-organisationerne og Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for overenskomstansatte akademikere Side 2 Indholdsfortegnelse Side Denne hovedaftale

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 13

LC s Konfliktvejledning OK 13 LC s Konfliktvejledning OK 13 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling af kollektive

Læs mere

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område (Vejledningen omfatter ikke overenskomststridige strejker og tjenestemænds arbejdsnedlæggelser) Februar

Læs mere

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse INDHOLD Indledning 3 Opsigelsesvarsel 3 Skriftlige opsigelser 6 Opsigelsesperioden 6 Fratrædelsesgodtgørelse 9 Krav om saglighed 9 Godtgørelse for usaglig

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om åremålsansættelse **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende rammeaftale **NYT**

Læs mere

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold.

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold. N O TAT Individuelle og kollektive rettigheder efter virksomhedsoverdragelseslovens 2 Dette notat redegør for afgrænsningen af individuelle og kollektive rettigheder i forhold til virksomhedsoverdragelseslovens

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

93.01 O.11 37/2012 Side 1

93.01 O.11 37/2012 Side 1 Hovedaftale mellem KL og Arkitektforbundet Bibliotekarforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Kiropraktor ening DM (Dansk Magisterforening) Dansk Mejeriingeniør ening Dansk Psykolog ening Den

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN YNGRE LÆGER 33.06.4 Side 1 VEJLEDNING om vilkår under sygdom, graviditet og barsel mv. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf. Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...

Læs mere

Chauffører OverenskOmst

Chauffører OverenskOmst Chauffører OverenskOmst 2010 2012 gældende for kørselslederfunktioner i Arriva Skandinavien A/S Aalborg Kommune (Aalborg Bybusser) Indgået mellem FOA og Arriva Skandinavien A/S 2010 2012 OVERENSKOMST mellem

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere