Arbejdstilrettelæggelse og uddannelse

Transkript

1 Arbejdstilrettelæggelse og uddannelse Rapport 3-timersmøder Regionshospitalet Randers 2012 Udarbejdet af: Anita Sørensen Uddannelseskoordinerende læge Tlf: Regionshospitalet Randers August 2012

2 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund...3 Analyse...3 Deltagelse...4 forslag...4 Imødekomne / ikke imødekomne forslag...5 Ansvar for forslag...6 Ansvar for de ikke-imødekomne forslag...6 Ansvar for de imødekomne forslag...7 Tidsperspektiv for imødekomne forslag...7 Opfølgning på imødekomne forslag...8 Forslagenes indhold...9 Resultater og diskussion...12 Konklusion og perspektivering...14 Regionshospitalet Randers 2

3 Formål og baggrund Et 3-timers møde er et forum, hvor yngre læger, som ofte har det bedste blik for forbedringspotentiale, drøfter uddannelsesmiljøet i egen afdeling og får mulighed for at udvikle konstruktive idéer i fællesskab i en form, hvor de får medansvar og ejerskab til processen og bliver hørt af afdelings- og hospitalsledelsen. På møderne får de yngre læger mulighed for ud fra deres erfaringer (gode og mindre gode oplevelser) at fremsætte forslag til ændringer, som de selv kan udføre henholdsvis har brug for hjælp fra andre (afdelingsledelsen, lægekolleger i afdelingen, sygehuset) til at føre ud i livet (fællesreferat 1+2). De yngre lægers forslag drøftes på et fællesmøde (1 time) blandt alle afdelingens læger højst 4 uger senere. På baggrund heraf udarbejder afdelingsledelsen i samarbejde med UAO og UKYL en kommenteret handleplan med en beskrivelse af Ændringsforslag Initiativer til imødekommelse af ændringsforslag eller argumenter for hvorfor ændringsforslag ikke kan imødekommes Tidsperspektiv og ansvarlig for iværksættelse Opfølgning Formålet er, at de yngre læger i fællesskab bidrager med konstruktive og fremadrettede ideer til, hvad de selv, lægerne i afdelingen generelt, de kliniske vejledere, de uddannelsesansvarlige overlæger og afdelingsledelsen samt hospitalet kan gøre for til stadighed at forbedre kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. Formen på 3-timers møderne giver afdelingsledelserne konkret viden om og mulighed for prioritering af uddannelsestiltag, og på hospitalsniveau giver formen mulighed for vidensdeling på tværs af afdelinger. Samtidig får såvel afdelingsledelser som hospitalsledelsen en temperaturmåling på uddannelsesmiljø inkl. afklaring af fremtidige indsatsområder. Der er én gang tidligere blevet afholdt 3-timers møder på Regionshospitalet Randers (RRA) - det var i oktober kvartal Denne gang var 3-timers møderne planlagt afviklet i januar kvartal Der blev udsendt informationsmail til afdelingsledelser, UAO er og UKYL er i november 2011 samt en reminder i januar 2012, hvor der var vedhæftet informationsmateriale og skabeloner til fællesreferater og handleplaner. Der var deadline for afvikling af 3-timers møde og fællesmøde samt indsendelse af alt materiale til UKO d. 1. april. Fokus for 3-timers møderne på RRA i 2012 var Arbejdstilrettelæggelse og uddannelse - Hvordan kan arbejdstilrettelæggelsen understøtte uddannelsen på afdelingen uden at patientbehandlingen kompromitteres? Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af det materiale (fællereferater 1+2 samt kommenterede handleplaner), som er indsendt til UKO. Analyse Der indkom i alt 9 fællesreferat 1+2 samt 7 kommenterede handleplaner fra i alt 9 deltagende afdelinger. I det følgende vil deltagelsen og forslagenes antal, imødekommelse, ansvarsfordeling, tidsperspektiv og opfølgning samt indhold blive beskrevet nærmere. Alle fællesreferater og handleplaner er vedhæftet som bilag, så interesserede kan studere baggrunden for analysen. Regionshospitalet Randers 3

4 Deltagelse Hele 9 ud af 10 uddannelsesgivende afdelinger, som aktuelt havde uddannelseslæger ansat, valgte at afholde 3-timers møde, hvilket giver en deltagelsesprocent på 90%. De deltagende afdelinger var: Afdeling for Folkeundersøgelser Anæstesiologisk afdeling Billeddiagnostisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Patologisk Institut Pædiatrisk afdeling Ortopædkirurgisk og pædiatrisk afdeling havde ved rapportens udfærdigelse endnu ikke udfærdiget kommenteret handleplan. Billeddiagnostisk afdeling og medicinsk afdeling havde udarbejdet kommenteret handleplan men ikke anvendt skabelonen herfor, hvorfor der var faktorer, der ikke var beskrevet som fx hvem, der konkret påtog sig ansvaret for iværksættelse af de enkelte forslag. Biokemisk afdeling fandt ikke konceptet omkring 3-timers møder meningsfyldt, da der kun er én uddannelseslæge i afdelingen, og der afholdes ugentlige møder vedr. uddannelsesforhold mellem uddannelseslægen og den ledende overlæge, som også er den uddannelsesansvarlige overlæge. Forslag til ændringer diskuteres og iværksættes i videst muligt omfang umiddelbart. Psykiatrisk afdeling havde ikke modtaget invitation og informationsmateriale, men det vil ske næste gang, der afholdes 3-timers møder. forslag Med fællesreferat 1+2 indkom i alt 90 ændringsforslag (103 delforslag), idet der for flere forslags vedkommende var angivet flere underpunkter, som her benævnes delforslag. I gennemsnit indkom der 10 forslag (11 delforslag) pr. deltagende afdeling. Af de 90 forslag (103 delforslag) var der 42 forslag (67 delforslag) til ændringer, som YL selv kan lave (fællesreferat 1), 43 ændringer, som afdelingsledelsen skulle tage fat på og 30 som øvrige lægekolleger skulle tage fat på samt 8 forslag til ændringer som andre på sygehuset skulle tage fat på. Disse andre var primært hospitalsledelsen og for et enkelt forslags vedkommende IT-afdelingen. Indholdsmæssigt var der et mindre overlap i mellem forslagene fra de forskellige afdelinger, hvorfor der ikke er tale om 90 helt forskellige / unikke forslag. Flere af forslagene er nævnt både under fællesreferat 1 (forslag, som de yngre læger selv kan gennemføre) og fællesreferat 2 (forslag som de yngre læger håber andre tager fat på / hjælper med), hvorfor summering af forslag fordelt på de enkelte grupper kan overstige det samlede antal af forslag for såvel de enkelte afdelinger som i alt. forslag pr. afdeling varierede fra 3 til 13 (17). I tabel 1 er antal forslag angivet i fællesreferat 1+2 fordelt på afdelinger og grupper (YL, afdelingsledelse, lægekolleger, sygehuset) vist. Regionshospitalet Randers 4

5 Tabel 1 Afdeling ændringsforslag (YL kan selv) ændringsforslag (afdelingsledelse) ændringsforslag (lægekolleger) ændringsforslag (sygehuset) forskellige forslag AF Anæstesi BDA Gyn/obs 2 (7) (15) Kirurgisk 8 (16) Med afd 6 (17) (17) Ortopæd Pat inst Pæd afd 3 (4) I alt 42 (67) (103) Tallene i parentes udtrykker antal forslag, når delforslag tælles med. For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Imødekomne / ikke imødekomne forslag Af de 90 (103) forslag, som fremgik af fællesreferaterne, blev 61 medtaget i de kommenterede handleplaner, hvilket vil sige ca. 2/3. Overordnet set blev en stor andel af 61 forslag, som var medtaget i de kommenterede handleplaner, imødekommet i gennemsnit 79%, dog med en spredning fra % på de forskellige afdelinger. Tabel 2 viser, hvor stor en andel hhv. procentdel af de forslag, som var medtaget i de kommenterede handleplaner, som blev imødekommet hhv. ikke imødekommet fordelt på de enkelte afdelinger. Det ses, at en imødekommelse på 100% kan dække over et spektrum fra 3 imødekomne forslag ud af 3 til 15 imødekomne forslag ud af 15. I gennemsnit blev næste 80% af forslagene imødekommet. Regionshospitalet Randers 5

6 Tabel 2 Afdeling forslag i komm. handleplan imødekomne forslag Andel / % i mødekommet ikke imødekomne forslag Andel / % ikke imødekommet AF 3 3 3/3 = 100% 0 0/3 = 0% Anæstesi /12 = 75% 3 3/12 = 25% BDA /12 = 42% 7 7/12 = 58% Gyn/obs 9 7 7/9 = 78% 2 2/9 = 22% Kirurgisk /15 = 0 0/15 = 0% 100% Med afd 6 5 5/6 = 83% 1 1/6 = 17% Ortopæd Pat inst 4 4 4/4 = 100% 0 0/4 = 0% Pæd afd I alt /61 = 79% 13 12/61 = 21% For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder, at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Ansvar for forslag Ansvaret for gennemførelse af et forslag kan være fordelt på én eller flere af de nævnte grupper (YL, afdelingsledelse, lægekolleger, sygehus), hvorfor summation af ansvar i de enkelte grupper kan overstige antallet af forslag for såvel de enkelte afdelinger som i alt. UAO, skemalægger, forskningsansvarlig overlæge og øvrige, som har et konkret uddelegeret ansvar, er medtaget under afdelingsledelse. Benævnelsen sygehus dækker her, som tidligere nævnt, over hospitalsledelsen og i enkelte tilfælde IT-afdelingen. Ansvar for de ikke-imødekomne forslag I 13 af de forslag, som ikke blev imødekommet, var ansvaret placeret på YL i 3 tilfælde, hos afdelingsledelsen i 7 tilfælde, hos lægekolleger i 2 tilfælde og hos andre på sygehuset i 2 tilfælde. Fordelingen ses af tabel 3. Regionshospitalet Randers 6

7 Tabel 3 Afdeling ikke imødekomne forslag i komm. handleplan Ansvar på YL Ansvar hos afdelingsledelse m.fl. Ansvar hos lægekolleger Ansvar på sygehus AF Anæstesi BDA Gyn/obs Kirurgisk Med afd Ortopæd Pat inst Pæd afd I alt For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder, at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Ansvar for de imødekomne forslag Ansvaret for gennemførelse af de imødekomne forslag var især fordelt på afdelingsledelserne og de yngre læger selv. I 21 af de 48 forslag, som blev imødekommet, var ansvaret placeret på YL, i 38 forslag hos afdelingsledelsen, i 5 forslag hos lægekolleger i 3 forslag hos andre på sygehuset. Fordelingen af ansvar på de imødekomne forslag er vist i tabel 4. Tabel 4 Afdeling imødekomne forslag i komm. handleplan Ansvar på YL Ansvar hos afdelingsledelse m.fl. Ansvar hos lægekolleger Ansvar på sygehus AF Anæstesi BDA Gyn/obs Kirurgisk Med afd Ortopæd Pat inst Pæd afd I alt For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder, at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Tidsperspektiv for imødekomne forslag I skabelonen for kommenteret handleplan er der afsat plads til angivelse af tidsperspektivet for iværksættelse af ændringsforslag. De enkelte afdelinger har valgt forskellige tidsangivelser, hvorfor det har været nødvendigt efterfølgende at konstruere 5 Regionshospitalet Randers 7

8 forskellige kategorier: er iværksat, iværksættes straks eller indenfor nærmere angivet tidsrum og iværksat snarest muligt eller lignende samt ikke angivet. I tabel 5 er fordelingen af de imødekomne forslag på de nævnte kategorier vist. Tabellen viser, at 19% af forslagene er iværksat, 33% iværksættes straks eller indenfor et nærmere angivet tidsinterval og 23% iværksættes snarest muligt, mens der for de sidste 25% ikke er angivet noget tidspunkt for iværksættelse. Tabel 5 Afdeling imødekomne forslag i komm. handleplan Er iværksat Iværksættes straks eller indenfor et nærmere fastsat tidsrum Iværksættes snarest muligt eller lign. Ikke angivet AF Anæstesi BDA Gyn/obs Kirurgisk Med afd Ortopæd Pat inst Pæd afd I alt For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder, at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Opfølgning på imødekomne forslag I skabelonen for kommenteret handleplan er der også afsat plads til angivelse af opfølgning på iværksatte ændringsforslag. De enkelte afdelinger har valgt forskellige termer for angivelse heraf, hvorfor det har været nødvendigt efterfølgende at konstruere 3 forskellige kategorier: Opfølgning ikke nødvendig, vi følger sagen løbende, tidspunkt for opfølgning angivet. Som en fjerde mulighed er medtaget ikke angivet. Ca. 3/4 faldt i (77%) af de imødekomne forslag faldt i sidstnævnte kategori. Tallene fremgår af tabel 6. Regionshospitalet Randers 8

9 Tabel 6 Afdeling imødekomne forslag i komm. handleplan Opfølgning ikke nødvendig Vi følger sagen løbende Tidspunkt for opfølgning angivet Ikke angivet AF Anæstesi BDA Gyn/obs Kirurgisk Med afd Ortopæd Pat inst Pæd afd I alt For to afdelingers vedkommende (BDA og medicinsk afdeling) er skabelonen for kommenteret handleplan ikke fulgt, hvorfor resultaterne har været sværere at gøre op. En streg ( - ) betyder, at afdelingen (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke har indsendt en kommenteret handleplan. Forslagenes indhold Medicinsk afdeling var ikke opmærksom på, at fokus for 3-timers møderne i 2012 var Arbejdstilrettelæggelse og uddannelse, og såvel fra denne afdeling som fra de afdelinger, der var opmærksomme på fokus, fremkom der et bredt spektrum af forslag til forbedring af den lægelige uddannelse. Imidlertid er arbejdstilrettelæggelse heller ikke et klart defineret begreb, og som konsekvens heraf og i anerkendelse af det store arbejde, der ligger bag, er alle forslag fra referater og handleplaner medtaget i nedenstående eksklusiv nogle få forslag, som er vurderet at være for afdelingsspecifikke. Som tidligere nævnt var der indholdsmæssigt et mindre overlap mellem forslagene fra de forskellige afdelinger. Fx var der fra flere afdelingers side forslag om flere uddannelsesdage, mere supervision i ambulatorier samt opstart af journalclub. Som følge heraf er forslagene i et vist omfang generaliseret og omformuleret med henblik på at samle forslag, der ligner hinanden på tværs af de enkelte afdelinger. I ønsket om at give et bedre overblik, er forslagene desuden samlet under følgende uddannelsesrelevante kategorier: Vagtplan/arbejdsopgaver, Konferencer, Introduktion, vejledning og undervisning, Forskning og undervisning og Kurser og kongresser samt Arbejdsmiljø og kultur. Undervisning indgår i to kategorier, idet der i kategorien Introduktion, vejledning og undervisning er tale om undervisning, som uddannelseslægerne modtager, mens der i kategorien Forskning og undervisning er tale om undervisning, som uddannelseslægerne udfører. Vagtplan/arbejdsopgaver Differentiering af arbejdsopgaver i vagtlagene - efter niveau i speciallægeuddannelsen - tilstrækkelig bredde/rotation på alle afdelingens opgaver (især I-læger) - speciale (AP-læger har fx andre behov) - erfaring - interesser Mere dagtid til yngre læger - overlægerne tager flere bagvagter om natten (især i hverdagene) - udvide dagarbejdstid (evt. mellemvagt til kl. 18) Regionshospitalet Randers 9

10 Ambulatoriefunktion - uddannelseslæger skal afhænge af niveau have alle typer af ambulatorier - læringspotentialet i ambulatorier skal udnyttes bedre fx gennem bedre supervision, akkumulation af bestemte operationstyper indtil rutine OP-funktion inkl. dagkirurgi - flere OP-dage - bedre fordeling af OP-dage, så den enkelte uddannelseslæge får de operationer han/hun mangler evt. sektortilknytning - kørekortsordning fx 5 superviserede operation af en bestemt type giver ret til selvstændig operation - rene lægestuer - uddelegering af flere forskellige opgaver til reservelæger Stuegang - forstuegang / stuegang på egne patienter Deltagelse i budgetforhandlingsmøder og lignende Uddannelsesdage uddannelsesdage pr. normperiode ekskl. sommerferieperiode - uddannelsesdage skal være planlagt / have udvalgt fokus - godkendes af uddannelsesansvarlig overlæge - uddannelsesdagene skal fredes Konferencer Smartboard/projektor - overblik over indlagte, billeddiagnostik etc. Indhold - Standard Operating Procedure/dagsorden for konferencer - forvagter præsenterer kun de mest syge og tvivlstilfælde - ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Rådgivning) princippet trænes ved præsentation af patienter - enkelt case fra vagt eller indlagt præsenteres hver morgen af yngre læge i forvagt eller mellemvagt sekunderet af bagvagt eller mødelederne (bagvagterne) - debriefing Deltagelse/tilstedeværelse - prioritering af tilstedeværelse - arbejdstidsoverlap - afslutning af dagsprogram/dagsopgaver - fravær af overlap mellem forskellige konferencer fx sengeafdeling og akutafsnit - samarbejde med akutlæger Introduktion, vejledning, supervision, undervisning mv. Introduktion - mere introduktion til KBU læger fx følgevagter, intro til ambulatorier, intro til stuegang - Grønspættebog indeholdende intromateriale til nystartede reservelæger og evt. også 1. reservelæger i form af tips og tricks til arbejdsgange og specifikke arbejdsopgaver og roller, arbejdstider, telefonnumre osv. samt evt. referencer til udvalgte instrukser - funktionsbeskrivelser af de forskellige funktioner i de enkelte vagtlag - evt. senere introduktion af BDA for nye læger fra andre afdelinger for at fremme forståelsen af undersøgelser og rutiner Regionshospitalet Randers 10

11 - scenarietræning i forbindelse med intro af nye læger fx ½ dag Daglig klinisk vejledning/supervision - YL skal individuelt være mere opsøgende med henblik på supervision og om nødvendigt forlange opbakning - YL skal blive bedre til at forberede sig / lave forslag til plan inden ældre kollega kontaktes - YL skal være med vedholdende i faglige dialoger fx ved konferencer - YL skal blive bedre til selv at give og modtage feedback bl.a. til andre kollegaer herunder stud.med. - YL og øvrige skal udbrede spændende cases blandt kolleger - YL skal blive bedre til at sige til og fra, herunder personligt ansvar for at afstemme læringsfunktionen, bl.a. gøre opmærksom på ens kompetenceniveau og ønskede arbejdsopgaver - bedre mulighed for supervision i ambulatorier - bagstopper på vagt CT-skanninger (BDA) Vejledersamtaler - mere informative (YL kan selv lægge op til at form og indhold bliver som ønsket) Uddannelsesplaner - alle uddannelseslæger skal have en ordentlig uddannelsesplan - uddannelsessøgende læger skal kontaktes, inden de starter i afdelingen med henblik på afklaring af interesser, og muligt startspeciale og specialetilknytning for den resterende ansættelse skal fastlægges ved introduktionssamtalen - UAO skal sikre, at uddannelsesplanen er udfærdiget Undervisning - afholde mere fælles undervisning i afdelingen bl.a. scenarietræning og bedside - skal afholdes den dag, hvor der er flest YL på afdelingen - bruge ubesatte timer fra fællesundervisning til cases / bedside - kort klinisk oplæg i forbindelse med morgenkonference (YL / overlæger på skift) 1-2 x ugentlig Instrukser - bedre udmelding ved ændring i instrukser Forskning og undervisning Forskning - YL skal selv vise interesse for eventuelle forskningsopgaver - mulighed for at uddannelseslæger også arbejder med forskningsprojekter indenfor arbejdstiden Journalclub - evt. i fritiden - forskningsansvarlig overlæge til stede Undervisning - YL involveres i undervisningen af studenter - også bedside - YL skal selv vise interesse for eventuelle undervisningsopgaver - YL kan holde oplæg til morgenkonferencer mv. - YL afholder tværfaglige møder med præsentation af egen afdelings arbejdsrutiner på tværs af alle afdelinger på hospitalet Regionshospitalet Randers 11

12 Kurser, kongresser mv. Bedre udmelding i forhold til relevante kurser Flere midler til kurser bl.a. ALS/ATLS Arbejdsmiljø og kultur IT - forbedret IT, telefoni og teknisk service herunder internetforbindelse på arbejdsstationer - hurtigere udrulning af nye IT-programmer som fx Internet Explorer Anonym feedback/rose kasse. Roserne bliver læst op på morgenkonferencen. Det spreder god stemning. Hjælpe hinanden/træde til i stedet for hinanden, hvis der f.eks. er en kollega, der har adm. dag Resultater og diskussion Analysen af det indkomne materiale viste en meget tilfredsstillende deltagelse, idet 9 ud af 10 uddannelsesgivende afdelinger, som aktuelt havde uddannelseslæger ansat, valgte at afholde 3-timers møde, hvilket giver en deltagelsesprocent på 90%. Det havde været ønskeligt om alle 9 deltagende afdelinger også havde lavet en kommenteret handleplan i stedet for som tilfældet var 7. Forslagene i fællesreferat 1+2 var ikke tydeligt delt op efter Hvad kan vi selv gøre hhv. Hvad håber vi afdelingsledelsen / lægekolleger i afdelingen / sygehuset tager fat på/hjælper med, men overordnet resulterede 3-timersmøderne i 2012 i 90 forslag (103 delforslag). I gennemsnit indkom der 10 forslag (11 delforslag) pr. deltagende afdeling. forslag pr. afdeling varierende fra 3 til 13 (17). Få forslag fra en afdeling behøves ikke at skyldes manglende engagement eller idérigdom, men kan hænge sammen med antallet af uddannelseslæger og/eller den eksisterende uddannelseskvalitet. I alt blev 61 forslag medtaget i de kommenterede handleplaner. At antallet af forslag i de kommenterede handleplaner er mindre end i fællesreferat 1+2, skyldes primært, at to afdelinger (ortopædkirurgisk + pædiatrisk afdeling) ikke havde indgivet kommenterede handleplaner, og i mindre omfang, at en del af de forslag, som var angivet i fællesreferat 1 (forslag, som de yngre læger selv kan gennemføre), ikke var medtaget i de kommenterede handleplaner, muligvis fordi man har troet, at kun de forslag, YL havde behov for hjælp til, skulle medtages her. Overordnet set blev en stor andel af de 61 forslag, som blev medtaget i de kommenterede handleplaner, imødekommet i gennemsnit 79%, dog med en spredning fra % på de forskellige afdelinger. En imødekommelse på 100% kan imidlertid dække over et spektrum fra 3 imødekomne forslag ud af 3 til 15 imødekomne forslag ud af 15. Andel hhv. procentdel imødekommelse kan hænge sammen med flere faktorer så som forslagenes kvalitet, afdelingsledelsens imødekommenhed hhv. råderum for imødekommelse. Dertil kommer, at det kan være svært for afdelingsledelsen at iværksætte de tiltag, hvor ansvaret ligger andre steder på sygehuset fx hos hospitalsledelsen. For de 13 forslag, som ikke blev imødekommet, var ansvaret placeret på YL i 3 tilfælde, hos afdelingsledelsen i 7 tilfælde, hos lægekolleger i 2 tilfælde og hos andre på sygehuset i 1 tilfælde. Regionshospitalet Randers 12

13 I 21 af de 48 forslag, som blev imødekommet, var ansvaret placeret på YL, i 38 forslag hos afdelingsledelsen, i 5 forslag hos lægekolleger i 3 forslag hos andre på sygehuset. Der sås således ingen tendens til, at imødekommelse eller ikke-imødekommelse af forslag var afhængig af, hvem der var ansvarlig for iværksættelsen. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor der var overlap i fordelingen af ansvaret på de forskellige grupper for 19 ud af de 48 imødekomne forslags vedkommende men ikke for nogen af de ikke-imødekomne forslags vedkommende. 19% af forslagene er umiddelbart iværksat, mens 33% iværksættes straks eller indenfor et nærmere angivet tidsinterval og 23% iværksættes snarest muligt. De sidste to kategorier er ikke særlig oplysende, idet disse angivelser ikke mindst iværksættes snarest muligt åbner mulighed for at forslaget slet ikke iværksættes på trods af de gode intentioner. Tilsvarende gælder formentlig for de ca. 25 % af forslagene, for hvilke der slet ikke er angivet noget tidsperspektiv for iværksættelse. For ca. 3/4 (77%) af de imødekomne forslag var der ikke angivet et tidspunkt for opfølgning, hvilket kan forværre problematikken med det manglende tidsperspektiv for iværksættelse, da der så hverken er fastsat et specifikt tidspunkt for iværksættelse eller en deadline for opfølgning, hvor det kontrolleres, om forslaget rent faktisk er sat i værk som aftalt. Indholdsmæssigt udgør materialet et bredt sortiment af forslag til forbedring af den lægelige uddannelse med flest forslag indenfor kategorierne vagtplan/arbejdsopgaver og introduktion, vejledning, undervisning mv.. Færre forslag faldt indenfor kategorierne konferencer og Forskning og undervisning og kun enkelte forslag indenfor kategorierne Kurser og kongresser samt Arbejdsmiljø kultur. Overordnet set handler de fleste forslag om at udnytte uddannelsespotentialet i de eksisterende arbejdsopgaver. Fx udgør konferencerne et vigtigt læringspotentiale ikke mindst i forhold til lægerollerne professionel og kommunikator, som har tendens til at blive overset. En bedre udnyttelse af læringspotentialet ved konferencerne vil formentlig ikke alene komme uddannelseslægerne til gavn, men også det øvrige lægekollegium og herigennem kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Det giver derfor god mening, at afdelingerne sætter ressourcer ind på at opkvalificere disse. Et andet påtrængende ønske ser ud til at være at få differentieret uddannelseslægernes arbejdsopgaver i forhold til uddannelsesniveau fx gøre uddannelseslægen til leder af ambulatorium / operationsstue, leder af stuegang eller leder af konference, hvilket samtidig ville kunne styrke den skrantende kompetence leder og administrator. Et tredje udbredt ønske er at få (flere) uddannelsesdage. Uddannelsesdage kan foruden anvendelse til opkvalificering indenfor lægerollen medicinsk ekspert, også tænkes anvendt i forhold til lægerollerne leder og administrator samt akademiker. Som det også påpeges i et enkelt af forslagene, er det imidlertid vigtigt at planlægning af uddannelsesdage sker i samarbejder med vejleder, så de giver mening i forhold til den individuelle uddannelsesplan, ligesom de med fordel kan synliggøres heri. Udarbejdelse og forbedring af uddannelsesplaner er i øvrigt nævnt i forbindelse med flere af forslagene og bør da også betragtes som et vigtigt redskab til kvalificering af den enkelte uddannelseslæges uddannelse. Det anføres i et af forslagene, at UAO skal sikre, at uddannelsesplanen er udfærdiget, hvilket er i fuld overensstemmelse med Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse 1, hvor dette er angivet at skulle være sket inden 2 uger / 1 måned efter første ansættelsesdag for KBU- hhv. intro- og hoveduddannelseslæger. Regionshospitalet Randers 13

14 Angående Introduktion, vejledning og undervisning bliver der bl.a. efterspurgt mere introduktion til KBU læger, mere supervision og mere fællesundervisning. Mere introduktion kunne fx ske gennem forslaget om oprettelse af en grønspætte-bog mens mere supervision kunne opnås gennem oprettelse af parallel-ambulatorier (to-sporet forløb i ambulatorier fx med to reservelæger og én supervisor, så får reservelæge også R1/overlæge-patienter). Vedrørende undervisning tyder forslagene på, at det ikke nødvendigvis er mere formel katedral undervisning, der efterspørges, men nok så gerne fx. bedside-undervisning og scenarieundervisning evt. tværfaglig. En anden vigtig pointe vedr. undervisning er, at uddannelseslægerne bør tilskyndes til selv at undervise, holde oplæg i journalclub, præsentere ny forskning/nye kliniske retningslinjer mv., hvilket kan bidrage til at aflaste de øvrige læger og samtidig bidrage til opkvalificering af uddannelseslægernes akademikerrolle. Vedrørende kurser indkom der et forslag om bedre udmelding i forhold til relevante kurser, hvilket medførte, at den pågældende afdeling valgte at lave en retningslinje for hvilke kurser, der tilbydes de yngre læger. Muligheden for deltagelse i kurser og kongresser, forskning mv. skal imidlertid beskrives i uddannelsesprogrammet for alle udbudte uddannelser jf. den nye skabelon for uddannelsesprogrammer i Videreuddannelsesregion Nord 2. Afslutningsvis kan det konkluderes, at mere således i virkeligheden ofte handler om bedre, og at bedre uddannelse måske især fås gennem bedre udnyttelse af læringspotentialet i de daglige arbejdsopgaver. Konklusion og perspektivering 3-timers møderne på RRA i 2012 gav mange forslag til svar på spørgsmålet: Arbejdstilrettelæggelse og uddannelse - Hvordan kan arbejdstilrettelæggelsen understøtte uddannelsen på afdelingen uden at patientbehandlingen kompromitteres? Det store antal forslag tyder på, at der fortsat er et stort potentiale for forbedring af den lægelige uddannelse og vidner samtidig om stort engagement og idérigdom fra YL s side. Den forholdsvis store andel af forslag, som blev imødekommet, vidner tilsvarende om engagement og velvilje fra afdelingsledelsernes side. imødekomne forslag er imidlertid ikke ensbetydende med udbytte, idet udbyttet ikke mindst afhænger af, hvorvidt de imødekomne forslag rent faktisk sættes i værk og følges op dvs. implementeres og evalueres i afdelingerne. Indholdet i de mange imødekomne forslag tyder på, at der er et stort potentiale i bedre udnyttelse af læringspotentialet i de daglige arbejdsopgaver, og at det med forholdsvis enkle tiltag er muligt at forbedre den lægelige uddannelse. Det store spørgsmål bliver herefter, hvordan de gode forslag kan udbredes blandt flere uddannelsesgivende afdelinger. Det er et håb, at nærværende rapport kan fungere som et idékatalog til ændringer, der kan forbedre den lægelige uddannelse, således at de enkelte afdelinger ikke stiller sig tilfreds med forslag fremkommet ved eget 3-timers møde, men også lader sig inspirere til forbedringer gennem andre afdelingers forslag. Udbyttet af 3-timers møderne skal imidlertid ikke kun ses i relation til resultater i form af antal implementerede forbedringer men også i relation til processen. 3-timers møderne tilvejebringer en platform for kommunikation og samarbejde mellem YL og især Regionshospitalet Randers 14

15 afdelingsledelser samt en platform for arbejdet med forbedring af den lægelige videreuddannelse på tværs af de uddannelsesgivende afdelinger på hospitalet. Såvel resultater som proces kan være med til at forbedre uddannelsesmiljøet og - kulturen. Samtidig må det dog også erindres, at 3-timers møderne er ressourcekrævende, hvorfor der fremadrettet bør arbejdes på at optimere metoden, så den bliver så effektiv som mulig med hensyn til at skabe resultater uden at gå på kompromis med processens positive indflydelse på kommunikation og samarbejde. Dette tænkes umiddelbart at kunne ske gennem flere mulige tiltag: en revision af de skabeloner, der skal udfyldes i forbindelse med processen (individuelle ark, gruppeark, fællesreferat 1 og 2 samt kommenteret handleplan), da der har vist sig at være for meget overlap og for mange uklarheder fx omkring ansvarsfordelingen, tidsperspektiv og opfølgning præcisering og tydeliggørelse af fokusområdet, idet der fx kan tages udgangspunkt i nogen af de forslag, der er formuleret her og så arbejde mere i dybden med dem sikre opfølgning og evaluering ved, at der følges op på de enkelte afdelingers kommenterede handleplaner på et dialogmøde eller lignende mellem afdelingsledelsen og HL + UKO (her tænkes resultater fra evaluer.dk og inspektorrapporter inddraget) sikre vidensdeling ved, at hver afdeling præsenterer implementering af nye tiltag på et møde i lægeligt uddannelsesråd sikre udbredning af de gode forslag fx ved, at der fra hospitalsledelsens side iværksættes årlige indsatsområder evt. i forhold til de ofte forsømte lægeroller: leder/administrator eller akademiker. Gennem optimering af metoden og gentagen afvikling af 3-timers møder er det tanken, at disse kan medvirke til at holde fokus på uddannelsen og dermed understøtte en kontinuerlig forbedring af den lægelige videreuddannelse såvel på afdelings- som hospitalsniveau. 1 Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen. VEJ nr 9586 af 14/07/ Skabelon for uddannelsesprogram KBU hhv. intro- og hoveduddannelse. Videreuddannelsesregion Nord. Regionshospitalet Randers 15