5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm"

Transkript

1 Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISKE ANALYSER 5 KORTE NOTATER om REGERINGENS TILBAGETRÆKNINGSREFORM 1. udgave, medio feb Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund /ISBN: qw//ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn Småskrift nr. 18, Forlaget Alternativ mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation og som trykt rapport. 1. Udgave, medio feb ISBN: Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som Småskrift nr. 18 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Analysen udgives af forlaget Alternativ i serien Småskrifter : EAN Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail:

3 Indhold FORORD... 4 Notat 1: Oversigt over REGERINGENS TILBAGE-TRÆKNINGSREFORM... 5 HOVEDELEMENTER I REGERINGENS TILBAGETRÆKNINGSREFORM BEGRUNDELSER FOR REFORMEN BILAG: Regeringens samlede forslag til ændring af efterløns og folkepensionsalder Notat 2: ER EFTERLØNNERE IKKE NEDSLIDTE? Og vil seniorførtidspension kunne hjælpe de, som alligevel er?... 8 EFTERLØNNERE ER NEDSLIDTE VIL SENIORFØRTIDSPENSION KUNNE HJÆLPE NEDSLIDTE EFTERLØNNERE?... 9 ER DET RIMELIGT AT FORHØJE PENSIONSALDEREN VED STIGENDE LEVETID?... 9 Notat 3: HVORDAN MED TILBAGETRÆKNINGS - OG PENSIONSMULIGHEDER, HVIS EFTERLØNNEN AFVIKLES? ER EFTERLØNNERNE BARE SOM OS ANDRE? ER EFTERLØNSORDNINGEN FOR ØKONOMISK FORDELAGTIG? EFTERLØNNERNE BLIVER SORTEPER MED HENSYN TIL TILBAGETRÆKNINGS OG PENSIONSMULIGHEDER, HVIS EFTERLØNNEN AFSKAFFES Notat 4: KOMMER VI TIL AT MANGLE ARBEJDSKRAFT, HVIS IKKE EFTERLØNNEN AFVIKLES? VIL AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN ØGE BESKÆFTIGELSEN? REGERINGEN OVERDRIVER BESKÆFTIGELSESPOTENTIALET SKABER ØGET ARBEJDSUDBUD AF SIG SELV ØGET BESKÆFTIGELSE? KAN DER FORVENTES DE NØDVENDIGE MANGE FLERE JOBS I DEN PRIVATE SEKTOR? VIL AFGANGEN FRA ARBEJDSMARKEDET SKABE BEHOV FOR EFTERLØNNERNES ARBEJDSKRAFT? VIL ØGET ARBEJDSLØSHED SKABE BESKÆFTIGELSE GENNEM AT DÆMPE LØNUDVIKLINGEN? Notat 5: VIL AFVIKLING AF EFTERLØNNEN BEDRE PÅ STATSUNDERSKUDDET? Og har vi i det hele taget råd til efterlønnen? AFVIKLING AF EFTERLØNNEN VIL IKKE BEDRE DE OFFENTLIGE FINANSER: ER DER RÅD TIL EFTERLØNNEN?... 20

4 FORORD Disse 5 korte notater udgør en sammenfatning af rapporten Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen (128 s). 1 Dokumentation og uddybning heraf findes altså i denne rapport. Men for at gøre problematikken mere lettilgængelig og overskuelig er analyse og diskussion altså i herværende publikation sammenfattet i 5 kortere notater af 3 til 5 siders omfang. Notaterne kunne fx uddeles på arbejdspladser og i fagforeninger eller fremlægges ved medlems, tillidsmands og debatmøder. Af pladsmæssige grunde er notaterne her samlet i en publikation, men ved at udskrive publikationen får man de 5 notater hver for sig. 1 ) Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen.

5 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Notat 1: Oversigt over REGERINGENS TILBAGE- TRÆKNINGSREFORM 2 I nedenstående notat præsenteres nogle hovedlinjer i regeringens forslag om at afvikle efterlønnen: Jamen vi kan jo ikke låne os til velfærd. Elementer i forslaget og begrundelserne diskuteres i 4 andre notater. HOVEDELEMENTER I REGERINGENS TILBAGETRÆKNINGSREFORM. VK regeringens tilbagetrækningsreform består af følgende hovedelementer: A) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2019 til B) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt. For personer mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen er helt afskaffet. For er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen ændringer. Figur: Aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag. 3 2) Dette notat er baseret på rapporten: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 8.

6 C) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen også i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2024 til Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen videreføres som besluttet i Velfærdsaftalen. Figur: Stigning i pensionsalderen ifølge VK s udspil til tilbagetrækningsreform. D) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt seniorførtidspension for de med mindre end 5 år tilbage til folkepensionsalderen og med hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension og hvor der skal gives svar indenfor seks måneder. BEGRUNDELSER FOR REFORMEN. Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige økonomer begrundet med en række argumenter og fortællinger: - Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med i Og forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr i Og vi har ikke råd til efterlønnen - Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen. Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af seniorførtidspension - Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller ikke sociale grunde til efterlønnen Tabel: Angivne samfundsøkonomiske virkninger af forslag til tilbagetrækningsreform.

7 BILAG: Regeringens samlede forslag til ændring af efterløns og folkepensionsalder. 4 4 ) O.a.v., s 12.

8 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Notat 2: ER EFTERLØNNERE IKKE NEDSLIDTE? Og vil seniorførtidspension kunne hjælpe de, som alligevel er? 5 EFTERLØNNERE ER NEDSLIDTE. Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer at efterlønnerne ikke er nedslidte. Statsministeren sagde således i nytårstalen: Langt de fleste efterlønnere er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. 6 Men Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at efterlønnerne er mere syge, rammes af en større dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende beskæftigede. I nedenstående figur ses, hvor meget KORTERE mænd og kvinder på efterløn lever end netop jævnaldrende i beskæftigelsen Tabel: Forventet kortere levetid for 60 årige efterlønnere sammenlignet med 60 årige beskæftigede - år 7. 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,2 Mænd 1,4 Kvinder 5) Dette notat er baseret på rapporten: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale 1. januar ) Kilde: Oven anførte værk, s. 6

9 Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomer end til egne eksperter i Statens Institut for folkesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. Men der er flere forskellige fejl i økonomernes tal, bl.a., at de ikke har sammenlignet efterlønnernes helbred forud for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter i beskæftigelse 8. VIL SENIORFØRTIDSPENSION KUNNE HJÆLPE NEDSLIDTE EFTERLØNNERE? VK siger, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og en tidsgrænse på et halvt år til svar. 9 Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige førtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles er afskåret fra at kunne arbejde. Selvom efterlønnerne jf. ovenfor bevisligt ER slidte og for en betydeligt dels vedkommende også nedslidte, så er der forskel herpå og på mere eller mindre totalt at være uden arbejdsevne. Efterlønnerne falder dermed i et hul imellem (senior)førtidspensionen og så på den anden at være så raske at man kan arbejde videre uden problemer. Derfor vil de ikke kunne få seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet overføres fra den nuværende førtidspension. Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremover ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Den eneste sikre nyskabelse ved oprettelse af førtidspension vil dermed være, at så kan man få et afslag indenfor et halvt år og behøver ikke at vente de op til flere år, som det i dag kræver at få svar vedr. en almindelig førtidspension. ER DET RIMELIGT AT FORHØJE PENSIONSALDEREN VED STIGENDE LEVETID? Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden stiger. Nu er det imidlertid for det første sådan, at den især er højere for længerevarende uddannede end for kortuddannede. Men det er for det andet endvidere en kendsgerning, at Danmark trods stigninger i 8 ) For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om efterlønnen. 9) Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd.

10 dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig, hvilket kan ses i nedenstående figur. Dermed har vi også det korteste otium. Så der er noget, som skal indhentes. Figur: Restlevetid for en 65 årig i Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og dens bagland, for de vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uanset stigende levealder ligger i bund med levetid og otium. Nedenstående figur viser, hvorledes Danmark i 2030 får den internationalt højeste levealder selv om vi har den korteste gennemsnitslevetid, hvilken fremgår af nedenstående figur. Figur: International pensionsalder i 2030 i international sammenhæng ) Jf. LO: Danskerne kan forvente færre år på pension end andre europæere. 11/ ) Jf. Madsen, Martin og Frederik I. Pedersen: Med efterlønnens afskaffelse får Danmark højeste pensionsalder internationalt set. AE rådet, 16/

11 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Notat 3: HVORDAN MED TILBAGETRÆKNINGS - OG PENSIONSMULIGHEDER, HVIS EFTERLØNNEN AFVIKLES? 12 ER EFTERLØNNERNE BARE SOM OS ANDRE? Statsministeren har i sin nytårstale udtalt, at Efterlønnerne er bare som andre, Han har dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale forskelle mellem efterlønnere og andre. Som nedenstående figur viser kommer op mod 2/3 af tilgangen til efterlønsordningerne imidlertid fra A-kasser for lønmodtagere med kortere uddannelse og med det dokumenteret mest belastende arbejdsmiljø. 3 F, FOA (sosu erne) og HK (psykisk arbejdsmiljø) samt selvstændiges A- kasse. Akademikerne udgør derimod i dag omkring 2½ procent af samtlige efterlønsmodtagere, jf. de blå søjler i nedenstående figur, og andelen er oven i købet faldende. 13 Figur: Efterlønnere som andel (pct.) af samtlige efterlønnere, fordelt på A-kasser. 2. kv ) Dette notat er baseret på rapporten: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Jf. Andersen, Ivar Houmark: Myter om efterløn holder ikke Ugebrev A4, nr maj ) AK-Samvirke: Rundt om efterlønnen, s. 17. Dec

12 Fakta er således, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og oveni de med laveste indkomster. ER EFTERLØNSORDNINGEN FOR ØKONOMISK FORDELAGTIG? I forlængelse af påstanden om, at der ikke gør sig særlige forhold gældende for efterlønnerne har finansminister Claus Hjort Frederiksen ligefrem påstået, at tilgangen til efterlønne slet og ret skyldes at ordningen er for økonomisk fordelagtig 15 at efterlønnerne slet og ret bliver forgyldt. Men en efterløn har intet med forgyldning at gøre. Dækningsgraden i forhold til hidtidig indkomst er kun mellem 50 og 60 procent for en ufaglært og 50 og 60 procent for en faglært. Ikke ligefrem noget luksusliv og så er det endda ikke blevet bedre op til i dag- Figur: Dækningsgrad i forhold til personlig indkomst (2001-niveau) 16 EFTERLØNNERNE BLIVER SORTEPER MED HENSYN TIL TILBAGETRÆKNINGS OG PENSIONSMULIGHEDER, HVIS EFTERLØNNEN AFSKAFFES. Tilmed og nok så væsentligt gør der sig ydermere en kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke er der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder. Hvor en 60 årig akademiker i 2009 typisk har opsparet gennemsnitlig 2.5 mio. kr i pensionsformue, har en 60 årig 15) Claus Hjorth Frederiksen i DR 2 Deadline. 16) Kilde: Velfærdskommissionen.

13 3F er gennemsnitligt kun under kr i pensionsformue, mens faglærte og HK ere, har mellem og 1 mio. kr., jf. nedenstående figur. Figur: Pensionsformue for 60 årig fordelt på A-kasse Dermed vil en typisk LO arbejder kun modtage en udbetaling på omkring kr om året fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65 årig, mens en Djøf er, vil modtage op mod og en kontorchef op mod kr. 18 Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnens omkring kr om året. Men afskaffes efterlønnen, er realiteten, at de med længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil have absolut dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte. 17) Jf LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/ ) Jf. Jensen, Per H.: Akademikere kan stadig svinge golfkøllen. Arbejderen 14/1-11.

14 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Notat 4: KOMMER VI TIL AT MANGLE ARBEJDSKRAFT, HVIS IKKE EFTERLØNNEN AFVIKLES? 19 VIL AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN ØGE BESKÆFTIGELSEN? Regeringen hævder, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med fuldtidspersoner i 2020 og at det er nødvendigt at afskaffe efterlønnen fordi der ellers bliver arbejdskraft mangel. 20 Regeringen har hermed begivet sig ud i at spå om den økonomiske situation i Nu er det som bekendt svært at spå især om fremtiden på så langt sigt. Hvem havde i år 2000 forudset finanskrisen fx? Regeringen opererer med i bedste tilfælde dvs. hvis alle efterlønnerne kan få job. Og angiver en række argumenter for at det vil ske. Men holder disse argumenter for at der vil blive arbejdskraftmangel? Kan vi i stedet risikere i værste tilfælde, hvor kun få efterlønnere kommer i arbejde? Regeringens argumenter for, at afvikling af efterlønnen vil skabe øget beskæftigelse, fremlægges i forskellige versioner: 1) Øget arbejdsudbud øger af sig selv beskæftigelsen. 2) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor en private sektor vil få brug for mere arbejdskraft og det skal afskaffelse af efterlønnen skaffe. 3) På grund af den demografiske udvikling med afgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes. 4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes umiddelbart at øge arbejdsløsheden, men det antages at ville bremse lønudviklingen og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen. 19) Dette notat er baseret på rapporten: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Jf. Finansministeriet: Presseplancher omkring tilbagetrækningsreform, s. 12.

15 REGERINGEN OVERDRIVER BESKÆFTIGELSESPOTENTIALET. Men selv hvis regeringens forhåbning om bedst mulige økonomiske situation i 2020 skulle gå i opfyldelse, så overdriver regeringen antallet af efterlønnere og dermed beskæftigelsespotentialet kraftigt. Selv under forudsætning af, at alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kan komme i beskæftigelse vil, holder det imidlertid ikke. Den samlede bestand af efterlønnere vil der i 2020 ikke være over , men For det fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10 erne vil være gået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. For det andet fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan komme i betragtning. 21 Selv i bedste tilfælde, hvor alle arbejdsdygtige kommer i job, vil derfor højst omkring kunne komme i beskæftigelse i 2020 og ikke fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermed reduceres også forbedringen af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regner med. 22 Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet. Men er der overhovedet udsigt til en sådan arbejdskraftmangel, at ikke alene de i dag værende bruttoledige, men også yderligere efterlønnerne vil komme i beskæftigelse? SKABER ØGET ARBEJDSUDBUD AF SIG SELV ØGET BESKÆFTIGELSE? Ifølge regeringens opfattelse vil blot det at forøge arbejdsudbuddet skabe øget beskæftigelse: Det er veldokumenteret, at når arbejdsstyrken stiger, så vil det på sigt også medføre en større beskæftigelse. 23 Dette er imidlertid fiktion og udtryk for en fejlagtig markeds og udbudsøkonomisk opfattelse 24. Fakta er, at afskaffelse af efterlønnen IKKE pr automatik øger beskæftigelsen, men i sig selv kun øger arbejdsudbuddet dvs. skaber flere arbejdssøgende. Men flere arbejdssøgende kan kun komme i beskæftigelse, hvis EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft vokser tilsvarende, hvis der er nogle arbejdsgivere, som vil ansætte dem. Der skal med andre ord være skabes flere jobs, hvis afvikling af efterlønnen skal føre til øge beskæftigelse. Øges jobskabelsen ikke, vil afvikling af efterlønnen tværtimod kun øge arbejdsløsheden. 21) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan ) Kilde: Egen beregning. For uddybning, se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Oven anførte værk, s ) For kritik af markeds og udbudsøkonomi, se Lund, Henrik Herløv: Afskaffelse af efterlønnen på en gang vil koste kassen, del III.

16 Regeringen og borgerlige økonomer, fx Det Økonomiske Råd, har her henvist til erfaringer om, at øget arbejdsudbud fx i sidste halvdel af 1900-tallet, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, skabte øget beskæftigelse. Men der er ingen udsigt til at 70 ernes, 80 ernes og 90 ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som er tilendebragt og som VK jo oveni købet nu vil afvikle igen. KAN DER FORVENTES DE NØDVENDIGE MANGE FLERE JOBS I DEN PRIVATE SEKTOR? Regeringen henviser til forventninger om et snarligt opsving i den private sektor, der vil få arbejdskraftmangel, hvis efterlønnen ikke afvikles. Der er imidlertid i de nærmeste år tvivlsomt, om der i den private sektor vil være udsigt til en så massiv jobskabelse, at ikke blot ledige, men også efterlønnere kommer i job. Der tales meget om opsving i den private sektor, men en række faktorer vil i de nærmeste år trække i modsat retning. Herhjemme tegner det til fortsat boligkrise og dermed følgende afmattet privatforbrug. Eksporten har en vis fremgang, men det skaber ikke mange jobs i Danmark, fordi eksportindustrien i høj grad er outsourcet og eksportmulighederne vil desuden på sigt blive svækket, fordi hele EU pga. gældskrisen er ved at spare opsvinget væk. Herhjemme vil efterspørgslen også blive ramt af nulvækst for det offentlige forbrug. Figur: Bruttoledighed i Danmark På længere sigt kommer der imidlertid forhåbentligt og formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 erne. Men der vil være betydelig risiko for, at det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at 25 ) Kilde: Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Prognosen revideret.

17 nedbringe enhedsomkostningerne i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft en meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs vi får jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne. Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs. Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring personer gennem afskaffelse af efterlønnen blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de ikke kan finde job, får dette indenfor de nærmeste år kun en effekt - at øge arbejdsløsheden vedvarende i tilsvarende omfang. VIL AFGANGEN FRA ARBEJDSMARKEDET SKABE BEHOV FOR EFTERLØNNERNES ARBEJDSKRAFT? Regeringen peger endvidere på., at afgangen af ældre fra arbejdsmarkedet i det kommende årti vil føre til mangel på arbejdskraft, hvis ikke efterlønnen afvikles. Der er rigt, at der i det kommende tiår være en betydelig bruttoafgang fra arbejdsmarkedet på omkring personer, men en stor del heraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og personer. Figur: Udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse ) AE- Økonomiske tendenser 2009, s 63.

18 Tilmed er det især i den offentlige sektor, at afgangen af ældre især vil indtræffe. Her kunne man helt sikkert objektivt set bruge en hel del af de efterlønnere. Men den offentlige sektor vil ikke få lov hertil pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til 2020 og som hvert år svarer til besparelser på mellem 5 og stillinger. Dermed vil den demografiske udvikling langt fra skabe beskæftigelse til efterlønnerne VIL ØGET ARBEJDSLØSHED SKABE BESKÆFTIGELSE GENNEM AT DÆMPE LØNUDVIKLINGEN? Realiteterne er nok den, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse af efterlønnen i realiteten er et dække over, at det rent faktisk vil øge arbejdsløsheden. Regeringen benægter, at det vil være effekten, men fra arbejdsgivere og borgerlige økonomer indrømmes det, at afvikling af efterlønnen vil øge arbejdsløsheden. Formanden for Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske klart: Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne nedad. Lavere lønninger bringer flere i beskæftigelse. 27 Og Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening har heller ikke lagt skjul herpå: Hvis vi skal skabe arbejdspladser her i landet fremover, må lønnen ikke stige, som den har gjort hidtil. Ved at afskaffe efterlønnen, kan vi bremse lønstigningerne. 28 Tankegangen bag disse ræsonnementer er, at arbejdsløsheden nok vil stige, men det vil forringe lønningerne for danske lønmodtagere og virke i retning af højere beskæftigelse ved at gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne at ansætte flere. Bortset fra det problematiske i at spekulere i løn og velstandsnedgang for alle lønmodtagere i Danmark, vil det imidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer op til 10 års fremtidig lønstagnation. Men dette er jo også helt urealistisk og resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Afskaffelse af efterlønnen er således ingen vej til øget beskæftigelse og ud af krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet, men en blindgyde, hvor dansk økonomi risikerer at blive fanget i høj arbejdsløshed og vedvarende underskud. 27) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn fjernes. 28) Jf. TV-2 Nyhederne 18/1.

19 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom - cand. scient. adm. kendt fra Den Alternative Velfærdskommission Notat 5: VIL AFVIKLING AF EFTERLØNNEN BEDRE PÅ STATSUNDERSKUDDET? Og har vi i det hele taget råd til efterlønnen? 29 AFVIKLING AF EFTERLØNNEN VIL IKKE BEDRE DE OFFENTLIGE FINANSER: Regeringens dybeste mål med afvikling af efterlønnen er, at det skal bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med 18 mia. kr. i Forudsætningen for bedre offentlige finanser er imidlertid, at der skabes flere jobs, således at afviklingen af efterlønnen fører til en forbedring af beskæftigelsen med personer, hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter til udbetaling af efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de Men med en fortsættelse af den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til den omfattende jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne, jf. notatet: Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen. I stedet vil arbejdsløsheden stige. Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser decideret blive et underskud, men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden bliver resultatet højst en nulløsning, hvor besparelsen ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension, jf. nedenstående tabel, hvor besparelser og merudgifter for staten frem til 2020 ved afvikling af efterlønnen er beregnet ) Dette notat er baseret på rapporten: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) O.a.v., s )For en uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap. 5.

20 Tabel: Effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik samt halvering af dagpengeperioden. 32 Mia. kr (afrundet) Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til fuldtidspersoner + 14,5 Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) 3,5 Udgift til udbetaling af dagpenge for personer - 13,5 Udgifter til aktivering -1 Udgifter til førtidspension til ,5 Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension I ALT MERUDGIFT hidtidige dagpengeregler Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år efter skat + 1,5-3,5 +4,5 Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0 I ALT BESPARELSE fremtidige dagpengeregler 0 ER DER RÅD TIL EFTERLØNNEN? Samtidig sætter regeringen ekstra argument bag sin tilbagetrækningsreform med et argument om, at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddet. Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af stigende udgifter og faldende indtægter ) Kilde: Egen beregning jf. Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om efterlønnen., kap ) Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 3.

21 Igen er der imidlertid tale om, at regeringen skaber en myte. Der er naturligvis ikke råd til alt og især ikke med et stort statsunderskud. Men det betyder kun, at der indenfor det økonomiske råderum må prioriteres. Men her er et godt spørgsmål, hvad der er vigtigst: Efterløn eller skattelettelser? For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop og skattelettelser, som sammen med finanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige finanser på grund af alene skattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u og underfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende til omkring halvdelen at statsunderskuddet, jf. nedenstående tabel. Tabel: Effekt af regeringens samlede skattepolitik For det andet er det påfaldende, at de borgerlige politikere har meget stor opmærksomhed på størrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til de lavere lønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højere indkomsters (pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af manglende beskatning af kapitalgevinster. 34 ) Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09.

Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde?

Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde? En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2011 Indledning VK - regeringen

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Fakta

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

AFVIKLING qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

AFVIKLING qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 106 Offentligt Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,  NOTAT: 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER MINIRAPPORT: AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN VIL KOSTE 8½ KR ÅRLIGT.

KRITISKE ANALYSER MINIRAPPORT: AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN VIL KOSTE 8½ KR ÅRLIGT. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 85 Offentligt 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Myter og realiteter om det offentlige forbrug En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

181» marts 2011. samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag

181» marts 2011. samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag 181» marts 2011 samfundsfagsnyt Temanummer om efterløn foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 182: 15. april 2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017

Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden. Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017 Arbejdsudbudsteori og Salamimetoden Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser NETOEK.DK 17. MARTS 2017 Hvad er arbejdsmarkedspolitik? Flaskehalse Match Efterspørgsel Udbud Marginalisering Social sikring

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld. Aftale om senere tilbagetrækning Nyt kapitel Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere